Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del
Offentligt
1664021_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 05-07-2016
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: DEPLTPE
Sagsnr.: 1606554
Dok. nr.: 120883
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 13. juni 2016 stillet følgende spørgs-
mål nr. 692 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).
Spørgsmål nr. 692:
”Ministeren bedes sende udvalget den undersøgelse, som er nævnt i artiklen
”Ny undersøgelse: Tre til fem kræftsyge børn dør hvert år unødigt i Danmark”,
der blev bragt den 13. juni på dr.dk. Derudover bedes ministeren kommentere
undersøgelsen og redegøre for, hvilke refleksioner undersøgelsen giver anledning til
for ministeren.”
Svar:
Jeg lægger ved min besvarelse til grund, at der med spørgsmålet sigtes til en under-
søgelse, som ifølge Sundhedsstyrelsen er offentliggjort i fagtidsskriftet Acta Oncologi-
ca i marts 2016. Artiklen kan findes på følgende hjemmeside:
http://dx.doi.org/10.3109/0284186X.2016.1144933 (der gøres opmærksom på, at
adgang til artiklen forudsætter betaling).
Undersøgelsen belyser ifølge Sundhedsstyrelsen, i hvilket omfang socioøkonomiske
faktorer som moderen eller faderens uddannelsesniveau, moderens indtægt, om
forældrene var samlevende, og om der var søskende i familien havde sammenhæng
med overlevelsen hos børn med kræft.
Undersøgelsen, der er udarbejdet af Kræftens Bekæmpelse og Rigshospitalet, er et
såkaldt registerstudie af 3.797 børn fra 0 til 20 år.
Undersøgelsen viser ifølge Sundhedsstyrelsen, at overlevelsen er bedre blandt børn,
hvis forældre er samlevende, og at overlevelsen er dårligere, hvis børnene har to eller
flere søskende. Denne sammenhæng er statistisk signifikant. Når der i den statistiske
analyse tages højde for andre faktorer, der kan have indflydelse på sammenhængen,
ses der ikke en statistisk signifikant sammenhæng mellem overlevelse og forældrenes
uddannelse eller moderens indtægt eller alder. Det kan altså ikke sikkert vises i un-
dersøgelsen, at kræftramte børn med forældre med kort uddannelse (som det frem-
går i artiklen på dr.dk) har højere risiko for at dø end børn med forældre med en lang
uddannelse.
Forskergruppen bag undersøgelsen peger på, at årsagen til, at der ses en sammen-
hæng mellem bedre overlevelse hos børn med kræft som ikke har to eller flere sø-
skende eller hvis forældre bor sammen kan være, at der er bedre mulighed for at de-
le fx det praktiske arbejde, der kan være ved pleje af et barn med kræft, og at der ik-
ke er andre søskende at tage hensyn til.
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 835: MFU spm. om, hvilken indflydelse forældrenes baggrund og familieforholdene i øvrigt har på overlevelsen hos kræftsyge børn, til sundheds- og ældreministeren
Selvom der ikke ses en statistisk signifikant sammenhæng mellem overlevelse og
forældrenes uddannelsesniveau, når der justeres for andre betydende faktorer, så
peger forskergruppen også på årsager til, at såkaldte socioøkonomiske faktorer kan
have betydning for barnets overlevelse, herunder at børnene muligvis diagnosticeres
senere, eller at der er kommunikative barrierer mellem på den ene side forældre med
kortere uddannelse og på den anden side sundhedsvæsenet.
Sundhedsstyrelsen påpeger i forhold til den i Acta Oncologica gengivne undersøgelse,
at det gælder for alle disse mulige forklaringer, at undersøgelsens design ikke er vel-
egnet til at afklare dem. Registerundersøgelser er meget værdifulde i forhold til at
undersøge mulige sammenhænge mellem risikofaktorer og sygelighed eller dødelig-
hed af sygdom. Men de giver ikke indblik i,
hvorfor
der er en given sammenhæng, og
hvad der præcist skal gøres for fx at øge overlevelsen blandt børn med kræft.
En mulig svaghed ved studiet er tillige, ifølge Sundhedsstyrelsen, at artiklen ikke oply-
ser dødsårsagen hos de børn, der indgik i studiet, dvs. at børnene kan være døde af
andre
ikke
sygdoms- eller kræftrelaterede årsager herunder for eksempel trafikulyk-
ker mv.
Undersøgelsen giver dog, synes jeg, fornyet anledning til at overveje, hvordan vi
bedst støtter op om familier med kræftramte børn. Generelt mener jeg, at vi skal ta-
ge ulighed i sundhed meget alvorligt, og derfor er det også bekymrende at læse, at
faktorer som forældrenes civilstand eller det at have søskende kan have den betyd-
ning for børns generelle overlevelse efter en kræftsygdom, som undersøgelsen – med
de ovennævnte forbehold – indikerer.
Undersøgelsen bekræfter således min overbevisning om, at sundhedsvæsenet bør
have en særlig opmærksomhed på syge børn, og at det er en vigtig opgave at støtte
hver enkelt familie, som er ramt af kræft, i at håndtere sygdommen med udgangs-
punkt i netop deres forudsætninger og behov.
Kræftbehandling er generelt et område regeringen prioriterer. Til efteråret vil rege-
ringen derfor fremlægge en Kræftplan IV, jf. regeringsgrundlaget.
Særligt i forhold til kræftramte børn kan det supplerende bemærkes, at der i satspul-
jeaftalerne for 2014 og 2015 er fokus på familier med kræftramte børn, idet der er
afsat midler til henholdsvis familieaflastningspladser til uhelbredeligt syge børn og
børnehospice.
I forhold til børn og unge kan jeg afslutningsvis nævne, at der er et igangværende
satspuljeprojekt (fra satspuljeaftalen for 2012-2015), hvor der er afsat midler til at
gennemføre projekter med fokus på styrket håndtering af børn og unge med kronisk
sygdom. Sundhedsstyrelsen har oplyst, at tre kommuner har fået bevilliget midler fra
satspuljen til at udvikle en effektiv indsats, hvor fokus er på hele barnets sundheds-
mæssige og psykosociale situation. Satspuljeprojektet forventes afsluttet i 2016, og
det er hensigten, at projektet kan bidrage med mere viden om, hvilke indsatser der
virker i forhold til børn og unge med kronisk sygdom og ulighed i sundhed.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Laura Toftegaard Pedersen
Side 2