SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 821: MFU spm. om, hvor mange danskere der har enten en eller flere kroniske sygdomme i grupperne bestående af den rigeste procent, den rigeste tiendedel, den rigeste femtedel og den rigeste fjerdedel af danskerne, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del
Offentligt

Ulighed i sundhed

– kroniske og langvarige sygdomme

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 821: MFU spm. om, hvor mange danskere der har enten en eller flere kroniske sygdomme i grupperne bestående af den rigeste procent, den rigeste tiendedel, den rigeste femtedel og den rigeste fjerdedel af danskerne, til sundheds- og ældreministeren

Ulighed i sundhed – kroniske og langvarige sygdomme

Udarbejdet af:

Ministeriet for Forebyggelse og Sundhed, Statens Serum Institut og

Sundhedsstyrelsen

Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater er tilladt mod tydelig kildeangi-

velse.

Udgivet af:

Ministeriet for Sundhed og forebyggelse

Holbergsgade 6

1057 København K.

Telefon: 72 26 90 00

Telefax: 72 26 90 01

E-post:

[email protected]

EAN – lokationsnummer: 5798000362055

Grafisk design: 1508 A/S

Udgave: 1

Udgivelsesdato: Marts, 2014

Udgives kun elektronisk - ISBN: 978-87-7601-351-6

Publikationen er tilgængelig på

http://www.sum.dk

Indholdsfortegnelse

Indledning........................................................................................................................... 3

1.1

Introduktion ............................................................................................................................3

1.2

Sammenfatning ......................................................................................................................4

Metode ............................................................................................................................... 7

2.1

Datagrundlag .........................................................................................................................7

2.2

Studiepopulation ....................................................................................................................7

2.3

Definition af højeste fuldførte uddannelse .............................................................................8

2.4

Definition af kroniske og langvarige sygdomme ....................................................................8

2.4.1

Validitet .............................................................................................................................................. 9

2.5

2.5.1

2.5.2

2.5.3

2.5.4

Analytiske metoder.................................................................................................................9

Figurer................................................................................................................................................. 9

Odds-ratio (OR) ...................................................................................................................................9

Dødelighedsindeks ............................................................................................................................ 10

Geografiske forskelle vha. GIS-Kort ..................................................................................................10

3.1

3.2

3.3

3.4

3.5

3.6

3.7

3.8

4.1

4.2

4.3

4.4

4.5

4.6

5.1

5.2

5.3

5.4

5.5

5.6

5.7

5.8

6.1

6.2

6.3

6.4

6.5

6.6

6.7

6.8

Forekomst......................................................................................................................... 11

Diabetes (type I og type II)....................................................................................................12

Apopleksi (blodprop i hjernen og hjerneblødning) ...............................................................14

Iskæmiske hjertesygdomme .................................................................................................16

KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom)................................................................................18

Knogleskørhed (Osteoporose) ..............................................................................................20

Demens .................................................................................................................................22

Depression ............................................................................................................................24

Skizofreni ..............................................................................................................................26

Tilknytning til arbejdsmarkedet ........................................................................................ 28

Diabetes................................................................................................................................29

Apopleksi (blodprop i hjernen og hjerneblødning) ...............................................................30

Iskæmiske hjertesygdomme .................................................................................................31

KOL (Kronisk Obstruktiv Lungelidelser) .................................................................................32

Knogleskørhed ......................................................................................................................33

Depression ............................................................................................................................34

Dødelighed ....................................................................................................................... 35

Samlet dødelighed fordelt på uddannelse ............................................................................36

Diabetes................................................................................................................................37

Apopleksi (blodprop i hjernen og hjerneblødning) ...............................................................39

Iskæmiske hjertesygdomme .................................................................................................41

KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdomme) ..........................................................................43

Knogleskørhed ......................................................................................................................45

Demens .................................................................................................................................47

Depression ............................................................................................................................49

Forekomst i kommuner..................................................................................................... 51

Diabetes (type I og type II)....................................................................................................51

Blodprop i hjernen og hjerneblødning (apopleksi) ...............................................................53

Iskæmiske hjertesygdomme .................................................................................................55

KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom)................................................................................57

Knogleskørhed (osteoporose) ...............................................................................................59

Demens .................................................................................................................................61

Depression ............................................................................................................................63

Skizofreni ..............................................................................................................................65

1 Indledning

1.1

Introduktion

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sætter fokus på social ulighed i sundhed i en række

tematiske publikationer. Publikationen

”Ulighed i sundhed”,

udgivet i marts 2013, omhandlede

sociale forskelle i sundhedsadfærd og brugen af sundhedsydelser. Temaet for nærværende

publikation er ulighed i kroniske og langvarige sygdomme. Kroniske og langvarige sygdomme er

et væsentligt fokusområde, da disse i dag udgør størstedelen af befolkningens sygdomsbyrde.

Publikationen er begrænset til at omfatte følgende otte udvalgte somatiske og psykiske kroniske

og langvarige sygdomme:



Diabetes

Apopleksi

Iskæmisk hjertesygdom

KOL

Knogleskørhed

Demens

Depression

Skizofreni

Fælles for disse otte sygdomme er, at de har store konsekvenser for livskvaliteten for den en-

kelte patient, og er en betydelig omkostning for samfundet i form af tabt arbejdskraft og omkost-

ninger til behandling, pleje og genoptræning som følge af sygdommen og dens senfølger. De

otte sygdomme er valgt ud fra deres forekomst og tyngde, samt hvorvidt de indgår i Sundheds-

styrelsens monitorering af kroniske sygdomme og er mulige at opgøre ud fra det for nuværen-

de tilgængelige data. I publikationen ses der både på sociale forskelle i forekomst, arbejdsmar-

kedstilknytning og dødelighed. Højeste fuldførte uddannelse benyttes som mål for social positi-

on.

Social ulighed

Begrebet social ulighed i sundhed anvendes i denne publikation om de systematiske forskelle i syg-

domsrisiko mellem befolkningsgrupper med forskellig social position i forhold til uddannelse.

Nærværende publikationen er baseret på simple analyser, der skal være med til at give et over-

blik over omfanget af ulighed i de udvalgte kroniske og langvarige sygdomme. Publikationen

skal ses i sammenhæng med eksisterende og mere omfattende publikationer, der ligeledes

belyser social ulighed i sundhed. Der henvises til publikationen

”Ulighed i sundhed”

udgivet af

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i marts 2013 for nærmere eksempler.

Publikationen har ikke fokus på årsager i forhold til ulighed i hhv. forekomst, arbejdsmarkedstil-

knytning og dødelighed, og der tages i analyserne således ikke højde for forskelle i livstilsfakto-

rer som fx tobaksrygning; alkoholforbrug; kostvaner og fysisk inaktivitet i de forskellige uddan-

nelsesgrupper. En del af sammenhængen mellem uddannelsesniveau og forekomsten af kroni-

ske og langvarige sygdomme kan formentligt forklares ud fra disse faktorer.

http://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/folkesygdomme/kronisk-sygdom/monitorering.aspx

1.2

Sammenfatning

Kapitel 3

belyser eventuelle forskelle i forekomsten af udvalgte sygdomme blandt borgere med

samme køn og alder, men forskelligt uddannelsesniveau. De otte udvalgte kroniske og langva-

rige sygdomme er: diabetes (type I og II), blodprop i hjernen og hjerneblødning (apopleksi),

iskæmiske hjertesygdomme, kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL), knogleskørhed (osteopo-

rose), demens, depression og skizofreni. Opgørelserne viser følgende tendenser:



I analysen konstateres social ulighed i forekomsten af diabetes, apopleksi, iskæmiske

hjertesygdomme, KOL, depression og skizofreni, idet sandsynligheden for at være regi-

streret med disse sygdomme falder systematisk i takt med et stigende uddannelsesni-

veau.

I analysen konstateres ikke social ulighed i forekomsten af knogleskørhed blandt perso-

ner i alderen 30-79 år, idet der ikke er systematisk forskel i sandsynligheden for at være

registreret med knogleskørhed i de forskellige uddannelsesgrupper. Blandt 80-89 årige er

der en svag tendens til ’omvendt’ social ulighed, hvor andelen registreret med knogle-

skørhed stiger i takt med stigende uddannelsesniveau.

I analysen er risikoen for at være registreret med demens større for personer uden en

kompetencegivende uddannelse eller en kort uddannelse, i forhold til personer med en

lang uddannelse. Forskellene mellem uddannelsesgrupperne er dog små, og konfidens-

intervallerne overlapper i mange af grupperne, så det kan ikke med statistisk sikkerhed

konstateres, at der er systematisk social ulighed i forekomsten af demens.

Eksempel: Forekomst af diabetes

I 2011 var der en større andel registreret med diabetes blandt personer uden en kompetencegivende uddannel-

se, end blandt personer med en kompetencegivende uddannelse. Der er en tydelig social gradient, således at

andelen af personer registreret med diabetes falder systematisk med stigende uddannelsesniveau. Tendensen

er gældende for alle aldersgrupper og for begge køn,

jf. Figur 1.

Figur 1: Andel af befolkningen i alderen 30-89 år ultimo 2011 registreret med diabetes, fordelt på køn, alder samt højeste fuld-

førte uddannelse pr. okt. 2010



Mænd

pct.

30-39år 40-49 år50-59 år60-69 år70-79 år80-89 år

Data:

Forebyggelsesregistret 2006-2011, befolkning ultimo 2011

Kvinder

Alder

30-39år 40-49 år50-59 år60-69 år70-79 år80-89 år

Kapitel 4

belyser eventuelle forskelle i tilknytningen til arbejdsmarkedet i perioden 2006-2011

blandt personer diagnosticeret med hhv. diabetes, apopleksi, iskæmiske hjertesygdomme, KOL,

knogleskørhed og depression i perioden 2007-2011, der alle var i arbejde i 2006. Opgørelserne

viser følgende tendenser:



Personer med samme uddannelsesniveau, køn og alder har en ringere arbejdsmarkeds-

tilknytning, når de er diagnosticeret med hhv. diabetes, apopleksi, iskæmiske hjertesyg-

domme, KOL og knogleskørhed, end hvis de ikke er. Forskellene falder med stigende

uddannelsesniveau, hvilket indikerer, at sygdommene har større betydning for arbejds-

markedstilknytningen for personer med korte uddannelser end for personer med længere

uddannelser.

Sandsynligheden for ikke længere at være i arbejde i 2011 er markant større for personer

registreret med hhv. diabetes, apopleksi, iskæmiske hjertesygdomme, KOL, knogleskør-

hed og depression, der ikke har en kompetencegivende uddannelse, end personer med

en lang uddannelse. Sandsynligheden for ikke længere at være tilknyttet arbejdsmarke-

det i 2011 blandt personer registreret med hhv. diabetes, iskæmiske hjertesygdomme og

depression stiger tilmed systematisk med faldende uddannelsesniveau.

Eksempel: Depression og arbejdsmarkedstilknytning

Blandt mænd og kvinder, der alle var i arbejde i 2006, er der en markant større andel af personer registreret

med depression i 2007-2011, der ikke længere var i arbejde i 2011, i forhold til personer uden depression

med samme uddannelsesniveau, køn og alder. Forskellen er størst for personer med korte uddannelser, og

falder systematisk med stigende uddannelsesniveau,

jf. Figur 2..

Figur 2: Forskel mellem andelen af personer med og uden depression, der var selvforsørgende i både 2006 og 2011, opdelt

på uddannelse, alder og køn ultimo 2006



Mænd

35-39

40-44

45-49

50-54

55-59

Alder

35-39

Kvinder

pct.

40-44

45-49

50-54

55-59

Data:

Forebyggelsesregistret 2006-2011, befolkning ultimo 2011

Kapitel 5

belyser eventuelle forskelle i dødelighed blandt patienter med diabetes, apopleksi,

iskæmiske hjertesygdomme, KOL, knogleskørhed, demens og depression, fordelt på køn, alder

og uddannelsesniveau. Dødeligheden er beregnet for hver uddannelsesgruppe i forhold til den

samlede dødelighed blandt personer med samme sygdom, alder og køn. Opgørelserne viser

følgende tendenser:



Mænd og kvinder registreret med diabetes, iskæmiske hjertesygdomme, KOL og knogle-

skørhed, uden en kompetencegivende uddannelse, har i de fleste aldersgrupper en over-

dødelighed i forhold til den samlede dødelighed blandt personer med samme sygdom,

alder og køn.



Mænd med apopleksi i aldersgruppen 50-79 år og kvinder med apopleksi i aldersgrup-

perne 50-69 år, uden en kompetencegivende uddannelse, har en lille overdødelighed i

forhold til den samlede dødelighed blandt apopleksi-patienter med samme alder og køn.

Der er ingen forskel i de resterende aldersgrupper.

Eksempel: Iskæmiske hjertesygdomme og dødelighed

Opgørelsen i Figur 3 viser en signifikant overdødelighed blandt 30-79 årige mænd og 50-79 årige kvinder, uden

en kompetencegivende uddannelse, i forhold til den forventede dødelighed for alle mænd og kvinder registreret

med iskæmiske hjertesygdomme, i tilsvarende aldersgrupper. Omvendt har 50-79 årige mænd og 50-59 årige

kvinder med en lang uddannelse en underdødelighed, i forhold til den generelle dødelighed for alle personer

registreret med iskæmiske hjertesygdomme.

Figur 3: Dødelighedsindeks for personer med iskæmiske hjertesygdomme primo 2007 fordelt på alder og uddannelse.

Indeks = 100 er den forventede dødelighed blandt alle personer med iskæmiske hjertesygdomme med samme alder og køn

Mænd

160

140

120

100

30-39 år40-49 år50-59 år60-69 år70-79 år80-86 år

Anm.

De skraverede søjler indikerer, at estimatet er insignifikant.

Data:

Forebyggelsesregistret 2006-2011, befolkning ultimo 2006.

Kvinder

Indeks

30-39 år 40-49 år 50-59 år60-69 år70-79 år 80-86 år

2 Metode

Nærværende publikation er begrænset til at belyse social ulighed i følgende otte udvalgte so-

matiske og psykiske kroniske og langvarige sygdomme:

Diabetes (type I og II)

Blodprop i hjernen og hjerneblødning (apopleksi)

Iskæmiske Hjertesygdomme

Kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL)

Knogleskørhed (osteoporose)

Demens

Depression

Skizofreni

Der ses både på eventuelle forskelle i forekomsten af de otte kroniske og langvarige sygdom-

me, tilknytning til arbejdsmarkedet samt dødelighed. De otte sygdomme er valgt ud fra deres

forekomst og tyngde, samt hvorvidt de indgår i Sundhedsstyrelsens monitorering af kroniske

sygdomme og er mulige at opgøre ud fra det for nuværende tilgængelige data.

I dette afsnit redegøres der for metoderne bag opgørelserne.

2.1

Datagrundlag

Forebyggelsesregisteret per 5. september 2013 udgør datagrundlaget for publikationens analy-

ser.

Forebyggelsesregisteret er en samling af en række nationale sundhedsregistre samt registre

over befolkningens socioøkonomiske forhold, herunder uddannelse, indkomst og erhverv. Fore-

byggelsesregisteret giver således mulighed for at belyse sammenhængen mellem socioøkono-

miske forhold og en lang række sundhedsoplysninger.

Forebyggelsesregisteret er per 5. september 2013 opdateret til og med 2011, hvorfor alle ana-

lyser i publikationen kun opgøres til og med 2011. Der henvises til Danmarks Statistiks kvali-

tetsdeklaration for Forebyggelsesregisteret for yderligere oplysninger.

2.2

Studiepopulation

I opgørelser over forekomsten af de otte udvalgte kroniske og langvarige sygdomme indgår alle

mænd og kvinder mellem 30-89 år ultimo 2011. De resterende analyser tager udgangspunkt i

befolkningen ultimo 2006, der følges op for begivenheder i perioden 2007 til 2011. De alders-

grupper, der indgår i de forskellige opgørelser, varierer efter relevans. Opgørelserne inkluderer

dog ikke personer under 30 år, da de i mindre grad har haft mulighed for at opnå deres sociale

position i samfundet, samt personer født før 1920, da oplysninger om uddannelse ikke er sy-

stematisk registret for denne gruppe.

3 http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/forebyggelsesregisteret.aspx

nelse

http://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/folkesygdomme/kronisk-sygdom/monitorering.aspx

4 på nær ca. 130.000 personer, der ikke er registreret i Danmarks Statistik og/eller ikke er registreret med oplysninger om højeste fuldførte uddan-

2.3

Definition af højeste fuldførte uddannelse

Som gennemgående mål for social position benyttes uddannelse. Uddannelse er et ofte an-

vendt mål for social position indenfor sundhedsområdet, da 1) en persons uddannelsesniveau

ikke ændrer sig på kort sigt i forhold til fx indkomst, og 2) da der er en mere entydig årsags-

sammenhæng mellem uddannelse og sygdom, sammenlignet med fx indkomst- og erhvervssta-

tus, der i større grad kan være både årsag til og konsekvens af sygdom. Eksempelvis kan lang-

varig sygdom føre til jobskifte eller arbejdsophør.

Uddannelse defineres som højeste fuldførte uddannelse per 1. oktober 2010 i analyser over

forekomst, og per 1. oktober 2006 i de resterende analyser. Uddannelsesniveauet defineres

uden hensyntagen til igangværende uddannelse og grupperes i fire grupper, som angivet i Ta-

bel 2.1 nedenfor.

Tabel 2.1 Klassificering og fordelingen af uddannelsesniveau blandt mænd og kvinder 30-89 år ultimo 2011

Betegnelse i publikationen

1. ikke-kompetencegivende

uddannelse

Højeste fuldførte uddannelse

Grundskole (gr.10)

Forberedende uddannelser (gr.15)

Almengymnasiale uddannelser (gr.20)

Erhvervsgymnasiale uddannelser (gr.25)

Erhvervsfaglige grundforløb (gr.30)

Erhvervsfaglige praktik-hovedforløb (gr.35)

Efteruddannelse af faglærte (gr.39)

Korte videregående uddannelse (gr. 40)

Mellemlange videregående uddannelser (gr.50)

Bachelor uddannelser (gr.60)

Lange videregående uddannelser (gr.65)

Forskeruddannelser (gr.70)

Uden for niveauplacering (gr.90)

Antal mænd

508.609

(29 pct.)

Antal kvinder

600.320

(33 pct.)

2. Kort uddannelse

801.496

(46 pct.)

202.814

(12 pct.)

157.056

(9 pct.)

60.951

(4 pct.)

670.103

(37 pct.)

359.064

(20 pct.)

121.821

(7 pct.)

49.199

(3 pct.)

3. Mellemlang uddannelse

4. Lang uddannelse

Uoplyst (ekskluderes)

Anm.: Definitionen er baseret på Danmarks Statistiks klassificering af højest fuldførte uddannelse

http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/forebyggelsesregisteret/hfudd.aspx

http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/forebyggelsesregisteret/fsp1h.aspx

2.4

Definition af kroniske og langvarige sygdomme

Landspatientregistret, Sygesikringsregistret og Lægemiddelstatistikregistreret er benyttet til at

identificere personer, der:

1) har haft en eller flere kontakter på et offentligt eller privat sygehus og/eller hospitalspsyki-

atrien med en relevant diagnose op til fem år tilbage i tid (fx 2007-2011) og/eller

2) har modtaget relevante ydelser omfattet af den offentlige sygesikring op til fem år tilbage i

tid (fx 2007-2011) og/eller

3) har købt minimum to relevante sygdomsspecifikke lægemidler i opgørelsesåret (fx 2011)

De specifikke diagnosekoder og datakilder, der er benyttet til at identificere de otte sygdomme,

er angivet i Tabel 2.2 nedenfor.

Tabel 2.2 Klassificering af de udvalgte kroniske og langvarige sygdomme

Sygdom

Landspatientregistret / Minipas

( én A- el. B-Diagnosekode over 5 år )

Diabetes

(Type 1 og 2)

DE10-DE14;

DH360;

DO243; DO45; DO49

DO240-

Sygesikringsregisteret

(

i opgørelsesåret/over 5 år )

Min. 1 fodterapi for sukkersygepati-

enter (speciale 54) og/eller 1 for-

løbsydelse for diabetes (ydelse

0107-0110 i speciale 80-89) i opgø-

relsesåret, og /eller min. 2 blodsuk-

kermåling per år i 5 år, og/eller 5

blodsukkermålinger i opgørelsesåret

(ydelsesnummer 7136 el. 7159 på

nær speciale 44,45,46)

Lægemiddelstatistikregisteret

( min 2 ATC-koder i opgørelsesåret )

A10

Apopleksi

DI61; DI63; DI64

5 Diderichsen, F, Andersen I, Manuel C. Ulighed i sundhed – årsager og indsatser. København: Sundhedsstyrelsen 2011 s. 23-28

Iskæmiske

Hjertesygdomme

KOL

Knogleskørhed

Demens

Depression

Skizofreni

DI20-DI25

DJ44

DM80-DM82

DF00-DF03; DF05.1; DG30

DF32; DF33; DF34; DF38; DF39

DF20

M05BA; M05BB; H05A; H05B;

G03XC

N06D

2.4.1

Validitet

Opgørelserne over de otte kroniske og langvarige sygdomme er udelukkende baseret på regi-

streringer i de nævnte datakilder i Tabel 2.2 ovenfor. Det har for nuværende kun været muligt at

identificere lægemidler/ydelser omfattet af den offentlige sygesikring for diabetes, knogleskør-

hed og demens. Forekomst af de resterende sygdomme er udelukkende baseret på kontakter

på offentlige eller private sygehus eller hospitalspsykiatrien. Personer, der har en eller flere af

de otte sygdomme, men som ikke har været i kontakt med sygehuse eller hospitalspsykiatri,

eller for diabetes, knogleskørhed og demens ikke modtaget de i tabellen nævnte ydelser eller

lægemidler, indgår ikke i opgørelserne. Således kan der være tale om en underestimering af

forekomsten af de otte kroniske og langvarige sygdomme, hvor kun de mest alvorlige og be-

handlingskrævende tilfælde indgår.

Modsat kan der være tale om en mindre overestimering af diabetes og knogleskørhed, da læ-

gemidlerne til behandling af disse sygdomme i nogle tilfælde også benyttes til behandling af

enkelte andre sygdomme. Forekomsten af diabetes kan være yderligere overestimeret, da per-

soner registreret med to blodsukkermålinger per år i fem år, eller fem blodsukkermålinger i op-

gørelsesåret, ikke nødvendigvis har diabetes, men blot jævnligt været undersøgt herfor.

Der gøres opmærksom på, at sygdommene ikke differentieres i forhold til sværhedsgrad eller

den periode personen har haft sygdomme. Det kan være et nyt tilfælde eller det kan være et 20

år gammelt tilfælde. Der tages alene højde for, hvorvidt personen er registreret med den givne

sygdom.

2.5

Analytiske metoder

Alle analyser, der indgår i publikationen, er simple analyser, der har til formål at illustrere even-

tuelle sociale forskelle. Analyserne er ikke af dybdegående og forklarende karakter.

2.5.1

Figurer

Alle figurer er som standard opgjort for henholdsvis de fire uddannelsesgrupper, køn og alder i

enten fem- eller tiårs-intervaller. Figurerne belyser således eventuelle forskelle i uddannelsens

betydning blandt henholdsvis mænd og kvinder og for forskellige aldersgrupper. For enkelte

indikatorer er resultatet i specifikke uddannelses-, køns- og aldersgrupper udeladt, hvis der er

under 20 observationer i gruppen, da usikkerheden ved resultatet dermed er for stor.

2.5.2

Odds-ratio (OR)

For alle indikatorer (bortset fra dødelighed jf. afsnit 2.5.3 nedenfor) er der beregnet en odds-

ratio (OR) med tilhørende 95 pct. konfidensinterval. OR fortæller noget om sandsynligheden for

fx at være registreret med diabetes i de forskellige uddannelsesgrupper. OR er justeret for alder

i et års intervaller og opdelt på, eller justeret for køn. Således tages der højde for, at evt. forskel-

le i sandsynlighed ikke blot skyldes forskelle i alders og kønssammensætningen i de forskellige

uddannelsesgrupper. Referencegruppen er i denne publikation personer med en lang uddan-

nelse. Dette er valgt på grund af læsevenligheden til trods for, at der er tale om den mindste

gruppe (jf. Tabel 2.1). Valget af referencegruppe har dog ikke betydning for konklusionerne i

denne publikation, da beregningerne er baseret på relativt mange observationer.

Faktaboks om odds-ratio (OR) og 95 pct. konfidensinterval

Odds-ratio (OR) er et udtryk for sandsynlighed og bliver ofte anvendt til at beskrive forskellen mellem to

grupper, hvor der samtidigt kan tages højde for eventuelle forskelle i fx alders- og kønssammensætning.

En OR på 1.00 angiver, at der ikke er forskel på de to grupper, der sammenlignes.

En OR større end 1.00 angiver, at gruppen har en overrisko i forhold til referencegruppen, fx større risiko

for at være registreret med diabetes.

En OR mindre end 1.00 angiver, at gruppen har en underrisiko i forhold til referencegruppen, fx mindre

risiko for at være registreret med diabetes.

Sammen med OR opgives et 95 pct. konfidensinterval (sikkerhedsinterval). Intervallet angiver, at der er 95

pct. sandsynlighed for, at OR-værdien ligger indenfor intervallet. Intervallet siger således noget om usik-

kerheden ved opgørelsen. Indeholder intervallet værdien 1.00, kan det ikke med sikkerhed afgøres, om der

er (signifikant) forskel på de to grupper der sammenlignes. Overlapper konfidensintervallerne hinanden i

de forskellige uddannelsesgrupper, kan det ligeledes ikke med sikkerhed afgøres, om der er forskel på de

to grupper der sammenlignes.

Eksempel: Depression, Tabel 3.7

For mænd falder sandsynligheden for at være registreret med

depression systematisk med stigende uddannelsesniveau. Dog

overlapper konfidensintervallerne i grupperne kort og mellem-

lang uddannelse, så det kan ikke med statistisk sikkerhed siges,

at der er forskel på risikoen for at være registreret med depres-

sion mellem personer med en kort og mellemlang uddannelse-

Formelt set er dette test ikke foretaget.

Sandsynligheden (OR) for at være

registreret med depression er 2,3 gange

større for personer uden en kompetencegi-

vende uddannelse, i forhold til personer

med en lang uddannelse.

Eksempel: Tabel 2.3 Overrisiko (odds ratio) for at være registreret med depression blandt mænd og kvinder 30-89 år i forskellige

uddannelsesgrupper, i forhold til personer med en lang uddannelse

Mænd 30-89 år

Uddannelse

Sandsynlighed

Ingen kompetencegivende

Kort uddannelse

Mellemlang uddannelse

Lang uddannelse

2.1

1.4

1.3

1.0

Konfidensinterval

95 pct. CI

(2.02-2.24)

(1.32-1.47)

(1.18-1.34)

ref

Kvinder 30-89 år

Sandsynlighed

2.4

1.6

1.5

1.0

Konfidensinterval

95 pct. CI

(2.32-2.54)

(1.52-1.67)

(1.41-1.55)

ref

Mænd og kvinder 30-89 år

Sandsynlighed

2.3

1.5

1.4

1.0

Konfidensinterval

95 pct. CI

(2.19-2.35)

(1.44-1.55)

(1.34-1.44)

ref

Anm.: OR for mænd og kvinder er justeret for alder. OR for begge køn samlet er justeret for alder og køn. Patienter med depression er defineret som personer i live

per 31. december 2011 i de forskellige uddannelsesgrupper registreret med depression i perioden 2007-2011 (jf. afsnit 2.4, s. 8). N=60.951 mænd og N= 49.199

kvinder med manglende oplysninger om uddannelsesniveau er ekskluderet fra analysen

Data: Forebyggelsesregistret 2006-2011, befolkning ultimo 2011

2.5.3

Dødelighedsindeks

Dødeligheden er beregnet for personer, der jf. afsnit 2.4, s.8 er registreret i sundhedsvæsenet

med en af de udvalgte kroniske og langvarige sygdomme i perioden 2003 til 2007, og som sam-

tidig er i live ultimo 2006. Oplysninger om død er hentet fra CPR- og dødsårsagsregistret for

perioden 2007 til 2011.

Dødelighed er angivet ved hjælp af et indeks, der udtrykker forholdet mellem det faktiske antal

døde, i forhold til det forventede antal døde (jf. afsnit 5, s. 35). Indeks = 100 angiver, at den

faktiske dødelighed i den pågældende gruppe er identisk med den forventede dødelighed. Et

indeks under 100 betyder, at gruppen har en underdødelighed i forhold til den forventede døde-

lighed, mens et indeks over 100 betyder, at gruppen har en overdødelighed i forhold til den

forventede dødelighed.

2.5.4

Geografiske forskelle vha. kommune-kort

For at illustrere eventuelle geografiske forskelle i forekomsten af de otte udvalgte kroniske og

langvarige sygdomme, afdækkes den geografiske fordeling af sygdommene baseret på borger-

nes bopælskommune. Opgørelserne angiver andelen af personer i de enkelte kommuner, der

er registreret med en eller flere af de otte udvalgte kroniske og langvarige sygdomme. Opgørel-

serne er opdelt på køn og er aldersstandardiseret i forhold til landsgennemsnittet, for at tage

højde for forskelle i befolkningssammensætningen i de enkelte kommuner.

3 Forekomst

Dette kapitel belyser sammenhængen mellem højeste fuldførte uddannelse og forekomsten af

de otte udvalgte kroniske og langvarige sygdomme publikationen er begrænset til: diabetes,

apopleksi, iskæmiske hjertesygdomme, KOL, knogleskørhed, demens, depression samt skizo-

freni.

Opgørelserne viser hvor stor en andel af mænd og kvinder, i hver af de fire uddannelsesgrup-

per, der er registreret med en af de otte sygdomme d. 31. december 2011, ud fra de kriterier der

er angivet i Tabel 2.2, s.8 ovenfor.

I analysen tages ikke højde for forskelle i livstilsfaktorer som fx tobaksrygning; alkoholforbrug;

kostvaner og fysisk inaktivitet i de forskellige uddannelsesgrupper. En del af sammenhængen

mellem uddannelsesniveau og forekomsten af kroniske og langvarige sygdomme kan forment-

ligt forklares ud fra disse faktorer.

Det tages forbehold for mulig under- og overestimering af forekomsten (jf. afsnit 2.4.1, s. 9).

Figur 3 Andel af befolkningen i alderen 30-89 år registreret med en af de otte udvalgte kroniske og langvarige

sygdomme, ultimo 2011

Diabetes:

8 pct.

Apopleksi:

2 pct.

Iskæmiske Hjertesygdomme:

4 pct.

KOL:

2 pct.

Knogleskørhed:

3 pct.

Demens:

1,0 pct.

Depression:

2 pct.

Skizofreni:

1 pct.

Data:

Forebyggelsesregistret 2006-2011, befolkning ultimo 2011

3.1

Diabetes (type I og type II)

I dette afsnit belyses sammenhængen mellem højeste fuldførte uddannelse og forekomsten af

diabetes blandt mænd og kvinder i alderen 30-89 år ultimo 2011. Opgørelsen medtager både

personer registreret med type I og type II diabetes, da begge er kroniske sygdomme, der kan

have store konsekvenser for livskvaliteten for den enkelte patient, og da der ud fra registre-

ringsoplysningerne ikke kan skelnes mellem de to typer diabetes (jf. Tabel 2.2, s.8).

Faktaboks om type 1 og type 2 diabetes

Diabetes (også kaldet sukkersyge) er en sygdom, hvor blodets indhold af sukker årsager er for højt.

Type I diabetes

er en autoimmun sygdom, hvor kroppens eget immunsystem ødelægger de insulin-

producerende celler i bugspytkirtlen. Man kender ikke den præcise årsag til, at type 1 diabetes op-

står. Sygdommen viser sig oftest i barne- eller teenagealderen, men kan også opstå senere i livet.

Type 1 diabetes kræver ofte daglig tilførsel af insulin, for at holde blodsukkeret på et stabilt og nor-

malt niveau.

Type II diabetes

skyldes en kombination af nedsat insulinproduktion i bugspytkirtlen og nedsat føl-

somhed for insulin i kroppens celler. Type 2 diabetes skyldes arvelige faktorer og opstår oftest blandt

overvægtige voksne. Type 2 diabetes kan i nogle tilfælde behandles med livsstilsændringer, ellers

med tabletter, men svær type 2 diabetes kan være insulinkrævende.

Forhøjet blodsukker påvirker ens almene helbredstilstand med symptomer som tørst, infektioner,

hyppig vandladning, hovedpine og træthed. Ubehandlet eller dårligt reguleret diabetes øger risikoen

for en lang række følgesygdomme blandt andet hjertekarsygdomme, nyresygdomme, øjensygdomme

og fodsygdomme.

Kilde: Oplysningerne er indhentet fra Sundhedsstyrelsen

Opgørelsen viser, at der ultimo 2011 samlet set var over 8 pct. af den danske befolkning mel-

lem 30-89 år registreret med diabetes, ud fra de kriterier angivet i Tabel 2.2, s.8.

Jf. Figur 1 er der en større andel registreret med diabetes blandt personer uden en kompeten-

cegivende uddannelse, end blandt personer med en kompetencegivende uddannelse. Opgørel-

sen viser en tydelig social gradient, idet andelen registreret med diabetes falder systematisk

med stigende uddannelsesniveau. Tendensen er gældende for alle aldersgrupper og for begge

køn. Opgørelsen indikerer, at der er social ulighed i forekomsten af diabetes.

Desuden ses en større andel med diabetes blandt mænd, end blandt kvinder. For begge køn

stiger andelen registreret med diabetes med alderen.

Figur 1 Andel af befolkningen i alderen 30-89 år ultimo 2011 registreret med diabetes, fordelt på køn, alder samt

højeste fuldførte uddannelse pr. okt. 2010

Mænd

Kvinder

pct.

30-39år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70-79 år 80-89 år

Alder

30-39år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70-79 år 80-89 år

Anm.:

Figuren angiver andelen af mænd og kvinder 30-89 år ultimo 2011 i de forskellige uddannelsesgrupper, der er registreret med

diabetes i perioden 2007-2011 (jf. afsnit 2.4, s. 8). N=60.951 mænd og N= 49.199 kvinder med manglende oplysninger om uddannelsesni-

veau er ekskluderet fra analysen.

Data:

Forebyggelsesregistret 2006-2011, befolkning ultimo 2011

Tabel 3.1 sammenfatter resultaterne i Figur 1.

Opgørelsen viser, at sandsynligheden for at være registreret med diabetes i alderen 30-89 år er

over to gange større for mænd og kvinder uden en kompetencegivende uddannelse, i forhold til

mænd og kvinder med en lang uddannelse.

Desuden ses en social gradient for begge køn, hvor risikoen for at være registreret med diabe-

tes falder systematisk, med stigende uddannelsesniveau. Opgørelsen indikerer således, at der

samlet set er social ulighed i forekomsten af diabetes.

Tabel 3.1 Overrisiko (odds ratio) for diabetes blandt mænd og kvinder 30-89 år ultimo 2011 i forskellige uddan-

nelsesgrupper, i forhold til personer med en lang uddannelse

Mænd 30-89 år

Uddannelse

Ingen kompetencegivende

Kort uddannelse

Mellemlang uddannelse

Lang uddannelse

Sandsynlighed

2.1

1.8

1.3

1.0

Konfidensinterval

95 pct. CI

(2.06-2.17)

(1.74-1.83)

(1.30-1.38)

ref

Kvinder 30-89 år

Sandsynlighed

2.8

2.1

1.5

1.0

Konfidensinterval

95 pct. CI

(2.74-2.95)

(1.99-2.14)

(1.40-1.51)

ref

Mænd og kvinder 30-89 år

Sandsynlighed

2.3

1.8

1.3

1.0

Konfidensinterval

95 pct. CI

(2.26-2.36)

(1.80-1.87)

(1.31-1.38)

ref

Anm.:

OR for mænd og kvinder er justeret for alder. OR for begge køn samlet er justeret for alder og køn. Diabetikere er defineret som

personer i live per 31. december 2011 registreret med diabetes (jf. afsnit 2.4, s. 8). N=60.951 mænd og N= 49.199 kvinder med manglende

oplysninger om uddannelsesniveau er ekskluderet fra analysen

Data:

Forebyggelsesregistret 2006-2011, befolkning ultimo 2011

3.2

Apopleksi (blodprop i hjernen og hjerneblødning)

I dette afsnit belyses sammenhængen mellem højeste fuldførte uddannelse og forekomsten af

blodprop i hjernen og hjerneblødning (også kaldet apopleksi), blandt mænd og kvinder i alderen

30-89 år ultimo 2011.

Faktaboks om apopleksi

Apopleksi er en fællesbetegnelse for blodprop i hjernen og blødning i hjernen. Blodprop i hjernen er

hyppigst og udgør ca. 85 % af apopleksitilfældene.

Symptomerne er afhængige af hvilket område i hjernen der er ramt. Symptomerne kan eksempelvis

være pludselig lammelse af den ene arm eller det ene ben, eller påvirkning af balancen eller taleev-

nen. På baggrund af symptomerne er det vanskeligt at afgøre om det drejer sig om en blodprop eller

en blødning i hjernen.

Baggrunden for blodprop i hjernen er ofte åreforkalkning. Når en blodåre i hjernen tillukkes ophører

nerverne i blodårens forsyningsområde med at fungere. Årsagen til tillukningen af blodåren, kan være

en blodprop dannet et andet sted i kroppen, eksempelvis hjertet, der føres med blodbanen til hjer-

nen, eller en blodprop dannet direkte i blodåren i hjernen. En af de væsentligste risikofaktorer er

forhøjet blodtryk, som er identificeret som medvirkende årsag i 2/3 af tilfældene. Hos ca. 15-20 % er

årsagen hjerterytmeforstyrrelser, hvor blodproppen dannes i hjertet og føres til hjernen. Andre risiko-

faktorer er eksempelvis sukkersyge, forhøjet kolesterol og rygning.

Baggrunden for blødning i hjernen er hyppigst forhøjet blodtryk men kan også skyldes andre årsager

eksempelvis misdannelser i hjernens blodårer eller ulykkesskader på hjernen. Blødningen i hjernen

medfører påvirkning af nerverne i blodårens forsyningsområde.

Kilde: Oplysningerne er indhentet fra Sundhedsstyrelsen

Opgørelsen viser, at der ultimo 2011 samlet set var 2 pct. af den danske befolkning mellem 30-

89 år registreret med apopleksi, ud fra de kriterier angivet i Tabel 2.2, s.8.

Jf. Figur 2 er der en større andel registreret med apopleksi blandt personer uden en kompeten-

cegivende uddannelse, end blandt personer med en kompetencegivende uddannelse. Blandt

de 30-69 årige er der en tydelig social gradient, hvor andelen af mænd og kvinder med apo-

pleksi falder systematisk med stigende uddannelsesniveau. For mænd og kvinder mellem 70-89

år er forekomsten af apopleksi i de forskellige uddannelsesgrupper mere jævn.

Opgørelsen indikerer, at der blandt de 30-69 årige er social ulighed i forekomsten af apopleksi.

Desuden ses en større andel med apopleksi blandt mænd, end blandt kvinder. For begge køn

stiger andelen af personer med apopleksi markant med alderen.

Figur 2 Andel af befolkningen i alderen 30-89 år ultimo 2011 med apopleksi, fordelt på køn, alder samt højeste

fuldførte uddannelse pr. okt. 2010

Mænd

pct.

30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70-79 år 80-89 år

Alder

30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70-79 år 80-89 år

Kvinder

Anm.:

Figuren angiver andelen af mænd og kvinder 30-89 år ultimo 2011 i de forskellige uddannelsesgrupper, der er registreret med

apopleksi i perioden 2007-2011 (jf. afsnit 2.4, s. 8). N=60.951 mænd og N= 49.199 kvinder med manglende oplysninger om uddannelsesni-

veau er ekskluderet fra analysen.

Data:

Forebyggelsesregistret 2006-2011, befolkning ultimo 2011

Tabel 3.2 sammenfatter resultaterne i Figur 2.

Opgørelsen viser, at sandsynligheden for at være registreret med apopleksi i alderen 30-89 år

samlet set er 1,6 gange større for mænd og 1,8 gange større for kvinder uden en kompetence-

givende uddannelse, i forhold til mænd og kvinder med en lang uddannelse.

Desuden ses en social gradient for begge køn samlet set, hvor risikoen for at være registreret

med apopleksi falder systematisk, med stigende uddannelsesniveau. Opgørelsen indikerer

således, at der samlet set er signifikant social ulighed i forekomsten af apopleksi.

Tabel 3.2 Overrisiko (odds ratio) for apopleksi blandt mænd og kvinder 30-89 år i forskellige uddannelsesgrup-

per, i forhold til personer med en lang uddannelse

Mænd 30-89 år

Uddannelse

Sandsynlighed

Ingen kompetencegivende

Kort uddannelse

Mellemlang uddannelse

Lang uddannelse

1.6

1.5

1.2

1.0

Konfidensinterval

95 pct. CI

(1.51-1.68)

(1.39-1.54)

(1.10-1.24)

ref

Kvinder 30-89 år

Sandsynlighed

1.8

1.5

1.2

1.0

Konfidensinterval

95 pct. CI

(1.65-1.96)

(1.40-1.66)

(1.11-1.33)

ref

Mænd og kvinder 30-89 år

Sandsynlighed

1.6

1.5

1.2

1.0

Konfidensinterval

95 pct. CI

(1.57-1.72)

(1.40-1.53)

(1.11-1.23)

ref

Anm.:

OR for mænd og kvinder er justeret for alder. OR for begge køn samlet er justeret for alder og køn. Der er ikke taget højde for evt.

interaktion mellem alder og uddannelse Apopleksi er defineret som personer i live per 31. december 2011 registreret med apopleksi i

perioden 2007-2011 (jf. afsnit 2.4, s. 8). N=60.951 mænd og N= 49.199 kvinder med manglende oplysninger om uddannelsesniveau er

ekskluderet fra analysen.

Data:

Forebyggelsesregistret 2006-2011, befolkning ultimo 2011

3.3

Iskæmiske hjertesygdomme

I dette afsnit belyses sammenhængen mellem højeste fuldførte uddannelse og forekomsten af

iskæmiske hjertesygdomme, blandt mænd og kvinder i alderen 30-89 år ultimo 2011.

Faktaboks om iskæmisk hjertesygdom

Iskæmisk hjertesygdom er en sygdom forårsaget af nedsat blodforsyning til hjertets muskulatur. Når

blodforsyningen, og dermed iltforsyningen, er nedsat i et omfang, så muskulaturens iltbehov ikke

bliver dækket, optræder normalt symptomer i form af brystsmerter (angina pectoris).

Den hyppigste årsag er åreforkalkning af de blodårer der forsyner hjertets muskulatur (kranspulsårer-

ne). Sygdommen kan manifestere sig på mange måder. Drejer det sig om en delvis forsnævring, vil

symptomerne typisk optræde ved fysisk aktivitet og forsvinde i hvile, dette er hvad der normalt for-

stås som stabil angina pectoris. Drejer det sig om en pludselig opstået total forsnævring, vil sympto-

merne typisk være til stede hele tiden, dette er, hvad man normalt forstår ved en blodprop i hjertet

(akut myokardieinfarkt).

Iskæmisk hjertesygdom kan i nogle tilfælde behandles medicinsk, i nogle tilfælde, kan det være nød-

vendigt, at udvide kranspulsåren ved en ballonudvidelse eller erstatte den forsnævrede blodåre ved

en by-pass operation.

Rygning, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, sukkersyge og overvægt er alle væsentlige risikofakto-

rer for iskæmisk hjertesygdom.

Kilde: Oplysningerne er indhentet fra Sundhedsstyrelsen

Opgørelsen viser, at der ultimo 2011 samlet set var over 4 pct. af den danske befolkning mel-

lem 30-89 år registreret med en iskæmisk hjertesygdom, ud fra de kriterier angivet i Tabel 2.2,

s.8.

Jf. Figur 3 er der en større andel registreret med iskæmiske hjertesygdomme blandt personer

uden en kompetencegivende uddannelse, end blandt personer med en kompetencegivende

uddannelse. Der er en social gradient i de fleste aldersgrupper, hvor andelen af personer regi-

streret med iskæmiske hjertesygdomme falder systematisk med stigende uddannelsesniveau.

Opgørelsen indikerer, at der er social ulighed i forekomsten af iskæmiske hjertesygdomme.

Desuden ses en markant større andel med iskæmiske hjertesygdomme blandt mænd end

blandt kvinder. For begge køn stiger andelen af personer med iskæmiske hjertesygdomme

markant med alderen.

Figur 3 Andel af befolkningen i alderen 30-89 år ultimo 2011 med iskæmiske hjertesygdomme i 2011, fordelt på

køn, alder samt højeste fuldførte uddannelse pr. okt. 2010

Mænd

Kvinder

pct.

30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70-79 år 80-89 år

Alder

30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70-79 år 80-89 år

Anm.:

Figuren angiver andelen af mænd og kvinder 30-89 år ultimo 2011 i de forskellige uddannelsesgrupper, der er registreret med

iskæmiske hjertesygdomme i perioden 2007-2011 (jf. afsnit 2.4, s. 8). N=60.951 mænd og N= 49.199 kvinder med manglende oplysninger

om uddannelsesniveau er ekskluderet fra analysen.

Data:

Forebyggelsesregistret 2006-2011, befolkning ultimo 2011

Tabel 3.3 sammenfatter resultaterne i Figur 3.

Opgørelsen viser, at sandsynligheden for at være registreret med en iskæmisk hjertesygdom i

alderen 30-89 år samlet set er hhv. 1,6 gange større for mænd og 2,0 gange større for kvinder

uden en kompetencegivende uddannelse, i forhold til mænd og kvinder med en lang uddannel-

se.

Desuden ses en social gradient for begge køn, hvor risikoen for at have været registreret med

en iskæmisk hjertesygdom falder systematisk, med stigende uddannelsesniveau. Opgørelsen

indikerer således, at der samlet set er signifikant social ulighed i forekomsten af iskæmiske

hjertesygdomme.

Tabel 3.3 Overrisiko (odds ratio) for iskæmiske hjertesygdomme blandt mænd og kvinder 30-89 år i forskellige

uddannelsesgrupper, i forhold til personer med en lang uddannelse

Mænd 30-89 år

Uddannelse

Ingen kompetencegivende

Kort uddannelse

Mellemlang uddannelse

Lang uddannelse

Sandsynlighed

1.6

1.5

1.2

1.0

Konfidensinterval

95 pct. CI

(1.58-1.68)

(1.48-1.57)

(1.15-1.24)

ref

Kvinder 30-89 år

Sandsynlighed

2.0

1.7

1.4

1.0

Konfidensinterval

95 pct. CI

(1.90-2.13)

(1.60-1.80)

(1.32-1.49)

ref

Mænd og kvinder 30-89 år

Sandsynlighed

1.7

1.6

1.3

1.0

Konfidensinterval

95 pct. CI

(1.67-1.76)

(1.50-1.59)

(1.21-1.29)

ref

Anm.:

OR for mænd og kvinder er justeret for alder. OR for begge køn samlet er justeret for alder og køn. Iskæmiske hjertesygdomme er

defineret som personer i live per 31. december 2011 registreret med en iskæmisk hjertesygdom i perioden 2007-2011 (jf. afsnit 2.4, s. 8).

N=60.951 mænd og N= 49.199 kvinder med manglende oplysninger om uddannelsesniveau er ekskluderet fra analysen.

Data:

Forebyggelsesregistret 2006-2011, befolkning ultimo 2011

3.4

KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom)

I dette afsnit belyses sammenhængen mellem højeste fuldførte uddannelse og forekomsten af

KOL blandt mænd og kvinder i alderen 30-89 år ultimo 2011.

Faktaboks om KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom)

KOL står for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Det er, en kronisk lungesygdom, hvor luftvejene er

permanent forsnævrede og lungevævet ødelægges, således at lungefunktionen bliver nedsat.

KOL udvikler sig snigende over mange år og viser sig ved tiltagende åndenød, hoste, slim og

hyppige lugebetændelser. Åndenøden skyldes bl.a., at det kræver et større arbejde end normalt at

transportere luften igennem de forsnævrede luftveje. Rygning er den væsentligste årsag til KOL,

og den primære behandling er rygeophør, men herefter også bl.a. luftvejsudvidende og betændel-

sesdæmpende medicin. Fysisk aktivitet er vigtig og ved sværere grader af sygdommen KOL-

rehabilitering, som består af fysisk træning, ernæringsvejledning og patientuddannelse samt del-

tagelse i rygestopkurser, hvis der fortsat ryges.

Det er vigtigt at opspore sygdommen tidligst muligt, men pga. sygdommens snigende forløb har

mange mistet op mod halvdelen af lungefunktionen, før diagnosen bliver stillet. Det er derfor vigtigt

at være opmærksom på symptomerne og få foretaget lungefunktionsundersøgelse.

Kilde: Oplysningerne er indhentet fra Sundhedsstyrelsen

Opgørelsen viser, at der ultimo 2011 samlet set var 2 pct. af den danske befolkning mellem 30-

89 år registreret med KOL, ud fra de kriterier angivet i Tabel 2.2, s.8.

Jf. Figur 4 er der en markant større andel registreret med KOL blandt personer uden en kompe-

tencegivende uddannelse, end blandt personer med en kompetencegivende uddannelse. Der er

en tydelig social gradient, hvor andelen af personer med KOL falder systematisk med stigende

uddannelsesniveau. Opgørelsen indikerer, at der er social ulighed i forekomsten af KOL.

Desuden ses en større andel med KOL blandt mænd, end blandt kvinder. For begge køn stiger

andelen af personer med KOL med alderen.

Figur 4 Andel af befolkningen i alderen 30-89 år med KOL ultimo 2011, fordelt på køn, alder samt højeste fuld-

førte uddannelse pr. okt. 2010

Mænd

pct.

30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70-79 år 80-89 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70-79 år 80-89 år

Alder

Kvinder

Anm.:

Figuren angiver andelen af mænd og kvinder 30-89 år ultimo 2011 i de forskellige uddannelsesgrupper, der er registreret med KOL

(jf. afsnit 2.4, s. 8). N=60.951 mænd og N= 49.199 kvinder med manglende oplysninger om uddannelsesniveau er ekskluderet fra analysen.

Data:

Forebyggelsesregistret 2006-2011, befolkning ultimo 2011

Tabel 3.4 sammenfatter resultaterne i Figur 4.

Opgørelsen viser, at sandsynligheden for at være registreret med KOL samlet set er hhv. 3,5

gange større for mænd og 4.2 gange større for kvinder uden en kompetencegivende uddannel-

se, i forhold til mænd og kvinder med en lang uddannelse.

Desuden ses en social gradient for begge køn, hvor risikoen for at have været registreret med

KOL falder systematisk, med stigende uddannelsesniveau. Opgørelsen indikerer således, at der

samlet set er en markant social ulighed i forekomsten af KOL.

Tabel 3.4 Overrisiko (odds ratio) for KOL blandt mænd og kvinder 30-89 år ultimo 2011 i forskellige uddannel-

sesgrupper, i forhold til personer med en lang uddannelse

Mænd 30-89 år

Uddannelse

Ingen kompetencegivende

Kort uddannelse

Mellemlang uddannelse

Lang uddannelse

Sandsynlighed

3.5

2.6

1.6

1.00

Konfidensinterval

95 pct. CI

(3.25-3.73)

(2.38-2.73)

(1.43-1.67)

ref

Kvinder 30-89 år

Sandsynlighed

4.2

2.9

1.8

1.00

Konfidensinterval

95 pct. CI

(3.83-4.67)

(2.60-3.16)

(1.65-2.02)

ref

Mænd og kvinder 30-89 år

Sandsynlighed

3.7

2.6

1.7

1.00

Konfidensinterval

95 pct. CI

(3.47-3.88)

(2.47-2.76)

(1.55-1.75)

ref

Anm.:

OR for mænd og kvinder er justeret for alder. OR for begge køn samlet er justeret for alder og køn. KOL er defineret som personer i

live per 31. december 2011 registreret med KOL (jf. afsnit 2.4, s. 8). N=60.951 mænd og N= 49.199 kvinder med manglende oplysninger om

uddannelsesniveau er ekskluderet fra analysen

Data:

Forebyggelsesregistret 2006-2011, befolkning ultimo 2011

3.5

Knogleskørhed (Osteoporose)

I dette afsnit belyses sammenhængen mellem højeste fuldførte uddannelse og forekomsten af

knogleskørhed blandt mænd og kvinder i alderen 30-89 år ultimo 2011.

Faktaboks om knogleskørhed

Knogleskørhed, også kaldet osteoporose, er en betegnelse for skrøbelige eller porøse knogler forår-

saget af nedsat knoglestyrke eller knoglemængde. Knogleskørhed kan skyldes både en række arvelige

forhold og en række livsstilsfaktorer såsom rygning, fysisk inaktivitet, alkoholforbrug og mangel på D-

vitamin. Knogleskørhed kan påvises ved en knoglescanning. Personer med knogleskørhed har større

risiko for knoglebrud, typisk ved faldulykker. Hvis knogleskørhed opdages i tide og behandles korrekt,

kan knoglebrud forebygges.

Kilde: Oplysningerne er indhentet fra Sundhedsstyrelsen

Ultimo 2011 var 3 pct. af den danske befolkning mellem 30-89 år registreret med knogleskør-

hed, ud fra de kriterier angivet i Tabel 2.2, s.8.

Jf. Figur 5 er der blandt de 30-79 årige ikke systematisk forskel i forekomsten af knogleskørhed

i de forskellige uddannelsesgrupper. Blandt 80-89 årige er der, modsat de ovenstående opgø-

relser, en større andel registreret med knogleskørhed blandt personer med en mellemlang og

lang uddannelse, end blandt personer med en kortere uddannelse.

Opgørelsen indikerer, at der ikke er social ulighed i forekomsten af knogleskørhed blandt per-

soner i alderen 30-79 år, men en tendens til ’omvendt’ social ulighed blandt 80-89 årige, hvor

andelen registreret med knogleskørhed stiger med stigende uddannelsesniveau.

Desuden ses en markant større andel af kvinder sammenlignet med mænd, der er registreret

med knogleskørhed. For begge køn stiger andelen med knogleskørhed markant med alderen.

Figur 5 Andel af befolkningen i alderen 30-89 år ultimo 2011 med knogleskørhed i 2011, fordelt på køn, alder

samt højeste fuldførte uddannelse pr. okt. 2010

Mænd

pct.

30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70-79 år 80-89 år

Alder

30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70-79 år 80-89 år

Kvinder

Anm.:

Figuren angiver andelen af mænd og kvinder 30-89 år ultimo 2011 i de forskellige uddannelsesgrupper, der er registreret med

knogleskørhed i perioden 2007-2011 (jf. afsnit 2.4, s. 8). N=60.951 mænd og N= 49.199 kvinder med manglende oplysninger om uddannel-

sesniveau er ekskluderet fra analysen.

Data:

Forebyggelsesregistret 2006-2011, befolkning ultimo 2011

Tabel 3.5 sammenfatter resultaterne i Figur 5.

Opgørelsen viser, at der er en meget lille og ikke systematisk forskel på forekomsten af knogle-

skørhed i de forskellige uddannelsesgrupper, da konfidensintervallerne overlapper hinanden i

de fleste uddannelsesgrupper. Opgørelsen indikerer, at der samlet set ikke er social ulighed i

forekomsten af knogleskørhed.

Tabel 3.5 Overrisiko (odds ratio) for knogleskørhed blandt mænd og kvinder 30-89 år i forskellige uddannelses-

grupper, i forhold til personer med en lang uddannelse

Mænd 30-89 år

Uddannelse

Ingen kompetencegivende

Kort uddannelse

Mellemlang uddannelse

Lang uddannelse

Sandsynlighed

1.1

1.0

Konfidensinterval

95 pct. CI

(1.03-1.14)

(1.01-1.12)

(0.98-1.11)

ref

Kvinder 30-89 år

Sandsynlighed

1.0

1.1

1.0

Konfidensinterval

95 pct. CI

(0.95-1.01)

(1.01-1.08)

(1.06-1.13)

ref

Mænd og kvinder 30-89 år

Sandsynlighed

1.0

1.1

1.0

Konfidensinterval

95 pct. CI

(0.98-1.03)

(1.03-1.08)

(1.06-1.13)

ref

Anm.:

OR for mænd og kvinder er justeret for alder. OR for begge køn samlet er justeret for alder og køn. Patienter med knogleskørhed er

defineret som personer i live per 31. december 2011 registreret med knogleskørhed i perioden 2007-2011 (jf. afsnit 2.4, s. 8).N=60.951

mænd og N= 49.199 kvinder med manglende oplysninger om uddannelsesniveau er ekskluderet fra analysen.

Data:

Forebyggelsesregistret 2006-2011, befolkning ultimo 2011

3.6

Demens

I dette afsnit belyses sammenhængen mellem højeste fuldførte uddannelse og forekomsten af

demens blandt mænd og kvinder i alderen 30-89 år ultimo 2011.

Faktaboks om demens

Demens er et syndrom, der er defineret som en blivende svækkelse af det kognitive funktionsniveau,

der påvirker funktionen i hverdagen. Demens viser sig typisk i form af hukommelsesproblemer samt

svigt i andre kognitive funktioner som fx sprog, rumlig opfattelse, problemløsning, overblik og døm-

mekraft. Først når funktionsevnen i hverdagen påvirkes, er der tale om demens.

Kilde: Oplysningerne er indhentet fra Sundhedsstyrelsen

Opgørelsen viser, at der ultimo 2011 var 1 pct. af den danske befolkning mellem 30-89 år regi-

streret med demens, ud fra de kriterier angivet i Tabel 2.2, s.8.

Jf. Figur 6 er der kun en lille forskel i forekomsten af demens blandt mænd i de forskellige ud-

dannelsesgrupper. Blandt kvinder, er der en svag tendens til at kvinder uden en kompetencegi-

vende uddannelse i større grad er registreret med demens, i forhold til kvinder med en kompe-

tencegivende uddannelse.

Opgørelsen indikerer, at der er en svag tendens til social ulighed i forekomsten af demens

blandt kvinder.

Desuden stiger andelen af mænd og kvinder med demens markant med alderen, og kun få

under 70 år er registreret med demens.

Figur 6 Andel af befolkningen i alderen 30-89 år ultimo 2011 med demens i 2011, fordelt på køn, alder samt

højeste fuldførte uddannelse pr. okt. 2010

Mænd

pct.

30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70-79 år 80-89 år

Alder

30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70-79 år 80-89 år

Kvinder

Anm.:

Figuren angiver andelen af mænd og kvinder 30-89 år ultimo 2011 i de forskellige uddannelsesgrupper, der er registreret med

demens i perioden 2007-2011 (jf. afsnit 2.4, s. 8). N=60.951 mænd og N= 49.199 kvinder med manglende oplysninger om uddannelsesni-

veau er ekskluderet fra analysen.

Data:

Forebyggelsesregistret 2006-2011, befolkning ultimo 2011

Tabel 3.6 sammenfatter resultaterne i Figur 6.

Opgørelsen viser, at sandsynligheden for at være registreret med demens samlet set er hhv.

1,2 gange større for mænd of 1,5 gange større for kvinder uden en kompetencegivende uddan-

nelse, i forhold til mænd og kvinder med en lang uddannelse.

Der er en tendens til, at risikoen for at have været registreret med demens falder systematisk,

med stigende uddannelsesniveau. Forskellene mellem uddannelsesgrupperne er dog små, og

konfidensintervallerne overlapper i mange af grupperne, så det kan ikke med statistisk sikker-

hed konstateres, at der er systematisk social ulighed i forekomsten af demens.

Tabel 3.6 Overrisiko (odds ratio) for demens blandt mænd og kvinder 30-89 år i forskellige uddannelsesgrup-

per, i forhold til personer med en lang uddannelse

Mænd 30-89 år

Uddannelse

Ingen kompetencegivende

Kort uddannelse

Mellemlang uddannelse

Lang uddannelse

Sandsynlighed

1.2

1.1

1.0

Konfidensinterval

95 pct. CI

(1.15-1.33)

(1.05-1.22)

(0.94-1.13)

ref

Kvinder 30-89 år

Sandsynlighed

1.5

1.2

1.1

1.0

Konfidensinterval

95 pct. CI

(1.29-1.65)

(1.10-1.41)

(1.00-1.30)

ref

Mænd og kvinder 30-89 år

Sandsynlighed

1.3

1.2

1.0

Konfidensinterval

95 pct. CI

(1.24-1.41)

(1.09-1.23)

(0.97-1.12)

ref

Anm.:

OR for mænd og kvinder er justeret for alder. OR for begge køn samlet er justeret for alder og køn. Patienter med demens er define-

ret som personer i live per 31. december 2011 registreret med demens i perioden 2007-2011 (jf. afsnit 2.4, s. 8). N=60.951 mænd og N=

49.199 kvinder med manglende oplysninger om uddannelsesniveau er ekskluderet fra analysen.

Data:

Forebyggelsesregistret 2006-2011, befolkning ultimo 2011

3.7

Depression

I dette afsnit belyses sammenhængen mellem højeste fuldførte uddannelse og forekomsten af

depression blandt mænd og kvinder i alderen 30-89 år ultimo 2011.

Faktaboks om depression

Depression er en psykisk lidelse der typisk er karakteriseret ved et forsænket stemningsleje, hvor

både energien og aktivitetsniveauet er nedsat. Koncentrationsevnen kan være svækket, og der kan

være uoverkommelighedsfølelse, træthed, selvbebrejdelser, skyldfølelse samt fx døgnvariation, hvor

tilstanden er værst om morgenen.

Kilde: Oplysningerne er indhentet fra Sundhedsstyrelsen

Ultimo 2011 var over 2 pct. af den danske befolkning mellem 30-89 år registreret med depressi-

on, ud fra de kriterier angivet i Tabel 2.2, s.8.

Jf. Figur 7 er der en større andel registreret med depression blandt personer i alderen 30-79 år

uden en kompetencegivende uddannelse, end blandt personer med en kompetencegivende

uddannelse.

Opgørelsen indikerer, at der er en tendens til social ulighed i forekomsten af depression blandt

30-79 årige, idet forekomsten af depression, i de fleste aldersgrupper, falder systematisk med

stigende uddannelsesniveau.

Desuden er der generelt flere kvinder end mænd registreret med depression. Andelen registre-

ret med depression er især høj for kvinder mellem 30-39 år samt 80-89 år.

Figur 7 Andel af befolkningen i alderen 30-89 år ultimo 2011 registreret med depression, fordelt på køn, alder

samt højeste fuldførte uddannelse pr. okt. 2010

Mænd

30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70-79 år 80-89 år

Alder

30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70-79 år 80-89 år

Kvinder

Anm.:

Figuren angiver andelen af mænd og kvinder 30-89 år ultimo 2011 i de forskellige uddannelsesgrupper, der er registreret med

depression i perioden 2007-2011 (jf. afsnit 2.4, s. 8). N=60.951 mænd og N= 49.199 kvinder med manglende oplysninger om uddannelses-

niveau er ekskluderet fra analysen.

Data:

Forebyggelsesregistret 2006-2011, befolkning ultimo 2011

pct.

Tabel 3.7 sammenfatter resultaterne i Figur 7.

Opgørelsen viser, at sandsynligheden for at være registreret med depression samlet set er 2,3

gange større blandt mænd og kvinder uden en kompetencegivende uddannelse, i forhold til

mænd og kvinder med en lang uddannelse.

Desuden ses en tendens til at risikoen for at være registreret med depression falder systema-

tisk, med stigende uddannelsesniveau. Dog overlapper konfidensintervallerne mellem gruppen

kort og mellemlang uddannelse. Opgørelsen angiver, at der er en tendens til social ulighed i

forekomsten af depression.

Tabel 3.7 Overrisiko (odds ratio) for at være registreret med depression blandt mænd og kvinder 30-89 år i

forskellige uddannelsesgrupper, i forhold til personer med en lang uddannelse

Mænd 30-89 år

Uddannelse

Ingen kompetencegivende

Kort uddannelse

Mellemlang uddannelse

Lang uddannelse

Sandsynlighed

2.1

1.4

1.3

1.0

Konfidensinterval

95 pct. CI

(2.02-2.24)

(1.32-1.47)

(1.18-1.34)

ref

Kvinder 30-89 år

Sandsynlighed

2.4

1.6

1.5

1.0

Konfidensinterval

95 pct. CI

(2.32-2.54)

(1.52-1.67)

(1.41-1.55)

ref

Mænd og kvinder 30-89 år

Sandsynlighed

2.3

1.5

1.4

1.0

Konfidensinterval

95 pct. CI

(2.19-2.35)

(1.44-1.55)

(1.34-1.44)

ref

Anm.: OR for mænd og kvinder er justeret for alder. OR for begge køn samlet er justeret for alder og køn. Patienter med depression er

defineret som personer i live per 31. december 2011 i de forskellige uddannelsesgrupper registreret med depression i perioden 2007-2011

(jf. afsnit 2.4, s. 8). N=60.951 mænd og N= 49.199 kvinder med manglende oplysninger om uddannelsesniveau er ekskluderet fra analysen

Data: Forebyggelsesregistret 2006-2011, befolkning ultimo 2011

3.8

Skizofreni

I dette afsnit belyses sammenhængen mellem højeste fuldførte uddannelse og forekomsten af

skizofreni blandt mænd og kvinder i alderen 30-89 år ultimo 2011.

Faktaboks om skizofreni

Skizofreni er en psykisk sygdom, hvor symptomerne fx kan være oplevelser af, at noget udefra kan

påvirke patientens tanker, oplevelse af at høre stemmer eller andre hallucinationer, oplevelser af at

blive styret af udefra kommende kræfter eller af kræfter, der påvirker kroppen, legemlige påvirk-

ningsoplevelser, forstyrrede sansningsoplevelser, vedvarende hallucinationer, sproglige tankeforstyr-

relser og stivnet adfærd som fx at have vanskeligheder med at skabe og vedligeholde kontakten til

andre.

Kilde: Oplysningerne er indhentet fra Sundhedsstyrelsen

Ultimo 2011 var 0,5 pct. af den danske befolkning mellem 30-89 år registreret med skizofreni,

ud fra de kriterier angivet i Tabel 2.2, s.8.

Jf. Figur 8 er der en markant større andel registreret med skizofreni blandt personer uden en

kompetencegivende uddannelse, end blandt personer med en kompetencegivende uddannelse.

For begge køn falder andelen registreret med skizofreni samlet set med alderen.

Den høje forekomst af skizofreni blandt personer uden en kompetencegivende uddannelse kan

delvist forklares ved, at skizofreni ofte debuterer så tidligt, og kan være så invaliderende, at det

kan være vanskeligt at gennemføre en kompetencegivende uddannelse.

Figur 8 Andel af befolkningen i alderen 30-89 år ultimo 2011 registreret med skizofreni i 2011, fordelt på køn,

alder samt højeste fuldførte uddannelse pr. okt. 2010

Mænd

Kvinder

pct.

30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70-79 år 80-89 år

Alder

30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70-79 år 80-89 år

Anm.:

Figuren angiver andelen af mænd og kvinder 30-89 år ultimo 2011 i de forskellige uddannelsesgrupper, der er registreret med

skizofreni i perioden 2007-2011 (jf. afsnit 2.4, s. 8). N=60.951 mænd og N= 49.199 kvinder med manglende oplysninger om uddannelsesni-

veau er ekskluderet fra analysen

Data:

Forebyggelsesregistret 2006-2011, befolkning ultimo 2011

Tabel 3.8 sammenfatter resultaterne i Figur 8.

Opgørelsen viser, at sandsynligheden for at være registreret med skizofreni er særlig stor (7,3

gange større) blandt personer uden en kompetencegivende uddannelse, i forhold til personer

med en lang uddannelse. Dette kan delvist forklares af, at skizofreni ofte debuterer så tidligt, og

kan være så invaliderende, at det kan være vanskeligt at gennemføre en kompetencegivende

uddannelse.

Desuden ses en social gradient for begge køn samlet set, hvor risikoen for at være registreret

med skizofreni falder systematisk, med stigende uddannelsesniveau. Opgørelsen indikerer så-

ledes, at der er social ulighed i forekomsten af skizofreni.

Tabel 3.8 Overrisiko (odds ratio) for indlæggelse med skizofreni blandt mænd og kvinder 30-89 år i forskellige

uddannelsesgrupper, i forhold til personer med en lang uddannelse

Mænd 30-89 år

Uddannelse

Ingen kompetencegivende

Kort uddannelse

Mellemlang uddannelse

Lang uddannelse

Sandsynlighed

7.2

1.6

1.1

1.0

Konfidensinterval

95 pct. CI

(6.43-7.98)

(1.40-1.75)

(0.99-1.30)

ref

Kvinder 30-89 år

Sandsynlighed

7.5

1.9

1.4

1.0

Konfidensinterval

95 pct. CI

(6.44-8.63)

(1.64-2.22)

(1.23-1.70)

ref

Mænd og kvinder 30-89 år

Sandsynlighed

7.3

1.7

1.3

1.0

Konfidensinterval

95 pct. CI

(6.72-7.99)

(1.55-1.85)

(1.15-1.41)

ref

Anm.:

OR for mænd og kvinder er justeret for alder. OR for begge køn samlet er justeret for alder og køn. Patienter med skizofreni er

defineret som personer i live per 31. december 2011 i de forskellige uddannelsesgrupper registreret med skizofreni i perioden 2007-2011

(jf. afsnit 2.4, s. 8). N=60.951 mænd og N= 49.199 kvinder med manglende oplysninger om uddannelsesniveau er ekskluderet fra analysen

Data:

Forebyggelsesregistret 2006-2011, befolkning ultimo 2011

4 Tilknytning til arbejdsmarkedet

Kroniske og langvarige sygdomme kan have konsekvenser for funktions- og arbejdsevnen. At

være i stand til at arbejde, og dermed forsørge sig selv, er en væsentlig indikator for, hvor godt

sygdommen håndteres, og hvor stor indvirkning sygdommen har på hverdagslivet.

I det følgende kapitel belyses, hvilken betydning henholdsvis diabetes, apopleksi, iskæmiske

hjertesygdomme, KOL, knogleskørhed og depression har for arbejdsmarkedstilknytningen

blandt personer i de fire uddannelsesgrupper. Det laves ikke opgørelser for demens og skizo-

freni, da der er for få personer i den relevante aldersgruppe med disse sygdomme.

Som mål for tilknytning til arbejdsmarkedet benyttes det dominerende indkomstgrundlag i 2006

og 2011. Personer i arbejde er defineret som personer, der overvejende var selvforsørgende i

opgørelsesåret, dvs.: selvstændige, medarbejdende ægtefæller og lønmodtagere. Personer,

der ikke er i arbejde, er: arbejdsløse, modtagere af dagpenge, pensionister, kontanthjælpsmod-

tagere og øvrige uden for arbejdsmarkedet.

Opgørelserne tager udgangspunkt i mænd og kvinder i alderen 35 til 59 år ultimo 2011, der alle

var i arbejde i 2006. Aldersgruppen er valgt, da personerne i opgørelsen både skal have haft

mulighed for at opnå en lang uddannelse i 2006, samt være under pensionsalderen i 2011.

Opgørelserne angiver gruppens arbejdsmarkedstilknytning i 2011 på to forskellige måder:

1) Figurerne illustrerer konsekvensen af sygdommen for arbejdsmarkedstilknytningen blandt

personer i de fire uddannelsesgrupper. Figurerne viser forskellen i andelen af mænd og

kvinder, der stadig var i arbejde i 2011, blandt henholdsvis personer med og uden den speci-

fikke sygdom. Figurerne er underinddelt i uddannelses- og aldersgrupper. Der tages således

højde for, at perioden 2006-2011 har haft forskellige konsekvenser for tilknytningen til ar-

bejdsmarkedet for mænd og kvinder i de forskellige uddannelses- og aldersgrupper.

Eksempel: Diabetes (Figur 9, s.29 )

Blandt de 35-39 år mænd, uden en kompetencegivende uddannelse, der var i arbejde i 2006, var

85 pct.

uden diabetes mod

77 pct.

med diabetes fortsat i arbejde i 2011.

Dette giver en forskel på

8 pct.-point.

I denne alders- og uddannelsesgruppe er der således 8 pct.-point

flere mænd med diabetes, der har mistet sit arbejde, i forhold til mænd uden diabetes.

Ser man derimod på mænd i samme aldersgruppe, men med en lang uddannelse, er der ikke forskel

mellem diabetikere og ikke-diabetikere.

Dette indikerer, at sygdommen diabetes har haft større konsekvenser for tilknytning til arbejdsmarkedet

blandt mænd i alderen 35-39 år uden en kompetencegivende uddannelse, end blandt mænd i alderen

35-39 år med en lang uddannelse.

2) Tabellerne angiver sandsynligheden (OR) for ikke længere at være i arbejde i 2011 i de for-

skellige uddannelsesgrupper, blandt personer med samme sygdom. Det er således den reel-

le forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt fx diabetikere med forskellig uddannelses-

baggrund, der opgøres.

Eksempel: Diabetes (Tabel 4.1, s.29 )

Opgørelsen angiver, at der er

3,8

gange større sandsynlighed for at en diabetiker, uden en kompetence-

givende uddannelse, ikke længere er i arbejde i 2011, i forhold til en diabetiker med en lang uddannelse.

Diabetikere med en kort uddannelse, har således 3.8 gange så stor risiko for at være arbejdsløs, modta-

gere af dagpenge eller på anden vis ikke længere at være tilknyttet arbejdsmarked i 2011, i forhold til

diabetikere med en lang uddannelse.

4.1

Diabetes

Blandt alle mænd og kvinder der var i arbejde i 2006, angiver nedenstående opgørelse forskel-

len mellem andelen af henholdsvis diabetikere og ikke-diabetikere, der stadig var i arbejde i

2011, i hver enkelt uddannelses- og aldersgruppe.

Jf. Figur 9, er der en større andel diabetikere, der ikke længere var i arbejde i 2011, i forhold til

personer uden diabetes med samme uddannelsesniveau, alder og køn. Fx er der blandt 45-59

årige kvinder, uden en kompetencegivende uddannelse, over 10 pct.-point flere diabetikere, der

ikke længere var i arbejde i 2011, i forhold til ikke-diabetikere.

Forskellen - og dermed betydningen af diabetes for arbejdsmarkedstilknytningen – er størst for

personer uden en kompetencegivende uddannelse, og falder i de fleste aldersgrupper med

stigende uddannelsesniveau. Dette indikerer, at der er en tendens til social ulighed i betydnin-

gen af diabetes for arbejdsmarkedstilknytning.

Figur 9 Forskel mellem andelen af mænd og kvinder hhv. med og uden diabetes, der var i arbejde i 2006, og

fortsat var i arbejde i 2011, opdelt på uddannelses, alder og køn ultimo 2011

Mænd

Kvinder

pct. point

-2

35-39

40-44

45-49

50-54

55-59

Alder

35-39

40-44

45-49

50-54

55-59

Anm.:

Opgørelsen er baseret på oplysninger om det dominerende indkomstgrundlag i 2006 og 2011. Opgørelsen angiver andelen af ikke-

diabetikere, 35-59 år ultimo 2011, der var selvforsørgende i 2011 i forhold til 2006, fratrukket andelen af diabetikere 35-59 år ultimo 2011

der var selvforsørgende i 2011 i forhold til 2006, blandt personer med samme uddannelsesniveau, aldersgruppe og køn. N=11.699 mænd

og N=6.351 kvinder med manglende oplysninger om uddannelsesniveau er ekskluderet fra analysen.

Data:

Forebyggelsesregistret 2006-2011, befolkning ultimo 2011

Jf. Tabel 4.1 har diabetikere uden en kompetencegivende uddannelse samlet set 3,8 gange

større sandsynlighed for at miste sit arbejde i perioden 2006 til 2011, i forhold til diabetikere

med en lang uddannelse. Opgørelsen viser samlet set en signifikant social gradient, hvor diabe-

tikeres risiko for ikke længere at være i arbejde i 2011 falder systematisk med stigende uddan-

nelsesniveau. Dette indikerer, at der er social ulighed i arbejdsmarkedstilknytning blandt diabe-

tespatienter.

Tabel 4.1 Sandsynligheden (OR) for at stå uden arbejde i 2011, blandt diabetikere der var i arbejde i 2006, opdelt

på uddannelse og køn. Lang uddannelse er referencegruppe.

Mænd 30-59 år

Uddannelse

Ingen kompetencegivende

Kort uddannelse

Mellemlang uddannelse

Lang uddannelse

Sandsynlighed

3.3

2.2

1.4

1.0

Konfidensinterval

95 pct. CI

(2.78-4.01)

(1.84-2.65)

(1.09-1.66)

ref

Kvinder 30-59 år

Sandsynlighed

4.5

2.5

1.7

1.0

Konfidensinterval

95 pct. CI

(3.54-5.65)

(2.01-3.20)

(1.36-2.22)

ref

Mænd og kvinder 30-59 år

Sandsynlighed

3.8

2.3

1.5

1.0

Konfidensinterval

95 pct. CI

(3.25-4.33)

(2.02-2.69)

(1.29-1.76)

ref

Anm.:

Opgørelsen er baseret på oplysninger om det dominerende indkomstgrundlag i 2006 og 2011. Opgørelsen angiver sandsynligheden

for ikke at være selvforsørgende i 2011, blandt diabetikere 35-59 år ultimo 2011, der var selvforsørgende i 2006. OR for mænd og kvinder

er justeret for alder. OR for begge køn er justeret for alder og køn. N=806 mænd og N=355 kvinder med manglende oplysninger om uddan-

nelsesniveau er ekskluderet fra analysen.

Data:

Forebyggelsesregistret 2006-2011, befolkning ultimo 2011

4.2

Apopleksi (blodprop i hjernen og hjerneblødning)

Blandt mænd og kvinder, der alle var i arbejde i 2006, angiver nedenstående opgørelse forskel-

len mellem andelen af henholdsvis apopleksipatienter og ikke-apopleksipatienter, der stadig var

i arbejde i 2011, i hver enkelt uddannelses- og aldersgruppe.

Jf. Figur 10, er der generelt set en større andel af apopleksipatienter, der ikke længere var i

arbejde i 2011, i forhold til personer uden apopleksi med samme uddannelsesniveau, alder og

køn. Fx er der for mænd uden en kompetencegivende uddannelse over 20 pct.-point flere apo-

pleksipatienter, der ikke længere var i arbejde i 2011, i forhold til ikke-apopleksipatienter.

Forskellen – og dermed betydningen af apopleksi for arbejdsmarkedstilknytningen - er størst for

personer uden en kompetencegivende uddannelse, og falder i de fleste aldersgrupper systema-

tisk med stigende uddannelsesniveau. Dette indikerer, at der er en tendens til social ulighed i

betydningen af apopleksi for arbejdsmarkedstilknytning.

Figur 10 Forskel mellem andelen af personer med og uden apopleksi, der var i arbejde i både 2006 og 2011,

opdelt på uddannelse, alder og køn ultimo 2011

Mænd

pct. point

-5

35-39

40-44

45-49

50-54

55-59

Alder

35-39

40-44

45-49

50-54

55-59

Kvinder

Anm.:

Opgørelsen er baseret på oplysninger om det dominerende indkomstgrundlag i 2006 og 2011. Opgørelsen angiver andelen af ikke-

apopleksipatienter, 35-59 år ultimo 2011, der var selvforsørgende i 2011 i forhold til 2006, fratrukket andelen af apopleksipatienter, 30-59

år ultimo 2011, der var selvforsørgende i 2011 i forhold til 2006, blandt personer med samme uddannelsesniveau, aldersgruppe og køn.

N=11.699 mænd og N=6.351 kvinder med manglende oplysninger om uddannelsesniveau er ekskluderet fra analysen.

Data:

Forebyggelsesregistret 2006-2011, befolkning ultimo 2011

Jf. Tabel 4.2 har apopleksipatienter uden en kompetencegivende uddannelse samlet set 4,6

gange større sandsynlighed for at miste sit arbejde i perioden 2006 til 2011, i forhold til apo-

pleksipatienter med en lang uddannelse. Der er en tendens til, at apopleksi-patienters risiko for

ikke længere at være i arbejde i 2011 falder systematisk med stigende uddannelsesniveau. Dog

er der ikke tale om en signifikant social gradient, da konfidensintervallerne overlapper i de for-

skellige uddannelsesgrupper.

Tabel 4.2 Sandsynligheden (OR) for at stå uden arbejde i 2011, blandt apopleksipatienter der var i arbejde i

2011, opdelt på uddannelse og køn. Lang uddannelse er referencegruppe.

Mænd 30-59 år

Uddannelse

Ingen kompetencegivende

Kort uddannelse

Mellemlang uddannelse

Lang uddannelse

Sandsynlighed

5.1

3.2

1.6

1.0

Konfidensinterval

95 pct. CI

(3.48-7.51)

(2.16-4.64)

(1.06-2.55)

ref

Kvinder 30-59 år

Sandsynlighed

4.0

2.8

1.7

1.0

Konfidensinterval

95 pct. CI

(2.47-6.50)

(1.76-4.59)

(1.05-2.88)

ref

Mænd og kvinder 30-59 år

Sandsynlighed

4.6

3.0

1.8

1.0

Konfidensinterval

95 pct. CI

(3.43-6.27)

(2.25-4.09)

(1.27-2.43)

ref

Anm.:

Opgørelsen er baseret på oplysninger om det dominerende indkomstgrundlag i 2006 og 2011. Opgørelsen angiver sandsynligheden

for ikke at være selvforsørgende i 2011, blandt apopleksipatienter i 35-59 år ultimo 2011, der var selvforsørgende i 2006. OR for mænd og

kvinder er justeret for alder. OR for begge køn er justeret for alder og køn. N=125 mænd og N=40 kvinder med manglende oplysninger om

uddannelsesniveau er ekskluderet fra analysen.

Data:

Forebyggelsesregistret 2006-2011, befolkning ultimo 2011

4.3

Iskæmiske hjertesygdomme

Blandt mænd og kvinder, der alle var i arbejde i 2006, angiver nedenstående opgørelse forskel-

len mellem andelen af henholdsvis personer med og uden iskæmiske hjertesygdomme, der

stadig var i arbejde i 2011, i hver enkelt uddannelses- og aldersgruppe.

Jf. Figur 11 er der en større andel af personer med iskæmiske hjertesygdomme, der ikke læn-

gere var i arbejde i 2011, i forhold til personer uden iskæmiske hjertesygdomme. Fx er der

blandt 40-59 årige kvinder, uden en kompetencegivende uddannelse, over 12 pct.-point flere

kvinder med en iskæmisk hjertesygdom, der ikke længere var i arbejde i 2011, i forhold til kvin-

der uden en iskæmisk hjertesygdom.

Forskellen – og dermed betydningen af iskæmiske hjertesygdomme for arbejdsmarkedstilknyt-

ningen - er størst for personer uden en kompetencegivende uddannelse, og falder i de fleste

aldersgrupper systematisk med stigende uddannelsesniveau. Dette indikerer, at der er en ten-

dens til social ulighed i betydningen af iskæmiske hjertesygdomme for arbejdsmarkedstilknyt-

ning.

Figur 11 Forskel mellem andelen af personer med og uden iskæmiske hjertesygdomme, der var i arbejde i både

2006 og 2011, opdelt på uddannelse, alder og køn ultimo 2011

Mænd

Kvinder

pct. point

-5

35-39

40-44

45-49

50-54

55-59

Alder

35-39

40-44

45-49

50-54

55-59

Anm.:

Opgørelsen er baseret på oplysninger om det dominerende indkomstgrundlag i 2006 og 2011. Opgørelsen angiver andelen af patien-

ter uden iskæmiske hjertesygdomme, 35-59 år ultimo 2011, der var selvforsørgende i 2011 i forhold til 2006, fratrukket andelen af apo-

pleksipatienter, 35-59 år ultimo 2011, der var selvforsørgende i 2011 i forhold til 2006, blandt personer med samme uddannelsesniveau,

aldersgruppe og køn. N=11.699 mænd og N=6.351 kvinder med manglende oplysninger om uddannelsesniveau er ekskluderet fra analysen.

Data:

Forebyggelsesregistret 2006-2011, befolkning ultimo 2011

Jf. Tabel 4.3 har personer med en iskæmisk hjertesygdom uden en kompetencegivende ud-

dannelse samlet set 4,5 gange større sandsynlighed for at miste sit arbejde i perioden 2006 til

2011, i forhold til personer med iskæmiske hjertesygdomme og en lang uddannelse. Opgørel-

sen viser samlet set en signifikant social gradient, hvor risikoen for ikke længere at være i ar-

bejde i 2011 falder systematisk med stigende uddannelsesniveau. Dette indikerer, at der er

social ulighed i arbejdsmarkedstilknytning blandt personer med iskæmiske hjertesygdomme.

Tabel 4.3 Sandsynligheden (OR) for ikke længere at være i arbejde 2006, blandt personer med iskæmiske hjer-

tesygdomme, der var i arbejde i 2006, opdelt på uddannelse og køn. Lang uddannelse er referencegruppe.

Mænd 30-59 år

Uddannelse

Ingen kompetencegivende

Kort uddannelse

Mellemlang uddannelse

Lang uddannelse

Sandsynlighed

4.2

2.5

1.5

1.0

Konfidensinterval

95 pct. CI

(3.31-5.36)

(1.97-3.19)

(1.11-1.95)

ref

Kvinder 30-59 år

Sandsynlighed

5.4

3.1

1.9

1.0

Konfidensinterval

95 pct. CI

(3.68-8.05)

(2.10-4.58)

(1.27-2.85)

ref

Mænd og kvinder 30-59 år

Sandsynlighed

4.5

2.7

1.6

1.0

Konfidensinterval

95 pct. CI

(3.68-5.56)

(2.17-3.27)

(1.27-1.99)

ref

Anm.:

Opgørelsen er baseret på oplysninger om det dominerende indkomstgrundlag i 2006 og 2011. Opgørelsen angiver sandsynligheden

for ikke at være selvforsørgende i 2011, blandt personer med iskæmiske hjertesygdomme 35-59 år ultimo 2011, der var i selvforsørgende i

2006. OR for mænd og kvinder er justeret for alder. OR for begge køn er justeret for alder og køn. N=442 mænd og N=123 kvinder med

manglende oplysninger om uddannelsesniveau er ekskluderet fra analysen.

Data:

Forebyggelsesregistret 2006-2011, befolkning ultimo 2011

4.4

KOL (Kronisk Obstruktiv Lungelidelser)

Blandt mænd og kvinder, der alle var i arbejde i 2006, angiver nedenstående opgørelse forskel-

len mellem andelen af henholdsvis personer med og uden KOL, der stadig var i arbejde i 2011, i

hver enkelt uddannelses- og aldersgruppe.

Jf. Figur 12 er der samlet set en større andel af personer med KOL, der ikke længere var i ar-

bejde i 2011, i forhold til personer uden KOL. Fx er der blandt mænd, uden en kompetencegi-

vende uddannelse, over 20 pct.-point flere KOL-patienter, der havde mistet sit arbejde i 2011, i

forhold til personer uden KOL.

Forskellen – og dermed betydningen af KOL for arbejdsmarkedstilknytningen - er størst for per-

soner uden en kompetencegivende uddannelse, og falder i de fleste aldersgrupper systematisk

med stigende uddannelsesniveau. Dette indikerer, at der er en tendens til social ulighed i be-

tydningen af KOL for arbejdsmarkedstilknytning.

Figur 12 Forskel mellem andelen af personer med og uden KOL, der var i arbejde i både 2006 og 2011, opdelt på

uddannelse, alder og køn ultimo 2011

Mænd

pct. point

-5

-10

35-39

40-44

45-49

50-54

55-59

Alder

35-39

40-44

45-49

50-54

55-59

Kvinder

Anm.:

Opgørelsen er baseret på oplysninger om det dominerende indkomstgrundlag i 2006 og 2011. Opgørelsen angiver andelen af patien-

ter uden KOL, 30-59 år ultimo 2011, der var selvforsørgende i 2011 i forhold til 2006, fratrukket andelen af KOL-patienter, 30-59 år ultimo

2011, der var selvforsørgende i 2011 i forhold til 2006, blandt personer med samme uddannelsesniveau, aldersgruppe og køn. N=11.699

mænd og N=6.351 kvinder med manglende oplysninger om uddannelsesniveau er ekskluderet fra analysen.

Data:

Forebyggelsesregistret 2006-2011, befolkning ultimo 2011

Jf. Tabel 4.4 har KOL-patienter uden en kompetencegivende uddannelse 3.6 gange større

sandsynlighed for at miste sit arbejde i perioden 2006 til 2011, i forhold til KOL-patienter med en

lang uddannelse. Der er en tendens til, at risikoen for ikke længere at være i arbejde i 2011,

falder systematisk med stigende uddannelsesniveau. Dog er der ikke tale om en signifikant

social gradient, da konfidensintervallerne overlapper i de forskellige uddannelsesgrupper.

Tabel 4.4 Sandsynligheden (OR) for at stå uden arbejde i 2011, blandt KOL-patienter der var i arbejde i 2011,

opgjort på uddannelse og køn. Lang uddannelse er referencegruppe.

Mænd 30-59 år

Uddannelse

Ingen kompetencegivende

Kort uddannelse

Mellemlang uddannelse

Lang uddannelse

Sandsynlighed

4.1

2.7

1.1

1.0

Konfidensinterval

95 pct. CI

(2.37-6.92)

(1.58-4.59)

(0.56-2.05)

ref

Kvinder 30-59 år

Sandsynlighed

3.0

1.8

1.6

1.0

Konfidensinterval

95 pct. CI

(1.60-5.54)

(0.99-3.41)

(0.82-2.95)

ref

Mænd og kvinder 30-59 år

Sandsynlighed

3.6

2.3

1.6

1.0

Konfidensinterval

95 pct. CI

(2.38-5.36)

(1.53-3.45)

(1.02-2.43)

ref

Anm.:

Opgørelsen er baseret på oplysninger om det dominerende indkomstgrundlag i 2006 og 2011. Opgørelsen angiver sandsynligheden

for ikke at være selvforsørgende i 2011, blandt personer med KOL 35-59 år ultimo 2011, der var selvforsørgende i 2006. OR for mænd og

kvinder er justeret for alder. OR for begge køn er justeret for alder og køn. N=112 mænd og N=56 kvinder med manglende oplysninger om

uddannelsesniveau er ekskluderet fra analysen.

Data:

Forebyggelsesregistret 2006-2011, befolkning ultimo 2011

4.5

Knogleskørhed

Blandt mænd og kvinder, der alle var i arbejde i 2006, angiver nedenstående opgørelse forskel-

len mellem andelen af henholdsvis personer med og uden knogleskørhed, der stadig var i ar-

bejde i 2011, i hver enkelt uddannelses- og aldersgruppe.

Jf. Figur 13 er der en større andel af personer med knogleskørhed, der ikke længere var i ar-

bejde i 2011, i forhold til personer uden knogleskørhed med samme uddannelsesniveau, alder

og køn. Fx er der bland mænd, uden en kompetencegivende uddannelse, over 10 pct.-point

flere mænd med knogleskørhed, der havde mistet sit arbejde i 2011, i forhold til mænd uden

knogleskørhed.

Forskellen - og dermed betydningen af knogleskørhed for arbejdsmarkedstilknytningen – er

størst for personer uden en kompetencegivende uddannelse, og falder i de fleste aldersgrupper

med stigende uddannelsesniveau. Dette indikerer, at der er en tendens til social ulighed i be-

tydningen af knogleskørhed for arbejdsmarkedstilknytning.

Figur 13 Forskel mellem andelen af personer med og uden knogleskørhed, der var selvforsørgende i både 2006

og 2011, opdelt på uddannelse, alder og køn ultimo 2011

Mænd

Kvinder

pct. point

-5

35-39

40-44

45-49

50-54

55-59

Alder

35-39

40-44

45-49

50-54

55-59

Anm.:

Opgørelsen er baseret på oplysninger om det dominerende indkomstgrundlag i 2006 og 2011. Opgørelsen angiver andelen af patien-

ter uden knogleskørhed, 30-59 år ultimo 2011, der var selvforsørgende i 2011 i forhold til 2006, fratrukket andelen med knogleskørhed, 30-

59 år ultimo 2011, der var selvforsørgende i 2011 i forhold til 2006, blandt personer med samme uddannelsesniveau, aldersgruppe og køn.

N=11.699 mænd og N=6.351 kvinder med manglende oplysninger om uddannelsesniveau er ekskluderet fra analysen.

Data:

Forebyggelsesregistret 2006-2011, befolkning ultimo 2011

Jf. Tabel 4.5 har mænd og kvinder med knogleskørhed uden en kompetencegivende uddannel-

se 4,0 gange større sandsynlighed for at miste sit arbejde i perioden 2006 til 2011, i forhold til

personer med knogleskørhed og en lang uddannelse. Opgørelsen viser samlet set en signifi-

kant social gradient, hvor risikoen for ikke længere at være i arbejde i 2011, blandt patienter

med knogleskørhed, falder systematisk, med stigende uddannelsesniveau. Dette indikerer, at

der er social ulighed i arbejdsmarkedstilknytning blandt personer med knogleskørhed.

Tabel 4.5 Sandsynligheden (OR) for at stå uden arbejde i 2011, blandt personer med knogleskørhed der var i

arbejde i 2006, opdelt på uddannelse og køn. Lang uddannelse er referencegruppe.

Mænd 30-59 år

Uddannelse

Ingen kompetencegivende

Kort uddannelse

Mellemlang uddannelse

Lang uddannelse

Sandsynlighed

4.4

2.5

1.4

1.0

Konfidensinterval

95 pct. CI

(3.00-6.45)

(1.75-3.68)

(0.86-2.12)

ref

Kvinder 30-59 år

Sandsynlighed

4.0

2.5

1.4

1.0

Konfidensinterval

95 pct. CI

(3.17-4.99)

(2.03-3.19)

(1.13-1.81)

ref

Mænd og kvinder 30-59 år

Sandsynlighed

4.0

2.5

1.4

1.0

Konfidensinterval

95 pct. CI

(3.32-4.91)

(2.10-3.08)

(1.15-1.75)

ref

Anm.:

Opgørelsen er baseret på oplysninger om det dominerende indkomstgrundlag i 2006 og 2011. Opgørelsen angiver sandsynligheden

for ikke at være selvforsørgende i 2011, blandt personer med knogleskørhed 35-59 år ultimo 2011, der var selvforsørgende i 2006.

OR for mænd og kvinder er justeret for alder. OR for begge køn er justeret for alder og køn. N=61 mænd og N=216 kvinder med manglende

oplysninger om uddannelsesniveau er ekskluderet fra analysen.

Data:

Forebyggelsesregistret 2006-2011, befolkning ultimo 2011

4.6

Depression

Blandt mænd og kvinder, der alle var i arbejde i 2006, angiver nedenstående opgørelse, forskel-

len mellem andelen af henholdsvis personer med og uden registreret depression, der stadig var

i arbejde i 2011, i hver enkelt uddannelses- og aldersgruppe.

Jf. Figur 14 er der en markant større andel af personer med depression, der ikke længere var i

arbejde i 2011, i forhold til personer uden depression. Fx er der blandt personer uden en kom-

petencegivende uddannelse over 35 pct.-point flere personer med depression, der ikke længere

er i arbejde i 2011, i forhold til personer uden depression.

Forskellen – og dermed betydningen af depression for arbejdsmarkedstilknytningen - er størst

for personer uden en kompetencegivende uddannelse, og falder i de fleste aldersgrupper sy-

stematisk med stigende uddannelsesniveau. Dette indikerer, at der er social ulighed i betydnin-

gen af depression for arbejdsmarkedstilknytning.

Figur 14 Forskel mellem andelen af personer med og uden depression, der var selvforsørgende i både 2006 og

2011, opdelt på uddannelse, alder og køn ultimo 2011

Mænd

pct. point

-10

35-39

40-44

45-49

50-54

55-59

Alder

Anm.:

Opgørelsen er baseret på oplysninger om det dominerende indkomstgrundlag i 2006 og 2011. Opgørelsen angiver andelen af perso-

ner uden depression, 30-59 år ultimo 2011, der var selvforsørgende i 2011 i forhold til 2006, fratrukket andelen af personer med depressi-

on, 30-59 år ultimo 2011, der var selvforsørgende i 2011 i forhold til 2006, blandt personer med samme uddannelsesniveau, aldersgruppe

og køn. N=11.699 mænd og N=6.351 kvinder med manglende oplysninger om uddannelsesniveau er ekskluderet fra analysen.

Data:

Forebyggelsesregistret 2006-2011, befolkning ultimo 2011

Kvinder

35-39

40-44

45-49

50-54

55-59

Jf. Tabel 4.6 har personer med depression uden en kompetencegivende uddannelse samlet set

3,9 gange større sandsynlighed for at miste sit arbejde i perioden 2006 til 2011, i forhold til per-

soner med depression og en lang uddannelse. Opgørelsen viser samlet set en social gradient,

hvor risikoen for ikke længere at være i arbejde i 2011 falder systematisk, med stigende uddan-

nelsesniveau. Dette indikerer, at der er social ulighed i arbejdsmarkedstilknytning blandt perso-

ner med depression.

Tabel 4.6 Sandsynligheden (OR) for at stå uden arbejde i 2011, blandt personer med depression der var i arbej-

de i 2006, opdelt på uddannelse og køn. Lang uddannelse er referencegruppe.

Mænd 30-59 år

Uddannelse

Ingen kompetencegivende

Kort uddannelse

Mellemlang uddannelse

Lang uddannelse

Sandsynlighed

3.4

2.1

1.7

1.0

Konfidensinterval

95 pct. CI

(2.77-4.07)

(1.76-2.56)

(1.33-2.06)

ref

Kvinder 30-59 år

Sandsynlighed

4.3

2.6

1.7

1.0

Konfidensinterval

95 pct. CI

(3.59-5.08)

(2.15-3.01)

(1.43-2.03)

ref

Mænd og kvinder 30-59 år

Sandsynlighed

3.9

2.4

1.6

1.0

Konfidensinterval

95 pct. CI

(3.39-4.38)

(2.08-2.67)

(1.43-1.87)

ref

Anm.:

Opgørelsen er baseret på oplysninger om det dominerende indkomstgrundlag i 2006 og 2011. Opgørelsen angiver sandsynligheden

for ikke at være selvforsørgende i 2011, blandt personer med depression 35-59 år ultimo 2011, der var selvforsørgende i 2006. OR for

mænd og kvinder er justeret for alder. OR for begge køn er justeret for alder og køn. N=226 mænd og N=155 kvinder med manglende

oplysninger om uddannelsesniveau er ekskluderet fra analysen.

Data:

Forebyggelsesregistret 2006-2011, befolkning ultimo 2011

5 Dødelighed

I det følgende kapitel belyses sammenhængen mellem højeste fuldførte uddannelse og døde-

lighed blandt personer registreret med henholdsvis: diabetes, apopleksi, iskæmiske hjertesyg-

domme, KOL, knogleskørhed, demens og depression. Dødeligheden for skizofreni opgøres

ikke, da der er for få dødsfald blandt personer registreret med skizofreni.

Dødeligheden bliver beregnet som det faktiske antal døde i forhold til det forventede antal døde

i forhold til to referencegrupper:

1) Dødeligheden for personer med samme sygdom fordelt på uddannelsesniveau i forhold til

den forventede dødelighed for

alle personer

med samme sygdom. Det betyder, at den fak-

tiske dødelighed inden for hver uddannelsesgruppe for personer, som for eksempel er re-

gistreret med diabetes, sættes i forhold til den forventede dødelighed for alle diabetikere

2) Dødeligheden for personer med forekomsten af en sygdom, i forhold til dødeligheden for

personer uden forekomsten af sygdommen med samme uddannelsesniveau. Det betyder

eksempelvis, at den faktiske dødelighed for personer uden en kompetencegivende uddan-

nelse, som er registreret med diabetes, sættes i forhold til den forventede dødelighed for

personer uden registreret diabetes med samme uddannelsesniveau.

Alle analyser er korrigeret for alder og køn.

Resultaterne af analyse 1) beskriver, om uddannelsesniveau har betydning for dødeligheden for

personer, der er registreret med samme sygdom. I analysen tages ikke højde for tilstedeværel-

se af andre alvorlige sygdomme, samt forskelle i livstilsfaktorer som fx tobaksrygning; alkohol-

forbrug; kostvaner og fysisk inaktivitet i de forskellige uddannelsesgrupper. En del af sammen-

hængen mellem uddannelsesniveau og dødelighed kan formentligt forklares ud fra disse fakto-

rer.

Resultaterne af analyse 2) beskriver konsekvensen af en sygdom, når uddannelsesniveauet

bliver fastholdt. Det er således den relative konsekvens af sygdommen for dødeligheden, blandt

personer med samme uddannelsesniveau, der opgøres. Hvis dødeligheden generelt set er lav i

den specifikke uddannelsesgruppe, kan tilstedevær af sygdommen medvirke til en relativ stor

forskel i dødelighed blandt personer med og uden sygdommen.

Faktaboks om dødelighedsindeks

Et dødelighedsindeks over 100 indikerer en overdødelighed i forhold til referencegruppen. For eksempel

indikerer et indeks på 120, at antallet af dødsfald er 120 pct. af det forventede svarende til en overdødelig-

hed på 20 pct. Modsat indikerer et dødelighedsindeks under 100 en underdødelighed i forhold til referen-

cegruppen.

95 pct. konfidensintervaller er beregnet for alle indeks. Konfidensintervallet indikerer, at en overdødelig-

hed med 95 pct. sandsynlighed er signifikant, hvis begge værdier i konfidensintervallet ligger over 100. På

samme vis vil et interval, hvor begge værdier ligger under 100, blive fortolket som en signifikant underdø-

delighed i forhold til referencegruppen. Indeholder konfidensintervallet derimod 100 anses dødeligheden

statistisk set for at være den samme som for referencegruppen. De skraverede søjler i nedenstående figu-

rer indikerer, at indekset er insignifikant

Dødeligheden er beregnet for personer, der jf. afsnit 2.4, s.8 er registreret i sundhedsvæsenet

med en af de udvalgte kroniske og langvarige sygdomme i perioden 2003 til 2007, og som sam-

tidig er i live ultimo 2006. Oplysninger om død er hentet fra CPR- og dødsårsagsregistret for

perioden 2007 til 2011.

5.1

Samlet dødelighed fordelt på uddannelse

Figur 15 viser sammenhængen mellem dødelighed og uddannelsesniveau for mænd og kvinder

i hele befolkningen fordelt på alder. Indeks større end 100 indikerer en overdødelighed, mens

indeks under 100 indikerer en underdødelighed, i forhold til den forventede dødelighed for per-

soner med samme køns- og aldersprofil.

Figuren viser, at både mænd og kvinder uden en kompetencegivende uddannelse har en over-

dødelighed i forhold til den samlede befolkning. Overdødeligheden er størst for de yngre al-

dersgrupper. Figuren viser samtidig, at dødeligheden falder for både mænd og kvinder i alle

aldersgrupper i takt med stigende uddannelsesniveau.

Figur 15 Dødelighedsindeks for personer i aldersgruppen 30-86 år fordelt på køn, alder og uddannelse

Indeks = 100 er den forventede dødelighed i hele befolkningen for samme køn og aldersgruppe

Mænd

Kvinder

Anm. Indeks = 100 er lig den forventede dødelighed for hele befolkningen inden for samme køn og aldersgruppe

Data: Forebyggelsesregistret 2003-2011, befolkning ultimo 2006

Tabel 5.1 viser, at den samlede overdødelighed for mænd uden en kompetencegivende uddan-

nelse er 17,4 pct. For kvinder med tilsvarende uddannelsesniveau er overdødeligheden 12,8

pct. højere end forventet. Opgørelsen viser en social gradient, hvor dødeligheden falder syste-

matisk, med stigende uddannelsesniveau.

Tabel 5.1 Samlet dødelighed for personer i aldersgruppen 30-86 år fordelt på uddannelse

Indeks = 100 er den forventede dødelighed for hele befolkningen

Uddannelse

Mænd

Kvinder

Dødelighed

Indeks

Ingen kompetencegivende

Kort uddannelse

Mellemlang uddannelse

Lang uddannelse

117,4

95,7

72,6

61,3

Konfidens-

interval

95 pct. CI

( 116- 118)

(94.8-96.6)

(71.0-74.2)

(59.5-63.1)

Dødelighed

Indeks

112,8

88,5

70,4

59,3

Konfidens-

interval

95 pct. CI

( 112- 114)

(87.4-89.7)

(68.8-72.1)

(56.0-62.9)

Begge Køn

Konfidens-

interval

95 pct. CI

( 114- 116)

(92.3-93.7)

(70.4-72.7)

(59.3-62.5)

Dødelighed

Indeks

114,9

93,0

71,5

60,9

Anm.: Indeks = 100 er den forventede dødelighed i befolkningen

Data: Forebyggelsesregistret 2003-2011, befolkning ultimo 2006

5.2

Diabetes

Jf. Figur 16 har mandlige og kvindelige diabetikere, uden en kompetencegivende uddannelse,

en signifikant overdødelighed i forhold til den generelle dødelighed for alle diabetikere. I de fle-

ste aldersgrupper falder dødeligheden med stigende uddannelsesniveau. Opgørelsen indikerer,

at der er social ulighed i dødelighed blandt diabetikere.

I alle uddannelsesgrupper konvergerer dødeligheden mod den forventede dødelighed for alle

diabetikere, jo ældre befolkningen er. Således mindskes forskellen i dødelighed blandt diabeti-

kere i de forskellige uddannelsesgrupper med stigende alder.

Figur 16 Dødelighedsindeks for personer med diabetes primo 2007 fordelt på køn, alder og uddannelse

Indeks = 100 er den forventede dødelighed blandt alle diabetikere med samme køn og alder

Mænd

160

140

120

100

Indeks

30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70-79 år 80-86 år

Kvinder

Anm.: Indeks = 100 er lig den forventede dødelighed for alle diabetikere inden for samme køn og aldersgruppe. Underdødeligheden bland

kvinder med en lang uddannelse er ikke signifikant for fem ud af de seks aldersgrupper. Underdødeligheden bland disse kvinder er dermed

ikke statistisk forskellig fra den forventede dødelighed for den samlede gruppe af diabetikere i de respektive aldersgrupper.

Data: Forebyggelsesregistret 2003-2011, befolkning ultimo 2006

Tabel 5.2 sammenfatter resultaterne i Figur 16. Tabellen viser, at diabetikere uden en kompe-

tencegivende uddannelse samlet set har en overdødelighed på 8,8 pct. i forhold til den samlede

gruppe af diabetikere. På tilsvarende vis har personer med en lang uddannelse et dødeligheds-

indeks på 71,2, svarende til en underdødelighed på 29 pct. Der er en tendens til, at dødelighe-

den falder systematisk, med stigende uddannelsesniveau. Dog overlapper konfidensintervaller-

ne for gruppen mellemlang og lang uddannelse.

Tabel 5.2 Dødelighedsindeks for personer med diabetes primo 2007 fordelt på køn og uddannelse

Indeks = 100 er den forventede dødelighed blandt alle diabetikere

Uddannelse

Mænd

Dødelighed

Konfidens-

interval

Indeks

95 pct. CI

109,2

97,5

76,3

71,9

( 107- 111)

(95.4-99.6)

(72.3-80.6)

(66.7-77.6)

Kvinder

Dødelighed

Konfidens-

interval

Indeks

95 pct. CI

108,4

85,7

76,3

66,6

( 106- 110)

(82.9-88.6)

(71.3-81.6)

(55.0-80.6)

Begge Køn

Dødelighed

Konfidens-

interval

Indeks

95 pct. CI

108,8

93,7

76,3

71,2

( 107- 110)

(92.0-95.4)

(73.1-79.6)

(66.3-76.4)

Ingen kompetencegivende

Kort uddannelse

Mellemlang uddannelse

Lang uddannelse

Anm.: Indeks = 100 er den forventede dødelighed for alle diabetikere

Data: Forebyggelsesregistret 2003-2011, befolkning ultimo 2006

Figur 17 viser forskellen i dødelighed blandt personer med og uden diabetes, med samme

køns, alders- og uddannelsesprofil. Resultaterne i figuren beskriver dermed hvilken konsekvens

diabetes har for den samlede dødeligheden i hver enkelt uddannelsesgruppe.

Figuren viser, at personer med diabetes har en overdødelighed, i forhold til personer uden dia-

betes. Overdødeligheden blandt diabetikere falder med stigende alder. Betydningen af diabetes

for dødeligheden er størst for mænd og kvinder med en mellemlang eller lang uddannelse.

Overdødeligheden stiger i de fleste aldersgrupper med stigende uddannelsesniveau.

Figur 17 Dødelighedsindeks for personer med diabetes primo 2007 fordelt på alder, køn og uddannelse

Indeks = 100 er den forventede dødelighed blandt personer uden diabetes med samme alder, køn og uddannel-

sesniveau

Mænd

400

Kvinder

300

Indeks

200

100

40-49

50-59

60-69

Alder

70-79

80-86

40-49

50-59

60-69

Alder

70-79

80-86

Anm.: Aldersgrupper med færre end 20 dødsfald i perioden 2007 til 2011 er ikke medtaget i figuren

Data: Forebyggelsesregistret 2003-2011, befolkning ultimo 2006

Tabel 5.3 sammenfatter resultaterne i Figur 17. Opgørelsen angiver, at diabetikere samlet set

har en overdødelighed, i forhold til personer uden diabetes.

Overdødeligheden for diabetikere, i forhold til ikke-diabetikere, er mindst blandt mænd uden en

kompetencegivende uddannelse, og størst blandt mænd med en kompetencegivende uddan-

nelse. Blandt kvinder er der ingen signifikant forskel i overdødeligheden i de forskellige uddan-

nelsesgrupper, da konfidensintervallerne overlapper hinanden.

Tabel 5.3 Dødelighedsindeks for personer med diabetes primo 2007 fordelt på uddannelse.

Indeks = 100 er den forventede dødelighed blandt personer uden diabetes

Uddannelse

Mænd

Kvinder

Begge Køn

Dødelighed

Konfidens-

Dødelighed

Konfidens-

Dødelighed

Konfidens-

interval

Indeks

Ingen kompetencegivende

Kort uddannelse

Mellemlang uddannelse

Lang uddannelse

145,8

163,8

159,7

164,8

95 pct. CI

( 143- 149)

( 160- 167)

( 151- 169)

( 153- 178)

Indeks

139,5

144,1

161,4

161,8

95 pct. CI

( 137- 142)

( 139- 149)

( 151- 173)

( 134- 196)

Indeks

142,4

157,5

160,4

164,3

95 pct. CI

( 141- 144)

( 155- 160)

( 154- 167)

( 153- 176)

Anm.: Indeks = 100 er den forventede dødelighed for personer uden diabetes med samme uddannelsesniveau

Data: Forebyggelsesregistret 2003-2011, befolkning ultimo 2006

5.3

Apopleksi (blodprop i hjernen og hjerneblødning)

Jf. Figur 18 har 50-79 årige mænd og 50-69 årige kvinder registreret med apopleksi, uden en

kompetencegivende uddannelse, en overdødelighed, i forhold til den forventede dødelighed for

alle mænd og kvinder registreret med apopleksi i tilsvarende aldersgrupper. Omvendt har 50-79

årige mænd med en mellemlang og lang uddannelse en underdødelige, i forhold til den forven-

tede dødelighed for alle mænd registreret med apopleksi.

I de resterende alders- og uddannelsesgrupper er der mange insignifikante estimater. Det vil

sige, at dødeligheden i disse grupper ikke er statistisk forskellig fra den forventede dødelighed

blandt alle personer registreret med apopleksi.

Figur 18 Dødelighedsindeks for personer med apopleksi primo 2007 fordelt på køn, alder og uddannelse Indeks

= 100 er den forventede dødelighed for alle personer med apopleksi med samme alder og køn

Mænd

160

140

120

100

Indeks

30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70-79 år 80-86 år

Kvinder

Anm.: Indeks = 100 er den forventede dødelighed for alle apopleksi patienter med samme køn, alders- og uddannelsesprofil

Data: Forebyggelsesregistret 2003-2011, befolkning ultimo 2006

Tabel 5.4 sammenfatter resultaterne i Figur 18 og viser, at apopleksi-patienter uden en kompe-

tencegivende uddannelse samlet set har en overdødelighed på 6,0 pct., i forhold til den forven-

tede dødelighed blandt alle apopleksipatienter. Apopleksi-patienter med en kompetencegivende

uddannelse har samlet set en underdødelighed i forhold til den forventede dødelighed blandt

alle apopleksipatienter. Der er en tendens til, at dødeligheden samlet set falder systematisk

med stigende uddannelsesniveau. Dog overlapper konfidensintervallerne for gruppen mellem-

lang og lang uddannelse.

Tabel 5.4 Dødelighedsindeks for personer med apopleksi primo 2007 fordelt på køn og uddannelse.

Indeks = 100 er den forventede dødelighed for alle personer med apopleksi

Uddannelse

Mænd

Kvinder

Begge Køn

Dødelighed

Indeks

Ingen kompetencegivende

Kort uddannelse

Mellemlang uddannelse

Lang uddannelse

Konfidens-

interval

95 pct. CI

Dødelighed

Indeks

Konfidens-

interval

95 pct. CI

Dødelighed

Indeks

Konfidens-

interval

95 pct. CI

107,5 (105- 110)

97,3 (94.4- 100)

84,9 (78.9-91.3)

77,6 (70.4-85.6)

104,7 (102- 107)

92,1 (88.3-96.2)

88,3 (81.2-96.0)

89,5 (73.3- 109)

106,0 (104- 108)

95,5 (93.2-97.9)

86,3 (81.7-91.2)

79,6 (73.0-86.9)

Anm.: Indeks = 100 er lig den forventede dødelighed for alle apopleksi patienter med samme køn og alder

Data: Forebyggelsesregistret 2003-2011, befolkning ultimo 2006

Figur 19 viser forskellen i dødelighed blandt personer henholdsvis med og uden registreret

apopleksi, med samme køns, alders- og uddannelsesprofil. Resultaterne i figuren beskriver

dermed hvilken konsekvens apopleksi har for den samlede dødeligheden i hver enkelt uddan-

nelsesgruppe.

Figuren viser, at personer med apopleksi har en overdødelighed, i forhold til personer uden

apopleksi. Overdødeligheden falder med stigende alder. Betydningen af apopleksi for dødelig-

heden i de forskellige uddannelsesgrupper er størst for mænd og kvinder med en mellemlang

eller lang uddannelse. Overdødeligheden stiger i de fleste aldersgrupper med stigende uddan-

nelsesniveau.

Figur 19 Dødelighedsindeks for personer med apopleksi primo 2007 fordelt på alder, køn og uddannelse

Indeks = 100 er den forventede dødelighed for personer uden apopleksi med samme alder, køn og

uddannelsesniveau

Mænd

900

800

700

600

Indeks

500

400

300

200

100

40-49 år

50-59 år

60-69 år

70-79 år

80-86 år

40-49 år

50-59 år

60-69 år

70-79 år

80-86 år

Kvinder

Anm.: Aldersgrupper med færre end 20 dødsfald i perioden 2007 til 2011 er ikke medtaget i figuren

Data: Forebyggelsesregistret 2003-2011, befolkning ultimo 2006

Tabel 5.5 sammenfatter resultaterne i Figur 19 og viser ligeledes, at apopleksipatienter har en

generel overdødelighed i forhold til personer uden apopleksi, med samme køns-, alders og ud-

dannelsesprofil.

Samlet set er overdødeligheden for apopleksipatienter, i forhold til ikke-apopleksipatienter,

mindst blandt personer uden en kompetencegivende uddannelse, og størst blandt personer

med en kompetencegivende uddannelse. Konsekvensen af apopleksi for dødeligheden er der-

med relativt mindre for personer uden en kompetencegivende uddannelse, end for personer

med en kompetencegivende uddannelse.

Tabel 5.5 Dødelighedsindeks for personer med apopleksi primo 2007 fordelt på uddannelse.

Indeks = 100 er den forventede dødelighed blandt personer uden apopleksi

Uddannelse

Mænd

Kvinder

Begge Køn

Dødelighed

Konfidens-

Dødelighed

Konfidens-

Dødelighed

Konfidens-

interval

Indeks

Ingen kompetencegivende

Kort uddannelse

Mellemlang uddannelse

Lang uddannelse

198,9

222,1

235,9

223,8

95 pct. CI

( 194- 204)

( 215- 229)

( 219- 254)

( 203- 247)

Indeks

216,8

245,9

294,5

328,3

95 pct. CI

( 211- 222)

( 236- 257)

( 271- 320)

( 269- 401)

Indeks

208,0

229,5

257,8

238,3

95 pct. CI

( 204- 212)

( 224- 235)

( 244- 272)

( 218- 260)

Anm.: Indeks = 100 er den forventede dødelighed for personer uden apopleksi med samme uddannelsesniveau

Data: Forebyggelsesregistret 2003-2011, befolkning ultimo 2006

5.4

Iskæmiske hjertesygdomme

Figur 20 viser en signifikant overdødelighed for 30-79 årige mænd og 50-79 årige kvinder uden

en kompetencegivende uddannelse, i forhold til den forventede dødelighed for alle mænd og

kvinder registreret med iskæmiske hjertesygdomme, i tilsvarende aldersgrupper. Omvendt har

59-79 årige mænd og 50-59 årige kvinder med en lang uddannelse en underdødelighed, i for-

hold til den generelle dødelighed for alle personer registreret med iskæmiske hjertesygdomme.

I de resterende aldersgrupper er de fleste estimater insignifikante.

Dødeligheden konvergerer generelt mod den forventede dødelighed for alle registreret med

iskæmiske hjertesygdomme, jo ældre befolkningen er. Således mindskes forskellen i dødelig-

hed blandt personer med iskæmiske hjertesygdomme i de forskellige uddannelsesgrupper med

stigende alder.

Figur 20 Dødelighedsindeks for personer med iskæmiske hjertesygdomme primo 2007 fordelt på alder og

uddannelse. Indeks = 100 er den forventede dødelighed blandt alle personer med iskæmiske hjertesygdomme

med samme alder og køn

Mænd

Kvinder

160

140

120

Indeks

100

30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70-79 år 80-86 år

Anm.: Indeks = 100 er den forventede dødelighed for alle personer med iskæmiske sygdomme med samme køn, alders- og uddannelses-

profil

Data: Forebyggelsesregistret 2003-2011, befolkning ultimo 2006

Tabel 5.6 sammenfatter resultaterne i Figur 20. Analysen viser, at patienter med iskæmiske

hjertesygdomme, uden en kompetencegivende uddannelse, samlet set har en overdødelighed

på 8,8 pct. og patienter med en lang uddannelse en underdødelighed på 29 pct., i forhold til den

forventede dødelighed blandt alle personer med iskæmiske hjertesygdomme, der indgår i ana-

lysen. Der er en tendens til, at dødeligheden falder systematisk med stigende uddannelsesni-

veau. Dog overlapper konfidensintervallerne for gruppen mellemlang og lang uddannelse, der-

med kan det ikke med statistisk sikkerhed konstateres, at der er forskel på dødeligheden i disse

to grupper.

Tabel 5.6 Dødelighedsindeks for personer med iskæmiske sygdomme primo 2007 fordelt på uddannelse.

Indeks = 100 er den forventede dødelighed for alle personer med iskæmiske sygdomme

Uddannelse

Mænd

Kvinder

Begge Køn

Dødelighed

Indeks

Ingen kompetencegivende

Kort uddannelse

Mellemlang uddannelse

Lang uddannelse

109,2

96,8

79,7

71,9

Konfidens-

interval

95 pct. CI

( 107- 111)

(94.7-99.0)

(75.3-84.4)

(66.5-77.7)

Dødelighed

Indeks

108,4

86,8

73,2

67,9

Konfidens-

interval

95 pct. CI

( 106- 111)

(83.6-90.2)

(67.8-79.0)

(54.3-84.9)

Dødelighed

Indeks

108,8

94,0

77,3

71,4

Konfidens-

interval

95 pct. CI

( 107- 110)

(92.3-95.9)

(73.8-80.9)

(66.4-76.9)

Anm.: Indeks = 100 er den forventede dødelighed for alle personer med iskæmiske sygdomme med samme køn og alder

Data: Forebyggelsesregistret 2003-2011, befolkning ultimo 2006

Figur 21 viser forskellen i dødelighed blandt personer med og uden iskæmiske hjertesygdom-

me, med samme køns, alders- og uddannelsesprofil. Opgørelsen beskriver dermed hvilken

konsekvens iskæmiske hjertesygdomme har for den samlede dødelighed i hver enkelt uddan-

nelsesgruppe.

Opgørelsen angiver, at personer med iskæmiske hjertesygdomme har en overdødelighed i for-

hold til personer uden iskæmiske hjertesygdomme i alle alders- og uddannelsesgrupper. Der er

ikke en entydig sammenhæng mellem uddannelsesniveau og dødelighed blandt personer med

iskæmiske hjertesygdomme.

Figur 21 Dødelighedsindeks for personer med iskæmiske hjertesygdomme primo 2007 fordelt på alder og

uddannelse. Indeks = 100 er den forventede dødelighed for personer uden iskmæmisk hjertesygdom med

samme alder, køn og uddannelsesniveau

Mænd

Kvinder

400

300

Indeks

200

100

40-49 år 50-59 år 60-69 år 70-79 år 80-86 år

40-49 år

50-59 år

60-69 år

70-79 år

80-86 år

Anm.: Aldersgrupper med færre end 20 dødsfald i perioden 2007 til 2011 er ikke medtaget i figuren

Data: Forebyggelsesregistret 2003-2011, befolkning ultimo 2006

Tabel 5.7 sammenfatter resultaterne i Figur 21. Analysen viser, at personer med iskæmiske

hjertesygdomme samlet set har en overdødelighed, i forhold til personer uden iskæmiske hjer-

tesygdomme, med samme køns-, alders og uddannelsesprofil. Konfidensintervallerne overlap-

per for alle uddannelsesgrupper. Forskellen på overdødeligheden mellem uddannelsesgrupper-

ne er dermed ikke signifikant forskellig fra hinanden.

Tabel 5.7 Dødelighedsindeks for personer med iskæmiske hjertesygdomme primo 2007 fordelt på uddannelse

Indeks = 100 er den forventede dødelighed blandt personer uden iskæmiske hjertesygdomme

Uddannelse

Mænd

Kvinder

Begge Køn

Dødelighed

Indeks

Ingen kompetencegivende

Kort uddannelse

Mellemlang uddannelse

Lang uddannelse

150,5

160,2

164,6

160,5

Konfidens-

interval

95 pct. CI

( 148- 154)

( 157- 164)

( 156- 174)

( 148- 173)

Dødelighed

Indeks

168,1

168,9

174,2

185,4

Konfidens-

interval

95 pct. CI

( 165- 172)

( 163- 175)

( 161- 188)

( 148- 232)

Dødelighed

Indeks

158,4

162,4

167,8

162,8

Konfidens-

interval

95 pct. CI

( 156- 161)

( 159- 166)

( 160- 176)

( 151- 175)

Anm.: Indeks = 100 er den forventede dødelighed for personer uden iskæmiske hjertesygdomme med samme uddannelsesniveau

Data: Forebyggelsesregistret 2003-2011, befolkning ultimo 2006

5.5

KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdomme)

Jf. Figur 22 har 30-69 årige mandlige og 40-79 årige kvindelige KOL-patienter, uden en kompe-

tencegivende uddannelse, en signifikant overdødelighed i forhold til den forventede dødelighed

for alle mænd og kvinder registreret med KOL i tilsvarende aldersgrupper. Omvendt har KOL-

patienter, med en kompetencegivende uddannelse, en underdødelighed i forhold til den forven-

tede dødelighed for alle KOL-patienter. I de resterende aldersgrupper er mange af estimaterne i

analysen insignifikante, og dødeligheden er således ikke statistisk forskellig fra den forventede

dødelighed.

I alle uddannelsesgrupper konvergerer dødeligheden mod den forventede dødelighed for alle

KOL-patienter, jo ældre befolkningen er. Således mindskes forskellen i dødelighed blandt per-

soner med KOL i de forskellige uddannelsesgrupper med stigende alder.

Figur 22 Dødelighedsindeks for personer med KOL primo 2007 fordelt på alder, køn og uddannelse

Indeks = 100 er den forventede dødelighed for alle personer med KOL med samme alder og køn

Mænd

180

160

140

120

Indeks

100

30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70-79 år 80-86 år

30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70-79 år 80-89 år

Kvinder

Anm.: Indeks = 100 er den forventede dødelighed for alle personer med KOL inden for samme køn og aldersgruppe

Data: Forebyggelsesregistret 2003-2011, befolkning ultimo 2006

Tabel 5.8 sammenfatter resultaterne i Figur 22. I forhold til den forventede dødelighed for alle

KOL-patienter, der indgår i analysen, har KOL-patienter uden en kompetencegivende uddan-

nelse samlet set en overdødelighed på 5,3 pct. og KOL-patienter med en lang uddannelse en

underdødelighed på 16,7 pct. Der er en tendens til, at dødeligheden falder systematisk med

stigende uddannelsesniveau, dog overlapper konfidensintervallerne for gruppen mellemlang og

lang uddannelse, så det ikke med statistisk sikkerhed kan konstateres, at der er forskel på dø-

deligheden i disse to grupper af KOL-patienter.

Tabel 5.8 Dødelighedsindeks for personer registreret med KOL primo 2007 fordelt på uddannelse

Indeks = 100 er den forventede dødelighed for alle personer registreret med KOL

Uddannelse

Mænd

Kvinder

Begge Køn

Dødelighed

Indeks

Ingen kompetencegivende

Kort uddannelse

Mellemlang uddannelse

Lang uddannelse

105,0

96,2

85,1

86,0

Konfidens-

interval

95 pct. CI

( 103- 107)

(93.4-99.0)

(78.4-92.4)

(76.7-96.5)

Dødelighed

Indeks

105,6

89,9

83,1

74,2

Konfidens-

interval

95 pct. CI

( 103- 108)

(86.6-93.2)

(76.9-89.8)

(59.1-93.2)

Dødelighed

Indeks

105,3

93,6

84,0

83,3

Konfidens-

interval

95 pct. CI

( 104- 107)

(91.5-95.8)

(79.4-88.9)

(75.2-92.3)

Anm.: Indeks = 100 er den forventede dødelighed for alle personer med KOL med samme køn og alder

Data: Forebyggelsesregistret 2003-2011, befolkning ultimo 2006

Figur 23 viser forskellen i dødelighed blandt personer med og uden KOL, med samme køns,

alders- og uddannelsesprofil. Opgørelsen beskriver dermed hvilken konsekvens KOL har for

den samlede dødelighed i hver enkelt uddannelsesgruppe.

Opgørelsen viser, at personer med KOL har en markant overdødelighed i forhold til personer

uden KOL. Overdødeligheden for KOL-patienter falder med stigende alder. Betydningen af KOL

for dødeligheden er størst blandt mænd og kvinder med en mellemlang og lang uddannelse.

Figuren viser en tendens til, at overdødeligheden i alle aldersgrupper stiger, med stigende ud-

dannelsesniveau.

Figur 23 Dødelighedsindeks for personer med KOL primo 2007 fordelt på alder og uddannelse

Indeks = 100 er den forventede dødelighed blandt personer uden KOL med samme alder, køn og uddannelse

Mænd

900

800

700

600

Indeks

500

400

300

200

100

40-49 år 50-59 år 60-69 år 70-79 år 80-86 år

40-49 år

50-59 år

60-69 år

70-79 år

80-86 år

Kvinder

Anm.: Aldersgrupper med færre end 20 dødsfald i perioden 2007 til 2011 er ikke medtaget i figuren

Data: Forebyggelsesregistret 2003-2011, befolkning ultimo 2006

. Dog overlapper konfidensintervallerne for gruppen med en lang uddannelse.

Tabel 5.9 sammenfatter resultaterne i Figur 23. Opgørelsen viser, at KOL-patienter har en signi-

fikant overdødelighed, i forhold til personer uden KOL, med samme køns-, alders og uddannel-

sesprofil. Overdødeligheden er mindst for KOL-patienter uden en kompetencegivende uddan-

nelse. Der er en tendens til, at overdødeligheden - og dermed konsekvensen af KOL for den

samlede dødeligheden i hver uddannelsesgruppe - stiger, med stigende uddannelsesniveau.

Dog overlapper konfidensintervallerne for gruppen med en lang uddannelse.

Tabel 5.9 Dødelighedsindeks for personer med KOL primo 2007 fordelt på uddannelse

Indeks = 100 er den forventede dødelighed blandt personer uden KOL

Uddannelse

Mænd

Kvinder

Dødelighed

Indeks

Ingen kompetencegivende

Kort uddannelse

Mellemlang uddannelse

Lang uddannelse

255,5

283,4

300,2

313,2

Konfidens-

interval

95 pct. CI

( 250- 262)

( 275- 292)

( 277- 326)

( 279- 351)

Dødelighed

Indeks

319,3

356,4

401,4

379,3

Konfidens-

interval

95 pct. CI

( 313- 326)

( 343- 370)

( 371- 434)

( 302- 476)

Begge Køn

Dødelighed

Konfidens-

interval

Indeks

288,0

307,8

346,2

324,6

95 pct. CI

( 284- 293)

( 301- 315)

( 327- 366)

( 293- 360)

Anm.: Indeks = 100 er den forventede dødelighed for personer uden KOL med samme uddannelsesniveau

Data: Forebyggelsesregistret 2003-2011, befolkning ultimo 2006

5.6

Knogleskørhed

Jf. Figur 24 har mænd og kvinder med knogleskørhed, uden en kompetencegivende uddannel-

se, i de fleste aldersgrupper en signifikant overdødelighed, i forhold til den forventede dødelig-

hed for alle registreret med knogleskørhed i tilsvarende køns- og aldersgrupper. Omvendt har

personer med knogleskørhed og en kompetencegivende uddannelse, en underdødelighed. I

alle uddannelsesgrupper konvergerer dødeligheden mod den forventede dødelighed for alle

personer registreret med knogleskørhed, jo ældre befolkningen er. Således mindskes forskellen

i dødelighed blandt personer med knogleskørhed i de forskellige uddannelsesgrupper med sti-

gende alder.

Figur 24 Dødelighedsindeks for personer med knogleskørhed primo 2007 fordelt på alder, køn og uddannelse

Indeks = 100 er den forventede dødelighed for alle personer med knogleskørhed med samme alder og køn

Mænd

Kvinder

Anm.: Indeks = 100 er den forventede dødelighed for alle personer med knogleskørhed inden for samme køn og aldersgruppe

Data: Forebyggelsesregistret 2003-2011, befolkning ultimo 2006

Tabel 5.10 sammenfatter Figur 24 og viser en signifikant sammenhæng mellem uddannelsesni-

veau og dødelighed blandt alle personer registreret med knogleskørhed, hvor dødeligheden

falder, med stigende uddannelsesniveau. Dog overlapper konfidensintervallerne i gruppen mel-

lemlang og lang uddannelse.

Mænd og kvinder uden en kompetencegivende uddannelse har en overdødelighed på hen-

holdsvis 9,9 pct., og 10,7 pct., i forhold til den forventede dødelighed for alle mænd og kvinder

registreret med knogleskørhed. På tilsvarende vis har mænd og kvinder med knogleskørhed og

en lang uddannelse en underdødelighed på henholdsvis 34 pct., og 39 pct., i forhold til den

forventede dødelighed for alle mænd og kvinder registreret med knogleskørhed.

Tabel 5.10 Dødelighedsindeks for personer med knogleskørhed primo 2007 fordelt på uddannelse.

Indeks = 100 er den forventede dødelighed for alle personer med knogleskørhed

Uddannelse

Mænd

Kvinder

Begge Køn

Over-

dødelighed

Indeks

Ingen kompetencegivende

Kort uddannelse

Mellemlang uddannelse

Lang uddannelse

109,9

100,2

76,0

65,5

Konfidens-

interval

95 pct. CI

( 106- 114)

(96.1- 105)

(68.7-84.1)

(57.1-75.1)

Over-

dødelighed

Indeks

110,7

88,9

71,9

60,9

Konfidens-

interval

95 pct. CI

( 109- 113)

(86.2-91.7)

(67.8-76.2)

(52.0-71.3)

Over-

dødelighed

Indeks

110,6

92,6

72,9

63,5

Konfidens-

interval

95 pct. CI

( 109- 112)

(90.3-95.0)

(69.3-76.7)

(57.2-70.4)

Anm.: Indeks = 100 er den forventede dødelighed for alle personer med knogleskørhed inden for samme køn og aldersgruppe

Data: Forebyggelsesregistret 2003-2011, befolkning ultimo 2006

Figur 25 viser en generel overdødelighed for personer med knogleskørhed i forhold til personer

uden knogleskørhed med samme køns, alders og uddannelsesprofil. Blandt mænd viser figuren

ingen entydig sammenhæng mellem uddannelsesbaggrund og overdødelighed. For kvinder er

indekset i langt de fleste tilfælde tæt på 100 og samtidig insignifikant. Der er således ikke sy-

stematisk forskel på dødeligheden blandt kvinder henholdsvis med og uden knogleskørhed.

Figur 25 Dødelighedsindeks for personer med knogleskørhed primo 2007 fordelt på alder, køn og uddannelse.

Indeks = 100 er den forventede dødelighed for personer uden knogleskørhed med samme alder og køn

Mænd

Kvinder

Anm.: Indeks = 100 er den forventede dødelighed for alle personer med knogleskørhed inden for samme køn og aldersgruppe

Data: Forebyggelsesregistret 2003-2011, befolkning ultimo 2006

Tabel 5.11 sammenfatter resultaterne i ovenstående figur. Opgørelsen angiver, at mænd med

knogleskørhed samlet set har en overdødelighed i forhold til mænd uden knogleskørhed. Kvin-

der med knogleskørhed, uden en kompetencegivende uddannelse, har samlet set en lille un-

derdødelighed, i forhold til kvinder uden knogleskørhed med samme uddannelsesniveau. Kon-

fidensintervallerne overlapper mellem uddannelsesgrupperne. Der er dermed ingen systematisk

sammenhæng mellem uddannelsesniveau og dødelighed for personer med knogleskørhed, i

forhold til personer uden knogleskørhed.

Tabel 5.11 Dødelighedsindeks for personer med knogleskørhed primo 2007 fordelt på uddannelse

Indeks = 100 er den forventede dødelighed blandt personer uden knogleskørhed

Uddannelse

Mænd

Kvinder

Begge Køn

Dødelighed

Indeks

Ingen kompetencegivende

Kort uddannelse

Mellemlang uddannelse

Lang uddannelse

126,6

140,2

132,1

120,5

Konfidens-

interval

95 pct. CI

( 122- 132)

( 134- 146)

( 119- 146)

( 105- 138)

Over-

dødelighed

Indeks

95,2

96,8

97,6

94,4

Konfidens-

interval

95 pct. CI

(93.4-97.1)

(93.8-99.9)

(92.0- 103)

(80.6- 111)

Over-

dødelighed

Indeks

99,9

108,9

104,4

107,7

Konfidens-

interval

95 pct. CI

(98.2- 102)

( 106- 112)

(99.2- 110)

(97.1- 119)

Anm.: Indeks = 100 er den forventede dødelighed for personer uden knogleskørhed med samme uddannelsesniveau

Data: Forebyggelsesregistret 2003-2011, befolkning ultimo 2006

5.7

Demens

Figur 26 viser dødelighedsindekset for mænd og kvinder registreret med demens. Variationen i

dødeligheden i de forskellige alders og uddannelsesgrupper er relativ lille og ikke systematisk.

Der er således ikke en entydig sammenhæng mellem dødelighed og uddannelsesniveau på

tværs af aldersgrupperne.

Der er få dødsfald blandt personer med demens, hvilket formentligt bidrager til, at de fleste

estimater er insignifikante.

Figur 26 Dødelighedsindeks for personer med demens primo 2007 fordelt på alder, køn og uddannelse Indeks

= 100 er den forventede dødelighed for alle personer med demens med samme alder og køn

Mænd

Kvinder

Anm.: Indeks = 100 er den forventede dødelighed for alle personer med demens inden for samme køn og aldersgruppe

Data: Forebyggelsesregistret 2003-2011, befolkning ultimo 2006

Tabel 5.12 sammenfatter Figur 26 ovenfor. Tabellen viser, at personer registreret med demens,

uden en kompetencegivende uddannelse, samlet set har en svag overdødelighed på 3,2 pct.

Personer registreret med demens, med en lang uddannelse, har samlet set en svag signifikant

underdødelighed på 10 pct. for mænd, og 16 pct. for kvinder. Dog overlapper konfidensinterval-

lerne i mange af uddannelsesgrupperne, så det kan ikke med statistisk sikkerhed konstateres,

at der er systematisk social ulighed i dødeligheden blandt personer med demens.

Tabel 5.12 Dødelighedsindeks for personer med demens primo 2007 fordelt på uddannelse

Indeks = 100 er den forventede dødelighed for alle personer med demens

Uddannelse

Mænd

Kvinder

Mænd & kvinder

Dødelighed

Indeks

Ingen kompetencegivende

Kort uddannelse

Mellemlang uddannelse

Lang uddannelse

104,0

98,4

91,1

90,1

Konfidens-

interval

95% CI

( 101- 107)

(95.2- 102)

(84.7-98.0)

(82.6-98.2)

Dødelighed

Indeks

102,7

96,0

89,6

83,2

Konfidens-

interval

95% CI

( 101- 105)

(92.4-99.6)

(83.4-96.3)

(69.0- 100)

Dødelighed

Indeks

103,2

97,3

90,3

88,8

Konfidens-

interval

95% CI

( 101- 105)

(95.0-99.8)

(85.8-95.1)

(82.1-96.0)

Anm.: Indeks = 100 er den forventede dødelighed for alle personer med demens inden for samme køn og aldersgruppe

Data: Forebyggelsesregistret 2003-2011, befolkning ultimo 2006

Figur 27 viser forskellen i dødelighed blandt personer med og uden demens, med samme køns,

alders- og uddannelsesprofil. Opgørelsen beskriver dermed hvilken konsekvens demens har for

den samlede dødelighed i hver enkelt uddannelsesgruppe.

Figuren viser, at mænd og kvinder med demens har en generel overdødelighed, i forhold til

personer uden demens. I de fleste aldersgrupper, er der en svag tendens til, at overdødelighe-

den stiger med stigende uddannelsesniveau.

Figur 27 Dødelighedsindeks for personer med demens primo 2007 fordelt på alder, køn og uddannelse.

Indeks = 100 er den forventede dødelighed for personer uden demens med samme alder, køn og

uddannelsesniveau

Mænd

Kvinder

Anm.: Aldersgrupper med færre end 20 dødsfald i perioden 2007 til 2011 er ikke medtaget i figuren

Data: Forebyggelsesregistret 2003-2011, befolkning ultimo 2006

Tabel 5.13 sammenfatter resultaterne i Figur 27. Opgørelsen viser at personer med demens,

samlet set har en overdødelighed i forhold til personer uden demens, med samme køns-, alders

og uddannelsesprofil. Overdødeligheden er mindst blandt personer uden en kompetencegiven-

de uddannelse (82 pct.), og største for personer med en med en mellemlang og lang uddannel-

se (131 pct.). Der er en tendens til, at overdødelighed – og dermed konsekvensen af depressi-

on for den samlede dødelighed i den enkelte uddannelsesgruppe - stiger systematisk med sti-

gende uddannelsesniveau. Dog overlapper konfidensintervallerne for gruppen med en lang

uddannelse.

Tabel 5.13 Dødelighedsindeks for personer med demens primo 2007 fordelt på uddannelse

Indeks = 100 er den forventede dødelighed blandt personer uden demens med samme uddannelse

Uddannelse

Mænd

Kvinder

Mænd & kvinder

Dødelighed

Indeks

Ingen kompetencegivende

Kort uddannelse

Mellemlang uddannelse

Lang uddannelse

180,5

200,3

222,7

232,2

Konfidens-

interval

95 pct. CI

( 176- 186)

( 194- 207)

( 207- 240)

( 213- 253)

Dødelighed

Indeks

183,1

209,6

238,6

227,5

Konfidens-

interval

95 pct. CI

( 179- 187)

( 202- 218)

( 222- 256)

( 189- 274)

Dødelighed

Indeks

182,1

204,2

230,5

231,3

Konfidens-

interval

95 pct. CI

( 179- 185)

( 199- 209)

( 219- 243)

( 214- 250)

Anm.: Indeks = 100 er den forventede dødelighed for personer uden demens med samme uddannelsesniveau

Data: Forebyggelsesregistret 2003-2011, befolkning ultimo 2006

5.8

Depression

Figur 28 viser dødelighedsindeks for personer registreret med depression fordelt på alder og

uddannelse, i forhold til den forventede dødelighed for alle personer registreret med depression.

De fleste estimater i opgørelsen er insignifikante. Det vil sige, at dødeligheden blandt personer

registreret med depression, i de forskellige uddannelsesgrupper, ikke er statistisk forskellig fra

den forventede dødelighed for alle personer registreret med depression.

Figur 28 Dødelighedsindeks for personer registreret med depression primo 2007 fordelt på alder, køn og

uddannelse. Indeks = 100 er den forventede dødelighed for alle personer registreret med depression med

samme alder og køn

Mænd

Kvinder

Anm.: Indeks = 100 er den forventede dødelighed for alle personer med depression inden for samme køn og aldersgruppe

Data: Forebyggelsesregistret 2003-2011, befolkning ultimo 2006

Tabel 5.14 sammenfatter resultaterne i Figur 28. Tabellen angiver, at personer med depression,

uden en kompetencegivende uddannelse, samlet set har en svag overdødelighed på 3,3 pct., i

forhold til personer uden depression. Dødelighedsindekset for personer med depression og kort

uddannelse er ikke signifikant. Personer med en mellemlang eller lang uddannelse har en signi-

fikant underdødelighed på 13 pct. og 14 pct. Der er en tendens til, at dødeligheden samlet set

falder systematisk med stigende uddannelsesniveau. Dog overlapper konfidensintervallerne for

gruppen mellemlang og lang uddannelse.

Tabel 5.14 Dødelighedsindeks for personer i alderen 30-86 år registreret med depression 2007 fordelt på

uddannelse. Indeks = 100 er den forventede dødelighed for alle personer med depression

Uddannelse

Mænd

Kvinder

Mænd & kvinder

Dødelighed

Indeks

Ingen kompetencegivende

Kort uddannelse

Mellemlang uddannelse

Lang uddannelse

104,7

100,8

85,6

83,7

Konfidens-

interval

95% CI

( 100- 109)

(96.3- 105)

(77.4-94.6)

(73.8-95.0)

Dødelighed

Indeks

103,0

98,9

87,2

78,8

Konfidens-

interval

95% CI

(99.9- 106)

(94.4- 104)

(80.3-94.6)

(62.7-99.1)

Dødelighed

Indeks

103,3

100,2

87,1

86,4

Konfidens-

interval

95% CI

( 101- 106)

(97.1- 103)

(81.8-92.6)

(78.0-95.7)

Anm.: Indeks = 100 er den forventede dødelighed for alle personer med depression inden for samme køn og aldersgruppe

Data: Forebyggelsesregistret 2003-2011, befolkning ultimo 2006

Figur 29 viser forskellen i dødeligheden for personer med depression, i forhold til personer uden

depression, med samme køns, alders- og uddannelsesprofil. Opgørelsen beskriver dermed

hvilken konsekvens depression har for den samlede dødelighed i hver enkelt uddannelsesgrup-

pe.

Opgørelsen viser, at personer registreret med depression har en generel overdødelighed i for-

hold til personer uden depression. Overdødeligheden falder systematisk med stigende alder.

Forskellen i dødeligheden er størst blandt mænd og kvinder registreret med depression og en

mellemlang eller lang uddannelse, i forhold til mænd og kvinder uden registreret depression og

tilsvarende uddannelsesniveau. Overdødeligheden stiger systematisk med stigende uddannel-

sesniveau for både mænd og kvinder i alle aldersgrupper.

Figur 29 Dødelighedsindeks for personer registret med depression primo 2007 fordelt på alder, køn og

uddannelse Indeks = 100 er den forventede dødelighed for personer uden depressioin med samme alder, køn

og uddannelse

Mænd

Kvinder

Anm. Aldersgrupper med færre end 20 dødsfald i perioden 2007 til 2011 er ikke medtaget i figuren

Data: Forebyggelsesregistret 2003-2011, befolkning ultimo 2006

Tabel 5.15 sammenfatter resultaterne i Figur 29. Opgørelsen viser, at personer registreret med

depression har en signifikant overdødelighed, i forhold til personer uden registreret depression,

med samme køns-, alders og uddannelsesprofil.

Samlet set er overdødeligheden mindst for patienter uden en kompetencegivende uddannelse.

Dødelighedsindekset for denne gruppe er 210, svarende til en overdødelighed på 110 pct.. Til

sammenligning har personer med en lang uddannelse et dødelighedsindeks på 328, svarende

til en overdødelighed på 228 pct.. Overdødeligheden – og dermed konsekvensen af depression

for den samlede dødelighed i hver uddannelsesgruppe - stiger med stigende uddannelsesni-

veau. Dog overlapper konfidensintervallerne mellem gruppen mellemlang og lang uddannelse.

Tabel 5.15 Dødelighedsindeks for personer registret med depression primo 2007 fordelt på uddannelse.

Indeks = 100 er den forventede dødelighed blandt personer uden depression med samme uddannelsesniveau

Uddannelse

Mænd

Kvinder

Mænd & kvinder

Dødelighed

Indeks

Ingen kompetencegivende

Kort uddannelse

Mellemlang uddannelse

Lang uddannelse

222,7

273,0

305,4

325,6

Konfidens-

interval

95 pct. CI

( 214- 232)

( 261- 286)

( 276- 338)

( 287- 369)

Dødelighed

Indeks

204,4

268,4

312,4

336,8

Konfidens-

interval

95 pct. CI

( 198- 211)

( 256- 281)

( 288- 339)

( 268- 424)

Dødelighed

Indeks

210,3

270,8

309,6

328,1

Konfidens-

interval

95 pct. CI

( 205- 216)

( 262- 280)

( 291- 330)

( 294- 366)

Anm.: Indeks = 100 er den forventede dødelighed for personer uden depression med samme uddannelsesniveau

Data: Forebyggelsesregistret 2003-2011, befolkning ultimo 2006

6 Forekomst i kommuner

I det følgende gives et overblik over forekomsten af de otte kroniske og langvarige sygdomme i

landets kommuner. Opgørelserne skal ses som et redskab til forebyggelsesarbejdet af kroniske

sygdomme i kommunerne. Opgørelserne er opdelt på køn og er aldersstandardiseret i forhold til

landsgennemsnittet, så der tages hensyn til eventuelle forskelle i køns- og alderssammensæt-

ningen i de forskellige kommuner.

6.1

Diabetes (type I og type II)

Jf. Figur 30 er andelen af mænd registreret med diabetes mindst i Rebild, Lejre, Gentofte, Ru-

dersdal, Furesø, Allerød og Hørsholm Kommune.

Andelen af mænd registreret med diabetes er størst i Norddjurs, Vejen, Fredericia, Sønderborg,

Kerteminde, Nyborg, Langeland, Ishøj, Albertslund og Brøndby Kommune.

Figur 30 Andel mænd i alderen 30-89 år registreret med diabetes, fordelt på bopælskommune og aldersstan-

dardiseret i forhold til landsgennemsnittet, ultimo 2011

Anm.:

Figuren angiver andelen af mænd 30-89 år ultimo 2011, der er registreret med diabetes (type I og type II) i perioden 2007-2011 (jf.

afsnit 2.4, s. 8) i de forskellige bopælskommuner, aldersstandardiseret i forhold til landsgennemsnittet.

Data:

Forebyggelsesregistret 2006-2011, befolkning ultimo 2011

Jf. Figur 31 er andelen af kvinder registreret med diabetes mindst i Fanø, Samsø, Lejre, Roskil-

de, Frederiksberg, Gentofte, Rudersdal, Furesø, Allerød og Hørsholm Kommune.

Andelen af kvinder registreret med diabetes er størst i Norddjurs, Varde, Vejen, Fredericia,

Samsø, Sønderborg, Langeland, Brøndby og Ishøj Kommune.

Figur 31 Andel kvinder i alderen 30-89 år registreret med diabetes, fordelt på bopælskommune, og aldersstan-

dardiseret i forhold til landsgennemsnittet, ultimo 2011

Anm.:

Figuren angiver andelen af kvinder 30-89 år ultimo 2011, der er registreret med diabetes (type I og type II) i perioden 2007-2011 (jf.

afsnit 2.4, s. 8) i de forskellige bopælskommuner, aldersstandardiseret i forhold til landsgennemsnittet.

Data:

Forebyggelsesregistret 2006-2011, befolkning ultimo 2011

6.2

Blodprop i hjernen og hjerneblødning (apopleksi)

Jf. Figur 32 er andelen af mænd registreret med apopleksi mindst i Frederikshavn, Hjørring,

Jammerbugt, Struer, Ringkøbing-Skjern, Herning, Syddjurs, Odder, Hedensted, Kolding, Ha-

derslev, Tønder, Aabenraa, Sønderborg, Middelfart, Hillerød, Fredensborg, Allerød, Hørsholm,

Rudersdal, og Solrød Kommune.

Andelen af mænd registreret med apopleksi er størst i Samsø, Fanø, Ishøj, Albertslund, Brønd-

by, Hvidovre, Rødovre, Herlev, Københavns og Tårnby Kommune.

Figur 32 Andel mænd i alderen 30-89 år registreret med apopleksi, fordelt på bopælskommune og aldersstan-

dardiseret i forhold til landsgennemsnittet, ultimo 2011

Anm.:

Figuren angiver andelen af mænd 30-89 år ultimo 2011, der er registreret med apopleksi i perioden 2007-2011 (jf. afsnit 2.4, s. 8) i

de forskellige bopælskommuner, aldersstandardiseret i forhold til landsgennemsnittet.

Data:

Forebyggelsesregistret 2006-2011, befolkning ultimo 2011

Jf. Figur 33 er andelen af kvinder registreret med apopleksi mindst i Jammerbugten, Brønders-

lev, Læsø, Rebild, Struer, Ringkøbing-Skjern, Herning, Ikast-Brande, Syddjurs, Middelfart, Tøn-

der, Aabenraa, Sønderborg, Lejre, Greve og Furesø Kommune.

Andelen af kvinder registreret med apopleksi er størst i Esbjerg, Lolland, Ishøj, Vallensbæk,

Brøndby, Hvidovre, Glostrup, Rødovre, Ballerup, Herlev, Gladsaxe, Københavns, Frederiksberg

og Tårnby Kommune.

Figur 33 Andel kvinder i alderen 30-89 år registreret med apopleksi, fordelt på bopælskommune og aldersstan-

dardiseret i forhold til landsgennemsnittet, ultimo 2011

Anm.:

Figuren angiver andelen af kvinder 30-89 år ultimo 2011, der er registreret med apopleksi i perioden 2007-2011 (jf. afsnit 2.4, s. 8) i

de forskellige bopælskommuner, aldersstandardiseret i forhold til landsgennemsnittet.

Data:

Forebyggelsesregistret 2006-2011, befolkning ultimo 2011

6.3

Iskæmiske hjertesygdomme

Jf. Figur 34 er andelen af mænd registreret med iskæmiske hjertesygdomme størst i Læsø,

Viborg, Norddjurs, Silkeborg, Horsens, Hedensted, Fredericia, Samsø, Kalundborg, Slagelse,

Næstved, Ringsted, Høje-Taastrup, Ishøj, Albertslund, Glostrup, Brøndby, Hvidovre og Frede-

riksberg Kommune.

Andelen af mænd registreret med iskæmiske hjertesygdomme er mindst i Hjørring, Varde,

Fanø, Vejen, Tønder, Faaborg-Midtfyn, Svendborg, Ærø, Langeland, Egedal, Furesø, Allerød,

Rudersdal og Hørsholm Kommune.

Figur 34 Andel mænd i alderen 30-89 år registreret med iskæmiske hjertesygdomme, fordelt på bopælskommu-

ne og aldersstandardiseret i forhold til landsgennemsnittet, ultimo 2011

Anm.:

Figuren angiver andelen af mænd 30-89 år ultimo 2011, der er registreret med iskæmiske hjertesygdomme i perioden 2007-2011 (jf.

afsnit 2.4, s. 8) i de forskellige bopælskommuner, aldersstandardiseret i forhold til landsgennemsnittet.

Data:

Forebyggelsesregistret 2006-2011, befolkning ultimo 2011

Jf. Figur 35 er andelen af kvinder registreret med iskæmiske hjertesygdomme mindst i Fanø

kommune og størst i Viborg, Horsens, Hedensted, Kalundborg, Slagelse, Næstved, Ringsted,

Vordingborg, Høje-Taastrup, Ishøj, Albertslund, Glostrup, Brøndby og Frederiksberg Kommune.

Figur 35 Andel kvinder i alderen 30-89 år registreret med iskæmiske hjertesygdomme, fordelt på bopælskom-

mune og aldersstandardiseret i forhold til landsgennemsnittet, ultimo 2011

Anm.:

Figuren angiver andelen af kvinder 30-89 år ultimo 2011, der er registreret med iskæmiske hjertesygdomme i perioden 2007-2011

(jf. afsnit 2.4, s. 8) i de forskellige bopælskommuner, aldersstandardiseret i forhold til landsgennemsnittet.

Data:

Forebyggelsesregistret 2006-2011, befolkning ultimo 2011

6.4

KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom)

Jf. Figur 36 er andelen af mænd registreret med KOL størst i Skive, Fredericia, Samsø, Høje-

Taastrup, Vallensbæk, Albertslund, Glostrup, Brøndby, Hvidovre, Glostrup, Rødovre og Køben-

havns Kommune. I resten af landet er andelen af mænd registreret med KOL jævnt fordelt.

Figur 36 Andel mænd i alderen 30-89 år registreret med KOL, fordelt på bopælskommune og aldersstandardise-

ret i forhold til landsgennemsnittet, ultimo 2011

Anm.:

Figuren angiver andelen af mænd 30-89 år ultimo 2011, der er registreret med KOL i perioden 2007-2011 (jf. afsnit 2.4, s. 8) i de

forskellige bopælskommuner, aldersstandardiseret i forhold til landsgennemsnittet.

Data:

Forebyggelsesregistret 2006-2011, befolkning ultimo 2011

Jf. Figur 37 er andelen af kvinder registreret med KOL mindst i: Rebild, Lemvig, Ringkøbing-

Skjern, Herning, Ikast-Brande, Skanderborg, Samsø, Tønder, Aabenraa, Sønderborg, Ærø,

Allerød, Hørsholm, Rudersdal og Gentofte Kommune.

Andelen af kvinder registreret med KOL er størst i Høje-Taastrup, Ishøj, Albertslund, Ballerup,

Glostrup, Rødovre, Brøndby, Hvidovre, Københavns og Tårnby Kommune

Figur 37 Andel kvinder i alderen 30-89 år registreret med KOL, fordelt på bopælskommune og aldersstandardi-

seret i forhold til landsgennemsnittet, ultimo 2011

Anm.:

Figuren angiver andelen af kvinder 30-89 år ultimo 2011, der er registreret med KOL i perioden 2007-2011 (jf. afsnit 2.4, s. 8) i de

forskellige bopælskommuner, aldersstandardiseret i forhold til landsgennemsnittet.

Data:

Forebyggelsesregistret 2006-2011, befolkning ultimo 2011

6.5

Knogleskørhed (osteoporose)

Jf. Figur 38 er andelen af mænd registreret med knogleskørhed mindst i kommunerne i Region

Sjælland og Region Hovedstaden (ekskl. hovedstadsområdet) samt Lemvig, Ringkøbing-Skjern

og Bornholms Kommune.

Andelen af mænd registreret med knogleskørhed er størst i Aarhus, Odder, Horsens, Kolding,

Fredericia, Tønder, Middelfart, Assens, Nordfyn, Odense, Kerteminde, Nyborg, Faaborg-

Midtfyn, Svendborg og Landeland Kommune.

Figur 38 Andel mænd i alderen 30-89 år registreret med knogleskørhed, fordelt på bopælskommune og alders-

standardiseret i forhold til landsgennemsnittet, ultimo 2011

Anm.:

Figuren angiver andelen af mænd 30-89 år ultimo 2011, der er registreret med knogleskørhed i perioden 2007-2011 (jf. afsnit 2.4, s.

8) i de forskellige bopælskommuner, aldersstandardiseret i forhold til landsgennemsnittet.

Data:

Forebyggelsesregistret 2006-2011, befolkning ultimo 2011

Jf. Figur 39 er andelen af kvinder registreret med knogleskørhed ligeledes mindst i Region Sjæl-

land og Region Hovedstaden (ekskl. hovedstadsområdet) samt i Lemvig, Struer, og Ringkø-

bing-Skjern Kommune.

Andelen af kvinder registreret med knogleskørhed er størst i Farskov, Århus, Skanderborg,

Horsens, Odder, Fredericia, Kolding, Tønder, Middelfart, Nordfyn, Assens, Odense, Kertemin-

de, Nyborg og Faaborg-Midtfyn Kommune.

Figur 39 Andel kvinder i alderen 30-89 år registreret med knogleskørhed, fordelt på bopælskommune og alders-

standardiseret i forhold til landsgennemsnittet, ultimo 2011

Anm.:

Figuren angiver andelen af kvinder 30-89 år ultimo 2011, der er registreret med knogleskørhed i perioden 2007-2011 (jf. afsnit 2.4, s.

8) i de forskellige bopælskommuner, aldersstandardiseret i forhold til landsgennemsnittet.

Data:

Forebyggelsesregistret 2006-2011, befolkning ultimo 2011

6.6

Demens

Jf. Figur 40 er andelen af mænd registreret med demens mindst i: Hjørring, Thisted, Lemvig,

Vesthimmerland, Rebild, Norddjurs, Syddjurs, Favrskov, Gribskov, Solrød, Køge, Stevns, Faxe,

Næstved, Vordingborg og Lolland Kommune.

Andelen af mænd registreret med demens er størst i Skive, Vejle, Fredericia, Kolding, Esbjerg,

Tønder, Odense, Nyborg, Svendborg, Slagelse, Sorø, Fredensborg, Herlev, Københavns, Fre-

deriksberg, Tårnby og Dragør Kommune.

Figur 40 Andel mænd i alderen 30-89 år registreret med demens, fordelt på bopælskommune og aldersstandar-

diseret i forhold til landsgennemsnittet, ultimo 2011

Anm.:

Figuren angiver andelen af mænd 30-89 år ultimo 2011, der er registreret med demens i perioden 2007-2011 (jf. afsnit 2.4, s. 8) i de

forskellige bopælskommuner, aldersstandardiseret i forhold til landsgennemsnittet.

Data:

Forebyggelsesregistret 2006-2011, befolkning ultimo 2011

Jf. Figur 41 er andelen af kvinder registreret med demens mindst i Hjørring, Thisted, Læsø,

Randers, Norddjurs, Syddjurs, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg, Odder, Samsø, Gribskov,

Frederikssund, Egedal, Hørsholm, Gentofte, Solrød, Køge, Stevns, Faxe, Næstved, Vording-

borg, Guldborgssund og Lolland Kommune.

Andelen af kvinder registreret med demens er størst i Vejle, Kolding, Esbjerg, Tønder, Sønder-

borg, Faaborg-Midtfyn, Nyborg, Svendborg, Langeland, Sorø, Lejre, Høje-Taastrup, Ishøj, Al-

bertslund, Hvidovre, Københavns og Frederiksberg Kommune.

Figur 41 Andel kvinder i alderen 30-89 år registreret med demens, fordelt på bopælskommune og aldersstan-

dardiseret i forhold til landsgennemsnittet, ultimo 2011

Anm.:

Figuren angiver andelen af kvinder 30-89 år ultimo 2011, der er registreret med demens i perioden 2007-2011 (jf. afsnit 2.4, s. 8) i de

forskellige bopælskommuner, aldersstandardiseret i forhold til landsgennemsnittet.

Data:

Forebyggelsesregistret 2006-2011, befolkning ultimo 2011

6.7

Depression

Jf. Figur 42 er andelen af mænd registreret med depression mindst i Frederikshavn, Hjørring,

Brønderslev, Jammerbugten, Aalborg, Læsø, Vesthimmerland, Rebild, Mariagerfjord, Lemvig,

Stuer, Ringkøbing-Skjern, Egedal, Allerød, Hørsholm og Fredensborg Kommune.

Figuren viser desuden, at andelen af mænd registreret med depression er størst i Aarhus,

Samsø, Vejen, Esbjerg, Tønder, Sønderborg, Langeland, Guldborgsund, Glostrup, Københavns

og Frederiksberg Kommune.

Figur 42 Andel mænd i alderen 30-89 år registreret med depression, fordelt på bopælskommune og aldersstan-

dardiseret i forhold til landsgennemsnittet, ultimo 2011

Anm.:

Figuren angiver andelen af mænd 30-89 år ultimo 2011, der er registreret med depression i perioden 2007-2011 (jf. afsnit 2.4, s. 8) i

de forskellige bopælskommuner, aldersstandardiseret i forhold til landsgennemsnittet.

Data:

Forebyggelsesregistret 2006-2011, befolkning ultimo 2011

Jf. Figur 43 er andelen af kvinder registreret med depression mindst i Frederikshavn, Hjørring,

Brønderslev, Jammerbugten, Aalborg, Læsø, Vesthimmerland, Rebild, Mariagerfjord, Lemvig,

Struer, Gribskov, Egedal, Furesø, Allerød, Hørsholm og Vallensbæk Kommune.

Figuren viser desuden, at andelen af kvinder registreret med depression er størst i Århus,

Samsø, Billund, Vejen, Esbjerg, Tønder, Haderslev, Sønderborg og Landeland Kommune.

Figur 43 Andel kvinder i alderen 30-89 år registreret med depression, fordelt på bopælskommune og alders-

standardiseret i forhold til landsgennemsnittet, ultimo 2011

Anm.:

Figuren angiver andelen af kvinder 30-89 år ultimo 2011, der er registreret med depression i perioden 2007-2011 (jf. afsnit 2.4, s. 8) i

de forskellige bopælskommuner, aldersstandardiseret i forhold til landsgennemsnittet.

Data:

Forebyggelsesregistret 2006-2011, befolkning ultimo 2011

6.8

Skizofreni

Jf. Figur 44 er andelen af mænd registreret med skizofreni mindst i: Frederikshavn, Rebild,

Syddjurs, Favrskov, Skanderborg, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Ikast-Brande, Odder, Horsens,

Billund, Aabenraa, Assens, Nordfyn, Kerteminde, Nyborg, Egedal, Allerød, Hørsholm, Dragør,

Solrød, Stevs og Faxe Kommune.

Andelen af mænd registreret med skizofreni er størst i: Århus, Esbjerg, Odsherred, Sorø, Ros-

kilde, Gladsaxe, København, Glostrup, Brøndby og Guldborgsund Kommune.

Figur 44 Andel mænd i alderen 30-89 år registreret med skizofreni, fordelt på bopælskommune og aldersstan-

dardiseret i forhold til landsgennemsnittet, ultimo 2011

Anm.:

Figuren angiver andelen af mænd 30-89 år ultimo 2011, der er registreret med skizofreni i perioden 2007-2011 (jf. afsnit 2.4, s. 8) i

de forskellige bopælskommuner, aldersstandardiseret i forhold til landsgennemsnittet.

Data:

Forebyggelsesregistret 2006-2011, befolkning ultimo 2011

Jf. Figur 45 er andelen af kvinder registreret med skizofreni mindst i Læsø, Rebild, Struer, Hol-

stebro, Ringkøbing-Skjern, Ikast-Brande, Favrskov, Syddjurs, Hedensted, Nordfyn, Assens,

Hørsholm, Rudersdal, Allerød, Egedal, Dragør, Solrød og Stevns Kommune.

Andelen af kvinder registreret med skizofreni er størst i Brønderslev, Morsø, Århus, Esbjerg,

Odense, Odsherred, Sorø, Roskilde, Høje-Taastrup, Hvidovre, Gladsaxe, Københavns og Fre-

deriksberg Kommune.

Figur 45 Andel kvinder i alderen 30-89 år registreret med skizofreni, fordelt på bopælskommune og aldersstan-

dardiseret i forhold til landsgennemsnittet, ultimo 2011

Anm.:

Figuren angiver andelen af kvinder 30-89 år ultimo 2011, der er registreret med skizofreni i perioden 2007-2011 (jf. afsnit 2.4, s. 8) i

de forskellige bopælskommuner, aldersstandardiseret i forhold til landsgennemsnittet.

Data:

Forebyggelsesregistret 2006-2011, befolkning ultimo 2011