Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del
Offentligt
1580030_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 14. december 2015
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: DEPMDI
Sagsnr.: 1507035
Dok. nr.: 1840305
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 16. november 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 82 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 82:
”Vil ministeren oplyse længden af den gennemsnitlige behandlingstid for transkøn-
nede fra den indledende visitation (udrednings- og observationsforløb) til
påbegyndelse af hormonbehandling i sager, hvor Sexologisk Klinik har truffet
beslutning om at ordinere hormonbehandling af den transkønnede i henholdsvis
2013, 2014 og 2015 (pr. primo november)?”
Svar:
Til brug for besvarelsen har ministeriet indhentet bidrag fra Region Hovedstaden. Re-
gion Hovedstaden oplyser i deres bidrag følgende:
”Behandlingen af transkønnede personer, der påbegynder hormonbehandling, følger
på Sexologisk Klinik et standardforløb efter Sundhedsstyrelsens retningslinjer.
På Sexologisk Klinik består et udredningsforløb for transkønnede personer af en ind-
ledende visitationssamtale (forvisitation) efterfulgt af 7 konsultationer på 7 uger (ud-
redningsprogram). Besluttes det, at personen skal have tilbud om henvisning til køns-
hormonbehandling, følges vedkommende efter udredningsprogrammet i et observa-
tionsforløb med kontakt til Sexologisk Klinik i �½-1 år. Sexologisk Klinik kan henvise til
hormonbehandling, men ikke ordinere. Ordinationen står gynækologer for, og der
kan også opleves en ventetid her.
Udredningsprogrammet blev indført i 2013. Der har været en ventetid på mellem 6-9
måneder fra forvisitation til start af udredningsprogram. Dette skyldes primært et sti-
gende antal henviste. Antallet af henvisninger til Sexologisk Klinik er steget siden
2010. I 2010 lå tallet på 80 henvisninger og i 2015 (frem til ultimo sept.) er der hen-
vist 227 personer.
Der er aktuelt højst en måneds ventetid fra henvisning til forvisiterende samtale, jf.
udredningsretten. De fleste transkønnede kommer efter forvisitationen i udrednings-
forløb. Nogle få tages der ekstra samtaler med. En lille gruppe afsluttes eller aflyser
selv efter de forvisiterende samtaler.
Grundet ændringer i Sundhedsstyrelsens vejledning skal alle transkønnede personer,
der ønsker at påbegynde hormonbehandling, ses på Sexologisk Klinik. Dette forventes
at betyde et yderligere øget antal henvisninger. Der kan derudover være ventetid til
1-års vurderingen efter observationsperioden, på grund af kapaciteten til psykologisk
testning.
Overordnet følger størstedelen af de henviste, der skønnes at skulle i hormonbe-
handling, standardforløbet. For de personer, hvor dette ikke er tilfældet, skyldes det
oftest, at Sexologisk Klinik er i tvivl om, hvorvidt vedkommende skal i et forløb pga. af
SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 82: Spm. om længden af den gennemsnitlige behandlingstid for transkønnede fra den indledende visitation til påbegyndelse af hormonbehandling i sager, hvor Sexologisk Klinik har truffet beslutning om at ordinere hormonbehandling af den transkønnede i henholdsvis 2013, 2014 og 2015, til sundheds- og ældreministeren
1580030_0002.png
Side 2
eventuel psykisk lidelse eller ustabilitet, eller at den transkønnede selv forlader pro-
grammet.
Sundhedsstyrelsens nye vejledning, hvor det er gjort muligt at henvise en bredere
gruppe til hormonbehandling samt indførelse af det nye udredningsprogram, bety-
der, at der er stor variation i behandlingsforløbene – og længden.
Hvis den transkønnende ved henvisning er i lægeordineret hormonbehand-
ling og denne læge fx er stoppet med at udskrive hormoner, vil den trans-
kønnede i langt de fleste tilfælde blive henvist til hormonbehandling efter
forvisitationen og eventuelt 1-2 yderligere samtaler. I de fleste tilfælde sker
dette indenfor 1-2 måneder.
Hvis den transkønnede ikke er i hormonbehandling og alene ønsker hor-
monbehandling, vil vedkommende i de fleste tilfælde være henvist hertil ca.
6 måneder efter, at udredningsprogrammet er påbegyndt.
Hvis den transkønnede ønsker kirurgi og ikke er i hormonbehandling, gen-
nemgår den transkønnede et udredningsforløb og dernæst et observations-
forløb. Et år efter start på udredningsforløb tages der stilling til, om der kan
henvises til hormonbehandling forud for indstilling til kirurgisk indgreb.
I forløbene er der en mindre gruppe, der ikke får tilladelse eller kommer ind i et min-
dre formaliseret forløb, fx af mere rådgivende karakter. Dette er tilfældet, hvis det
skønnes, at der er omstændigheder, der gør, at vedkommende ikke kan anbefales at
indgå i et forløb, eller at vedkommende ikke kan komme til de tilbudte tider.
Region Hovedstadens Psykiatri (RHP) kan ikke i de eksisterende databaser trække de
efterspurgte data ang. gennemsnitlige behandlingstid for personer, der er påbegyndt
hormonbehandling. I det nuværende system registreres diagnosekoden ’kønsidenti-
tetsforstyrrelse’ for alle personer i denne målgruppe, men ikke hvilken specifik form
for kønsmodificerende behandling, der gives (hormonbehandling og mastektomi, ka-
stration og/eller genital plastikkirurgi).
Oplysningerne fremgår af patientjournalerne, men de efterspurgte data vil kræve en
manuel optælling af op imod 400 patientjournaler for at besvare spørgsmålene. En så
omfattende journalgennemgang er ikke muligt inden for tidsfristen.
Region Hovedstadens Psykiatri ønsker at kunne monitorere området nærmere og har
igangsat et arbejde med at etablere en database. Der er indhentet tilbud på etable-
ring af databasen og udviklingsarbejdet går i gang snarest.”
Jeg kan henholde mig til ovenstående.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Mathias Ørberg Dinesen