SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 814: MFU spm. om, hvad middellevetiden for danskerne ville være, hvis man løftede den dårligst uddannede fjerdedel, den fattigste fjerdedel og den fjerdedel af befolkningen, der lever kortest, op til samme sundhedstilstand som den resterende del af befolkningen, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del
Offentligt

OKTOBER

2015

SYGDOMSBYRDEN I DANMARK

■

Sygdomme

SYGDOMSBYRDEN I DANMARK – SYGDOMME

Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Publikationen citeres således: Flachs EM, Eriksen L, Koch MB,

Ryd JT, Dibba E,

Skov-Ettrup

L, Juel K. Statens Institut for

Folke-

sundhed, Syddansk Universitet. Sygdomsbyrden i Danmark –

sygdomme. København: Sundhedsstyrelsen; 2015.

Sundhedsstyrelsen

Axel Heides Gade 1

2300 København S

sundhedsstyrelsen.dk

Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af:

Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet ved

Esben Meulengracht Flachs, Louise Eriksen, Mette Bjerrum Koch,

Julie Thorning Ryd, Emily Dibba, Lise Skov-Ettrup og Knud Juel

Emneord

Sygdomsbyrde, folkesundhed, Danmark, prævalens, incidens,

dødelighed, dødsfald, leveår, middellevetid, indlæggelser,

ambulant, skadestue, primærsektor, førtidspension, sygedage,

sundhedsøkonomi, medicin, hjemmehjælp, produktionstab,

social ulighed

Sprog

Dansk

Version

2.0

Versionsdato

28.09.2015.

Oplag

1000

Tryk

Rosendahls - Schultz Grafisk

ISBN Elektronisk

978-87-7104-655-7

ISBN Trykt

978-87-7104-656-4

Udgivet af Sundhedsstyrelsen, oktober 2015.

Indholdsfortegnelse

INDHOLDSFORTEGNELSE

FAGLIG FØLGEGRUPPE.................................................................................................................................... 11

REVIEWERE ........................................................................................................................................................ 12

FORKORTELSER OG ORDFORKLARINGER.................................................................................................... 13

SAMMENFATNING ...................................................................................................................................... 15

1.1

1.2

Byrdemål

............................................................................................................................................. 15

Social ulighed

...................................................................................................................................... 30

BAGGRUND ................................................................................................................................................. 47

2.1

2.2

2.3

2.4

Formål

................................................................................................................................................. 47

De udvalgte sygdomme

....................................................................................................................... 48

De udvalgte sygdomsbyrdemål

........................................................................................................... 50

Referencer

........................................................................................................................................... 51

DATAKILDER ............................................................................................................................................... 53

3.1

3.2

3.3

3.4

3.5

3.6

3.7

3.8

3.9

3.10

3.11

3.12

3.13

3.14

3.15

Det Centrale Personregister

................................................................................................................ 53

Landspatientregisteret

......................................................................................................................... 53

Dødsårsagsregisteret

.......................................................................................................................... 53

Sygesikringsregisteret

......................................................................................................................... 53

Cancerregisteret

.................................................................................................................................. 54

Det Nationale Diabetesregister

............................................................................................................ 54

Lægemiddelstatistikregisteret

.............................................................................................................. 54

Førtidspensionsstatistikken

................................................................................................................. 54

Sygedagpengeregisteret

..................................................................................................................... 54

Ældredokumentation

........................................................................................................................... 55

Den Nationale Sundhedsprofil 2010

.................................................................................................... 55

Uddannelsesregistret

........................................................................................................................... 55

Indkomststatistikregistret

..................................................................................................................... 55

Andre datakilder

.................................................................................................................................. 55

Referencer

........................................................................................................................................... 57

METODE ....................................................................................................................................................... 59

4.1

4.2

4.3

4.4

4.5

Udvalgte sygdomme

............................................................................................................................ 59

Periode og befolkning

.......................................................................................................................... 61

Sygdomsbyrdemål

............................................................................................................................... 61

Social ulighed

...................................................................................................................................... 69

Referencer

........................................................................................................................................... 71

LUNGEKRÆFT ............................................................................................................................................. 73

5.1

5.2

5.3

5.4

5.5

Indledning

............................................................................................................................................ 73

Forekomst af lungekræft

...................................................................................................................... 74

Lungekræft og dødelighed

................................................................................................................... 75

Lungekræft og indlæggelser

................................................................................................................ 76

Lungekræft og ambulante hospitalsbesøg

........................................................................................... 77

Indholdsfortegnelse

5.6

5.7

5.8

5.9

5.10

5.11

5.12

5.13

Lungekræft og primærsektor

............................................................................................................... 78

Lungekræft og førtidspensioner

........................................................................................................... 79

Lungekræft og sygedage

..................................................................................................................... 80

Lungekræft og sundhedsøkonomi

....................................................................................................... 81

Lungekræft og produktionstab

............................................................................................................. 82

Kommentarer til resultater

................................................................................................................... 83

Metode

................................................................................................................................................ 84

Referencer

........................................................................................................................................... 86

TYK- OG ENDETARMSKRÆFT ................................................................................................................... 87

6.1

6.2

6.3

6.4

6.5

6.6

6.7

6.8

6.9

6.10

6.11

6.12

6.13

Indledning

............................................................................................................................................ 87

Forekomst af tyk- og endetarmskræft

.................................................................................................. 88

Tyk- og endetarmskræft og dødelighed

............................................................................................... 89

Tyk- og endetarmskræft og indlæggelser

............................................................................................ 91

Tyk- og endetarmskræft og ambulante hospitalsbesøg

....................................................................... 92

Tyk- og endetarmskræft og primærsektor

........................................................................................... 93

Tyk- og endetarmskræft og førtidspensioner

....................................................................................... 94

Tyk- og endetarmskræft og sygedage

................................................................................................. 94

Tyk- og endetarmskræft og sundhedsøkonomi

................................................................................... 95

Tyk- og endetarmskræft og produktionstab

......................................................................................... 96

Kommentarer til resultater

................................................................................................................... 97

Metode

................................................................................................................................................ 98

Referencer

........................................................................................................................................ 100

BRYSTKRÆFT ........................................................................................................................................... 101

7.1

7.2

7.3

7.4

7.5

7.6

7.7

7.8

7.9

7.10

7.11

7.12

7.13

Indledning

.........................................................................................................................................

Forekomst af brystkræft

....................................................................................................................

Brystkræft og dødelighed

.................................................................................................................

Brystkræft og indlæggelser

...............................................................................................................

Brystkræft og ambulante hospitalsbesøg

.........................................................................................

Brystkræft og primærsektor

..............................................................................................................

Brystkræft og førtidspensioner

..........................................................................................................

Brystkræft og sygedage

....................................................................................................................

Brystkræft og sundhedsøkonomi

......................................................................................................

Brystkræft og produktionstab

............................................................................................................

Kommentarer til resultater

................................................................................................................

Metode

.............................................................................................................................................

Referencer

........................................................................................................................................

101

102

103

104

105

106

107

108

109

110

111

113

PROSTATAKRÆFT ................................................................................................................................... 115

8.1

8.2

8.3

8.4

8.5

8.6

8.7

8.8

8.9

8.10

8.11

Indledning

.........................................................................................................................................

Forekomst af prostatakræft

...............................................................................................................

Prostatakræft og dødelighed

............................................................................................................

Prostatakræft og indlæggelser

..........................................................................................................

Prostatakræft og ambulante hospitalsbesøg

....................................................................................

Prostatakræft og primærsektor

.........................................................................................................

Prostatakræft og førtidspensioner

....................................................................................................

Prostatakræft og sygedage

..............................................................................................................

Prostatakræft og sundhedsøkonomi

.................................................................................................

Prostatakræft og produktionstab

.......................................................................................................

Kommentarer til resultater

................................................................................................................

115

116

117

118

119

120

121

122

123

124

Indholdsfortegnelse

8.12

8.13

Metode

............................................................................................................................................. 125

Referencer

........................................................................................................................................ 127

DIABETES .................................................................................................................................................. 129

9.1

9.2

9.3

9.4

9.5

9.6

9.7

9.8

9.9

9.10

9.11

9.12

9.13

9.14

Indledning

.........................................................................................................................................

Forekomst af diabetes

......................................................................................................................

Diabetes og dødelighed

....................................................................................................................

Diabetes og indlæggelser

.................................................................................................................

Diabetes og ambulante hospitalsbesøg

............................................................................................

Diabetes og skadestuebesøg

...........................................................................................................

Diabetes og primærsektor

................................................................................................................

Diabetes og førtidspensioner

............................................................................................................

Diabetes og sygedage

......................................................................................................................

Diabetes og sundhedsøkonomi

........................................................................................................

Diabetes og produktionstab

..............................................................................................................

Kommentarer til resultater

................................................................................................................

Metode

.............................................................................................................................................

Referencer

........................................................................................................................................

129

130

131

133

134

135

136

138

139

140

141

142

144

10 MISBRUG ................................................................................................................................................... 145

10.1

10.2

10.3

10.4

10.5

10.6

10.7

10.8

10.9

10.10

10.11

10.12

10.13

10.14

Indledning

.........................................................................................................................................

Forekomst af misbrug

.......................................................................................................................

Misbrug og dødelighed

.....................................................................................................................

Misbrug og indlæggelser

..................................................................................................................

Misbrug og ambulante hospitalsbesøg

.............................................................................................

Misbrug og skadestuebesøg

.............................................................................................................

Misbrug og primærsektor

..................................................................................................................

Misbrug og førtidspensioner

.............................................................................................................

Misbrug og sygedage

.......................................................................................................................

Misbrug og sundhedsøkonomi

..........................................................................................................

Misbrug og produktionstab

...............................................................................................................

Kommentarer til resultater

................................................................................................................

Metode

.............................................................................................................................................

Referencer

........................................................................................................................................

145

146

148

149

151

152

154

155

156

157

158

159

160

162

11 DEPRESSION ............................................................................................................................................. 163

11.1

11.2

11.3

11.4

11.5

11.6

11.7

11.8

11.9

11.10

11.11

11.12

11.13

Indledning

.........................................................................................................................................

Forekomst af depression

..................................................................................................................

Depression og indlæggelser

.............................................................................................................

Depression og ambulante hospitalsbesøg

........................................................................................

Depression og skadestuebesøg

.......................................................................................................

Depression og primærsektor

............................................................................................................

Depression og førtidspensioner

........................................................................................................

Depression og sygedage

..................................................................................................................

Depression og sundhedsøkonomi

....................................................................................................

Depression og produktionstab

..........................................................................................................

Kommentarer til resultater

................................................................................................................

Metode

.............................................................................................................................................

Referencer

........................................................................................................................................

163

164

165

166

167

168

170

171

173

175

176

Indholdsfortegnelse

12 ALZHEIMERS OG ANDEN DEMENSSYGDOM ......................................................................................... 177

12.1

12.2

12.3

12.4

12.5

12.6

12.7

12.8

12.9

12.10

12.11

12.12

12.13

12.14

Indledning

.........................................................................................................................................

Forekomst af Alzheimers og anden demenssygdom

........................................................................

Alzheimers og anden demenssygdom og dødelighed

......................................................................

Alzheimers og anden demenssygdom og indlæggelser

...................................................................

Alzheimers og anden demenssygdom og ambulante hospitalsbesøg

..............................................

Alzheimers og anden demenssygdom og skadestuebesøg

.............................................................

Alzheimers og anden demenssygdom og primærsektor

...................................................................

Alzheimers og anden demenssygdom og førtidspensioner

..............................................................

Alzheimers og anden demenssygdom og sygedage

........................................................................

Alzheimers og anden demenssygdom og sundhedsøkonomi

..........................................................

Alzheimers og anden demenssygdom og produktionstab

................................................................

Kommentarer til resultater

................................................................................................................

Metode

.............................................................................................................................................

Referencer

........................................................................................................................................

178

179

181

182

184

185

186

187

188

189

190

191

193

13 ANGST ........................................................................................................................................................ 195

13.1

13.2

13.3

13.4

13.5

13.6

13.7

13.8

13.9

13.10

13.11

13.12

13.13

Indledning

.........................................................................................................................................

Forekomst af angst

...........................................................................................................................

Angst og indlæggelser

......................................................................................................................

Angst og ambulante hospitalsbesøg

.................................................................................................

Angst og skadestuebesøg

................................................................................................................

Angst og primærsektor

.....................................................................................................................

Angst og førtidspensioner

.................................................................................................................

Angst og sygedage

...........................................................................................................................

Angst og sundhedsøkonomi

.............................................................................................................

Angst og produktionstab

...................................................................................................................

Kommentarer til resultater

................................................................................................................

Metode

.............................................................................................................................................

Referencer

........................................................................................................................................

195

196

197

198

200

201

203

204

206

207

209

14 SKIZOFRENI............................................................................................................................................... 211

14.1

14.2

14.3

14.4

14.5

14.6

14.7

14.8

14.9

14.10

14.11

14.12

14.13

Indledning

.........................................................................................................................................

Forekomst af skizofreni

....................................................................................................................

Skizofreni og indlæggelser

...............................................................................................................

Skizofreni og ambulante hospitalsbesøg

..........................................................................................

Skizofreni og skadestuebesøg

..........................................................................................................

Skizofreni og primærsektor

...............................................................................................................

Skizofreni og førtidspensioner

..........................................................................................................

Skizofreni og sygedage

....................................................................................................................

Skizofreni og sundhedsøkonomi

.......................................................................................................

Skizofreni og produktionstab

............................................................................................................

Kommentarer til resultater

................................................................................................................

Metode

.............................................................................................................................................

Referencer

........................................................................................................................................

211

212

213

214

215

216

217

218

219

220

221

222

224

15 MIGRÆNE .................................................................................................................................................. 225

15.1

15.2

15.3

Indledning

......................................................................................................................................... 225

Forekomst af migræne

..................................................................................................................... 226

Migræne og indlæggelser

................................................................................................................. 227

Indholdsfortegnelse

15.4

15.5

15.6

15.7

15.8

15.9

15.10

15.11

15.12

15.13

Migræne og ambulante hospitalsbesøg

............................................................................................

Migræne og skadestuebesøg

...........................................................................................................

Migræne og primærsektor

................................................................................................................

Migræne og førtidspensioner

............................................................................................................

Migræne og sygedage

......................................................................................................................

Migræne og sundhedsøkonomi

........................................................................................................

Migræne og produktionstab

..............................................................................................................

Kommentarer til resultater

................................................................................................................

Metode

.............................................................................................................................................

Referencer

........................................................................................................................................

227

228

229

230

231

232

233

234

236

16 ISKÆMISK HJERTESYGDOM ................................................................................................................... 237

16.1

16.2

16.3

16.4

16.5

16.6

16.7

16.8

16.9

16.10

16.11

16.12

16.13

16.14

Indledning

.........................................................................................................................................

Forekomst af iskæmisk hjertesygdom

..............................................................................................

Iskæmisk hjertesygdom og dødelighed

............................................................................................

Iskæmisk hjertesygdom og indlæggelser

.........................................................................................

Iskæmisk hjertesygdom og ambulante hospitalsbesøg

....................................................................

Iskæmisk hjertesygdom og skadestuebesøg

....................................................................................

Iskæmisk hjertesygdom og primærsektor

.........................................................................................

Iskæmisk hjertesygdom og førtidspensioner

....................................................................................

Iskæmisk hjertesygdom og sygedage

..............................................................................................

Iskæmisk hjertesygdom og sundhedsøkonomi

.................................................................................

Iskæmisk hjertesygdom og produktionstab

......................................................................................

Kommentarer til resultater

................................................................................................................

Metode

.............................................................................................................................................

Referencer

........................................................................................................................................

237

238

239

241

242

243

244

245

246

248

249

251

17 APOPLEKSI................................................................................................................................................ 253

17.1

17.2

17.3

17.4

17.5

17.6

17.7

17.8

17.9

17.10

17.11

17.12

17.13

17.14

Indledning

.........................................................................................................................................

Forekomst af apopleksi

....................................................................................................................

Apopleksi og dødelighed

..................................................................................................................

Apopleksi og indlæggelser

...............................................................................................................

Apopleksi og ambulante hospitalsbesøg

..........................................................................................

Apopleksi og skadestuebesøg

..........................................................................................................

Apopleksi og primærsektor

...............................................................................................................

Apopleksi og førtidspensioner

..........................................................................................................

Apopleksi og sygedage

....................................................................................................................

Apopleksi og sundhedsøkonomi

.......................................................................................................

Apopleksi og produktionstab

.............................................................................................................

Kommentarer til resultater

................................................................................................................

Metode

.............................................................................................................................................

Referencer

........................................................................................................................................

253

254

255

257

258

259

260

261

262

263

264

265

267

18 KOL ............................................................................................................................................................. 269

18.1

18.2

18.3

18.4

18.5

18.6

18.7

Indledning

.........................................................................................................................................

Forekomst af KOL

............................................................................................................................

KOL og dødelighed

...........................................................................................................................

KOL og indlæggelser

........................................................................................................................

KOL og ambulante hospitalsbesøg

...................................................................................................

KOL og skadestuebesøg

..................................................................................................................

KOL og primærsektor

.......................................................................................................................

269

270

271

273

274

275

276

Indholdsfortegnelse

18.8

18.9

18.10

18.11

18.12

18.13

18.14

KOL og førtidspensioner

...................................................................................................................

KOL og sygedage

.............................................................................................................................

KOL og sundhedsøkonomi

...............................................................................................................

KOL og produktionstab

.....................................................................................................................

Kommentarer til resultater

................................................................................................................

Metode

.............................................................................................................................................

Referencer

........................................................................................................................................

277

278

280

282

283

19 NEDRE LUFTVEJSINFEKTIONER ............................................................................................................ 285

19.1

19.2

19.3

19.4

19.5

19.6

19.7

19.8

19.9

19.10

Indledning

.........................................................................................................................................

Nedre luftvejsinfektioner og dødelighed

...........................................................................................

Nedre luftvejsinfektioner og indlæggelser

.........................................................................................

Nedre luftvejsinfektioner og ambulante hospitalsbesøg

...................................................................

Nedre luftvejsinfektioner og skadestuebesøg

...................................................................................

Nedre luftvejsinfektioner og sundhedsøkonomi

................................................................................

Nedre luftvejsinfektioner og produktionstab

......................................................................................

Kommentarer til resultater

................................................................................................................

Metode

.............................................................................................................................................

Referencer

........................................................................................................................................

285

286

287

288

289

290

291

292

293

295

20 ASTMA........................................................................................................................................................ 297

20.1

20.2

20.3

20.4

20.5

20.6

20.7

20.8

20.1

20.9

20.10

20.11

20.12

20.13

Indledning

.........................................................................................................................................

Forekomst af astma

..........................................................................................................................

Astma og dødelighed

........................................................................................................................

Astma og indlæggelser

.....................................................................................................................

Astma og ambulante hospitalsbesøg

................................................................................................

Astma og skadestuebesøg

...............................................................................................................

Astma og primærsektor

....................................................................................................................

Astma og førtidspensioner

................................................................................................................

Astma og sygedage

..........................................................................................................................

Astma og sundhedsøkonomi

............................................................................................................

Astma og produktionstab

..................................................................................................................

Kommentarer til resultater

................................................................................................................

Metode

.............................................................................................................................................

Referencer

........................................................................................................................................

297

298

299

300

301

302

303

304

305

306

307

308

310

21 KRONISK LEVERSYGDOM ....................................................................................................................... 311

21.1

21.2

21.3

21.4

21.5

21.6

21.7

21.8

21.9

21.10

21.11

21.12

21.13

21.14

Indledning

.........................................................................................................................................

Forekomst af kronisk leversygdom

...................................................................................................

Kronisk leversygdom og dødelighed

.................................................................................................

Kronisk leversygdom og indlæggelser

..............................................................................................

Kronisk leversygdom og ambulante hospitalsbesøg

.........................................................................

Kronisk leversygdom og skadestuebesøg

........................................................................................

Kronisk leversygdom og primærsektor

.............................................................................................

Kronisk leversygdom og førtidspensioner

.........................................................................................

Kronisk leversygdom og sygedage

...................................................................................................

Kronisk leversygdom og sundhedsøkonomi

.....................................................................................

Kronisk leversygdom og produktionstab

...........................................................................................

Kommentarer til resultater

................................................................................................................

Metode

.............................................................................................................................................

Referencer

........................................................................................................................................

311

312

314

315

316

317

318

319

320

322

323

325

Indholdsfortegnelse

22 LÆNDERYGSMERTER .............................................................................................................................. 327

22.1

22.2

22.3

22.4

22.5

22.6

22.7

22.8

22.9

22.10

22.11

22.12

22.13

Indledning

.........................................................................................................................................

Forekomst af lænderygsmerter

.........................................................................................................

Lænderygsmerter og indlæggelser

...................................................................................................

Lænderygsmerter og ambulante hospitalsbesøg

..............................................................................

Lænderygsmerter og skadestuebesøg

.............................................................................................

Lænderygsmerter og primærsektor

..................................................................................................

Lænderygsmerter og førtidspensioner

..............................................................................................

Lænderygsmerter og sygedage

........................................................................................................

Lænderygsmerter og sundhedsøkonomi

..........................................................................................

Lænderygsmerter og produktionstab

................................................................................................

Kommentarer til resultater

................................................................................................................

Metode

.............................................................................................................................................

Referencer

........................................................................................................................................

327

328

329

330

331

332

333

334

335

336

337

340

23 NAKKESMERTER ...................................................................................................................................... 343

23.1

23.2

23.3

23.4

23.5

23.6

23.7

23.8

23.9

23.10

23.11

23.12

23.13

Indledning

.........................................................................................................................................

Forekomst af nakkesmerter

..............................................................................................................

Nakkesmerter og indlæggelser

.........................................................................................................

Nakkesmerter og ambulante hospitalsbesøg

...................................................................................

Nakkesmerter og skadestuebesøg

...................................................................................................

Nakkesmerter og primærsektor

........................................................................................................

Nakkesmerter og førtidspensioner

....................................................................................................

Nakkesmerter og sygedage

..............................................................................................................

Nakkesmerter og sundhedsøkonomi

................................................................................................

Nakkesmerter og produktionstab

......................................................................................................

Kommentarer til resultater

................................................................................................................

Metode

.............................................................................................................................................

Referencer

........................................................................................................................................

343

344

345

346

347

348

349

351

352

354

24 ARTROSE ................................................................................................................................................... 355

24.1

24.2

24.3

24.4

24.5

24.6

24.7

24.8

24.9

24.10

24.11

24.12

24.13

Indledning

.........................................................................................................................................

Forekomst af artrose

........................................................................................................................

Artrose og indlæggelser

...................................................................................................................

Artrose og ambulante hospitalsbesøg

..............................................................................................

Artrose og skadestuebesøg

..............................................................................................................

Artrose og primærsektor

...................................................................................................................

Artrose og førtidspensioner

..............................................................................................................

Artrose og sygedage

........................................................................................................................

Artrose og sundhedsøkonomi

...........................................................................................................

Artrose og produktionstab

................................................................................................................

Kommentarer til resultater

................................................................................................................

Metode

.............................................................................................................................................

Referencer

........................................................................................................................................

355

356

357

358

359

360

361

362

363

364

366

25 OSTEOPOROSE ........................................................................................................................................ 367

25.1

25.2

25.3

25.4

Indledning

.........................................................................................................................................

Forekomst af osteoporose

................................................................................................................

Osteoporose og dødelighed

.............................................................................................................

Osteoporose og primærsektor

..........................................................................................................

367

368

369

Indholdsfortegnelse

25.5

25.6

25.7

25.8

25.9

25.10

25.11

Osteoporose og førtidspensioner

.....................................................................................................

Osteoporose og sygedage

...............................................................................................................

Osteoporose og sundhedsøkonomi

..................................................................................................

Osteoporose og produktionstab

........................................................................................................

Kommentarer til resultater

................................................................................................................

Metode

.............................................................................................................................................

Referencer

........................................................................................................................................

370

371

372

373

374

376

26 DALYs......................................................................................................................................................... 377

26.1

26.2

26.3

Global Burden of Disease Study: Sygdomsbyrdeestimater for Danmark

......................................... 377

Disability-Adjusted Life Years (DALYs)

............................................................................................ 377

Referencer

........................................................................................................................................ 382

Faglig følgegruppe

FAGLIG FØLGEGRUPPE

Allan Krasnik

Professor, centerleder, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet

Elsa Bach

Forskningschef, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Finn Diderichsen

Professor, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet

Inge Tetens

Professor, Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet

Jan Sørensen

Professor, Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE), Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syd-

dansk Universitet

Jes Søgaard

Afdelingschef, Kræftens Bekæmpelse, adjungeret professor, Health, Aarhus Universitet

Janus Laust Thomsen

Direktør, Dansk Almenmedicinsk Kvalitetsenhed, lektor, ph.d., Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk

Universitet.

Lars Iversen

Professor emeritus, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet

Merete Nordentoft

Professor, Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet

Morten Grønbæk

Direktør, professor, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet

Steffen Loft

Professor, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet

Reviewere

REVIEWERE

Ann-Dorthe Zwisler

Professor, overlæge, Videncenter for Rehabilitering og Palliation, Odense Universitetshospital og Syddansk Uni-

versitet

Ewa M. Roos

Professor, Forskningsenheden for Muskuloskeletal Funktion og Fysioterapi, Institut for Idræt og Biomekanik,

Syddansk Universitet

Jan Hartvigsen

Professor, Forskningsenheden for Klinisk Biomekanik, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet

Jes Olesen

Klinisk professor, Neurologisk Afdeling, Region Hovedstaden

Jørgen Vestbo

Professor, Manchester Academic Health Science Centre, University Hospital South Manchester

Karen Søgaard

Professor, Forskningsenheden for Fysisk Aktivitet og Sundhed i Arbejdslivet, Institut for Idræt og Biomekanik,

Syddansk Universitet

Marit Eika Jørgensen

Forskningsleder, overlæge, Steno Diabetes Center, adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed, Syd-

dansk Universitet

Merete Nordentoft

Professor, Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet

Pernille Hermann

Specialeansvarlig overlæge, lektor, Endokrinologisk afdeling, Odense Universitetshospital

Thomas Benfield

Professor, Infektionsmedicinsk afdeling, Hvidovre Hospital/Købehavns Universitet

Ulrik Becker

Professor, overlæge, dr.med., Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet og

Gastroenheden, Hvidovre Hospital

Vibeke Backer

Klinisk professor, Institut for Klinisk Medicin, Bispebjerg Hospital

Forkortelser og ordforklaringer

FORKORTELSER OG ORDFORKLARINGER

Forkortelser

ATC

BMI

CCI

COI

DAGS

DALY

DANCOS

DRG

GBD 2010

ICD-10

IHME

KOL

WHO

YLD

YLL

Anatomical Therapeutic Chemical (Classification System)

Body Mass Index

Charlson Comorbidity Index

Cost-of-illness

Dansk Ambulant Grupperingssystem

Disability-Adjusted Life Year

Danish National Cohort Study

Diagnosis Related Groups

Global Burden of Disease Study 2010

International Classification of Disease (10. udgave)

Institute for Health Metrics and Evaluation

Kronisk obstruktiv lungesygdom

World Health Organization

Years Lived with Disability

Years of Life Lost

Ordforklaringer

Incidens

Nye tilfælde af en sygdom i løbet af en periode. For eksempel antallet af

personer, der i løbet af et år får lungekræft, blandt personer, der ikke allerede

har sygdommen i forvejen. I nærværende rapport opgøres incidens både som

det absolutte antal nye personer, der får lungekræft i løbet af et år, og som en

rate i forhold til antallet af personår i befolkningen i løbet af et år.

Personer, der på et givent tidspunkt har en given sygdom, for eksempel personer

med lungekræft d. 1. januar 2010. Opgøres enten som et absolut antal eller som

en rate i forhold til befolkningsstørrelsen.

I nærværende rapport tales om social ulighed, når der for et givent sygdomsbyr-

demål er en forholdsvis stor sygdomsbyrde i grupperne grundskoleuddannelse

og kort uddannelse i forhold til gruppen med mellemlang/lang uddannelse.

Prævalens

Social ulighed

Forkortelser og ordforklaringer

Omvendt social ulighed

I nærværende rapport tales om omvendt social ulighed, når der for et givent

sygdomsbyrdemål er en forholdsvis stor sygdomsbyrde i gruppen med mellem-

lang/lang uddannelse i forhold til grupperne med grundskoleuddannelse og kort

uddannelse.

I nærværende rapport tales om gradient, når den sociale ulighed for et givent

sygdomsbyrdemål stiger gradvist i takt med, at den sociale position, målt ved

uddannelsesniveau, falder eller stiger.

Det, som tilhører kroppen (i modsætning til psykisk- det, der tilhører sindet). I

nærværende rapport brugt om den del af sygehusvæsenet, der ikke er psykiatri-

ske afdelinger. Opdelingen bruges i forhold til, hvor i sygehusvæsenet en aktivi-

tet foregår, og er foretaget på baggrund af behandlende afdeling.

Personer, der har flere sygdomme/tilstande på samme tid. Symptomerne kan

ofte være overlappende.

Gradient

Somatisk

Komorbiditet

Kapitel 1

Sammenfatning

SAMMENFATNING

I rapporten er en lang række sygdomsbyrdemål i form af forekomst, dødsfald, tabte leveår, indlæggelser, ambu-

lante hospitalsbesøg, skadestuebesøg, besøg i primærsektoren, førtidspensioner, sygedage, sundhedsøkonomi

og produktionstab belyst for 21 udvalgte sygdomme. Endvidere belyses den sociale ulighed i sygdomsbyrdemå-

lene ved at se på forskelle mellem uddannelsesgrupper. Rapportens resultater vil i det følgende blive sammenfat-

tet dels med udgangspunkt i sygdomsbyrdemålene og dels med udgangspunkt i de 21 sygdomme. Således er det

ved en rangordning af sygdommene inden for de enkelte byrdemål muligt at sammenligne sygdommene. Det vil

her kunne ses, at betydningen af den enkelte sygdom afhænger af, hvilket byrdemål, der anvendes. For hvert

byrdemål illustreres endvidere den sociale ulighed for de enkelte sygdomme. Det vil her kunne ses, hvilke syg-

domme der eksempelvis er forbundet med størst eller mindst social ulighed i de enkelte byrdemål, og hvorledes

den sociale ulighed i byrdemålene rangerer inden for de enkelte sygdomme.

1.1

Byrdemål

Her gives en oversigt over de 21 sygdommes placering på hver af sygdomsbyrdemålene fordelt på mænd og

kvinder. Ikke alle sygdomme optræder under alle sygdomsbyrdemål, idet visse sygdomme ikke er relateret til for

eksempel dødelighed, eller tallene er så små, at der vil være stor usikkerhed på opgørelserne. Det ses, at place-

ringen af den enkelte sygdom afhænger af byrdemålet. Således er diabetes den sygdom med flest nye årlige

tilfælde og ambulante hospitalsbesøg, mens lænderygsmerter er den mest prævalente sygdom samtidig med, at

den er årsag til flest lægebesøg og sygedage. Iskæmisk hjertesygdom er årsag til flest dødsfald, mens lungekræft

tegner sig for flest tabte leveår. Nedre luftvejsinfektioner er årsag til flest indlæggelser, mens misbrug er årsag til

flest skadestuebesøg. Angst tegner sig for flest nytilkendelser af førtidspension og de største omkostninger til tabt

produktion. Endelig er skizofreni årsag til de største omkostninger til behandling og pleje.

Kapitel 1

Sammenfatning

Incidens

Incidensen (antallet af nye tilfælde) af en given sygdom i et givent år er opgjort som antallet af personer, der i

løbet af det givne år blev registreret med en aktionsdiagnose for den pågældende sygdom i Landspatientregiste-

ret, Det Nationale Diabetesregister eller Cancerregisteret, eller med den pågældende sygdom som dødsårsag i

Dødsårsagsregisteret. Personer som i en forudgående periode allerede var registreret indgår ikke.

Det ses af figur 1.1.1, at de sygdomme, der har den højeste incidens, er diabetes, iskæmisk hjertesygdom, angst

og apopleksi. Disse sygdomme er årsag til 15.000-29.000 nye tilfælde årligt, når tilfælde for mænd og kvinder

lægges sammen.

Depression, KOL, misbrug, astma og Alzheimers og anden demenssygdom er årsag til 7.700-11.000 årlige nye

tilfælde. De resterende sygdomme er årsag til mindre end 5.000 nye tilfælde om året.

For nogle sygdomme er der betydelige kønsforskelle. Der ses flere nye tilfælde af diabetes, iskæmisk hjertesyg-

dom, misbrug og kronisk leversygdom blandt mænd end blandt kvinder. Derimod ses der blandt kvinder flere nye

tilfælde af angst, depression og Alzheimers og anden demenssygdom end blandt mænd. To sygdomme prostata-

og brystkræft er kønsspecifikke. Blandt de resterende inkluderede sygdomme er der ingen nævneværdige køns-

forskelle.

Figur 1.1.1 Incidens af udvalgte sygdomme i Danmark blandt mænd og kvinder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Diabetes

Iskæmisk hjertesygdom

Angst

Apopleksi

Depression

KOL

Misbrug

Astma

Alzheimers og anden demenssygdom

Brystkræft

Lungekræft

Tyk- og endetarmskræft

Prostatakræft

Skizofreni

Kronisk leversygdom

Mænd

Kvinder

2.000 4.000 6.000 8.000 10.000 12.000 14.000 16.000

Antal incidente tilfælde

Kapitel 1

Sammenfatning

Prævalens

For sygdommene migræne, lænderygsmerter, nakkesmerter, artrose og osteoporose er prævalensen (antallet af

personer, der lever med den pågældende sygdom) opgjort ved hjælp af selvrapporterede oplysninger fra Den

Nationale Sundhedsprofil 2010. Denne inkluderer kun personer fra det fyldte 16. år, hvorfor der ikke er beregnet

prævalens for personer under 16 år. Særligt for migræne, lænderygsmerter og nakkesmerter, der også rammer

børn, er prævalensen for disse sygdomme derfor underestimeret. For de øvrige sygdomme er prævalensopgø-

relsen foretaget ved at identificere alle personer, der er registreret med en aktionsdiagnose for den pågældende

sygdom over en given periode i Landspatientregisteret, Det Nationale Diabetesregister eller Cancerregisteret.

Det ses af figur 1.1.2, at de mest prævalente sygdomme er lænderygsmerter, artrose, migræne og nakkesmerter

med 570.000-890.000 tilfælde, når tilfælde for mænd og kvinder lægges sammen. Herefter følger diabetes, is-

kæmisk hjertesygdom, angst og osteoporose med 130.000-250.000 tilfælde. Astma, misbrug, apopleksi, depres-

sion, KOL og skizofreni har en prævalens på 42.000-120.000. Der er mindre end 33.000 tilfælde af hver af de

resterende sygdomme.

Der ses betydelige kønsforskelle i prævalensen for en del af de udvalgte sygdomme. Prævalensen af osteopo-

rose er fem gange så høj blandt kvinder som blandt mænd, og prævalensen af migræne, depression og Alzhei-

mers og anden demenssygdom er omtrent dobbelt så høj blandt kvinder som blandt mænd. Også lænderygsmer-

ter, artrose, nakkesmerter og angst er mere prævalente blandt kvinder end blandt mænd. Derimod er der flere

mænd end kvinder, som lever med iskæmisk hjertesygdom og misbrug. Blandt de resterende sygdomme er der

ingen nævneværdige kønsforskelle.

Figur 1.1.2 Prævalens af udvalgte sygdomme i Danmark blandt mænd og kvinder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Lænderygsmerter

Artrose

Migræne

Nakkesmerter

Diabetes

Iskæmisk hjertesygdom

Angst

Osteoporose

Astma

Misbrug

Apopleksi

Depression

KOL

Skizofreni

Alzheimers og anden demenssygdom

Brystkræft

Prostatakræft

Tyk- og endetarmskræft

Kronisk leversygdom

Lungekræft

Mænd

Kvinder

100.000

200.000

300.000

400.000

500.000

Antal personer som lever med den pågældende sygdom

Kapitel 1

Sammenfatning

Dødsfald

Dødsfald er opgjort på baggrund af Dødsårsagsregisteret, hvor den tilgrundliggende dødsårsag er anvendt. Der

er omtrent 53.000 dødsfald om året i Danmark i perioden 2010-2012, og de udvalgte sygdomme i denne rapport

er årsag til halvdelen af disse. Det ses af figur 1.1.3, at de fem hyppigste dødsårsager af de inkluderede syg-

domme er iskæmisk hjertesygdom, lungekræft, apopleksi, KOL og Alzheimers og anden demenssygdom. Disse

fem sygdomme er årsag til 3.000-4.700 dødsfald årligt, når dødsfald for mænd og kvinder lægges sammen, eller

6-9 % af alle dødsfald.

Tyk- og endetarmskræft, nedre luftvejsinfektioner, diabetes, prostatakræft, brystkræft, kronisk leversygdom og

misbrug er årsag til 740-2.000 årlige dødsfald. Astma er årligt årsag til 61 dødsfald.

I Danmark er der stort set lige mange dødsfald blandt mænd og kvinder, mens kønsfordelingen for de enkelte

dødsårsager varierer en del. Blandt kvinder ses dobbelt så mange dødsfald på grund af Alzheimers og anden

demenssygdom og astma sammenlignet med mænd. Ydermere er apopleksi og KOL årsag til flere dødsfald

blandt kvinder end blandt mænd. Blandt mænd er der tre gange så mange dødsfald på grund af misbrug og dob-

belt så mange dødsfald på grund af kronisk leversygdom sammenlignet med kvinder. Endvidere er iskæmisk

hjertesygdom og diabetes årsag til flere dødsfald blandt mænd sammenlignet med kvinder. Kønsfordelingen for

prostata- og brystkræft er selvsagt skæv. Blandt de resterende inkluderede sygdomme er der ingen nævneværdi-

ge kønsforskelle.

Figur 1.1.3 Dødsfald i Danmark på grund af udvalgte sygdomme blandt mænd og kvinder. Årligt gennemsnit for 2010-

2012

Iskæmisk hjertesygdom

Lungekræft

Apopleksi

KOL

Alzheimers og anden demenssygdom

Tyk- og endetarmskræft

Nedre luftvejsinfektioner

Diabetes

Prostatakræft

Brystkræft

Kronisk leversygdom

Misbrug

Astma

500

1.000

1.500

2.000

Antal dødsfald

Mænd

Kvinder

2.500

3.000

Kapitel 1

Sammenfatning

Tabte leveår

Antallet af tabte leveår for en person beregnes som det antal år, der mistes før alder 75.

De inkluderede sygdomme er tilsammen årsag til godt 100.000 tabte leveår årligt. Det ses af figur 1.1.4, at lunge-

kræft med knap 22.000 årlige tabte leveår, når tabte leveår for mænd og kvinder lægges sammen, er den syg-

dom, der resulterer i flest årlige tabte leveår i Danmark både totalt set, og når tallene betragtes kønsopdelt. Blandt

mænd efterfølges lungekræft af iskæmisk hjertesygdom som den sygdom, der forårsager flest tabte leveår, og for

kvinder er det brystkræft.

Iskæmisk hjertesygdom, kronisk leversygdom og misbrug er årligt årsag til 11.000-14.000 tabte leveår, tyk- og

endetarmskræft, brystkræft, apopleksi, KOL og diabetes bidrager med 5.600-8.900 tabte leveår årligt. Nedre

luftvejsinfektioner, prostatakræft, Alzheimers og anden demenssygdom og skizofreni er årsag til mellem 650 og

2.800 tabte leveår hvert år.

For de inkluderede sygdomme er der totalt set flere tabte leveår blandt mænd (61.000) end blandt kvinder

(43.000). Der ses endvidere markante kønsforskelle i antallet af tabte leveår for de enkelte sygdomme. Blandt

mænd er der næsten fire gange så mange tabte leveår på grund af misbrug og iskæmisk hjertesygdom og mere

end dobbelt så mange på grund af diabetes og kronisk leversygdom sammenlignet med kvinder. Der ses ligele-

des flere tabte leveår på grund af tyk- og endetarmskræft og apopleksi blandt mænd end blandt kvinder. Antallet

af tabte leveår på grund af lungekræft, KOL og Alzheimers og anden demenssygdom fordeler sig ligeligt blandt

mænd og kvinder.

Figur 1.1.4 Tabte leveår i Danmark på grund af udvalgte sygdomme blandt mænd og kvinder. Årligt gennemsnit for

2010-2012

Lungekræft

Iskæmisk hjertesygdom

Kronisk leversygdom

Misbrug

Tyk- og endetarmskræft

Brystkræft

Apopleksi

KOL

Diabetes

Nedre luftvejsinfektioner

Mænd

Kvinder

2.000

4.000

6.000

8.000

10.000

12.000

Prostatakræft

Alzheimers og anden demenssygdom

Antal tabte leveår

Kapitel 1

Sammenfatning

Indlæggelser

Indlæggelser er delt op efter, om det er en somatisk eller en psykiatrisk afdeling. Der er opgjort somatiske ind-

læggelser for alle sygdomme og psykiatriske indlæggelser for fem af de inkluderede sygdomme. Børn i alderen 0-

15 år indgår for diabetes, astma, angst, misbrug, depression, skizofreni og nedre luftvejsinfektioner. Opgørelser af

indlæggelser er baseret på aktionsdiagnoser specificeret i tabel 4.1.1.

Der er årligt omtrent 1,1 mio. somatiske og 51.000 psykiatriske indlæggelser i Danmark, og indlæggelser på

grund af de 21 udvalgte sygdomme udgør en femtedel af alle somatiske indlæggelser, mens indlæggelser på

grund af de fem psykiske sygdomme udgør tre fjerdedele af alle psykiatriske indlæggelser. Det ses af figur 1.1.5,

at nedre luftvejsinfektioner og iskæmisk hjertesygdom er årsag til flest årlige indlæggelser blandt de 21 sygdom-

me. De bidrager med henholdsvis 41.000 og 30.000 årlige indlæggelser, når indlæggelser for mænd og kvinder

lægges sammen. Det svarer til henholdsvis 4 % og 3 % af alle somatiske indlæggelser. Artrose, misbrug, KOL,

skizofreni og apopleksi er årligt årsag til 15.000-21.000 indlæggelser, mens lænderygsmerter, brystkræft, tyk- og

endetarmskræft, depression, diabetes, angst, lungekræft, astma og prostatakræft bidrager med 4.300-11.000

indlæggelser. Kronisk leversygdom, Alzheimers og anden demenssygdom, nakkesmerter og migræne er hver

årsag til mindre end 4.000 indlæggelser hvert år. Skizofreni er den sygdom, der er årsag til flest psykiatriske ind-

læggelser.

I Danmark er der stort set lige mange indlæggelser blandt mænd og kvinder, både hvad angår somatiske og psy-

kiatriske indlæggelser. Fordelt på sygdomme ses der dog flere markante kønsforskelle. Der er omtrent dobbelt så

mange indlæggelser blandt mænd sammenlignet med kvinder på grund af iskæmisk hjertesygdom, kronisk lever-

sygdom og misbrug, mens der er betydeligt flere indlæggelser på grund af depression, migræne og artrose blandt

kvinder end blandt mænd.

Figur 1.1.5 Somatiske og psykiatriske indlæggelser i Danmark på grund af udvalgte sygdomme blandt mænd og kvinder.

Årligt gennemsnit for 2010-2012

Nedre luftvejsinfektioner

Iskæmisk hjertesygdom

Artrose

Misbrug

Skizofreni

KOL

Apopleksi

Lænderygsmerter

Brystkræft

Depression

Tyk- og endetarmskræft

Diabetes

Angst

Lungekræft

Astma

Prostatakræft

Kronisk leversygdom

Alzheimers og anden demenssygdom

Nakkesmerter

Migræne

5.000

10.000

15.000

Antal indlæggelser

Mænd, somatiske

Mænd, psykiatriske

Kvinder, somatiske

Kvinder, psykiatriske

20.000

25.000

Kapitel 1

Sammenfatning

Ambulante hospitalsbesøg

Ambulante hospitalsbesøg er delt op efter, om det er på en somatisk eller på en psykiatrisk afdeling. Der er op-

gjort somatiske ambulante hospitalsbesøg for alle de inkluderede sygdomme og psykiatriske ambulante hospi-

talsbesøg for fem af de inkluderede sygdomme. Børn i alderen 0-15 år indgår i opgørelserne af ambulante hospi-

talsbesøg for diabetes, angst, skizofreni, astma, misbrug, depression og nedre luftvejsinfektioner. Opgørelser af

ambulante hospitalsbesøg er baseret på aktionsdiagnoser specificeret i tabel 4.1.1.

Der er totalt set omtrent 9,1 mio. somatiske og 930.000 psykiatriske ambulante hospitalsbesøg årligt i Danmark,

og de inkluderede sygdomme er årsag til 15 % af alle de somatiske, mens de fem psykiske sygdomme er årsag til

61 % af alle psykiatriske ambulante hospitalsbesøg. Det ses af figur 1.1.6, at diabetes, skizofreni og brystkræft er

årsag til flest ambulante hospitalsbesøg. Disse tre sygdomme bidrager årligt med 260.000-340.000 besøg, når

besøg for mænd og kvinder lægges sammen. Depression, angst, artrose og prostatakræft er årligt årsag til

100.000-140.000 besøg, mens iskæmisk hjertesygdom, lungekræft, tyk- og endetarmskræft, lænderygsmerter,

KOL, astma og Alzheimers og anden demenssygdom bidrager med 41.000-89.000 besøg årligt. Apopleksi, nedre

luftvejsinfektioner, kronisk leversygdom, nakkesmerter, misbrug og migræne er hver årsag til mindre end 23.000

besøg årligt.

I Danmark er der totalt set flere ambulante hospitalsbesøg blandt kvinder end blandt mænd, og det gælder både

somatiske og psykiatriske ambulante hospitalsbesøg. Fordelt på sygdomme ses der flere markante kønsforskelle.

Blandt mænd er der mere end dobbelt så mange besøg på grund af iskæmisk hjertesygdom som blandt kvinder.

Ligeledes er der blandt mænd flere besøg på grund af diabetes, skizofreni, tyk- og endetarmskræft og apopleksi

end blandt kvinder. Blandt kvinder er der fire gange så mange ambulante hospitalsbesøg på grund af migræne og

mere end dobbelt så mange på grund af depression og angst sammenlignet med mænd. Ambulante hospitalsbe-

søg på grund af artrose og Alzheimers og anden demenssygdom ses ligeledes i væsentligt højere antal blandt

kvinder end blandt mænd.

Figur 1.1.6 Somatiske og psykiatriske ambulante hospitalsbesøg i Danmark på grund af udvalgte sygdomme blandt

mænd og kvinder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Diabetes

Skizofreni

Brystkræft

Depression

Angst

Artrose

Prostatakræft

Iskæmisk hjertesygdom

Lungekræft

Tyk- og endetarmskræft

Lænderygsmerter

KOL

Astma

Alzheimers og anden demenssygdom

Apopleksi

Nedre luftvejsinfektioner

Kronisk leversygdom

Nakkesmerter

Misbrug

Migræne

50.000

Mænd, somatiske

Mænd, psykiatriske

Kvinder, somatiske

Kvinder, psykiatriske

100.000 150.000 200.000 250.000 300.000

Antal ambulante hospitalsbesøg

Kapitel 1

Sammenfatning

Skadestuebesøg

Skadestuebesøg er delt op i somatiske og psykiatriske skadestuebesøg. Der er opgjort somatiske skadestuebe-

søg for alle inkluderede sygdomme og psykiatriske skadestuebesøg for fem af de inkluderede sygdomme. Børn i

alderen 0-15 år indgår i opgørelserne for diabetes, misbrug, depression, skizofreni, angst, nedre luftvejsinfektio-

ner og astma. Opgørelser af skadestuebesøg er baseret på aktionsdiagnoser specificeret i tabel 4.1.1.

Der er omtrent 890.000 somatiske og 83.000 psykiatriske skadestuebesøg hvert år i Danmark, og de 21 inklude-

rede sygdomme er årsag til 3 % af alle somatiske skadestuebesøg, mens de fem psykiske sygdomme udgør 70

% af alle psykiatriske skadestuebesøg. Misbrug, angst, skizofreni og depression er årsag til 10.000-21.000 ska-

destuebesøg hvert år, når skadestuebesøg for mænd og kvinder lægges sammen (figur 1.1.7). En betydelig del af

skadestuebesøgene på grund af misbrug er somatiske skadestuebesøg, mens angst, skizofreni og depression

hovedsageligt er årsag til psykiatriske skadestuebesøg. Lænderygsmerter, nedre luftvejsinfektioner, KOL og is-

kæmisk hjertesygdom er årligt årsag til 3.100-4.200 somatiske skadestuebesøg, mens apopleksi og astma er

årsag til 1.400-2.500 skadestuebesøg. Diabetes, migræne, Alzheimers og anden demenssygdom, artrose, nak-

kesmerter og kronisk leversygdom bidrager hver med mindre end 700 skadestuebesøg årligt.

I Danmark er der generelt lidt flere somatiske såvel som psykiatriske skadestuebesøg blandt mænd end blandt

kvinder. Kønsfordelingen varierer dog sygdommene imellem. Der er dobbelt så mange skadestuebesøg blandt

mænd sammenlignet med kvinder på grund af misbrug. Ydermere er antallet af skadestuebesøg på grund af

iskæmisk hjertesygdom, diabetes og skizofreni en anelse højere blandt mænd sammenlignet med kvinder. Der-

imod er antallet af skadestuebesøg på grund af angst, depression, astma og migræne højest blandt kvinder. Der

er ingen bemærkelsesværdige kønsforskelle i skadestuebesøg for de resterende sygdomme.

Figur 1.1.7 Somatiske og psykiatriske skadestuebesøg i Danmark på grund af udvalgte sygdomme blandt mænd og kvin-

der. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Misbrug

Angst

Skizofreni

Depression

Lænderygsmerter

Nedre luftvejsinfektioner

KOL

Iskæmisk hjertesygdom

Apopleksi

Astma

Diabetes

Migræne

Mænd, somatiske

Mænd, psykiatriske

Kvinder, somatiske

Alzheimers og anden demenssygdom

Artrose

Nakkesmerter

Kronisk leversygdom

2.000

4.000

Kvinder, psykiatriske

6.000

8.000 10.000

Antal skadestuebesøg

12.000

14.000

Kapitel 1

Sammenfatning

Besøg hos alment praktiserende læge

Besøg hos alment praktiserende læge er opgjort som merforbrug i gruppen af personer med den pågældende

sygdom sammenlignet med en gruppe af personer med samme køns- og aldersfordeling samt ens sygelighed

fraset den pågældende sygdom. Det antages derfor, at det beregnede antal ekstra besøg skyldes den pågælden-

de sygdom.

Det ses af figur 1.1.8, at de fire hyppigste årsager til besøg af de udvalgte sygdomme er lænderygsmerter,

artrose, nakkesmerter, diabetes og migræne. Disse fem sygdomme er årligt årsag til 1,7-3,3 mio. besøg når tal for

mænd og kvinder lægges sammen. Iskæmisk hjertesygdom, angst og depression er årsag til 600.000-800.000

årlige besøg, mens misbrug, KOL, osteoporose, apopleksi, diabetes, skizofreni, astma og Alzheimers og anden

demenssygdom er årsag til 150.000-510.000 besøg. De resterende sygdomme er hver årsag til mindre end

80.000 besøg.

Generelt er antallet af besøg højere blandt kvinder end blandt mænd for de fleste sygdomme. Kvinder har omtrent

dobbelt så mange besøg i forhold til mænd på grund af lænderygsmerter, artrose, nakkesmerter, migræne, angst,

depression og astma og mere end tre gange så mange besøg som mænd på grund af osteoporose. Antallet af

besøg er højere blandt mænd end blandt kvinder for iskæmisk hjertesygdom og misbrug. Kønsfordelingen varie-

rer ikke nævneværdigt for de resterende sygdomme.

Figur 1.1.8 Besøg hos alment praktiserende læge i Danmark på grund af udvalgte sygdomme blandt mænd og kvinder.

Årligt gennemsnit for 2010-2012

Lænderygsmerter

Artrose

Nakkesmerter

Diabetes

Migræne

Iskæmisk hjertesygdom

Angst

Depression

Misbrug

KOL

Osteoporose

Apopleksi

Skizofreni

Astma

Alzheimers og anden demenssygdom

Prostatakræft

Lungekræft

Tyk- og endetarmskræft

Brystkræft

Kronisk leversygdom

500.000

1.000.000

1.500.000

Mænd

Kvinder

2.000.000

2.500.000

Antal lægebesøg

Kapitel 1

Sammenfatning

Førtidspensioner

Opgørelserne af helbredsbetinget førtidspension laves på baggrund af Ankestyrelsens register for nytilkendelser,

der er registreret diagnosespecifikt. Opgørelserne af antal førtidspensioner omfatter personer i alderen 16-64 år.

Der har i perioden 2010 til 2012 i gennemsnit været næsten 16.000 nytilkendelser årligt, og de udvalgte sygdom-

me er årsag til halvdelen af alle nytilkendelser. Det skal bemærkes, at der i 2013 trådte en reform af førtidspensi-

onsområdet i kraft, hvis formål blandt andet var, at personer under 40 år ikke skal førtidspensioneres. Det medfør-

te mere end en halvering af førtidspensioner i 2013 i forhold til året før.

Angst er klart den betydeligste årsag til førtidspensioner med godt 1.900 nytilkendelser årligt, når nytilkendelser

for mænd og kvinder lægges sammen, svarende til hver ottende nytilkendelse (figur 1.1.9). Skizofreni, lænderyg-

smerter, depression, apopleksi, misbrug og artrose er årsag til 510-900 nytilkendelser. KOL, nakkesmerter, Alz-

heimers og anden demenssygdom, iskæmisk hjertesygdom, brystkræft, diabetes og lungekræft er årsag til 120-

380 nytilkendte førtidspensioner årligt, mens de resterende sygdomme hver er årsag til mindre end 90 nytilken-

delser.

I Danmark er der stort set lige mange mænd og kvinder, der får tilkendt førtidspension. Der ses dog betydelige

kønsforskelle, når man ser på de enkelte årsager til tilkendelserne. Der er tre gange så mange mænd som kvin-

der, der bliver tilkendt førtidspension på grund af misbrug og iskæmisk hjertesygdom. Derudover er der betydeligt

flere mænd end kvinder, der bliver tilkendt førtidspension på grund af skizofreni, apopleksi, KOL, Alzheimers og

anden demenssygdom, diabetes og kronisk leversygdom, mens der er betydelig flere kvinder end mænd, der

tilkendes førtidspension på grund af depression, angst, artrose, migræne og osteoporose. Der er ingen nævne-

værdige kønsforskelle for de øvrige sygdomme.

Figur 1.1.9 Førtidspensioner i Danmark på grund af udvalgte sygdomme blandt mænd og kvinder. Årligt gennemsnit for

2010-2012

Angst

Skizofreni

Lænderygsmerter

Depression

Apopleksi

Misbrug

Artrose

KOL

Nakkesmerter

Alzheimers og anden demenssygdom

Iskæmisk hjertesygdom

Brystkræft

Diabetes

Lungekræft

Tyk- og endetarmskræft

Migræne

Kronisk leversygdom

Osteoporose

Astma

Prostatakræft

200

400

600

800

Antal førtidspensioner

Mænd

Kvinder

1.000

1.200

Kapitel 1

Sammenfatning

Sygedage

Sygedage er opgjort som fraværsdage for den erhvervsaktive del af befolkningen på baggrund af Sygedagpenge-

registeret. Antallet af sygedage på grund af en given sygdom beregnes som de ekstra sygedage blandt personer

med den givne sygdom sammenlignet med en gruppe af personer med samme køns- og aldersfordeling samt ens

sygelighed fraset den givne sygdom. Det antages derfor, at sygedagene kan henføres til den pågældende syg-

dom. Da sygemeldinger med varighed kortere end 21/30 dage ikke inkluderes i registeret, er kortere sygefravær

ikke en del af opgørelserne for personer i arbejde. Nedre luftvejsinfektioner, der typisk vil være forbundet med

kortere sygefravær, er derfor ikke inkluderet i opgørelserne. Sygefraværet for mindre alvorlige og typisk ikke-

kroniske sygdomme (eksempelvis lettere rygsmerter) antages dermed at være underestimeret i opgørelsen.

Det ses af figur 1.1.10, at de fire hyppigste årsager til sygedage blandt erhvervsaktive personer er lænderygsmer-

ter, nakkesmerter, migræne og artrose. Disse fire sygdomme er årligt årsag til 3,3-5,5 mio. sygedage, når syge-

dage for mænd og kvinder lægges sammen. Angst og depression er årligt årsag til 1,6-1,9 mio. sygedage. Mis-

brug, diabetes, iskæmisk hjertesygdom, apopleksi og brystkræft 450.000-770.000 sygedage, mens skizofreni,

astma, osteoporose, KOL og tyk- og endetarmskræft er årsag til 160.000-280.000. De resterende udvalgte syg-

domme er hver årsag til mindre end 100.000 sygedage om året.

I Danmark er der samlet set langt flere sygedage blandt erhvervsaktive kvinder end blandt erhvervsaktive mænd,

men det gælder ikke for alle sygdomme. Kvinder har mere end dobbelt så mange sygedage i forhold til mænd på

grund af migræne og osteoporose. Også antallet af sygedage på grund af lænderygsmerter, nakkesmerter,

artrose, angst og depression er højere blandt kvinder end blandt mænd. Derimod er antallet af sygedage dobbelt

så højt blandt mænd som blandt kvinder for iskæmisk hjertesygdom og kronisk leversygdom. Antallet af sygedage

på grund af misbrug, apopleksi og skizofreni er ligeledes højere blandt mænd end blandt kvinder. Blandt de reste-

rende udvalgte sygdomme er der ingen nævneværdige kønsforskelle med hensyn til antal sygedage.

Figur 1.1.10 Sygedage i Danmark på grund af udvalgte sygdomme blandt mænd og kvinder. Årligt gennemsnit for 2010-

2012

Lænderygsmerter

Nakkesmerter

Migræne

Artrose

Angst

Depression

Misbrug

Diabetes

Iskæmisk hjertesygdom

Apopleksi

Brystkræft

Skizofreni

Astma

Osteoporose

KOL

Tyk- og endetarmskræft

Lungekræft

Kronisk leversygdom

Prostatakræft

Alzheimers og anden demenssygdom

1.000.000

2.000.000

Antal sygedage

Mænd

Kvinder

3.000.000

Kapitel 1

Sammenfatning

Sundhedsøkonomi

Sundhedsøkonomi er opgjort som omkostninger til behandling (indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg, skade-

stuebesøg, primærsektor og receptpligtig medicin) samt pleje (hjemmehjælp/praktisk hjælp). De totale omkost-

ninger til behandling og pleje af de udvalgte sygdomme er 25,6 mia. kr. om året. På grund af data og/eller meto-

debegrænsninger er der for migræne, lænderygsmerter, nakkesmerter, artrose, osteoporose og nedre luftvejsin-

fektioner ikke opgjort omkostninger ved hjemmehjælp/praktisk hjælp, og endvidere for nedre luftvejsinfektioner er

der ikke opgjort omkostninger ved primærsektor og medicin, mens der for osteoporose kun er opgjort omkostnin-

ger ved primærsektor og medicin. Sammenligningerne mellem sygdomme skal derfor foretages med forsigtighed.

Det ses af figur 1.1.11, at skizofreni og artrose er de sygdomme, der har de største omkostninger til behandling

og pleje. Når tallene for mænd og kvinder lægges sammen er omkostningerne på henholsvis 2.600 og 2.400 mio.

kr. om året. Apopleksi, diabetes, lænderygsmerter, nedre luftvejsinfektioner, iskæmisk hjertesygdom og bryst-

kræft, er årligt årsag til 1.600-2.100 mio. kr., mens KOL, depression, tyk- og endetarmskræft angst, nakkesmerter,

misbrug, Alzheimers og anden demenssygdom, lungekræft og prostatakræft er årsag til omkostninger på 650-

1.300 mio. kr. De resterende udvalgte sygdomme er hver årsag til omkostninger på under 520 mio. kr.

Der er stort set lige store omkostninger til behandling og pleje blandt mænd som blandt kvinder, om end kønsfor-

delingen for de enkelte sygdomme varierer en del. Artrose, lænderygsmerter, KOL, depression, angst og Alzhei-

mers og anden demenssygdom er årsag til større omkostninger blandt kvinder end blandt mænd, og mere end

dobbelt så store omkostninger ses blandt kvinder på grund af nakkesmerter og migræne. Blandt mænd er iskæ-

misk hjertesygdom årsag til mere end dobbelt så store omkostninger end blandt kvinder. Endvidere er skizofreni,

tyk- og endetarmskræft, misbrug og kronisk leversygdom årsag til større omkostninger blandt mænd end blandt

kvinder. For prostata- og brystkræft er kønsfordelingen selvsagt skæv. For de resterende udvalgte sygdomme er

der ingen nævneværdige kønsforskelle med hensyn til omkostninger til behandling og pleje.

Figur 1.1.11 Omkostninger til behandling og pleje i Danmark for udvalgte sygdomme blandt mænd og kvinder. Årligt

gennemsnit for 2010-2012

Skizofreni

Artrose*

Apopleksi

Diabetes

Lænderygsmerter*

Nedre luftvejsinfektioner*

Iskæmisk hjertesygdom

Brystkræft

KOL

Depression

Tyk- og endetarmskræft

Angst

Nakkesmerter*

Misbrug

Alzheimers og anden demenssygdom

Lungekræft

Prostatakræft

Astma

Migræne*

Kronisk leversygdom

200

400

600

800

Mænd

Kvinder

1.000 1.200 1.400 1.600 1.800

Behandling og pleje, omkostninger (mio. 2012-kr.)

*Der er ikke opgjort omkostninger ved hjemmehjælp/praktisk hjælp for artrose, lænderygsmerter, nedre luftvejsinfektioner, nakkesmerter og

migræne. For nedre luftvejsinfektioner er desuden ikke opgjort omkostninger ved primærsektor og medicin.

Kapitel 1

Sammenfatning

Det sparede fremtidige sundhedskonsum opstår, når en person dør tidligt. Det sparede sundhedskonsum er op-

gjort ved antallet af sygdomsspecifikke dødsfald og det aldersspecifikke samlede forbrug i hospitalssektoren,

primærsektoren, til receptpligtig medicin samt omkostninger til hjemmehjælp/praktisk hjælp, vægtet med sandsyn-

ligheden for at være i live frem til alder 100 år for hver aldersgruppe. Det sparede fremtidige sundhedskonsum for

de udvalgte sygdomme er 11,1 mia. kr. om året.

Det ses af figur 1.1.12, at det årlige sparede sundhedskonsum for astma er på under 25 mio. kr., når tal for mænd

og kvinder lægges sammen, hvilket er det laveste for de udvalgte sygdomme. Nedre luftvejsinfektioner, misbrug,

kronisk leversygdom, prostatakræft, diabetes, brystkræft og tyk- og endetarmskræft er årligt årsag til sparet sund-

hedskonsum på 330-880 mio. kr. Alzheimers og anden demenssygdom, apopleksi og KOL er årligt årsag til et

sparet sundhedskonsum på 1.000-1.500 mio. kr. Lungekræft og iskæmisk hjertesygdom er begge årligt årsag til

et sparet sundhedskonsum på 1.800 mio. kr.

Kønsfordelingen af sparet sundhedskonsum for de enkelte sygdomme varierer en del. Det sparede sundheds-

konsum for misbrug er tre gange så højt blandt mænd som blandt kvinder. Også for iskæmisk hjertesygdom,

diabetes og kronisk leversygdom er det sparede sundhedskonsum højere blandt mænd end blandt kvinder. Det

sparede sundhedskonsum for Alzheimers og anden demenssygdom er dobbelt så højt for kvinder som for mænd.

Ligeledes er det sparede sundhedskonsum for KOL og apopleksi højere blandt kvinder end blandt mænd.

Figur 1.1.12 Sparet fremtidige sundhedskonsum i Danmark for udvalgte sygdomme blandt mænd og kvinder. Årligt

gennemsnit for 2010-2012

Astma

Nedre luftvejsinfektioner

Misbrug

Kronisk leversygdom

Prostatakræft

Diabetes

Brystkræft

Tyk- og endetarmskræft

Alzheimers og anden demenssygdom

Apopleksi

KOL

Lungekræft

Iskæmisk hjertesygdom

Mænd

Kvinder

200

400

600

800

1.000

1.200

Sparet fremtidig sundhedskonsum grundet tidlig død (mio. 2012-kr)

Kapitel 1

Sammenfatning

Produktionstab

Produktionstabet er opgjort som omkostninger til fravær fra arbejdsmarkedet ved sygedage, førtidspensioner og

tidlig død. Produktionstabet for de udvalgte sygdomme er på 45,1 mia. kr. om året. Det ses af figur 1.1.13, at de

fem sygdomme med størst omkostninger ved produktionstab er angst, skizofreni, lænderygsmerter, misbrug og

depression. Disse fem sygdomme er årligt årsag til omkostninger ved tabt produktion på 3.100-8.700 mio. kr.

hver, når omkostninger for mænd og kvinder lægges sammen. Apopleksi, artrose, nakkesmerter, lungekræft og

iskæmisk hjertesygdom er årsag til et produktionstab på 1.800-2.700 mio. kr., mens kronisk leversygdom, bryst-

kræft, migræne, KOL, diabetes, tyk- og endetarmskræft og Alzheimers og anden demenssygdom er årsag til et

produktionstab på 630-1.500 mio. kr. De resterende udvalgte sygdomme er hver årsag til et produktionstab på

under 180 mio. kr.

Kønsfordelingen for produktionstabet for de enkelte sygdomme varierer en del. Blandt mænd er produktionstabet

for misbrug og iskæmisk hjertesygdom omtrent fire gange så stort som blandt kvinder, knap tre gange så stort for

kronisk leversygdom, diabetes og Alzheimers og anden demenssygdom samt dobbelt så stort på grund af skizo-

freni. Ydermere er lænderygsmerter, apopleksi, lungekræft, KOL, tyk- og endetarmskræft årsag til større produk-

tionstab blandt mænd end blandt kvinder. Blandt kvinder er produktionstabet på grund af migræne dobbelt så

stort som blandt mænd. Endvidere ses et større produktionstab blandt kvinder end blandt mænd for angst, de-

pression, artrose, nakkesmerter, astma og osteoporose. Blandt de resterende sygdomme er der ingen nævne-

værdige kønsforskelle i produktionstabet.

Figur 1.1.13 Produktionstabsomkostninger i Danmark for udvalgte sygdomme. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Angst

Skizofreni

Lænderygsmerter

Misbrug

Depression

Apopleksi

Artrose

Nakkesmerter

Lungekræft

Iskæmisk hjertesygdom

Kronisk leversygdom

Brystkræft

Migræne

KOL

Diabetes

Tyk- og endetarmskræft

Alzheimers og anden demenssygdom

Astma

Prostatakræft

Osteoporose

Mænd

Kvinder

1.000

2.000

3.000

4.000

Omkostninger ved tabt produktion (mio. 2012-kr.)

5.000

Kapitel 1

Sammenfatning

Det sparede fremtidige konsum opstår, når en person dør tidligt. Dette repræsenterer en besparelse i det private

forbrug såsom fødevarer, transport og bolig samt i det gennemsnitlige individuelle offentlige forbrug såsom fritid,

kultur og social beskyttelse (eksklusive sundhedskonsum). Det årlige konsum vægtes med sandsynligheden for at

være i live frem til alder 100 år for hver aldersgruppe. Det samlede sparede fremtidige konsum for de udvalgte

sygdomme er på 38,0 mia. kr. om året.

Det ses af figur 1.1.14, at det årlige sparede konsum på grund af tidlig død for osteoporose er på 75 mio. kr., når

tal for mænd og kvinder lægges sammen, hvorimod prostatakræft, misbrug, kronisk leversygdom og diabetes

årligt er årsag til et sparet konsum på 1.400-1.900 mio. kr. Brystkræft, Alzheimers og anden demenssygdom og

tyk- og endetarmskræft er årligt årsag til et sparet konsum på 2.100-3.100 mio. kr., og apopleksi, KOL, iskæmisk

hjertesygdom og lungekræft er årligt årsag til sparet konsum på 4.200-6.500 mio. kr. på grund af tidlig død.

Kønsfordelingen for sparet konsum for de enkelte sygdomme varierer en anelse. Blandt mænd ses et højere

sparet konsum end blandt kvinder for iskæmisk hjertesygdom og diabetes, dobbelt så højt sparet konsum for

kronisk leversygdom samt tre gange så højt sparet konsum for misbrug. Blandt kvinder ses derimod et højere

sparet konsum for KOL og dobbelt så højt for Alzheimers og anden demenssygdom. For de resterende sygdom-

me er der ingen nævneværdige kønsforskelle i det sparede konsum.

Figur 1.1.14 Sparet fremtidig konsum på grund af tidlig død for udvalgte sygdomme fordelt efter køn. Årligt gennemsnit

for 2010-2012

Osteoporose

Prostatakræft

Misbrug

Kronisk leversygdom

Diabetes

Brystkræft

Alzheimers og anden demenssygdom

Tyk- og endetarmskræft

Apopleksi

Mænd

Kvinder

KOL

Iskæmisk hjertesygdom

Lungekræft

1.000

2.000

3.000

4.000

Sparet fremtidig konsum på grund af tidlig død (mio. 2012-kr.)

Kapitel 1

Sammenfatning

1.2

Social ulighed

Social ulighed er for byrdemålene incidens eller prævalens, dødsfald, tabte leveår, indlæggelser, ambulante hos-

pitalsbesøg, skadestuebesøg, primærsektor opgjort for personer i alderen 30-84 år og for førtidspensioner opgjort

for personer i alderen 30-64 år. For nogle sygdomme er der ingen opgørelser af social ulighed i visse byrdemål,

enten fordi byrdemålene ikke er relevante, eller fordi der er relativt få tilfælde og derfor også stor usikkerhed på

estimaterne.

På baggrund af sygdomsbyrden for personer med mellemlang/lang uddannelse er den forventede sygdomsbyrde

i de to øvrige uddannelsesgrupper (grundskoleuddannelse og kort uddannelse) beregnet. Differencen mellem den

observerede og den forventede sygdomsbyrde er således den ekstra sygdomsbyrde, der findes i grupperne

grundskoleuddannelse og kort uddannelse, i forhold til en situation, hvor alle uddannelsesgrupper havde samme

sygdomsmønster som gruppen med mellemlang/lang uddannelse. I næste afsnit illustreres for hvert byrdemål,

hvor stor en andel den ekstra sygdomsbyrde udgør af den samlede sygdomsbyrde for hele befolkningen mellem

30 og 84 år. Disse beregninger er foretaget for alle personer med oplyst uddannelsesniveau, og det er omtrent

93 % af befolkningen i aldersgruppen 30-84 år.

For sygdomme med en tidlig debutalder, såsom skizofreni, misbrug, angst og depression, er det sandsynligt, at

den sociale ulighed kan skyldes, at sygdommen er medvirkende til, at en uddannelse aldrig påbegyndes eller

fuldføres, mens den fundne sammenhæng mellem uddannelsesniveau og sygdomsbyrdemål for andre sygdom-

me ofte kan forklares ved, at personer med kort uddannelse i højere grad har en uhensigtsmæssig sundhedsad-

færd i form af eksempelvis rygning end personer med lang uddannelse. Dermed vil der naturligvis ses stor social

ulighed i sygdomme såsom KOL og lungekræft, der langt hen ad vejen kan forklares ved den sociale ulighed i

risikofaktorerne. Kort uddannelse kan også være relateret til en lang række andre risikofaktorer såsom belastende

arbejdsmiljø og dårligt boligmiljø, som kan indvirke på sygdomsbyrden.

Overordnet set er den sociale ulighed særlig markant for lungekræft, diabetes, KOL, kronisk leversygdom, mis-

brug (særligt mænd) og skizofreni. Således ville byrden for disse sygdomme være betydeligt mindre, hvis perso-

ner med kortere uddannelse (grundskole og kort uddannelse) havde samme sygdomsmønster som personer med

mellemlang/lang uddannelse.

Seks af de 21 sygdomme (tyk- og endetarmskræft, brystkræft, prostatakræft, Alzheimers og anden demenssyg-

dom (mænd), astma og migræne) er kendetegnet ved, at der ses omvendt social ulighed, om end uligheden ikke

er påfaldende stor. For disse sygdomme ligger den ekstra sygdomsbyrde i nogle af byrdemålene således blandt

gruppen med mellemlang/lang uddannelse og ikke i gruppen med kortere uddannelse. Det er særligt for ambulan-

te hospitalsbesøg, at der ses omvendt social ulighed. For brystkræft og prostatakræft ses der omvendt social

ulighed for incidens og indlæggelser samt primærsektor for brystkræft. For en række af de øvrige sygdomme ses

en tendens til, at den sociale ulighed i ambulante hospitalsbesøg er mindre markant end den sociale ulighed for

mange af de øvrige byrdemål.

For en række sygdomme ses betydelige kønsforskelle i den sociale ulighed i næsten alle sygdomsbyrdemål. For

misbrug, kronisk leversygdom, angst, skizofreni, nakkesmerter, lænderygsmerter og artrose gælder det, at den

sociale ulighed er mere udtalt blandt mænd end blandt kvinder, mens den sociale ulighed er mest udtalt blandt

kvinder for Alzheimers og anden demenssygdom i nogle sygdomsbyrdemål.

Kapitel 1

Sammenfatning

1.2.1

Social ulighed i byrdemål

Her gives for alle byrdemål en oversigt over placeringen af den sociale ulighed for hver af de 21 sygdomme for-

delt på mænd og kvinder.

Social ulighed i incidente tilfælde

I figur 1.2.1 er angivet den andel af incidente tilfælde, der ville have været undgået, hvis hele befolkningen i al-

dersgruppen 30-84 år havde samme sygdomsmønster som gruppen med mellemlang/lang uddannelse. Den

sociale ulighed i incidente tilfælde er størst for KOL og lungekræft, efterfulgt af skizofreni, kronisk leversygdom,

misbrug og diabetes. Antallet af incidente tilfælde ville således for disse sygdomme have været mindsket med 31-

51 % afhængig af sygdom og køn, hvis hele befolkningen havde samme sygdomsmønster som personer med

mellemlang/lang uddannelse. Incidente tilfælde af iskæmisk hjertesygdom, angst, apopleksi, depression og Alz-

heimers og anden demenssygdom (kvinder) ville være mindsket med 14-30 %, mens der for de resterende syg-

domme ikke ses nogen stor social ulighed. Det skal bemærkes, at den sociale ulighed for brystkræft og prostata-

kræft, omend lille, er omvendt, fordi incidensen for disse to sygdomme er højest i gruppen med mellemlang/lang

uddannelse.

Der ses betydelige kønsforskelle i den sociale ulighed i incidente tilfælde for enkelte af sygdommene. For kronisk

leversygdom, misbrug og angst er den sociale ulighed mere markant blandt mænd end blandt kvinder. Og blandt

kvinder er den sociale ulighed i incidensen af Alzheimers og anden demenssygdom m mere markant end blandt

mænd. For de resterende sygdomme er kønsforskellen i den sociale ulighed i incidente tilfælde ikke stor.

Figur 1.2.1 Andel (%) af incidente tilfælde, der ville have været undgået, hvis hele befolkningen havde samme syg-

domsmønster som gruppen med mellemlang/lang uddannelse, fordelt efter køn og udvalgte sygdomme. Årligt gennem-

snit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012

KOL

Lungekræft

Skizofreni

Kronisk leversygdom

Misbrug

Diabetes

Iskæmisk hjertesygdom

Angst

Apopleksi

Depression

Alzheimers og anden demenssygdom

Tyk- og endetarmskræft

Astma

Brystkræft

Mænd

Kvinder

-20

100

Prostatakræft

Kapitel 1

Sammenfatning

Social ulighed i prævalens

For en række sygdomme har det ikke været muligt at beregne incidensen, og for disse sygdomme er den sociale

ulighed derfor beregnet ud fra prævalensen. Prævalensen af nakkesmerter, lænderygsmerter, migræne, artrose

og osteoporose er opgjort på baggrund af Den Nationale Sundhedsprofil 2010. I figur 1.2.2 er angivet den andel

af prævalente tilfælde, der ville have været undgået, hvis hele befolkningen i aldersgruppen 30-84 år havde

samme sygdomsmønster som gruppen med mellemlang/lang uddannelse. Den sociale ulighed i prævalente til-

fælde af de udvalgte sygdomme er størst for nakkesmerter efterfulgt af lænderygsmerter, migræne, artrose og

osteoporose.

Den sociale ulighed er mere markant blandt mænd end blandt kvinder. Antallet af prævalente tilfælde ville såle-

des for mænd have været mindsket med 27-37 % og for kvinder med 7-25 % afhængig af sygdom, hvis hele

befolkningen havde haft samme sygdomsmønster som personer med mellemlang/lang uddannelse.

Figur 1.2.2 Andel (%) af prævalente tilfælde, der ville have været undgået, hvis hele befolkningen havde samme syg-

domsmønster som gruppen med mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og udvalgte sygdomme. Årligt gennem-

snit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012

Nakkesmerter

Lænderygsmerter

Migræne

Artrose

Osteoporose

100

Mænd

Kvinder

Kapitel 1

Sammenfatning

Social ulighed i dødsfald

Social ulighed i dødsfald er opgjort for hver sygdom ved at beregne antallet af ekstra dødsfald som differencen

mellem det aktuelle antal dødsfald i grupperne med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse og det antal

dødsfald, uddannelsesgrupperne ville have haft, hvis de havde samme dødelighed som gruppen med mellem-

lang/lang uddannelse.

I figur 1.2.3 er angivet den andel af dødsfaldene, der ville have været undgået, hvis hele befolkningen i alders-

gruppen 30-84 år, havde haft samme dødelighed som gruppen med mellemlang/lang uddannelse. Den sociale

ulighed i dødsfald er størst for astma efterfulgt af KOL, diabetes, lungekræft, kronisk leversygdom (mænd) og

misbrug (mænd). Antallet af dødsfald på grund af disse sygdomme ville således havde været mindsket med 44-

74 % afhængig af sygdom og køn, hvis hele befolkningen havde samme dødelighede som personer med mellem-

lang/lang uddannelse. Dødeligheden for kronisk leversygdom (kvinder), iskæmisk hjertesygdom og osteoporose

(kvinder) ville have været mindsket med 37-42 %, mens den for nedre luftvejsinfektioner, misbrug (kvinder), apo-

pleksi, Alzheimers og anden demenssygdom (kvinder) ville have været mindsket med 20-30 %. For de øvrige

sygdomme er den sociale ulighed i dødsfald ikke markant.

Der ses markante kønsforskelle i den sociale ulighed for enkelte af sygdommene. For misbrug og kronisk lever-

sygdom er den sociale ulighed mere udtalt for mænd, mens den for Alzheimers og anden demenssygdom er

mere udtalt for kvinder.

Figur 1.2.3 Andel (%) af dødsfald, der ville have været undgået, hvis hele befolkningen havde haft samme mønster for

dødelighed som gruppen med mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og udvalgte sygdomme. Årligt gennemsnit

blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012

Astma

KOL

Diabetes

Lungekræft

Kronisk leversygdom

Misbrug

Iskæmisk hjertesygdom

Nedre luftvejsinfektioner

Apopleksi

Alzheimers og anden demenssygdom

Tyk- og endetarmskræft

Brystkræft

Prostatakræft

100

Mænd

Kvinder

Kapitel 1

Sammenfatning

Social ulighed i tabte leveår

Social ulighed i tabte leveår er opgjort for hver sygdom ved at beregne antallet af ekstra tabte leveår som diffe-

rencen mellem det aktuelle antal tabte leveår i grupperne med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse og

det antal tabte leveår, uddannelsesgrupperne ville have, hvis den havde samme dødelighed på grund af syg-

dommen som gruppen med mellemlang/lang uddannelse.

I figur 1.2.4 er angivet den andel af tabte leveår, der ville have været undgået, hvis hele befolkningen i alders-

gruppen 30-84 år, havde samme dødelighed som gruppen med mellemlang/lang uddannelse. Den sociale ulighed

i tabte leveår er størst for KOL efterfulgt af astma, misbrug, nedre luftvejsinfektioner, diabetes, kronisk leversyg-

dom, iskæmisk hjertesygdom, lungekræft og apopleksi. Hvis hele befolkningen havde samme dødelighed som

personer med mellemlang/lang uddannelse, ville antallet af tabte leveår være mindsket med 41-74 % afhængig af

køn og sygdom. Tabte leveår for Alzheimers og anden demenssygdom ville have været mindsket med 20 % for

kvinder og 28 % for mænd. For de øvrige sygdomme er den sociale ulighed i tabte leveår ikke stor.

Der ses kønsforskelle i den sociale ulighed i tabte leveår for astma og Alzheimers og anden demenssygdom, hvor

den sociale ulighed er mere udtalt blandt kvinder end blandt mænd. For de resterende sygdomme er der ingen

stor kønsforskel i den sociale ulighed.

Figur 1.2.4 Andel (%) af tabte leveår, der ville have været undgået, hvis hele befolkningen havde samme mønster for

dødelighed som gruppen med mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og udvalgte sygdomme. Årligt gennemsnit

blandt personer i aldersgruppen 30-74 år for 2010-2012

KOL

Astma

Misbrug

Nedre luftvejsinfektioner

Diabetes

Kronisk leversygdom

Iskæmisk hjertesygdom

Lungekræft

Apopleksi

Alzheimers og anden demenssygdom

Tyk- og endetarmskræft

Prostatakræft

Brystkræft

100

Mænd

Kvinder

Kapitel 1

Sammenfatning

Social ulighed i indlæggelser

Social ulighed i indlæggelser er opgjort for hver sygdom ved at beregne antallet af ekstra indlæggelser som diffe-

rencen mellem det aktuelle antal indlæggelser i grupperne med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse og

det antal indlæggelser, uddannelsesgrupperne ville have haft, hvis de havde samme mønster for indlæggelser på

grund af sygdommen som gruppen med mellemlang/lang uddannelse.

I figur 1.2.5 er angivet den andel af indlæggelser, der ville have været undgået, hvis hele befolkningen i alders-

gruppen 30-84 år, havde samme indlæggelsesmønster som gruppen med mellemlang/lang uddannelse. Den

sociale ulighed i indlæggelser er størst for KOL og skizofreni, efterfulgt af diabetes, angst (mænd), kronisk lever-

sygdom og misbrug (mænd). Hvis hele befolkningen havde samme mønster for indlæggelser som personer med

mellemlang/lang uddannelse, ville antallet af indlæggelser for disse sygdomme være mindsket med 45-67 %.

Indlæggelser for angst (kvinder), kronisk leversygdom (kvinder), misbrug (kvinder), lungekræft, nedre luftvejsin-

fektioner, astma, iskæmisk hjertesygdom, nakkesmerter, lænderygsmerter, apopleksi og artrose (mænd) ville

være mindsket med 20-38 %, mens den for depression, artrose (kvinder), migræne og Alzheimers og anden de-

menssygdom ville være mindsket med mindre end 19 %. For bryst- og prostatakræft er den sociale ulighed om-

vendt. Således ville antallet af indlæggelser være steget med henholdsvis 9 % og 16 %, hvis hele befolkningen

havde samme mønster for indlæggelser som gruppen med mellemlang/lang uddannelse.

Der ses betydelige kønsforskelle i den sociale ulighed i indlæggelser for nogle af sygdommene. For artrose er der

ulighed blandt mænd, men ikke blandt kvinder. For angst, misbrug og lænderygsmerter er den sociale ulighed

betydeligt større blandt mænd end blandt kvinder, mens den sociale ulighed er større blandt kvinder for astma og

depression end blandt mænd. For de resterende sygdomme er der enten ingen eller kun en mindre kønsforskel i

den sociale ulighed i indlæggelser.

Figur 1.2.5 Andel (%) af indlæggelser, der ville have været undgået, hvis hele befolkningen havde samme indlæggelses-

mønster som gruppen med mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og udvalgte sygdomme. Årligt gennemsnit

blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012

KOL

Skizofreni

Diabetes

Angst

Kronisk leversygdom

Misbrug

Lungekræft

Nedre luftvejsinfektioner

Astma

Iskæmisk hjertesygdom

Nakkesmerter

Lænderygsmerter

Apopleksi

Depression

Artrose

Migræne

Alzheimers og anden demenssygdom

Tyk- og endetarmskræft

Brystkræft

Prostatakræft

-20

Mænd

Kvinder

100

Kapitel 1

Sammenfatning

Social ulighed i ambulante hospitalsbesøg

Social ulighed i ambulante hospitalsbesøg er opgjort for hver sygdom ved at beregne antallet af ekstra ambulante

hospitalsbesøg som differencen mellem det aktuelle antal ambulante hospitalsbesøg i grupperne med grundsko-

leuddannelse eller kort uddannelse og det antal ambulante hospitalsbesøg, uddannelsesgrupperne ville have

haft, hvis de havde samme mønster for ambulante hospitalsbesøg på grund af sygdommen som gruppen med

mellemlang/lang uddannelse.

I figur 1.2.6 er angivet den andel af ambulante hospitalsbesøg, der ville have været undgået, hvis hele befolk-

ningen i aldersgruppen 30-84 år, havde samme mønster for ambulante hospitalsbesøg som gruppen med mel-

lemlang/lang uddannelse. Den sociale ulighed i ambulante hospitalsbesøg er størst for skizofreni, KOL og mis-

brug (mænd). Hvis hele befolkningen havde samme mønster for ambulante hospitalsbesøg som personer med

mellemlang/lang uddannelse, ville antallet af ambulante hospitalsbesøg være mindsket med 41-61 % afhængig af

sygdom. Ambulante hospitalsbesøg for kronisk leversygdom, diabetes, lungekræft, nakkesmerter, angst, lænde-

rygsmerter, iskæmisk hjertesygdom, misbrug (kvinder), nedre luftvejsinfektioner og artrose (mænd) ville være

mindsket med 15-36 %, mens depression, artrose (kvinder), apopleksi og Alzheimers og anden demenssygdom

(kvinder) ville være mindsket med mindre end 13 %. For Alzheimers og anden demenssygdom (mænd), astma,

brystkræft, migræne og prostatakræft er den sociale ulighed omvendt. Således ville antallet af ambulante hospi-

talsbesøg være steget med 9-20 %, hvis hele befolkningen havde samme mønster for ambulante hospitalsbesøg

som gruppen med mellemlang/lang uddannelse.

Der ses udtalte kønsforskelle i den sociale ulighed i ambulante hospitalsbesøg for en række af sygdommene. For

misbrug, nakkesmerter, lænderygsmerter, artrose, astma og migræne er den sociale ulighed betydeligt større

blandt mænd end blandt kvinder. For Alzheimers er den sociale ulighed ikke stor, men uligheden går i hver sin

retning for mænd og kvinder (omvendt social ulighed for mænd).

Figur 1.2.6 Andel (%) af ambulante hospitalsbesøg, der ville have været undgået, hvis hele befolkningen havde samme

mønster for ambulante hospitalsbesøg som gruppen med mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og udvalgte

sygdomme. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012

Skizofreni

KOL

Misbrug

Lungekræft

Kronisk leversygdom

Diabetes

Nakkesmerter

Angst

Lænderygsmerter

Iskæmisk hjertesygdom

Nedre luftvejsinfektioner

Depression

Artrose

Apopleksi

Alzheimers og anden demenssygdom

Tyk- og endetarmskræft

Astma

Brystkræft

Migræne

Prostatakræft

Mænd

Kvinder

-20

100

Kapitel 1

Sammenfatning

Social ulighed i skadestuebesøg

Social ulighed i skadestuebesøg er opgjort for hver sygdom ved at beregne antallet af ekstra skadestuebesøg

som differencen mellem det aktuelle antal skadestuebesøg i grupperne med grundskoleuddannelse eller kort

uddannelse og det antal skadestuebesøg, uddannelsesgrupperne ville have haft, hvis de havde samme mønster

for skadestuebesøg på grund af sygdommen som gruppen med mellemlang/lang uddannelse.

I figur 1.2.7 er angivet den andel af skadestuebesøg, der ville have været undgået, hvis hele befolkningen i al-

dersgruppen 30-84 år, havde samme besøgsmønster som gruppen med mellemlang/lang uddannelse. Den socia-

le ulighed i skadestuebesøg er størst for KOL, skizofreni og diabetes. Hvis hele befolkningen havde samme møn-

ster for skadestuebesøg som personer med mellemlang/lang uddannelse, ville antallet af skadestuebesøg være

mindsket med 45-63 % afhængig af sygdom. Skadestuebesøg for astma, misbrug (mænd), angst, migræne

(mænd) og lænderygsmerter (mænd) ville være mindsket med 27-44 %, mens antallet af skadestuebesøg for de

resterende udvalgte sygdomme ville være mindsket med mindre end 24 %.

For de fleste sygdomme er den sociale ulighed større blandt mænd end blandt kvinder, og særlig udtalt er køns-

forskellen for misbrug, migræne og iskæmisk hjertesygdom. Kun for Alzheimers og anden demenssygdom er

uligheden betydelig større blandt kvinder end blandt mænd.

Figur 1.2.7 Andel (%) af skadestuebesøg, der ville have været undgået, hvis hele befolkningen havde samme besøgs-

mønster som gruppen med mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og udvalgte sygdomme. Årligt gennemsnit

blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012

KOL

Skizofreni

Diabetes

Astma

Misbrug

Angst

Migræne

Lænderygsmerter

Nedre luftvejsinfektioner

Iskæmisk hjertesygdom

Apopleksi

Depression

Alzheimers og anden demenssygdom

Mænd

Kvinder

100

Kapitel 1

Sammenfatning

Social ulighed i besøg hos alment praktiserende læge

Social ulighed i besøg hos alment praktiserende læge er opgjort for hver sygdom ved at beregne antallet af ekstra

besøg. Ekstra besøg er opgjort ved differencen mellem det aktuelle antal besøg i grupperne med grundskoleud-

dannelse eller kort uddannelse og det antal besøg hos alment praktiserende læge, som uddannelsesgruppen ville

have, hvis den havde samme mønster for besøg på grund af sygdommen som gruppen med mellemlang/lang

uddannelse.

I figur 1.2.8 er angivet den andel af besøg hos alment praktiserende læge, der ville have været undgået, hvis hele

befolkningen i aldersgruppen 30-84 år, havde samme besøgsmønster som gruppen med mellemlang/lang ud-

dannelse. Den sociale ulighed i besøg er størst for skizofreni, KOL, lungekræft, migræne (mænd), diabetes, mis-

brug (mænd), artrose (mænd), lænderygsmerter (mænd), nakkesmerter (mænd) og osteoporose (mænd). Hvis

hele befolkningen havde samme mønster for besøg som personer med mellemlang/lang uddannelse, ville antallet

af besøg være mindsket med 36-53 % afhængig af sygdom. For migræne (kvinder), misbrug (kvinder), angst,

iskæmisk hjertesygdom og kronisk leversygdom ville antallet af besøg være mindsket med 29-35 %, mens for

artrose (kvinder), nakkesmerter (kvinder), lænderygsmerter (kvinder), astma, depression, apopleksi og tyk- og

endetarmskræft ville være mindsket med 9-25 %. Den sociale ulighed for Alzheimers og anden demenssygdom

(mænd), prostatakræft og brystkræft er, omend lille, omvendt. Således ville antallet af besøg være steget med 5-

18 % hvis hele befolkningen havde samme mønster for besøg som gruppen med mellemlang/lang uddannelse.

Der ses kønsforskelle i den sociale ulighed i besøg for en række af sygdommene. Uligheden er generelt større

blandt mænd end blandt kvinder, og særlig markant er kønsforskellen for artrose, nakkesmerter, lænderygsmer-

ter, osteoporose samt tyk- og endetarmskræft.

Figur 1.2.8 Andel (%) af besøg hos alment praktiserende læge, der ville have været undgået, hvis hele befolkningen

havde samme besøgsmønster som gruppen med mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og udvalgte sygdomme.

Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012

Skizofreni

KOL

Lungekræft

Migræne

Diabetes

Misbrug

Angst

Artrose

Iskæmisk hjertesygdom

Nakkesmerter

Kronisk leversygdom

Lænderygsmerter

Osteoporose

Astma

Depression

Apopleksi

Tyk- og endetarmskræft

Alzheimers og anden demenssygdom

Prostatakræft

Brystkræft

-20

Mænd

Kvinder

100

Kapitel 1

Sammenfatning

Social ulighed i førtidspensioner

Social ulighed i nytilkendte førtidspensioner er opgjort for hver sygdom ved at beregne antallet af ekstra nytil-

kendte førtidspensioner som differencen mellem det aktuelle antal nytilkendte førtidspensioner i grupperne med

grundskoleuddannelse eller kort uddannelse og det antal nytilkendte førtidspensioner, uddannelsesgruppen ville

have haft, hvis den havde samme mønster for nytilkendte førtidspensioner som gruppen med mellemlang/lang

uddannelse. For prostatakræft, tyk- og endetarmskræft, migræne, astma og osteoporose er antallet af førtidspen-

sioner lavt, og der er derfor ikke foretaget beregninger af den sociale ulighed. For de resterende sygdomme er

der også nogen usikkerhed i estimaterne, da antallet af førtidspensioner er langt mindre end for eksempel antallet

af indlæggelser.

I figur 1.2.9 er angivet den andel af nytilkendte førtidspensioner, der ville have været undgået, hvis hele befolk-

ningen i aldersgruppen 30-64 år, havde samme mønster for nytilkendte førtidspensioner som gruppen med mel-

lemlang/lang uddannelse. Den sociale ulighed i nytilkendte førtidspensioner er markant for de fleste sygdomme.

Hvis hele befolkningen havde samme mønster for nytilkendte førtidspensioner som personer med mellem-

lang/lang uddannelse, villeantallet af nytilkendte førtidspensioner på grund af sygdommene være mindsket med

19-90 % afhængig af sygdom. Der er generelt større social ulighed bland mænd end blandt kvinder med undta-

gelse af skizofreni.

Figur 1.2.9 Andel (%) af nytilkendte førtidspensioner, der ville have været undgået, hvis hele befolkningen havde sam-

me mønster for nytilkendte førtidspensioner som gruppen med mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og udvalg-

te sygdomme. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-64 år for 2010-2012

KOL

Misbrug

Artrose

Nakkesmerter

Lænderygsmerter

Iskæmisk hjertesygdom

Kronisk leversygdom

Diabetes

Skizofreni

Lungekræft

Apopleksi

Angst

Alzheimers og anden demenssygdom

Depression

Brystkræft

100

Mænd

Kvinder

Kapitel 1

Sammenfatning

1.2.2

Social ulighed i byrdemål fordelt efter sygdom

Den sociale ulighed i byrdemålene er i det følgende grupperet efter sygdom.

KOL

Der ses markant social ulighed i alle de

udvalgte byrdemål for KOL. Hvis hele

befolkningen havde samme sygdoms-

mønster som personer med mellem-

lang/lang uddannelse, ville de udvalgte

byrdemål årligt være 48-90 % mindre for

mænd og 41-73 % mindre for kvinder.

Figur 1.2.10 Social ulighed i KOL

Incidens

Dødsfald

Tabte leveår

Indlæggelser

Ambulante besøg

Skadestuebesøg

Primærsektor

Førtidspension

Mænd

Kvinder

20%

40%

60%

80%

100%

Skizofreni

Der ses markant social ulighed i alle de

udvalgte byrdemål for skizofreni. Hvis

hele befolkningen havde samme syg-

domsmønster som personer med mellem-

lang/lang uddannelse, ville de udvalgte

byrdemål årligt være 43-66 % mindre for

mænd og 35-60 % mindre for kvinder.

Figur 1.2.11 Social ulighed i skizofreni

Incidens

Indlæggelser

Ambulante besøg

Skadestuebesøg

Primærsektor

Førtidspension

Mænd

Kvinder

20%

40%

60%

80%

100%

Diabetes

Der ses markant social ulighed i alle de

udvalgte byrdemål for diabetes. Hvis hele

befolkningen havde samme sygdoms-

mønster som personer med mellem-

lang/lang uddannelse, ville de udvalgte

byrdemål årligt være 26-70 % mindre for

mænd og 24-58 % mindre for kvinder.

Figur 1.2.12 Social ulighed i diabetes

Incidens

Dødsfald

Tabte leveår

Indlæggelser

Ambulante besøg

Skadestuebesøg

Primærsektor

Førtidspension

Mænd

Kvinder

20%

40%

60%

80%

100%

Misbrug

Der ses markant social ulighed i alle de

udvalgte byrdemål for misbrug, særlig

udtalt for mænd. Hvis hele befolkningen

havde samme sygdomsmønster som

personer med mellemlang/lang uddannel-

se, ville de udvalgte byrdemål årligt være

43-83 % mindre for mænd og 20-72 %

mindre for kvinder.

Figur 1.2.13 Social ulighed i misbrug

Incidens

Dødsfald

Tabte leveår

Indlæggelser

Ambulante besøg

Skadestuebesøg

Primærsektor

Førtidspension

Mænd

Kvinder

20%

40%

60%

80%

100%

Kapitel 1

Sammenfatning

Lungekræft

Der ses markant social ulighed i alle de

udvalgte byrdemål for lungekræft. Hvis

hele befolkningen havde samme syg-

domsmønster som personer med mellem-

lang/lang uddannelse, ville de udvalgte

byrdemål årligt være 31-63 % mindre for

mænd og 32-48 % mindre for kvinder.

Figur 1.2.14 Social ulighed i lungekræft

Incidens

Dødsfald

Tabte leveår

Indlæggelser

Ambulante besøg

Primærsektor

Mænd

Kvinder

20%

40%

60%

80%

100%

Førtidspension

Kronisk leversygdom

Der ses markant social ulighed i alle de

udvalgte byrdemål for kronisk lever-

sygdom. Hvis hele befolkningen havde

samme sygdomsmønster som personer

med mellemlang/lang uddannelse, ville de

udvalgte byrdemål årligt være 29-68 %

mindre for mænd og 29-59 % mindre for

kvinder.

Figur 1.2.15 Social ulighed i kronisk leversygdom

Incidens

Dødsfald

Tabte leveår

Indlæggelser

Ambulante besøg

Skadestuebesøg

Primærsektor

Førtidspension

Mænd

Kvinder

20%

40%

60%

80%

100%

Iskæmisk hjertesygdom

Der ses betydelig social ulighed i næsten

alle de udvalgte byrdemål for iskæmisk

hjertesygdom. Hvis hele befolkningen

havde samme sygdomsmønster som

personer med mellemlang/lang uddannel-

se, ville de udvalgte byrdemål årligt være

20-73 % mindre for mænd og 8-61 %

mindre for kvinder.

Figur 1.2.16 Social ulighed i iskæmisk hjertesygdom

Incidens

Dødsfald

Tabte leveår

Indlæggelser

Ambulante besøg

Skadestuebesøg

Primærsektor

Førtidspension

Mænd

Kvinder

20%

40%

60%

80%

100%

Angst

Der ses social ulighed i alle de udvalgte

byrdemål for angst. Hvis hele befolknin-

gen havde samme sygdomsmønster som

personer med mellemlang/lang uddannel-

se, ville de udvalgte byrdemål årligt være

26-52 % mindre for mænd og 15-33 %

mindre for kvinder.

Figur 1.2.17 Social ulighed i angst

Incidens

Indlæggelser

Ambulante besøg

Skadestuebesøg

Primærsektor

Mænd

Kvinder

20%

40%

60%

80%

100%

Førtidspension

Kapitel 1

Sammenfatning

Apopleksi

Der ses social ulighed i de fleste udvalgte

byrdemål for apopleksi. Hvis hele befolk-

ningen havde samme sygdomsmønster

som personer med mellemlang/lang ud-

dannelse, ville incidens, dødsfald, tabte

leveår, indlæggelser, skadestuebesøg,

primærsektor og førtidspension årligt

være 13-48 % mindre for både mænd og

kvinder. Der ses en mindre social ulighed

for ambulante hospitalsbesøg for apo-

pleksi.

Figur 1.2.18 Social ulighed i apopleksi

Incidens

Dødsfald

Tabte leveår

Indlæggelser

Ambulante besøg

Skadestuebesøg

Primærsektor

Førtidspension

Mænd

Kvinder

20%

40%

60%

80%

100%

Lænderygsmerter

Der ses social ulighed i alle de udvalgte

byrdemål for lænderygsmerter, mest

udtalt for mænd. Hvis hele befolkningen

havde samme sygdomsmønster som

personer med mellemlang/lang uddannel-

se, ville førtidspensioner årligt være 85 %

og 57 % mindre for henholdsvis mænd og

kvinder, mens de resterende udvalgte

byrdemål årligt ville være 27-40 % mindre

for mænd og 16-22 % mindre for kvinder.

Figur 1.2.19 Social ulighed i lænderygsmerter

Prævalens

Indlæggelser

Ambulante besøg

Skadestuebesøg

Mænd

Primærsektor

Førtidspension

20%

40%

60%

Kvinder

80%

100%

Nakkesmerter

Der ses social ulighed i alle de udvalgte

byrdemål for nakkesmerter, mest udtalt

for mænd. Hvis hele befolkningen havde

samme sygdomsmønster som personer

med mellemlang/lang uddannelse, ville

førtidspensioner årligt være 88 % og 63 %

mindre for henholdsvis mænd og kvinder,

mens de resterende udvalgte byrdemål

årligt ville være 32-40 % mindre for mænd

og 16-25 % mindre for kvinder.

Figur 1.2.20 Social ulighed i nakkesmerter

Prævalens

Indlæggelser

Ambulante besøg

Primærsektor

Førtidspension

20%

40%

60%

80%

100%

Mænd

Kvinder

Nedre luftvejsinfektioner

Der ses social ulighed i alle de udvalgte

byrdemål for nedre luftvejsinfektioner.

Hvis hele befolkningen havde samme

sygdomsmønster som personer med

mellemlang/lang uddannelse, ville døds-

fald, indlæggelser, ambulante hospitals-

besøg og skadestuebesøg årligt være 18-

33 % mindre for mænd og 14-31 % min-

dre for kvinder, mens tabte leveår årligt

ville være 64 % og 55 % mindre for hen-

holdsvis mænd og kvinder.

Figur 1.2.21 Social ulighed i nedre luftvejsinfektioner

Dødsfald

Tabte leveår

Indlæggelser

Ambulante besøg

Skadestuebesøg

Mænd

Kvinder

20%

40%

60%

80%

100%

Kapitel 1

Sammenfatning

Artrose

Der ses social ulighed i de fleste udvalgte

byrdemål for artrose, og uligheden er

mere markant blandt mænd end blandt

kvinder. Hvis hele befolkningen havde

samme sygdomsmønster som personer

med mellemlang/lang uddannelse, ville

førtidspensioner årligt være 86 % og 67 %

mindre for henholdsvis mænd og kvinder,

mens de resterende udvalgte byrdemål

årligt ville være 19-43 % mindre for

mænd. Der ses ingen nævneværdig soci-

al ulighed for indlæggelser og ambulante

besøg på grund af artrose blandt kvinder

Figur 1.2.22 Social ulighed i artrose

Prævalens

Indlæggelser

Ambulante besøg

Primærsektor

Førtidspension

Mænd

Kvinder

20%

40%

60%

80%

100%

Depression

Der ses en lille social ulighed i alle de

udvalgte byrdemål for depression. Hvis

hele befolkningen havde samme syg-

domsmønster som personer med mellem-

lang/lang uddannelse, ville førtidspension

årligt være 31 % mindre for mænd og

19 % mindre for kvinder, mens de reste-

rende udvalgte byrdemål årligt ville være

10-23 % mindre.

Figur 1.2.23 Social ulighed i depression

Incidens

Indlæggelser

Ambulante besøg

Skadestuebesøg

Primærsektor

Førtidspension

Mænd

Kvinder

20%

40%

60%

80%

100%

Brystkræft

Der ses en lille social ulighed i næsten

alle de udvalgte byrdemål for brystkræft,

men det er forskelligt hvilke uddannelses-

grupper, der har den største byrde. Hvis

alle kvinder havde samme sygdomsmøn-

ster som kvinder med mellemlang/lang

uddannelse, ville incidente tilfælde, ind-

læggelser, ambulante hospitalsbesøg og

primærsektoren årligt være 9-18 % større,

mens, tabte leveår og førtidspension årligt

ville være 7-22 % mindre.

Figur 1.2.24 Social ulighed i brystkræft

Incidens

Dødsfald

Tabte leveår

Indlæggelser

Ambulante besøg

Primærsektor

Førtidspension

Kvinder

-20%

20%

40%

60%

80%

100%

Prostatakræft

Der ses en lille omvendt social ulighed i

incidens, indlæggelser, ambulante besøg

og primærsektor for prostatakræft. Hvis

alle mænd havde samme sygdomsmøn-

ster som mænd med mellemlang/lang

uddannelse, ville antallet af incidente

tilfælde, indlæggelser og ambulante hos-

pitalsbesøg årligt være 12-17 % større.

Der ses ingen nævneværdig social ulig-

hed i dødsfald og kun en lille social ulig-

hed i tabte leveår.

Figur 1.2.25 Social ulighed i prostatakræft

Incidens

Dødsfald

Tabte leveår

Indlæggelser

Ambulante besøg

Primærsektor

Mænd

20%

40%

60%

80%

100%

-20%

Kapitel 1

Sammenfatning

Tyk- og endetarmskræft

Der ses en lille social ulighed i de fleste

udvalgte byrdemål for tyk- og endetarms-

kræft. Hvis hele befolkningen havde

samme sygdomsmønster som personer

med mellemlang/lang uddannelse, ville

incidente tilfælde, dødsfald, tabte leveår

og primærsektor årligt være 9-20 % min-

dre. Den sociale ulighed i ambulante

hospitalsbesøg for kvinder er, om end den

er meget lille, omvendt.

Figur 1.2.26 Social ulighed i tyk- og endetarmskræft

Incidens

Dødsfald

Tabte leveår

Indlæggelser

Ambulante besøg

Primærsektor

Mænd

Kvinder

20%

40%

60%

80%

100%

-20%

Alzheimers og anden demens-

sygdom

Der ses social ulighed i de fleste byrde-

mål for Alzheimers og anden de-

menssygdom, men med forskellig retning

for mænd. Hvis hele befolkningen havde

samme sygdomsmønster som personer

med mellemlang/lang uddannelse, ville

incidente tilfælde, dødsfald, tabte leveår

og førtidspensioner årligt være 9-27 %

mindre for mænd og 22-32 % mindre for

kvinder, mens ambulante hospitalsbesøg

og primærsektor årligt ville være hen-

holdsvis 7 % og 10 % større for mænd.

Figur 1.2.27 Social ulighed i Alzheimers og anden demenssygdom

Incidens

Dødsfald

Tabte leveår

Indlæggelser

Ambulante besøg

Skadestuebesøg

Primærsektor

Førtidspension

-20%

Mænd

Kvinder

20%

40%

60%

80%

100%

Migræne

Der ses social ulighed i alle de udvalgte

byrdemål for migræne. Hvis hele befolk-

ningen havde samme sygdomsmønster

som personer med mellemlang/lang ud-

dannelse, ville ambulante hospitalsbesøg

årligt være 20 % og 11 % større for hen-

holdsvis mænd og kvinder, mens de re-

sterende udvalgte byrdemål årligt ville

være 12-43 % mindre for mænd og

11-34 % mindre for kvinder.

Figur 1.2.28 Social ulighed i migræne

Prævalens

Indlæggelser

Ambulante besøg

Skadestuebesøg

Primærsektor

-20%

20%

40%

60%

Mænd

Kvinder

80%

100%

Astma

Der er social ulighed i indlæggelser, ska-

destuebesøg og primærsektor, mens der

er omvendt social ulighed for ambulante

hospitalsbesøg. Hvis hele befolkningen

havde samme sygdomsmønster som

personer med mellemlang/lang uddannel-

se, ville ambulante hospitalsbesøg årligt

være 18 % og 9 % større for henholdsvis

mænd og kvinder, mens indlæggelser,

skadestuebesøg og primærsektoren årligt

ville være 24-42 % mindre for mænd og

19-38 % mindre for kvinder. For incidens

ses en mindre social ulighed.

Figur 1.2.29 Social ulighed i astma

Incidens

Indlæggelser

Ambulante besøg

Skadestuebesøg

Primærsektor

Mænd

Kvinder

20%

40%

60%

80%

100%

-20%

Kapitel 1

Sammenfatning

Osteoporose

Der ses social ulighed i prævalens og

primærsektor for osteoporose blandt

mænd. Hvis hele befolkningen havde

samme sygdomsmønster som personer

med mellemlang/lang uddannelse, ville

prævalens og primærsektor årligt være

27-46 % mindre for mænd. Blandt kvinder

er uligheden i prævalens lang mindre ud-

talt, og der er ingen ulighed i primærsek-

tor.

Figur 1.2.30 Social ulighed i osteoporose

Prævalens

Primærsektor

-20%

20%

40%

60%

Mænd

Kvinder

80%

100%

Kapitel 2

Baggrund

BAGGRUND

I 2012 blev hovedresultater fra det globale sygdomsbyrdestudie GBD 2010 publiceret i The Lancet (1), og i 2013

udkom overordnede rapporter med sygdomsbyrdemål for hvert af de 187 inkluderede lande, herunder Danmark

(2). I GBD estimeres sygdomsbyrden målt ved Disability Adjusted Life Years (DALYs) for 291 forskellige syg-

domstilstande og ulykkesårsager samt 69 risikofaktorer på globalt, regionalt og nationalt niveau. GBD 2010 er et

partnerskab mellem WHO og universitetsmiljøer i USA, England og Australien. Analyserne i GBD 2010 bygger på

tidligere GBD-studier, nye data fra nationale registre samt opdaterede metaanalyser med beregning af risikofakto-

rernes relative risici. GBD-studiernes datakvalitet og beregningsmetoder er optimeret gennem tiden, men der er

fortsat begrænsninger typisk på grund af manglende nationale data.

I Danmark giver de unikke danske registre på sundhedsområdet og Den Nationale Sundhedsprofil 2010 og 2013

(3, 4) gode muligheder for at udvide beregninger og resultater fra GBD-studiet til at omfatte andre sygdomsbyr-

demål end DALYs, der kun måler på dødelighed i form af tabte leveår og levetid med sygdom. Det er på grund af

de detaljerede danske data også muligt at betragte sygdomsforekomst, brug af både primær-, hospitals- og pleje-

sektoren, fravær fra arbejdsmarkedet og de afledte sundhedsøkonomiske konsekvenser for alle disse mål for

sygdomsbyrden. Endvidere er det muligt at lave estimater på samme måde for alle sygdomme, således at det

bliver muligt umiddelbart at sammenligne disse.

I Danmark findes der markant social ulighed i flere sundhedsmæssige indikatorer: Risikofaktorer, sygdoms-

forekomst, brug af sundhedsvæsenet og dødelighed. På trods af de veldokumenterede sociale forskelle, mangler

der viden om fordelingen af sygdomsbyrden grundet social ulighed. Tværgående ulighedsberegninger for alle

sygdomsbyrdeanalyser indgår derfor som en central del af rapportens beregninger af, hvorledes sygdomsbyrden

fordeler sig i befolkningen som supplement til demografiske fordelinger efter køn og alder. De unikke danske

registre og Den Nationale Sundhedsprofil 2010 og 2013 giver mulighed for at udvide GBD-beregningerne og

dermed tilføje et helt nyt perspektiv på sygdomsbyrdeestimater, herunder specielt potentialet i at koble data om

social position med sygelighed.

2.1

Formål

Dette er den første af tre rapporter om sygdomsbyrden i Danmark. Rapporten beskriver, hvorledes sygdomsbyr-

den for 21 markante folkesygdomme fordeler sig i befolkningen efter køn og alder. Sygdomsbyrden spænder over

en bred vifte af forskellige sygdomsbyrdemål i form af forekomst, dødelighed, behandling i både primær- og se-

kundærsektoren, fravær fra arbejdsmarkedet og sundhedsøkonomiske konsekvenser. Der er derudover lavet

beregninger af social ulighed i sygdomsbyrden. Den anden rapport beskriver sygdomsbyrden ved ulykker og

selvmord, mens den tredje rapport beskriver udvalgte risikofaktorers bidrag til sygdomsbyrden.

Formålet med første del af det danske sygdomsbyrdestudie er at levere sygdomsbyrdeestimater for 21 udvalgte

sygdomme, der alle belaster folkesundheden i Danmark markant. Styrken ved at udføre et nationalt studie i for-

længelse af det globale sygdomsbyrdestudie GBD 2010 er, at det er muligt at opgøre sygdomsbyrden på flere

forskellige måder (forekomst, dødelighed, brug af sundhedsvæsenet og sundhedsøkonomiske konsekvenser) og

på den måde skabe en bred viden omkring sygdomsbyrden af de forskellige sygdomme. Et meget stærkt element

og en unik mulighed i et samlet dansk sygdomsbyrdestudie er, at der kan laves tværgående opgørelser af social

ulighed i sundhed for alle de forskellige mål for sygdomsbyrde.

Nærværende rapport er dermed første del af et bidrag til et opdateret beslutningsgrundlag for prioritering, plan-

lægning, forskning og uddannelse på sundhedsområdet. Intentionen er, at dette danske sygdomsbyrdestudie vil

kunne fungere som et centralt planlægningsredskab i sundhedsmyndighedernes arbejde både i stat, regioner og

kommuner. Et sådant systematisk arbejde vil kunne danne grundlag for fremtidige sammenligninger, hvor udvik-

lingen i sygdomsbyrden kan følges over tid.

Kapitel 2

Baggrund

Der er lagt vægt på, at resultaterne kan sammenlignes meningsfuldt og kan anvendes af beslutningstagere og

planlæggere både i kommuner, i regioner og nationalt, og altså tilgodese brug på disse forskellige administrative

niveauer.

Sygdomsbyrdeestimaterne er beregnet for sygdomskategorier, der belaster folkesundheden i Danmark markant,

og udvalget af sygdomme har i udgangspunktet sigtet mod at dække de i GBD 2010 mest byrdefulde sygdomme.

Udvalget er endeligt fastlagt i samarbejde med sygdomsbyrdestudiets faglige følgegruppe, således at det er sik-

ret, at de udvalgte sygdomme er dækkende for både sygdomsbyrden og for specifikke danske forhold, herunder

at der i reglen er et vist forebyggelsespotentiale, og således at forskellige sygdomsgrupper, herunder somatiske

og psykiatriske, samt sygdomme med høj og lav dødelighed, alle er repræsenteret.

Formålet med denne rapport har ikke været at gentage de beregninger, der allerede foreligger i GBD 2010, men

snarere at supplere disse med yderligere mål for sygdomsbyrden i Danmark og dennes fordeling i befolkningen

på tværs af demografiske og sociale faktorer. Der er derfor ikke inkluderet DALY-beregninger direkte i rapporten,

men DALY-opgørelserne fra GBD 2010-studiet er præsenteret i kapitel 26, således at det er muligt at læse resul-

taterne i sammenhæng.

2.2

De udvalgte sygdomme

Nærværende rapport opgør sygdomsbyrden ved en række forskellige sygdomsbyrdemål for 21 udvalgte syg-

domsgrupper (herefter benævnt sygdomme). De er valgt på baggrund af tre kriterier:

En betydelig vægt ifølge opgørelsen for Danmark i det globale sygdomsbyrdestudie GBD 2010

Et vist forebyggelsespotentiale

Mulighed for register- eller spørgeskemabaseret opgørelse af sygdomsbyrden, således at det er muligt

at identificere individer i befolkningen med en given sygdom og lade opgørelserne tage udgangspunkt i

disse

I forhold til opgørelsen af sygdomsbyrden for Danmark præsenteret i GBD 2010, er der taget udgangspunkt i de

mest byrdefulde sygdomme opgjort ved DALYs, som er et samlet mål for tabte leveår og år levet med sygdom.

Derefter er der foretaget en udvælgelse, således at kræft i bugspytkirtlen er udeladt fra opgørelserne på grund af

begrænset forebyggelsespotentiale, mens sygdomsgruppen anden hjertekar- eller kredsløbssygdom er udeladt,

da den indeholder en lang række sygdomme, der kan karakteriseres som en slags restgrupper inden for hjerte-

og kredsløbssygdomme. Andre muskel- og skeletsygdomme indeholder

ligeledes en række ”restsygdomme”,

herunder osteoporose, som er inkluderet særskilt i opgørelserne. Fald, trafikulykker og selvmord er ekskluderet

fra denne første rapport, men indgår i den anden rapport omhandlende ulykker. Endelig er tandsygdomme ude-

ladt på grund af manglende muligheder for opgørelser på basis af registeroplysninger.

I forhold til udvalget i GBD 2010 er beslægtede sygdomme slået sammen, således at de to sygdomme alkohol-

misbrug og stofmisbrug er slået sammen til én sygdom, ”misbrug”. Misbrug benyttes i denne rapport som en sam-

let betegnelse for et bredt spektrum af tilstande, som er forårsagede af et skadeligt forbrug af et eller flere rusmid-

ler. Derudover er GBD 2010-sygdommen

”levercirrose” udvidet til at omfatte en skare kroniske

leversygdomme

for ikke at identificere sygdommen direkte med konsekvenser af risikofaktoren alkohol, som vil blive opgjort i den

tredje og sidste rapport om risikofaktorer.

Det endelige udvalg af sygdomme til denne rapport er vist i tabel 2.2.1.

Kapitel 2

Baggrund

Tabel 2.2.1 Oversigt over de 21 udvalgte sygdomme

Sygdomme

Lungekræft

Tyk- og endetarmskræft

Brystkræft

Prostatakræft

Diabetes

Misbrug

Depression

Alzheimers og anden demenssygdom

Angst

Skizofreni

Migræne

Iskæmisk hjertesygdom

Apopleksi

KOL

Nedre luftvejsinfektioner

Astma

Kronisk leversygdom

Lænderygsmerter

Nakkesmerter

Artrose

Osteoporose

Kapitel 2

Baggrund

2.3

De udvalgte sygdomsbyrdemål

Sygdomsbyrden ved 21 sygdomme opgøres ved hjælp af en række forskellige sygdomsbyrdemål, som fremgår af

tabel 2.3.1.

Tabel 2.3.1 Oversigt over de udvalgte sygdomsbyrdemål

Sygdomsbyrdemål

Forekomst

Incidens

Prævalens

Dødelighed

Dødsfald

Tab i middellevetid

Tabte leveår indtil det 75. år

Kontakt til hospitalsektoren

Indlæggelser på somatiske og psykiatriske hospitaler

Ambulante besøg på somatiske og psykiatriske hospitaler

Skadestuebesøg på somatiske og psykiatriske hospitaler

Kontakt til primærsektoren

Alment praktiserende læge

Fysioterapeut og kiropraktor

Psykolog og psykiater

Fodterapeut

Øjenlæge

Fravær fra arbejdsmarkedet

Sygedage

Førtidspensioner

Sundhedsøkonomiske konsekvenser i form af omkostninger til:

Hospitalssektoren

Primærsektoren

Receptpligtig medicin

Hjemmehjælp

Sparet sundhedskonsum på grund af tidlig død

Produktionstab ved fravær fra arbejdsmarkedet på grund af:

Sygedage

Førtidspensioner

Tidlig død

Sparet konsum på grund af tidlig død

Sygdomsbyrden er opgjort for den danske befolkning

–

primært personer på 16 år eller derover, men børn ind-

drages, hvor det er relevant og muligt

–

inddelt efter køn og alder samt uddannelsesniveau, således at det er

muligt at danne sig et indtryk af den sociale ulighed i sygdomsbyrden. En nærmere beskrivelse af rapportens

datakilder findes i kapitel 3 og af sygdomsbyrdemålene i kapitel 4.

Kapitel 2

Baggrund

2.4

Referencer

Murray CJ, Vos T, Lozano R, Naghavi M, Flaxman AD, Michaud C, et al. Disability-adjusted life years

(DALYs) for 291 diseases and injuries in 21 regions, 1990-2010: a systematic analysis for the Global

Burden of Disease Study 2010. Lancet. 2012;380(9859):2197-223.

Institute for Health Metrics and Evaluation. GBD Profile: Denmark. Global burden of diseases, injuries,

and risk factors study 2010. 2013.

Sundhedsstyrelsen. Den nationale sundhedsprofil 2010

–

Hvordan har du det? København: 2011.

Sundhedsstyrelsen. Danskernes Sundhed

–

Den Nationale Sundhedsprofil 2013. København: 2014.

Kapitel 3

Datakilder

DATAKILDER

Sygdomsbyrdemålene i denne rapport bygger på opgørelser og beregninger lavet på baggrund af oplysninger i

en række administrative registre, dels på sundhedsområdet (Landspatientregisteret, Dødsårsagsregisteret og

Lægemiddelstatistikregisteret), og dels på det sociale område (Indkomststatistikregistret, Sygedagpengeregiste-

ret, Uddannelsesregistret og Førtidspensionsstatistikken). Dertil er benyttet et antal forskningsdatabaser (Den

Nationale Sundhedsprofil 2010 / DANCOS, Cancerregisteret og Det Nationale Diabetesregister). For alle databa-

serne gælder, at oplysninger om personer på 16 år eller derover er behandlet via DANCOS-databasen ved Dan-

marks Statistiks forskningsservice, mens oplysninger om børn under 16 år er behandlet via Statens Serum Insti-

tut. Da tilgangen til databaserne og dermed strukturering og opgørelsestidspunkt varierer for personer under og

over 16 år, kan der være mindre metodeforskelle mellem opgørelserne for disse aldersgrupper. Det er for de

enkelte sygdomme og sygdomsbyrdemål angivet, hvis der er metodeforskelle. Det vurderes ikke, at disse meto-

deforskelle giver anledning til diskrepans i rapportens resultater for personer under og over 16 år.

3.1

Det Centrale Personregister

Det Centrale Personregister tildeler alle personer med bopæl i Danmark et unikt personnummer og kan dermed

bruges som nøgle til at sammenstille oplysninger fra alle de øvrige databaser. Derudover indeholder Det Centrale

Personregister oplysninger om ind- og udvandring og eventuel dødsdato (1).

3.2

Landspatientregisteret

Landspatientregisteret indeholder sygehuskontakter på danske offentlige såvel som private hospitaler, både på

somatiske (siden 1977) og psykiatriske afdelinger (siden 1995). I denne rapport er der opgjort både skade-

stuekontakter, ambulante hospitalskontakter og indlæggelser. Registret er anvendt således, at alle kontakter, der

har været aktive i perioden fra år 2000 til 2012, er medtaget, ligesom der er medtaget besøg fra både afsluttede

og uafsluttede kontakter (2). Desuden benyttes afregningsdatasættene for perioden 2010 til 2012, som tager

udgangspunkt i kontakter i Landspatientregisteret og knytter afregningstakster til de enkelte behandlinger. Til ind-

læggelser tilknyttes DRG-takster (DRG står for diagnoserelaterede grupper), og til ambulante besøg og skade-

stuebesøgene tilknyttes DAGS-takster (DAGS står for Dansk Ambulant Grupperingssystem). Både DRG- og

DAGS-taksterne er en beregning af sygehusenes gennemsnitlige omkostninger fordelt på forskellige diagnose-

grupper (3).

3.3

Dødsårsagsregisteret

Dødsårsagsregisteret rummer i dets nærværende form alle dødsfald i Danmark siden 1970. Der er for hvert døds-

fald angivet identifikation af personen, dødsdato, en tilgrundliggende dødsårsag og eventuelt medvirkende døds-

årsager. I denne rapport anvendes dødsfald registreret i perioden fra 2010 til 2012, og der anvendes udelukkende

den tilgrundliggende dødsårsag. De supplerende dødsårsager anvendes af to årsager ikke, dels er de kun opgjort

i varierende grad, og dels skal de samlede dødsfald opdeles i dødsfald efter sygdom, således at et enkelt døds-

fald optræder netop én gang i rapporten (4).

3.4

Sygesikringsregisteret

Sygesikringsregisteret indeholder registrering af alle ydelser fra praktiserende læger, praktiserende speciallæger,

tandlæger, psykologer, fysioterapeuter, kiropraktorer, fodterapeuter m.fl., så længe ydelserne foregår i regi af den

Kapitel 3

Datakilder

offentlige sygesikring. Registret indeholder alle kontakter siden 1990, men der er i denne rapport kun benyttet

kontakter for årene 2010-2012. Til kontakterne er knyttet oplysninger om blandt andet yderens speciale, modtage-

rens personnummer, tidspunkt for ydelse og yderens honorar. Der er ikke registreret oplysninger om årsagen til

ydelsen eller diagnosen for den tilgrundliggende sygdom (5).

3.5

Cancerregisteret

Cancerregisteret indeholder oplysninger om alle kræftdiagnoser (ondartede tumorer og i nogen grad også godar-

tede tumorer) stillet siden 1943, og indberetning har været obligatorisk siden 1987. Registret er en sammenstilling

af oplysninger fra en række kilder, der efterfølgende verificeres, og registret er dermed en samlet indgang til op-

lysninger om kræfttilfælde i den danske befolkning. Registret indeholder blandt andet oplysninger om person-

nummer og dato for kræftdiagnose (6). Cancerregisteret er kun benyttet for personer på 16 år eller derover.

3.6

Det Nationale Diabetesregister

Det Nationale Diabetesregister indeholder oplysninger om alle personer med diabetes siden 1996. Registret byg-

ger på oplysninger fra en rækkeforskellige kilder (Landspatientregisteret, Sygesikringsregisteret og Lægemiddel-

statistikregisteret), og registret er dermed en samlet indgang til oplysninger om diabetestilfælde i den danske

befolkning. Registret indeholder blandt andet oplysninger om personnummer og dato for diabetesdiagnose (7).

Diabetesregisteret er kun benyttet for personer på 16 år eller derover.

3.7

Lægemiddelstatistikregisteret

Lægemiddelstatistikregisteret indeholder oplysninger om alle indløste recepter på danske apoteker. Registret

dækker perioden fra 1995 og fremefter. I denne rapport er anvendt data fra årene 2010-2012. For hver indløst

recept er der tilknyttet oplysninger om blandt andet typen af medicin (efter ATC-kodesystemet) (8), dosis, person-

nummer for modtager, dato for indløsning og pris (9). Lægemiddelstatistikregisteret er kun benyttet for personer

på 16 år eller derover.

3.8

Førtidspensionsstatistikken

Registret indeholder oplysninger om kommunernes afgørelser om førtidspension fra 1998 og frem og baseres på

kommunernes indberetninger til Ankestyrelsen. Til den enkelte afgørelse er knyttet oplysninger om blandt andet

ansøgers personnummer, afgørelse om førtidspension (tilkendelse, afslag, frakendelse eller opretholdelse), dato

for afgørelse samt hoveddiagnose samt eventuelle bidiagnoser. I nærværende rapport er der kun anvendt nytil-

kendte førtidspensioner i perioden fra 2010 til 2012, og udelukkende hoveddiagnosen anvendes (10).

3.9

Sygedagpengeregisteret

I det kommunale sygedagpengeregister registreres personer, hvor der er foretaget en refusion af sygedagpenge,

enten til den sygemeldte selv eller til arbejdsgiver. For personer i arbejde er den første periode af en sygemelding

arbejdsgiverens ansvar, hvorefter der kan søges om refusion for sygedagpengene. Længden af perioden var i

2010 og 2011 på 21 dage, den 1. januar 2012 ændredes arbejdsgiverperioden til 30 dage. Sygemeldinger med

varighed kortere end 21/30 dage inkluderes ikke i Sygedagpengeregisteret, og kortsigtet sygefravær er derfor

ikke en del af opgørelserne for personer i arbejde. Fra Sygedagpengeregisteret benyttes oplysninger om dato for

sygemelding og dato for sidste dagpengedag (11, 12).

Kapitel 3

Datakilder

3.10

Ældredokumentation

I nærværende rapport benyttes den del af Ældredokumentationen, der indeholder oplysninger om leveret hjem-

mehjælp og leveret praktisk hjælp. Ældredokumentationen består af data, der dannes ud fra kommunernes må-

nedlige indberetninger af leverede ydelser. Data fra Ældredokumentationen dækker fra 2011 og frem. Fra regi-

stret benyttes variablen for den gennemsnitlige leverede hjemmehjælp per uge i minutter, samt den gennemsnit-

lige leverede praktiske hjælp per uge i minutter og hændelsesmåneden for den leverede hjemmehjælp og prakti-

ske hjælp (13).

3.11

Den Nationale Sundhedsprofil 2010

Den Nationale Sundhedsprofil 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af den voksne befolknings sundhed og

sygelighed gennemført i samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen, de fem danske regioner og Statens Institut for

Folkesundhed ved Syddansk Universitet. I undersøgelserne er der indsamlet data om sundhed og sygelighed

samt forhold af betydning herfor. Det vil sige data, som ikke er tilgængelige i de nationale danske registre på

sundhedsområdet og derfor supplerer Den Nationale Sundhedsprofil 2010 med viden om den ikke-

institutionsbehandlede sygelighed, dødelighed og sociale begivenheder. Den Nationale Sundhedsprofil 2010

omfatter 298.550 borgere, udtrukket repræsentativt således at der kan laves opgørelser både på nationalt, regi-

onalt og kommunalt niveau, hvoraf 59,5 % besvarede spørgeskemaet. Idet personer, der vælger ikke at svare,

ikke fordeler sig jævnt i befolkningen, er der for at sikre repræsentativiteten af opgørelserne på baggrund af Den

Nationale Sundhedsprofil 2010 foretaget en opregning, der er udarbejdet af Dataindsamling og Metode ved Dan-

marks Statistik

–

en såkaldt vægtning for non-response (14). Undersøgelsen er finansieret af de fem regioner,

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet. Data er

indsamlet af de fem regioner og Statens Institut for Folkesundhed.

3.12

Uddannelsesregistret

Uddannelsesregistret indeholder oplysninger om befolkningens påbegyndte og afsluttede uddannelser per 1.

oktober hvert år. Registret dækker perioden 1977 og frem. I denne rapport benyttes variablen for højest fuldførte

uddannelse, som grupperes i tre uddannelseskategorier: grundskole, kort uddannelse og mellemlang/lang videre-

gående uddannelse (15).

3.13

Indkomststatistikregistret

I Indkomststatistikregistret registreres alle oplysninger om beskæftigelse og indkomst i den danske befolkning.

Registret dækker perioden 1977 og fremefter. Variable for beskæftigelsesstatus benyttes i denne rapport til at

opgøre den erhvervsaktive del af befolkningen til brug for opgørelserne vedrørende produktionstab (16).

3.14

Andre datakilder

Udover de beskrevne registre og spørgeskemadata benyttes data fra Danmarks Statistik (Statistikbanken). Der

benyttes køns- og aldersspecifikke erhvervsfrekvenser for 2012 fra tabel RAS110, køns- og aldersspecifik løn for

2012 fra tabel SLON50 samt gennemsnitligt husstandsforbrug og individuelt offentligt forbrug fra tabel FU5 og

OFF24. Fra tabel PRIS7 benyttes prisindeks fordelt på varegruppe for årene 2010-2011 til beregning af 2012-

priser til brug for de sundhedsøkonomiske opgørelser. Desuden udtrækkes overlevelsestavler fra tabel HISB9 til

brug for de sundshedsøkonomiske opgørelser af tabt produktion og sparet konsum.

Af Sygesikringsregisteret fremgår den del af yderens bruttohonorar, der er finansieret gennem den offentlige

sygesikring. Behandlinger ved alment praktiserende læge er vederlagsfri, i modsætning til andre behandlinger,

såsom kiropraktor, psykolog m.fl. For at kunne prissætte behandlinger, der ikke er vederlagsfri, benyttes tilskuds-

Kapitel 3

Datakilder

procenter for fysioterapi (40 %), kiropraktik (20 % normalt tilskud, 25 % til kronikere), fodterapi (60 % for patienter

med sukkersyge) og psykologhjælp (60 %) (17), således at den benyttede pris udgør de fulde omkostninger og

ikke kun den tilskudsberettigede del. Fra Fritvalgsdatabasen (18) er priser på praktisk hjælp og priser på personlig

pleje inden for hjemmehjælpsområdet hentet. Der er udtrukket priser per 1. januar 2012 for alle kommuner. Et

kommunalt gennemsnit er beregnet med udgangspunkt i de kommunale priser vægtet med antallet af borgere

over 65 år i hver kommune. Prisen på leveret praktisk hjælp er beregnet til 410 kr. per time, og prisen på leveret

personlig pleje er beregnet til 525 kr. per time.

Kapitel 3

Datakilder

3.15

Referencer

Pedersen CB. The Danish Civil Registration System. Scand J Public Health. 2011;39(7 Suppl):22-5.

Lynge E, Sandegaard JL, Rebolj M. The Danish National Patient Register. Scand J Public Health.

2011;39(7 Suppl):30-3.

Statens Serum Institut. Sundhedsøkonomi og DRG. 2015 [16-03-2015].

www.ssi.dk/Sundhedsdataogit/Sundhedsokonomi%20og%20-

finansiering/Sundhedsoekonomi%20og%20DRG.aspx.

Helweg-Larsen K. The Danish Register of Causes of Death. Scand J Public Health. 2011;39(7

Suppl):26-9.

Andersen JS, de Fine Olivarius F, Krasnik A. The Danish National Health Service Register. Scand J

Public Health. 2011;39(7 Suppl):34-7.

Gjerstorff M. The Danish Cancer Registry. Scand J Public Health. 2011;39(7 Suppl):42-5.

Carstensen B, Kristensen J, Marcussen M, Borch-Johnsen K. The National Diabetes Register. Scand J

Public Health. 2011;39(7 Suppl):58-61.

WHO Collaborating Centre for Drug Statistics Methodology. Structure and principles. 2011 [10-03-2015].

www.whocc.no/atc/structure_and_principles/.

Kildemoes HW, Sørensen HT, Hallas J. The Danish National Prescription Registry. Scand J Public

Health. 2011;39(7 Suppl):38-41.

Ankestyrelsen. Databeskrivelse af statistikker i Ankestyrelsen. 2014 [10-03-2015]. ast.dk/tal-og-

undersogelser/statistik/databeskrivelse-af-ankestyrelsens-statistikker.

Pedersen J, Villadsen E, Burr H, Martin M, Nielsen MBD, Meinertz L. Register over Sygedagpenge og

Sociale ydelser i Danmark. København: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), 2011.

Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge, § 30. Afsnit III, Kapitel 10 (2015).

Danmarks Statistik. Ældredokumentation [16-03-2015].

www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/Times/aeldredokumentation.aspx.

Sundhedsstyrelsen. Den nationale sundhedsprofil 2010

–

Hvordan har du det? København: 2011.

Jensen VM, Rasmussen AW. Danish Education Registers. Scand J Public Health. 2011;39(7 Suppl):91-

Baadsgaard M, Quitzau J. Danish registers on personal income and transfer payments. Scand J Public

Health. 2011;39(7 Suppl):103-5.

Sundhed.dk. Gratis behandling og tilskud. www.sundhed.dk/borger/behandling-og-

rettigheder/sygesikring-og-laegevalg/gratis-behandling-og-tilskud/.

Socialstyrelsen. Fritvalgsdatabasen. [18-03-2015]. www.fritvalgsdatabasen.dk/kommunereport.

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

18.

Kapitel 4

Metode

METODE

4.1

Udvalgte sygdomme

Nærværende rapport opgør sygdomsbyrden ved en række forskellige sygdomsbyrdemål for 21 udvalgte syg-

domsgrupper (herefter benævnt sygdomme). De er valgt på baggrund af tre kriterier:

En betydelig vægt ifølge opgørelsen for Danmark af det internationale sygdomsbyrdeprojekt GBD 2010

Et vist forebyggelsespotentiale

Mulighed for registerbaseret opgørelse af sygdomsbyrden

Der er i udvælgelsen af sygdommene taget udgangspunkt i de sygdomme, som figurerer som de mest byrdefulde

i GBD 2010 for Danmark, opgjort som et samlet mål for tabte leveår og år levet med sygdom

–

DALYs (Disability

Adjusted Life Years). Sygdomsgruppen ”andre hjertekarsygdomme” er ikke inkluderet, fordi sygdomsgruppen

udgøres af en lang række ”restgrupper” af hjertesygdomme, mens osteoporose er medtaget i stedet for den brede

sygdomsgruppe ”andre muskel-

og skeletsygdomme”,

som osteoporose er en del af. Fald, trafikulykker og selv-

mord indgår ikke sammen med de udvalgte sygdomme i denne første rapport, men indgår i rapport nummer to

omhandlende ulykker og selvmord. De 21 sygdomme fremgår af tabel 4.1.1.

Kapitel 4

Metode

Tabel 4.1.1 Oversigt over sygdomme, ICD-10 koder, registre til identifikation af personer med sygdom og latenstid til

beregning af prævalens

Sygdomme

Lungekræft

Tyk- og endetarmskræft

Brystkræft

Prostatakræft

Diabetes*

Misbrug

ICD-10 koder

C33-C34

C18-C21

C50

C61

E10-E14

F10-F19

Cancerregisteret

Diabetesregisteret

Dødsårsagsregisteret,

Landspatientregisteret (somatik

og psykiatri)

Landspatientregisteret (somatik

og psykiatri)

Dødsårsagsregisteret,

Landspatientregisteret (somatik

og psykiatri)

Landspatientregisteret (somatik

og psykiatri)

Landspatientregisteret (somatik

og psykiatri)

Den Nationale Sundhedsprofil

2010

Dødsårsagsregisteret,

Landspatientregisteret (somatik)

Dødsårsagsregisteret,

Landspatientregisteret (somatik)

Dødsårsagsregisteret,

Landspatientregisteret (somatik)

Dødsårsagsregisteret,

Landspatientregisteret (somatik)

Dødsårsagsregisteret,

Landspatientregisteret (somatik)

Den Nationale Sundhedsprofil

2010

Den Nationale Sundhedsprofil

2010

Den Nationale Sundhedsprofil

2010

Den Nationale Sundhedsprofil

2010

Latenstid

5 år

siden 1996**

5 år

Depression

Alzheimers og anden

demenssygdom

Angst

Skizofreni

Migræne

Iskæmisk hjertesygdom

Apopleksi

KOL

F32-F33

F00-F03, G30-G31

5 år

F40-F44

F20-F29

G43

I20-I25

I60-I69

J40-J44, J47

5 år

10 år

Nedre luftvejsinfektioner*** J09-J22

Astma

Kronisk leversygdom

Lænderygsmerter

J45-J46

K70, K73-K74

M51, M53.3-M53.9,

M54.0, M54.1, M54.3-

M54.9

M50, M53.0-M53.2,

M54.2

M15-M19

M80-M81

Nakkesmerter

Artrose

Osteoporose

* Opgørelserne for børn under 16 år er baseret på tilfælde identificeret i Landspatientregisteret og Dødsårsagsregisteret med en latenstid på 10 år.

** De incidente tilfælde fra Det Nationale Diabetesregister i perioden 1996 til 2012.

*** For nedre luftvejsinfektioner har det ikke været muligt at opgøre sygdomsforekomst.

Kapitel 4

Metode

4.2

Periode og befolkning

I beregningerne er der taget udgangspunkt i alle personer med et dansk personnummer, der var i live og havde

bopæl i en dansk kommune i perioden fra 1. januar 2010 til 31. december 2012. Der er således inkluderet både

personer med fast bopæl i Danmark og personer, der har bopæl i Danmark i en kortere periode i løbet af årene

fra 2010 til 2012. Til beregninger, der kræver opgørelse af tid under risiko, er den samlede risikotid i befolkningen

beregnet ved at benytte oplysninger om ind- og udvandring samt dødsfald. Tabel 4.2.1 viser, hvorledes befolknin-

gen fordeler sig efter køn og aldersgrupper.

Opgørelser for børn i aldersgruppen 0-15 år er kun foretaget, hvis sygdommene rammer denne aldersgruppe. Der

er derfor helt set bort fra aldersgruppen ved opgørelserne af sygdommene lungekræft, tyk- og endetarmskræft,

brystkræft, prostatakræft, Alzheimers og anden demenssygdom, iskæmisk hjertesygdom, KOL og kronisk lever-

sygdom. For migræne, lænderygsmerter, nakkesmerter, artrose og osteoporose, hvor Den Nationale Sundheds-

profil 2010 ligger til grund for opgørelserne af forekomsten, er børn i aldersgruppen 0-15 år helt udeladt, da disse

ikke indgår i sundhedsprofilen. For de resterende sygdomme indgår børn i aldersgruppen 0-15 år på samme

måde som resten af befolkningen.

Tabel 4.2.1 Den danske befolkning fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Antal

Andel (%)

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Mænd

546.002

317.390

329.263

398.163

392.552

354.934

262.329

120.449

34.466

2.755.548

Kvinder

519.869

303.691

326.834

391.724

385.157

358.142

280.607

160.083

76.974

2.803.080

Mænd

100

Kvinder

100

4.3

Sygdomsbyrdemål

De 21 udvalgte sygdomme dækker tilsammen et væsentligt udsnit af de sygdomme, den danske befolkning ram-

mes af, og dækker både sygdomme, hvor dødeligheden er høj (for eksempel lungekræft), og derfor er en betyde-

lig byrde, og sygdomme, hvor dødeligheden er meget lav, men forløbet til gengæld er langvarigt (for eksempel

angst), og byrden derfor er betydelig, når andre sygdomsbyrdemål, såsom ambulante hospitalsbesøg, førtidspen-

sioner eller sygedage, betragtes. Sygdomsbyrden for de 21 sygdomme er derfor belyst ved en række forskellige

mål, der tilsammen kan give et detaljeret billede af, hvorledes sygdomsbyrden i Danmark fordeler sig. Sygdoms-

byrdemålene omfatter forekomsten målt som nye sygdomstilfælde (incidens) og antal tilfælde i alt (prævalens), tre

dødelighedsmål (antal dødsfald, middellevetidstab og antal tabte leveår), en række mål for belastningen af sund-

hedsvæsenet (indlæggelser, ambulante besøg, skadestuebesøg og besøg i primærsektoren), mål for arbejds-

markedskonsekvenser (sygedage og førtidspensioner), en serie samfundsøkonomiske mål i form af sundheds-

økonomi (omkostninger til behandling og pleje i sundhedsvæsenet, hjemmehjælp/praktisk hjælp og udgifter til

medicin) og produktionstab (omkostninger til tabt produktion på grund af sygefravær, førtidspension og tidlig død).

For nogle sygdomme er visse sygdomsbyrdemål udeladt på grund af meget små antal og dertilhørende stor usik-

kerhed i beregningerne.

Kapitel 4

Metode

4.3.1

Forekomst: Incidens og prævalens

Opgørelserne af incidens og prævalens er baseret på data fra både administrative og forskningsbaserede registre

på sundhedsområdet samt Den Nationale Sundhedsprofil 2010 (se kapitel 3) for de sygdomme, hvor registrene

ikke kan antages at have en rimelig dækningsgrad. Tabel 4.1.1 indeholder en oversigt over, hvilke datakilder der

er benyttet til at opgøre incidens og prævalens af de inkluderede sygdomme.

Opgørelsen af prævalens er foretaget ved at identificere alle personer, der er registreret med en given sygdom

over en passende periode før det valgte år (latenstid i tabel 4.1.1). Kombineret med information om død og ud- og

indvandring i perioden er antallet af prævalente personer med den givne sygdom opgjort per 1. januar det pågæl-

dende år. Ved sammenligning med befolkningstallet 1. januar det pågældende år er rater per 100.000 personer

derefter blevet beregnet. For eksempel er prævalensen af iskæmisk hjertesygdom 1. januar 2010 opgjort således,

at alle personer registreret med aktionsdiagnosen iskæmisk hjertesygdom i Landspatientregisteret i perioden 1.

januar 2000 til 31. december 2009, der stadig var i live og bosiddende i Danmark per 1. januar 2010, er inklude-

ret.

For sygdommene migræne, lænderygsmerter, nakkesmerter, artrose og osteoporose er der til prævalens-

opgørelser benyttet oplysninger fra Den Nationale Sundhedsprofil 2010. Denne inkluderer kun personer fra det

fyldte 16. år, hvorfor der ikke er beregnet prævalens for personer under 16 år. Særligt for migræne, lænderyg-

smerter og nakkesmerter, der også rammer børn, vil den totale prævalens derfor være underestimeret. Den Nati-

onale Sundhedsprofil 2010 indeholder kun oplysninger om den aktuelle sygdomsstatus og ingen oplysninger om

sygdommens varighed eller begyndelsestidspunkt, hvorfor det ikke er muligt at opgøre incidens på baggrund af

denne. Der anvendes tal fra 2010 og ikke de nyeste fra 2013, sådan at det er muligt at følge personerne i regi-

strene.

Antallet af incidente tilfælde med en given sygdom i et givent år er opgjort som antallet af personer, der i løbet af

det givne år blev registreret med den pågældende sygdom, fraset de personer som i den forudgående periode

(latenstiden) allerede var registreret. Ved sammenligning med befolkningen i løbet af året og det antal dage, hver

person har haft bopælsadresse i Danmark i løbet af det givne år, er raten af nye tilfælde per 100.000 personår

beregnet. Således er antallet af incidente tilfælde af iskæmisk hjertesygdom i 2010 opgjort som antallet af perso-

ner, der i perioden 1. januar 2010 til 31. december 2010 er registreret med aktionsdiagnosen iskæmisk hjertesyg-

dom i Landspatientregisteret eller dødsårsagen iskæmisk hjertesygdom i Dødsårsagsregisteret og ikke samtidigt

er registreret i den forudgående tiårsperiode fra 1. januar 2000 til 31. december 2009. Som incidensdato for inci-

dente tilfælde af iskæmisk hjertesygdom er benyttet indlæggelsesdatoen fra Landspatientregisteret eller, hvis en

forudgående indlæggelse ikke havde fundet sted, statusdatoen fra Dødsårsagsregisteret.

Til nogle af opgørelserne i rapporten er det nødvendigt at beregne den sygdomsspecifikke byrde ved at konstru-

ere to undergrupper af befolkningen: En sygdomsgruppe, der rummer alle personer med en given sygdom, det vil

sige både dem som tæller med i prævalente tilfælde, og dem som tæller med som incidente tilfælde, samt en

kontrolgruppe, der rummer tre tilfældigt udtrukne personer per person i sygdomsgruppen udvalgt efter fire kriteri-

er: 1) samme køn; 2) samme alder; 3) i live og bosat i Danmark på tidspunktet for identifikation af den tilsvarende

person i sygdomsgruppen. Tidspunktet for identifikation er for alle i sygdomsgruppen sat til den 1. i måneden for

at begrænse antallet af beregninger. 4) Samme sygelighed udover den aktuelle sygdom hos personerne i syg-

domsgruppen på identifikationstidspunktet. Sygeligheden er beregnet med en let modificeret udgave af Charlson

Comorbidity Index (CCI) (se nedenfor).

For langt de fleste sygdomme kan denne konstruktion foregå på baggrund af hele befolkningen, men for de fem

sygdomme, hvor oplysninger fra Den Nationale Sundhedsprofil anvendes (migræne, lænderygsmerter, nakke-

smerter, artrose og osteoporose), er konstruktionen foretaget således, at sygdomstilfælde omfatter alle personer,

der er identificeret med den pågældende sygdom, og kontrolgruppen er udtrukket tilfældigt blandt deltagere i

Sundhedsprofilen 2010, der ikke har indikeret at have den pågældende sygdom.

Sygdomsbyrden er derefter beregnet som differencen i forbruget blandt sygdomsgruppen og blandt kontrol-

gruppen. Idet de to grupper antages at have samme sygelighed af alle andre årsager end den pågældende syg-

Kapitel 4

Metode

dom i sygdomstilfældegruppen, kan det antages, at det beregnede merforbrug netop har den pågældende syg-

dom som årsag.

Charlson Comorbidity Index (CCI) er benyttet til at sikre, at de to undergrupper af befolkningen har samme syge-

lighed af alle andre årsager end den sygdom, der laves beregninger for. CCI er oprindeligt udviklet til at forudsige

1-årsdødeligheden for patienter og inkluderer derfor en række af alvorlige somatiske sygdomme med forøget

dødelighed til følge: Blodprop i hjertet, hjertesvigt, kredsløbssygdomme (perifer karsygdom og hjernekarsygdom),

demens, kronisk lungesygdom, bindevævssygdom, mavesår, diabetes, halvsidig lammelse, nyresygdom, tumorer

med eller uden metastaser, leukemi, lymfekræft, kronisk leversygdom og AIDS (1). CCI tager dermed højde for

eventuel komorbiditet mellem somatiske sygdomme, men tager ikke højde for eventuel komorbiditet grundet psy-

kiatriske sygdomme. CCI er velafprøvet internationalt og også på specifikt danske forhold (2).

Til brug i rapporten er CCI beregnet særskilt for både sygdomstilfælde og kontrolgruppe for hver sygdom, således

at den aktuelle sygdom ikke indgår i beregningen, ligesom CCI er beregnet med 10 års opsamlingstid for syg-

domme til den første i hver måned for nye tilfælde og til d. 1. januar for de allerede forekommende tilfælde. Krite-

riet for udvælgelse af kontrolgruppen er gjort med udgangspunkt i følgende fem grupperinger af CCI: CCI=0,

CCI=1, CCI=2, CCI=3 og CCI≥4.

CCI er ikke benyttet for de sygdomme, hvor der er lavet beregninger for personer under 16 år, da de sygdomme,

der indgår i CCI, sjældent forekommer i denne aldersgruppe.

4.3.2 Dødelighed: Dødsfald, middellevetidstab og tabte leveår

Til beregning af dødsfald anvendes Dødsårsagsregisteret, hvor den tilgrundliggende dødsårsag anvendes. Med-

virkende dødsårsager anvendes ikke. Det årlige antal dødsfald er beregnet som et gennemsnit af de tre år 2010,

2011 og 2012.

Middellevetidstabet for en given sygdom er beregnet via den aktuariske metode, således at det antages, at døde-

ligheden grundet den pågældende sygdom ikke påvirker dødeligheden af alle andre årsager.

Antallet af tabte leveår på grund af en given sygdom er beregnet ud fra antallet af årlige dødsfald på grund af den

pågældende sygdom, alderen på dødstidspunktet og en antagelse om, at alle personer lever indtil det fyldte 75.

år. Antallet af tabte leveår for en person er differencen i år mellem alder ved død og alder 75 år. Det samlede

årlige antal tabte leveår i befolkningen er derfor summen af tabte leveår for personer døde af den pågældende

sygdom i et givent år. Ved valget af 75 år som skæringspunkt bliver dødsfald, der sker i en ung alder, vægtet

højere end dødsfald, der hovedsageligt sker i en høj alder.

4.3.3

Indlæggelser

Indlæggelser opgøres i rapporten med udgangspunkt i Landspatientregisterets somatiske og psykiatriske dele for

årene 2010-2012. Indlæggelser på somatiske afdelinger opgøres for alle sygdomme. Indlæggelser på psykiatri-

ske afdelinger opgøres kun for misbrug, depression, Alzheimers og anden demenssygdom, angst og skizofreni.

Indlæggelser på privathospitaler er medtaget i analyserne.

Antallet af indlæggelser opgøres ved at udtrække alle indlæggelser med aktionsdiagnoserne som specificeret i

tabel 4.1.1. Der beregnes foruden antallet af indlæggelser for den enkelte sygdom en andel af det samlede antal

indlæggelser. Der fokuseres kun på indlæggelser grundet sygdom, og derfor er indlæggelser af rask ledsager,

indlæggelser grundet normal fødsel og sterilisation ekskluderet fra beregningerne. Hvis en person er blevet ud-

skrevet og indlagt igen samme dag under samme diagnosegruppering (diagnosegrupperingen fra Tabel 4.1.1)

tæller det kun som én indlæggelse. Det kan eksempelvis være i forbindelse med en overflytning mellem afdelin-

ger.

4.3.4

Ambulante hospitalsbesøg

Ambulante hospitalsbesøg opgøres i rapporten med udgangspunkt i Landspatientregisterets somatiske og psyki-

atriske dele for årene 2010-2012. Ambulante hospitalsbesøg på somatiske afdelinger opgøres for alle sygdomme,

Kapitel 4

Metode

hvorimod ambulante hospitalsbesøg på psykiatriske afdelinger kun opgøres for misbrug, depression, Alzheimers

og anden demenssygdom, angst og skizofreni. Ambulante besøg på privathospitaler er medtaget i analyserne.

Antallet af ambulante hospitalsbesøg opgøres ved at udtrække alle ambulante hospitalsbesøg med aktions-

diagnoserne som specificeret i tabel 4.1.1. Der beregnes foruden antallet af ambulante hospitalsbesøg for den

enkelte sygdom en andel af de samlede antal ambulante hospitalsbesøg.

4.3.5

Skadestuebesøg

Skadestuebesøg opgøres i rapporten med udgangspunkt i Landspatientregisterets somatiske og psykiatriske dele

for årene 2010-2012. Skadestuebesøg på somatiske afdelinger opgøres for alle sygdomme, hvorimod besøg på

psykiatrisk skadestue kun opgøres for misbrug, depression, Alzheimers og anden demenssygdom, angst og ski-

zofreni.

Antallet af skadestuebesøg opgøres ved at udtrække alle skadestuebesøg med aktionsdiagnoserne som specifi-

ceret i tabel 4.1.1. Der beregnes foruden antallet af skadestuebesøg for den enkelte sygdom en andel af det

samlede antal skadestuebesøg.

4.3.6

Primærsektor

For alle sygdomme er merforbruget af ydelser hos alment praktiserende læge beregnet for årene 2010-2012, med

undtagelse af de fem sygdomme som opgøres på baggrund af Den Nationale Sundhedsprofil 2010, hvor der

udelukkende er opgjort for år 2010. For udvalgte sygdomme er der ligeledes beregnet merforbrug af andre rele-

vante ydelser i primærsektoren, såsom kiropraktik og fysioterapi (for muskel- og skeletsygdomme), psykolog- og

psykiaterhjælp (for de psykiske sygdomme) samt fodterapi og øjenlæge (for diabetes). Da der ikke bliver registre-

ret diagnoser ved kontakter i primærsektoren, har det ikke været muligt at udtrække merforbruget for en specifik

sygdom direkte af registret. Ved beregning af sygdomsspecifikt merforbrug i primærsektoren er der, som beskre-

vet i afsnit 4.3.1, benyttet to undergrupper af befolkningen: En sygdomsgruppe og en kontrolgruppe, således at

differencen mellem disse gruppers forbrug af ydelser i primærsektoren udgør merforbruget. Idet de to grupper

antages at have samme sygelighed af alle andre årsager end den pågældende sygdom i sygdomsgruppen, kan

det antages, at det beregnede merforbrug netop har den pågældende sygdom som årsag. Et negativt merforbrug

kan forekomme af flere årsager:

Der er kun få personer med sygdommen, typisk i yngre aldersgrupper, og dermed stor usikkerhed i be-

regningerne. Her vil det negative forbrug være meget lille.

Personer med sygdommen har et reelt nedsat forbrug i primærsektoren, for eksempel på grund af lang-

varige hospitalsindlæggelser, og dermed mindre mulighed eller behov for besøg i primærsektoren.

4.3.7

Førtidspension

Opgørelserne af helbredsbetinget førtidspension laves på baggrund af Ankestyrelsens register for nytilkendelser i

perioden fra 2010 til 2012. Den primære årsag til tilkendelsen førtidspension registreres med brug af diagnose-

koder (ICD-10), og det er dermed muligt at opgøre de sygdomsspecifikke førtidspensioner direkte på baggrund af

registret. Der registreres yderligere et antal supplerende årsager til førtidspension, disse er ikke benyttet i nær-

værende rapport, idet det er et selvstændigt formål at kunne opdele sygdomsbyrden entydigt efter sygdomme.

Den 1. januar 2013 trådte en reform af førtidspensionsområdet i kraft. Reformens formål var blandt andet, at

personer under 40 år ikke skal førtidspensioneres (3). I 2013 sås således en halvering af antallet af nytilkendte

førtidspensioner fra året før (4). Den fulde effekt af førtidspensionsreformen kan dog endnu ikke vurderes, da de

nye regler har afledt en del forsinkelse i afgørelserne. Denne ændring i førtidspensionslovgivningen vil kunne

forventes at have en effekt på antallet af førtidspensioner, som især vil være betydende for de sygdomme, hvor

der ses en tidlig debut.

4.3.8

Sygedage

Til opgørelsen af sygedage benyttes Sygedagpengeregisteret (se kapitel 3) for årene 2010-2012. For de fem

sygdomme, der er opgjort på baggrund af data fra Den Nationale Sundhedsprofil fra 2010 (migræne, lænderyg-

Kapitel 4

Metode

smerter, nakkesmerter, artrose og osteoporose) er der kun anvendt data fra 2010. Fra registret opgøres antallet

af sygedage som differencen mellem dato for sygemelding og dato for sidste dagpengedag. Ligesom det er tilfæl-

det med primærsektoren, fremgår der ikke diagnoser i forbindelse med registreringen af sygedage i Sygedagpen-

geregisteret, og det er derfor ikke muligt at udtrække sygedage for en specifik sygdom direkte af registret. Ved

beregning af sygdomsspecifikt antal sygedage er der, som beskrevet i afsnit 4.3.1, benyttet to undergrupper af

befolkningen: En sygdomsgruppe og en kontrolgruppe, således at differencen mellem disse gruppers sygedage

udgør de sygdomsspecifikke sygedage. I beregningerne indgår kun den erhvervsaktive del af befolkningen mel-

lem 16 og 65 år, således at personer, der varigt har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet, ikke er en del af op-

gørelserne. Til at bestemme personernes beskæftigelsesstatus benyttes Indkomsstatistiktregistret. Idet opgørel-

serne laves med udgangspunkt i Sygedagpengeregisteret, har det kun været muligt at opgøre sygedage for de

sygemeldinger, der registreres i Sygedagpengeregisteret. For personer i arbejde er den første periode af en sy-

gemelding arbejdsgiverens ansvar, hvorefter der kan søges om refusion for sygedagpengene. Længden af perio-

den var i årene 2010 og 2011 på 21 dage, den 1. januar 2012 ændredes arbejdsgiverperioden til 30 dage. Syge-

meldinger med varighed kortere end 21/30 dage inkluderes ikke i Sygedagpengeregisteret, og kortsigtet sygefra-

vær er derfor ikke en del af opgørelserne for personer i arbejde. Sygefraværet for mindre alvorlige og typisk ikke-

kroniske sygdomme (for eksempel lettere rygsmerter og influenza) vil dermed forventes at være undervurderet i

opgørelserne af sygedage. Ligesom for besøg hos alment praktiserende læge vil der kunne forekomme et nega-

tivt antal sygedage af de samme årsager.

4.3.9

Samfundsøkonomi

En opgørelse af omkostningerne ved sygdom kaldes en cost-of-illness (COI)-analyse. En COI har til formål at

opgøre alle omkostninger, der kan forbindes med, at en person bliver syg. I COI-analyser opgøres der normalt tre

typer af omkostninger: 1) direkte omkostninger, 2) indirekte omkostninger, og 3) uhåndgribelige omkostninger. De

direkte omkostninger indeholder typisk omkostninger til behandling og pleje, transportudgifter eller andre udgifter,

der direkte kan kobles til den pågældende sygdom. Der måles kun omkostninger, hvor der ligger en egentlig pro-

duktion bag, og transfereringer, såsom overførsler og moms, medregnes ikke. De indirekte omkostninger er om-

kostninger, der ikke er direkte målbare, og som opgøres oftest som det tab i samfundsproduktionen, der finder

sted på grund af sygdom og dertilhørende fravær fra arbejdsmarkedet. De uhåndgribelige omkostninger dækker

over de menneskelige konsekvenser, såsom smerter eller bekymring for den syge eller deres pårørende (5).

Disse omkostninger er svære at måle og gøre op i monetære enheder og er derfor udeladt fra denne analyse.

Ved COI-analyser af sygdomme, som er dødelige, vil det tillige være relevant at beregne det fremtidige sparede

konsum ved tidlig død. Hvis en person dør af lungekræft i den erhvervsaktive alder, vil denne ikke bidrage med

produktion, men vil omvendt heller ikke have noget konsum

–

hverken privat eller offentligt. Opgørelsen af pro-

duktionstab skal derfor inkludere både den tabte produktion, men også den besparelse i konsum, der er ved tidlig

død (6).

4.3.9.1

Sundhedsøkonomi

De sundhedsøkonomiske konsekvenser er opgjort som de samlede omkostninger i både primærsektor og hospi-

talssektor, omkostninger til receptpligtig medicin samt omkostninger til hjemmehjælp/praktisk hjælp. Desuden

opgøres det sparede sundhedskonsum i forbindelse med tidlig død.

Omkostningerne til indlæggelser på somatiske afdelinger opgøres ved brug af DRG-takster fra Landspatient-

registerets afregningsdatasæt. Der fremgår diagnoser ved hver afregning, og det er derfor muligt direkte at op-

gøre forbruget diagnosespecifikt. Da et indlæggelsesforløb kan involvere forskellige afdelinger, er afregnings-

systemet konstrueret således, at kun den afdeling, der udfører behandlingen med den højeste afregningstakst i

indlæggelsesforløbet, afregnes. I beregningerne i denne rapport benyttes prisen for den samlede indlæggelse, og

DRG-taksten for de enkelte behandlinger under hver indlæggelse benyttes som vægt for omkostninger til be-

handling på de forskellige afdelinger. Omkostningerne til indlæggelser på psykiatriske afdelinger opgøres ved

brug af sengedagstaksten fra 2012 (3.374 kr. per dag) samt antallet af sengedage ved den enkelte indlæggelse.

Ved opgørelserne af omkostninger til ambulante hospitalsbesøg og skadestuebesøg benyttes DAGS-takster,

ligeledes fra Landspatientregisterets afregningsdatasæt. Der fremgår diagnoser ved hver afregning, og det er

derfor muligt direkte at opgøre forbruget diagnosespecifikt. Der sker ikke afregning af skadestuebesøg eller am-

bulante hospitalsbesøg, der ligger umiddelbart før en indlæggelse. Desuden afregnes der ikke for ambulante

Kapitel 4

Metode

hospitalsbesøg, der finder sted under en indlæggelse. Disse omkostninger vil dog tælle med under indlæggelsen.

DRG- og DAGS-takster er gennemsnitstakster, der ikke omfatter faste omkostninger til bygninger m.m., ved brug

af takster i beregningerne er de reelle omkostninger derfor undervurderet.

Ved beregning af omkostninger til ydelser i primærsektoren benyttes bruttohonoraret, som fremgår af Sygesik-

ringsregisteret. Der benyttes samme metode ved beregning af omkostninger i primærsektoren som ved opgørel-

ser af besøg i primærsektoren, idet der igen udvælges to undergrupper af befolkningen, hvis difference i omkost-

ninger udgør meromkostningen. Besøg hos alment praktiserende læge og øjenlæge er vederlagsfri, og derfor

betragtes bruttohonoraret som den rene merudgift for sygdommen. Fysioterapi, kiropraktik, fodterapi samt psykia-

ter- og psykologhjælp er ikke vederlagsfri, og derfor vægtes bruttohonoraret med tilskudsprocenten, således at

det ikke kun er den del af udgiften, sundhedsvæsenet afholder, der medregnes (tilskudsprocenten fremgår af

kapitel 3).

Opgørelser af meromkostninger i form af udgifter til receptpligtig medicin for de enkelte sygdomme baseres på

ekspeditionsprisen på lægemidler fra Lægemiddelstatistikregisteret. For hver sygdom udtrækkes de koder fra

ATC-systemet, som benyttes i forbindelse med behandlingen af den givne sygdom (se ATC-koderne i kapitel 4

under de enkelte sygdomme). Idet ATC-koderne sjældent er sygdomsspecifikke, benyttes igen metoden med

differencen i forbruget mellem gruppen af personer med en given sygdom og en kontrolgruppe, der ikke har den

pågældende sygdom, til opgørelse af meromkostninger ved forbrug af receptpligtig medicin. Der fratrækkes

moms i beregningerne. Da det udelukkende er lægemidler, der er indløst på recept, der er koblet til cpr-nummer,

er det ikke muligt at medregne ikke-receptpligtig medicin i opgørelserne.

Til opgørelser af omkostninger ved forbruget af hjemmehjælp/praktisk hjælp benyttes Ældredokumentationen,

hvor tidsforbruget af hjemmehjælp/praktisk hjælp er registeret. Tidsforbruget vægtes med en gennemsnitspris for

leveret personlig pleje og leveret praktisk hjælp fra Fritvalgsdatabasen (se kapitel 3). Da begrundelse for den

leverede hjælp ikke fremgår, benyttes også her metoden, der finder merforbruget af hjemmehjælp/praktisk hjælp i

gruppen med den specifikke sygdom sammenlignet med en gruppe uden sygdom, dog med samme køn, alder og

sygelighed.

Da Ældredokumentationen kun findes fra år 2011 og frem, er det i rapporten ikke muligt at opgøre omkostnin-

gerne til hjemmehjælp/praktisk hjælp for de fem sygdomme, der er opgjort på baggrund af data fra Den Nationale

Sundhedsprofil fra 2010 (migræne, lænderygsmerter, nakkesmerter, artrose og osteoporose).

Derudover opgøres det sparede forbrug til behandling og pleje på grund af tidlig død. Der tages udgangspunkt i

antallet af sygdomsspecifikke dødsfald, og det aldersspecifikke samlede forbrug i hospitalssektoren, primærsekto-

ren, til receptpligtig medicin samt omkostninger til hjemmehjælp/praktisk hjælp. Det aldersspecifikke forbrug væg-

tes med sandsynligheden for at være i live frem til alder 100 år for hver aldersgruppe. Derefter beregnes nutids-

værdien af det sparede sundhedskonsum ved brug af en diskonteringsfaktor på 4 %, som anvendes af Finansmi-

nisteriet (7). Formlen for beregning af sparet konsum ses nedenfor, og i figur 4.3.1 ses en illustration af de samle-

de omkostninger per personår til behandling og pleje fordelt efter køn og alder.

100

�� ℎ��

��

= ∑

��=��

��

(1 + ��)

��−��

= alder

= overlevelsessandsynlighed

= sundhedskonsum

= diskonteringsrate

Kapitel 4

Metode

Figur 4.3.1 Samlede omkostninger per personår til behandling og pleje fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for

2010-2012

Mænd

80.000

70.000

60.000

50.000

40.000

30.000

20.000

10.000

Kvinder

Alder

4.3.9.2

Produktionstab

Ved beregning af produktionstab betragtes mennesket som en produktionsfaktor, og et fravær fra arbejdsmarke-

det betragtes som et tab af potentiel produktion. I denne rapport benyttes humankapitaltilgangen, som er en me-

tode, der betragter tabt produktion fra den dag, personen påbegynder fraværet fra arbejdsmarkedet (på grund af

eksempelvis førtidspension), og frem til pensionsalderen (65 år i denne rapport). Ved beregning af det sygdoms-

specifikke produktionstab opgøres dermed den produktion, en person ville have kunnet bidrage med, hvis perso-

nen ikke havde haft eksempelvis lungekræft, som gør personen ikke-produktiv i en kortere eller længere periode

før alder 65 år. I denne rapport opgøres både kortsigtet produktionstab på grund af sygedage og langsigtet (va-

rigt) produktionstab, der tager udgangspunkt i personer, der varigt trækker sig ud af arbejdsmarkedet. Det lang-

sigtede produktionstab er opgjort for personer, der enten førtidspensioneres eller dør. Hele den fremtidige produk-

tion afskrives det år, personen trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Den 1. januar 2013 trådte en reform af

førtidspensionsområdet i kraft. Reformens formål var blandt andet, at personer under 40 år ikke skal førtidspensi-

oneres (3). I 2013 sås således en halvering af antallet af nytilkendte førtidspensioner fra året før (4). Den fulde

effekt af førtidspensionsreformen kan dog endnu ikke vurderes, da de nye regler har afledt en del forsinkelse i

afgørelserne. Hvis man fremover ikke benytter andre kilder end førtidspensioner, vil denne ændring i førtidspen-

sionslovgivningen kunne forventes at have en effekt på produktionstabets størrelse, især for de sygdomme, hvor

der ses en tidlig debut. Det vil sandsynligvis være nødvendigt at benytte andre datakilder til opgørelser af produk-

tionstab fremover.

Kapitel 4

Metode

Til produktionstabsberegningen betragtes den køns- og aldersspecifikke lønindkomst som den potentielle produk-

tion, en person vil kunne bidrage med, hvis personen var tilknyttet arbejdsmarkedet. Desuden vægtes det poten-

tielle tab af fremtidig produktion med sandsynligheden for at være i beskæftigelse i de forskellige køns- og alders-

grupper (beskæftigelsesfrekvensen), ligesom den køns- og aldersspecifikke overlevelsessandsynlighed også

benyttes i beregningen. Nutidsværdien af den fremtidige produktion tilbagediskonteres ved brug af en diskonte-

ringsfaktor på 4 %. Formlen for beregning af produktionstab ses nedenfor.

��

= ∑

��=��

��

(1 + ��)

��−��

= alder

= overlevelsessandsynlighed

= beskæftigelsesfrekvens

= indkomst

= diskonteringsrate

Beregningen af sparet konsum i denne rapport omfatter det gennemsnitlige privatforbrug såsom fødevarer, trans-

port og bolig, samt det gennemsnitlige individuelle offentlige forbrug, såsom fritid, kultur og social beskyttelse. Det

individuelle offentlige forbrug til uddannelse er ikke taget med i beregningerne af sparet konsum, da det ikke har

været muligt at beregne de individuelle offentlige udgifter på aldersgrupper. Forbrugsudgiften til uddannelse er

koncentreret blandt de yngste aldersgrupper og et gennemsnit genover aldersgrupper er ikke retvisende for be-

regningerne. I beregningerne af sparet konsum er sundhedskonsum ikke en del af beregningerne af det fremtidi-

ge sparede konsum, da sundhedskonsumet er lavet som beregning for sig selv.

I alt bruger den gennemsnitlige dansker 168.000 kr. årligt på privat og individuelt offentligt forbrug. Beløbet be-

tragtes som en årlig annuitet, som løber frem til personen er fyldt 100 år, det vil sige også efter den fastsatte pen-

sionsalder, der benyttes i rapporten. Dermed vil det fremtidige sparede konsum overstige produktionstabet i høje-

re grad, des tættere på alder 65 år personen dør, hvorimod en sygdom, man dør meget tidligt af, formodentlig vil

give et produktionstab grundet død, der overstiger det fremtidige sparede konsum. Sparet konsum er derfor vigtig

at holde op imod den tabte produktion for at få et retvisende billede af de samfundsmæssige omkostninger ved

tidlig tilbagetrækning og død. Det årlige konsum vægtes med sandsynligheden for at være i live frem til alder 100

år for hver aldersgruppe. Derefter beregnes nutidsværdien af det fremtidige sparede konsum ved brug af en dis-

konteringsfaktor på 4 %, som anvendes af Finansministeriet. Formlen for beregning af sparet konsum ses ne-

denfor, og i figur 4.3.2 ses en illustration af samlet produktion (lønindkomst vægtet med beskæftigelsesfrekvens)

for mænd og kvinder samt det gennemsnitlige årlige private og individuelle offentlige konsum per personår fordelt

efter alder.

100

��

= ∑

��=��

��

∗ 168.000

(1 + ��)

��−��

= alder

= overlevelsessandsynlighed

= diskonteringsrate

Kapitel 4

Metode

Figur 4.3.2 Samlet produktion (lønindkomst vægtet med beskæftigelsesfrekvens) for mænd og kvinder samt det gen-

nemsnitlige årlige private og individuelle offentlige konsum per personår fordelt efter alder. Årligt gennemsnit for 2010-

2012

Produktion, mænd

500.000

450.000

400.000

350.000

300.000

250.000

200.000

150.000

100.000

50.000

Produktion, kvinder

konsum

Alder

4.4

Social ulighed

Beregningerne af fordelingen af sygdomsbyrden i befolkningen inddelt efter social position benytter en opdeling af

befolkningen i tre uddannelsesgrupper efter højst fuldførte uddannelse:

Grundskole

Kort uddannelse:

Almen eller erhvervsgymnasial uddannelse, erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb

samt kort videregående uddannelse.

Mellemlang/lang uddannelse:

Mellemlang videregående uddannelse, bacheloruddannelse, lang vide-

regående uddannelse og forskeruddannelse.

For så vidt muligt kun at inkludere personer med afsluttet uddannelsesforløb er udelukkende befolkningen på 30

år eller derover medtaget i beregningerne. Uddannelsesregistret dækker i overvejende grad befolkningen indtil

alder 85 år, hvorfor rapportens beregninger af social ulighed inkluderer personer i aldersgruppen 30-84 år, der det

pågældende år har en oplyst fuldført uddannelse. Tabel 4.4.1 viser, hvorledes befolkningen fordeler sig efter køn,

alder og uddannelse.

Tabel 4.4.1 Den danske befolkning fordelt efter køn og uddannelse for personer i aldersgruppen 30-84 år. Årligt gen-

nemsnit for 2010-2012

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

Uoplyst

I alt

Mænd

408.979

834.036

334.372

122.993

1.700.380

Kvinder

483.139

694.910

453.143

115.762

1.746.954

Mænd

100

Kvinder

100

Kapitel 4

Metode

Et givent sygdomsbyrdemål er derefter opgjort separat for de tre uddannelsesgrupper opdelt efter køn og alders-

grupper. I rapporten er kun vist resultater for den samlede sygdomsbyrde opdelt efter uddannelse og ikke efter

alder. På baggrund af sygdomsbyrden i de enkelte køns- og aldersgrupper for gruppen af personer med mellem-

lang/lang uddannelse er den forventede sygdomsbyrde i de to øvrige uddannelsesgrupper beregnet. Differencen

mellem den observerede og den forventede sygdomsbyrde er således den ekstra sygdomsbyrde, der findes i

grupperne grundskoleuddannelse og kort uddannelse, i forhold til en situation, hvor alle uddannelsesgrupper

havde samme sygdomsmønster som gruppen med mellemlang/lang uddannelse. Der er desuden beregnet, hvor

stor en andel den ekstra sygdomsbyrde udgør af den samlede sygdomsbyrde, både i uddannelsesgrupperne og

for den samlede befolkning mellem 30 og 84 år med oplyst uddannelse.

Der er ikke lavet beregninger af ulighed i sygedage i denne rapport. Når vi betragter sygedagene, er der mange

forhold, der gør sig gældende for, om registreringen ender i Sygedagpengeregisteret og dermed i beregningerne

af sygedage i denne rapport. Man skal være en del af arbejdsstyrken for at komme med i beregningerne, og en-

ten arbejdsgiver eller arbejdstager skal have modtaget refusion for sygedagpenge. Det afhænger af branche og

konjunkturer, om personen er en del af arbejdsstyrken og dermed kommer med i Sygedagpengeregisteret. Social

ulighed i sygedage risikerer derfor at blive et udtryk for en ulighed, som ikke skyldes forskelle i sygeligheden, og

beregningen er af denne grund udeladt fra rapporten. Der er derudover ikke lavet ulighedsberegninger for andre

ydelser i primærsektoren (psykolog og psykiater, kiropraktor og fysioterapeut samt fodterapeut), da ydelserne ikke

er vederlagsfri. En eventuel social ulighed i antallet af kontakter til eksempelvis psykolog kan ikke forventes at

afspejle den korrekte sygelighed, da det må forventes, at højtuddannede har større økonomisk råderum og derfor

større sandsynlighed for at benytte ikke-vederlagsfri ydelser i primærsektoren. Yderligere er der ikke lavet opgø-

relser af social ulighed i sundhedsøkonomi og produktionstab, da disse opgørelser er direkte forlængelser af

opgørelserne for brug af hospitalsvæsen, primærsektor, sygedage og førtidspensioner, blot med en anden enhed

(kroner).

For nogle sygdomme er tabellerne for social ulighed udeladt på grund af meget få tilfælde og dertilhørende stor

usikkerhed i beregningerne.

Kapitel 4

Metode

4.5

Referencer

Charlson ME, Pompei P, Ales KL, MacKenzie CR. A new method of classifying prognostic comorbidity in

longitudinal studies: development and validation. J Chronic Dis. 1987;40(5):373-83.

Thygesen S, Christiansen C, Christensen S, Lash T, Sørensen H. The predictive value of ICD-10

diagnostic coding used to assess Charlson comorbidity index conditions in the population-based Danish

National Registry of Patients. BMC Med Res Methodol. 2011;11:83.

Beskæftigelsesministeriet. Kort overblik over førtidspensionsområdet efter reformen [04-05-2015].

www.bm.dk/da/Beskaeftigelsesomraadet/Flere%20i%20arbejde/Reform%20af%20foertidspension%20o

g%20fleksjob/Kort%20overblik%20fortidspensionsomraadet.aspx#.

Ankestyrelsen. Førtidspension: Årsstatistik 2013. København: 2014.

Drummond MF, Sculpher MJ, Torrance G, O'Brien B, Stoddart G. Methods for the Economic Evaluation

of Health Care Programmes. 3. udgave. New York: Oxford University Press; 2005.

Kruse M, Sørensen J, Gyrd-Hansen D. Future costs in cost-effectiveness analysis: An empirical

assessment. Eur J Health Econ. 2012;13(1):63-70.

Finansministeriet. Ny og lavere samfundsøkonomisk diskonteringsrente. 2013 [04-05-2015].

www.fm.dk/~/media/files/nyheder/pressemeddelelser/2013/05/faktaark_ny-og-lavere-

samfundsoekonomisk-diskonteringsrente.pdf.

Kapitel 5

Lungekræft

LUNGEKRÆFT



I Danmark er der årligt 4.500 nye tilfælde af lungekræft, og 5.600 personer lever med lungekræft, når

opgørelserne baseres på Cancerregistret.

Hvert år dør 3.700 personer på grund af lungekræft. Det svarer til 7 % af alle dødsfald.

Hvert år resulterer lungekræft i 22.000 tabte leveår.

Lungekræft er årsag til et tab i befolkningens middellevetid på 10 måneder for mænd og 11 måneder for

kvinder.

Der registreres årligt 6.700 indlæggelser med lungekræft som aktionsdiagnose.

Der registreres årligt 75.000 ambulante hospitalsbesøg med lungekræft som aktionsdiagnose.

Personer med lungekræft har årligt 69.000 flere besøg hos alment praktiserende læge end personer

uden lungekræft.

Lungekræft er årligt årsag til 130 nytilkendte førtidspensioner.

Erhvervsaktive personer med lungekræft har årligt 91.000 flere sygedage end erhvervsaktive personer

uden lungekræft.

Hvert år koster lungekræft 770 mio. kr. i behandling og pleje. Tidlig død på grund af lungekræft resulterer

i en årlig besparelse af fremtidige omkostninger til behandling og pleje på 1.770 mio. kr.

Hvert år koster lungekræft 1.910 mio. kr. på grund af tabt produktion.



5.1

Indledning

Lungekræft omfatter i denne rapport kræft i én eller begge lunger, kræft i luftrøret og kræft opstået i bronkier.

Lungekræft er en hyppig og alvorlig sygdom, som hyppigst opstår i luftvejene (bronkierne), der forgrener sig fra

luftrøret til begge lunger, men kan i nogle tilfælde opstå længere ude i lungerne (1). Lungekræft er en hurtig-

udviklende sygdom, der oftest først bliver opdaget i et stadie, hvor kræften er spredt, hvorfor det ikke er muligt at

operere (1). Chancen for helbredelse har derfor tidligere ikke været gode, men overlevelsen er i løbet af de sene-

ste år forbedret specielt på grund af udvikling i behandlingsformerne, som er kemoterapi og strålebehandling.

Således er 1-årsoverlevelsen i perioden 1999 til 2012 steget fra 33 % til 45 % blandt kvinder og fra 29 % til 32 %

blandt mænd. Ligeledes er 5-årsoverlevelsen øget i denne periode (2).

I 80-90 % af tilfældene er tobaksrygning årsag til udvikling af lungekræft og er således den klart mest belastende

risikofaktor. Herudover kan kræftfremkaldene stoffer i inde- og udemiljøet, såsom radon, asbest og luftforurening,

føre til lungekræft (1).

Kapitel 5

Lungekræft

5.2

Forekomst af lungekræft

I denne rapport er antallet af nye tilfælde (incidensen) opgjort som antallet af personer, der i løbet af et år er regi-

streret med lungekræft i Cancerregisteret, med mindre personen allerede var registreret i den forudgående 5-

årsperiode. Antallet af personer, der lever med lungekræft (prævalensen), er opgjort som antallet af personer

registreret i Cancerregisteret i en 5-årsperiode før det pågældende år.

Der er årligt 4.532 incidente tilfælde af lungekræft, svarende til en incidensrate på 106 per 100.000 mænd og 97

per 100.000 kvinder (tabel 5.2.1). Det højeste antal incidente tilfælde af lungekræft ses i aldersgruppen 65-74 år.

Tabel 5.2.1 Lungekræft. Incidens, rate per 100.000 og antal fordelt efter køn og alder. Årligt

gennemsnit for 2010-2012

Incidens

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Rate per 100.000

Mænd

Kvinder

∙

144

323

540

398

106

∙

144

270

369

167

Mænd

∙

125

507

869

657

139

2.321

Antal

Kvinder

∙

180

512

773

592

129

2.211

I alt

∙

305

1.019

1.642

1.249

268

4.532

I Danmark lever 2.673 mænd og 2.888 kvinder med lungekræft (tabel 5.2.2). Prævalensraten er højest i alders-

gruppen 75-84 år for både mænd (556 per 100.000) og kvinder (406 per 100.000), mens det højeste antal perso-

ner med lungekræft findes i aldersgruppen 65-74 år.

Tabel 5.2.2 Lungekræft. Prævalens, rate per 100.000 og antal fordelt efter køn og alder. Årligt

gennemsnit for 2010-2012

Prævalens

Rate per 100.000

Antal

Alder

Mænd

Kvinder

Mænd

Kvinder

I alt

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

∙

175

416

556

296

121

∙

213

392

406

114

126

∙

161

621

1.091

669

102

2.673

∙

248

763

1.101

649

2.888

∙

409

1.384

2.192

1.318

190

5.561

De højeste antal incidente tilfælde ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel

5.2.3). Hvis hele befolkningen havde samme sygdomsmønster for lungekræft som personer med mellemlang/lang

uddannelse, ville der årligt have været 913 og 850 færre incidente tilfælde af lungekræft blandt henholdsvis

mænd og kvinder, svarende til 44,1 % og 42,1 % af alle incidente tilfælde på grund af lungekræft blandt hen-

Kapitel 5

Lungekræft

holdsvis mænd og kvinder. Den sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af

ekstra incidente tilfælde falder med stigende uddannelsesniveau.

Tabel 5.2.3 Lungekræft. Incidente tilfælde og ekstra incidente tilfælde i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt

efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012

Ekstra incidente tilfælde

Incidente tilfælde

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

883

982

206

2.071

1.141

663

215

2.019

480

433

–

913

613

237

–

850

54,4

44,1

–

44,1

53,7

35,7

–

42,1

5.3

Lungekræft og dødelighed

Lungekræft er årligt årsag til 3.680 dødsfald, og to tredjedele ses i aldersgruppen 65-84 årige (tabel 5.3.1). Lun-

gekræft er årsag til 7,0 % af alle dødsfald, hvilket dækker over 7,4 % af alle dødsfald blandt mænd og 6,7 % af

alle dødsfald blandt kvinder. For kvinder i aldersgruppen 25-64 år udgør dødsfald af lungekræft en markant høje-

re andel af alle dødsfald sammenlignet med mænd.

Tabel 5.3.1 Lungekræft. Antal dødsfald og andelen af alle dødsfald fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for

2010-2012

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Mænd

∙

347

684

613

170

1.909

Antal dødsfald

Kvinder

∙

111

335

579

546

186

1.771

I alt

∙

192

682

1.263

1.159

356

3.680

Andel (%) af alle dødsfald

Mænd

Kvinder

I alt

∙

0,8

0,5

2,3

5,5

10,1

11,4

7,9

2,7

7,4

∙

0,0

1,1

4,7

11,8

15,1

13,7

7,3

1,6

6,7

∙

0,6

0,7

3,1

7,9

12,1

12,4

7,6

2,0

7,0

De højeste antal dødsfald ses blandt personer med grundskoleuddannelse og kort uddannelse (tabel 5.3.2). Hvis

hele befolkningen havde samme mønster for dødsfald på grund af lungekræft som personer med mellem-

lang/lang uddannelse, ville der årligt have været 1.456 færre dødsfald af lungekræft, svarende til 44,9 % og 45,7

% af alle dødsfald på grund af lungekræft blandt henholdsvis mænd og kvinder. Den sociale ulighed kendetegnes

ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra dødsfald falder med stigende uddannelsesniveau.

Kapitel 5

Lungekræft

Tabel 5.3.2 Lungekræft. Antal dødsfald og ekstra dødsfald i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og

uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012

Ekstra dødsfald

Dødsfald

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Uddannelsesniveau

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

Antal

Mænd Kvinder

740

774

158

1.672

927

476

143

1.546

Antal

Mænd Kvinder

399

351

–

750

525

181

–

706

Andel (%)

Mænd

Kvinder

54,0

45,0

–

44,9

57,0

38,0

–

45,7

Det estimeres, at middellevetiden i hele befolkningen er 10 måneder kortere for mænd og 11 måneder kortere for

kvinder på grund af lungekræftsdødsfald (tabel 5.3.3). Lungekræft er årligt årsag til i alt 21.667 tabte leveår indtil

alder 75 år i hele befolkningen, fordelt ligeligt mellem mænd og kvinder.

Tabel 5.3.3 Lungekræft. Hele befolkningens middellevetid og middellevetid uden lungekræft, hele befolkningens tab i

middellevetid samt antallet af tabte leveår indtil alder 75 år på grund af lungekræft fordelt efter køn. Årligt gennemsnit

for 2010-2012

Hele befolkningen

Mænd

Kvinder

I alt

77,7

81,7

Middellevetid (år)

Befolkningen uden

lungekræft

78,5

82,6

Tabte leveår

Tab

0,8

0,9

10.775

10.892

21.667

Tabte leveår ses overvejende blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel 5.3.4).

Hvis hele befolkningen havde samme mønster for dødelighed af lungekræft som personer med mellemlang/lang

uddannelse, ville der årligt have været 5.496 og 5.015 færre tabte leveår blandt henholdsvis mænd og kvinder,

svarende til 54,3 % og 48,0 % af alle tabte leveår på grund af lungekræft blandt henholdsvis mænd og kvinder.

Den sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra tabte leveår falder med

stigende uddannelsesniveau.

Tabel 5.3.4 Lungekræft. Tabte leveår indtil alder 75 år og ekstra tabte leveår i forhold til mellemlang/lang uddannelse

fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012

Ekstra tabte leveår

Tabte leveår

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

4.221

4.961

948

10.130

5.216

3.890

1.348

10.454

2.951

2.545

–

5.496

3.402

1.613

–

5.015

69,9

51,3

–

54,3

65,2

41,5

–

48,0

5.4

Lungekræft og indlæggelser

Der registreres årligt 6.668 indlæggelser med lungekræft som aktionsdiagnose, og antallet er stort set ens for

mænd og kvinder (tabel 5.4.1). Det højeste antal indlæggelser ses i aldersgruppen 65-74 år, både for mænd og

kvinder. Der er blandt kvinder flere indlæggelser indtil 65-årsalderen, hvorefter der er flere blandt mænd. Indlæg-

gelser på grund af lungekræft udgør 0,7 % af alle somatiske indlæggelser.

Kapitel 5

Lungekræft

Tabel 5.4.1 Lungekræft, somatiske indlæggelser. Antal indlæggelser og andelen af alle indlæggelser fordelt efter køn og

alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Antal indlæggelser

Mænd

Kvinder

I alt

∙

239

853

1.392

710

3.335

∙

329

951

1.242

642

3.333

∙

102

568

1.804

2.634

1.352

184

6.668

Andel (%) af alle indlæggelser

Mænd

Kvinder

I alt

∙

0,0

0,1

0,4

1,0

1,3

1,0

0,3

0,8

∙

0,0

0,1

0,5

1,3

1,4

0,8

0,2

0,7

∙

0,0

0,1

0,5

1,1

1,4

0,9

0,2

0,7

De højeste antal indlæggelser ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel 5.4.2).

Hvis hele befolkningen havde samme indlæggelsesmønster på grund af lungekræft som personer med mellem-

lang/lang uddannelse, ville der årligt have været 2.280 færre indlæggelser, svarende til omtrent en tredjedel af

alle somatiske indlæggelser på grund af lungekræft blandt henholdsvis mænd og kvinder. Den sociale ulighed

kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra indlæggelser falder med stigende uddannel-

sesniveau.

Tabel 5.4.2 Lungekræft, somatiske indlæggelser. Antal indlæggelser og ekstra indlæggelser i forhold til mellemlang/lang

uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for

2010-2012

Ekstra indlæggelser

Indlæggelser

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

1.216

1.488

353

3.057

1.709

1.048

394

3.151

582

557

–

1.139

847

294

–

1.141

47,9

37,4

–

37,3

49,6

28,1

–

36,2

5.5

Lungekræft og ambulante hospitalsbesøg

Der registreres årligt 75.153 ambulante hospitalsbesøg med lungekræft som aktionsdiagnose, og antallet er stort

set ens for mænd og kvinder (tabel 5.5.1). Det højeste antal ambulante hospitalsbesøg ses i aldersgruppen 65-74

år for begge køn. Der er flere ambulante hospitalsbesøg blandt kvinder indtil 65-årsalderen, hvorefter der er flere

blandt mænd. Ambulante hospitalsbesøg på grund af lungekræft udgør 0,9 % af alle somatiske ambulante hospi-

talsbesøg.

Kapitel 5

Lungekræft

Tabel 5.5.1 Lungekræft, somatiske ambulante hospitalsbesøg. Antal ambulante hospitalsbesøg og andelen af alle ambu-

lante hospitalsbesøg fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Antal ambulante besøg

Mænd

Kvinder

I alt

∙

399

2.683

10.097

16.180

7.568

892

37.875

∙

440

3.664

11.369

14.956

6.196

596

37.278

∙

839

6.347

21.466

31.136

13.764

1.488

75.153

Andel (%) af alle ambulante besøg

Mænd

Kvinder

I alt

∙

0,0

0,1

0,5

1,3

1,8

1,5

0,8

1,1

∙

0,0

0,1

0,5

1,3

1,7

1,2

0,3

0,8

∙

0,0

0,1

0,5

1,3

1,8

1,3

0,5

0,9

De højeste antal ambulante hospitalsbesøg ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannel-

se (tabel 5.5.2). Hvis hele befolkningen havde samme mønster for ambulante hospitalsbesøg på grund af lunge-

kræft som personer med mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 23.210 færre ambulante hospi-

talsbesøg, svarende til omtrent en tredjedel af alle somatiske ambulante hospitalsbesøg på grund af lungekræft

blandt henholdsvis mænd og kvinder. Den sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, således at

andelen af ekstra ambulante hospitalsbesøg falder med stigende uddannelsesniveau.

Tabel 5.5.2 Lungekræft, somatiske ambulante hospitalsbesøg. Antal ambulante hospitalsbesøg og ekstra ambulante

hospitalsbesøg i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit

blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012

Ambulante besøg

Ekstra ambulante besøg

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Uddannelsesniveau

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

Antal

Mænd Kvinder

13.133

17.169

4.419

34.721

17.891

12.980

4.611

35.482

Antal

Mænd Kvinder

5.180

5.515

–

10.695

8.291

4.224

–

12.515

Andel (%)

Mænd Kvinder

39,4

32,1

–

30,8

46,3

32,5

–

35,3

5.6

Lungekræft og primærsektor

For lungekræft er forbruget i primærsektoren opgjort ved besøg hos alment praktiserende læge baseret på Syge-

sikringsregisteret. Besøg hos alment praktiserende læge er opgjort som et merforbrug i gruppen af personer med

lungekræft sammenlignet med en gruppe af personer med samme køns- og aldersfordeling og ens sygelighed

fraset lungekræft.

Personer med lungekræft har årligt 68.575 flere besøg hos alment praktiserende læge end personer uden lunge-

kræft (tabel 5.6.1). Antallet af besøg er lidt højere for kvinder end for mænd, og de højeste antal besøg ses i al-

dersgruppen 65-74 år for både mænd og kvinder. De flere besøg hos alment praktiserende læge blandt personer

med lungekræft udgør 0,2 % af alle besøg hos alment praktiserende læge.

Kapitel 5

Lungekræft

Tabel 5.6.1 Lungekræft. Antal besøg hos alment praktiserende læge og andelen af alle besøg hos alment praktiserende

læge fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Mænd

∙

294

1.929

7.897

11.944

8.360

1.723

32.190

Antal besøg

Kvinder

∙

258

3.506

8.886

13.194

8.792

1.691

36.385

I alt

∙

552

5.435

16.783

25.138

17.152

3.414

68.575

Andel (%) af alle besøg

Mænd

Kvinder

I alt

∙

0,0

0,1

0,3

0,4

0,5

0,3

0,2

∙

0,0

0,1

0,3

0,4

0,1

0,2

∙

0,0

0,1

0,3

0,4

0,2

De højeste antal besøg ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel 5.6.2). Hvis

hele befolkningen havde samme besøgsmønster på grund af lungekræft som personer med mellemlang/lang

uddannelse, ville der årligt have været 12.636 og 11.631 færre besøg blandt henholdsvis mænd og kvinder, sva-

rende til 44,3 % og 35,7 % af alle besøg på grund af lungekræft blandt henholdsvis mænd og kvinder. Den socia-

le ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra besøg falder med stigende ud-

dannelsesniveau.

Tabel 5.6.2 Lungekræft. Antal besøg hos alment praktiserende læge og ekstra besøg i forhold til mellemlang/lang ud-

dannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-

2012

Ekstra besøg

Besøg

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Uddannelsesniveau

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

Antal

Mænd

Kvinder

11.743

13.885

2.872

28.500

18.248

10.581

3.713

32.542

Antal

Mænd Kvinder

6.332

6.304

–

12.636

8.497

3.134

–

11.631

Andel (%)

Mænd Kvinder

53,9

45,4

–

44,3

46,6

29,6

–

35,7

5.7

Lungekræft og førtidspensioner

Lungekræft er årligt årsag til 126 nytilkendte førtidspensioner, og størstedelen ses blandt kvinder (tabel 5.7.1). De

fleste nytilkendte førtidspensioner ses blandt de 45-64-årige. Lungekræft er årsag til 0,8 % af alle nytilkendelser

og 1,7 % af alle nytilkendelser blandt voksne i alderen 55-64 år.

Kapitel 5

Lungekræft

Tabel 5.7.1 Lungekræft. Antal nytilkendte førtidspensioner på grund af lungekræft og andelen af alle nytilkendte førtids-

pensioner fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

I alt

Antal førtidspensioner

Mænd Kvinder

I alt

126

Andel (%) af alle førtidspensioner

Mænd

Kvinder

I alt

0,0

0,1

0,8

1,5

0,7

0,0

0,2

0,9

1,8

0,8

0,0

0,1

0,2

0,9

1,7

0,8

De fleste nytilkendte førtidspensioner ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse

(tabel 5.7.2). Hvis hele befolkningen havde samme mønster for førtidspensionering på grund af lungekræft som

personer med mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 33 og 21 færre nytilkendte førtidspensioner

på grund af lungekræft blandt henholdsvis mænd kvinder, svarende til omtrent to tredjedele og en tredjedel af alle

nytilkendte førtidspensioner på grund af lungekræft blandt henholdsvis mænd og kvinder. Den sociale ulighed

blandt mænd kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra nytilkendte førtidspensioner

falder med stigende uddannelsesniveau. Blandt kvinder ses også social ulighed, men dog uden en nævneværdig

gradient, idet andelen af ekstra nytilkendte førtidspensioner i de to grupper med kortest uddannelse næsten er

ens.

Tabel 5.7.2 Lungekræft. Antal nytilkendte førtidspensioner og ekstra nytilkendte førtidspensioner i forhold til mellem-

lang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-64

år for 2010-2012

Ekstra førtidspensioner

Førtidspensioner

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

–

77,3

61,5

–

63,5

40,9

38,7

–

31,8

5.8

Lungekræft og sygedage

Sygedage er opgjort som fraværsdage for den erhvervsaktive del af befolkningen på baggrund af Sygedagpenge-

registeret. Antallet af sygedage på grund af lungekræft beregnes som et merforbrug af sygedage for gruppen af

personer med lungekræft sammenlignet med en gruppe af personer med samme køns- og aldersfordeling og ens

sygelighed fraset lungekræft.

Erhvervsaktive personer med lungekræft har årligt 91.162 flere sygedage end erhvervsaktive personer uden lun-

gekræft (tabel 5.8.1). Størstedelen af sygedagene ses blandt kvinder, og i aldersgruppen 55-64 år både blandt

mænd og blandt kvinder. Sygedagene blandt personer med lungekræft udgør 0,3 % af alle sygedage.

Kapitel 5

Lungekræft

Tabel 5.8.1 Lungekræft. Antal sygedage og andelen af alle sygedage fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for

2010-2012

Alder

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

I alt

Antal sygedage

Mænd

Kvinder

207

1.964

10.984

25.151

38.367

463

2.047

19.546

30.705

52.795

I alt

670

4.011

30.530

55.856

91.162

Andel (%) af alle sygedage

Mænd

Kvinder

I alt

0,0

0,1

0,3

1,0

0,3

0,0

0,4

1,1

0,3

0,0

0,1

0,4

1,0

0,3

5.9

Lungekræft og sundhedsøkonomi

Hvert år koster lungekræft 772,8 mio. kr. i behandling og pleje, og af tabel 5.9.1 fremgår det, hvordan omkostnin-

gerne fordeler sig på forskellige dele af sundhedsvæsenet og hjemmehjælp/praktisk hjælp. Omkostningerne er

størst i aldersgruppen 65-84 år. Indlæggelser på grund af lungekræft udgør 36 % af de samlede omkostninger

forbundet med behandling og pleje af lungekræft. Omkostninger til ambulante hospitalsbesøg er de største om-

kostninger, og disse udgør 62 % af de samlede omkostninger. Omkostninger til besøg hos alment praktiserende

læge og hjemmehjælp/praktisk hjælp udgør tilsammen kun 2 % de samlede omkostninger. Der er stort set ingen

omkostninger forbundet med skadestuebesøg eller brug af receptpligtig medicin.

Tidlig død på grund af lungekræft medfører en besparelse af fremtidige omkostninger til behandling og pleje på

1.772,5 mio. kr., hvilket betyder, at nettoomkostningerne forbundet med behandling og pleje af lungekræft er

-999,7 mio. kr. årligt (tabel 5.9.2). Der er negative nettoomkostninger i stort set alle aldersgrupper, men det er

især i aldersgruppen 65-84 år, at det sparede sundhedskonsum er højt.

Tabel 5.9.1 Lungekræft. Omkostninger til behandling og pleje fordelt efter køn, alder og omkostningstype. Årligt gen-

nemsnit for 2010-2012

Indlæggelser

Alder

Mænd

00-15

16-44

45-64

65-84

85-

I alt

Kvinder

00-15

16-44

45-64

65-84

85-

I alt

Total

∙

3,2

52,6

81,6

3,9

141,2

281,1

∙

3,5

97,6

132,0

3,4

236,6

475,6

∙

0,0

∙

0,0

1,0

1,9

0,2

3,1

5,9

∙

0,0

0,1

∙

0,1

1,5

7,3

0,5

9,5

10,2

∙

2,2

45,2

89,0

3,4

139,9

∙

2,9

81,7

149,6

4,8

239,0

∙

0,0

∙

0,0

0,8

1,8

0,2

2,8

∙

0,0

∙

0,0

0,3

0,1

0,7

Ambulante

besøg

Omkostninger (mio. 2012-kr.)

Skadestue-

Læge-

besøg

Medicin

Hjemme-

hjælp

Kapitel 5

Lungekræft

Tabel 5.9.2 Lungekræft. Omkostninger i alt, sparede fremtidige omkostninger og nettoomkostninger fordelt efter køn og

alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Omkostninger (mio. 2012-kr.)

Omkostninger i alt Sparede fremtidige omkostninger

Nettoomkostninger

Alder

grundet tidlig død

Mænd

00-15

16-44

45-64

65-84

85-

I alt

Kvinder

00-15

16-44

45-64

65-84

85-

I alt

Total

∙

5,1

128,0

240,8

8,5

382,4

∙

6,8

152,8

222,8

8,0

390,4

772,8

∙

5,7

219,0

593,1

48,5

866,3

∙

6,7

247,0

588,4

64,0

906,1

1.772,5

∙

-0,6

-90,9

-352,4

-40,1

-483,9

∙

0,1

-94,2

-365,6

-56,1

-515,7

-999,7

5.10

Lungekræft og produktionstab

Hvert år koster lungekræft 1.909,0 mio. kr. på grund af tabt produktion (tabel 5.10.1). Omkostningerne er størst

blandt mænd, og i den ældste aldersgruppe både blandt mænd og blandt kvinder. Lungekræft er årsag til produk-

tionstab på 34,1 mio. kr. på grund af sygedage og 307,2 mio. kr. på grund af førtidspensioner, mens død inden

alder 66 år på grund af lungekræft hvert år koster 1.567,7 mio. kr. på grund af tabt produktion. Størstedelen af det

samlede produktionstab på grund af lungekræft skyldes altså tidlig død.

Produktionstabet modsvares af en besparelse i fremtidigt konsum som følge af personernes tidlige død. Dette

omfatter det gennemsnitlige privatforbrug og individuelle offentlige forbrug. De årlige besparelser i det fremtidige

konsum er beregnet til 6.417,9 mio. kr.

Tabel 5.10.1 Lungekræft. Omkostninger ved tabt produktion fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

Mænd

16-44

45-65

I alt

Kvinder

16-44

45-65

I alt

Total

Sygedage

1,0

14,0

15,1

0,9

18,1

19,1

34,1

Omkostninger (mio. 2012-kr.)

Førtidspension

Tidlig død

20,6

137,8

158,4

17,2

131,6

148,8

307,2

91,4

758,5

849,9

68,3

649,5

717,8

1.567,7

I alt

113,0

910,4

1.023,4

86,4

799,2

885,6

1.909,0

Kapitel 5

Lungekræft

5.11

Kommentarer til resultater

Lungekræft er en af de mest udbredte kræftsygdomme i Danmark med omtrent 4.500 incidente tilfælde om året.

Den aldersstandardiserede incidensrate har været stigende siden 1940’erne blandt kvinder og faldende siden

midt 1980’erne blandt mænd

(2). Lungekræft har en relativ dårlig overlevelse, hvilket afspejles i de kun små for-

skelle mellem incidens og prævalens af lungekræft.

Lungekræft slår stærkt igennem på byrdemålene dødelighed og tabte leveår. Således er lungekræft årsag til et ud

af 14 dødsfald, og lungekræft er den sygdom, der er årsag til flest tabte leveår. Den markante sygdomsbyrde for

lungekræft i form af dødelighed og tabte leveår er langt hen ad vejen en afspejling af danskernes rygeadfærd i de

sidste mange årtier, idet rygning er den betydeligste risikofaktor for lungekræft og er årsag til omkring 85 % af alle

lungekræfttilfælde (3).

I Danmark var rygeprævalensen blandt både mænd og blandt kvinder fra 1970’erne og

frem til midt-1990’erne

den højeste sammenlignet med mænd og kvinder

i de øvrige nordiske lande. Prævalensen

faldt i denne periode, og faldet er fortsat frem til i dag. Således har prævalensen af lungekræft blandt danske

mænd siden midt-1990’erne

ligget på stort set samme niveau som blandt finske og norske mænd, mens

præva-

lensen blandt danske kvinder har ligget på samme niveau som blandt norske kvinder (4). De seneste årtiers fort-

sat faldende rygeprævalens i Danmark må formodes at påvirke sygdomsbyrden i en positiv retning på sigt, idet

helbredseffekten af rygning i form af død på grund af lungekræft først kommer til fuldt udtryk med en forsinkelse

på mellem 20 og 30 år (5).

Aldersstandardiserede dødelighedsrater for lungekræft viser, at dødeligheden i befolkningen har været stigende

blandt danske mænd fra 1950’erne og frem til

midt-1980’erne.

Herefter har dødeligheden været faldende. Døde-

ligheden af lungekræft blandt danske mænd er, og har været, markant højere end blandt mænd i de øvrige nor-

diske lande siden start-1990’erne.

Blandt danske kvinder har dødeligheden af lungekræft

været stigende fra

1950’erne og frem. Danske og islandske kvinder har siden midt-1960’erne haft en markant højere dødelighed af

lungekræft sammenlignet med kvinder i de øvrige nordiske lande (2). I det globale sygdomsbyrdestudie GBD

2010 præsenteres en aldersstandardiseret dødelighedsrate for lungekræft fra 2010 for Danmark på henholdsvis

45 og 29 per 100.000 for mænd og kvinder. Dødelighedsraten er væsentlig højere end i Norge og Sverige for

både mænd og kvinder, og for kvinder er raten den højeste blandt alle europiske lande (6).

Lungekræft er relativt mindre belastende sammenlignet med de øvrige sygdomme i denne rapport med hensyn til

indlæggelser, og der ses ingen skadestuebesøg på grund af lungekræft. Et dansk studie viser, at 98 % af de

personer, der døde af lungekræft i 2010, var indlagt mindst én gang i løbet af de sidste tre år før død, 40 % var

indlagt mere end fem gange (7). De forholdsvist få indlæggelser er altså ikke et udtryk for, at personer med lun-

gekræft ikke bliver indlagt, men derimod er det et udtryk for, at personer med lungekræft sjældent lever længe

med sygdommen.

Et dansk studie viser, at 95 % af de personer, der døde af lungekræft i 2010, havde kontakt med en praktiserende

læge i de sidste tre år før død. Mere end halvdelen havde syv eller flere kontakter i denne periode. Kontakterne

var hyppigere jo tættere på dødstidspunktet, der var tale om (7).

Lungekræft er årsag til knap 1 % af alle nytilkendte førtidspensioner. En norsk og en dansk undersøgelse, der ser

på risikoen for ikke at være i arbejde efter en kræftdiagnose, viser, at for patienter med lungekræft er risikoen

større end for patienter med andre kræftformer, sandsynligvis fordi lungekræft er en aggressiv kræftform (8, 9). I

det norske studie finder man desuden en sammenhæng mellem socioøkonomisk status og risikoen for ikke at

være i arbejde efter en kræftdiagnose. Denne sammenhæng findes ikke i det danske studie.

Hvert år koster lungekræft knap 770 mio. kr. i behandling og pleje, hvoraf ambulante hospitalsbesøg og indlæg-

gelser tilsammen udgør 99 % af omkostningerne til lungekræft. Tidlig død på grund af lungekræft medfører en

besparelse af fremtidige omkostninger til behandling og pleje på 1.770 mio. kr., hvilket betyder, at netto-

omkostningerne er negative. Lungekræft er dermed den sygdom med de største negative nettoomkostninger

forbundet med behandling og pleje.

Kapitel 5

Lungekræft

Produktionstab på grund af lungekræft koster hvert år 1.910 mio. kr., hvoraf produktionstab på grund af tidlig død

udgør 82 %. Produktionstabet overstiges af en besparelse i fremtidigt konsum som følge af personernes tidlige

død, som er beregnet til 6.420 mio. kr.

Overordnet ses ingen markante kønsforskelle i byrdemålene for lungekræft, dog er lungekræftdødeligheden høje-

re blandt kvinder i aldersgruppen 25-64 år sammenlignet med mænd i denne aldersgruppe. Social ulighed slår

voldsomt igennem på alle byrdemål for lungekræft. Konsekvensen af lungekræft er for alle byrdemål således

størst blandt personer med kortere uddannelse sammenlignet med personer med en længerevarende uddannel-

se.

Der ses markant social ulighed i alle byrdemålene for lungekræft. Den sociale ulighed kan langt hen ad vejen

forklares ved den sociale ulighed, der også ses for rygeadfærd (10). Også arbejdsbetinget eksponering for kræft-

fremkaldende stoffer kan have betydning for den sociale ulighed i antal incidente tilfælde af lungekræft (11). An-

dre medvirkende forklaringer kan være, at der er en sammenhæng mellem uddannelseslængde og sygdoms-

stadie ved diagnose, uddannelseslængde og antal dage fra en person henvises, til en diagnose stilles (12), samt

at ressourcesvage grupper (i form af lavt indkomstniveau) er mindre tilbøjelige til at blive opereret for lungekræft

end de mere ressourcestærke (13). Den sociale gradient, der ses i antal incidente tilfælde af lungekræft per år, er

i overensstemmelse med et tidligere dansk studie, der i tillæg finder en sammenhæng mellem uddannelseslæng-

de og nye lungekræfttilfælde, når der kontrolleres for indkomst (14).

5.12

Metode

I denne rapport er lungekræft defineret

ud fra koder fra den 10. version af WHO’s klassifikation af sygdomme

(ICD-10). Koderne fremgår af tabel 5.12.1.

Tabel 5.12.1 Diagnoseklassifikation af

lungekræft

Sygdom

Kræft i luftrør

Kræft i bronkie og lunge

ICD-10

C33

C34

Opgørelserne af incidens og prævalens af lungekræft er baseret på tilfælde identificeret i Cancerregisteret i 2005-

2012 (se kapitel 3 og kapitel 4 for yderligere forklaring).

Opgørelserne af dødsfald, tab i middellevetid og tabte leveår på grund af lungekræft er baseret på Dødsårsags-

registeret, og opgørelserne inkluderer alle dødsfald, hvor den tilgrundliggende dødsårsag er lungekræft.

Opgørelserne af indlæggelser og ambulante hospitalsbesøg på grund af lungekræft er baseret på Landspatient-

registerets somatiske del og er opgjort ved at udtrække alle kontakter med en aktionsdiagnose som angivet i tabel

5.12.1. Andelen af de samlede årlige indlæggelser og ambulante hospitalsbesøg er ligeledes beregnet. Der er

ingen skadestuebesøg forbundet med lungekræft, derfor er skadestuebesøgene ikke en del af sygdomsbyrde-

målene i dette kapitel.

Ved opgørelsen af besøg hos alment praktiserende læge på grund af lungekræft benyttes Sygesikringsregisteret,

hvor der ikke er knyttet en diagnose til den enkelte kontakt. Der er opgjort et merforbrug af besøg hos alment

praktiserende læge i gruppen af personer med lungekræft sammenlignet med en gruppe af personer, der ikke har

lungekræft, udvalgt således at køns- og aldersfordelingerne og øvrige sygelighed er ens i de to grupper (se kapi-

tel 3 og kapitel 4 for yderligere forklaring).

Til opgørelserne af fravær fra arbejdsmarkedet på grund af lungekræft anvendes sygedage og førtidspensioner.

Antallet af sygedage på grund af lungekræft opgøres ved hjælp af Sygedagpengeregisteret, der ikke angiver

årsagen til sygefraværet. Der er opgjort sygedage for personer med lungekræft i forhold til personer uden lunge-

Kapitel 5

Lungekræft

kræft. Der er kun talt sygedage for erhvervsaktive personer. Tildelingen af førtidspension på grund af lungekræft

er fundet i Ankestyrelsens førtidspensionsstatistik, idet den tilgrundliggende diagnose for tildelingen fremgår af

registret.

Ved opgørelserne af omkostninger til behandling i sundhedsvæsenet på grund af lungekræft benyttes Landspati-

entregisterets afregningsdata (DRG og DAGS) samt bruttohonorarer fra Sygesikringsregisteret. Desuden benyt-

tes registret over Ældredokumentation til opgørelse af omkostninger til pleje, hvoraf hjemmehjælp/praktisk hjælp

fremgår. Der er beregnet ekstra hjemmehjælp/praktisk hjælp for personer med lungekræft sammenlignet med

personer uden lungekræft. Ekstra medicinudgifter inden for ATC-gruppen L01 er opgjort på baggrund af Læge-

middelstatistikregisteret ved differencen i forbruget mellem gruppen af personer med lungekræft og en udvalgt

gruppe af personer uden lungekræft.

Omkostninger til tabt produktion på grund af arbejdsmarkedsfravær i form af sygedage, førtidspension og døds-

fald er beregnet med udgangspunkt i humankapitalmetoden og en 4 % diskonteringsrate. Der er benyttet køns-

og aldersspecifikke lønniveauer, beskæftigelsesfrekvenser og overlevelsesrater.

Kapitel 5

Lungekræft

5.13

Referencer

Schroeder TV, Schultze S, Hilsted J, Gøtzsche L. Basisbog i medicin og kirurgi. 5. udgave. København:

Munksgaard; 2013.

NORDCAN. 2014 [01-04-2015]. www-dep.iarc.fr/NORDCAN/DK/frame.asp.

Danaei G, Vander Hoorn S, Lopez AD, Murray CJ, Ezzati M. Causes of cancer in the world: comparative

risk assessment of nine behavioural and environmental risk factors. Lancet. 2005;366(9499):1784-93.

OECD Health Statistics. Non-Medical Determinants of Health. 2014 [25-02-2015]. www.oecd.org.

Lopez AD, Collishaw NE, Piha T. A descriptive model of the cigarette epidemic in developed countries.

Tob Control. 1994;3(3):242.

Institute for Health Metrics and Evaluation (IHME). GBD Cause Patterns. 2013 [08-01-2015].

vizhub.healthdata.org/gbd-cause-patterns/.

Husted MG, Kriegbaum M, Kirkegaard N, Lange P. The use of healthcare resources in the last 3 years of

life in patients with COPD and lung cancer in Denmark. A retrospective nationwide study. BMJ Support

Palliat Care. 2014.

Ross L, Petersen MA, Johnsen AT, Lundstrøm LH, Carlsen K, Grønvold M. Factors associated with

Danish cancer patients' return to work. A report from the population-based study 'The Cancer Patient's

World'. Cancer Epidemiol. 2012;36(2):222-9.

Torp S, Nielsen RA, Fossa SD, Gudbergsson SB, Dahl AA. Change in employment status of 5-year

cancer survivors. Eur J Public Health. 2013;23(1):116-22.

Huisman M, Kunst AE, Mackenbach JP. Educational inequalities in smoking among men and women

aged 16 years and older in 11 European countries. Tob Control. 2005;14(2):106-13.

Menvielle G, Boshuizen H, Kunst AE, Vineis P, Dalton SO, Bergmann MM, et al. Occupational

exposures contribute to educational inequalities in lung cancer incidence among men: Evidence from the

EPIC prospective cohort study. Int J Cancer. 2010;126(8):1928-35.

Dalton SO, Frederiksen BL, Jacobsen E, Steding-Jessen M, Østerlind K, Schuz J, et al. Socioeconomic

position, stage of lung cancer and time between referral and diagnosis in Denmark, 2001-2008. Br J

Cancer. 2011;105(7):1042-8.

Kærgaard Starr L, Osler M, Steding-Jessen M, Lidegaard Frederiksen B, Jakobsen E, Østerlind K, et al.

Socioeconomic position and surgery for early-stage non-small-cell lung cancer: A population-based

study in Denmark. Lung Cancer. 2013;79(3):262-9.

Dalton SO, Steding-Jessen M, Engholm G, Schuz J, Olsen JH. Social inequality and incidence of and

survival from lung cancer in a population-based study in Denmark, 1994-2003. Eur J Cancer.

2008;44(14):1989-95.

10.

11.

12.

13.

14.

Kapitel 6

Tyk- og endetarmskræft

TYK- OG ENDETARMSKRÆFT



I Danmark er der årligt 4.500 nye tilfælde af tyk- og endetarmskræft, og 13.000 personer lever med tyk-

og endetarmskræft, når opgørelserne baseres på Cancerregisteret.

Hvert år dør 1.900 personer på grund af tyk- og endetarmskræft. Det svarer til 4 % af alle dødsfald.

Hvert år resulterer tyk- og endetarmskræft i 4.900 og 4.000 tabte leveår for henholdsvis mænd og kvin-

der.

Tyk- og endetarmskræft er årsag til et tab i befolkningens middellevetid på fem måneder.

Der registreres årligt 8.300 indlæggelser med tyk- og endetarmskræft som aktionsdiagnose.

Der registreres årligt 75.000 ambulante hospitalsbesøg med tyk- og endetarmskræft som aktionsdiagno-

se.

Personer med tyk- og endetarmskræft har årligt 40.000 flere besøg hos alment praktiserende læge end

personer uden tyk- og endetarmskræft.

Tyk- og endetarmskræft er årligt årsag til 90 nytilkendte førtidspensioner.

Erhvervsaktive personer med tyk- og endetarmskræft har årligt 170.000 flere sygedage end erhvervsak-

tive personer uden tyk- og endetarmskræft.

Hvert år koster tyk- og endetarmskræft 1.120 mio. kr. i behandling og pleje. Tidlig død på grund af tyk-

og endetarmskræft resulterer i en årlig besparelse af fremtidige omkostninger til behandling og pleje på

870 mio. kr.

Hvert år koster tyk- og endetarmskræft 980 mio. kr. på grund af tabt produktion.



6.1

Indledning

Tyk- og endetarmskræft defineres i denne rapport som kræft, det vil sige som en ondartet svulst, i tyktarm, ende-

tarm, på overgangen mellem tyktarm og endetarm samt i endetarmsåbningen (analkræft). Tyk- og endetarms-

kræft er en af de hyppigste kræftsygdomme i Danmark, med en lille overvægt af mænd, der får kræft i endetar-

men, og en lille overvægt af kvinder, der får kræft i tyktarmen (1). Analkræft er en forholdsvis sjælden sygdom,

som oftest rammer kvinder (2). De hyppigste symptomer ved tyk- og endetarmskræft er ændringer i stabilt affø-

ringsmønster, blodig afføring samt følelsen af ikke at kunne tømme tarmen helt ved toiletbesøg. Analkræft har

stigende hyppighed blandt yngre, hvorimod tarmkræft (tyktarm og endetarm) er sjælden før 40 årsalderen (2, 3).

Modificerbare risikofaktorer for tyk- og endetarmskræft inkluderer moderat/højt indtag af alkohol, højt indtag af

rødt kød, rygning og overvægt. Fysisk aktivitet er fundet at være en beskyttende faktor (4). Desuden har personer

Kapitel 6

Tyk- og endetarmskræft

med diabetes (4, 5) og kroniske inflammatoriske tarmsygdomme, såsom Chrons sygdom, en øget risiko for udvik-

ling af tyk- og endetarmskræft (6, 7). Endelig spiller alder og arvelighed ind. Risikofaktorer for analkræft er ryg-

ning, analsex, HPV-infektion, HIV/AIDS-infektion og et svækket immunsystem (2).

6.2

Forekomst af tyk- og endetarmskræft

I denne rapport er antallet af nye tilfælde (incidensen) opgjort som antallet af personer, der i løbet af et år er regi-

streret med tyk- eller endetarmskræft i Cancerregisteret, med mindre personen allerede var registreret i den for-

udgående 5-årsperiode. Antallet af personer, der lever med tyk- eller endetarmskræft (prævalensen), er opgjort

som antallet af personer registreret i Cancerregisteret i en 5-årsperiode før det pågældende år.

Der er årligt 4.471 incidente tilfælde af tyk- og endetarmskræft, svarende til en incidensrate på 105 per 100.000

mænd og 95 per 100.000 kvinder (tabel 6.2.1). Det højeste antal incidente tilfælde ses i aldersgruppen 65-74 år.

Tabel 6.2.1 Tyk- og endetarmskræft. Incidens, rate per 100.000 og antal fordelt efter køn og alder.

Årligt gennemsnit for 2010-2012

Incidens

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Rate per 100.000

Mænd

Kvinder

∙

129

315

521

535

105

∙

111

220

392

390

Mænd

∙

159

451

841

627

185

2.312

Antal

Kvinder

∙

165

394

629

625

298

2.159

I alt

∙

324

845

1.470

1.252

483

4.471

I Danmark lever 13.456 personer med tyk- og endetarmskræft (tabel 6.2.2). Prævalensraten er højest i alders-

gruppen 75-84 år for både mænd (1.614 per 100.000) og kvinder (1.128 per 100.000), mens det højeste antal

personer med tyk- og endetarmskræft ses i aldersgruppen 65-74 år.

Kapitel 6

Tyk- og endetarmskræft

Tabel 6.2.2 Tyk- og endetarmskræft. Prævalens, rate per 100.000 og antal fordelt efter køn og

alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Prævalens

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Rate per 100.000

Mænd

Kvinder

∙

115

402

972

1.614

1.415

317

∙

120

347

696

1.128

1.102

282

Mænd

∙

118

453

1.428

2.549

1.944

488

7.010

Antal

Kvinder

∙

103

462

1.244

1.953

1.805

848

6.446

I alt

∙

221

915

2.672

4.502

3.749

1.336

13.456

De højeste antal incidente tilfælde ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel

6.2.3). Hvis hele befolkningen havde samme sygdomsmønster for tyk- og endetarmskræft som personer med

mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været henholdsvis 227 og 166 færre incidente tilfælde af tyk- og

endetarmskræft blandt mænd og kvinder, svarende til11,2 % og 9,3 % af alle incidente tilfælde på grund af tyk- og

endetarmskræft blandt henholdsvis mænd og kvinder. Der ses altså en lille social ulighed i incidente tilfælde for

tyk- og endetarmskræft, dog uden en gradient, idet andelen af ekstra incidente tilfælde i de to grupper med kor-

test uddannelse næsten er ens.

Tabel 6.2.3 Tyk- og endetarmskræft. Incidente tilfælde og ekstra incidente tilfælde i forhold til mellemlang/lang uddan-

nelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012

Ekstra incidente tilfælde

Incidente tilfælde

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

688

1.016

330

2.034

841

657

294

1.792

143

–

227

–

166

12,2

14,1

–

11,2

11,1

–

9,3

6.3

Tyk- og endetarmskræft og dødelighed

Tyk- og endetarmskræft er årligt årsag til 1.931 dødsfald (tabel 6.3.1). Lidt flere mænd end kvinder dør af tyk- og

endetarmskræft, og antallet af dødsfald på grund af tyk- og endetarmskræft stiger indtil 85-årsalderen. Tyk- og

endetarmskræft er årsag til 3,7 % af alle dødsfald.

Kapitel 6

Tyk- og endetarmskræft

Tabel 6.3.1 Tyk- og endetarmskræft. Antal dødsfald og andelen af alle dødsfald fordelt efter køn og alder. Årligt gen-

nemsnit for 2010-2012

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Antal dødsfald

Mænd

Kvinder

∙

153

312

322

157

991

∙

108

233

313

235

940

I alt

∙

261

545

635

392

1.931

Andel (%) af alle dødsfald

Mænd

Kvinder

I alt

∙

0,0

1,6

1,5

2,4

4,5

5,2

4,1

2,5

3,8

∙

0,0

2,3

3,6

4,2

4,9

5,5

4,2

2,1

3,5

∙

0,0

1,8

2,3

3,1

4,6

5,3

4,2

2,2

3,7

De højeste antal dødsfald ses blandt personer med grundskoleuddannelse og kort uddannelse (tabel 6.3.2). Hvis

hele befolkningen havde samme mønster for dødelighed af tyk- og endetarmskræft som personer med mellem-

lang/lang uddannelse, ville der årligt have været 196 færre dødsfald på grund af tyk- og endetarmskræft, svaren-

de til et ud af otte dødsfald på grund af tyk- og endetarmskræft. Der ses altså en lille social ulighed, men dog

uden en gradient, idet andelen af ekstra dødsfald i de to grupper med kortest uddannelse næsten er ens.

Tabel 6.3.2 Tyk- og endetarmskræft. Antal dødsfald og ekstra dødsfald i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt

efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012

Ekstra dødsfald

Dødsfald

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Uddannelsesniveau

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

Antal

Mænd Kvinder

295

390

121

806

366

227

686

Antal

Mænd Kvinder

–

105

–

Andel (%)

Mænd Kvinder

14,0

17,0

–

13,0

17,0

12,0

–

13,3

Tyk- og endetarmskræft er årsag til et tab i befolkningens middellevetid på fem måneder for både mænd og kvin-

der (tabel 6.3.3). Tyk- og endetarmskræft er årligt årsag til i alt 8.886 tabte leveår indtil alder 75 år i hele befolk-

ningen, med flest tabte leveår blandt mænd.

Tabel 6.3.3 Tyk- og endetarmskræft. Hele befolkningens middellevetid og middellevetid uden tyk- og endetarmskræft,

hele befolkningens tab i middellevetid samt antallet af tabte leveår indtil alder 75 år på grund af tyk- og endetarmskræft

fordelt efter køn. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Hele befolkningen

Mænd

Kvinder

I alt

77,7

81,7

Middellevetid (år)

Befolkningen uden

tyk- og endetarmskræft

78,1

82,1

Tabte leveår

Tab

0,4

4.903

3.983

8.886

Der ses flest tabte leveår blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel 6.3.4). Hvis

hele befolkningen havde samme mønster for dødelighed af tyk- og endetarmskræft som personer med mellem-

lang/lang uddannelse, ville der årligt have været 743 og 679 færre tabte leveår blandt henholdsvis mænd og

Kapitel 6

Tyk- og endetarmskræft

kvinder, svarende til omtrent hvert sjette tabte leveår på grund af tyk- og endetarmskræft. Den sociale ulighed

kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra tabte leveår falder med stigende uddannel-

sesniveau.

Tabel 6.3.4 Tyk- og endetarmskræft. Tabte leveår indtil alder 75 år og ekstra tabte leveår i forhold til mellemlang/lang

uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for

2010-2012

Ekstra tabte leveår

Tabte leveår

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

1.375

2.521

804

4.700

1.384

1.678

797

3.858

300

443

–

743

356

323

–

679

21,8

17,6

–

15,8

25,7

19,2

–

17,6

6.4

Tyk- og endetarmskræft og indlæggelser

Der registreres årligt 8.305 indlæggelser med tyk-og endetarmskræft som aktionsdiagnose, og det højeste antal

ses blandt mænd (tabel 6.4.1). En tredjedel af alle indlæggelserne på grund af tyk- og endetarmskræft ses i al-

dersgruppen 65-74 år. Indlæggelser på grund af tyk- og endetarmskræft udgør 0,9 % af alle somatiske indlæg-

gelser.

Tabel 6.4.1 Tyk- og endetarmskræft, somatiske indlæggelser. Antal indlæggelser og andelen af alle indlæggelser fordelt

efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Antal indlæggelser

Mænd

Kvinder

I alt

∙

382

998

1.653

971

238

4.365

∙

130

372

887

1.223

945

363

3.940

∙

214

754

1.885

2.876

1.916

601

8.305

Andel (%) af alle indlæggelser

Mænd

Kvinder

I alt

∙

0,0

0,1

0,2

0,6

1,2

1,6

1,3

0,8

1,0

∙

0,0

0,2

0,6

1,2

1,4

1,2

0,8

∙

0,0

0,1

0,2

0,6

1,2

1,5

1,3

0,8

0,9

De højeste antal indlæggelser ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel 6.4.2).

Hvis hele befolkningen havde samme indlæggelsesmønster for tyk- og endetarmskræft som personer med mel-

lemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 32 og 77 færre indlæggelser blandt henholdsvis mænd og

kvinder, svarende til 0,8 % og 2,2 % af alle somatiske indlæggelser på grund af tyk- og endetarmskræft blandt

henholdsvis mænd og kvinder. Der ses altså ingen nævneværdig social ulighed i indlæggelser på grund af tyk- og

endetarmskræft.

Kapitel 6

Tyk- og endetarmskræft

Tabel 6.4.2 Tyk - og endetarmskræft, somatiske indlæggelser. Antal indlæggelser og ekstra indlæggelser i forhold til

mellemlang/lang uddannelse fordelt på køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen

30-84 år for 2010-2012

Ekstra indlæggelser

Indlæggelser

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

1.212

2.014

722

3.948

1.493

1.286

649

3.428

-73

105

–

-6,0

5,2

–

0,8

2,2

3,4

–

2,2

6.5

Tyk- og endetarmskræft og ambulante hospitalsbesøg

Der registreres årligt 74.654 ambulante hospitalsbesøg med tyk-og endetarmskræft som aktionsdiagnose, og

højeste antal ses blandt mænd (tabel 6.5.1). De højeste antal ambulante hospitalsbesøg ses i aldersgruppen 55-

74 år, for begge køn. Ambulante hospitalsbesøg på grund af tyk- og endetarmskræft udgør 0,9 % af alle somati-

ske ambulante hospitalsbesøg, hvilket dækker over 1,1 % af alle somatiske ambulante hospitalsbesøg blandt

mænd og 0,7 % af alle somatiske ambulante hospitalsbesøg blandt kvinder.

Tabel 6.5.1 Tyk- og endetarmskræft, somatiske ambulante hospitalsbesøg. Antal ambulante hospitalsbesøg og andelen

af alle ambulante hospitalsbesøg fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Antal ambulante besøg

Mænd

Kvinder

I alt

∙

217

1.068

3.801

10.314

17.368

7.607

859

41.267

∙

118

1.047

3.907

9.269

11.572

6.301

1.108

33.387

∙

335

2.115

7.708

19.583

28.940

13.908

1.967

74.654

Andel (%) af alle ambulante besøg

Mænd

Kvinder

I alt

∙

0,0

0,1

0,3

0,7

1,3

1,9

1,5

0,8

1,1

∙

0,0

0,2

0,5

1,1

1,3

1,2

0,6

0,7

∙

0,0

0,2

0,6

1,2

1,6

1,3

0,7

0,9

De højeste antal ambulante hospitalsbesøg ses blandt personer med kort uddannelse (tabel 6.5.2). Hvis personer

med grundskoleuddannelse havde samme mønster for ambulante hospitalsbesøg som personer med mellem-

lang/lang uddannelse, ville der årligt have været 2.188 flere ambulante hospitalsbesøg. Hvis personer med kort

uddannelse havde samme mønster for ambulante hospitalsbesøg på grund af tyk- og endetarmskræft som per-

soner med mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 869 færre ambulante hospitalsbesøg. Der ses

en lille omvendt social ulighed blandt kvinder, dog uden en nævneværdig gradient, idet andelen af ekstra ambu-

lante hospitalsbesøg i de to grupper med længst uddannelse næsten er ens. Der ses ingen nævneværdig social

ulighed i ambulante hospitalsbesøg blandt mænd på grund af tyk- og endetarmskræft.

Kapitel 6

Tyk- og endetarmskræft

Tabel 6.5.2 Tyk- og endetarmskræft, somatiske ambulante hospitalsbesøg. Antal ambulante hospitalsbesøg og ekstra

ambulante hospitalsbesøg i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt på køn og uddannelsesniveau. Årligt gen-

nemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012

Ambulante besøg

Ekstra ambulante besøg

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

11.957

19.516

7.190

38.663

11.716

12.631

6.634

30.981

-736

569

–

-167

-1.452

300

–

-1.152

-6,2

2,9

–

-0,4

-12,4

2,4

–

-3,7

6.6

Tyk- og endetarmskræft og primærsektor

For tyk- og endetarmskræft er forbruget i primærsektoren opgjort ved besøg hos alment praktiserende læge base-

ret på Sygesikringsregisteret. Besøg hos alment praktiserende læge er opgjort som et merforbrug i gruppen af

personer med tyk- og endetarmskræft sammenlignet med en gruppe af personer med samme køns- og alders-

fordeling og ens sygelighed fraset tyk- og endetarmskræft.

Personer med tyk- og endetarmskræft har årligt 40.318 flere besøg hos alment praktiserende læge end personer

uden tyk- og endetarmskræft (tabel 6.6.1). Antallet af besøg er stort set ens for mænd og kvinder, og de højeste

antal besøg ses i aldersgruppen 55-84 år for mænd og 65-84 år for kvinder. De flere besøg hos alment praktise-

rende læge blandt personer med tyk- og endetarmskræft udgør 0,1 % af alle besøg hos alment praktiserende

læge.

Tabel 6.6.1 Tyk- og endetarmskræft. Antal besøg hos alment praktiserende læge og andelen af alle besøg hos alment

praktiserende læge fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Mænd

∙

166

591

2.242

4.804

6.714

4.039

1.655

20.223

Antal besøg

Kvinder

∙

142

647

1.856

3.216

5.097

5.751

3.317

20.095

I alt

∙

308

1.238

4.098

8.020

11.811

9.790

4.972

40.318

Andel (%) af alle besøg

Mænd

Kvinder

I alt

∙

0,0

0,1

0,2

0,3

0,2

0,3

0,2

∙

0,0

0,1

0,2

0,1

∙

0,0

0,1

0,2

0,3

0,1

De højeste antal besøg ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel 6.6.2). Hvis

hele befolkningen havde samme besøgsmønster på grund af tyk- og endetarmskræft som personer med mellem-

lang/lang uddannelse, ville der årligt have været 1.612 og 3.198 færre besøg blandt henholdsvis mænd og kvin-

der, svarende til 9,1 % og 19,9 % af alle besøg på grund af tyk- og endetarmskræft blandt henholdsvis mænd og

kvinder. Der ses altså en lille social ulighed, dog uden en gradient, idet andelen af ekstra besøg ikke falder med

stigende uddannelsesniveau.

Kapitel 6

Tyk- og endetarmskræft

Tabel 6.6.2 Tyk- og endetarmskræft. Antal besøg hos alment praktiserende læge og ekstra besøg i forhold til mellem-

lang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84

år for 2010-2012

Ekstra besøg

Besøg

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Uddannelsesniveau

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

Antal

Mænd

Kvinder

5.720

9.089

2.994

17.803

6.926

6.534

2.609

16.069

Antal

Mænd

Kvinder

409

1.203

–

1.612

1.554

1.644

–

3.198

Andel (%)

Mænd Kvinder

7,2

13,2

–

9,1

22,4

25,2

–

19,9

6.7

Tyk- og endetarmskræft og førtidspensioner

Tyk- og endetarmskræft er årligt årsag til 90 nytilkendte førtidspensioner, og antallet er stort set ens for mænd og

kvinder (tabel 6.7.1). Næsten alle nytilkendte førtidspensioner på grund af tyk- og endetarmskræft findes blandt

de 45-64-årige. Tyk- og endetarmskræft er årsag til 0,6 % af alle nytilkendelser og årsag til 1,3 % af alle nytilken-

delser blandt voksne i aldersgruppen 55-64 år.

Tabel 6.7.1 Tyk- og endetarmskræft. Antal nytilkendte førtidspensioner på grund af tyk- og endetarmskræft og andelen

af alle nytilkendte førtidspensioner fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

I alt

Antal førtidspensioner

Mænd

Kvinder

I alt

Andel (%) af alle førtidspensioner

Mænd

Kvinder

I alt

0,0

0,1

0,6

1,4

0,6

0,0

0,1

0,5

1,1

0,5

0,0

0,1

0,5

1,3

0,6

6.8

Tyk- og endetarmskræft og sygedage

Sygedage er opgjort som fraværsdage for den erhvervsaktive del af befolkningen på baggrund af Sygedagpenge-

registeret. Antallet af sygedage på grund af tyk- og endetarmskræft beregnes som et merforbrug af sygedage for

gruppen af personer med tyk- og endetarmskræft sammenlignet med en gruppe af personer med samme køns-

og aldersfordeling og ens sygelighed fraset tyk- og endetarmskræft.

Erhvervsaktive personer med tyk- og endetarmskræft har årligt 166.387 flere sygedage end erhvervsaktive perso-

ner uden tyk- og endetarmskræft (tabel 6.8.1). Antallet af sygedage er stort set ens blandt mænd og kvinder, og

flest sygedage ses i aldersgruppen 55-64 år både blandt mænd og kvinder. Sygedagene blandt personer med

tyk- og endetarmskræft udgør 0,6 % af alle sygedage.

Kapitel 6

Tyk- og endetarmskræft

Tabel 6.8.1 Tyk- og endetarmskræft. Antal sygedage og andelen af alle sygedage fordelt efter køn og alder. Årligt gen-

nemsnit for 2010-2012

Alder

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

I alt

Antal sygedage

Mænd

Kvinder

1.816

7.835

27.641

46.386

83.717

1.974

8.922

32.761

38.977

82.670

I alt

3.790

16.757

60.402

85.363

Andel (%) af alle sygedage

Mænd

Kvinder

I alt

0,0

0,1

0,3

0,8

1,8

0,7

0,0

0,1

0,2

0,7

1,4

0,5

0,0

0,1

0,2

0,7

1,6

0,6

166.387

6.9

Tyk- og endetarmskræft og sundhedsøkonomi

Hvert år koster kræft i tyk- og endetarm 1.118,8 mio. kr. i behandling og pleje, og af tabel 6.9.1 fremgår det, hvor-

dan omkostningerne fordeler sig på forskellige dele af sundhedsvæsenet og hjemmehjælp/praktisk hjælp. Om-

kostningerne er størst i aldersgruppen 65-84 år. Indlæggelser og ambulante hospitalsbesøg udgør stort set alle

omkostninger til behandling og pleje af tyk- og endetarmskræft. Omkostninger til besøg hos alment praktiserende

læge udgør kun 0,3 % af de samlede omkostninger. Der er et negativt forbrug af hjemmehjælp/praktisk hjælp i

gruppen med tyk- og endetarmskræft sammenlignet med gruppen uden tyk- og endetarmskræft. Der er ingen

omkostninger forbundet med skadestuebesøg eller brug af receptpligtig medicin.

Tidlig død på grund af kræft i tyk- og endetarm medfører besparelse af fremtidige omkostninger til behandling og

pleje på 873,4 mio. kr. årligt (tabel 6.9.2). Der er negative nettoomkostninger for mænd og kvinder på 85 år og

derover. De samlede nettoomkostninger forbundet med behandling og pleje af kræft i tyk- og endetarm er 245,4

mio. kr. årligt.

Tabel 6.9.1 Tyk- og endetarmskræft. Omkostninger til behandling og pleje fordelt efter køn, alder og omkostningstype.

Årligt gennemsnit for 2010-2012

Indlæggelser

Alder

Mænd

00-15

16-44

45-64

65-84

85-

I alt

Kvinder

00-15

16-44

45-64

65-84

85-

I alt

Total

∙

6,8

71,2

146,2

26,5

250,7

539,1

∙

9,9

103,3

134,5

4,7

252,4

582,1

∙

0,0

∙

0,1

0,5

1,1

0,3

1,9

3,9

∙

0,0

-0,1

0,0

∙

-0,1

-1,1

-2,4

2,4

-1,1

-6,1

∙

7,1

82,2

181,8

17,3

288,4

∙

10,3

119,0

195,8

4,6

329,7

∙

0,0

∙

0,1

0,6

1,1

0,2

2,0

∙

0,0

∙

0,0

0,1

-6,6

1,6

-4,9

Ambulante

besøg

Omkostninger (mio. 2012-kr.)

Skadestue-

Læge-

besøg

Medicin

Hjemme-

hjælp

Kapitel 6

Tyk- og endetarmskræft

Tabel 6.9.2 Tyk- og endetarmskræft. Omkostninger i alt, sparede fremtidige omkostninger og nettoomkostninger fordelt

efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Omkostninger (mio. 2012-kr.)

Omkostninger i alt Sparede fremtidige omkostninger

Nettoomkostninger

Alder

grundet tidlig død

Mænd

00-15

16-44

45-64

65-84

85-

I alt

Kvinder

00-15

16-44

45-64

65-84

85-

I alt

Total

∙

17,4

201,9

371,9

23,6

614,9

∙

16,7

173,8

279,4

34,0

503,8

1.118,8

∙

4,4

96,8

287,0

42,7

431,0

∙

5,6

81,6

279,4

75,8

442,4

873,4

∙

13,0

105,1

84,9

-19,1

184,0

∙

11,1

92,2

0,0

-41,8

61,5

245,4

6.10

Tyk- og endetarmskræft og produktionstab

Hvert år koster tyk- og endetarmskræft 981,6 mio. kr. på grund af tabt produktion (tabel 6.10.1). Omkostningerne

er størst blandt mænd, og størst i den ældste aldersgruppe, for både mænd og kvinder. Tyk- og endetarmskræft

er årsag til produktionstab på 64,4 mio. kr. på grund af sygedage og 225,0 mio. kr. på grund af førtidspensioner,

mens død inden alder 66 år på grund af tyk- og endetarmskræft hvert år koster 692,1 mio. kr. på grund af tabt

produktion. Det meste af det samlede produktionstab på grund af tyk- og endetarmskræft skyldes således tidlig

død.

Produktionstabet modsvares af en besparelse i fremtidigt konsum som følge af personernes tidlige død. Dette

omfatter det gennemsnitlige privatforbrug og individuelle offentlige forbrug. De årlige besparelser i det fremtidige

konsum er beregnet til 3.009,2 mio. kr.

Tabel 6.10.1 Tyk- og endetarmskræft. Omkostninger ved tabt produktion fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit

for 2010-2012

Alder

Mænd

16-44

45-65

I alt

Kvinder

16-44

45-65

I alt

Total

Sygedage

3,7

30,2

33,9

3,8

26,8

30,6

64,4

Omkostninger (mio. 2012-kr.)

Førtidspension

Tidlig død

16,5

116,4

132,9

16,2

75,9

92,1

225,0

74,1

335,3

409,4

61,6

221,1

282,7

692,1

I alt

94,3

481,9

576,2

81,6

323,9

405,4

981,6

Kapitel 6

Tyk- og endetarmskræft

6.11

Kommentarer til resultater

Tyk- og endetarmskræft er årsag til næsten 4 % af alle dødsfald i Danmark og bidrager med mange tabte leveår.

Endvidere er der relativt mange indlæggelser og ambulante hospitalsbesøg på grund af tyk- og endetarmskræft.

Incidensen af tyk- og endetarmskræft stiger med alderen, og personer under 45 år diagnosticeres sjældent med

sygdommen.

I nærværende rapport findes en årlig prævalens af tyk- og endetarmskræft på godt 13.000 og en incidens på knap

4.500 tilfælde. Antallet af prævalente og incidente tilfælde stiger indtil 75-årsalderen, hvorefter der ses et fald.

Prævalens- og incidensraten stiger ligeledes med alderen, men henholdsvis falder og stagnerer omkring de 85 år.

Antal incidente tilfælde af tyk- og endetarmskræft er steget i 10-årsperioden 2003 til 2012, mens dødeligheden i

samme periode stort set har været konstant (3). Detaljerede data om incidens og prævalens findes i den nordiske

database NORDCAN, som også benytter Cancerregisteret som datakilde.

I det globale sygdomsbyrdestudie GBD 2010 præsenteres en aldersstandardiseret dødelighedsrate for tyk- og

endetarmskræft fra 2010 for Danmark på 42 per 100.000 personer. Dødeligheden er væsentlig højere i Danmark

end i Norge, Sverige og Finland, og er for kvinder tilmed den højeste blandt de vestlige europæiske lande (8),

men en forskellig registreringspraksis kan spille ind her. Fra 2014 er iværksat et screeningsprogram for personer i

alderen 50-74 år, som har til formål at opdage tidlige stadier af tyk- og endetarmskræft for på den måde at opnå

bedre muligheder for helbredelse og nedsættelse af dødeligheden (9).

Der ses ingen skadestuebesøg på grund af tyk- og endetarmskræft, men derimod er tyk- og endetarmskræft en

betydelig årsag til indlæggelser og ambulante hospitalsbesøg. Som tilfældet også er for de øvrige kræft-

sygdomme medtaget i denne rapport, udgør besøg hos alment praktiserende læge en ganske lille del af det sam-

lede antal lægebesøg.

Byrdemålet sundhedsøkonomi er næsten udelukkende belastet af ambulante hospitalsbesøg og indlæggelser,

som hver udgør omtrent halvdelen af de samlede omkostninger til behandling og pleje af tyk- og endetarmskræft

på 1.120 mio. kr. De mange ambulante hospitalsbesøg afspejles også i sundhedsøkonomien, hvor omkost-

ningerne til besøgene er den næststørst. Omkostningerne er størst i aldersgruppen 65-84 år for både mænd og

kvinder. De samlede omkostninger modsvares af sparede fremtidige omkostninger grundet tidlig død på 870 mio.

kr.

I nærværende rapport findes tyk- og endetarmskræft til at være årsag til 0,6 % af alle nytilkendte førtidspensioner

i Danmark. Det forholdsvist lille antal førtidspensioner hænger sammen med den generelt høje alder ved diag-

nose. Et dansk studie, der undersøger risikoen for at blive førtidspensioneret efter diverse kræftdiagnoser, viser

en 1,7 og 1,8 gange forøget relativ risiko blandt henholdsvis mænd og kvinder for at blive førtidspensioneret som

følge af en tyk- og endetarmskræftdiagnose sammenlignet med en kræftfri kontrolgruppe. Tyk- og endetarms-

kræft kategoriseres dermed i en medium risikogruppe for førtidspension sammenlignet med andre kræftformer

(10). To danske studier finder endvidere, at socioøkonomiske faktorer, såsom uddannelse, er associeret med

førtidspensionering efter en tyk- og endetarmskræftdiagnose (11, 12). Kræft er ikke generelt en belastende årsag

til sygedage, og tyk- og endetarmskræft er årsag til 0,6 % af alle sygedage. På grund af generel tilbagetrækning

fra arbejdsmarkedet i form af sygedage, førtidspension og død medfører tyk- og endetarmskræft et produktions-

tab på 980 mio. kr. og ligger dermed relativt lavt placeret i sammenligning med de øvrige sygdomme. Dette kan

delvist forklares ved den forholdsvis høje alder ved diagnose. Produktionstabet overstiges af en besparelse i

fremtidigt konsum som følge af personernes tidlige død på 3.010 mio. kr.

Det ses overordnet, at forekomsten af tyk- og endetarmskræft er en anelse højere blandt mænd end blandt kvin-

der. Der ses endvidere flere tabte leveår, flere ambulante hospitalsbesøg samt højere produktionstabs- og sund-

hedsøkonomiske omkostninger blandt mænd. Der er ingen betydelig kønsforskel for de øvrige sygdomsbyrdemål.

For de fleste byrdemål ses kun en mindre social ulighed. Der ses desuden en lille social ulighed i dødelighed og

besøg hos alment praktiserende læge på grund af tyk- og endetarmskræft. Et tidligere dansk studie finder, at der

er socioøkonomisk ulighed i risikoen for at blive diagnosticeret med fjernmetastaser af endetarmskræft, men ikke

Kapitel 6

Tyk- og endetarmskræft

tyktarmskræft (13). Et andet dansk studie finder, at både kort- og langsigtet overlevelse efter tyk- og endetarms-

kræft falder med faldende uddannelsesniveau (14).

6.12

Metode

I denne rapport er tyk- og endetarmskræft defineret

ud fra koder fra den 10. version af WHO’s klassifikation af

sygdomme (ICD-10). Koderne fremgår af tabel 6.12.1.

Tabel 6.12.1 Diagnoseklassifikation af tyk- og endetarmskræft

Sygdom

Kræft i tyktarm

Kræft på overgangen mellem tyktarm og endetarm

Kræft i endetarmen

Kræft i endetarmsåbningen

ICD-10

C18

C19

C20

C21

Opgørelserne af incidens og prævalens af tyk- og endetarmskræft er baseret på tilfælde identificeret i Cancer-

registeret i 2005-2012 (se kapitel 3 og kapitel 4 for yderligere forklaring).

Opgørelserne af dødsfald, tab i middellevetid og tabte leveår på grund af tyk- og endetarmskræft er baseret på

Dødsårsagsregisteret, og opgørelserne inkluderer alle dødsfald, hvor den tilgrundliggende dødsårsag er tyk- og

endetarmskræft.

Opgørelserne af indlæggelser og ambulante hospitalsbesøg på grund af tyk- og endetarmskræft er baseret på

Landspatientregisterets somatiske del og er opgjort ved at udtrække alle kontakter med en aktionsdiagnose som

angivet i tabel 6.12.1. Andelen af de samlede årlige indlæggelser og ambulante hospitalsbesøg er ligeledes be-

regnet. Der er ingen skadestuebesøg forbundet med tyk- og endetarmskræft, derfor er skadestuebesøgene ikke

en del af sygdomsbyrdemålene i dette kapitel.

Ved opgørelsen af besøg hos alment praktiserende læge på grund af tyk- og endetarmskræft benyttes Syge-

sikringsregisteret, hvor der ikke er knyttet diagnoser til den enkelte kontakt. Der er opgjort et merforbrug af besøg

hos alment praktiserende læge i gruppen af personer med tyk- og endetarmskræft sammenlignet med en gruppe

af personer, der ikke har tyk- og endetarmskræft, udvalgt således at køns- og aldersfordelingerne og øvrige syge-

lighed er ens i de to grupper (se kapitel 3 og kapitel 4 for yderligere forklaring).

Til opgørelserne af fravær fra arbejdsmarkedet på grund af tyk- og endetarmskræft anvendes sygedage og før-

tidspensioner. Antallet af sygedage på grund af tyk- og endetarmskræft opgøres ved hjælp af Sygedagpenge-

registeret, der ikke angiver årsagen til sygefraværet. Der er opgjort sygedage for personer med tyk- og ende-

tarmskræft sammenlignet med personer uden tyk- og endetarmskræft. Der er kun talt sygedage for erhvervsakti-

ve personer. Tildelingen af førtidspension på grund af tyk- og endetarmskræft er fundet i Ankestyrelsens førtids-

pensionsstatistik, idet den tilgrundliggende diagnose for tildelingen fremgår af registret. Det har ikke været muligt

at opgøre social ulighed i førtidspension for tyk- og endetarmskræft, da antallet af nytilkendelser er for lavt.

Ved opgørelserne af omkostninger til behandling i sundhedsvæsenet på grund af tyk- og endetarmskræft benyt-

tes Landspatientregisterets afregningsdata (DRG og DAGS) samt bruttohonorarer fra Sygesikringsregisteret.

Desuden benyttes registret over Ældredokumentation til opgørelse af omkostninger til pleje, hvoraf hjemme-

hjælp/praktisk hjælp fremgår. Der er beregnet ekstra hjemmehjælp/praktisk hjælp for personer med tyk- og ende-

tarmskræft sammenlignet med personer uden tyk- og endetarmskræft. Ekstra medicinudgifter inden for ATC-

grupperne: L01 og S01 er opgjort på baggrund af Lægemiddelstatistikregisteret ved differencen i forbruget mel-

lem gruppen af personer med tyk- og endetarmskræft og en udvalgt gruppe af personer uden tyk- og endetarms-

kræft.

Kapitel 6

Tyk- og endetarmskræft

Omkostninger til tabt produktion på grund af arbejdsmarkedsfravær i form af sygedage, førtidspension og døds-

fald er beregnet med udgangspunkt i humankapitalmetoden og en 4 % diskonteringsrate. Der er benyttet køns-

og aldersspecifikke lønniveauer, beskæftigelsesfrekvenser og overlevelsesrater.

Kapitel 6

Tyk- og endetarmskræft

6.13

Referencer

Schroeder TV, Schultze S, Hilsted J, Gøtzsche L. Basisbog i medicin og kirurgi. 5. udgave. København:

Munksgaard; 2013.

Sundhedsstyrelsen. Pakkeforløb for analkræft. København: 2013.

NORDCAN. 2014 [01-04-2015]. www-dep.iarc.fr/NORDCAN/DK/frame.asp.

Huxley RR, Ansary-Moghaddam A, Clifton P, Czernichow S, Parr CL, Woodward M. The impact of

dietary and lifestyle risk factors on risk of colorectal cancer: a quantitative overview of the

epidemiological evidence. Int J Cancer. 2009;125(1):171-80.

Yuhara H, Steinmaus C, Cohen SE, Corley DA, Tei Y, Buffler PA. Is diabetes mellitus an independent

risk factor for colon cancer and rectal cancer? Am J Gastroenterol. 2011;106(11):1911-21; quiz 22.

Jess T, Horvath-Puho E, Fallingborg J, Rasmussen HH, Jacobsen BA. Cancer risk in inflammatory

bowel disease according to patient phenotype and treatment: a Danish population-based cohort study.

Am J Gastroenterol. 2013;108(12):1869-76.

Bernstein CN, Blanchard JF, Kliewer E, Wajda A. Cancer risk in patients with inflammatory bowel

disease: a population-based study. Cancer. 2001;91(4):854-62.

Institute for Health Metrics and Evaluation (IHME). GBD Cause Patterns. 2013 [08-01-2015].

vizhub.healthdata.org/gbd-cause-patterns/.

Sundhedsstyrelsen, Komiteen for Sundhedsoplysning. Screening for tyk- og endetarmskræft.

København: 2014.

Carlsen K, Oksbjerg Dalton S, Frederiksen K, Diderichsen F, Johansen C. Cancer and the risk for taking

early retirement pension: a Danish cohort study. Scand J Public Health. 2008;36(2):117-25.

Carlsen K, Harling H, Pedersen J, Christensen K, Osler M. The transition between work, sickness

absence and pension in a cohort of Danish colorectal cancer survivors. BMJ Open. 2013;3(2).

Heinesen E, Kolodziejczyk C. Effects of breast and colorectal cancer on labour market outcomes-

Average effects and educational gradients. J Health Econ. 2013;32(6):1028-42.

Frederiksen B, Osler M, Harling H, Jørgensen T. Social inequalities in stage at diagnosis of rectal but not

in colonic cancer: A nationwide study. Br J Cancer. 2008;98(3):668-73.

Egeberg R, Halkjær J, Rottmann N, Hansen L, Holten I. Social inequality and incidence of and survival

from cancers of the colon and rectum in a population-based study in Denmark, 1994-2003. Eur J

Cancer. 2008;44(14):1978-88.

10.

11.

12.

13.

14.

100

Kapitel 7

Brystkræft

BRYSTKRÆFT



I Danmark er der årligt 4.800 nye tilfælde af brystkræft hos kvinder og 21.000 kvinder lever med bryst-

kræft, når opgørelserne baseres på Cancerregisteret.

Hvert år dør 1.200 kvinder på grund af brystkræft. Det svarer til 4 % af alle dødsfald blandt kvinder.

Hvert år resulterer brystkræft i 8.800 tabte leveår for kvinder.

Brystkræft er årsag til et tab i middellevetid på syv måneder for kvinder.

Der registreres årligt 8.500 indlæggelser blandt kvinder med brystkræft som aktionsdiagnose. Det svarer

til 2 % af alle somatiske indlæggelser blandt kvinder.

Der registreres årligt 260.000 ambulante hospitalsbesøg blandt kvinder med brystkræft som aktionsdiag-

nose. Det svarer til 5 % af alle somatiske ambulante hospitalsbesøg blandt kvinder.

Kvinder med brystkræft har årligt 33.000 flere besøg hos alment praktiserende læge end kvinder uden

brystkræft.

Brystkræft er årligt årsag til 150 nytilkendte førtidspensioner blandt kvinder. Det svarer til 2 % af alle

nytilkendelser blandt kvinder.

Erhvervsaktive kvinder med brystkræft har årligt 450.000 flere sygedage end erhvervsaktive kvinder

uden brystkræft. Det svarer til 3 % af alle sygedage blandt kvinder.

Hvert år koster brystkræft 1.590 mio. kr. i behandling og pleje. Tidlig død på grund af brystkræft resulte-

rer i en årlig besparelse af fremtidige omkostninger til behandling og pleje på 560 mio. kr.

Hvert år koster brystkræft 1.350 mio. kr. på grund af tabt produktion.



7.1

Indledning

Brystkræft er den hyppigste kræftsygdom blandt kvinder i Danmark (1), men også globalt i både udviklings-

landene og Vesten (2). Brystkræft rammer kun meget sjældent mænd (20-40 tilfælde i de senere år i Danmark)

(3), og der er derfor udelukkende medtaget brystkræft hos kvinder i denne rapport. Der er tale om brystkræft, når

der findes en ondartet svulst i og eventuelt omkring brystet. Andre symptomer kan desuden være ændringer i

bryst eller brystvorte og forstørrede lymfeknuder i armhulen (1).

Både arvelige forhold, miljø og livsstil kan påvirke udviklingen af brystkræft. Blandt andet er alkohol, overvægt,

fysisk inaktivitet, arvelighed, kvindelige kønshormoner (især østrogen), tidlig pubertet, høj alder ved første fødsel

samt sen alder ved menopause associeret med brystkræft (1, 4-6).

101

Kapitel 7

Brystkræft

7.2

Forekomst af brystkræft

I denne rapport er antallet af nye tilfælde (incidensen) opgjort som antallet af kvinder, der i løbet af et år er regi-

streret med brystkræft i Cancerregisteret, med mindre personen allerede var registreret i den forudgående 5-

årsperiode. Antallet af kvinder, der lever med brystkræft (prævalensen), er opgjort som antallet af kvinder registre-

ret i Cancerregisteret i en 5-årsperiode før det pågældende år.

Der er årligt 4.773 incidente tilfælde af brystkræft, svarende til en incidensrate på 212 per 100.000 (tabel 7.2.1).

De højeste antal incidente tilfælde ses i aldersgruppen 55-74 år

Tabel 7.2.1 Brystkræft. Incidens, rate per 100.000 kvinder og antal fordelt efter

alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Incidens

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Rate per 100.000

∙

232

363

441

423

383

212

Antal

∙

335

894

1.270

1.241

670

292

4.773

I Danmark lever 21.122 kvinder med brystkræft (tabel 7.2.2). Prævalensraten er højest i aldersgruppen 65-74 år

(2.198 per 100.000), hvor det højeste antal med brystkræft også findes.

Tabel 7.2.2 Brystkræft. Prævalens, rate per 100.000 kvinder og antal fordelt efter

alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Prævalens

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Rate per 100.000

∙

293

913

1.708

2.198

1.742

1.595

925

Antal

∙

151

1.148

3.516

6.119

6.167

2.789

1.228

21.122

De højeste antal incidente tilfælde ses blandt kvinder med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel

7.2.3). Hvis hele befolkningens kvinder havde samme sygdomsmønster for brystkræft som kvinder med mellem-

lang/lang uddannelse, ville der årligt have været 386 flere incidente tilfælde af brystkræft, svarende til 9,1 % af

alle incidente tilfælde på grund af brystkræft blandt kvinder. Den sociale ulighed er altså omvendt og kendetegnes

ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra incidente tilfælde øges med stigende uddannelsesniveau.

102

Kapitel 7

Brystkræft

Tabel 7.2.3 Brystkræft. Incidente tilfælde og ekstra incidente tilfælde i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt

efter uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt kvinder i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012

Ekstra incidente tilfælde

Incidente tilfælde

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Uddannelsesniveau

Antal

Andel (%)

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

1.476

1.739

1.035

4.250

-288

-98

–

-386

-19,5

-5,6

–

-9,1

7.3

Brystkræft og dødelighed

Brystkræft er årligt årsag til 1.182 dødsfald (tabel 7.3.1). Der ses flest dødsfald i alderen 55 år og derover. Et ud

af ni dødsfald blandt kvinder i alderen 35-54 år skyldes brystkræft.

Tabel 7.3.1 Brystkræft. Antal dødsfald og andelen af alle dødsfald blandt kvinder

fordelt efter alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Antal

∙

111

219

294

287

232

1.182

Dødsfald

Andel (%) af alle dødsfald

∙

0,0

8,0

11,6

11,8

9,9

7,0

3,8

2,0

4,4

De højeste antal dødsfald ses blandt kvinder med grundskoleuddannelse og kort uddannelse (tabel 7.3.2). Hvis

hele befolkningens kvinder havde samme mønster for dødelighed af brystkræft som kvinder med mellemlang/lang

uddannelse, ville der årligt have været 38 færre dødsfald af brystkræft, svarende til 4,1 % af alle dødsfald på

grund af brystkræft blandt kvinder. Der ses altså ingen nævneværdig social ulighed i dødsfald på grund af bryst-

kræft.

Tabel 7.3.2 Brystkræft. Antal dødsfald og ekstra dødsfald i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt efter uddan-

nelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt kvinder i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012

Ekstra dødsfald

Dødsfald

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Uddannelsesniveau

Antal

Andel (%)

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

409

347

166

922

–

3,0

7,0

–

4,1

Brystkræft er årsag til et tab i danske kvinders middellevetid på syv måneder (tabel 7.3.3). Brystkræft er årligt

årsag til i alt 8.815 tabte leveår indtil alder 75 år.

103

Kapitel 7

Brystkræft

Tabel 7.3.3 Brystkræft. Kvinders middellevetid og middellevetid uden brystkræft, kvinders tab i middellevetid samt

antallet af tabte leveår indtil alder 75 år på grund af brystkræft. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Kvinder

81,7

Middellevetid (år)

Kvinder uden brystkræft

82,3

Tabte leveår

Tab

0,6

8.815

De fleste tabte leveår ses blandt kvinder med kort uddannelse (tabel 7.3.4). Hvis hele befolkningens kvinder hav-

de samme mønster for dødelighed af brystkræft som kvinder med mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt

have været 607 færre tabte leveår blandt kvinder, svarende til 7,2 % af alle tabte leveår på grund af brystkræft

blandt kvinder. Der ses altså en lille social ulighed i tabte leveår på grund af brystkræft. Den sociale ulighed er

kendetegnet ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra tabte leveår falder med stigende uddannel-

sesniveau.

Tabel 7.3.4 Brystkræft. Tabte leveår indtil alder 75 år og ekstra tabte leveår i forhold til mellemlang/lang uddannelse

fordelt efter uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt kvinder i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012

Ekstra tabte leveår

Tabte leveår

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Uddannelsesniveau

Antal

Andel (%)

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

2.630

3.664

2.161

8.455

374

233

–

607

14,2

6,4

–

7,2

7.4

Brystkræft og indlæggelser

Der registreres årligt 8.514 indlæggelser blandt kvinder med brystkræft som aktionsdiagnose, hvoraf tre ud af fire

indlæggelser ses i aldersgruppen 45-74 år (tabel 7.4.1). Brystkræft er årsag til 1,8 % af alle somatiske indlæggel-

ser blandt kvinder.

Tabel 7.4.1 Brystkræft, somatiske indlæggelser. Antal indlæggelser og andelen af alle

indlæggelser blandt kvinder fordelt efter alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Antal

∙

140

701

1.768

2.540

2.230

906

225

8.514

Indlæggelser

Andel (%) af alle indlæggelser

∙

0,0

0,3

1,3

2,9

3,4

2,5

1,2

0,5

1,8

De højeste antal indlæggelser ses blandt kvinder med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel 7.4.2).

Hvis hele befolkningens kvinder havde samme indlæggelsesmønster for brystkræft som kvinder med mellem-

lang/lang uddannelse, ville der årligt have været 700 flere indlæggelser, svarende til 8,8 % af alle somatiske ind-

104

Kapitel 7

Brystkræft

læggelser på grund af brystkræft. Der ses altså, om end den er lille, en omvendt social ulighed, dog uden en

gradient, idet andelen af ekstra indlæggelser i de to grupper med længst uddannelse næsten er ens.

Tabel 7.4.2 Brystkræft, somatiske indlæggelser. Antal indlæggelser og ekstra indlæggelser i forhold til mellemlang/lang

uddannelse fordelt efter uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt kvinder i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012

Ekstra indlæggelser

Indlæggelser

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Uddannelsesniveau

Antal

Andel (%)

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

2.453

3.488

2.013

7.954

-695

-5

–

-700

-28,3

-0,1

–

-8,8

7.5

Brystkræft og ambulante hospitalsbesøg

Der registreres årligt 260.887 ambulante hospitalsbesøg blandt kvinder med brystkræft som aktionsdiagnose, og

tre ud af fire af de ambulante hospitalsbesøg ses i aldersgruppen 45-74 år (tabel 7.5.1). Brystkræft er årsag til 5,4

% af alle somatiske ambulante hospitalsbesøg blandt kvinder.

Tabel 7.5.1 Brystkræft, somatiske ambulante hospitalsbesøg. Antal ambulante

hospitalsbesøg og andelen af alle ambulante hospitalsbesøg blandt kvinder fordelt

efter alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Antal

∙

136

3.731

23.474

59.472

79.052

67.150

23.611

4.261

260.887

Ambulante besøg

Andel (%) af alle besøg

∙

0,0

0,5

3,6

8,2

9,1

7,7

4,4

2,5

5,4

De højeste antal ambulante hospitalsbesøg ses blandt kvinder med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse

(tabel 7.5.2). Hvis hele befolkningens kvinder havde samme mønster for ambulante hospitalsbesøg på grund af

brystkræft som kvinder med mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 35.489 flere ambulante hos-

pitalsbesøg, svarende til 14,5 % af alle somatiske ambulante hospitalsbesøg på grund af brystkræft blandt kvin-

der. Den sociale ulighed er altså omvendt og kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra

ambulante hospitalsbesøg øges med stigende uddannelsesniveau.

105

Kapitel 7

Brystkræft

Tabel 7.5.2 Brystkræft, somatiske ambulante hospitalsbesøg. Antal ambulante hospitalsbesøg og ekstra ambulante

hospitalsbesøg i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt efter uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt kvin-

der i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012

Ekstra ambulante besøg

Ambulante besøg

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Uddannelsesniveau

Antal

Andel (%)

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

72.171

105.438

67.336

244.945

-25.932

-9.557

–

-35.489

-35,9

-9,1

–

-14,5

7.6

Brystkræft og primærsektor

For brystkræft er forbruget i primærsektoren opgjort ved besøg hos alment praktiserende læge baseret på Syge-

sikringsregisteret. Besøg hos alment praktiserende læge er opgjort som et merforbrug i gruppen af kvinder med

brystkræft sammenlignet med en gruppe af kvinder med samme aldersfordeling og ens sygelighed fraset bryst-

kræft.

Kvinder med brystkræft har årligt 32.693 flere besøg hos alment praktiserende læge end kvinder uden brystkræft

(tabel 7.6.1). De højeste antal besøg ses i aldersgruppen 55-74 år. De flere besøg hos alment praktiserende læge

blandt kvinder med brystkræft udgør 0,2 % af alle besøg hos alment praktiserende læge blandt kvinder.

Tabel 7.6.1 Brystkræft. Antal besøg hos alment praktiserende læge og andelen af

alle besøg hos alment praktiserende læge blandt kvinder fordelt efter alder. Årligt

gennemsnit for 2010-2012

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Besøg hos alment praktiserende læge

Antal besøg

Andel (%) af alle besøg

∙

357

2.080

4.942

8.568

8.367

5.764

2.603

32.693

∙

0,0

0,1

0,2

0,3

0,2

De højeste antal besøg hos alment praktiserende læge ses blandt kvinder med kort uddannelse (tabel 7.6.2).

Hvis hele befolkningens kvinder havde samme mønster for besøg på grund af brystkræft som kvinder med mel-

lemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 5.527 flere besøg, svarende til 18,1 % af alle besøg på grund

af brystkræft blandt kvinder. Den sociale ulighed er altså omvendt og kendetegnes ved, at der er en gradient,

således at andelen af ekstra besøg øges med stigende uddannelsesniveau.

106

Kapitel 7

Brystkræft

Tabel 7.6.2 Brystkræft. Antal besøg hos alment praktiserende læge og ekstra besøg i forhold til mellemlang/lang uddan-

nelse fordelt efter uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt kvinder i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012

Ekstra besøg

Besøg

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Uddannelsesniveau

Antal

Andel (%)

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

8.672

13.665

8.247

30.584

-4.720

-807

–

-5.527

-54,4

-5,9

–

-18,1

7.7

Brystkræft og førtidspensioner

Brystkræft er årligt årsag til 153 nytilkendte førtidspensioner blandt kvinder (tabel 7.7.1). Knap halvdelen af før-

tidspensioner ses i aldersgruppen 55-64 år. Brystkræft er årsag til 1,8 % af alle nytilkendelser blandt kvinder og

årsag til 3,1 % af alle nytilkendelser blandt kvinder i aldersgruppen 55-64 år.

Tabel 7.7.1 Brystkræft. Antal nytilkendte førtidspensioner på grund af brystkræft og

andelen af alle nytilkendte førtidspensioner blandt kvinder fordelt efter alder. Årligt

gennemsnit for 2010-2012

Nytilkendte førtidspensioner

Alder

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

I alt

Antal

153

Andel (%) af alle førtidspensioner

0,0

0,6

1,0

2,1

3,1

1,8

De fleste nytilkendte førtidspensioner ses blandt kvinder med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel

7.7.2). Hvis hele befolkningens kvinder havde samme mønster for førtidspensionering for brystkræft som kvinder

med mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 32 færre nytilkendte førtidspensioner, svarende til

21,9 % af alle nytilkendte førtidspensioner på grund af brystkræft blandt kvinder. Der ses altså social ulighed, dog

uden en nævneværdig gradient, idet andelen af ekstra nytilkendte førtidspensioner i de to grupper med kortest

uddannelse næsten er ens.

Tabel 7.7.2 Brystkræft. Antal nytilkendte førtidspensioner og ekstra nytilkendte førtidspensioner i forhold til mellem-

lang/lang uddannelse fordelt efter uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt kvinder i aldersgruppen 30-64 år for

2010-2012

Ekstra førtidspensioner

Førtidspensioner

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Uddannelsesniveau

Antal

Andel (%)

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

146

–

31,0

27,5

–

21,9

107

Kapitel 7

Brystkræft

7.8

Brystkræft og sygedage

Sygedage er opgjort som fraværsdage for den erhvervsaktive del af befolkningen på baggrund af Sygedagpenge-

registeret. Antallet af sygedage på grund af brystkræft beregnes som et merforbrug af sygedage for gruppen af

kvinder med brystkræft sammenlignet med en gruppe af kvinder med samme aldersfordeling og ens sygelighed

fraset brystkræft.

Erhvervsaktive kvinder med brystkræft har årligt 450.039 flere sygedage end erhvervsaktive kvinder uden bryst-

kræft (tabel 7.8.1). Flest sygedage ses i aldersgruppen 45-54, og den største andel af sygedage ses i alders-

gruppen 55-64 år. Sygedagene blandt kvinder med brystkræft udgør 2,9 % af alle sygedage blandt kvinder.

Tabel 7.8.1 Brystkræft. Antal sygedage og andelen af alle sygedage blandt kvinder

fordelt efter alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

I alt

Antal

218

15.338

93.529

200.604

140.350

450.039

Sygedage

Andel (%) af alle sygedage

0,0

0,5

2,0

4,2

5,1

2,9

7.9

Brystkræft og sundhedsøkonomi

Hvert år koster brystkræft 1.590,1 mio. kr. i behandling og pleje, og af tabel 7.9.1 fremgår det, hvordan omkostnin-

gerne fordeler sig på forskellige dele af sundhedsvæsenet og hjemmehjælp/praktisk hjælp. Omkostningerne er

størst i aldersgruppen 45-64 år. Indlæggelser udgør 19 % af alle omkostninger, imens ambulante behandlinger

udgør den største andel af alle omkostninger forbundet med behandling og pleje af brystkræft (81 %). Omkost-

ninger til besøg hos alment praktiserende læge og receptpligtig medicin udgør kun 0,2 % alle omkostningerne.

Der er et negativt forbrug af hjemmehjælp/praktisk hjælp i gruppen af kvinder med brystkræft sammenlignet med

kvinder uden brystkræft.

Tidlig død på grund af brystkræft medfører en besparelse af fremtidige omkostninger til behandling og pleje på

557,6 mio. kr. årligt (tabel 7.9.2). Det sparede sundhedskonsum er størst i aldersgruppen 65-84 år. De samlede

nettoomkostninger forbundet med behandling og pleje af brystkræft er 1.032,5 mio. kr. årligt. Der er negative

nettoomkostninger for kvinder på 85 år og derover.

108

Kapitel 7

Brystkræft

Tabel 7.9.1 Brystkræft. Omkostninger til behandling og pleje blandt kvinder fordelt efter alder og omkostningstype.

Årligt gennemsnit for 2010-2012

Indlæggelser

Alder

00-15

16-44

45-64

65-84

85-

I alt

∙

28,5

153,0

118,0

7,8

307,3

Omkostninger (mio. 2012-kr.)

Ambulante

Skadestue-

Læge-

besøg

∙

135,2

674,5

455,8

23,9

1.289,4

0,0

0,2

1,3

0,3

3,0

Medicin

∙

-0,3

0,2

0,4

0,3

Hjemme-

hjælp

∙

-3,5

-7,0

0,2

-10,3

Tabel 7.9.2 Brystkræft. Omkostninger i alt, sparede fremtidige omkostninger og nettoomkostninger blandt kvinder

fordelt efter alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Omkostninger (mio. 2012-kr.)

Omkostninger i alt Sparede fremtidige omkostninger

Nettoomkostninger

Alder

grundet tidlig død

∙

00-15

16-44

45-64

65-84

85-

I alt

164,3

824,9

568,3

32,6

1.590,1

0,0

181,8

301,5

74,2

557,6

164,3

643,0

266,8

-41,6

1.032,5

7.10

Brystkræft og produktionstab

Hvert år koster brystkræft 1.352,6 mio. kr. på grund af tabt produktion, og omkostningerne er størst i den ældste

aldersgruppe (tabel 7.10.1). Brystkræft er årsag til produktionstab på 161,8 mio. kr. på grund af sygedage og

413,6 mio. kr. på grund af førtidspensioner, mens død inden alder 66 år på grund af brystkræft hvert år koster

777,3 mio. kr. på grund af tabt produktion. Størstedelen af det samlede produktionstab på grund af brystkræft

skyldes altså tidlig død.

Produktionstabet modsvares af en besparelse i fremtidigt konsum som følge af kvindernes tidlige død. Dette om-

fatter det gennemsnitlige privatforbrug og individuelle offentlige forbrug. De årlige besparelser i det fremtidige

konsum er beregnet til 2.187,9 mio. kr.

Tabel 7.10.1 Brystkræft. Omkostninger ved tabt produktion blandt kvinder fordelt efter alder. Årligt gennemsnit for

2010-2012

Alder

16-44

45-65

I alt

Sygedage

36,3

125,5

161,8

Omkostninger (mio. 2012-kr.)

Førtidspension

Tidlig død

125,7

287,9

413,6

208,7

568,6

777,3

I alt

370,7

981,9

1.352,6

109

Kapitel 7

Brystkræft

7.11

Kommentarer til resultater

Brystkræft ligger højt på næsten alle sygdomsbyrdemål inkluderet i denne rapport, især ved tabte leveår og am-

bulante hospitalsbesøg. Prævalensen af brystkræft er 21.000, og incidensen er 4.800, og størstedelen af de præ-

valente og incidente tilfælde ses i aldersgruppen 55-74 år. Detaljerede data om incidens og prævalens findes i

den nordiske database NORDCAN (3), som også benytter Cancerregisteret som datakilde.

I nærværende rapport findes en markant byrde ved brystkræft i form af dødelighed, især som tabte leveår. Antal-

let af kvinder med diagnosticeret brystkræft har været stigende gennem mange år på grund af det landsdæk-

kende tilbud om mammografiscreening, samt fremskridt inden for behandlingen har medført, at færre dør af syg-

dommen. Således er brystkræft i dag en af de kræftformer med bedst overlevelse (3, 7, 8).

I det globale sygdomsbyrdestudie GBD 2010 præsenteres en aldersstandardiseret dødelighedsrate for brystkræft

fra 2010 for Danmark på 47 per 100.000 kvinder. Dødelighedsraten er væsentlig højere i Danmark end i Finland,

Sverige og Norge og er tilmed den højeste blandt de 22 medtagne vestlige europæiske lande (9). Aldersstandar-

diserede dødelighedsrater for brystkræft viser, at dødeligheden har været svagt stigende fra 1950’erne og frem til

midt-1990’erne,

hvorefter der har været et betydeligt fald frem til

2012 (3).

Der ses ingen skadestuebesøg på grund af brystkræft, men derimod er brystkræft en betydelig årsag til indlæg-

gelser og i særdeleshed ambulante hospitalsbesøg. Således er brystkræft årsag til 5 % af alle ambulante hospi-

talsbesøg, og i aldersgruppen 55-64 år udgør ambulante hospitalsbesøg på grund af brystkræft 9 % af alle ambu-

lante hospitalsbesøg. Det forholdsvist høje antal ambulante hospitalsbesøg og indlæggelser for brystkræft sam-

menlignet med de øvrige kræftsygdomme er udtryk for den relativt høje overlevelse kombineret med en høj præ-

valens.

På samme måde som de øvrige kræftsygdomme medtaget i denne rapport findes besøg hos alment praktiseren-

de læge på grund af brystkræft at være et mindre belastet sygdomsbyrdemål.

Hvert år koster brystkræft 1.600 mio. kr. i behandling og pleje. Dermed er brystkræft den sygdom blandt kvinder,

der koster mest. De største omkostninger er primært grundet ambulante hospitalsbesøg, som udgør 81 % af de

samlede omkostninger for brystkræft. Dermed er brystkræft i sammenligning med de øvrige sygdomme, den

sygdom med de største omkostninger forbundet med ambulante hospitalsbesøg. Tidlig død på grund af bryst-

kræft medfører en besparelse af fremtidige omkostninger til behandling og pleje på 560 mio. kr., hvilket betyder,

at nettoomkostninger årligt er 1.030 mio. kr. Nettoomkostninger forbundet med brystkræft ligger ligeledes højt i

sammenligning med de øvrige sygdomme blandt kvinder.

Brystkræft er årsag til 153 af alle nytilkendte førtidspensioner. I et dansk studie, der har undersøgt risikoen for at

være arbejdsløs efter en brystkræftdiagnose, findes, at 81 % stadig var en del af arbejdsmarkedet to år efter

diagnosen, og at 10 % ikke var i arbejde. Hertil findes, at den vigtigste faktor for at være arbejdsløs efter diagno-

sen er at have været arbejdsløs forud for diagnosen (10). Kræft er generelt set ikke en fremtrædende årsag til

sygedage, men brystkræft ligger højt sammenlignet med de øvrige kræftsygdomme medtaget i denne rapport,

idet brystkræft typisk optræder tidligere end andre kræftformer. På grund af generel tilbagetrækning fra arbejds-

markedet i form af sygedage, førtidspension og død medfører brystkræft et produktionstab på 1.350 mio. kr. og

ligger dermed forholdsvist højt placeret i forhold til de øvrige sygdomme i denne rapport taget i betragtning af, at

der kun inkluderes kvinder. Produktionstabet modsvares af en besparelse i fremtidigt konsum som følge af kvin-

dernes tidlige død på 2.190 mio. kr.

Der ses en lille social ulighed i de fleste sygdomsbyrdemål for brystkræft, men i modsætning til mange andre

sygdomme ses omvendt social ulighed for de fleste sygdomsbyrdemål, således at de er højere blandt kvinder

med en mellemlang/lang uddannelse end blandt kvinder med en kortere uddannelse. Den omvendte sociale ulig-

hed ses dog ikke i byrdemålene tabte leveår og førtidspensioner, hvor kvinder med kortere uddannelse er mere

belastede end kvinder med en længerevarende uddannelse. Den sociale ulighed, der ses i antal incidente tilfælde

af brystkræft, er i overensstemmelse med et tidligere dansk studie, der undersøger sammenhængen mellem

social ulighed og brystkræft i Danmark. I studiet findes endvidere en signifikant dårligere overlevelse blandt kvin-

der med kortere uddannelse efter fem år (11). Hertil finder et andet dansk studie, at postmenopausale kvinder

110

Kapitel 7

Brystkræft

med kortere uddannelse har en forøget risiko for at blive diagnosticeret med en ”højrisiko” brystkræft.

(12). Dette

understøttes af fundene i nærværende rapport, idet dødeligheden i form at tabte leveår og antallet af førtidspen-

sioner er højere blandt kvinder med kortere uddannelse på trods af højere incidens blandt kvinder med længere

uddannelse. Den sociale ulighed i førtidspensioner, der findes i nærværende rapport, understøttes af en dansk

undersøgelse, der finder, at kort uddannelse øger risikoen for tidlig tilbagetrækning (herunder førtidspension) fra

arbejdsmarkedet hos brystkræftpatienter (13). Generelt for kræftsygdom er der fundet sammenhæng mellem

socioøkonomisk status og risikoen for ikke at være i arbejde efter en kræftdiagnose (10, 14).

7.12

Metode

I denne rapport er brystkræft defineret ud fra den 10. version af WHO’s klassifikation af sygdomme (ICD-10).

Koderne fremgår af tabel 7.12.1.

Tabel 7.12.1

Diagnoseklassifikation af brystkræft

Sygdom

Kræft i bryst

ICD-10

C50

Opgørelserne af incidens og prævalens af brystkræft er baseret på tilfælde identificeret i Cancerregisteret i 2005-

2012 (se kapitel 3 og kapitel 4 for yderligere forklaring). Opgørelserne af sygdomsbyrden ved brystkræft er ude-

lukkende lavet for kvinder, da antallet af mænd med brystkræft er meget lavt.

Opgørelserne af dødsfald, tab i middellevetid og tabte leveår på grund af brystkræft er baseret på Dødsårsags-

registeret, og opgørelserne inkluderer alle dødsfald, hvor den tilgrundliggende dødsårsag er brystkræft.

Opgørelserne af indlæggelser og ambulante hospitalsbesøg på grund af brystkræft er baseret på Landspatient-

registerets somatiske del og er opgjort ved at udtrække alle kontakter med en aktionsdiagnose angivet i tabel

7.12.1. Andelen af de samlede årlige indlæggelser og ambulante hospitalsbesøg er ligeledes beregnet. Der er

ingen skadestuebesøg forbundet med brystkræft, derfor er skadestuebesøg ikke en del af sygdomsbyrdemålene i

dette kapitel.

Ved opgørelsen af besøg hos alment praktiserende læge på grund af brystkræft benyttes Sygesikringsregisteret,

hvor der ikke er knyttet diagnoser til den enkelte kontakt. Derfor er det ikke muligt at opgøre forbruget direkte. Der

er derfor opgjort et merforbrug af besøg hos alment praktiserende læge i gruppen af kvinder med brystkræft

sammenlignet med en udvalgt gruppe af kvinder, der ikke har brystkræft, udvalgt således at aldersfordelingerne

og øvrige sygelighed er ens i de to grupper (se kapitel 3 og kapitel 4 for yderligere forklaring).

Til opgørelserne af fravær fra arbejdsmarkedet på grund af brystkræft anvendes sygedage og førtidspensioner.

Antallet af sygedage på grund af brystkræft opgøres ved hjælp af Sygedagpengeregisteret, der ikke angiver årsa-

gen til sygefraværet. Der er opgjort sygedage for kvinder med brystkræft sammenlignet med kvinder uden bryst-

kræft. Der er kun talt sygedage for erhvervsaktive kvinder. Tildelingen af førtidspension på grund af brystkræft er

fundet i Ankestyrelsens førtidspensionsstatistik, idet den tilgrundliggende diagnose for tildelingen fremgår af regi-

stret.

Ved opgørelserne af omkostninger til behandling i sundhedsvæsenet på grund af brystkræft benyttes Landspati-

entregisterets afregningsdata (DRG og DAGS) samt bruttohonorarer fra Sygesikringsregisteret. Desuden benyt-

tes registret over Ældredokumentation til opgørelse af omkostninger til pleje, hvoraf hjemmehjælp/praktisk hjælp

fremgår. Der er beregnet ekstra hjemmehjælp/praktisk hjælp for kvinder med brystkræft sammenlignet med kvin-

der uden brystkræft. Ekstra medicinudgifter inden for ATC-grupperne: G03, L02, M05, L01 og L02 er opgjort på

baggrund af Lægemiddelstatistikregisteret ved differencen i forbruget mellem gruppen af kvinder med brystkræft

og en udvalgt gruppe af kvinder uden brystkræft.

111

Kapitel 7

Brystkræft

Omkostninger til tabt produktion på grund af arbejdsmarkedsfravær i form af sygedage, førtidspension og døds-

fald er beregnet med udgangspunkt i humankapitalmetoden og en 4 % diskonteringsrate. Der er benyttet alders-

specifikke lønniveauer, beskæftigelsesfrekvenser og overlevelsesrater.

112

Kapitel 7

Brystkræft

7.13

Referencer

Schroeder TV, Schultze S, Hilsted J, Gøtzsche L. Basisbog i medicin og kirurgi. 5. udgave. København:

Munksgaard; 2013.

World Health Organization. Breast cancer: prevention and control. 2014 [24-11-2014].

www.who.int/cancer/detection/breastcancer/en/.

NORDCAN. 2014 [01-04-2015]. www-dep.iarc.fr/NORDCAN/DK/frame.asp.

Danaei G, Vander Hoorn S, Lopez AD, Murray CJ, Ezzati M, Comparative Risk Assessment

collaborating group. Causes of cancer in the world: comparative risk assessment of nine behavioural and

environmental risk factors. Lancet. 2005;366(9499):1784-93.

Lacey JV, Jr., Kreimer AR, Buys SS, Marcus PM, Chang SC, Leitzmann MF, et al. Breast cancer

epidemiology according to recognized breast cancer risk factors in the Prostate, Lung, Colorectal and

Ovarian (PLCO) Cancer Screening Trial Cohort. BMC Cancer. 2009;9:84.

Boyle P, Levin B. World cancer report 2008: IARC Press, International Agency for Research on Cancer;

2008.

Jørgensen KJ, Gøtzsche PC. Screening finder brystkræft hos tusinder, men er det godt eller skidt?

Ugeskr Læger. 2014;176(20):1908-9.

Gøtzsche PC, Jørgensen KJ. Screening for breast cancer with mammography. Cochrane Database Syst

Rev. 2013;6(6).

Institute for Health Metrics and Evaluation (IHME). GBD Cause Patterns. 2013 [08-01-2015].

vizhub.healthdata.org/gbd-cause-patterns/.

Carlsen K, Ewertz M, Dalton S, Badsberg J, Osler M. Unemployment among breast cancer survivors.

Scand J Public Health. 2014;42(3):319-28.

Carlsen K, Høybye M, Dalton S, Tjønneland A. Social inequality and incidence of and survival from

breast cancer in a population-based study in Denmark, 1994-2003. Eur J Cancer. 2008;44(14):1996-

2002.

Dalton S, During M, Ross L, Carlsen K, Mortensen P, Lynch J, et al. The relation between

socioeconomic and demographic factors and tumour stage in women diagnosed with breast cancer in

Denmark, 1983-1999. Br J Cancer. 2006;95(5):653-9.

Damkjær LH, Deltour I, Suppli NP, Christensen J, Kroman NT, Johansen C, et al. Breast cancer and

early retirement: Associations with disease characteristics, treatment, comorbidity, social position and

participation in a six-day rehabilitation course in a register-based study in Denmark. Acta Oncol.

2011;50(2):274-81.

Torp S, Nielsen RA, Fossa SD, Gudbergsson SB, Dahl AA. Change in employment status of 5-year

cancer survivors. Eur J Public Health. 2013;23(1):116-22.

10.

11.

12.

13.

14.

113

114

Kapitel 8

Prostatakræft

PROSTATAKRÆFT



I Danmark er der årligt 4.300 nye tilfælde af prostatakræft, og 18.000 mænd lever med prostatakræft, når

opgørelserne baseres på Cancerregisteret.

Hvert år dør 1.200 mænd på grund af prostatakræft. Det svarer til 5 % af alle dødsfald blandt mænd.

Hvert år resulterer prostatakræft i 2.600 tabte leveår for mænd.

Prostatakræft er årsag til et tab i mænds middellevetid på fem måneder.

Der registreres årligt 4.300 indlæggelser blandt mænd med prostatakræft som aktionsdiagnose.

Der registreres årligt 110.000 ambulante hospitalsbesøg med prostatakræft som aktionsdiagnose. Det

svarer til 3 % af alle somatiske ambulante hospitalsbesøg blandt mænd.

Mænd med prostatakræft har årligt 79.000 flere besøg hos alment praktiserende læge end mænd uden

prostatakræft.

Prostatakræft er årligt årsag til 18 nytilkendte førtidspensioner blandt mænd.

Erhvervsaktive mænd med prostatakræft har årligt 45.000 flere sygedage end erhvervsaktive mænd

uden prostatakræft.

Hvert år koster prostatakræft 650 mio. kr. i behandling og pleje. Tidlig død på grund af prostatakræft

resulterer i en årlig besparelse af fremtidige omkostninger til behandling og pleje på 470 mio. kr.

Hvert år koster prostatakræft 160 mio. kr. på grund af tabt produktion.



8.1

Indledning

Kræft i prostata (blærehalskirtlen) er den hyppigste mandlige kræftform (1, 2). I langt de fleste tilfælde vil der

vedvarende være så få kræftceller, at kræften ikke når at udvikle sig i mandens levetid, men i nogle tilfælde kan

kræften være aggressiv og sprede sig til lymfeknuder og knogler. Symptomer på prostatakræft kan være smerter

ved endetarm og mellemkød samt blod i sæden. Ved vandladningsforstyrrelser og urinvejsinfektion er der ofte

tale om godartet forstørrelse af prostata.

Risikoen for prostatakræft er stærkt stigende med alderen og ses sjældent hos mænd under 50 år (1, 2). Årsa-

gerne kendes ikke fuldt ud, men det antages, at op mod 40 % af tilfældene har en arvelig komponent (1, 3). Pro-

statakræft er en langsomt voksende sygdom, som kan være stum i flere årtier og først give sig til kende med

symptomer, når den har spredt sig til knoglerne (1). Screening for prostataspecifikt antigen (PSA) af personer

115

Kapitel 8

Prostatakræft

med familiær disposition for prostatakræft har været en medvirkende faktor til, at incidensen er steget, men det er

uvist, om alle, der får målt forhøjede værdier, vil udvikle fremskreden prostatakræft (2, 4).

8.2

Forekomst af prostatakræft

I denne rapport er antallet af nye tilfælde (incidensen) opgjort som antallet af mænd, der i løbet af et år er regi-

streret med prostatakræft i Cancerregisteret, med mindre personen allerede var registreret i den forudgående 5-

årsperiode. Antallet af mænd, der lever med prostatakræft (prævalensen), er opgjort som antallet af mænd regi-

streret i Cancerregisteret i en 5-årsperiode før det pågældende år.

Der er årligt 4.289 incidente tilfælde af prostatakræft (tabel 8.2.1). Dette svarer til en incidensrate på 196 per

100.000 mænd. Det højeste antal incidente tilfælde af prostatakræft ses i aldersgruppen 65-74 år.

Tabel 8.2.1 Prostatakræft. Incidens, rate per 100.000 mænd og antal fordelt efter

alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Incidens

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Rate per 100.000

∙

288

731

835

731

196

Antal

∙

140

1.005

1.915

977

247

4.289

I Danmark lever 17.633 mænd med prostatakræft (tabel 8.2.2). Prævalensraten er højest i aldersgruppen 75-84

år (4.205 per 100.000), mens det højeste antal med prostatakræft ses i aldersgruppen 65-74 år.

Tabel 8.2.2 Prostatakræft. Prævalens, rate per 100.000 mænd og antal fordelt efter

alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Prævalens

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Rate per 100.000

∙

911

2.996

4.205

3.286

798

Antal

∙

334

3.235

7.858

5.064

1.133

17.633

De højeste antal incidente tilfælde ses blandt mænd med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel

8.2.3). Hvis hele befolkningens mænd havde samme sygdomsmønster for prostatakræft som mænd med mellem-

116

Kapitel 8

Prostatakræft

lang/lang uddannelse, ville der årligt have været 458 flere incidente tilfælde af prostatakræft blandt mænd, sva-

rende til 11,7 % af alle incidente tilfælde på grund af prostatakræft blandt mænd. Den sociale ulighed er altså

omvendt og kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra incidente tilfælde øges med

stigende uddannelsesniveau.

Tabel 8.2.3 Prostatakræft. Incidente tilfælde og ekstra incidente tilfælde i forhold til mellemlang/lang uddannelse for-

delt efter uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt mænd i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012

Ekstra incidente tilfælde

Incidente tilfælde

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Uddannelsesniveau

Antal

Andel (%)

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

1.191

1.911

799

3.901

-252

-206

–

-458

-21,2

-10,8

–

-11,7

8.3

Prostatakræft og dødelighed

Prostatakræft er årligt årsag til 1.183 dødsfald (tabel 8.3.1). Der ses ingen dødsfald på grund af prostatakræft

indtil 45-årsalderen, og det højeste antal dødsfald ses blandt de 75-84-årige. Prostatakræft er årsag til 4,6 % af

alle dødsfald blandt mænd.

Tabel 8.3.1 Prostatakræft. Antal dødsfald og andelen af alle dødsfald blandt

mænd fordelt efter alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Antal

∙

291

476

334

1.183

Dødsfald

Andel (%) af alle dødsfald

∙

0,0

0,4

2,2

4,9

6,1

5,3

4,6

De højeste antal dødsfald ses blandt mænd med grundskoleuddannelse og kort uddannelse (tabel 8.3.2). Hvis

hele befolkningens mænd havde samme mønster for dødelighed af prostatakræft som mænd med mellem-

lang/lang uddannelse, ville der årligt have været 30 færre dødsfald på grund af prostatakræft, svarende til 3,6 %

af alle dødsfald på grund af prostatakræft blandt mænd. Der ses altså ingen nævneværdig social ulighed i døds-

fald på grund af prostatakræft.

117

Kapitel 8

Prostatakræft

Tabel 8.3.2 Prostatakræft. Antal dødsfald og ekstra dødsfald i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt efter

uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt mænd i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012

Ekstra dødsfald

Dødsfald

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Uddannelsesniveau

Antal

Andel (%)

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

324

372

129

825

–

2,0

6,0

–

3,6

Prostatakræft er årsag til et tab i danske mænds middellevetid på fem måneder (tabel 8.3.3), og prostatakræft er

årligt årsag til i alt 2.580 tabte leveår indtil alder 75 år.

Tabel 8.3.3 Prostatakræft. Mænds middellevetid og middellevetid uden prostatakræft, mænds tab i middellevetid samt

antallet af tabte leveår indtil alder 75 år på grund af prostatakræft. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Mænd

77,7

Middellevetid (år)

Mænd uden prostatakræft

78,1

Tabte leveår

Tab

0,4

2.580

De fleste tabte leveår ses blandt mænd med kort uddannelse (tabel 8.3.4). Hvis hele befolkningens mænd havde

samme mønster for dødelighed af prostatakræft som mænd med mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt

have været 218 færre tabte leveår blandt mænd, svarende til 8,8 % af alle tabte leveår på grund af prostatakræft

blandt mænd. Der ses altså en lille social ulighed i ekstra tabte leveår på grund af prostatakræft.

Tabel 8.3.4 Prostatakræft. Tabte leveår indtil alder 75 år og ekstra tabte leveår i forhold til mellemlang/lang uddannelse

fordelt efter uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt mænd i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012

Ekstra tabte leveår

Tabte leveår

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Uddannelsesniveau

Antal

Andel (%)

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

718

1.315

448

2.480

164

–

218

7,5

12,5

–

8,8

8.4

Prostatakræft og indlæggelser

Der registreres årligt 4.306 indlæggelser blandt mænd med prostatakræft som aktionsdiagnose, hvoraf langt

størstedelen af indlæggelser ses i aldersgruppen 55-84 år (tabel 8.4.1). Der er meget få indlæggelser på grund af

prostatakræft før 55-årsalderen. Indlæggelser på grund af prostatakræft udgør 1,0 % af alle somatiske indlæggel-

ser blandt mænd.

118

Kapitel 8

Prostatakræft

Tabel 8.4.1 Prostatakræft, somatiske indlæggelser. Antal indlæggelser og andelen af alle

indlæggelser blandt mænd fordelt efter alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Antal

∙

146

1.002

1.951

938

266

4.306

Indlæggelser

Andel (%) af alle indlæggelser

∙

0,0

0,2

1,2

1,9

1,3

0,9

1,0

De højeste antal indlæggelser ses blandt mænd med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel 8.4.2).

Hvis hele befolkningens mænd havde samme indlæggelsesmønster for prostatakræft som mænd med mellem-

lang/lang uddannelse, ville der årligt have været 630 flere indlæggelser svarende til 16,1 % af alle somatiske

indlæggelser på grund af prostatakræft blandt mænd. Den sociale ulighed er altså omvendt og kendetegnes ved,

at der er en gradient, således at andelen af ekstra indlæggelser øges med stigende uddannelsesniveau.

Tabel 8.4.2 Prostatakræft, somatiske indlæggelser. Antal indlæggelser og ekstra indlæggelser i forhold til mellem-

lang/lang uddannelse fordelt efter uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt mænd i aldersgruppen 30-84 år for

2010-2012

Ekstra indlæggelser

Indlæggelser

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Uddannelsesniveau

Antal

Andel (%)

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

1.139

1.932

834

3.905

-371

-259

–

-630

-32,6

-13,4

–

-16,1

8.5

Prostatakræft og ambulante hospitalsbesøg

Der registreres årligt 109.503 ambulante hospitalsbesøg blandt mænd med prostatakræft som aktionsdiagnose,

og det højeste antal ses i aldersgruppen 65-74 år (tabel 8.5.1). Der er stort set ingen ambulante hospitalsbesøg

før 45-årsalderen. Ambulante hospitalsbesøg på grund af prostatakræft udgør 3,0 % af alle somatiske ambulante

hospitalsbesøg blandt mænd.

119

Kapitel 8

Prostatakræft

Tabel 8.5.1 Prostatakræft, somatiske ambulante hospitalsbesøg. Antal ambulante

hospitalsbesøg og andelen af alle ambulante hospitalsbesøg blandt mænd fordelt

efter alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Antal

∙

2.037

19.332

55.010

27.494

5.574

109.503

Ambulante besøg

Andel (%) af alle besøg

∙

0,0

0,4

2,5

6,1

5,5

4,9

3,0

De højeste antal ambulante hospitalsbesøg ses blandt mænd med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse

(tabel 8.5.2). Hvis hele befolkningens mænd havde samme mønster for ambulante hospitalsbesøg på grund af

prostatakræft som mænd med mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 17.168 flere ambulante

hospitalsbesøg, svarende til 17,1 % af alle somatiske ambulante hospitalsbesøg på grund af prostatakræft blandt

mænd. Den sociale ulighed er altså omvendt og kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af

ekstra ambulante hospitalsbesøg øges med stigende uddannelsesniveau.

Tabel 8.5.2 Prostatakræft, somatiske ambulante hospitalsbesøg. Antal ambulante hospitalsbesøg og ekstra ambulante

hospitalsbesøg i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt efter uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt

mænd i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012

Ekstra ambulante besøg

Ambulante besøg

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Uddannelsesniveau

Antal

Andel (%)

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

30.912

48.527

21.022

100.461

-9.930

-7.238

–

-17.168

-32,1

-14,9

–

-17,1

8.6

Prostatakræft og primærsektor

For prostatakræft er forbruget i primærsektoren opgjort ved besøg hos alment praktiserende læge baseret på

Sygesikringsregisteret. Besøg hos alment praktiserende læge er opgjort som et merforbrug i gruppen af mænd

med prostatakræft sammenlignet med en gruppe af mænd med samme aldersfordeling og ens sygelighed fraset

prostatakræft.

Mænd med prostatakræft har årligt 79.496 flere besøg hos alment praktiserende læge end mænd uden prostata-

kræft (tabel 8.6.1). De højeste antal besøg ses i aldersgruppen 65-74 år. De flere besøg hos alment praktise-

rende læge blandt mænd med prostatakræft udgør 0,6 % af alle besøg hos alment praktiserende læge blandt

mænd.

120

Kapitel 8

Prostatakræft

Tabel 8.6.1 Prostatakræft. Antal besøg hos alment praktiserende læge og andelen

af alle besøg hos alment praktiserende læge blandt mænd fordelt efter alder. Årligt

gennemsnit for 2010-2012

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Besøg hos alment praktiserende læge

Antal besøg

Andel (%) af alle besøg

∙

2.538

16.986

32.340

20.576

6.960

79.496

∙

0,0

0,1

0,7

1,2

0,6

De højeste antal besøg hos alment praktiserende læge ses blandt mænd med grundskoleuddannelse eller kort

uddannelse (tabel 8.6.2). Hvis hele befolkningens mænd havde samme besøgsmønster på grund af prostatakræft

som mænd med mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 3.788 flere besøg, svarende til 5,3 % af

alle besøg på grund af prostatakræft blandt mænd. Der er altså en lille omvendt social ulighed i besøg hos alment

praktiserende læge blandt mænd på grund af prostatakræft. Uligheden kendetegnes ved, at der er en gradient,

således at andelen af ekstra besøg øges med stigende uddannelsesniveau.

Tabel 8.6.2 Prostatakræft. Antal besøg hos alment praktiserende læge og ekstra besøg i forhold til mellemlang/lang

uddannelse blandt mænd fordelt efter uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt mænd i aldersgruppen 30-84 år for

2010-2012

Ekstra besøg

Besøg

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Uddannelsesniveau

Antal

Andel (%)

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

23.719

34.366

13.565

71.650

-2.185

-1.603

–

-3.788

-9,2

-4,7

–

-5,3

8.7

Prostatakræft og førtidspensioner

Prostatakræft er årligt årsag til 18 nytilkendte førtidspensioner, og 16 af disse ses i aldersgruppen 55-64 år (tabel

8.7.1). Prostatakræft er årsag til 0,2 % af alle nytilkendelser blandt mænd.

121

Kapitel 8

Prostatakræft

Tabel 8.7.1 Prostatakræft. Antal nytilkendte førtidspensioner på grund af prostatakræft

og andelen af alle nytilkendte førtidspensioner blandt mænd fordelt efter alder. Årligt

gennemsnit for 2010-2012

Nytilkendte førtidspensioner

Alder

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

I alt

Antal

Andel (%) af alle førtidspensioner

0,0

0,1

0,7

0,2

8.8

Prostatakræft og sygedage

Sygedage er opgjort som fraværsdage for den erhvervsaktive del af den mandlige befolkning på baggrund af

Sygedagpengeregisteret. Antallet af sygedage på grund af prostatakræft beregnes som et merforbrug af sygeda-

ge for gruppen af mænd med prostatakræft sammenlignet med en gruppe af mænd med samme aldersfordeling

og ens sygelighed fraset prostatakræft.

Erhvervsaktive mænd med prostatakræft har årligt 44.968 flere sygedage end erhvervsaktive mænd uden pro-

statakræft (tabel 8.8.1). De fleste sygedage ses i aldersgruppen 55-64. Sygedagene blandt mænd med prostata-

kræft udgør 0,4 % af alle sygedage blandt mænd.

Tabel 8.8.1 Prostatakræft. Antal sygedage og andelen af alle sygedage blandt mænd

fordelt efter alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

I alt

Antal

351

7.512

37.105

44.968

Sygedage

Andel (%) af alle sygedage

0,0

0,2

1,4

0,4

8.9

Prostatakræft og sundhedsøkonomi

Hvert år koster prostatakræft 654,0 mio. kr. i behandling og pleje, og af tabel 8.9.1 fremgår det, hvordan omkost-

ningerne fordeler sig på forskellige dele af sundhedsvæsenet og hjemmehjælp/praktisk hjælp. Indlæggelser og

ambulant behandling udgør tilsammen langt størstedelen af alle omkostninger til behandling og pleje af prostata-

kræft. Omkostninger til besøg hos alment praktiserende læge udgør 1 % af alle omkostninger. Omkostninger

forbundet med brug af receptpligtig medicin udgør 0,1 % af alle omkostninger, og der er ingen omkostninger for-

bundet med skadestuebesøg. Der er et negativt forbrug af hjemmehjælp/praktisk hjælp i gruppen af mænd med

prostatakræft sammenlignet med mænd uden prostatakræft.

Tidlig død på grund af prostatakræft medfører besparelse af fremtidige omkostninger til behandling og pleje på

469,1 mio. kr., hvilket betyder, at nettoomkostningerne forbundet med behandling og pleje af prostatakræft er

184,8 mio. kr. årligt (tabel 8.9.2). Det sparede sundhedskonsum er størst i aldersgruppen 65-84 år.

122

Kapitel 8

Prostatakræft

Tabel 8.9.1 Prostatakræft. Omkostninger til behandling og pleje blandt mænd fordelt efter alder og omkostningstype.

Årligt gennemsnit for 2010-2012

Indlæggelser

Alder

00-15

16-44

45-64

65-84

85-

I alt

∙

0,2

58,2

104,5

6,6

169,5

Omkostninger (mio. 2012-kr.)

Ambulante

Skadestue-

Læge-

besøg

∙

0,1

87,3

372,0

30,5

489,9

0,0

1,8

5,1

0,7

7,6

Medicin

∙

0,1

0,4

0,1

0,7

Hjemme-

hjælp

∙

-2,1

-11,4

-0,2

-13,7

Tabel 8.9.2 Prostatakræft. Omkostninger i alt, sparede fremtidige omkostninger og nettoomkostninger blandt mænd

fordelt efter alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Omkostninger (mio. 2012-kr.)

Omkostninger i alt Sparede fremtidige omkostninger

Nettoomkostninger

Alder

grundet tidlig død

∙

00-15

16-44

45-64

65-84

85-

I alt

0,3

145,3

470,6

37,7

654,0

0,0

42,6

336,0

90,6

469,1

0,3

102,7

134,7

-52,9

184,8

8.10

Prostatakræft og produktionstab

Hvert år koster prostatakræft 156,1 mio. kr. på grund af tabt produktion, og optræder udelukkende i den ældste

aldersgruppe (tabel 8.10.1). Prostatakræft er årsag til produktionstab på 19,0 mio. kr. på grund af sygedage og

34,6 mio. kr. på grund af førtidspensioner, mens død inden alder 66 år på grund af prostatakræft hvert år koster

102,5 mio. kr. på grund af tabt produktion. Størstedelen af det samlede produktionstab på grund af prostatakræft

skyldes altså tidlig død.

Produktionstabet modsvares af en besparelse i fremtidigt konsum som følge af mændenes tidlige død. Dette

omfatter det gennemsnitlige privatforbrug og individuelle offentlige forbrug. De årlige besparelser i det fremtidige

konsum er beregnet til 1.496,1 mio. kr.

Tabel 8.10.1 Prostatakræft. Omkostninger ved tabt produktion blandt mænd fordelt efter alder. Årligt gennemsnit for

2010-2012

Alder

16-44

45-65

I alt

Sygedage

0,2

18,8

19,0

Omkostninger (mio. 2012-kr.)

Førtidspension

Tidlig død

0,0

34,6

0,0

102,5

I alt

0,2

155,9

156,1

123

Kapitel 8

Prostatakræft

8.11

Kommentarer til resultater

Prostatakræft ligger højt på byrdemålet dødsfald og også relativt højt på ambulante hospitalsbesøg. På de øvrige

byrdemål ligger prostatakræft ikke så højt.

Det findes i denne rapport, at knap 18.000 er registreret med prostatakræft med en stigende prævalensrate indtil

75-84-årsalderen. Der ses stort set ingen tilfælde før 45-årsalderen. Herefter stiger antallet med alderen og topper

blandt de 65-74-årige. Antal årlige nye tilfælde findes til knap 4.300, og førnævnte alderstendens gør sig her

gældende. Detaljerede data om incidens og prævalens findes i den nordiske database NORDCAN, som også

benytter Cancerregisteret som datakilde.

I nærværende rapport findes en markant byrde for prostatakræft i form af antal dødsfald. Imidlertid er byrden i

form af tabte leveår før alder 75 år ikke så markant, hvilket er en afspejling af, at størstedelen af tilfældene er

blandt ældre mænd. Således ses 93 % af dødsfaldene efter alder 64 år. Antallet af incidente tilfælde og incidens-

raten har været voldsomt stigende fra 2003 til 2009, hvorefter der er sket et fald frem til 2012, men alt i alt er an-

tallet af incidente tilfælde i denne 10-årsperiode tæt på at være fordoblet, mest af alt på grund af større diagno-

stisk aktivitet (4, 5). Dødeligheden i form af antal dødsfald har i samme periode været stigende, men i mindre

grad end stigningen i incidente tilfælde. I den aldersstandardiserede dødelighedsrate ses der ingen stigning i

perioden (5). 1-årsoverlevelsen er i perioden 1999 til 2012 steget fra 87 % til 97 %. Ligeledes er 5-

årsoverlevelsen steget voldsomt (5). Stigningerne i overlevelsen skal blandt andet ses i lyset af den større diag-

nostiske aktivitet, der resulterer i stadig flere tilfælde af prostatakræft især i tidligere stadier af sygdommen, som

giver gode overlevelseschancer (2).

I det globale sygdomsbyrdestudie GBD 2010 præsenteres en aldersstandardiseret dødelighedsrate for prostata-

kræft fra 2010 for Danmark på 46 per 100.000 mænd. Det er den tredjehøjeste dødelighedsrate i Europa kun

overgået af Sverige og Norge (6), men en forskellig registreringspraksis kan spille ind her.

Der ses ingen skadestuebesøg på grund af prostatakræft, men derimod er der mange ambulante hospitalsbesøg.

Således er prostatakræft årsag til 2 % af alle somatiske ambulante hospitalsbesøg og 6 % af alle somatiske am-

bulante hospitalsbesøg blandt 65-74-årige mænd. Prostatakræft er endvidere årsag til 1 % af alle somatiske ind-

læggelser blandt mænd. Som tilfældet også er med de øvrige kræftsygdomme medtaget i denne rapport, findes

prostatakræft ikke at fylde meget hos alment praktiserende læge.

I nærværende rapport findes prostatakræft til at være årsag til mindre end 1 % af alle nytilkendte førtidspensioner

i Danmark. Det lille antal førtidspensioner skyldes mændenes høje alder ved diagnose. I et dansk studie, der

undersøger risikoen for at blive førtidspensioneret, findes en 4,5 gange forøget relativ risiko for at blive førtids-

pensioneret som følge af en prostatakræftdiagnose sammenlignet med en kræftfri kontrolgruppe (7).

Kræft er generelt ikke en dominerende årsag til sygedage, og prostatakræft er årsag til mindre end 1 % af alle

sygedage. På grund af generel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet i form af sygedage, førtidspension og død

medfører prostatakræft et produktionstab på knap 160 mio. kr. og ligger dermed relativt lavt placeret i forhold til

de øvrige sygdomme. Igen kan dette forklares af mændenes høje alder ved diagnose.

Hvert år koster prostatakræft 650 mio. kr. i behandling og pleje. De ambulante hospitalsbesøgsomkostninger

udgør størstedelen (75 %) af disse omkostninger for prostatakræft, men også indlæggelsesomkostninger udgør

en stor del. Omkostningerne til behandling og pleje på grund af prostatakræft ligger forholdsvist højt, når der sam-

menlignes med omkostninger blandt mænd for de øvrige sygdomme i denne rapport. Tidlig død på grund af pro-

statakræft medfører til gengæld besparelse af fremtidige omkostninger til behandling og pleje på 470 mio. kr.,

hvilket betyder, at nettoomkostningerne forbundet med behandling og pleje af prostatakræft er 180 mio. kr. årligt.

Der ses en lille social ulighed i de fleste sygdomsbyrdemål for prostatakræft, men i modsætning til de fleste syg-

domme er konsekvensen af prostatakræft for størstedelen af byrdemålene imidlertid størst blandt mænd med en

længere uddannelse sammenlignet med mænd med en kortere uddannelse. For næsten alle sygdomsbyrdemål

ses en gradient i den sociale ulighed. For sygdomsbyrdemålene incidens, indlæggelser, ambulante hospitalsbe-

søg og besøg hos alment praktiserende læge er denne omvendt, således at andelen af ekstra incidente tilfælde,

124

Kapitel 8

Prostatakræft

indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg og lægebesøg stiger med øget uddannelsesniveau. Der er ses ingen

nævneværdig social ulighed i dødsfald for prostatakræft.

Den omvendte sociale ulighed, der ses i antal incidente tilfælde af prostatakræft, er i overensstemmelse med et

tidligere dansk studie, der endvidere finder en sammenhæng mellem 1-års- og 5-årsoverlevelse blandt mænd

med prostatakræft og uddannelsesniveau, således at overlevelsen øges med stigende uddannelsesniveau (8).

8.12

Metode

I denne rapport er prostatakræft defineret ud fra koder fra den 10. version af WHO’s klassifikation af sygdomme

(ICD-10). Koderne fremgår af tabel 8.12.1.

Tabel 8.12.1 Diagnoseklassifikation af

prostatakræft

Sygdom

Kræft i blærehalskirtel

ICD-10

C61

Opgørelserne af incidens og prævalens af prostatakræft er baseret på tilfælde identificeret i Cancerregisteret i

2005-2012 (se kapitel 3 og kapitel 4 for yderligere forklaring).

Opgørelserne af dødsfald, tab i middellevetid og tabte leveår på grund af prostatakræft er baseret på Dødsår-

sagsregisteret, og opgørelserne inkluderer alle dødsfald, hvor den tilgrundliggende dødsårsag er prostatakræft.

Opgørelserne af indlæggelser og ambulante hospitalsbesøg på grund af prostatakræft er baseret på Landspati-

entregisterets somatiske del og er opgjort ved at udtrække alle kontakter med en aktionsdiagnose som angivet i

tabel 8.12.1. Andelen af de samlede årlige indlæggelser og ambulante hospitalsbesøg er ligeledes beregnet. Der

er ingen skadestuebesøg forbundet med prostatakræft, derfor er skadestuebesøgene ikke en del af sygdoms-

byrdemålene i dette kapitel.

Ved opgørelsen af besøg hos alment praktiserende læge på grund af prostatakræft benyttes Sygesikringsregiste-

ret, hvor der ikke er knyttet diagnoser til den enkelte kontakt. Der er opgjort et merforbrug af besøg hos alment

praktiserende læge i gruppen af mænd med prostatakræft sammenlignet med en gruppe af mænd, der ikke har

prostatakræft, udvalgt således at aldersfordelingerne og øvrige sygelighed er ens i de to grupper (se kapitel 3 og

kapitel 4 for yderligere forklaring).

Til opgørelserne af fravær fra arbejdsmarkedet på grund af prostatakræft anvendes sygedage og førtids-

pensioner. Antallet af sygedage på grund af prostatakræft opgøres ved hjælp af Sygedagpengeregisteret, der

ikke angiver årsagen til sygefraværet. Der er opgjort sygedage for mænd med prostatakræft sammenlignet med

mænd uden prostatakræft. Der er kun talt sygedage for erhvervsaktive mænd. Tildelingen af førtidspension på

grund af prostatakræft er fundet i Ankestyrelsens førtidspensionsstatistik, idet den tilgrundliggende diagnose for

tildelingen fremgår af registret. Det har ikke været muligt at opgøre social ulighed i førtidspension for prostata-

kræft, da antallet af nytilkendelser er for lavt.

Ved opgørelserne af omkostninger til behandling i sundhedsvæsenet på grund af prostatakræft benyttes Lands-

patientregisterets afregningsdata (DRG og DAGS) samt bruttohonorarer fra Sygesikringsregisteret. Desuden

benyttes registret over Ældredokumentation til opgørelse af omkostninger til pleje, hvoraf hjemmehjælp/praktisk

hjælp fremgår. Der er beregnet ekstra hjemmehjælp/praktisk hjælp for mænd med prostatakræft sammenlignet

med mænd uden prostatakræft. Ekstra medicinudgifter inden for ATC-grupperne: G03, L01 og L02 er opgjort på

baggrund af Lægemiddelstatistikregisteret ved differencen i forbruget mellem gruppen af mænd med prostata-

kræft og en udvalgt gruppe af mænd uden prostatakræft.

125

Kapitel 8

Prostatakræft

Omkostninger til tabt produktion på grund af arbejdsmarkedsfravær i form af sygedage, førtidspension og døds-

fald er beregnet med udgangspunkt i humankapitalmetoden og en 4 % diskonteringsrate. Der er benyttet alders-

specifikke lønniveauer, beskæftigelsesfrekvenser og overlevelsesrater.

126

Kapitel 8

Prostatakræft

8.13

Referencer

Schroeder TV, Schultze S, Hilsted J, Gøtzsche L. Basisbog i medicin og kirurgi. 5. udgave. København:

Munksgaard; 2013.

Sundhedsstyrelsen. Kræftprofil: Prostatakræft 2000-2007. København: 2009.

Brasso K. Prostatacancer

–

forekomst og risikofaktorer. Ugeskr Læger. 2007;169(20):1883-6.

Rasmussen LI. Dårlig diagnostik giver forskellige prostatatal - men lige mange dør. Ugeskr Læger.

2012;174(20):1348-9.

NORDCAN. 2014 [01-04-2015]. www-dep.iarc.fr/NORDCAN/DK/frame.asp.

Institute for Health Metrics and Evaluation (IHME). GBD Cause Patterns. 2013 [08-01-2015].

vizhub.healthdata.org/gbd-cause-patterns/.

Carlsen K, Oksbjerg Dalton S, Frederiksen K, Diderichsen F, Johansen C. Cancer and the risk for taking

early retirement pension: a Danish cohort study. Scand J Public Health. 2008;36(2):117-25.

Marsa K, Johnsen N, Bidstrup P, Johannesen-Henry C, Friis S. Social inequality and incidence of and

survival from male genital cancer in a population-based study in Denmark, 1994-2003. Eur J Cancer.

2008;44(14):2018-29.

127

128

Kapitel 9

Diabetes

DIABETES



I Danmark er der årligt 29.000 nye tilfælde af diabetes, og 250.000 lever med diabetes, når opgørelser-

ne baseres på Det Nationale Diabetesregister.

Hvert år dør 1.300 personer på grund af diabetes. Det svarer til 3 % af alle dødsfald.

Hvert år resulterer diabetes i 4.100 og 1.600 tabte leveår for henholdsvis mænd og kvinder.

Diabetes er årsag til et tab i befolkningens middellevetid på fire måneder for mænd og to måneder for

kvinder.

Der registreres årligt 4.700 indlæggelser blandt mænd og 3.300 blandt kvinder med diabetes som akti-

onsdiagnose.

Der registreres årligt 330.000 ambulante hospitalsbesøg med diabetes som aktionsdiagnose. Det svarer

til 4 % af alle somatiske ambulante hospitalsbesøg.

Der registreres årligt 610 skadestuebesøg med diabetes som aktionsdiagnose.

Personer med diabetes har årligt 1,7 mio. flere besøg hos alment praktiserende læge, 270.000 flere

besøg hos fodterapeut og 68.000 flere besøg hos øjenlæge end personer uden diabetes.

Diabetes er årligt årsag til 130 nytilkendte førtidspensioner.

Erhvervsaktive personer med diabetes har årligt 680.000 flere sygedage end erhvervsaktive personer

uden diabetes.

Hvert år koster diabetes 1.970 mio. kr. i behandling og pleje. Tidlig død på grund af diabetes resulterer i

en årlig besparelse af fremtidige omkostninger til behandling og pleje på 550 mio. kr.

Hvert år koster diabetes 1.170 mio. kr. på grund af tabt produktion.



9.1

Indledning

Diabetes er en kronisk sygdom, der er karakteriseret ved hyperglykæmi (forhøjet blodsukkerniveau i kroppen)

grundet defekter i insulinsekretionen og/eller insulinens virkning (1). De klassiske symptomer på diabetes er tørst,

forøget vandladning, vægttab, kløe i skridtet og træthed (2). Diabetes er forbundet med langtidskomplikationer i

form af skade på forskellige organer, såsom øjne, nyrer, nerver, hjerte og blodkar (1). Diabetes inddeles primært i

type1-diabetes og type 2-diabetes, hvoraf personer med type1-diabetes udgør 10 % af den samlede gruppe med

diabetes (3). Blandt børn og unge i Danmark udgør type1-diabetes 99 % af alle diabetestilfælde (4). Type1-

diabetes er en såkaldt autoimmun sygdom, hvilket betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der destruerer

129

Kapitel 9

Diabetes

de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon insulin (5). Insulin gives derfor som medicin ved

type1-diabetes. Type 2-diabetes skyldes, at kroppens følsomhed for insulin er nedsat (insulinresistens) i kombina-

tion med varierende grader af nedsat produktion af insulin, og derved forårsages hyperglykæmi. Risikofaktorerne

for type1-diabetes er uklare (6), mens der for type 2-diabetes findes en lang række velkendte risikofaktorer, så-

som fysisk inaktivitet, svær overvægt, usund kost, forhøjet blodtryk og hjertekarsygdom (7, 8). Der foreligger en

genetisk disposition for udvikling af begge typer af diabetes (6, 8).

Antallet af personer med registreret diabetes er fordoblet fra år 2000 til 2012 i Danmark (9). Stigningen vurderes

at skyldes en kombination af fedmeepidemien, en ældre befolkning, længere overlevelse på grund af bedre be-

handling og tidligere diagnostik af diabetes (10). Det er derudover estimeret, at omtrent 150.000 danskere lever

med uopdaget type 2-diabetes (11).

Det er gennem de anvendte registre i denne rapport ikke muligt at skelne mellem type1-diabetes og type 2-dia-

betes, hvorfor byrdeestimaterne i dette kapitel omfatter begge diabetesformer.

9.2

Forekomst af diabetes

I denne rapport er antallet af nye tilfælde (incidensen) blandt voksne på 16 år eller derover opgjort som antallet af

personer, der i løbet af et år er registreret med diabetes i Det Nationale Diabetesregister, med mindre personen

allerede var registreret i den forudgående 10-årsperiode. Antallet af personer, der lever med diabetes (prævalen-

sen), er opgjort som antallet af personer registreret som incidente i Det Nationale Diabetesregister siden 1996.

Personer, der har fået konstateret diabetes før 1996, er altså ikke inkluderet i disse opgørelser. Blandt børn i

alderen 0-15 år er incidensen opgjort som antallet af børn, der i løbet af et år er registreret med diabetes i Lands-

patientregisteret eller Dødsårsagsregisteret, med mindre personen allerede var registreret i den forudgående 10-

årsperiode, og prævalensen er opgjort som antallet af børn registreret i Landspatientregisteret i en 10-årsperiode

før det pågældende år.

Der er årligt 28.580 incidente tilfælde af diabetes, svarende til en incidensrate på 574 per 100.000 mænd og 563

per 100.000 kvinder (tabel 9.2.1). Incidensraten stiger med alderen indtil 75-årsalderen for mænd og indtil 85-

årsalderen for kvinder. Det højeste antal incidente tilfælde af diabetes ses i aldersgruppen 55-74 år

Tabel 9.2.1 Diabetes. Incidens, rate per 100.000 og antal fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit

for 2010-2012

Incidens

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Rate per 100.000

Mænd

Kvinder

106

288

713

1.328

1.800

1.892

1.538

574

174

277

506

936

1.322

1.572

1.128

563

Mænd

163

143

346

1.120

2.699

4.247

4.160

1.929

462

15.269

Antal

Kvinder

146

231

562

1.051

1.893

3.109

3.391

2.168

760

13.311

I alt

309

374

908

2.171

4.592

7.356

7.551

4.097

1.222

28.580

I Danmark lever 247.570 personer med diabetes (tabel 9.2.2). Prævalensraten er højest i aldersgruppen 75-84 år

for både mænd og kvinder, mens de højeste antal personer med diabetes findes i aldersgruppen 55-74 år.

130

Kapitel 9

Diabetes

Tabel 9.2.2 Diabetes. Prævalens, rate per 100.000 og antal fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit

for 2010-2012

Prævalens

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Rate per 100.000

Mænd

Kvinder

340

503

719

1.733

4.632

9.521

14.559

16.567

14.085

4.576

334

593

1.126

2.321

3.783

6.845

11.121

14.426

12.889

4.217

Mænd

1.987

1.596

2.367

6.902

18.183

33.795

38.191

19.954

4.855

127.830

Antal

Kvinder

1.857

1.802

3.680

9.094

14.572

24.514

31.207

23.093

9.921

119.740

I alt

3.844

3.398

6.047

15.996

32.755

58.309

69.398

43.047

14.776

247.570

De højeste antal incidente tilfælde ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel

9.2.3). Hvis hele befolkningen havde samme sygdomsmønster for diabetes som personer med mellemlang/lang

uddannelse, ville der årligt have været 4.439 og 3.762 færre incidente tilfælde af diabetes blandt henholdsvis

mænd og kvinder, svarende til hver tredje af alle incidente tilfælde på grund af diabetes. Den sociale ulighed er

kendetegnet ved, at der er en gradient, idet andelen af ekstra incidente tilfælde falder med stigende uddannel-

sesniveau.

Tabel 9.2.3 Diabetes. Incidente tilfælde og ekstra incidente tilfælde i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt

efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012

Ekstra incidente tilfælde

Incidente tilfælde

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd Kvinder

Mænd

Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

4.652

6.568

1.685

12.905

5.065

4.014

1.502

10.581

2.141

2.298

–

4.439

2.408

1.354

–

3.762

46,0

35,0

–

34,4

47,5

33,7

–

35,6

9.3

Diabetes og dødelighed

Diabetes er årligt årsag til 745 og 570 dødsfald blandt henholdsvis mænd og kvinder (tabel 9.3.1). Antallet af

dødsfald på grund af diabetes stiger med alderen. Dødsfald på grund af diabetes udgør 2,5 % af alle dødsfald,

hvilket dækker over 2,9 % af alle dødsfald blandt mænd og 2,1 % af alle dødsfald blandt kvinder.

131

Kapitel 9

Diabetes

Tabel 9.3.1 Diabetes. Antal dødsfald og andelen af alle dødsfald fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-

2012

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Antal dødsfald

Mænd

Kvinder

101

199

232

152

745

170

255

570

I alt

142

281

402

407

1.315

Andel (%) af alle dødsfald

Mænd

Kvinder

I alt

0,0

1,6

2,1

2,7

2,8

2,9

3,3

3,0

2,4

2,9

0,0

1,9

1,1

1,8

1,6

1,8

1,9

2,3

2,2

2,1

0,0

1,7

1,8

2,4

2,3

2,5

2,8

2,6

2,3

2,5

De højeste antal dødsfald ses blandt personer med grundskole eller kort uddannelse (tabel 9.3.2). Hvis hele be-

folkningen havde samme mønster for dødelighed af diabetes som personer med mellemlang/lang uddannelse,

ville der årligt have været 430 færre dødsfald af diabetes, svarende til 46,9 % og 55,3 % af alle dødsfald på grund

af diabetes blandt henholdsvis mænd og kvinder. Den sociale ulighed er kendetegnet ved, at der er en gradient,

idet andelen af ekstra dødsfald falder med stigende uddannelsesniveau.

Tabel 9.3.2 Diabetes. Antal dødsfald og ekstra dødsfald i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og

uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012

Ekstra dødsfald

Dødsfald

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Uddannelsesniveau

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

Antal

Mænd Kvinder

272

240

563

204

300

Antal

Mænd Kvinder

160

104

–

264

133

–

166

Andel (%)

Mænd Kvinder

59,0

44,0

–

46,9

65,0

44,0

–

55,3

Diabetes er årsag til et tab i befolkningens middellevetid på fire måneder for mænd og to måneder for kvinder

(tabel 9.3.3). Diabetes er årligt årsag til 5.672 tabte leveår indtil alder 75 år i hele befolkningen, og størstedelen

ses blandt mænd.

Tabel 9.3.3 Diabetes. Hele befolkningens middellevetid og middellevetid uden diabetes, hele befolkningens tab i mid-

dellevetid samt antallet af tabte leveår indtil alder 75 år på grund af diabetes fordelt efter køn. Årligt gennemsnit for

2010-2012

Hele befolkningen

Mænd

Kvinder

I alt

77,7

81,7

Middellevetid (år)

Befolkningen uden

diabetes

78,0

81,9

Tabte leveår

Tab

0,3

0,2

4.056

1.616

5.672

Tabte leveår ses overvejende blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel 9.3.4).

Hvis hele befolkningen havde samme mønster for dødelighed af diabetes som personer med mellemlang/lang

uddannelse, ville der årligt have været 2.288 og 864 færre tabte leveår blandt henholdsvis mænd og kvinder,

132

Kapitel 9

Diabetes

svarende til omtrent tre ud af fem af alle tabte leveår på grund af diabetes. Den sociale ulighed er kendetegnet

ved, at der er en gradient, idet andelen af ekstra tabte leveår falder med stigende uddannelsesniveau.

Tabel 9.3.4 Diabetes. Tabte leveår indtil alder 75 år og ekstra tabte leveår i forhold til mellemlang/lang uddannelse

fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012

Ekstra tabte leveår

Tabte leveår

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

1.779

1.747

323

3.848

847

479

158

1.483

1.362

926

–

2.288

638

226

–

864

76,5

53,0

–

59,4

75,4

47,2

–

58,3

9.4

Diabetes og indlæggelser

Der registreres årligt 8.066 indlæggelser med diabetes som aktionsdiagnose, og totalt set er der flest blandt

mænd (tabel 9.4.1). De fleste indlæggelser blandt mænd ses i alderen 55-84 år og blandt kvinder i alderen 55-84

år. Indlæggelser på grund af diabetes udgør 0,8 % af alle somatiske indlæggelser.

Tabel 9.4.1 Diabetes, somatiske indlæggelser. Antal indlæggelser og andelen af alle indlæggelser fordelt efter køn og

alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Antal indlæggelser

Mænd

Kvinder

I alt

431

305

290

437

705

850

960

581

162

4.721

462

242

201

275

382

476

554

502

251

3.345

893

547

491

712

1.087

1.326

1.514

1.083

413

8.066

Andel (%) af alle indlæggelser

Mænd

Kvinder

I alt

0,6

1,3

1,2

1,1

1,2

1,0

0,9

0,8

0,6

0,9

0,8

0,7

0,4

0,5

0,6

0,5

0,6

0,7

1,0

0,7

0,8

0,9

0,8

0,7

0,5

0,8

De højeste antal indlæggelser ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel 9.4.2).

Hvis hele befolkningen havde samme indlæggelsesmønster for diabetes som personer med mellemlang/lang

uddannelse, ville der årligt have været 1.627 og 943 færre indlæggelser blandt henholdsvis mænd og kvinder,

svarende til 48,2 % og 45,7 % af alle somatiske indlæggelser på grund af diabetes blandt henholdsvis mænd og

kvinder. Den sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra indlæggelser

falder med stigende uddannelsesniveau.

133

Kapitel 9

Diabetes

Tabel 9.4.2 Diabetes, somatiske indlæggelser. Antal indlæggelser og ekstra indlæggelser i forhold til mellemlang/lang

uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for

2010-2012

Ekstra indlæggelser

Indlæggelser

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd Kvinder

Mænd

Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

1.420

1.621

337

3.378

1.098

708

257

2.063

880

747

–

1.627

678

265

–

943

62,0

46,1

–

48,2

61,7

37,4

–

45,7

9.5

Diabetes og ambulante hospitalsbesøg

Der registreres årligt 332.333 ambulante hospitalsbesøg med diabetes som aktionsdiagnose, og flest blandt

mænd (tabel 9.5.1). De højeste antal ambulante hospitalsbesøg ses blandt voksne i alderen 45-74 år. Ambulante

hospitalsbesøg på grund af diabetes udgør 3,7 % af alle somatiske ambulante hospitalsbesøg, hvilket dækker

over 4,9 % af alle somatiske ambulante hospitalsbesøg blandt mænd og 2,7 % af alle somatiske ambulante hos-

pitalsbesøg blandt kvinder.

Tabel 9.5.1 Diabetes, somatiske ambulante hospitalsbesøg. Antal ambulante hospitalsbesøg og andelen af alle ambu-

lante hospitalsbesøg fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Antal ambulante besøg

Mænd

Kvinder

I alt

7.659

6.841

9.804

20.597

35.511

50.628

44.694

15.992

1.875

193.601

7.846

6.381

10.957

16.496

23.577

30.792

27.362

12.776

2.545

138.732

15.505

13.222

20.761

37.093

59.088

81.420

72.056

28.768

4.420

332.333

Andel (%) af alle ambulante besøg

Mænd

Kvinder

I alt

2,4

4,0

4,3

5,6

6,6

6,5

5,0

3,2

1,6

4,9

2,7

2,1

1,5

2,5

3,2

3,5

3,1

2,4

1,5

2,7

2,5

2,8

2,2

3,6

4,7

4,9

4,1

2,8

1,5

3,7

De højeste antal ambulante hospitalsbesøg ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannel-

se (tabel 9.5.2). Hvis hele befolkningen havde samme mønster for ambulante hospitalsbesøg på grund af diabe-

tes som personer med mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 41.857 og 25.584 færre ambulante

hospitalsbesøg blandt henholdsvis mænd og kvinder, svarende til hver fjerde af alle somatiske ambulante hospi-

talsbesøg på grund af diabetes blandt henholdsvis mænd og kvinder. Den sociale ulighed kendetegnes ved, at

der er en gradient, således at andelen af ekstra ambulante hospitalsbesøg falder med stigende uddannelsesni-

veau.

134

Kapitel 9

Diabetes

Tabel 9.5.2 Diabetes, somatiske ambulante hospitalsbesøg. Antal ambulante hospitalsbesøg og ekstra ambulante hospi-

talsbesøg i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt

personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012

Ambulante besøg

Ekstra ambulante besøg

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd

Kvinder

Mænd Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

53.585

81.312

23.278

158.175

42.891

41.991

20.370

105.252

20.388

21.469

–

41.857

16.384

9.200

–

25.584

38,0

26,4

–

26,5

38,2

21,9

–

24,3

9.6

Diabetes og skadestuebesøg

Der registreres årligt 609 skadestuebesøg med diabetes som aktionsdiagnose, og flest blandt mænd (tabel 9.6.1).

For mænd ses de fleste besøg i aldersgruppen 55-74 år og for kvinder i aldersgruppen 45-84 år. Diabetes er

årsag til en meget lille andel (0,1 %) af alle somatiske skadestuebesøg.

Tabel 9.6.1 Diabetes, somatiske skadestuebesøg. Antal skadestuebesøg og andelen af alle skadestuebesøg fordelt efter

køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Antal skadestuebesøg

Mænd Kvinder

I alt

372

237

104

110

609

Andel (%) af alle skadestuebesøg

Mænd

Kvinder

I alt

0,0

0,1

0,2

0,1

0,0

0,1

0,0

0,1

De højeste antal skadestuebesøg ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel

9.6.2). Hvis hele befolkningen havde samme besøgsmønster på grund af diabetes som personer med mellem-

lang/lang uddannelse, ville der årligt have været 205 færre skadestuebesøg, svarende til 47,2 % og 50,6 % af alle

somatiske skadestuebesøg på grund af diabetes blandt henholdsvis mænd og kvinder. Den sociale ulighed ken-

detegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra skadestuebesøg falder med stigende uddannel-

sesniveau.

135

Kapitel 9

Diabetes

Tabel 9.6.2 Diabetes, somatiske skadestuebesøg. Antal skadestuebesøg og ekstra skadestuebesøg i forhold til mellem-

lang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84

år for 2010-2012

Ekstra skadestuebesøg

Skadestuebesøg

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd Kvinder

Mænd

Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

118

123

269

154

–

127

–

64,4

41,5

–

47,2

65,9

40,8

–

50,6

9.7

Diabetes og primærsektor

For diabetes er forbruget i primærsektoren opgjort ved besøg hos alment praktiserende læge baseret på Sygesik-

ringsregisteret. Besøg hos alment praktiserende læge er opgjort som et merforbrug i gruppen af personer med

diabetes sammenlignet med en gruppe af personer med samme køns- og aldersfordeling og ens sygelighed fra-

set diabetes.

Personer med diabetes har årligt 1.709.262 flere besøg hos alment praktiserende læge end personer uden diabe-

tes (tabel 9.7.1). Antallet af besøg i alt er stort ses ens for mænd og kvinder, men der er dog flere besøg blandt

kvinder sammenlignet med mænd indtil alder 45 år og efter alder 74 år. De højeste antal besøg ses i alders-

grupperne 55-74 år. De flere besøg hos alment praktiserende læge blandt personer med diabetes udgør 4,5 % af

alle besøg hos alment praktiserende læge.

Tabel 9.7.1 Diabetes. Antal besøg hos alment praktiserende læge og andelen af alle besøg hos alment praktiserende

læge fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Mænd

400

4.224

13.401

52.541

143.345

248.581

264.250

119.752

27.039

873.533

Antal besøg

Kvinder

612

7.516

24.423

62.712

131.109

201.946

223.031

136.847

47.533

835.729

I alt

1.012

11.740

37.824

115.253

274.454

450.527

487.281

256.599

74.572

1.709.262

Andel (%) af alle besøg

Mænd

Kvinder

I alt

0,0

0,5

1,2

3,2

6,9

9,8

9,9

7,0

4,5

5,8

0,0

0,4

0,8

2,0

4,2

6,3

7,0

5,6

3,5

3,6

0,0

0,4

0,9

2,4

5,3

7,8

8,3

6,2

3,8

4,5

Personer med diabetes har årligt 266.130 flere besøg hos fodterapeuter end personer uden diabetes (tabel

9.7.2). Der er lige mange besøg hos fodterapeuter blandt mænd og kvinder, og der er flest i aldersgruppen 65-74

år for både mænd og kvinder. De flere besøg hos fodterapeuter blandt personer med diabetes udgør 75,6 % af

alle besøg hos fodterapeuter.

136

Kapitel 9

Diabetes

Tabel 9.7.2 Diabetes. Antal besøg hos fodterapeuter og andelen af alle besøg fordelt efter køn og alder for år 2012

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Mænd

208

706

2.821

11.988

33.335

50.730

27.159

6.163

133.110

Antal besøg

Kvinder

287

722

3.085

10.830

28.567

45.001

32.403

12.125

133.020

I alt

495

1.428

5.906

22.818

61.902

95.731

59.562

18.288

266.130

Andel (%) af alle besøg

Mænd

Kvinder

I alt

0,0

89,7

74,3

69,6

77,2

79,4

76,1

71,5

75,6

0,0

93,2

65,3

68,1

74,7

78,9

78,6

73,3

68,7

75,6

0,0

91,7

69,5

68,8

76,0

79,1

77,2

72,5

69,6

75,6

Personer med diabetes har årligt 68.197 flere besøg hos øjenlæge end personer uden diabetes (tabel 9.7.3). Der

er flest besøg blandt mænd, og flest i aldersgruppen 55-74 år for både mænd og kvinder. Besøg hos øjenlæge

blandt personer med diabetes udgør 7,0 % af alle besøg hos øjenlæge.

Tabel 9.7.3 Diabetes. Antal besøg hos øjenlæge og andelen af alle besøg fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for

2010-2012

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Mænd

153

297

1.436

5.387

11.786

13.587

5.266

585

38.497

Antal besøg

Kvinder

163

247

1.346

4.125

8.371

9.971

4.306

1.171

29.700

I alt

316

544

2.782

9.512

20.157

23.558

9.572

1.756

68.197

Andel (%) af alle besøg

Mænd

Kvinder

I alt

0,0

1,4

2,0

5,4

11,8

15,5

11,9

6,6

2,7

9,9

0,0

1,2

3,3

5,9

7,4

6,1

3,5

2,6

5,1

0,0

1,3

1,6

4,1

8,2

10,7

8,5

4,7

2,7

7,0

De højeste antal besøg hos alment praktiserende læge ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort

uddannelse (tabel 9.7.4). Hvis hele befolkningen havde samme besøgsmønster på grund af diabetes som perso-

ner med mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 282.289 og 254.376 færre besøg blandt hen-

holdsvis mænd og kvinder, svarende til 37,7 % og 37,5 % af alle besøg på grund af diabetes blandt henholdsvis

mænd og kvinder. Den sociale ulighed er kendetegnet ved, at der er en gradient, idet andelen af ekstra besøg

falder med stigende uddannelsesniveau.

137

Kapitel 9

Diabetes

Tabel 9.7.4 Diabetes. Antal besøg hos alment praktiserende læge og ekstra besøg i forhold til mellemlang/lang uddan-

nelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012

Ekstra besøg

Besøg

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Uddannelsesniveau

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

Antal

Mænd

Kvinder

287.099

373.477

88.785

749.361

350.727

239.784

87.635

678.146

Antal

Mænd Kvinder

141.657 176.730

140.632

77.646

–

282.289 254.376

Andel (%)

Mænd Kvinder

49,3

37,7

–

37,7

50,4

32,4

–

37,5

9.8

Diabetes og førtidspensioner

Diabetes er årligt årsag til 129 nytilkendte førtidspensioner, og tre ud af fem ses blandt mænd (tabel 9.8.1). Stør-

stedelen af alle nytilkendte førtidspensioner på grund af diabetes indtræffer i aldersgruppen 45-64 år. Diabetes er

årsag til 0,8 % af alle nytilkendelser, hvilket dækker over 1,0 % af alle nytilkendelser blandt mænd og 0,6 % af alle

nytilkendelser blandt kvinder.

Tabel 9.8.1 Diabetes. Antal nytilkendte førtidspensioner på grund af diabetes og andelen af alle nytilkendte førtids-

pensioner fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

I alt

Antal førtidspensioner

Mænd Kvinder

I alt

129

Andel (%) af alle førtidspensioner

Mænd

Kvinder

I alt

0,1

0,3

0,8

1,1

1,6

1,0

0,0

0,5

0,4

0,6

0,9

0,6

0,1

0,4

0,6

0,9

1,3

0,8

De fleste nytilkendte førtidspensioner ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse

(tabel 9.8.2). Hvis hele befolkningen havde samme mønster for førtidspensionering på grund af diabetes som

personer med mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 47 og 23 færre nytilkendte førtidspensioner

blandt henholdsvis mænd og kvinder, svarende til 70,1 % og 54,8 % af alle nytilkendte førtidspensioner på grund

af diabetes blandt henholdsvis mænd og kvinder. Der ses endvidere en betydelig social gradient i antallet af nytil-

kendte førtidspensioner på grund af diabetes for både mænd og kvinder, idet andelen af ekstra nytilkendte før-

tidspensioner falder med stigende uddannelsesniveau. Det skal dog bemærkes, at det totale antal førtidspensio-

ner ikke er stort, hvorfor tallene er behæftet med en vis usikkerhed.

138

Kapitel 9

Diabetes

Tabel 9.8.2 Diabetes. Antal nytilkendte førtidspensioner og ekstra nytilkendte førtidspensioner i forhold til mellem-

lang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-64

år for 2010-2012

Ekstra førtidspensioner

Førtidspensioner

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

–

82,1

68,6

–

70,1

64,3

63,6

–

54,8

9.9

Diabetes og sygedage

Sygedage er opgjort som fraværsdage for den erhvervsaktive del af befolkningen på baggrund af Sygedagpenge-

registeret. Antallet af sygedage på grund af diabetes beregnes som et merforbrug af sygedage for gruppen af

personer med diabetes sammenlignet med en gruppe af personer med samme køns- og aldersfordeling og ens

sygelighed fraset diabetes.

Erhvervsaktive personer med diabetes har årligt 682.242 flere sygedage end erhvervsaktive personer uden dia-

betes (tabel 9.9.1). Total set er der flest sygedage blandt mænd, men i aldersgrupperne indtil alder 45 år er der

flest blandt kvinder. Der er flest sygedage i aldersgruppen 45-54 år blandt både mænd og blandt kvinder. Syge-

dagene blandt personer med diabetes udgør 2,5 % af alle sygedage.

Tabel 9.9.1 Diabetes. Antal sygedage og andelen af alle sygedage fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-

2012

Alder

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

I alt

Antal sygedage

Mænd

Kvinder

3.291

15.413

60.037

149.514

134.777

363.032

4.246

34.465

72.636

125.309

82.554

319.210

I alt

7.537

49.878

Andel (%) af alle sygedage

Mænd

Kvinder

I alt

0,5

0,8

2,2

4,4

5,3

3,2

0,6

1,2

1,6

2,6

3,0

2,0

0,6

1,1

1,8

3,4

4,1

2,5

132.673

274.823

217.331

682.242

9.10

Diabetes og sundhedsøkonomi

Hvert år koster diabetes 1.972,5 mio. kr. i behandling og pleje, og af tabel 9.10.1 fremgår det, hvordan omkostnin-

gerne fordeler sig på forskellige dele af sundhedsvæsenet og hjemmehjælp/praktisk hjælp. Omkostningerne er

størst i aldersgruppen 45-84 år, og omkostningerne er størst for mænd. Indlæggelser udgør 14 % af alle omkost-

ninger, mens ambulante behandlinger udgør 29 %. Der er ingen nævneværdige omkostninger forbundet med

skadestuebesøg. Omkostninger i primærsektoren (besøg hos alment praktiserende læge, fodterapeut og øjenlæ-

ge) udgør 15 %, og receptpligtig medicin udgør 25 % af alle omkostninger til behandling og pleje af diabetes.

Hjemmehjælp/praktisk hjælp udgør 16 % af alle omkostninger til behandling og pleje af diabetes.

Tidlig død på grund af diabetes medfører en besparelse af fremtidige omkostninger til behandling og pleje på

553,6 mio. kr., hvilket betyder, at nettoomkostningerne forbundet med behandling og pleje af diabetes totalt set er

1.418,9 mio. kr. årligt (tabel 9.10.2). Nettoomkostningerne er negative for personer på 85 år eller derover.

139

Kapitel 9

Diabetes

Tabel 9.10.1 Diabetes. Omkostninger til behandling og pleje fordelt efter køn, alder og omkostningstype. Årligt gennem-

snit for 2010-2012

Indlæggelser

Alder

Mænd

0-15

16-44

45-64

65-84

85-

I alt

Kvinder

0-15

16-44

45-64

65-84

85-

I alt

Total

33,8

17,9

23,6

30,9

8,4

114,6

277,7

20,4

59,0

92,6

68,8

5,1

245,9

581,0

0,0

11,4

51,1

68,7

9,1

140,4

291,7

2,1

25,5

86,9

85,8

6,5

206,7

500,6

∙

5,2

38,8

115,5

25,4

184,9

321,1

29,8

26,7

49,9

51,0

5,7

163,1

19,4

64,2

144,1

103,8

3,6

335,1

0,0

8,9

62,4

75,0

5,1

151,4

4,6

36,8

142,9

105,6

3,9

293,8

∙

6,3

25,1

88,4

16,3

136,1

Omkostninger (mio. 2012-kr.)

Ambulante

Skadestue-

Primær-

besøg

sektor

Medicin

Hjemme-

hjælp

Tabel 9.10.2 Diabetes. Omkostninger i alt, sparede fremtidige omkostninger og nettoomkostninger fordelt efter køn og

alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Omkostninger (mio. 2012-kr.)

Omkostninger i alt Sparede fremtidige omkostninger

Nettoomkostninger

Alder

grundet tidlig død

Mænd

0-15

16-44

45-64

65-84

85-

I alt

Kvinder

0-15

16-44

45-64

65-84

85-

I alt

Total

53,8

142,8

424,5

423,9

34,6

1.079,7

56,3

119,0

293,1

369,8

54,5

892,8

1.972,5

0,0

7,8

72,1

193,6

40,4

313,9

0,0

3,5

30,9

126,0

79,2

239,7

553,6

53,8

135,0

352,5

230,2

-5,8

765,8

56,3

115,5

262,2

243,8

-24,7

653,1

1.418,9

9.11

Diabetes og produktionstab

Hvert år koster diabetes 1.172,6 mio. kr. på grund af tabt produktion (tabel 9.11.1). Omkostningerne er størst

blandt mænd, og størst i den ældste aldersgruppe for både mænd og kvinder. Diabetes er årsag til produktionstab

på 175,2 mio. kr. på grund af sygedage og 430,0 mio. kr. på grund af førtidspensioner, mens død inden alder 66

140

Kapitel 9

Diabetes

år på grund af diabetes hvert år koster 567,4 mio. kr. på grund af tabt produktion. Størstedelen af det samlede

produktionstab på grund af diabetes skyldes altså tidlig død.

Produktionstabet modsvares af en besparelse i fremtidigt konsum som følge af personernes tidlige død. Dette

omfatter det gennemsnitlige privatforbrug og individuelle offentlige forbrug. De årlige besparelser i det fremtidige

konsum er beregnet til 1.884,6 mio. kr.

Tabel 9.11.1 Diabetes. Omkostninger ved tabt produktion fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

Mænd

16-44

45-65

I alt

Kvinder

16-44

45-65

I alt

Total

Sygedage

17,4

82,9

100,3

21,3

53,6

74,9

175,2

Omkostninger (mio. 2012-kr.)

Førtidspension

Tidlig død

101,3

176,0

277,3

66,7

85,9

152,6

430,0

132,1

309,2

441,3

39,1

87,0

126,1

567,4

I alt

250,9

568,1

819,0

127,1

226,5

353,6

1.172,6

9.12

Kommentarer til resultater

Særligt sygdomsbyrdemålet ambulante hospitalsbesøg og omkostningerne hertil er belastet af diabetes. Diabetes

er årsag til næsten 4 % af alle ambulante hospitalsbesøg i Danmark og er dermed den sygdom, der totalt set

ligger højest på dette sygdomsbyrdemål i forhold til de øvrige sygdomme i denne rapport. Blandt kvinder er der

dog flere ambulante hospitalsbesøg på grund af brystkræft end på grund af diabetes.

I nærværende rapport findes en prævalens af diabetes på næsten 250.000 personer. Prævalensen er opgjort ved

hjælp af Det Nationale Diabetesregister, som indeholder data tilbage til 1996. Personer, der eksempelvis er regi-

streret i Landspatientregisteret med diabetes forud for denne periode og stadig var i live i perioden 2010-2012, er

altså ikke inkluderet i opgørelserne. Statens Serum Institut angiver, at der i 2012 var omtrent 320.000 personer i

Danmark med en diabetesdiagnose (12). Udviklingen i incidensen har siden Det Nationale Diabetesregisters start

i 1996 været støt stigende fra 15.000 til 32.000 i 2011. I 2012 faldt incidensen dog til 26.000 (9). Incidensen er på

grund af de anvendte kriterier for forhøjet glukose i blodet i Det Nationale Diabetesregister formentlig overestime-

ret. Sundhedsstyrelsen kom i 2012 med nye anbefalinger vedrørende diagnosticering, hvilket sandsynligvis kan

forklare faldet siden 2012 (13). Der skelnes i Det Nationale Diabetesregister ikke mellem type1- og type 2-

diabetes, men et svensk studie har opgjort fordelingen af nye diabetestilfælde på aldersgrupper efter diabetesty-

pe. Alt efter, om der er tale om type1- eller type 2-diabetes, er fordelingen meget forskellig. For type1-diabetes er

incidensen højest blandt børn og blandt ældre, mens incidensen stiger med alderen for type 2-diabetes (14).

I det globale sygdomsbyrdestudie GBD 2010 præsenteres en aldersstandardiseret dødelighedsrate for diabetes

fra 2010 for Danmark på 25 per 100.000 personer. Dødeligheden er højere i Danmark end i Norge, Sverige, Fin-

land og Island (15). I et dansk studie er det fundet, at dødeligheden blandt personer med kompliceret diabetes har

været faldende i perioden 2002 til 2010, og blandt mænd med kompliceret diabetes har dette fald i dødeligheden

været mere stejlt end dødeligheden i den danske befolkning. Faldet forklares med et fald i død af hjerte-kar-

sygdom (16).

Opgørelser af indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg og skadestuebesøg på grund af diabetes er, som for de

øvrige sygdomme i denne rapport, baseret udelukkende på aktionsdiagnoser. Hvis de anvendte diagnoser for

diabetes i tabel 1.13.1 ikke anvendes som aktionsdiagnose ved et hospitalsbesøg, men derimod for eksempel en

diagnose for en komplikation til diabetes, såsom hypoglykæmi (lavt blodsukker), hjertekarsygdom, øjensygdom,

141

Kapitel 9

Diabetes

nyresvigt og amputation, er de derfor ikke indregnet i opgørelserne. Disse tilfælde vil således heller ikke være

afspejlet i omkostninger til behandling i denne rapport. Hvis omkostninger relateret til behandling af komplikatio-

ner af diabetes var medregnet, ville det derfor have resulteret i en voldsom forøgelse af omkostningerne.

Diabetes koster hvert år 1.970 mio. kr. i behandling og pleje. De mange ambulante hospitalsbesøg på grund af

diabetes afspejler sig også i omkostningerne, idet de tegner sig for størstedelen af de samlede omkostninger til

behandling og pleje af diabetes. Diabetes er således den sygdom med den tredje største omkostning til ambulan-

te hospitalsbesøg i forhold til de øvrige sygdomme i denne rapport. Diabetes er endvidere den sygdom med de

største omkostninger til receptpligtig medicin på 500 mio. kr. og tredjestørste omkostninger til hjemme-

hjælp/praktisk hjælp. Tidlig død på grund af diabetes resulterer i en årlig besparelse af fremtidige omkostninger til

behandling og pleje på 550 mio. kr., og de årlige nettoomkostninger for diabetes er således 1.420 mio. kr. Hvert

år koster diabetes endvidere 1.170 mio. kr. på grund af tabt produktion, som modsvares af årlige besparelser i det

fremtidige konsum på 1.880 mio. kr. som følge af kortere levetid.

For næsten alle sygdomsbyrdemål for diabetes er mænd mere belastet end kvinder. Der er totalt set flere nye

årlige tilfælde af diabetes blandt mænd sammenlignet med kvinder, dog er der flere nye tilfælde blandt kvinder

sammenlignet med mænd i aldersgruppen 16-34 år. For sygdomsbyrdemålene besøg hos alment praktiserende

læge og fodterapeut er der ingen betydelig forskel mellem mænd og kvinder.

Personer med grundskole og kort uddannelse får oftere diabetes end personer med længere uddannelse. Den

sociale ulighed går igen på alle de undersøgte sygdomsbyrdemål. Havde det været muligt at opgøre den sociale

ulighed for type 2-diabetes alene, havde den fundne sociale ulighed sandsynligvis været mere markant, idet der

ikke ses social ulighed i type1-diabetes. Et nyligt dansk studie finder betydelig social ulighed i udvikling af diabe-

tes, når den sociale komponent udover uddannelsesniveau også indeholder typen af arbejde (17). Desuden

fremgår det af et review, at grupper med lav socioøkonomisk status, målt ved hjælp af uddannelse, indkomst eller

profession, er i forøget risiko for udvikling af type 2-diabetes i højindkomstlande (18). Den sociale ulighed er

blandt de opgjorte byrdemål i denne rapport mindst markant i ambulante hospitalsbesøg. I et dansk studie angi-

ves en mulig forklaring på den mindre markante sociale ulighed for ambulante besøg. I studiet findes, at personer

med kort uddannelse har relativt flere besøg hos alment praktiserende læge året efter diagnosen er stillet end

personer med lang uddannelse. En mulig forklaring er, at personer med kort uddannelse har flere komplikationer

på dette tidspunkt, mens det også til dels kan forklares ved, at personer med længere uddannelse i højere grad

går til kontrol i hospitalsambulatorier end hos praktiserende læge (19).

9.13

Metode

I denne rapport er opgørelserne af incidens og prævalens af diabetes for personer på 16 år eller derover baseret

på tilfælde identificeret i Det Nationale Diabetesregister i 1996-2012. Opgørelserne for børn under 16 år er base-

ret på tilfælde identificeret i Landspatientregisteret og Dødsårsagsregisteret i 2000-2012 (se kapitel 3 og kapitel 4

for yderligere forklaring).

Til opgørelser af dødelighed, indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg og skadestuebesøg er diabetes defineret

ud fra koder fra den 10. version af WHO’s klassifikation af sygdomme (ICD-10).

Koderne fremgår af tabel 9.13.1.

Tabel 9.13.1 Diagnoseklassifikation af diabetes

Sygdom

Insulinkrævende sukkersyge (IDDM)

Ikke insulinkrævende sukkersyge (NIDDM)

Sukkersyge betinget af underernæring

Anden form for sukkersyge

Sukkersyge uden specifikation

ICD-10

E10

E11

E12

E13

E14

142

Kapitel 9

Diabetes

Opgørelserne af dødsfald, tab i middellevetid og tabte leveår på grund af diabetes er baseret på Dødsårsags-

registeret, og opgørelserne inkluderer alle dødsfald, hvor den tilgrundliggende dødsårsag er diabetes.

Opgørelserne af indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg og skadestuebesøg på grund af diabetes er baseret på

Landspatientregisterets somatiske del og er opgjort ved at udtrække alle kontakter med en aktionsdiagnose som

angivet i tabel 9.13.1. Andelen af de samlede årlige indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg og skadestuebesøg

er ligeledes beregnet.

Ved opgørelsen af besøg hos alment praktiserende læge, fodterapeut og øjenlæge på grund af diabetes benyttes

Sygesikringsregisteret, hvor der ikke er knyttet diagnoser til den enkelte kontakt. Der er opgjort et merforbrug af

besøg hos alment praktiserende læge, samt besøg hos fodterapeut i gruppen af personer med diabetes sammen-

lignet med en gruppe af personer, der ikke har diabetes, udvalgt således, at køns- og aldersfordelingerne og

øvrige sygelighed også er ens i de to grupper (se kapitel 3 og kapitel 4 for yderligere forklaring).

Til opgørelserne af fravær fra arbejdsmarkedet på grund af diabetes anvendes sygedage og førtidspensioner.

Antallet af sygedage på grund af diabetes opgøres ved hjælp af Sygedagpengeregistret, der ikke angiver årsagen

til sygefraværet. Der er opgjort sygedage for personer med diabetes i forhold til personer uden diabetes. Der er

kun talt sygedage for erhvervsaktive personer. Tildelingen af førtidspension på grund af diabetes er fundet i An-

kestyrelsens førtidspensionsstatistik, idet den tilgrundliggende diagnose for tildelingen fremgår af registeret.

Ved opgørelserne af omkostninger til behandling i sundhedsvæsenet på grund af diabetes benyttes Landspatient-

registerets afregningsdata (DRG og DAGS) samt bruttohonorarer fra Sygesikringsregisteret. Desuden benyttes

registret over Ældredokumentation til opgørelse af omkostninger til pleje, hvoraf hjemmehjælp/praktisk hjælp

fremgår. Der er beregnet ekstra hjemmehjælp for personer med diabetes sammenlignet med personer uden dia-

betes. Ekstra medicinudgifter inden for ATC-grupperne A10, B01, C02, C03, C07, C08, C09 og C10 er opgjort på

baggrund af Lægemiddelstatistikregisteret ved differencen i forbruget mellem gruppen af personer med diabetes

og en udvalgt gruppe af personer uden diabetes. Medicinudgifterne er udelukkende udtrukket for personer over

16 år, da adgangen til Lægemiddelstatistikregisteret har været begrænset til denne aldersgruppe. Der er dog

beregnet medicinudgifter for børn med diabetes ved at benytte forekomsten i aldersgruppen 0-15 år og estimatet

for meromkostningen for de 16-24- årige.

Omkostninger til tabt produktion på grund af arbejdsmarkedsfravær i form af sygedage, førtidspension og døds-

fald er beregnet med udgangspunkt i humankapitalmetoden og en 4 % diskonteringsrate. Der er benyttet køns-

og aldersspecifikke lønniveauer, beskæftigelsesfrekvenser og overlevelsesrater.

143

Kapitel 9

Diabetes

9.14

10.

11.

12.

Referencer

American Diabetes Association. Diagnosis and classification of diabetes mellitus. Diabetes Care.

2014;37 Suppl 1:S81-90.

Schroeder TV, Schultze S, Hilsted J, Gøtzsche L. Basisbog i medicin og kirurgi. 5. udgave. København:

Munksgaard; 2013.

Diabetesforeningen. Diabetes kort fortalt. 2014 [25-11-2014]. diabetes.dk/presse/diabetes-kort-

fortalt.aspx.

Dansk Register for Børne- og Ungdoms Diabetes. Landsdækkende klinisk database for børn og unge

med diabetes under 18 år. Årsrapport 2009/2010. 2011.

Diabetesforeningen. Om diabetes 1. Diabetesforeningen; 2014 [25-11-2014]. diabetes.dk/diabetes-

1/fakta-om-diabetes-1/om-diabetes-1.aspx.

Maahs DM, West NA, Lawrence JM, Mayer-Davis EJ. Epidemiology of type 1 diabetes. Endocrinol

Metab Clin North Am. 2010;39(3):481-97.

Beck-Nielsen H, Henriksen JH. Type 2-diabetes i Danmark. Ugeskr Læger. 2012;174(37):7.

Chen L, Magliano DJ, Zimmet PZ. The worldwide epidemiology of type 2 diabetes mellitus-present and

future perspectives. Nat Rev Endocrinol. 2012;8(4):228-36.

Statens Serum Institut. Tal på diabetes 1996-2012. 2014 [26-11-2014].

www.ssi.dk/Sundhedsdataogit/Sundhedsvaesenet%20i%20tal/Specifikke%20omraader/Diabetes.aspx.

Vaag A. Type 2-diabetes - en heterogen sygdom med kim i fostertilstanden. Ugeskr Læger.

2012;174(37):2138.

Sundhedsstyrelsen. Diabetes. 2015 [02-06-2015].

www.sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/folkesygdomme/diabetes.

Statens Serum Institut. Diabetesregisteret (NDR). 2014 [03-06-2015].

www.ssi.dk/Sundhedsdataogit/Registre%20og%20kliniske%20databaser/De%20nationale%20sundheds

registre/Sygdomme%20leagemidler%20behandlinger/Diabetesregisteret.aspx.

Sundhedsstyrelsen. Notat vedrørende diagnostik af diabetes mellitus med hba1c. 2012 [01-06-2015].

www.sundhedsstyrelsen.dk/~/media/2A3178A6D31B428FA888E39AA46B0B4E.ashx.

Thunander M, Petersson C, Jonzon K, Fornander J, Ossiansson B, Torn C, et al. Incidence of type 1 and

type 2 diabetes in adults and children in Kronoberg, Sweden. Diabetes Res Clin Pract. 2008;82(2):247-

55.

Institute for Health Metrics and Evaluation (IHME). GBD Cause Patterns. 2013 [08-01-2015].

vizhub.healthdata.org/gbd-cause-patterns/.

Færch K, Carstensen B, Almdal TP, Jørgensen ME. Improved survival among patients with complicated

type 2 diabetes in Denmark: a prospective study (2002-2010). J Clin Endocrinol Metab.

2014;99(4):E642-6.

Poulsen K, Cleal B, Willaing I. Diabetes and work: 12-year national follow-up study of the association of

diabetes incidence with socioeconomic group, age, gender and country of origin. Scand J Public Health.

2014.

Agardh E, Allebeck P, Hallqvist J, Moradi T, Sidorchuk A. Type 2 diabetes incidence and socio-economic

position: a systematic review and meta-analysis. Int J Epidemiol. 2011;40(3):804-18.

Dalsgaard EM, Vedsted P, Fenger-Grøn M, Sandbæk A, Vestergaard M. Socioeconomic position and

contact to general practice among persons with diabetes. Prim Care Diabetes. 2012;6(4):313-8.

13.

14.

15.

16.

17.

18.

19.

144

Kapitel 10

Misbrug

10 MISBRUG



I Danmark er der årligt 8.700 nye tilfælde af misbrug, og 61.000 mænd og 35.000 kvinder lever med et

misbrug, når opgørelserne baseres på Dødsårsagsregisteret og Landspatientregisteret.

Hvert år dør 740 personer på grund af et misbrug. Det svarer til 1 % af alle dødsfald.

Hvert år resulterer misbrug i 8.800 og 2.300 tabte leveår for henholdsvis mænd og kvinder.

Misbrug er årsag til et tab i befolkningens middellevetid på fire måneder for mænd og én måned for kvin-

der.

Der registreres årligt 6.900 psykiatriske indlæggelser og 9.900 somatiske indlæggelser med misbrug

som aktionsdiagnose. Misbrug er årsag til 14 % af alle psykiatriske indlæggelser.

Der registreres årligt 13.000 psykiatriske ambulante hospitalsbesøg og 1.900 somatiske ambulante hos-

pitalsbesøg med misbrug som aktionsdiagnose. Misbrug er årsag til 1 % af alle psykiatriske ambulante

hospitalsbesøg.

Der registreres årligt 14.000 psykiatriske skadestuebesøg og 6.300 somatiske skadestuebesøg med

misbrug som aktionsdiagnose. Misbrug er årsag til 17 % af alle psykiatriske skadestuebesøg.

Personer med misbrug har årligt 500.000 flere besøg hos alment praktiserende læge og 34.000 flere

besøg hos psykiater eller psykolog end personer uden misbrug. Det svarer til 1 % af alle besøg og 4 %

af alle besøg hos psykiater eller psykolog.

Misbrug er årligt årsag til 410 nytilkendte førtidspensioner blandt mænd og 140 blandt kvinder. Det sva-

rer til 3 % af alle nytilkendelser.

Erhvervsaktive personer med misbrug har årligt 770.000 flere sygedage end erhvervsaktive personer

uden misbrug. Det svarer til 3 % af alle sygedage.

Hvert år koster misbrug 790 mio. kr. i behandling og pleje. Tidlig død på grund af misbrug resulterer i en

årlig besparelse af fremtidige omkostninger til behandling og pleje på 370 mio. kr.

Hvert år koster misbrug 3.800 mio. kr. på grund af tabt produktion.



10.1

Indledning

Misbrug benyttes i denne rapport som en samlet betegnelse for et bredt spektrum af tilstande, som har det tilfæl-

les, at de er forårsagede af et skadeligt forbrug af et eller flere rusmidler (1). Alkoholmisbrug er det mest alminde-

lige misbrug i Danmark (2). De øvrige rusmidler kan groft inddeles efter deres virkning. Hash er eksempelvis med

145

Kapitel 10

Misbrug

i gruppen af rusmidler med beroligende virkning. I samme gruppe inkluderes opioider, der virker smertestillende

på centralnervesystemet (for eksempel opium, morfin og heroin) og psykofarmaka, der gives for søvnproblemer,

angst og uro (særligt kendte er benzodiazepiner). En anden gruppe af rusmidler virker stimulerende på central-

nervesystemet med en opstemmende virkning. Herunder findes blandt andet kokain, amfetamin og ecstasy. Des-

uden kan nævnes gruppen af hallucinogene rusmidler (for eksempel LSD) og flygtige opløsningsmidler (for ek-

sempel inhalation af lightergas) (1, 2).

Der er således forskellige virkningsmekanismer for diverse rusmidler og forskellige faktorer som afhængighed,

toleransudvikling (for at rusen opnås, skal større og større mængder til), kontroltab og komplikationer, der påvir-

ker skadevirkningerne. WHO stadieinddeler misbruget til diagnosticering af de psykiske lidelser og adfærds-

mæssige forstyrrelser, alt efter hvordan misbruget karakteriseres. Der skelnes mellem akut forgiftning (oftest ikke

alvorlig, men afhænger af rusmiddel og indtagelse), misbrug skadeligt for helbredet, afhængighedssyndrom med

psykisk trang til rusmidlet (craving), abstinenser med eventuelle krampeanfald, abstinenstilstand med delirium,

psykose (bl.a. med hallucinationer) og amnetisk tilstand (hukommelsestab) (1).

Der er stor individuel biologisk variation i reaktionen på diverse rusmidler, hvilket bevirker, at nogle mennesker

bliver hurtigere afhængige end andre, således er det især de personer, der har en meget positiv effekt af rusmid-

let, der har risiko for at udvikle en psykisk afhængighed. For alkohol gælder det, at personer, der er startet tidligt i

livet med at drikke, personer med større tolerance over for alkohol, samt personer der desuden ikke døjer med

tømmermænd, har større risiko for at udvikle afhængighed (2). Det er således både arvelige og miljømæssige

forhold, der gør nogle mennesker mere disponible for at udvikle alkoholafhængighed. De arvelige forhold er ikke

klarlagte, men kommer til udtryk i adoptionsstudier, hvor der ses en forøget risiko blandt børn med alkoholiske

fædre (2). Ydre påvirkninger, såsom stress, kan ligeledes medføre forøget brug af alkohol eller selvmedicinering

med blandt andet beroligende og smertestillende midler. Således kan psykiske problemer i sig selv føre til et

misbrug.

10.2

Forekomst af misbrug

I denne rapport er antallet af nye tilfælde (incidensen) opgjort som antallet af personer, der i løbet af et år er regi-

streret med et misbrug i Landspatientregisterets somatiske og psykiatriske dele eller Dødsårsagsregisteret, med

mindre personen allerede var registreret i den forudgående 10-årsperiode. Antallet af personer, der lever med et

misbrug (prævalensen), er opgjort som antallet af personer registreret i Landspatientregisterets somatiske og

psykiatriske dele i en 10-årsperiode før det pågældende år. Dermed består opgørelserne kun af de forholdsvist

alvorlige tilfælde af misbrug. Mindre alvorlige tilfælde, der eksempelvis udelukkende foranlediger kontakt til pri-

mærsektoren, indgår således ikke.

Der er årligt 8.740 incidente tilfælde af misbrug, svarende til en incidensrate på 207 per 100.000 mænd og 111

per 100.000 kvinder (tabel 10.2.1). Det højeste antal incidente tilfælde af misbrug ses i aldersgruppen 16-24 år

146

Kapitel 10

Misbrug

Tabel 10.2.1 Misbrug. Incidens, rate per 100.000 og antal fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit

for 2010-2012

Incidens

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Rate per 100.000

Mænd

Kvinder

525

232

190

229

244

195

141

207

355

101

117

109

104

111

Mænd

197

1.550

736

733

878

834

515

170

5.638

Antal

Kvinder

168

1.010

324

320

448

382

296

119

3.102

I alt

365

2.560

1.060

1.053

1.326

1.216

811

289

8.740

I Danmark lever 60.707 mænd og 35.324 kvinder med et forholdsvist alvorligt misbrug (tabel 10.2.2). Prævalens-

raten er højest i aldersgruppen 25-34 år for både mænd (3.380 per 100.000) og kvinder (1.855 per 100.000),

mens det højeste antal personer med misbrug findes i aldersgruppen 45-54 år.

Tabel 10.2.2 Misbrug. Prævalens, rate per 100.000 og antal fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit

for 2010-2012

Prævalens

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Rate per 100.000

Mænd

Kvinder

587

2.363

3.380

2.485

3.069

2.847

1.907

1.154

607

2.173

572

1.679

1.855

1.052

1.617

1.598

1.233

707

408

1.244

Mænd

3.428

7.501

11.128

9.896

12.047

10.105

5.003

1.390

209

60.707

Antal

Kvinder

3.183

5.098

6.062

4.123

6.229

5.724

3.459

1.132

314

35.324

I alt

6.611

12.599

17.190

14.019

18.276

15.829

8.462

2.522

523

96.031

De højeste antal incidente tilfælde ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel

10.2.3). Hvis hele befolkningen havde samme sygdomsmønster for misbrug som personer med mellemlang/lang

uddannelse, ville der årligt have været 1.311 og 452 færre incidente tilfælde af misbrug blandt henholdsvis mænd

og kvinder, svarende til 45,6 % og 30,9 % af alle incidente tilfælde på grund af misbrug blandt henholdsvis mænd

og kvinder. Den sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra incidente

tilfælde falder med stigende uddannelsesniveau.

147

Kapitel 10

Misbrug

Tabel 10.2.3 Misbrug. Incidente tilfælde og ekstra incidente tilfælde i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt

efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012

Ekstra incidente tilfælde

Incidente tilfælde

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

1.211

1.343

318

2.872

626

590

245

1.461

782

529

–

1.311

275

177

–

452

64,6

39,4

–

45,6

43,9

30,0

–

30,9

10.3

Misbrug og dødelighed

Misbrug er årligt årsag til 742 dødsfald (tabel 10.3.1). Antallet af mænd, der dør af misbrug, er mere end tre gan-

ge så højt som antallet af kvinder, og flest dør i aldersgruppen 55-64 år. Dødsfald forårsaget af misbrug udgør

samlet set 2,2 % og 0,6 % af alle dødsfald blandt henholdsvis mænd og kvinder. Misbrug er årsag til 8,9 % af

dødsfald blandt mænd i aldersgruppen 35-54 år.

Tabel 10.3.1 Misbrug. Antal dødsfald og andelen af alle dødsfald fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-

2012

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Antal dødsfald

Mænd

Kvinder

132

204

130

573

169

I alt

173

257

176

742

Andel (%) af alle dødsfald

Mænd

Kvinder

I alt

0,0

0,8

4,8

8,3

8,9

5,9

2,2

0,6

0,1

2,2

0,0

2,3

1,4

4,4

2,4

1,1

0,2

0,1

0,6

0,0

0,6

4,0

5,9

7,2

4,5

1,7

0,4

0,1

1,4

De højeste antal dødsfald ses blandt personer med grundskole eller kort uddannelse (tabel 10.3.2). Hvis hele

befolkningen havde samme mønster for dødelighed på grund af misbrug som personer med mellemlang/lang

uddannelse, ville der årligt have været 278 og 46 færre dødsfald blandt henholdsvis mænd og kvinder, svarende

til halvdelen og hver tredje af alle dødsfald på grund af misbrug blandt henholdsvis mænd og kvinder. Den sociale

ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af de ekstra dødsfald falder med stigende

uddannelsesniveau, og den sociale gradient er mere markant for mænd end for kvinder.

148

Kapitel 10

Misbrug

Tabel 10.3.2 Misbrug. Antal dødsfald og ekstra dødsfald i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og

uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012

Ekstra dødsfald

Dødsfald

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Uddannelsesniveau

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

Antal

Mænd Kvinder

236

248

533

153

Antal

Mænd Kvinder

159

119

–

278

–

Andel (%)

Mænd

Kvinder

67,0

48,0

–

52,2

38,0

30,0

–

30,1

Misbrug er årsag til et tab i befolkningens middellevetid på fire måneder for mænd og én måned for kvinder (tabel

10.3.3). Misbrug er årligt årsag til i alt 11.110 tabte leveår indtil alder 75 år i hele befolkningen, og størstedelen

ses blandt mænd.

Tabel 10.3.3 Misbrug. Hele befolkningens middellevetid og middellevetid uden misbrug, hele befolkningens tab i mid-

dellevetid samt antallet af tabte leveår indtil alder 75 år på grund af misbrug fordelt efter køn. Årligt gennemsnit for

2010-2012

Hele befolkningen

Mænd

Kvinder

I alt

77,7

81,7

Middellevetid (år)

Befolkningen uden

misbrug

78,0

81,8

Tabte leveår

Tab

0,3

0,1

8.794

2.316

11.110

Tabte leveår ses overvejende blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel 10.3.4).

Hvis hele befolkningen havde samme mønster for dødelighed på grund af misbrug som personer med mellem-

lang/lang uddannelse, ville der årligt have været 5.400 og 1.239 færre tabte leveår blandt henholdsvis mænd og

kvinder, svarende til 64,8 % og 56,6 % af alle tabte leveår på grund af misbrug blandt henholdsvis mænd og

kvinder. Den sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra tabte leveår

falder med stigende uddannelsesniveau.

Tabel 10.3.4 Misbrug. Tabte leveår indtil alder 75 år og ekstra tabte leveår i forhold til mellemlang/lang uddannelse

fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012

Ekstra tabte leveår

Tabte leveår

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

3.899

3.828

611

8.338

1.137

814

237

2.188

3.157

2.244

–

5.400

844

394

–

1.239

81,0

58,6

–

64,8

74,3

48,4

–

56,6

10.4

Misbrug og indlæggelser

Der registreres årligt 4.880 psykiatriske indlæggelser blandt mænd og 2.016 blandt kvinder med misbrug som

aktionsdiagnose (tabel 10.4.1). De fleste misbrug ses blandt voksne i alderen 35-54 år. Indlæggelser på grund af

149

Kapitel 10

Misbrug

misbrug udgør 13,5 % af alle psykiatriske indlæggelser, hvilket dækker over 19,3 % af alle psykiatriske indlæg-

gelser blandt mænd og 7,8 % af alle psykiatriske indlæggelser blandt kvinder.

Tabel 10.4.1 Misbrug, psykiatriske indlæggelser. Antal indlæggelser og andelen af alle indlæggelser fordelt efter køn og

alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Antal indlæggelser

Mænd

Kvinder

I alt

475

700

1.174

1.483

808

213

4.880

152

198

419

651

403

167

2.016

627

898

1.593

2.134

1.211

380

6.896

Andel (%) af alle indlæggelser

Mænd

Kvinder

I alt

1,2

14,9

15,0

19,7

26,8

24,8

14,0

3,5

0,0

19,3

0,5

3,5

4,7

8,9

14,2

13,2

7,5

1,4

0,5

7,8

0,7

8,3

10,1

14,9

21,1

19,2

10,2

2,1

0,4

13,5

Der registreres årligt 9.937 somatiske indlæggelser med misbrug som aktionsdiagnose, og to tredjedele ses

blandt mænd (tabel 10.4.2). De fleste misbrug ses blandt unge i alderen 16-24 år og blandt voksne i alderen 35-

64 år. Indlæggelser på grund af misbrug udgør 1,3 % af alle somatiske indlæggelser blandt mænd og 0,6 % af

alle somatiske indlæggelser blandt kvinder.

Tabel 10.4.2 Misbrug, somatiske indlæggelser. Antal indlæggelser og andelen af alle indlæggelser fordelt efter køn og

alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Antal indlæggelser

Mænd

Kvinder

I alt

114

631

547

1.174

2.123

1.503

608

141

6.856

397

205

503

825

651

304

3.081

204

1.028

752

1.677

2.948

2.154

912

234

9.937

Andel (%) af alle indlæggelser

Mænd

Kvinder

I alt

0,2

2,7

2,2

3,0

3,6

1,8

0,6

0,2

0,1

1,3

0,2

1,2

0,4

0,9

1,3

0,9

0,3

0,1

0,0

0,6

0,2

1,8

1,0

1,8

2,4

1,3

0,5

0,2

0,0

0,9

De fleste indlæggelser ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel 10.4.3). Hvis

hele befolkningen havde samme indlæggelsesmønster for misbrug som personer med mellemlang/lang uddan-

nelse, ville der årligt have været 4.469 og 1.068 færre indlæggelser blandt henholdsvis mænd og kvinder, sva-

rende til halvdelen og hver fjerde af alle indlæggelser på grund af misbrug blandt henholdsvis mænd og kvinder.

Den sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra indlæggelser falder med

stigende uddannelsesniveau.

150

Kapitel 10

Misbrug

Tabel 10.4.3 Misbrug, somatiske og psykiatriske indlæggelser. Antal indlæggelser og ekstra indlæggelser i forhold til

mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen

30-84 år for 2010-2012

Ekstra indlæggelser

Indlæggelser

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

4.223

3.992

976

9.191

1.622

1.549

773

3.944

2.999

1.470

–

4.469

757

311

–

1.068

71,0

36,8

–

48,6

46,7

20,1

–

27,1

10.5

Misbrug og ambulante hospitalsbesøg

Der registreres årligt 12.561 psykiatriske ambulante hospitalsbesøg med misbrug som aktionsdiagnose, og de

fleste ses blandt mænd (tabel 10.5.1). De fleste ambulante hospitalsbesøg ses i aldersgruppen 16-54 år blandt

både mænd og kvinder. Psykiatriske ambulante hospitalsbesøg på grund af misbrug udgør 1,3 % af alle psykiatri-

ske ambulante hospitalsbesøg, hvilket dækker over 2,2 % af alle psykiatriske ambulante hospitalsbesøg blandt

mænd og 0,7 % af alle psykiatriske ambulante hospitalsbesøg blandt kvinder.

Tabel 10.5.1 Misbrug, psykiatriske ambulante hospitalsbesøg. Antal ambulante hospitalsbesøg og andelen af alle ambu-

lante hospitalsbesøg fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Antal ambulante besøg

Mænd

Kvinder

I alt

1.879

1.614

1.771

1.679

878

549

8.509

790

635

668

974

387

382

131

4.052

2.669

2.249

2.439

2.653

1.265

931

212

12.561

Andel (%) af alle ambulante besøg

Mænd

Kvinder

I alt

0,1

3,3

2,1

2,3

2,5

3,7

0,9

0,4

2,2

0,1

0,7

0,5

0,6

1,3

0,9

1,7

0,8

0,4

0,7

0,1

1,6

1,1

1,4

1,9

1,7

2,5

0,8

0,4

1,3

Der registreres årligt 1.911 somatiske ambulante hospitalsbesøg med misbrug som aktionsdiagnose, og største-

delen ses blandt mænd (tabel 10.5.2). Der er flere somatiske ambulante hospitalsbesøg blandt kvinder end blandt

mænd indtil 35-årsalderen, hvorefter der er flere somatiske ambulante hospitalsbesøg blandt mænd end blandt

kvinder efter 35-årsalderen. De højeste antal somatiske ambulante hospitalsbesøg på grund af misbrug ses

blandt personer i aldersgruppen 55-64 år. Ambulante hospitalsbesøg på grund af misbrug udgør en forsvindende

andel af alle somatiske ambulante hospitalsbesøg.

151

Kapitel 10

Misbrug

Tabel 10.5.2 Misbrug, somatiske ambulante hospitalsbesøg. Antal ambulante hospitalsbesøg og andelen af alle ambu-

lante hospitalsbesøg fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Antal ambulante besøg

Mænd

Kvinder

I alt

105

294

338

256

1.143

131

102

117

152

138

768

162

148

173

411

490

394

1.911

Andel (%) af alle ambulante besøg

Mænd

Kvinder

I alt

0,0

0,1

0,0

De højeste antal ambulante hospitalsbesøg ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannel-

se (tabel 10.5.3). Hvis hele befolkningen havde samme mønster for ambulante hospitalsbesøg på grund af mis-

brug som personer med mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 3.529 og 622 færre ambulante

hospitalsbesøg blandt henholdsvis mænd og kvinder, svarende til 57,9 % og 19,7 % af alle ambulante hospitals-

besøg på grund af misbrug blandt henholdsvis mænd og kvinder. Den sociale ulighed blandt mænd kendetegnes

ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra ambulante hospitalsbesøg falder med stigende uddannel-

sesniveau, mens der blandt kvinder ikke ses en gradient, idet andelen af ekstra ambulante hospitalsbesøg i de to

grupper med længst uddannelse næsten er ens.

Tabel 10.5.3 Misbrug, somatiske og psykiatriske ambulante hospitalsbesøg. Antal ambulante hospitalsbesøg og ekstra

ambulante hospitalsbesøg i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gen-

nemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012

Ekstra ambulante besøg

Ambulante besøg

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

2.903

2.654

535

6.092

1.390

1.075

686

3.151

2.224

1.305

–

3.529

644

-22

–

622

76,6

49,2

–

57,9

46,3

-2,0

–

19,7

10.6

Misbrug og skadestuebesøg

Der registreres årligt 13.751 psykiatriske skadestuebesøg med misbrug som aktionsdiagnose, og højeste antal

ses blandt mænd (tabel 10.6.1). For både mænd og kvinder stiger antallet af besøg indtil 55-årsalderen, hvorefter

antallet af besøg er faldende. Misbrug er årsag til knap hvert fjerde og hvert tiende af alle psykiatriske skadestue-

besøg blandt henholdsvis mænd og kvinder.

152

Kapitel 10

Misbrug

Tabel 10.6.1 Misbrug, psykiatriske skadestuebesøg. Antal skadestuebesøg og andelen af alle skadestuebesøg fordelt

efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

00-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Antal skadestuebesøg

Mænd

Kvinder

I alt

788

1.306

2.410

3.092

1.704

422

9.765

243

368

823

1.382

824

300

3.986

1.031

1.674

3.233

4.474

2.528

722

13.751

Andel (%) af alle skadestuebesøg

Mænd

Kvinder

I alt

1,9

12,4

16,2

24,0

31,6

21,8

5,6

0,6

22,8

1,0

2,7

5,0

11,1

19,5

18,4

12,0

3,1

0,5

9,9

1,3

6,7

10,8

18,5

26,5

25,6

16,3

3,9

0,5

16,5

Der registreres årligt 4.214 somatiske skadestuebesøg blandt mænd og 2.127 blandt kvinder med misbrug som

aktionsdiagnose (tabel 10.6.2). For mænd ses flest af besøgene i aldersgruppen 45-54 år og dernæst i alders-

gruppen 16-24 år. For kvinder ses der flest besøg i aldersgruppen 16-24 år og dernæst i aldersgruppen 45-54 år.

Misbrug er årsag til 0,7 % af alle somatiske skadestuebesøg.

Tabel 10.6.2 Misbrug, somatiske skadestuebesøg. Antal skadestuebesøg og andelen af alle skadestuebesøg fordelt efter

køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Antal skadestuebesøg

Mænd

Kvinder

I alt

104

811

458

684

1.086

706

293

4.214

690

228

281

418

264

121

2.127

192

1.501

686

965

1.504

970

414

6.341

Andel (%) af alle skadestuebesøg

Mænd

Kvinder

I alt

0,1

1,0

0,8

1,2

2,0

1,6

0,8

0,3

0,0

0,9

0,1

1,2

0,5

0,7

1,0

0,7

0,3

0,1

0,0

0,5

0,1

1,1

0,7

1,0

1,5

1,1

0,6

0,2

0,0

0,7

De højeste antal skadestuebesøg ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel

10.6.3). Hvis hele befolkningen havde samme besøgsmønster på grund af misbrug som personer med mellem-

lang/lang uddannelse, ville der årligt have været 4.616 og 916 færre skadestuebesøg blandt henholdsvis mænd

og kvinder, svarende til 43,9 % og 20,7 % af alle skadestuebesøg på grund af misbrug blandt henholdsvis mænd

og kvinder. Den sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra skadestue-

besøg falder med stigende uddannelsesniveau.

153

Kapitel 10

Misbrug

Tabel 10.6.3 Misbrug, somatiske og psykiatriske skadestuebesøg. Antal skadestuebesøg og ekstra skadestuebesøg i for-

hold til mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i alders-

gruppen 30-84 år for 2010-2012

Ekstra skadestuebesøg

Skadestuebesøg

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

4.891

4.389

1.239

10.519

1.782

1.678

973

4.433

3.408

1.208

–

4.616

759

157

–

916

69,7

27,5

–

43,9

42,6

9,4

–

20,7

10.7

Misbrug og primærsektor

For misbrug er forbruget i primærsektoren opgjort ved besøg hos alment praktiserende læge baseret på Sygesik-

ringsregisteret. Besøg hos alment praktiserende læge er opgjort som merforbrug i gruppen af personer med mis-

brug sammenlignet med en gruppe af personer med samme køns- og aldersfordeling og ens sygelighed fraset

misbrug.

Personer med misbrug har årligt 502.545 flere besøg hos alment praktiserende læge end personer uden misbrug

(tabel 10.7.1). Der er næsten lige mange besøg blandt mænd og blandt kvinder, og de højeste antal besøg ses i

aldersgruppen 45-64 år. De flere besøg hos alment praktiserende læge udgør 1,3 % af alle besøg hos alment

praktiserende læge, hvilket dækker over 1,8 % af alle besøg hos alment praktiserende læge blandt mænd og 1,0

% af alle besøg hos alment praktiserende læge blandt kvinder. Andelen af besøg er større blandt mænd i forhold

til andelen af besøg blandt kvinder for personer på 64 år eller derunder.

Tabel 10.7.1 Misbrug. Antal besøg hos alment praktiserende læge og andelen af alle besøg hos alment praktiserende

læge fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Mænd

16.599

34.683

54.401

74.407

62.735

25.990

4.139

317

273.271

Antal besøg

Kvinder

20.096

24.667

32.671

57.850

57.038

29.754

6.346

852

229.274

I alt

36.695

59.350

87.072

132.257

119.773

55.744

10.485

1.169

502.545

Andel (%) af alle besøg

Mænd

Kvinder

I alt

0,0

1,8

3,1

3,3

3,6

2,5

1,0

0,2

0,1

1,8

0,0

1,0

0,9

1,1

1,8

0,9

0,3

0,1

1,0

0,0

1,2

1,5

1,8

2,5

2,1

1,0

0,3

0,1

1,3

Personer med misbrug har årligt 34.106 flere besøg hos psykiater eller psykolog end personer uden misbrug

(tabel 10.7.2). For både mænd og kvinder indtræffer de fleste besøg i aldersgruppen 25-64 år. Besøg hos psykia-

ter eller psykolog blandt personer med misbrug udgør 3,9 % af alle besøg hos psykiater eller psykolog, hvilket

dækker over 5,9 % af alle besøg hos psykiater eller psykolog blandt mænd og 2,9 % af alle besøg hos psykiater

eller psykolog blandt kvinder. Andelen af besøg er størst blandt mænd i alle aldersgrupper.

154

Kapitel 10

Misbrug

Tabel 10.7.2 Misbrug. Antal besøg hos psykiater eller psykolog og andelen af alle besøg fordelt efter køn og alder. Årligt

gennemsnit for 2010-2012

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Antal besøg

Mænd

Kvinder

1.865

3.296

3.803

3.558

3.130

995

164

16.826

1.917

2.592

2.887

3.916

3.963

1.720

244

17.280

I alt

3.782

5.888

6.690

7.474

7.093

2.715

408

34.106

Andel (%) af alle besøg

Mænd

Kvinder

I alt

0,0

4,4

5,3

6,2

6,9

9,2

7,8

4,7

1,9

5,9

0,0

2,2

1,9

2,1

3,6

5,6

5,7

2,6

1,4

2,9

0,0

2,9

3,4

4,6

6,8

6,3

3,2

1,5

3,9

De fleste besøg ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel 10.7.3). Hvis hele

befolkningen havde samme besøgsmønster for misbrug som personer med mellemlang/lang uddannelse, ville der

årligt have været 89.303 og 55.507 færre besøg blandt henholdsvis mænd og kvinder, svarende til 42,7 % og

31,9 % af alle besøg på grund af misbrug blandt henholdsvis mænd og kvinder. Den sociale ulighed kendetegnes

ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra besøg falder med stigende uddannelsesniveau.

Tabel 10.7.3 Misbrug. Antal besøg hos alment praktiserende læge og ekstra besøg i forhold til mellemlang/lang uddan-

nelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012

Ekstra besøg

Besøg

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd

Kvinder

Mænd Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

86.887

97.821

24.514

209.222

78.700

65.065

30.004

173.769

54.748

34.555

–

89.303

40.021

15.486

–

55.507

63,0

35,3

–

42,7

50,9

23,8

–

31,9

10.8

Misbrug og førtidspensioner

Misbrug er årligt årsag til 546 nytilkendte førtidspensioner, og tre ud af fire ses blandt mænd (tabel 10.8.1). De

fleste nytilkendte førtidspensioner på grund af misbrug ses i aldersgruppen 45-54 år. Misbrug er årsag til 3,4 % af

alle nytilkendelser, hvilket dækker over 5,4 % af alle nytilkendelser blandt mænd og 1,7 % af alle nytilkendelser

blandt kvinder.

Det skal bemærkes, at reformen på førtidspensionsområdet fra 2013, hvis formål blandt andet er, at personer

under 40 år ikke skal førtidspensioneres, imidlertid har medført, at der i 2013 ses et kraftigt fald i det totale antal

nytilkendte førtidspensioner på mere end en halvering fra året før (3).

155

Kapitel 10

Misbrug

Tabel 10.8.1 Misbrug. Antal nytilkendte førtidspensioner på grund af misbrug og andelen af alle nytilkendte førtids-

pensioner fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

I alt

Antal førtidspensioner

Mænd Kvinder

I alt

165

123

407

139

120

224

162

546

Andel (%) af alle førtidspensioner

Mænd

Kvinder

I alt

0,3

3,7

6,2

7,0

5,5

5,4

0,5

0,9

1,6

2,1

1,7

0,4

2,3

3,6

4,3

3,6

3,4

De fleste nytilkendte førtidspensioner ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse

(tabel 10.8.2). Hvis hele befolkningen havde samme mønster for førtidspension for misbrug som personer med

mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 303 og 88 færre nytilkendte førtidspensioner blandt hen-

holdsvis mænd og kvinder, svarende til 83,2 % og 71,5 % af alle nytilkendte førtidspensioner på grund af misbrug

blandt henholdsvis mænd og kvinder. Den sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, således at

andelen af ekstra nytilkendte førtidspensioner falder med stigende uddannelsesniveau.

Tabel 10.8.2 Misbrug. Antal nytilkendte førtidspensioner og ekstra nytilkendte førtidspensioner i forhold til mellem-

lang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-64

år for 2010-2012

Ekstra førtidspensioner

Førtidspensioner

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

197

154

364

123

182

121

–

303

–

92,4

78,6

–

83,2

87,2

57,1

–

71,5

10.9

Misbrug og sygedage

Sygedage er opgjort som fraværsdage for den erhvervsaktive del af befolkningen på baggrund af Sygedagpenge-

registeret. Antallet af sygedage på grund af misbrug beregnes som et merforbrug af sygedage for gruppen af

personer med misbrug sammenlignet med en gruppe af personer med samme køns- og aldersfordeling og ens

sygelighed fraset misbrug.

Erhvervsaktive personer med misbrug har årligt 768.690 flere sygedage end erhvervsaktive personer uden mis-

brug (tabel 10.9.1). To ud af tre sygedage ses blandt mænd, og flest sygedage ses i aldersgruppen 45-54 år. Den

største andel af sygedage på grund af misbrug ses blandt de 16-34-årige. Sygedagene blandt personer med

misbrug udgør 2,9 % af alle sygedage, hvilket dækker over 4,5 % og 1,7 % af alle sygedage blandt henholdsvis

mænd og kvinder.

156

Kapitel 10

Misbrug

Tabel 10.9.1 Misbrug. Antal sygedage og andelen af alle sygedage fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-

2012

Alder

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

I alt

Antal sygedage

Mænd

Kvinder

30.957

107.345

125.485

150.692

84.745

499.224

22.782

55.755

55.362

92.265

43.302

269.466

I alt

53.739

163.100

180.847

242.957

128.047

768.690

Andel (%) af alle sygedage

Mænd

Kvinder

I alt

4,9

5,8

4,5

3,3

4,5

3,2

1,9

1,2

1,9

1,6

1,7

4,0

3,5

2,4

3,0

2,4

2,9

10.10

Misbrug og sundhedsøkonomi

Hvert år koster misbrug 785,3 mio. kr. i behandling og pleje, og af tabel 10.10.1 fremgår det, hvordan omkostnin-

gerne fordeler sig på forskellige dele af sundhedsvæsenet og hjemmehjælp/praktisk hjælp. Omkostningerne er

størst i aldersgruppen 45-64 år for både mænd og kvinder, og størstedelen (65 %) af de samlede omkostninger

ses blandt mænd. Omkostninger til indlæggelser på psykiatriske og somatiske afdelinger udgør den største om-

kostning blandt mænd (39 %), hvorimod det er omkostninger til hjemmehjælp/praktisk hjælp, der udgør den stør-

ste omkostning blandt kvinder (31 %). Skadestuebesøg og ambulante hospitalsbesøg på somatiske og psykiatri-

ske afdelinger udgør tilsammen 5 % af omkostningerne. Primærsektor (besøg hos alment praktiserende læge,

psykolog og psykiater) udgør 7 % af alle omkostninger. Omkostninger til receptpligtig medicin udgør 25 % af de

samlede omkostninger. Hjemmehjælp/praktisk hjælp udgør 28 % af alle omkostninger til behandling og pleje af

misbrug.

Tidlig død på grund af misbrug medfører besparelse af fremtidige omkostninger til behandling og pleje på 367,9

mio. kr. (tabel 10.10.2). Det sparede sundhedskonsum er meget større blandt mænd end blandt kvinder. Der ses

ikke negative nettoomkostninger i nogen aldersgrupper. De samlede nettoomkostninger forbundet med behand-

ling og pleje af misbrug er 417,4 mio. kr. årligt.

157

Kapitel 10

Misbrug

Tabel 10.10.1 Misbrug. Omkostninger til behandling og pleje fordelt efter køn, alder og omkostningstype. Årligt gen-

nemsnit for 2010-2012

Indlæggelser

Alder

Mænd

0-15

16-44

45-64

65-84

85-

I alt

Kvinder

0-15

16-44

45-64

65-84

85-

I alt

Total

2,5

29,1

36,1

10,6

0,4

78,7

275,7

3,2

92,2

87,3

14,0

0,3

197,0

Omkostninger (mio. 2012-kr.)

Ambulante

Skadestue-

Primær-

besøg

sektor

0,1

9,9

5,5

1,8

0,0

17,3

0,2

4,3

3,1

1,3

0,1

9,0

26,3

0,2

5,6

5,7

0,7

0,0

12,2

0,2

2,2

2,6

0,4

0,0

5,4

17,6

0,0

13,1

14,2

2,5

0,0

29,8

0,0

10,1

11,6

3,0

0,1

24,8

54,6

Medicin

Hjemme-

hjælp

∙

5,1

59,1

62,5

3,2

129,9

∙

0,9

32,5

51,3

2,7

87,4

217,3

5,6

63,1

43,6

6,6

0,2

119,1

5,1

28,4

32,1

8,6

0,4

74,6

193,7

Tabel 10.10.2 Misbrug. Omkostninger i alt, sparede fremtidige omkostninger og nettoomkostninger fordelt efter køn og

alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Omkostninger (mio. 2012-kr.)

Omkostninger i alt Sparede fremtidige omkostninger

Nettoomkostninger

Alder

grundet tidlig død

Mænd

0-15

16-44

45-64

65-84

85-

I alt

Kvinder

0-15

16-44

45-64

65-84

85-

I alt

Total

9,1

189,0

215,5

88,1

3,7

505,4

8,1

74,9

118,0

75,2

3,6

279,8

785,3

0,0

21,7

168,7

84,8

2,6

277,8

0,0

3,1

51,1

33,0

2,9

90,1

367,9

9,1

167,3

46,9

3,2

1,1

227,6

8,1

71,9

66,9

42,2

0,7

189,8

417,4

10.11

Misbrug og produktionstab

Hvert år koster misbrug 3.795,6 mio. kr. på grund af tabt produktion (tabel 10.11.1). Omkostningerne er langt

større blandt mænd end blandt kvinder og størst i den ældste aldersgruppe for både mænd og kvinder. Misbrug

er årsag til produktionstab på 143,3 mio. kr. på grund af sygedage, 2.208,1 mio. kr. på grund af førtidspensioner,

158

Kapitel 10

Misbrug

og død inden alder 66 år på grund af misbrug koster 1.444,1 mio. kr. hvert år på grund af tabt produktion. Stør-

stedelen af det samlede produktionstab på grund af misbrug skyldes altså førtidspensioner.

Produktionstabet modsvares af en besparelse i fremtidigt konsum som følge af personernes tidlige død. Dette

omfatter det gennemsnitlige privatforbrug og individuelle offentlige forbrug. De årlige besparelser i det fremtidige

konsum er beregnet til 1.341,5 mio. kr. for mænd og 406,9 mio. kr. for kvinder.

Tabel 10.11.1 Misbrug. Omkostninger ved tabt produktion fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

Mænd

16-44

45-65

I alt

Kvinder

16-44

45-65

I alt

Total

Sygedage

46,2

48,3

94,5

21,7

27,1

48,8

143,3

Omkostninger (mio. 2012-kr.)

Førtidspension

Tidlig død

801,8

943,1

1.744,9

217,0

246,2

463,2

2.208,1

348,1

866,5

1.214,6

33,8

195,7

229,5

1.444,1

I alt

1.196,1

1.857,9

3.054,0

272,6

469,0

741,6

3.795,6

10.12

Kommentarer til resultater

Misbrug ligger højt for de fleste sygdomsbyrdemål i denne rapport. Prævalensen af misbrug findes til at være

omtrent 96.000 med højeste rate blandt de 25-34-årige og med højeste antal blandt de 45-54-årige for både

mænd og kvinder. Personer med misbrug debuterer som unge, hvilket tydeligt ses af de høje rater for incidens og

antal incidente tilfælde blandt især de 16-24-årige.

Prævalens af misbrug er i denne rapport estimeret ved personer identificeret i Landspatientregisterets somatiske

og psykiatriske dele, som har været på skadestue, i ambulatorie eller indlagt på grund af misbrug. Således er det

kun personer, der har været i kontakt med hospitalsvæsenet og dermed formodentligt har et forholdsvist svært

tilfælde af misbrug, der er medtaget (4). Prævalens opgjort ved hjælp af selvudfyldte spørgeskemaer eller andre

befolkningsundersøgelser må forventes at give anledning til væsentlig højere prævalens, fordi man her også

identificerer personer uden for hospitalssektoren. Sådanne tilfælde opdages ikke med den her benyttede metode,

hvorfor prævalensen må antages at være underestimeret.

Misbrug er ikke årsag til flest dødsfald, men ses der på antallet af tabte leveår, rangerer misbrug relativt højt

–

særligt blandt mænd. Dette er en afspejling af, at der er relativt mange dødsfald blandt de unge, som har mange

leveår at miste, hvilket også giver sig til udtryk i den høje dødelighedsandel på knap 9 % blandt de 35-54-årige

mænd. I det globale sygdomsbyrdestudie GBD 2010 præsenteres en aldersstandardiseret dødelighedsrate for

misbrugslidelser fra 2010 for Danmark på 25 og 7 per 100.000 for henholdsvis mænd og kvinder. Dødelighedsra-

ten er væsentlig højere end i Finland, Norge og Sverige for både mænd og kvinder (5). Imidlertid må det nævnes,

at det globale sygdomsbyrdestudie har en bredere definition af misbrugslidelser, end hvad misbrug dækker over i

denne rapport. Således er der i det globale studie inkluderet enkelte koder for utilsigtede forgiftninger med diverse

psykoaktive stoffer inklusive alkohol samt medfødt alkoholsyndrom. Dette burde dog ikke have den store indvirk-

ning på det overordnede billede for de nordiske lande.

Der er for misbrug forholdsvis mange registreringer fra både den psykiatriske og den somatiske del af Landspati-

entregisteret. Ses der kun på de psykiatriske kontakter, repræsenterer misbrug hver syvende indlæggelse og

hvert sjette skadestuebesøg, og er dermed en væsentlig kontaktårsag i psykiatrien. På trods af, at misbrug defi-

neres som en psykisk sygdom, er der også relativt mange somatiske indlæggelser på grund af misbrug. Desuden

skal man være opmærksom på, at mange personer med misbrug vil blive registreret med en ulykkesdiagnose i

159

Kapitel 10

Misbrug

forbindelse med et skadestuebesøg. Disse tilfælde vil således ikke fremgå af skadestueopgørelsen for misbrug i

denne rapport.

Personer med misbrug er i relativ hyppig kontakt med primærsektoren. Således har personer med misbrug hen-

holdsvis 500.000 og 34.000 flere besøg hos alment praktiserende læge og psykiater/psykolog sammenlignet med

personer uden misbrug.

Byrdemålet sundhedsøkonomi er særligt belastet af indlæggelser, som udgør 35 % af de samlede omkostninger

til behandling og pleje af misbrug på knap 790 mio. kr. Foruden de store omkostninger forbundet med indlæg-

gelser er hjemmehjælp/praktisk hjælp og receptpligtig medicin ligeledes tunge økonomiske byrder, som udgør

henholdsvis 28 % og 25 % af de samlede omkostninger forbundet med misbrug. Omkostningerne er størst for

både mænd og kvinder i alderen 45-64 år, men også blandt de 16-44-årige mænd er de store. De forholdsvis

mange skadestuebesøg på grund af misbrug afspejles også i sundhedsøkonomien, hvor omkostningen til besø-

gene er den tredje største blandt alle sygdommene i denne rapport. De samlede omkostninger modsvares af

sparede fremtidige omkostninger grundet tidlig død på knap 370 mio. kr.

Psykisk sygdom er årsag til en stor del af nytilkendte førtidspensioner. Misbrug i sig selv er årsag til godt 5 %,

hvoraf tre ud af fire nytilkendte førtidspensioner er blandt mænd. Da et formål med ændringen i førtidspensions-

lovgivningen i 2013 var, at personer under 40 år ikke skal førtidspensioneres, er det sandsynligt, at det især er

nytilkendelser på grund af sygdomme med tidlig debut, heri inkluderet misbrug, der siden 2013 er faldet betydeligt

i antal. Sygedage på grund af misbrug er også hyppige, med 4 % af alle sygedage blandt mænd. På grund af

generel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet i form af sygedage, førtidspension og tidlig død medfører misbrug et

produktionstab på 3.800 mio. kr. og ligger dermed højt placeret sammen med de øvrige psykiske sygdomme.

Misbrug er således anledning til en tung samfundsøkonomisk byrde, især på grund af den forholdsvis tidlige de-

but, som i mange tilfælde fører til tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Omkostningerne i forbindelse med

tabt produktion modsvares af årlige besparelser i det fremtidige konsum på 1.750 mio. kr. som følge af kortere

levetid.

I modsætning til de fleste psykiske sygdomme er flere mænd end kvinder belastet af misbrug. Således udtrykker

det globale sygdomsbyrdestudie, at misbrugslidelser er næsten syv gange mere hyppig blandt mænd end blandt

kvinder (6). I denne rapport synes forskellen ikke så voldsom, men en markant kønsforskel i prævalensen ses

dog, hvor godt tre ud af fem tilfælde er mænd. Hertil udgør sygdomsbyrden blandt mænd størstedelen af byrden

for alle sygdomsbyrdemål. Merforbruget af læge- og psykolog-/psykiaterbesøg er nogenlunde ens for mænd og

kvinder på trods af mænds overrepræsentation blandt de prævalente tilfælde.

Social ulighed slår igennem på alle sygdomsbyrdemål for misbrug, og der ses en tydelig social gradient i stort set

alle mål, således at sygdomsbyrden er højere med aftagende uddannelsesniveau. Årsagssammenhængen er dog

ikke klar. Det er muligt, at adfærd relateret til uddannelsesniveau er forklaringen på, at sygdomsbyrdemål for mis-

brug er højere blandt de kortest uddannede, men det er også en mulighed, at den høje incidens af psykiske lidel-

ser på grund af misbrug i de yngre aldersgrupper bevirker, at mange ikke starter eller gennemfører en uddan-

nelse, og der kan derfor være tale om omvendt årsagssammenhæng.

10.13

Metode

I denne rapport er misbrug defineret ud fra den 10. version af WHO’s klassifikation af sygdomme (ICD-10).

specifikke koder fremgår af tabel 10.13.1.

Opgørelsen af incidens og prævalens af misbrug er baseret på tilfælde identificeret i Landspatientregisterets

somatiske og psykiatriske dele samt Dødsårsagsregisteret i perioden 2000-2012 (se kapitel 3 og kapitel 4 for

yderligere forklaring).

Opgørelserne af dødsfald, tab i middellevetid og tabte leveår på grund af misbrug er baseret på Dødsårsags-

registeret, og opgørelserne inkluderer alle dødsfald, hvor den tilgrundliggende dødsårsag er misbrug.

160

Kapitel 10

Misbrug

Tabel 10.13.1 Diagnoseklassifikation af misbrug

Sygdom

Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af:

alkoholbrug

opiatbrug

cannabismisbrug

sedativa- eller hypnotikabrug

kokainmisbrug

misbrug af andre centralstimulerende stoffer (inkl. koffein)

hallucinogenmisbrug

misbrug af flygtige opløsningsmidler

brug af psykoaktive stoffer

F10

F11

F12

F13

F14

F15

F16

F18

F19

ICD-10

Opgørelserne af indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg og skadestuebesøg på grund af misbrug er baseret på

Landspatientregisterets somatiske og psykiatriske dele og er opgjort ved at udtrække alle kontakter med en akti-

onsdiagnose som angivet i tabel 10.13.1. Andelen af de samlede årlige indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg

og skadestuebesøg er ligeledes beregnet.

Ved opgørelsen af besøg hos alment praktiserende læge, psykolog og psykiater på grund af misbrug benyttes

Sygesikringsregisteret, hvor der ikke er knyttet diagnoser til den enkelte kontakt. Der er opgjort et merforbrug af

besøg hos alment praktiserende læge, psykolog og psykiater i gruppen af personer med misbrug sammenlignet

med en gruppe af personer, der ikke har misbrug, udvalgt således, at køns- og aldersfordelingerne og øvrige

sygelighed er ens i de to grupper (se kapitel 3 og kapitel 4 for yderligere forklaring).

Til opgørelserne af arbejdsmarkedsfravær på grund af misbrug anvendes sygedage, førtidspensioner og døds-

fald. Antallet af sygedage på grund af misbrug opgøres ved hjælp af Sygedagpengeregisteret, der ikke angiver

årsagen til sygefravær. Der er opgjort sygedage for personer med misbrug i forhold til personer uden misbrug.

Der er kun talt sygedage for erhvervsaktive personer. Tildelingen af førtidspension på grund af misbrug er fundet i

Ankestyrelsens førtidspensionsstatistik, idet den tilgrundliggende diagnose for tildelingen fremgår af registret.

Ved opgørelserne af omkostninger til behandling i sundhedsvæsenet på grund af misbrug benyttes Landspatient-

registerets afregningsdata (DRG og DAGS)

–

igen både den somatiske og psykiatriske del

–

samt bruttohonora-

rer fra Sygesikringsregisteret. Desuden benyttes registret over Ældredokumentation til opgørelse af omkostninger

til pleje, hvoraf hjemmehjælp/praktisk hjælp fremgår. Der er beregnet ekstra hjemmehjælp/praktisk hjælp for per-

soner med misbrug sammenlignet med personer uden misbrug. Ekstra medicinudgifter inden for ATC-grupperne

N03, N05-N07 er opgjort på baggrund af Lægemiddelstatistikregisteret ved differencen i forbruget mellem grup-

pen af personer med misbrug og en udvalgt gruppe af personer uden misbrug. Medicinudgifterne er udelukkende

udtrukket for personer over 16 år, da adgangen til Lægemiddelstatistikregisteret har været begrænset til denne

aldersgruppe. Der er dog beregnet medicinudgifter for børn med misbrug ved at benytte forekomsten i alders-

gruppen 0-15 år og estimatet for meromkostningen for de 16-24-årige.

Omkostninger til tabt produktion på grund af arbejdsmarkedsfravær i form af sygedage, førtidspension og døds-

fald er beregnet med udgangspunkt i humankapitalmetoden og en 4 % diskonteringsrate. Der er benyttet køns-

og aldersspecifikke lønniveauer, beskæftigelsesfrekvenser og overlevelsesrater.

161

Kapitel 10

Misbrug

10.14

Referencer

World Health Organization. ICD-10 Version: 2015. [09-12-2014].

apps.who.int/classifications/icd10/browse/2015/en.

Rindom H. Rusmidlernes biologi: om hjernen, sprut og stoffer: Sundhedsstyrelsen; 1999.

Beskæftigelsesministeriet. Kort overblik over førtidspensionsområdet efter reformen [04-05-2015].

www.bm.dk/da/Beskaeftigelsesomraadet/Flere%20i%20arbejde/Reform%20af%20foertidspension%20o

g%20fleksjob/Kort%20overblik%20fortidspensionsomraadet.aspx#.

Mors O, Perto G, Mortensen P. The Danish Psychiatric Central Research Register. Scand J Public

Health. 2011;39(7 Suppl):54-7.

Institute for Health Metrics and Evaluation (IHME). GBD Cause Patterns. 2013 [08-01-2015].

vizhub.healthdata.org/gbd-cause-patterns/.

Mathers C, Fat DM, Boerma JT. The global burden of disease: 2004 update. Geneva: World Health

Organization, 2008.

162

Kapitel 11

Depression

11 DEPRESSION



I Danmark er der årligt 11.000 nye tilfælde af depression, og 32.000 mænd og 59.000 kvinder lever med

depression, når opgørelserne baseres på Landspatientregisteret.

Der registreres årligt 2.800 og 4.800 psykiatriske indlæggelser med depression som aktionsdiagnose

blandt henholdsvis mænd og kvinder. Det svarer til 11 % af alle psykiatriske indlæggelser blandt mænd

og 19 % af alle psykiatriske indlæggelser blandt kvinder.

Der registreres årligt 130.000 psykiatriske ambulante hospitalsbesøg med depression som aktionsdiag-

nose. Det svarer til 14 % af alle psykiatriske ambulante hospitalsbesøg.

Der registreres årligt 4.200 og 6.200 psykiatriske skadestuebesøg med depression som aktionsdiagnose

blandt henholdsvis mænd og kvinder. Det svarer til 10 % af alle psykiatriske skadestuebesøg blandt

mænd og 15 % af alle psykiatriske skadestuebesøg blandt kvinder.

Personer med depression har årligt 610.000 flere besøg hos alment praktiserende læge og 100.000 flere

besøg hos psykiater eller psykolog end personer uden depression. Det svarer til 2 % af alle besøg hos

alment praktiserende læge og 12 % af alle besøg hos psykiater eller psykolog.

Depression er årligt årsag til 230 og 520 nytilkendte førtidspensioner blandt henholdsvis mænd og kvin-

der. Det svarer til 3 % af alle nytilkendelser blandt mænd og 6 % af alle nytilkendelser blandt kvinder.

Erhvervsaktive personer med depression har årligt 1,7 mio. flere sygedage end erhvervsaktive personer

uden depression. Det svarer til 6 % af alle sygedage.

Hvert år koster depression 1.220 mio. kr. i behandling og pleje.

Hvert år koster depression 3.110 mio. kr. på grund af tabt produktion.



11.1

Indledning

Depression er en af de mest almindelige psykiske sygdomme i Danmark og i verden. Overordnet findes der to

former for depression; den bipolare (tidligere kaldet maniodepressiv) og den unipolare depression. I denne rap-

port henvises til den unipolare depression, som enten kan være enkeltepisoder eller periodisk depression med

eller uden psykosesymptomer. Depression kan karakteriseres som let, moderat eller svær, alt efter funktionsni-

veau og symptomer som blandt andre dyb tristhed, tab af livslyst, skyldfølelse, lavt selvværd, søvnbesvær (1, 2).

Årsagerne til depression er et komplekst samspil mellem sociale, psykiske og biologiske faktorer. Blandt andet

kan stressende livsbegivenheder være med til at udløse en depression. Derudover er der sammenhæng mellem

somatiske og psykiske sygdomme, som kan forstærke eller føre til hinanden (2, 3).

163

Kapitel 11

Depression

Psykiske lidelser, inklusive depression, er yderst belastende og rangerer højt, når det kommer til antal år, der

leves med funktionsevnenedsættelse

og WHO forudser, at unipolar depression vil være en af de to mest bela-

stende sygdomme i 2020 (1, 2, 4). Depressioner starter ofte i 20-30-årsalderen, men også mange helt unge, især

piger, og ældre oplever depression for første gang (5). Det menes ikke, at den generelle prævalens af depression

i befolkningen er steget i perioden 2001 til 2011 (6). Dette på trods af at 460.000 danskere i 2011 købte antide-

pressiv medicin, hvilket er en fordobling over 10 år. Det skal dog tages i betragtning, at medicinen ikke ude-

lukkende benyttes til behandling af depression (7). Størstedelen af personer, der tidligere har oplevet en depres-

sion, vil på et senere tidspunkt opleve endnu en depressiv episode (8).

11.2

Forekomst af depression

I denne rapport er antallet af nye tilfælde (incidensen) opgjort som antallet af personer, der i løbet af et år er regi-

streret med depression i Landspatientregisterets somatiske og psykiatriske dele, med mindre personen allerede

var registreret i den forudgående 10-årsperiode. Antallet af personer, der lever med depression (prævalensen), er

opgjort som antallet af personer registreret i Landspatientregisterets somatiske og psykiatriske dele i en 10-

årsperiode før det pågældende år. Dermed består opgørelserne kun af de forholdsvist alvorlige tilfælde af de-

pression. Mindre alvorlige tilfælde, der eksempelvis udelukkende foranlediger kontakt til primærsektoren, indgår

således ikke.

Der er årligt 10.535 incidente tilfælde af depression, svarende til en incidensrate på 146 per 100.000 mænd og

235 per 100.000 kvinder (tabel 11.2.1). Det højeste antal incidente tilfælde af depression ses i aldersgruppen 35-

44 år blandt mænd og i aldersgruppen 16-24 år blandt kvinder

Tabel 11.2.1 Depression. Incidens, rate per 100.000 og antal fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit

for 2010-2012

Incidens

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Rate per 100.000

Mænd

Kvinder

202

201

191

181

139

116

220

316

146

471

366

281

237

158

325

404

235

Mænd

141

607

651

741

705

484

309

265

108

4.011

Antal

Kvinder

266

1.339

1.154

1.062

896

550

447

510

300

6.524

I alt

407

1.946

1.805

1.803

1.601

1.034

756

775

408

10.535

I Danmark lever 32.209 mænd og 59.005 kvinder med forholdsvis alvorlig depression (tabel 11.2.2). Prævalensra-

ten er højest blandt personer på 85 år eller derover for både mænd (2.280 per 100.000) og kvinder (4.151 per

100.000), mens antallet er højest blandt mænd i alderen 35-54 år og blandt kvinder i alderen 25-44 år.

164

Kapitel 11

Depression

Tabel 11.2.2 Depression. Prævalens, rate per 100.000 og antal fordelt efter køn og alder. Årligt

gennemsnit for 2010-2012

Prævalens

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Rate per 100.000

Mænd

Kvinder

161

687

1.517

1.633

1.675

1.505

1.168

1.515

2.280

1.153

340

1.754

3.270

2.818

2.531

2.085

1.834

2.814

4.151

2.078

Mænd

941

2.179

4.996

6.503

6.574

5.341

3.064

1.825

786

32.209

Antal

Kvinder

1.889

5.328

10.689

11.038

9.749

7.467

5.145

4.505

3.195

59.005

I alt

2.830

7.507

15.685

17.541

16.323

12.808

8.209

6.330

3.981

91.214

De højeste antal incidente tilfælde ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel

11.2.3). Hvis hele befolkningen havde samme sygdomsmønster for depression som personer med mellem-

lang/lang uddannelse, ville der årligt have været 436 og 510 færre incidente tilfælde af depression blandt hen-

holdsvis mænd og kvinder, svarende til 19,6 % og 16,3 % af alle incidente tilfælde på grund af depression blandt

henholdsvis mænd og kvinder. Den sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af

ekstra incidente tilfælde falder med stigende uddannelsesniveau.

Tabel 11.2.3 Depression. Incidente tilfælde og ekstra incidente tilfælde i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt

efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012

Ekstra incidente tilfælde

Incidente tilfælde

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd

Kvinder

Mænd Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

751

1.112

367

2.230

1.213

1.236

685

3.134

263

173

–

436

377

133

–

510

35,0

15,6

–

19,6

31,1

10,8

–

16,3

11.3

Depression og indlæggelser

Der registreres årligt 671 somatiske indlæggelser og 7.643 psykiatriske indlæggelser med depression som akti-

onsdiagnose. De somatiske indlæggelser udgør dermed en meget lille del af de samlede indlæggelser på grund

af depression. Der ses langt flere psykiatriske indlæggelser blandt kvinder (tabel 11.3.1). Antallet af indlæggelser

på grund af depression stiger med alderen indtil 55-årsalderen, hvorefter det falder. Størstedelen af indlæggel-

serne ses blandt personer i alderen 35-54 år, men alle aldersgrupper er repræsenteret. Indlæggelser på grund af

depression udgør 14,9 % af alle psykiatriske indlæggelser, hvilket dækker over 11,1 % af alle psykiatriske ind-

læggelser blandt mænd og 18,7 % af alle psykiatriske indlæggelser blandt kvinder.

165

Kapitel 11

Depression

Tabel 11.3.1 Depression, psykiatriske indlæggelser. Antal indlæggelser og andelen af alle indlæggelser fordelt efter køn

og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Antal indlæggelser

Mænd

Kvinder

I alt

220

349

545

582

460

376

188

2.806

515

614

741

728

604

653

572

326

4.837

116

735

963

1.286

1.310

1.064

1.029

760

380

7.643

Andel (%) af alle indlæggelser

Mænd

Kvinder

I alt

9,5

6,9

7,5

9,1

10,5

14,1

24,7

28,3

29,0

11,1

13,3

11,8

14,6

15,7

15,9

19,7

29,4

40,9

52,2

18,7

12,0

9,7

10,8

12,1

12,9

16,8

27,5

36,8

46,9

14,9

De højeste antal indlæggelser ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel

11.3.2). Hvis hele befolkningen havde samme indlæggelsesmønster på grund af depression som personer med

mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 274 og 679 færre indlæggelser blandt henholdsvis mænd

og kvinder, svarende til 11,8 % og 18,3 % af alle indlæggelser på grund af depression blandt henholdsvis mænd

og kvinder. Den sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra indlæggel-

ser falder med stigende uddannelsesniveau.

Tabel 11.3.2 Depression, somatiske og psykiatriske indlæggelser. Antal indlæggelser og ekstra indlæggelser i forhold til

mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen

30-84 år for 2010-2012

Ekstra indlæggelser

Indlæggelser

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd Kvinder

Mænd

Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

740

1.171

416

2.327

1.580

1.402

732

3.714

170

104

–

274

484

195

–

679

23,0

8,9

–

11,8

30,6

13,9

–

18,3

11.4

Depression og ambulante hospitalsbesøg

Der registreres årligt 3.577 somatiske ambulante hospitalsbesøg og 133.680 psykiatriske ambulante hospitalsbe-

søg med depression som aktionsdiagnose, og de somatiske ambulante hospitalsbesøg udgør dermed en meget

lille del af de samlede ambulante hospitalsbesøg på grund af depression. Blandt de psykiatriske ambulante hospi-

talsbesøg er syv ud af ti blandt kvinder (tabel 11.4.1). De højeste antal ambulante hospitalsbesøg ses blandt

personer i alderen 35-44 år. Psykiatriske ambulante hospitalsbesøg på grund af depression udgør 14,3 % af alle

psykiatriske ambulante hospitalsbesøg, hvilket dækker over 9,9 % af alle psykiatriske ambulante hospitalsbesøg

blandt mænd og 17,3 % af alle psykiatriske ambulante hospitalsbesøg blandt kvinder.

166

Kapitel 11

Depression

Tabel 11.4.1 Depression, psykiatriske ambulante hospitalsbesøg. Antal ambulante hospitalsbesøg og andelen af alle

ambulante hospitalsbesøg fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Antal ambulante besøg

Mænd

Kvinder

I alt

1.496

3.930

5.871

8.579

8.360

5.310

2.658

1.596

534

38.334

2.908

13.639

19.724

21.393

17.163

8.872

4.950

4.503

2.194

95.346

4.404

17.569

25.595

29.972

25.523

14.182

7.608

6.099

2.728

133.680

Andel (%) af alle ambulante besøg

Mænd

Kvinder

I alt

3,0

6,9

7,7

11,1

12,6

15,3

17,8

18,1

15,0

9,9

7,5

11,9

15,7

20,7

22,8

21,6

21,8

25,8

20,6

17,3

5,0

10,2

12,7

16,6

18,0

18,7

20,2

23,2

19,2

14,3

De højeste antal ambulante hospitalsbesøg ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannel-

se (tabel 11.4.2). Hvis hele befolkningen havde samme mønster for ambulante hospitalsbesøg på grund af de-

pression som personer med mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 3.203 og 7.753 færre ambu-

lante hospitalsbesøg blandt henholdsvis mænd og kvinder, svarende til11,5 % og 12,0 % af alle ambulante hospi-

talsbesøg på grund af depression blandt henholdsvis mænd og kvinder. Den sociale ulighed kendetegnes ved, at

der er en gradient, således at andelen af ekstra ambulante hospitalsbesøg falder med stigende uddannelsesni-

veau.

Tabel 11.4.2 Depression, somatiske og psykiatriske ambulante hospitalsbesøg. Antal ambulante hospitalsbesøg og eks-

tra ambulante hospitalsbesøg i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt

gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012

Ekstra ambulante besøg

Ambulante besøg

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

8.340

14.337

5.217

27.894

18.740

28.967

17.033

64.740

1.948

1.255

–

3.203

3.570

4.183

–

7.753

23,4

8,8

–

11,5

19,1

14,4

–

12,0

11.5

Depression og skadestuebesøg

Der registreres årligt 186 somatiske skadestuebesøg og 10.350 psykiatriske skadestuebesøg med depression

som aktionsdiagnose, og de somatiske skadestuebesøg udgør dermed en meget lille del af de samlede skade-

stuebesøg på grund af depression. Blandt de psykiatriske skadestuebesøg ses flest blandt kvinder (tabel 11.5.1).

For mænd er antallet af besøg stigende indtil 45-årsalderen, mens antallet af besøg for kvinder topper blandt de

16-24-årige og derefter falder. Depression er årsag til 9,7 % og 15,3 % af alle psykiatriske skadestuebesøg blandt

henholdsvis mænd og kvinder. Blandt de ældre aldersgrupper er depression årsag til en væsentlig større andel af

de psykiatriske skadestuebesøg i forhold til de yngre aldersgrupper.

167

Kapitel 11

Depression

Tabel 11.5.1 Depression, psykiatriske skadestuebesøg. Antal skadestuebesøg og andelen af alle skadestuebesøg fordelt

efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

00-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Antal skadestuebesøg

Mænd

Kvinder

I alt

585

743

885

772

577

356

161

4.160

1.272

1.137

987

941

676

577

401

116

6.190

121

1.857

1.880

1.872

1.713

1.253

933

562

159

10.350

Andel (%) af alle skadestuebesøg

Mænd

Kvinder

I alt

8,2

9,2

8,8

7,9

10,7

18,4

27,4

26,5

9,7

9,5

14,1

15,4

13,3

15,1

23,1

35,2

29,5

15,3

9,0

12,1

12,2

10,7

10,1

12,7

21,0

32,5

28,6

12,4

De højeste antal skadestuebesøg ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel

11.5.2). Hvis hele befolkningen havde samme besøgsmønster for depression som personer med mellemlang/lang

uddannelse, ville der årligt have været 312 og 398 færre skadestuebesøg blandt henholdsvis mænd og kvinder,

svarende til hver tiende af alle skadestuebesøg på grund af depression. Den sociale ulighed kendetegnes ved, at

der er en gradient, således at andelen af ekstra skadestuebesøg falder med stigende uddannelsesniveau.

Tabel 11.5.2 Depression, somatiske og psykiatriske skadestuebesøg. Antal skadestuebesøg og ekstra skadestuebesøg i

forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i

aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012

Ekstra skadestuebesøg

Skadestuebesøg

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

888

1.450

550

2.888

1.309

1.618

928

3.855

234

–

312

215

183

–

398

26,4

5,4

–

10,8

16,4

11,3

–

10,3

11.6

Depression og primærsektor

For depression er forbruget i primærsektoren opgjort ved besøg hos alment praktiserende læge baseret på Syge-

sikringsregisteret. Besøg hos alment praktiserende læge er opgjort som et merforbrug i gruppen af personer med

depression sammenlignet med en gruppe af personer med samme køns- og aldersfordeling og ens sygelighed

fraset depression.

Personer med depression har årligt 607.090 flere besøg hos alment praktiserende læge end personer uden de-

pression (tabel 11.6.1). Der er flere end dobbelt så mange besøg blandt kvinder end blandt mænd, og de højeste

antal besøg ses i aldersgruppen 35-54 år. De flere besøg hos alment praktiserende læge blandt personer med

depression udgør 1,7 % af alle besøg hos alment praktiserende læge. Andelen af besøg er større blandt kvinder

end blandt til mænd i alle aldersgrupper.

168

Kapitel 11

Depression

Tabel 11.6.1 Depression. Antal besøg hos alment praktiserende læge og andelen af alle besøg hos alment praktiserende

læge fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Mænd

604

10.833

25.258

38.977

43.267

37.642

22.426

12.469

4.476

195.952

Antal besøg

Kvinder

1.336

37.568

62.678

75.703

75.927

61.558

45.360

34.179

16.829

411.138

I alt

1.940

48.401

87.936

114.680

119.194

99.200

67.786

46.648

21.305

607.090

Andel (%) af alle besøg

Mænd

Kvinder

I alt

0,0

1,2

2,2

2,4

2,1

1,5

0,8

0,7

1,3

0,1

1,8

2,2

2,5

2,4

1,9

1,4

1,2

1,8

0,1

1,6

2,2

2,4

2,3

1,7

1,2

1,1

1,6

Personer med depression har årligt 103.665 flere besøg hos psykiater eller psykolog end personer uden depres-

sion (tabel 11.6.2). Antallet af besøg hos psykiater eller psykolog er højest blandt kvinder og højest i aldersgrup-

pen 35-44 år for både mænd og kvinder. Besøg hos psykiater eller psykolog blandt personer med depression

udgør 11,7 % af alle besøg hos psykiater eller psykolog, hvilket dækker over 11,1 % af alle besøg hos psykiater

eller psykolog blandt mænd og 12,0 % af alle besøg hos psykiater eller psykolog blandt kvinder. Andelen af be-

søg er størst blandt kvinder på 44 år eller derunder og størst blandt mænd på 55 år eller derover.

Tabel 11.6.2 Depression. Antal besøg hos psykiater eller psykolog og andelen af alle besøg fordelt efter køn og alder.

Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Mænd

127

2.979

6.069

7.052

6.926

5.327

2.514

722

175

31.891

Antal besøg

Kvinder

8.000

15.973

16.109

14.535

9.819

5.066

1.813

384

71.774

I alt

202

10.979

22.042

23.161

21.461

15.146

7.580

2.535

559

103.665

Andel (%) af alle besøg

Mænd

Kvinder

I alt

0,7

7,0

9,8

11,5

13,4

15,7

19,7

20,6

21,7

11,1

0,6

9,2

11,6

11,8

13,3

13,9

16,8

19,3

13,1

12,0

0,6

8,5

11,0

11,7

13,3

14,5

17,6

19,6

15,0

11,7

De højeste antal besøg ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel 11.6.3). Hvis

hele befolkningen havde samme besøgsmønster for depression som personer med mellemlang/lang uddannelse,

ville der årligt have været 34.218 og 49.877 færre besøg blandt henholdsvis mænd og kvinder, svarende til 22,8

% og 17,1 % af alle besøg på grund af depression blandt henholdsvis mænd og kvinder. Den sociale ulighed

kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra besøg falder med stigende uddan-

nelsesniveau.

169

Kapitel 11

Depression

Tabel 11.6.3 Depression. Antal besøg hos alment praktiserende læge og ekstra besøg i forhold til mellemlang/lang ud-

dannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-

2012

Ekstra besøg

Besøg

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd

Kvinder

Mænd

Kvinder

Mænd Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

49.514

76.873

23.813

150.200

108.801

120.272

63.200

292.273

18.217

16.001

–

34.218

30.431

19.446

–

49.877

36,8

20,8

–

22,8

28,0

16,2

–

17,1

11.7

Depression og førtidspensioner

Depression er årligt årsag til 751 nytilkendte førtidspensioner, heraf ses flere end dobbelt så mange blandt kvin-

der som blandt mænd (tabel 11.7.1). Langt størstedelen af alle nytilkendte førtidspensioner på grund af depressi-

on ses i aldersgruppen 35-64 år. Depression er årsag til 4,7 % af alle nytilkendelser, 5,4 % af alle nytilkendelser i

aldersgruppen 35-44 år og 5,6 % af alle nytilkendelser i aldersgruppen 45-54 år.

Det skal bemærkes, at reformen på førtidspensionsområdet fra 2013, hvis formål blandt andet er, at personer

under 40 år ikke skal førtidspensioneres, imidlertid har medført, at der i 2013 ses et kraftigt fald i det totale antal

nytilkendte førtidspensioner på mere end en halvering fra året før (9).

Tabel 11.7.1 Depression. Antal nytilkendte førtidspensioner på grund af depression og andelen af alle nytilkendte før-

tidspensioner fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

I alt

Antal førtidspensioner

Mænd

Kvinder

I alt

227

130

203

152

524

178

292

226

751

Andel (%) af alle førtidspensioner

Mænd

Kvinder

I alt

0,3

1,8

3,4

3,8

3,3

3,0

0,5

4,5

6,9

7,2

6,6

6,3

0,4

3,2

5,4

5,6

5,0

4,7

De fleste nytilkendte førtidspensioner ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse

(tabel 11.7.2). Hvis hele befolkningen havde samme mønster for førtidspensionering på grund af depression som

personer med mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 56 og 85 færre nytilkendte førtidspensioner

blandt henholdsvis mænd og kvinder, svarende til 31,5 % og 19,1 % af alle nytilkendte førtidspensioner på grund

af depression blandt henholdsvis mænd og kvinder. Den sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient,

således at andelen af ekstra nytilkendte førtidspensioner falder med stigende uddannelsesniveau.

170

Kapitel 11

Depression

Tabel 11.7.2 Depression. Antal nytilkendte førtidspensioner og ekstra nytilkendte førtidspensioner i forhold til mellem-

lang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-64

år for 2010-2012

Ekstra førtidspensioner

Førtidspensioner

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd Kvinder

Mænd

Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

178

135

200

110

445

–

55,4

23,0

–

31,5

34,1

19,5

–

19,1

11.8

Depression og sygedage

Sygedage er opgjort som fraværsdage for den erhvervsaktive del af befolkningen på baggrund af Sygedagpenge-

registeret. Antallet af sygedage på grund af depression beregnes som et merforbrug af sygedage for gruppen af

personer med depression sammenlignet med en gruppe af personer med samme køns- og aldersfordeling og ens

sygelighed fraset depression.

Erhvervsaktive personer med depression har årligt 1,7 mio. flere sygedage end erhvervsaktive personer uden

depression (tabel 11.8.1). To ud af tre sygedage ses blandt kvinder, og det højeste antal sygedage ses i alders-

gruppen 35-44 år. Blandt kvinder i alderen 16-24 år udgør sygedage på grund af depression mere end hver nien-

de af alle sygedage. Sygedagene blandt personer med depression udgør 6,2 % af alle sygedage, hvilket dækker

over 5,4 % af alle sygedage blandt mænd og 6,7 % af alle sygedage blandt kvinder.

Tabel 11.8.1 Depression. Antal sygedage og andelen af alle sygedage fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for

2010-2012

Alder

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

I alt

Mænd

32.078

124.206

192.307

173.578

84.056

606.225

Antal sygedage

Kvinder

81.906

282.809

329.637

262.398

94.304

1.051.054

I alt

113.984

407.015

521.944

435.976

178.360

Andel (%) af alle sygedage

Mænd

Kvinder

I alt

5,1

6,7

6,9

5,2

3,3

5,4

11,7

9,9

7,1

5,5

3,4

6,7

8,5

8,6

7,0

5,4

3,3

6,2

1.657.279

11.9

Depression og sundhedsøkonomi

Hvert år koster depression 1.218,1 mio. kr. i behandling og pleje, og af tabel 11.9.1 fremgår det, hvordan omkost-

ningerne fordeler sig på forskellige dele af sundhedsvæsenet og hjemmehjælp/praktisk hjælp. Omkostninger

forbundet med depression er størst blandt kvinder. De største omkostninger ses i aldersgruppen 16-64 år blandt

mænd og 16-44 år blandt kvinder. Omkostninger til indlæggelser på psykiatriske og somatiske afdelinger udgør

46 % af alle omkostninger, imens skadestuebesøg og ambulante hospitalsbesøg på somatiske og psykiatriske

afdelinger tilsammen udgør 23 % af alle omkostninger. Primærsektor (besøg hos alment praktiserende læge,

psykolog og psykiater) udgør 8 % af alle omkostninger. Receptpligtig medicin udgør 9 %, og hjemme-

hjælp/praktisk hjælp udgør 14 % af alle omkostninger forbundet med depression.

171

Kapitel 11

Depression

Da der ikke eller kun sjældent registreres dødsfald, hvor depression er anført som den tilgrundliggende dødsår-

sag, beregnes der ikke besparelser i det fremtidige sundhedskonsum grundet tidlig død, og nettoomkostningerne

er derfor lig de samlede omkostninger (tabel 11.9.2).

Tabel 11.9.1 Depression. Omkostninger til behandling og pleje fordelt efter køn, alder og omkostningstype. Årligt gen-

nemsnit for 2010-2012

Indlæggelser

Alder

Mænd

0-15

16-44

45-64

65-84

85-

I alt

Kvinder

0-15

16-44

45-64

65-84

85-

I alt

Total

0,7

124,5

99,4

101,9

21,5

348,0

562,9

0,3

78,9

80,9

49,2

5,6

214,9

Ambulante

besøg

4,5

33,6

24,8

8,6

1,3

72,8

8,5

99,1

47,4

18,6

4,8

178,4

251,2

Omkostninger (mio. 2012-kr.)

Skadestue-

Primær-

besøg

sektor

3,9

2,3

1,4

0,6

0,0

8,2

11,8

3,5

1,7

1,0

0,1

18,1

26,3

0,2

14,5

12,3

3,8

0,4

31,2

0,2

34,2

21,7

8,1

1,2

65,4

96,6

Medicin

Hjemme-

hjælp

∙

1,8

12,0

37,0

9,3

60,1

∙

3,4

19,3

80,6

11,3

114,6

174,7

0,8

15,0

12,1

6,3

1,2

35,4

1,8

29,6

21,6

13,9

3,9

70,8

106,2

Tabel 11.9.2 Depression. Omkostninger i alt, sparede fremtidige omkostninger og nettoomkostninger fordelt efter køn

og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Omkostninger (mio. 2012-kr.)

Omkostninger i alt Sparede fremtidige omkostninger

Nettoomkostninger

Alder

grundet tidlig død

Mænd

0-15

16-44

45-64

65-84

85-

I alt

Kvinder

0-15

16-44

45-64

65-84

85-

I alt

Total

9,8

146,1

143,5

105,5

17,8

422,7

23,1

294,3

211,0

224,1

42,9

795,4

1.218,1

∙

9,8

146,1

143,5

105,5

17,8

422,7

23,1

294,3

211,0

224,1

42,9

795,4

1.218,1

172

Kapitel 11

Depression

11.10

Depression og produktionstab

Hvert år koster depression 3.105,5 mio. kr. på grund af tabt produktion (tabel 11.10.1). Omkostningerne er langt

større blandt kvinder end blandt mænd, mens omkostningerne stort set er ens for de to aldersgrupper 16-44 år og

45-65 år. Depression er årsag til produktionstab på 350,9 mio. kr. på grund af sygedage og 2.754,5 mio. kr. på

grund af førtidspensioner, og dermed udgør omkostningerne til førtidspensioner langt størstedelen af det samlede

produktionstab på grund af depression. Der ses næsten dobbelt så mange omkostninger ved førtidspensioner på

grund af depression blandt kvinder sammenlignet med mænd. Da der ikke eller kun sjældent registreres dødsfald,

hvor depression er anført som den tilgrundliggende dødsårsag, beregnes der ikke besparelser i det fremtidige

sundhedskonsum grundet tidlig død.

Tabel 11.10.1 Depression. Omkostninger ved tabt produktion fordelt efter køn og alder.

Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

Mænd

16-44

45-65

I alt

Kvinder

16-44

45-65

I alt

Total

Sygedage

71,0

70,2

141,2

125,0

84,7

209,7

350,9

Omkostninger (mio. 2012-kr.)

Førtidspension

418,9

516,6

935,5

918,8

900,2

1.819,0

2.754,5

I alt

489,9

586,8

1.076,7

1.043,9

984,9

2.028,8

3.105,5

11.11

Kommentarer til resultater

Depression ligger relativt højt for næsten alle byrdemål. Prævalensen af depression baseret på registeropgørelser

findes til at være godt 91.000, med højest antal blandt de yngre aldersgrupper, men med højest prævalensrate

blandt personer ældre end 84 år, hvilket til dels er en afspejling af, at man lever længe med depression. Inciden-

sen findes til knap 11.000, og det ses, at antal incidente tilfælde og incidensraten er størst blandt kvinder i alders-

gruppen 16-24 år, selvom incidensraten blandt de ældste kvinder ligeledes er høj. Det samme mønster gælder for

mænd; den største incidensrate ses blandt de yngre (16-34 år) og de ældste (75 år eller derover), selvom forskel-

lene aldersgrupperne imellem ikke er så markante som for kvinder.

I en undersøgelse foretaget i den danske befolkning findes en prævalens af depression på 3-4 %, og Psykiatrifon-

den anslår, at 100.000-200.000 danskere lider af en depression i mild, moderat eller svær grad (10, 11). Hertil

angiver Sundhedsstyrelsens referenceprogram for unipolar depression (2007), at risikoen for at få en depression

på et tidspunkt i livet er 17-18 % (12). I en nordisk undersøgelse fra 2006 blev det blandt 302 danske lægeprak-

sisser fundet, at 12-14 % af patienterne havde moderat til svær depression (13), hvilket kan siges at være høje

mål i forhold til de 3-4 % fra den danske befolkningsundersøgelse (10). De danske prævalenser lå desuden høje-

re end prævalenser for både Sverige, Norge og Finland (13).

Forskelle på estimater af prævalens og incidens er en afspejling af definition og afgrænsning af sygdommen samt

forskellige anvendte metoder til belysning af prævalensen. Prævalens og incidens af depression er i denne rap-

port estimeret ved personer identificeret i Landspatientregisterets somatiske og psykiatriske dele, som har været

på skadestue, i ambulatorier eller indlagt på grund af depression. Således er det kun personer, der har været i

kontakt med hospitalsvæsenet og dermed formodentligt har et forholdsvist svært tilfælde af depression, der er

medtaget (14). Prævalens opgjort ved hjælp af selvudfyldte spørgeskemaer giver anledning til væsentlig højere

prævalens, fordi man her fanger personer uden for hospitalssektoren med symptomer på depression (10). Som

eksempel herpå anslår Psykiatrifonden, at omtrent 75.000 personer har lettere depressioner, som oftest kan

173

Kapitel 11

Depression

håndteres uden for hospitalssektoren (15). Sådanne tilfælde nås ikke med metoden benyttet i denne rapport,

hvorfor prævalensen og incidensen kan antages at være underestimeret i denne rapport.

Dødelighed er ikke medtaget som et byrdemål for depression, idet der er meget få dødsfald med depression som

tilgrundliggende dødsårsag. Der er dog en overdødelighed blandt personer med depression hovedsageligt på

grund af selvmord. Således finder et svensk studie, at mænd og kvinder med en unipolar depression er hen-

holdsvis 21 og 27 gange mere tilbøjelige til at begå selvmord i forhold til mænd og kvinder i den generelle befolk-

ning (16). Sådanne dødsfald vil dog blive registreret med selvmord som tilgrundliggende dødsårsag, så i fald

dødsfald på grund af depression var inkluderet i denne rapport, ville selvmord ikke høre herunder og derfor ikke

figurere som dødsfald på grund af depression.

Der er forventeligt langt flere registreringer af depression fra den psykiatriske del af Landspatientregisteret end i

den somatiske del. Ses der kun på de psykiatriske kontakter, repræsenterer depression hver syvende indlæggel-

se, hvert syvende ambulante hospitalsbesøg og hvert ottende skadestuebesøg. Hertil er personer med depressi-

on i relativ hyppig kontakt med primærsektoren. Således har personer med depression henholdsvis 610.000 og

100.000 ekstra besøg hos alment praktiserende læge og psykiater/psykolog i forhold til personer uden depressi-

on, især blandt kvinder.

Byrdemålet sundhedsøkonomi er særligt belastet af indlæggelser, som udgør 46 % af de samlede omkostninger

til behandling og pleje af depression på knap 1.220 mio. kr. Foruden de store omkostninger forbundet med ind-

læggelser er ambulante hospitalsbesøg og hjemmehjælp/praktisk hjælp ligeledes tunge økonomiske byrder, som

udgør henholdsvis 21 % og 14 % af de samlede omkostninger forbundet med depression. De forholdsvis mange

skadestuebesøg afspejles også i sundhedsøkonomien, hvor omkostningen til besøgene er den anden største i

denne rapport. De samlede omkostninger er størst blandt de 16-44-årige kvinder og 16-64-årige mænd.

Depression kan føre til nedsat arbejdsevne og forringede sociale færdigheder, som foruden personlige konse-

kvenser også kan have økonomiske konsekvenser for arbejdsgiver og samfund, blandt andet på grund af syge-

dage og førtidspensioner (17). Psykisk sygdom er generelt årsag til en stor del af nytilkendte førtidspensioner.

Depression i sig selv er årsag til 5 %, hvoraf dobbelt så mange er blandt kvinder. Da et formål med ændringen i

førtidspensionslovgivningen i 2013 var, at personer under 40 år ikke skal førtidspensioneres, er det sandsynligt,

at det især er nytilkendelser på grund af sygdomme med tidlig debut, heri inkluderet depression, der siden 2013

er faldet betydeligt i antal. Sygedage på grund af depression er også hyppige, med knap 6 % af alle sygedage. På

grund af generel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet i form af ekstra sygedage og førtidspension medfører de-

pression et produktionstab på knap 3.110 mio. kr. og ligger dermed højt placeret sammen med de øvrige psykiske

sygdomme og lænderygsmerter. Depression er således en tung samfundsøkonomisk byrde, især på grund af den

forholdsvis tidlige debut, som i en del tilfælde fører til tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Depression er mere udbredt blandt kvinder end blandt mænd, og der ses markante kønsforskelle i alle byrdemål

for depression. Det er tidligere fundet, at prævalensen af depression er dobbelt så høj for kvinder som for mænd

(18), hvilket overordnet stemmer godt overens med de fundne prævalenser på

59.000 for kvinder og 32.000 for

mænd. Dog findes i den tidligere nævnte danske befolkningsundersøgelse (10), at kønsforskellene forsvinder i

takt med alvorligheden af depressionstilstanden, hvilket forklares ved, at mænd muligvis undertrykker sympto-

merne ved lettere depressioner, men ikke er i stand til det, når sværhedsgraden øges (19). Hvis dette er tilfældet,

kan kønsforskellene i denne rapport synes underestimeret, da det er sandsynligt, at de letteste depressioner ikke

fanges ved den anvendte metode. Dog kan der, ud fra tallene i denne rapport, ikke siges noget konkret herom, da

der ikke differentieres mellem sværhedsgraderne af depression. Der er flere end dobbelt så mange ambulante

hospitalsbesøg,

psykolog- og besøg hos alment praktiserende læge blandt kvinder end blandt mænd.

Der ses en lille social ulighed i alle byrdemål, der inkluderer et social ulighedsmål, og der ses en tydelig social

gradient i uligheden, således at byrdemålsestimaterne falder med stigende uddannelsesniveau. En rapport fra

2014 udgivet af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse finder tilsvarende, at prævalensen af depression falder

med stigende uddannelsesniveau (20). Det er ikke entydigt, hvorfor denne ulighed findes, men der kan være tale

om psykosociale årsager. Da depression ofte opstår forholdsvist tidligt i livet, er det i forbindelse med social ulig-

hed vigtigt at overveje muligheden for omvendt årsagssammenhæng. Det er ikke nødvendigvis således, at ens

174

Kapitel 11

Depression

uddannelsesniveau påvirker udviklingen af depression, men det er også tænkeligt, at depression er medvirkende

til, at en uddannelse ikke bliver startet eller gennemført.

11.12

Metode

I denne rapport er depression defineret ud

fra den 10. version af WHO’s klassifikation af sygdomme (ICD-10).

specifikke koder fremgår af tabel 11.12.1.

Tabel 11.12.1 Diagnoseklassifikation af depression

Sygdom

Depressiv enkeltepisode

Periodisk depression

ICD-10

F32

F33

Opgørelserne af incidens og prævalens af depression er baseret på tilfælde identificeret i Landspatientregisterets

somatiske og psykiatriske dele i perioden 2000-2012 (se kapitel 3 og kapitel 4 for yderligere forklaring).

Opgørelserne af indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg og skadestuebesøg på grund af depression er baseret

på Landspatientregisterets somatiske og psykiatriske dele og er opgjort ved at udtrække alle kontakter med en

aktionsdiagnose som angivet i tabel 11.12.1. Andelen af de samlede årlige indlæggelser, ambulante hospitals-

besøg og skadestuebesøg er ligeledes beregnet.

Ved opgørelsen af besøg hos alment praktiserende læge, psykolog og psykiater på grund af depression benyttes

Sygesikringsregisteret, hvor der ikke er knyttet diagnoser til den enkelte kontakt. Der er opgjort et merforbrug af

besøg hos alment praktiserende læge, psykolog og psykiater i gruppen af personer med depression sammenlig-

net med en gruppe af personer, der ikke har depression, udvalgt således, at køns- og aldersfordelingerne og

øvrige sygelighed er ens i de to grupper (se kapitel 3 og kapitel 4 for yderligere forklaring).

Til opgørelserne af arbejdsmarkedsfravær på grund af depression anvendes sygedage og førtidspensioner. Antal-

let af sygedage på grund af depression opgøres ved hjælp af Sygedagpengeregisteret, der ikke angiver årsagen

til sygefravær. Der er opgjort sygedage for personer med depression i forhold til personer uden depression. Der

er kun talt sygedage for erhvervsaktive personer. Tildelingen af førtidspension på grund af depression er fundet i

Ankestyrelsens førtidspensionsstatistik, idet den tilgrundliggende diagnose for tildelingen fremgår af registret.

Ved opgørelserne af omkostninger til behandling i sundhedsvæsenet på grund af depression benyttes Landspati-

entregisterets afregningsdata (DRG og DAGS)

–

den somatiske og psykiatriske del

–

samt bruttohonorarer fra

Sygesikringsregisteret. Desuden benyttes registret over Ældredokumentation til opgørelse af omkostninger til

pleje, hvoraf hjemmehjælp/praktisk hjælp fremgår. Der er beregnet ekstra hjemmehjælp/praktisk hjælp for perso-

ner med depression sammenlignet med personer uden depression. Ekstra medicinudgifter inden for ATC-gruppen

N06 er opgjort på baggrund af Lægemiddelstatistikregisteret ved differencen i forbruget mellem gruppen af per-

soner med depression og en udvalgt gruppe af personer uden depression. Medicinudgifterne er udelukkende

udtrukket for personer over 16 år, da adgangen til Lægemiddelstatistikregisteret har været begrænset til denne

aldersgruppe. Der er dog beregnet medicinudgifter for børn med depression ved at benytte forekomsten i alders-

gruppen 0-15 år og estimatet for meromkostninger for de 16-24-årige.

Omkostninger til tabt produktion på grund af arbejdsmarkedsfravær i form af sygedage og førtidspension er be-

regnet med udgangspunkt i humankapitalmetoden og en 4 % diskonteringsrate. Der er benyttet køns- og alders-

specifikke lønniveauer, beskæftigelsesfrekvenser og overlevelsesrater.

175

Kapitel 11

Depression

11.13

Referencer

Marcus M, Taghi Yasamy M, van Ommeren M, Chisholm D, Saxena S. Depression: A Global Public

Health Concern. World Federation for Mental Health, WHO Department of Mental Health and Substance

Abuse; 2012.

World Health Organization. Depression. 2012 [27-11-2014].

www.who.int/mediacentre/factsheets/fs369/en/.

Kessing L, Drachmann Bukh J. Depression. Ugeskr Læger. 2014;176(16):1470-3.

World Health Organization. Gender and women's mental health. [01-11-2014].

www.who.int/mental_health/prevention/genderwomen/en/.

Psykiatrifonden. Depression: mere viden. [01-06-2015]. www.psykiatrifonden.dk/mental-health-first-aid-

site/yd-psykisk-foerstehjaelp/depression/depression-mere-viden.aspx.

Regeringens Udvalg om Psykiatri. En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med

psykiske lidelser. København: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 2013.

Engelbrecht AST. Forbruget af Antidepressiva 2001–2011. København: Statens Serum Institut,

Dataleverancer og Lægemiddelstatistik, 2012.

Regeringens Udvalg om Psykiatri. Arbejdsgruppe 2. Indsatsen for mennesker med psykiske lidelser -

udvikling i diagnoser og behandling: Bilagsrapport 2. København: Ministeriet for Sundhed og

Forebyggelse, 2013.

Beskæftigelsesministeriet. Kort overblik over førtidspensionsområdet efter reformen [04-05-2015].

www.bm.dk/da/Beskaeftigelsesomraadet/Flere%20i%20arbejde/Reform%20af%20foertidspension%20o

g%20fleksjob/Kort%20overblik%20fortidspensionsomraadet.aspx#.

Olsen L, Mortensen E, Bech P. Prevalence of major depression and stress indicators in the Danish

general population. Acta Psychiatr Scand. 2004;109(2):96-103.

Psykiatrifonden. Depression er en folkesygdom - især for kvinder. [28-11-2014].

www.psykiatrifonden.dk/guides/tema-depression/depression-er-en-folkesygdom.aspx.

Videbech P, Bonde A, Damsbo N, Deleuran A, Gormsen K, Holm M, et al. Referenceprogram for

unipolar depression hos voksne. København: Sundhedsstyrelsen, 2007.

Munk-Jørgensen P, Allgulander C, Dahl A, Foldager L, Holm M, Rasmussen I, et al. Prevalence of

generalized anxiety disorder in general practice in Denmark, Finland, Norway, and Sweden. Psychiatr

Serv. 2006;57(12):1738-44.

Mors O, Perto G, Mortensen P. The Danish Psychiatric Central Research Register. Scand J Public

Health. 2011;39(7 Suppl):54-7.

Psykiatrifonden. Depression. [28-11-2014]. www.psykiatrifonden.dk/guides/diagnoser/depression.aspx.

Osby U, Brandt L, Correia N, Ekbom A, Sparen P. Excess mortality in bipolar and unipolar disorder in

Sweden. Arch Gen Psychiatry. 2001;58(9):844-50.

Lepine JP, Briley M. The increasing burden of depression. Neuropsychiatr Dis Treat. 2011;7(Suppl 1):3-

Mathers C, Fat DM, Boerma JT. The global burden of disease: 2004 update. Geneva: World Health

Organization, 2008.

Olsen L. Forekomsten af depression i Danmark. Ugeskr Læger. 2007;169(16):1425.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Statens Serum Institut, Sundhedsstyrelsen. Ulighed i sundhed

–

kroniske og langvarige sygdomme. København: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 2014.

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

18.

19.

20.

176

Kapitel 12

Alzheimers og anden demenssygdom

12 ALZHEIMERS OG ANDEN DEMENSSYGDOM



I Danmark er der årligt 7.700 nye tilfælde af Alzheimers og anden demenssygdom, og 12.000 mænd og

20.000 kvinder lever med Alzheimers og anden demenssygdom, når opgørelserne baseres på Dødsår-

sagsregisteret og Landspatientregisteret.

Hvert år dør 1.000 mænd og 2.100 kvinder på grund af Alzheimers og anden demenssygdom. Det sva-

rer til 4 % og 8 % af alle dødsfald blandt henholdsvis mænd og kvinder.

Hvert år resulterer Alzheimers og anden demenssygdom i 1.300 tabte leveår.

Alzheimers og anden demenssygdom er årsag til et tab i befolkningens middellevetid på fire måneder

for mænd og syv måneder for kvinder.

Der registreres årligt 650 psykiatriske indlæggelser og 1.400 somatiske indlæggelser med Alzheimers

og anden demenssygdom som aktionsdiagnose. Alzheimers og anden demenssygdom er årsag til 1 %

af alle de psykiatriske indlæggelser.

Der registreres årligt 25.000 psykiatriske ambulante hospitalsbesøg og 16.000 somatiske ambulante

hospitalsbesøg med Alzheimers og anden demenssygdom som aktionsdiagnose. Alzheimers og anden

demenssygdom er årsag til 3 % af alle psykiatriske ambulante hospitalsbesøg.

Der registreres årligt 400 psykiatriske skadestuebesøg med Alzheimers og anden demenssygdom som

aktionsdiagnose.

Personer med Alzheimers og anden demenssygdom har årligt 160.000 flere besøg hos alment praktise-

rende læge og 3.700 flere besøg hos psykiater eller psykolog end personer uden Alzheimers og anden

demenssygdom.

Alzheimers og anden demenssygdom er årligt årsag til 210 nytilkendte førtidspensioner. Det svarer til 1

% af alle nytilkendelser.

Erhvervsaktive personer med Alzheimers og anden demenssygdom har årligt 22.000 flere sygedage

end erhvervsaktive personer uden Alzheimers og anden demenssygdom.

Hvert år koster Alzheimers og anden demenssygdom 780 mio. kr. i behandling og pleje. Tidlig død på

grund af Alzheimers og anden demenssygdom resulterer i en årlig besparelse af fremtidige omkostnin-

ger til behandling og pleje på 1.060 mio. kr.

Hvert år koster Alzheimers og anden demenssygdom 630 mio. kr. på grund af tabt produktion.



177

Kapitel 12

Alzheimers og anden demenssygdom

12.1

Indledning

Demens er en fællesbetegnelse for en række sygdomstilstande, der karakteriseres ved vedvarende og progressiv

svækkelse af de kognitive funktioner, herunder hukommelse, intelligens, personlighed og følelsesliv (1). En lang

række sygdomme kan føre til demens, heraf er Alzheimers sygdom den mest udbredte og udgør 60-70 % af de-

menstilfældene i Danmark (2). Alzheimers er en neurodegenerativ sygdom, hvor hjernen og dens funktioner ned-

brydes

–

ofte langsomt. Alzheimers skyldes proteinaflejringer i hjernen, hvorved neuronerne tager skade. Efter-

hånden formindskes hjernevævet, og først sent i forløbet opstår de første tegn på hukommelsesbesvær.

Foruden Alzheimers findes en række andre degenererende og irreversible demenssygdomme i hjernen. Demens

ved Huntingtons og Parkinsons sygdom er eksempler herpå og karakteriseres ofte først ved bevægeforstyrrelser

(1). Frontotemporal demens, også kaldet Picks sygdom, er en fællesbetegnelse for flere neurodegenerative syg-

domme, som i højere grad karakteriseres på baggrund af personligheds- og adfærdsforstyrrelser end hukom-

melsesproblemer (1, 2). Vaskulær demens er en anden type demens, der skyldes, at blodforsyningen i hjernen

forstyrres af enten mange små blodpropper, blødninger eller forsnævringer. En sjælden form for demens, hvis

forløb ikke kan sidestilles med de førnævnte, er Creutzfeldt-Jakobs sygdom. Sygdommen formodes forårsaget

ved smitte gennem føden og medfører hurtigt demens i en så svær grad, at den fører til død inden for få år (1).

Foruden høj alder og genetiske sammenhænge er der stærk evidens for, at risikofaktorer for hjertekarsygdom

også påvirker risikoen for udvikling af Alzheimers og anden demenssygdom. Således er faktorer, der har en på-

vist sammenhæng med demens, blandt andre forhøjet blodtryk og kolesterol, diabetes, fysisk inaktivitet, usund

kost og muligvis rygning og alkoholindtag (3, 4).

12.2

Forekomst af Alzheimers og anden demenssygdom

I denne rapport er antallet af nye tilfælde (incidensen) opgjort som antallet af personer, der i løbet af et år er regi-

streret med Alzheimers og anden demenssygdom i Landspatientregisterets somatiske og psykiatriske dele eller

Dødsårsagsregisteret, med mindre personen allerede var registreret i den forudgående 10-årsperiode. Antallet af

personer, der lever med Alzheimers og anden demenssygdom (prævalensen), er opgjort som antallet af personer

registreret i Landspatientregisterets somatiske og psykiatriske dele i en 10-årsperiode før det pågældende år.

Der er årligt 7.704 incidente tilfælde af Alzheimers og anden demenssygdom, svarende til en incidensrate på 109

per 100.000 mænd og 167 per 100.000 kvinder (tabel 12.2.1). De fleste incidente tilfælde ses blandt personer på

75 år eller derover

Tabel 12.2.1 Alzheimers og anden demenssygdom. Incidens, rate per 100.000 og antal fordelt efter køn

og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Incidens

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Rate per 100.000

Mænd

Kvinder

∙

237

1.091

2.457

109

∙

220

1.236

2.772

167

Mænd

∙

210

632

1.284

798

3.020

Antal

Kvinder

∙

143

628

1.902

1.931

4.684

I alt

∙

129

353

1.260

3.186

2.729

7.704

178

Kapitel 12

Alzheimers og anden demenssygdom

I Danmark lever 12.084 mænd og 20.289 kvinder med Alzheimers og anden demenssygdom (tabel 12.2.2). Præ-

valensraten af Alzheimers og anden demenssygdom stiger med alderen.

Tabel 12.2.2 Alzheimers og anden demenssygdom. Prævalens, rate per 100.000 og antal fordelt efter

køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Prævalens

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Rate per 100.000

Mænd

Kvinder

∙

103

323

1.007

4.096

8.086

433

∙

240

929

4.927

11.096

715

Mænd

∙

106

404

1.145

2.641

4.933

2.787

12.084

Antal

Kvinder

∙

278

859

2.607

7.887

8.541

20.289

I alt

∙

184

682

2.004

5.248

12.820

11.328

32.373

De højeste antal incidente tilfælde ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel

12.2.3). Hvis hele befolkningen havde samme sygdomsmønster for Alzheimers og anden demenssygdom

som personer med mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 192 og 580 færre incidente tilfælde af

Alzheimers og anden demenssygdom blandt henholdsvis mænd og kvinder, svarende til 9,0 % og 21,8 % af alle

incidente tilfælde på grund af Alzheimers og anden demenssygdom blandt henholdsvis mænd og kvinder. Den

sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra incidente tilfælde falder med

stigende uddannelsesniveau.

Tabel 12.2.3 Alzheimers og anden demenssygdom. Incidente tilfælde og ekstra incidente tilfælde i forhold til mellem-

lang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84

år for 2010-2012

Ekstra incidente tilfælde

Incidente tilfælde

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

883

924

318

2.125

1.657

730

276

2.663

136

–

192

502

–

580

15,4

6,1

–

9,0

30,3

10,7

–

21,8

12.3

Alzheimers og anden demenssygdom og dødelighed

Alzheimers og anden demenssygdom er årligt årsag til 3.075 dødsfald, dobbelt så mange kvinder som mænd

(tabel 12.3.1). Der er stort set ingen dødsfald i de yngre aldersgrupper, men antallet stiger meget med alderen.

Dødsfald forårsaget af Alzheimers og anden demenssygdom udgør 3,9 % af alle dødsfald blandt mænd og 7,8 %

af alle dødsfald blandt kvinder. Blandt personer på 85 år og derover er Alzheimers og anden demenssygdom

årsag til et ud af ni dødsfald.

179

Kapitel 12

Alzheimers og anden demenssygdom

Tabel 12.3.1 Alzheimers og anden demenssygdom. Antal dødsfald og andelen af alle dødsfald fordelt efter køn og alder.

Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Mænd

∙

380

514

999

Antal dødsfald

Kvinder

∙

538

1.424

2.076

I alt

∙

182

918

1.938

3.075

Andel (%) af alle dødsfald

Mænd

Kvinder

I alt

∙

0,0

0,2

0,5

1,4

4,9

8,2

3,9

∙

0,0

0,3

0,7

2,3

7,2

12,6

7,8

∙

0,0

0,2

0,5

1,8

6,0

11,0

5,9

De fleste dødsfald ses blandt personer med grundskole eller kort uddannelse (tabel 12.3.2). Hvis hele befolknin-

gen havde samme mønster for dødelighed af Alzheimers og anden demenssygdom som personer med mellem-

lang/lang uddannelse, ville der årligt have været 150 og 51 færre dødsfald blandt henholdsvis mænd og kvinder,

svarende til 10,8 % og 23,5 % af alle dødsfald på grund af Alzheimers og anden demenssygdom blandt hen-

holdsvis mænd og kvinder. Den sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af de

ekstra dødsfald falder med stigende uddannelsesniveau.

Tabel 12.3.2 Alzheimers og anden demenssygdom. Antal dødsfald og ekstra dødsfald i forhold til mellemlang/lang ud-

dannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-

2012

Ekstra dødsfald

Dødsfald

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Uddannelsesniveau

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

Antal

Mænd Kvinder

216

194

474

412

174

638

Antal

Mænd Kvinder

–

111

–

150

Andel (%)

Mænd Kvinder

15,0

9,0

–

10,8

27,0

22,0

–

23,5

Alzheimers og anden demenssygdom er årsag til et tab i befolkningens middellevetid på fire måneder for mænd

og syv måneder for kvinder (tabel 12.3.3). Alzheimers og anden demenssygdom er årligt årsag til i alt 1.268 tabte

leveår indtil alder 75 år i hele befolkningen, og antallet er stort set ens for mænd og kvinder.

Tabel 12.3.3 Alzheimers og anden demenssygdom. Hele befolkningens middellevetid og middellevetid uden Alzheimers

og anden demenssygdom, hele befolkningens tab i middellevetid samt antallet af tabte leveår indtil alder 75 år på grund

af Alzheimers og anden demenssygdom fordelt efter køn. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Hele befolkningen

Middellevetid (år)

Befolkningen uden

Alzheimers og anden

demenssygdom

78,0

82,3

Tabte leveår

Tab

Mænd

Kvinder

I alt

77,7

81,7

0,3

0,6

629

638

1.268

180

Kapitel 12

Alzheimers og anden demenssygdom

Tabte leveår ses overvejende blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel 12.3.4).

Hvis hele befolkningen havde samme mønster for dødelighed af Alzheimers og anden demenssygdom som per-

soner med mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 119 og 169 færre tabte leveår blandt hen-

holdsvis mænd og kvinder, svarende til 19,7 % og 27,8 % af alle tabte leveår på grund af Alzheimers og anden

demenssygdom blandt henholdsvis mænd og kvinder. Den sociale ulighed blandt kvinder kendetegnes ved, at

der er en gradient, således at andelen af ekstra tabte leveår falder med stigende uddannelsesniveau. Der ses

ingen nævneværdig gradient i den sociale ulighed blandt mænd, idet andelen af ekstra tabte leveår i de to grup-

per med længst uddannelse næsten er ens.

Tabel 12.3.4 Alzheimers og anden demenssygdom. Tabte leveår indtil alder 75 år og ekstra tabte leveår i forhold til

mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen

30-84 år for 2010-2012

Ekstra tabte leveår

Tabte leveår

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

274

238

605

301

219

608

121

-2

–

119

121

–

169

44,3

-0,8

–

19,7

40,1

22,1

–

27,8

12.4

Alzheimers og anden demenssygdom og indlæggelser

Der registreres årligt 653 psykiatriske indlæggelser med Alzheimers og anden demenssygdom som aktionsdiag-

nose, og antallet er stort set ens for mænd og kvinder (tabel 12.4.1). Syv ud af otte af de psykiatriske indlæggel-

ser på grund af Alzheimers og anden demenssygdom ses i alderen 65 år eller derover. Indlæggelser på grund af

Alzheimers og anden demenssygdom udgør 1,3 % af alle psykiatriske indlæggelser, 15,8 % af alle psykiatriske

indlæggelser blandt personer på 85 år eller derover og 12,3 % af alle psykiatriske indlæggelser blandt personer i

aldersgruppen 75-84 år.

Tabel 12.4.1 Alzheimers og anden demenssygdom, psykiatriske indlæggelser. Antal indlæggelser og andelen af alle

indlæggelser fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Antal indlæggelser

Mænd

Kvinder

I alt

∙

124

333

∙

129

320

∙

171

253

128

653

Andel (%) af alle indlæggelser

Mænd

Kvinder

I alt

∙

0,0

0,2

0,1

1,4

6,3

18,6

28,0

1,3

∙

0,0

0,2

0,9

3,4

9,2

12,2

1,3

∙

0,0

0,1

1,2

4,6

12,3

15,8

1,3

Der registreres årligt 1.400 somatiske indlæggelser med Alzheimers og anden demenssygdom som aktionsdiag-

nose, og flest ses blandt mænd (tabel 12.4.2). Tre ud af fire af indlæggelserne ses i alderen 75 år eller derover.

Indlæggelser på grund af Alzheimers og anden demenssygdom udgør 0,2 % af alle somatiske indlæggelser.

181

Kapitel 12

Alzheimers og anden demenssygdom

Tabel 12.4.2 Alzheimers og anden demenssygdom, somatiske indlæggelser. Antal indlæggelser og andelen af alle ind-

læggelser fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Antal indlæggelser

Mænd

Kvinder

I alt

∙

125

249

166

625

∙

281

347

775

∙

219

530

513

1.400

Andel (%) af alle indlæggelser

Mænd

Kvinder

I alt

∙

0,0

0,1

0,3

0,6

0,1

∙

0,0

0,1

0,4

0,7

0,2

∙

0,0

0,1

0,4

0,7

0,2

De højeste antal indlæggelser ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel

12.4.3). Hvis hele befolkningen havde samme indlæggelsesmønster på grund af Alzheimers og anden demens-

sygdom som personer med mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 48 færre indlæggelser, sva-

rende til 3,4 % og 3,7 % af alle indlæggelser på grund af Alzheimers og anden demenssygdom blandt henholds-

vis mænd og kvinder. Der ses altså ingen nævneværdig social ulighed i indlæggelser på grund af Alzheimers og

anden demenssygdom.

Tabel 12.4.3 Alzheimers og anden demenssygdom, somatiske og psykiatriske indlæggelser. Antal indlæggelser og ekstra

indlæggelser i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt

personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012

Ekstra indlæggelser

Indlæggelser

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

289

299

111

699

362

203

649

-1

–

8,7

-0,3

–

3,4

4,4

3,9

–

3,7

12.5

Alzheimers og anden demenssygdom og ambulante hospitalsbesøg

Der registreres årligt 25.250 psykiatriske ambulante hospitalsbesøg med Alzheimers og anden demenssygdom

som aktionsdiagnose, og højeste antal ses blandt kvinder (tabel 12.5.1). De fleste psykiatriske ambulante hospi-

talsbesøg ses i aldersgruppen 75-84 år. Ambulante hospitalsbesøg på grund af Alzheimers og anden demens-

sygdom udgør 3,0 % af alle psykiatriske ambulante hospitalsbesøg.

182

Kapitel 12

Alzheimers og anden demenssygdom

Tabel 12.5.1 Alzheimers og anden demenssygdom, psykiatriske ambulante hospitalsbesøg. Antal ambulante hospitals-

besøg og andelen af alle ambulante hospitalsbesøg fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Antal ambulante besøg

Mænd

Kvinder

I alt

∙

440

2.028

4.479

2.243

9.304

∙

114

402

2.465

7.070

5.875

15.946

∙

174

842

4.493

11.549

8.118

25.250

Andel (%) af alle ambulante besøg

Mænd

Kvinder

I alt

∙

0,0

0,1

1,3

13,6

50,8

63,2

2,7

∙

0,0

0,2

1,0

10,9

40,5

55,1

3,1

∙

0,0

0,1

1,1

11,9

44,0

57,1

3,0

Der registreres årligt 16.416 somatiske ambulante hospitalsbesøg med Alzheimers og anden demenssygdom

som aktionsdiagnose, og højeste antal ses blandt kvinder (tabel 12.5.2). Ni ud af ti af de somatiske ambulante

hospitalsbesøg ses i alderen 65 år eller derover. Ambulante hospitalsbesøg på grund af Alzheimers og anden

demenssygdom udgør 0,2 % af alle somatiske ambulante hospitalsbesøg.

Tabel 12.5.2 Alzheimers og anden demenssygdom, somatiske ambulante hospitalsbesøg. Antal ambulante hospitals-

besøg og andelen af alle ambulante hospitalsbesøg fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Antal ambulante besøg

Mænd

Kvinder

I alt

∙

206

843

2.036

2.715

1.091

6.967

∙

233

664

1.924

3.986

2.596

9.449

∙

439

1.507

3.960

6.701

3.687

16.416

Andel (%) af alle ambulante besøg

Mænd

Kvinder

I alt

∙

0,0

0,1

0,2

0,5

1,0

0,2

∙

0,0

0,1

0,2

0,7

1,5

0,2

∙

0,0

0,1

0,2

0,6

1,3

0,2

De højeste antal ambulante hospitalsbesøg ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannel-

se (tabel 12.5.3). Hvis hele befolkningen havde samme mønster for ambulante hospitalsbesøg på grund af Alz-

heimers og anden demenssygdom som personer med mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været

1.292 flere ambulante hospitalsbesøg blandt mænd, svarende til 10,4 % af alle ambulante hospitalsbesøg på

grund af Alzheimers og anden demenssygdom blandt mænd og 1.369 færre ambulante hospitalsbesøg på grund

af Alzheimers blandt kvinder, svarende til 8,3 % af alle ambulante hospitalsbesøg på grund af Alzheimers og

anden demenssygdom blandt kvinder. Der ses altså en lille social ulighed i ekstra ambulante hospitalsbesøg

både blandt mænd og blandt kvinder, dog er den sociale ulighed omvendt for mænd.

183

Kapitel 12

Alzheimers og anden demenssygdom

Tabel 12.5.3 Alzheimers og anden demenssygdom, somatiske og psykiatriske ambulante hospitalsbesøg. Antal ambu-

lante hospitalsbesøg og ekstra ambulante hospitalsbesøg i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og

uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012

Ekstra ambulante besøg

Ambulante besøg

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

4.629

5.517

2.294

12.440

9.505

4.939

2.012

16.456

-621

-671

–

-1.292

1.153

216

–

1.369

-13,4

-12,2

–

-10,4

12,1

4,4

–

8,3

12.6

Alzheimers og anden demenssygdom og skadestuebesøg

Der registreres årligt 100 somatiske skadestuebesøg og 395 psykiatriske skadestuebesøg med Alzheimers og

anden demenssygdom som aktionsdiagnose. Blandt de psykiatriske skadestuebesøg ses flest mænd (tabel

12.6.1). For både mænd og kvinder er antal af besøg stigende til og med aldersgruppen 75-84 år, og næsten ni

ud af ti af besøgene ses blandt personer på 65 år eller derover. Alzheimers og anden demenssygdom er årsag til

en meget lille del (0,5 %) af alle psykiatriske skadestuebesøg både blandt mænd og blandt kvinder.

Tabel 12.6.1 Alzheimers og anden demenssygdom, psykiatriske skadestuebesøg. Antal skadestuebesøg og andelen af

alle skadestuebesøg fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

00-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Antal skadestuebesøg

Mænd

Kvinder

I alt

∙

205

∙

190

∙

103

154

395

Andel (%) af alle skadestuebesøg

Mænd

Kvinder

I alt

∙

0,0

0,5

3,1

13,4

19,1

0,5

∙

0,0

0,1

0,3

1,7

6,6

13,5

0,5

∙

0,0

0,4

2,3

8,9

15,1

0,5

De højeste antal skadestuebesøg ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel

12.6.2). Hvis hele befolkningen havde samme besøgsmønster på grund af Alzheimers og anden demenssygdom

som personer med mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 4 og 29 færre skadestuebesøg blandt

henholdsvis mænd og kvinder, svarende til 2,1 % og 18,0 % af alle skadestuebesøg på grund af Alzheimers og

anden demenssygdom blandt henholdsvis mænd og kvinder. Der ses altså social ulighed blandt kvinder, dog

uden en nævneværdig gradient, idet andelen af ekstra skadestuebesøg i de to grupper med kortest uddannelse

næsten er ens. Der ses ingen betydelig social ulighed blandt mænd.

184

Kapitel 12

Alzheimers og anden demenssygdom

Tabel 12.6.2 Alzheimers og anden demenssygdom, somatiske og psykiatriske skadestuebesøg. Antal skadestuebesøg og

ekstra skadestuebesøg i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennem-

snit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012

Ekstra skadestuebesøg

Skadestuebesøg

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

191

161

-3

–

-4,4

7,7

–

2,1

22,1

18,2

–

18,0

12.7

Alzheimers og anden demenssygdom og primærsektor

For Alzheimers og anden demenssygdom er forbruget i primærsektoren opgjort ved besøg hos alment praktise-

rende læge baseret på Sygesikringsregisteret. Besøg hos alment praktiserende læge er opgjort som et merfor-

brug i gruppen af personer med Alzheimers og anden demenssygdom sammenlignet med en gruppe af personer

med samme køns- og aldersfordeling og ens sygelighed fraset Alzheimers og anden demenssygdom.

Personer med Alzheimers og anden demenssygdom har årligt 157.432 flere besøg hos alment praktiserende

læge end personer uden Alzheimers og anden demenssygdom (tabel 12.7.1). Antallet af besøg er stort set ens

for mænd og kvinder og det højeste antal besøg ses i aldersgruppen 75-84 år. De flere besøg hos alment prakti-

serende læge blandt personer med Alzheimers og anden demenssygdom udgør 0,5 % af alle besøg hos alment

praktiserende læge.

Tabel 12.7.1 Alzheimers og anden demenssygdom. Antal besøg hos alment praktiserende læge og andelen af alle besøg

hos alment praktiserende læge fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Mænd

∙

276

825

2.580

7.459

18.161

29.271

14.247

72.872

Antal besøg

Kvinder

∙

156

587

2.112

5.828

17.976

33.702

24.184

84.560

I alt

∙

432

1.412

4.692

13.287

36.137

62.973

38.431

157.432

Andel (%) af alle besøg

Mænd

Kvinder

I alt

∙

0,0

0,1

0,3

0,7

1,7

2,4

0,5

0,0

0,1

0,2

0,6

1,4

1,8

0,4

0,0

0,1

0,2

0,6

1,5

2,0

0,5

Personer med Alzheimers og anden demenssygdom har årligt 3.654 flere besøg hos psykiater eller psykolog end

personer uden Alzheimers og anden demenssygdom (tabel 12.7.2). Antallet af besøg hos psykiater eller psykolog

stiger med alderen og er højest blandt personer på 75 år eller derover. Besøg hos psykiater eller psykolog blandt

personer med Alzheimers og anden demenssygdom udgør 0,4 % af alle besøg hos psykiater eller psykolog, men

hvert fjerde blandt personer på 85 år eller derover.

185

Kapitel 12

Alzheimers og anden demenssygdom

Tabel 12.7.2 Alzheimers og anden demenssygdom. Antal besøg hos psykiater eller psykolog og andelen af alle besøg

fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Mænd

∙

106

272

424

375

237

1.476

Antal besøg

Kvinder

∙

122

199

417

620

741

2.178

I alt

∙

108

228

471

841

995

978

3.654

Andel (%) af alle besøg

Mænd

Kvinder

I alt

∙

0,0

0,1

0,2

0,8

3,3

10,7

29,3

0,5

∙

0,0

0,1

0,3

1,4

6,6

25,3

0,4

∙

0,0

0,1

0,5

2,0

7,7

26,2

0,4

De fleste besøg ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel 12.7.3). Hvis hele

befolkningen havde samme besøgsmønster på grund af Alzheimers og anden demenssygdom som personer

med mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 3.935 flere besøg blandt mænd, svarende til 7,1 %

af alle besøg på grund af Alzheimers og anden demenssygdom blandt mænd og 1.076 færre besøg blandt kvin-

der, svarende til 1,9 % af alle besøg på grund af Alzheimers og anden demenssygdom blandt kvinder. Den socia-

le ulighed er, om end den er lille, omvendt for mænd og kortuddannede kvinder.

Tabel 12.7.3 Alzheimers og anden demenssygdom. Antal besøg hos alment praktiserende læge og ekstra besøg i forhold

til mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgrup-

pen 30-84 år for 2010-2012

Ekstra besøg

Besøg

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd

Kvinder

Mænd Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

21.442

24.283

9.758

55.483

32.783

16.699

7.777

57.259

-1.751

-2.184

–

-3.935

2.315

-1.239

–

1.076

-8,2

-9,0

–

-7,1

7,1

-7,4

–

1,9

12.8

Alzheimers og anden demenssygdom og førtidspensioner

Alzheimers og anden demenssygdom er årligt årsag til 214 nytilkendte førtidspensioner (tabel 12.8.1). I alders-

gruppen 45-64 år er der flest nytilkendte førtidspensioner blandt både mænd og kvinder.

Det skal bemærkes, at reformen på førtidspensionsområdet fra 2013, hvis formål blandt andet er, at personer

under 40 år ikke skal førtidspensioneres, imidlertid har medført, at der i 2013 ses et kraftigt fald i det totale antal

nytilkendte førtidspensioner på mere end en halvering fra året før (5).

186

Kapitel 12

Alzheimers og anden demenssygdom

Tabel 12.8.1 Alzheimers og anden demenssygdom. Antal nytilkendte førtidspensioner på grund af Alzheimers og anden

demenssygdom og andelen af alle nytilkendte førtidspensioner fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-

2012

Alder

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

I alt

Antal førtidspensioner

Mænd

Kvinder

I alt

138

126

214

Andel (%) af alle førtidspensioner

Mænd

Kvinder

I alt

0,1

0,6

2,0

3,6

1,8

0,2

0,1

0,4

0,8

2,0

0,9

0,2

0,1

0,5

1,3

2,8

1,3

De fleste nytilkendte førtidspensioner ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse

(tabel 12.8.2). Hvis hele befolkningen havde samme mønster for førtidspensionering på grund af Alzheimers og

anden demenssygdom som personer med mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 53 og 20 færre

nytilkendte førtidspensioner, svarende til 41,7 % og 30,3 % af alle nytilkendte førtidspensioner på grund af Alz-

heimers og anden demenssygdom blandt henholdsvis mænd og kvinder. Den sociale ulighed kendetegnes ved,

at der er en gradient, således at andelen af ekstra nytilkendte førtidspensioner falder med stigende uddannelses-

niveau.

Tabel 12.8.2 Alzheimers og anden demenssygdom. Antal nytilkendte førtidspensioner og ekstra nytilkendte førtids-

pensioner i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt

personer i aldersgruppen 30-64 år for 2010-2012

Ekstra førtidspensioner

Førtidspensioner

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

127

–

57,1

42,0

–

41,7

45,8

31,0

–

30,3

12.9

Alzheimers og anden demenssygdom og sygedage

Sygedage er opgjort som fraværsdage for den erhvervsaktive del af befolkningen på baggrund af Sygedagpenge-

registeret. Antallet af sygedage på grund af Alzheimers og anden demenssygdom beregnes som et merforbrug af

sygedage for gruppen af personer med Alzheimers og anden demenssygdom sammenlignet med en gruppe af

personer med samme køns- og aldersfordeling og ens sygelighed fraset Alzheimers og anden demenssygdom.

Erhvervsaktive personer med Alzheimers og anden demenssygdom har årligt 22.220 flere sygedage end er-

hvervsaktive personer uden Alzheimers og anden demenssygdom (tabel 12.9.1). Størstedelen af sygedagene ses

blandt mænd og stiger med alderen. Halvdelen af sygedagene ses i aldersgruppen 55-64 år. Sygedagene blandt

personer med Alzheimers og anden demenssygdom udgør 0,1 % af alle sygedage. Det skal bemærkes, at antal-

let af sygedage ikke er stort i de yngste aldersgrupper, hvorfor tallene er behæftet med en vis usikkerhed.

187

Kapitel 12

Alzheimers og anden demenssygdom

Tabel 12.9.1 Alzheimers og anden demenssygdom. Antal sygedage og andelen af alle sygedage fordelt efter køn og

alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

I alt

Mænd

-11

448

1.429

3.941

6.886

12.693

Antal sygedage

Kvinder

-12

580

1.243

3.077

4.639

9.527

I alt

-23

1.028

2.672

7.018

11.525

22.220

Andel (%) af alle sygedage

Mænd

Kvinder

I alt

0,0

0,1

0,3

0,1

0,0

0,1

0,2

0,1

0,0

0,1

0,2

0,1

12.10

Alzheimers og anden demenssygdom og sundhedsøkonomi

Hvert år koster Alzheimers og anden demenssygdom 778,1 mio. kr. i behandling og pleje, og af tabel 12.10.1

fremgår det, hvordan omkostningerne fordeler sig på forskellige dele af sundhedsvæsenet og hjemme-

hjælp/praktisk hjælp. Omkostninger forbundet med Alzheimers og anden demenssygdom er størst blandt kvinder.

De største omkostninger ses i aldersgruppen 65-84 år blandt både mænd og kvinder. Omkostninger til indlæggel-

ser, ambulante hospitalsbesøg og skadestuebesøg på psykiatriske og somatiske afdelinger udgør tilsammen 26

% af alle omkostninger. Omkostninger til primærsektor (besøg hos alment praktiserende læge, psykolog og psy-

kiater) udgør 1 % af alle omkostninger, og receptpligtig medicin udgør 19 % af alle omkostningerne. Den største

omkostning er hjemmehjælp/praktisk hjælp, der udgør 55 % af alle omkostninger forbundet med Alzheimers og

anden demenssygdom.

Tidlig død på grund af Alzheimers og anden demenssygdom medfører besparelse af fremtidige omkostninger til

behandling og pleje på 1.064,4 mio. kr., hvilket betyder, at nettoomkostninger forbundet med behandling og pleje

af Alzheimers og anden demenssygdom er -286,4 mio. kr. årligt (tabel 12.10.2). Der er negative nettoomkostnin-

ger blandt personer på 85 år eller derover for begge køn.

188

Kapitel 12

Alzheimers og anden demenssygdom

Tabel 12.10.1 Alzheimers og anden demenssygdom. Omkostninger til behandling og pleje fordelt efter køn, alder og

omkostningstype. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Indlæggelser

Alder

Mænd

00-15

16-44

45-64

65-84

85-

I alt

Kvinder

00-15

16-44

45-64

65-84

85-

I alt

Total

∙

0,2

4,8

32,0

21,0

58,0

108,5

∙

1,1

8,5

30,3

10,6

50,5

Ambulante

besøg

∙

0,3

3,7

24,5

7,1

35,6

∙

0,2

3,3

32,8

17,8

54,1

89,8

Omkostninger (mio. 2012-kr.)

Skadestue-

Primær-

besøg

sektor

∙

0,0

0,2

0,0

0,2

∙

0,0

0,1

0,2

0,5

∙

0,1

0,9

3,0

0,8

4,8

∙

0,1

0,6

2,8

1,3

4,8

9,6

Medicin

Hjemme-

hjælp

∙

0,8

14,8

142,3

34,4

192,3

∙

1,4

10,4

177,2

42,9

231,9

424,2

∙

0,2

3,5

36,0

13,1

52,8

∙

0,1

3,6

52,0

36,8

92,5

145,3

Tabel 12.10.2 Alzheimers og anden demenssygdom. Omkostninger i alt, sparede fremtidige omkostninger og nettoom-

kostninger fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Omkostninger (mio. 2012-kr.)

Omkostninger i alt Sparede fremtidige omkostninger

Nettoomkostninger

Alder

grundet tidlig død

Mænd

00-15

16-44

45-64

65-84

85-

I alt

Kvinder

00-15

16-44

45-64

65-84

85-

I alt

Total

∙

2,5

31,5

236,3

66,2

336,5

∙

2,0

22,8

296,9

119,9

441,6

778,1

∙

0,0

9,4

190,9

133,4

333,7

∙

0,0

9,8

303,0

417,9

730,7

1.064,4

∙

2,5

22,1

45,4

-67,2

2,8

∙

2,0

12,9

-6,1

-298,0

-289,2

-286,4

12.11

Alzheimers og anden demenssygdom og produktionstab

Hvert år koster Alzheimers og anden demenssygdom 633,4 mio. kr. på grund af tabt produktion (tabel 12.11.1).

Størstedelen af omkostningerne er blandt mænd og generelt blandt den ældre aldersgruppe. Alzheimers og an-

den demenssygdom er årsag til produktionstab på 5,3 mio. kr. på grund af sygedage og 578,9 mio. kr. på grund

af førtidspensioner, mens død inden alder 66 år hvert år koster 49,1 mio. kr. på grund af tabt produktion. Langt

189

Kapitel 12

Alzheimers og anden demenssygdom

størstedelen af det samlede produktionstab på grund af Alzheimers og anden demenssygdom skyldes altså før-

tidspensioner.

Produktionstabet modsvares af en besparelse i fremtidigt konsum som følge af personernes tidlige død. Dette

omfatter det gennemsnitlige privatforbrug og individuelle offentlige forbrug. De årlige besparelser i det fremtidige

konsum er beregnet til 2.800,7 mio. kr.

Tabel 12.11.1 Alzheimers og anden demenssygdom. Omkostninger ved tabt produktion fordelt efter køn og alder. Årligt

gennemsnit for 2010-2012

Alder

Mænd

16-44

45-65

I alt

Kvinder

16-44

45-65

I alt

Total

Sygedage

0,0

3,0

0,0

2,3

5,3

Omkostninger (mio. 2012-kr.)

Førtidspension

Tidlig død

79,0

326,5

405,5

48,2

125,2

173,4

578,9

0,0

29,3

0,0

19,9

49,1

I alt

79,0

358,8

437,8

48,2

147,4

195,6

633,4

12.12

Kommentarer til resultater

Alzheimers og anden demenssygdom ligger højt på byrdemålet dødsfald, særligt for kvinder, men også relativt

højt på førtidspensioneringer og produktionstab. Derimod ligger Alzheimers og anden demenssygdom ikke i top-

pen, hvad angår de øvrige byrdemål.

Prævalensen af Alzheimers og anden demenssygdom findes i denne rapport til at være knap 30.000, og præva-

lensraten stiger med alderen. På samme måde stiger antallet ligeledes med alderen, men topper for mænd blandt

de 75-84-årige og således tidligere end for kvinder, hvilket hænger sammen med kvinders længere levetid. Inci-

densen findes til 7.000, og samme aldersmønster gør sig her gældende.

Der skelnes ofte mellem Alzheimers med tidlig eller sen debut, hvor Alzheimers før alder 65 år betegnes som den

tidligt indsættende variant og er ofte af den arvelige form, som ifølge Nationalt Videnscenter for Demens kun ses

hos 2-3 % af tilfældene (6). I nærværende rapport ses det, at 93 % af de incidente tilfælde af Alzheimers og an-

den demenssygdom sker efter alder 64 år.

På baggrund af befolkningsundersøgelser findes der en væsentlig højere prævalens af demenssygdom (85-

90.000) (7), end der findes i nærværende rapport, hvor prævalensen (30.000) er opgjort ud fra Landspatient-

registerets somatiske og psykiatriske dele i form af indlæggelser, ambulatorie- eller skadestuebesøg. Opgørelser

ud fra Landspatientregisteret alene fanger mere alvorlige tilfælde og vil normalt være lavere end opgørelser base-

ret på befolkningsundersøgelser (8). Derudover kan der være tale om forskellige definitioner og afgrænsninger af

sygdommen. Det forventes på grund af forøgelse i middellevetid og dermed vækst af ældrebefolkningen, at præ-

valensen i år 2030 vil stige til omtrent 130.000 (når der opgøres ved befolkningsundersøgelser) (2). Endvidere er

incidensen opgjort til årligt at være 15.000 og forventes at stige tilsvarende (2).

Den markante byrde ved Alzheimers og anden demenssygdom i form af dødsfald, men ikke tabte leveår, skyldes,

at dødsfaldene sker i en forholdsvis sen alder. Således ses 93 % af dødsfaldene efter alder 74 år. Alzheimers og

anden demenssygdom resulterer derfor ikke i et højt antal tabte leveår. I det globale sygdomsbyrdestudie GBD

2010 præsenteres en aldersstandardiseret dødelighedsrate for Alzheimers og anden demenssygdoms fra 2010

for Danmark på 27 og 46 per 100.000 for henholdsvis mænd og kvinder. Dødelighedsraten er væsentlig højere i

190

Kapitel 12

Alzheimers og anden demenssygdom

Finland, Sverige og Norge end i Danmark for både mænd og kvinder (9), men en forskellig registreringspraksis

kan spille ind her.

Alzheimers og anden demenssygdom udgør ikke en markant andel af det samlede antal indlæggelser, ambulante

hospitalsbesøg eller skadestuebesøg. Der er dobbelt så mange indlæggelser registreret i den somatiske del,

mens tre ud af fem ambulante hospitalsbesøg og fire ud af fem skadestuebesøg er registreret i den psykiatriske

del. Det må forventes, at sygdomstilfælde fra Landspatientregisterets somatiske del vil være af en anden karakter

end tilfælde fra Landspatientregisterets psykiatriske del.

Endvidere er Alzheimers og anden demenssygdom ikke en hyppig årsag til besøg hos praktiserende læge eller

hos psykiater/psykolog sammenlignet med de øvrige sygdomme. Da disse patienter i langt de fleste tilfælde er

ældre mennesker, og da ældre mennesker generelt går meget til lægen, forventes et stort antal ekstra besøg hos

alment praktiserende læge sammenlignet med sygdomme med tidlig debut derfor ikke.

Byrdemålet sundhedsøkonomi er særligt belastet af hjemmehjælp/praktisk hjælp, som udgør 55 % af de samlede

omkostninger til behandling og pleje af Alzheimers og anden demenssygdom på knap 780 mio. kr. Dermed er

Alzheimers og anden demenssygdom i sammenligning med de øvrige sygdomme i denne rapport den sygdom

med næsthøjeste omkostninger (efter apopleksi) forbundet med hjemmehjælp/praktisk hjælp. Foruden den store

omkostning forbundet med hjemmehjælp/praktisk hjælp er receptpligtig medicin og indlæggelser ligeledes tunge

økonomiske byrder, som udgør henholdsvis 19 % og 14 % af de samlede omkostninger forbundet med Alzhei-

mers og anden demenssygdom. Omkostningerne er størst for både mænd og kvinder i alderen 65-84 år, men

også blandt kvinder ældre end 84 år er de store. De samlede omkostninger overstiges af sparede fremtidige om-

kostninger grundet tidlig død på knap 1.060 mio. kr., hvorfor nettoomkostningerne bliver negative.

Psykisk sygdom er årsag til en stor del af nytilkendte førtidspensioner, men Alzheimers og anden demenssygdom

er i sig selv kun årsag til 1 % af alle nytilkendte førtidspensioner, og antallet af sygedage på grund af Alzheimers

og anden demenssygdom er ikke markant sammenlignet med de øvrige inkluderede sygdomme. På grund af

generel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet i form af sygedage, førtidspension og tidlig død medfører Alzheimers

og anden demenssygdom et produktionstab på 630 mio. kr., hvilket overstiges af årlige besparelser i det fremtidi-

ge konsum på 2.800 mio. kr. som følge af kortere levetid. Generelt er der en senere debut sammenlignet med de

øvrige psykiske sygdomme medtaget i denne rapport, hvilket er en medvirkende faktor til, at byrdemålene førtids-

pension og sygedage ikke er markante for Alzheimers og anden demenssygdom.

Alzheimers og anden demenssygdom er overordnet set mere udbredt blandt kvinder. Blandt yngre og midald-

rende voksne er forekomsten dog størst blandt mænd. Der ses endvidere markante kønsforskelle i mange af de

øvrige byrdemål for Alzheimers og anden demenssygdom, hvor kvinder er mere belastet end mænd med hensyn

til dødelighed, ambulante hospitalsbesøg og sundhedsøkonomi, mens antal sygedage er højest blandt mænd,

sandsynligvis fordi forekomsten af Alzheimers og anden demenssygdom blandt personer i den erhvervsaktive

alder er størst blandt mænd. Mænd og kvinder fordeler sig ligeligt på de øvrige byrdemål.

Personer med kortere uddannelse er mere belastet end personer med længere uddannelse inden for næsten alle

byrdemål. Den sociale ulighed i byrdemålene er mest udtalt for kvinder. I en rapport udgivet af Ministeriet for

Sundhed og Forebyggelse i 2014, hvor sammenhængen mellem højeste fuldførte uddannelse og forekomsten af

demens undersøges, ses der en svag tendens til social ulighed blandt kvinder, mens der blandt mænd ikke ses

samme tendens (10). Der er dog i rapporten kun inkluderet personer under 85 år ved ulighedsberegningerne,

hvorfor en stor del af personer med Alzheimers og anden demenssygdom ikke er inkluderet.

12.13

Metode

I denne rapport er

Alzheimers og anden demenssygdom defineret ud fra den 10. version af WHO’s klassifikation

af sygdomme (ICD-10). De specifikke koder fremgår af tabel 12.13.1.

191

Kapitel 12

Alzheimers og anden demenssygdom

Tabel 12.13.1 Diagnoseklassifikation af Alzheimers og anden demenssygdom

Sygdom

Demens ved Alzheimers sygdom

Vaskulær demens

Demen ved andre sygdomme klassificeret andetsteds

Demens uden specifikation

Alzheimers sygdom

Andre degenerative sygdomme i nervesystemet ikke klassificeret andetsteds

ICD-10

F00

F01

F02

F03

G30

G31

Opgørelserne af incidens og prævalens af Alzheimers og anden demenssygdom er baseret på tilfælde identifice-

ret i Landspatientregisterets somatiske og psykiatriske dele og Dødsårsagsregisteret i perioden 2010-2012 (se

kapitel 3 og kapitel 4 for yderligere forklaring).

Opgørelserne af dødsfald, tab i middellevetid og tabte leveår på grund af Alzheimers og anden demenssygdom er

baseret på Dødsårsagsregisteret, og opgørelserne inkluderer alle dødsfald, hvor den tilgrundliggende dødsårsag

er Alzheimers og anden demenssygdom.

Opgørelserne af indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg og skadestuebesøg på grund af Alzheimers og anden

demenssygdom er baseret på Landspatientregisterets somatiske og psykiatriske dele og er opgjort ved at ud-

trække alle kontakter med en aktionsdiagnose som angivet i tabel 12.13.1. Andelen af de samlede årlige indlæg-

gelser, ambulante hospitalsbesøg og skadestuebesøg er ligeledes beregnet.

Ved opgørelsen af besøg hos alment praktiserende læge, psykolog og psykiater på grund af Alzheimers og an-

den demenssygdom benyttes Sygesikringsregisteret, hvor der ikke er knyttet diagnoser til den enkelte kontakt.

Det er derfor ikke muligt at opgøre forbruget direkte. Derfor er der opgjort et merforbrug af besøg hos alment

praktiserende læge, psykolog og psykiater i gruppen af personer med Alzheimers og anden demenssygdom

sammenlignet med en gruppe af personer, der ikke har Alzheimers og anden demenssygdom, udvalgt således, at

køns- og aldersfordelingerne og øvrige sygelighed er ens i de to grupper (se kapitel 3 og kapitel 4 for yderligere

forklaring).

Til opgørelserne af arbejdsmarkedsfravær på grund af Alzheimers og anden demenssygdom anvendes syge-

dage, førtidspensioner og dødsfald. Antallet af ekstra sygedage på grund af Alzheimers og anden demens-

sygdom opgøres ved hjælp af Sygedagpengeregisteret, der ikke angiver årsagen til sygefravær. Der er opgjort

sygedage for personer med Alzheimers og anden demenssygdom i forhold til personer uden Alzheimers og an-

den demenssygdom. Der er kun talt sygedage for erhvervsaktive personer. Tildelingen af førtidspension på grund

af Alzheimers og anden demenssygdom er fundet i Ankestyrelsens førtidspensionsstatistik, idet den tilgrundlig-

gende diagnose for tildelingen fremgår af registret.

Ved opgørelserne af omkostninger til behandling i sundhedsvæsenet på grund af Alzheimers og anden demens-

sygdom benyttes Landspatientregisterets afregningsdata (DRG og DAGS)

–

den somatiske og psykiatriske del

–

samt bruttohonorarer fra Sygesikringsregisteret. Desuden benyttes registret over Ældredokumentation til opgørel-

se af omkostninger til pleje, hvoraf hjemmehjælp/praktisk hjælp fremgår. Der er beregnet ekstra hjemme-

hjælp/praktisk hjælp for personer med Alzheimers og anden demenssygdom sammenlignet med personer uden

Alzheimers og anden demenssygdom. Ekstra medicinudgifter inden for ATC-gruppen N06 er opgjort på baggrund

af Lægemiddelstatistikregisteret ved differencen i forbruget mellem gruppen af personer med Alzheimers og an-

den demenssygdom og en udvalgt gruppe af personer uden Alzheimers og anden demenssygdom.

Omkostninger til tabt produktion på grund af arbejdsmarkedsfravær i form af sygedage, førtidspension og døds-

fald er beregnet med udgangspunkt i humankapitalmetoden og en 4 % diskonteringsrate. Der er benyttet køns-

og aldersspecifikke lønniveauer, beskæftigelsesfrekvenser og overlevelsesrater.

192

Kapitel 12

Alzheimers og anden demenssygdom

12.14

Referencer

World Health Organization. ICD-10 Version: 2015. [09-12-2014].

apps.who.int/classifications/icd10/browse/2015/en.

Sundhedsstyrelsen. National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens. København:

2013.

Alzheimer's disease International, WHO. Dementia: a public health priority. Geneva: 2012.

Imtiaz B, Tolppanen AM, Kivipelto M, Soininen H. Future directions in Alzheimer's disease from risk

factors to prevention. Biochem Pharmacol. 2014;88(4):661-70.

Beskæftigelsesministeriet. Kort overblik over førtidspensionsområdet efter reformen [04-05-2015].

www.bm.dk/da/Beskaeftigelsesomraadet/Flere%20i%20arbejde/Reform%20af%20foertidspension%20o

g%20fleksjob/Kort%20overblik%20fortidspensionsomraadet.aspx#.

Nationalt Videnscenter for Demens. Demenssygdomme. 2014 [09-12-2014].

www.videnscenterfordemens.dk/viden-om-demens/demenssygdomme.

Jørgensen K, Waldemar G. Prævalens af demens i Danmark. Ugeskr Læger. 2014;201;176:V06140325.

Phung TK, Waltoft BL, Kessing LV, Mortensen PB, Waldemar G. Time trend in diagnosing dementia in

secondary care. Dement Geriatr Cogn Disord. 2010;29(2):146-53.

Institute for Health Metrics and Evaluation (IHME). GBD Cause Patterns. 2013 [08-01-2015].

vizhub.healthdata.org/gbd-cause-patterns/.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Statens Serum Institut, Sundhedsstyrelsen. Ulighed i sundhed

–

kroniske og langvarige sygdomme. København: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 2014.

10.

193

194

Kapitel 13

Angst

13 ANGST



I Danmark er der årligt 17.000 nye tilfælde af angst, og 52.000 mænd og 84.000 kvinder lever med

angst, når opgørelserne baseres på Landspatientregisteret.

Der registreres årligt 6.200 psykiatriske indlæggelser og 1.200 somatiske indlæggelser med angst som

aktionsdiagnose. Angst er årsag til 12 % af alle psykiatriske indlæggelser.

Der registreres årligt 120.000 psykiatriske ambulante hospitalsbesøg og 8.300 somatiske ambulante

hospitalsbesøg med angst som aktionsdiagnose. Angst er årsag til 13 % af alle psykiatriske ambulante

hospitalsbesøg.

Der registreres årligt 17.000 psykiatriske skadestuebesøg og 950 somatiske skadestuebesøg med angst

som aktionsdiagnose. Angst er årsag til 20 % af alle psykiatriske skadestuebesøg.

Personer med angst har årligt 780.000 flere besøg hos alment praktiserende læge og 120.000 flere be-

søg hos psykiater eller psykolog end personer uden angst. Det svarer til 2 % af alle besøg hos alment

praktiserende læge og 13 % af alle besøg hos psykiater eller psykolog.

Angst er årligt årsag til 1.900 nytilkendte førtidspensioner. Det svarer til 12 % af alle nytilkendelser.

Erhvervsaktive personer med angst har årligt 1,9 mio. flere sygedage end erhvervsaktive personer uden

angst. Det svarer til 7 % af alle sygedage.

Hvert år koster angst 950 mio. kr. i behandling og pleje.

Hvert år koster angst 8.610 mio. kr. på grund af tabt produktion.



13.1

Indledning

Angst er en invaliderende og udbredt psykisk lidelse i Danmark, der udløser voldsomme reaktioner på begiven-

heder, der for andre ikke synes faretruende. Angst defineres i denne rapport som en række neurotiske (nervøse)

og stressrelaterede tilstande, som ikke er psykotiske. Heri inkluderes fobiske angsttilstande, såsom agorafobi

(angst for åbne pladser og/eller steder hvor mange mennesker er til stede), socialfobi (angst for sociale situatio-

ner) og enkelfobi (blandt andre klaustrofobi eller højdeskræk), andre angsttilstande, såsom panikangst (pludselige

angstanfald) og generaliseret angst (konstant angst der ikke er specifik), obsessiv kompulsiv tilstand, OCD

(tvangstanker og -handlinger), tilpasnings- og stressreaktioner (såsom posttraumatisk stress) samt dissociative

tilstande (såsom hukommelsestab af bl.a. traumatiske hændelser).

Ved angst, som ved mange andre psykiske tilstande, kendes de specifikke årsager til udviklingen af sygdommen

ikke, men er derimod et komplekst samspil mellem sociale, psykiske og biologiske faktorer. Årsagerne er til dels

afhængige af typen af angst, således at angsttilstande har arvelige komponenter, hvorimod det i højere grad

antages at være ydre forhold, der betinger de stressrelaterede tilstande.

195

Kapitel 13

Angst

13.2

Forekomst af angst

I denne rapport er antallet af nye tilfælde (incidensen) opgjort som antallet af personer, der i løbet af et år er regi-

streret med angst i Landspatientregisterets somatiske og psykiatriske dele, med mindre personen allerede var

registreret i den forudgående 10-årsperiode. Antallet af personer, der lever med angst (prævalensen), er opgjort

som antallet af personer registreret i Landspatientregisterets somatiske og psykiatriske dele i en 10-årsperiode før

det pågældende år. Dermed består opgørelserne kun af de forholdsvist alvorlige tilfælde af angst. Mindre alvorli-

ge tilfælde, der eksempelvis udelukkende foranlediger kontakt til primærsektoren, indgår således ikke.

Der er årligt 16.889 incidente tilfælde af angst, svarende til en incidensrate på 254 per 100.000 mænd og 360 per

100.000 kvinder (tabel 13.2.1). Det højeste antal incidente tilfælde af angst ses i aldersgruppen 16-24 år og er

derefter faldende. Specielt blandt kvinder er der mange tilfælde af angst i aldersgruppen 16-24 år.

Tabel 13.2.1 Angst. Incidens, rate per 100.000 og antal fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for

2010-2012

Incidens

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Rate per 100.000

Mænd

Kvinder

133

492

398

350

295

164

102

112

254

209

871

560

474

368

212

137

152

137

360

Mænd

775

1.465

1.268

1.341

1.137

569

240

124

6.958

Antal

Kvinder

1.160

2.440

1.727

1.763

1.374

734

387

241

105

9.931

I alt

1.935

3.905

2.995

3.104

2.511

1.303

627

365

144

16.889

I Danmark lever 51.597 mænd og 83.561 kvinder med forholdsvis alvorlig angst (tabel 13.2.2). Prævalensraten er

højest i aldersgruppen 25-34 år, mens det højeste antal personer med angst findes i aldersgruppen 25-54 år.

Tabel 13.2.2 Angst. Prævalens, rate per 100.000 og antal fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for

2010-2012

Prævalens

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Rate per 100.000

Mænd

Kvinder

955

1.593

3.064

2.938

2.594

1.636

854

615

609

1.847

1.551

3.354

5.315

4.368

3.766

2.583

1.380

1.139

1.060

2.943

Mænd

5.575

5.056

10.088

11.697

10.183

5.807

2.240

741

210

51.597

Antal

Kvinder

8.628

10.185

17.371

17.109

14.506

9.250

3.873

1.823

816

83.561

I alt

14.203

15.241

27.459

28.806

24.689

15.057

6.113

2.564

1.026

135.158

196

Kapitel 13

Angst

De højeste antal incidente tilfælde ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel

13.2.3). Hvis hele befolkningen havde samme sygdomsmønster for angst som personer med mellemlang/lang

uddannelse, ville der årligt have været 828 og 579 færre incidente tilfælde af angst blandt henholdsvis mænd og

kvinder, svarende til 29,4 % og 14,9 % af alle incidente tilfælde på grund af angst blandt henholdsvis mænd og

kvinder. Den sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra incidente tilfæl-

de falder med stigende uddannelsesniveau.

Tabel 13.2.3 Angst. Incidente tilfælde og ekstra incidente tilfælde i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt efter

køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012

Ekstra incidente tilfælde

Incidente tilfælde

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

965

1.424

425

2.814

1.276

1.626

971

3.873

475

353

–

828

423

156

–

579

49,2

24,8

–

29,4

33,2

9,6

–

14,9

13.3

Angst og indlæggelser

Der registreres årligt 6.189 psykiatriske indlæggelser med angst som aktionsdiagnose, og der er flere end dobbelt

så mange blandt kvinder som blandt mænd (tabel 13.3.1). De fleste indlæggelser ses blandt personer i alders-

gruppen 16-54 år. Angst er årsag til 12,1 % af alle psykiatriske indlæggelser, 11,0 % af alle psykiatriske indlæg-

gelser blandt mænd, 13,2 % af alle psykiatriske indlæggelser blandt kvinder og 20,8 % af alle psykiatriske ind-

læggelser blandt børn.

Tabel 13.3.1 Angst, psykiatriske indlæggelser. Antal indlæggelser og andelen af alle indlæggelser fordelt efter køn og

alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Antal indlæggelser

Mænd

Kvinder

I alt

475

552

677

582

276

106

2.782

147

745

655

718

578

308

153

3.407

202

1.220

1.207

1.395

1.160

584

259

122

6.189

Andel (%) af alle indlæggelser

Mænd

Kvinder

I alt

16,3

14,9

11,8

11,4

10,5

8,5

7,0

6,8

7,5

11,0

23,3

17,0

15,5

15,3

12,6

10,1

6,9

5,5

4,2

13,2

20,8

16,2

13,6

13,1

11,5

9,2

6,9

5,9

4,9

12,1

Der registreres årligt 398 somatiske indlæggelser blandt mænd og 849 blandt kvinder med angst som aktionsdi-

agnose (tabel 13.3.2). Det højeste antal indlæggelser ses blandt piger i alderen 0-15 år. Angst er årsag til 0,1 %

af alle somatiske indlæggelser, 0,4 % af alle somatiske indlæggelser blandt kvinder i alderen 16-24 år og 0,2 % af

alle somatiske indlæggelser blandt børn.

197

Kapitel 13

Angst

Tabel 13.3.2 Angst, somatiske indlæggelser. Antal indlæggelser og andelen af alle indlæggelser fordelt efter køn og

alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Antal indlæggelser

Mænd

Kvinder

I alt

398

145

128

101

118

113

849

201

175

150

180

181

143

103

1.247

Andel (%) af alle indlæggelser

Mænd

Kvinder

I alt

0,1

0,2

0,1

0,0

0,1

0,2

0,4

0,2

0,1

0,2

0,3

0,2

0,1

0,0

0,1

De højeste antal indlæggelser ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel

13.3.3). Hvis hele befolkningen havde samme indlæggelsesmønster for angst som personer med mellem-

lang/lang uddannelse, ville der årligt have været 1.005 og 787 færre indlæggelser blandt henholdsvis mænd og

kvinder, svarende til halvdelen og hver tredje af alle indlæggelser på grund af angst blandt henholdsvis mænd og

kvinder. Den sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra indlæggelser

falder med stigende uddannelsesniveau.

Tabel 13.3.3 Angst, somatiske og psykiatriske indlæggelser. Antal indlæggelser og ekstra indlæggelser i forhold til mel-

lemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-

84 år for 2010-2012

Ekstra indlæggelser

Indlæggelser

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

813

935

202

1.950

982

949

488

2.419

579

426

–

1.005

552

235

–

787

71,2

45,6

–

51,5

56,2

24,8

–

32,5

13.4

Angst og ambulante hospitalsbesøg

Der registreres årligt 118.431 psykiatriske ambulante hospitalsbesøg med angst som aktionsdiagnose, og langt

størstedelen ses blandt kvinder (tabel 13.4.1). Det højeste antal psykiatriske ambulante hospitalsbesøg ses i

aldersgruppen 25-44 år. Angst er årsag til 12,6 % af alle psykiatriske ambulante hospitalsbesøg, 10,6 % af alle

psykiatriske ambulante hospitalsbesøg blandt mænd og 14,1 % af alle psykiatriske ambulante hospitalsbesøg

blandt kvinder.

198

Kapitel 13

Angst

Tabel 13.4.1 Angst, psykiatriske ambulante hospitalsbesøg. Antal ambulante hospitalsbesøg og andelen af alle ambulan-

te hospitalsbesøg fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Antal ambulante besøg

Mænd

Kvinder

I alt

4.083

6.809

8.750

9.975

7.881

2.536

526

289

40.943

6.158

16.036

18.940

18.005

11.584

4.395

1.374

731

265

77.488

10.241

22.845

27.690

27.980

19.465

6.931

1.900

1.020

359

118.431

Andel (%) af alle ambulante besøg

Mænd

Kvinder

I alt

8,3

12,0

11,4

12,9

11,9

7,3

3,5

3,3

2,6

10,6

15,8

13,9

15,1

17,4

15,4

10,7

6,1

4,2

2,5

14,1

11,6

13,3

13,7

15,5

13,8

9,2

5,1

3,9

2,5

12,6

Der registreres årligt 8.276 somatiske ambulante hospitalsbesøg med angst som aktionsdiagnose, og flere end

dobbelt så mange af besøgene ses blandt kvinder (tabel 13.4.2). De fleste somatiske ambulante hospitalsbesøg

ses blandt børn i alderen 0-15 år og i aldersgruppen 35-54 år. Angst er årsag til 0,1 % af alle somatiske ambulan-

te hospitalsbesøg.

Tabel 13.4.2 Angst, somatiske ambulante hospitalsbesøg. Antal ambulante hospitalsbesøg og andelen af alle ambulante

hospitalsbesøg fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Antal ambulante besøg

Mænd

Kvinder

I alt

911

127

230

462

598

228

112

2.721

1.203

359

746

1.183

1.235

582

176

5.555

2.114

486

976

1.645

1.833

810

288

8.276

Andel (%) af alle ambulante besøg

Mænd

Kvinder

I alt

0,3

0,1

0,0

0,1

0,4

0,1

0,2

0,1

0,0

0,1

0,3

0,1

0,2

0,1

0,0

0,1

De fleste ambulante hospitalsbesøg ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel

13.4.3). Hvis hele befolkningen havde samme mønster for ambulante hospitalsbesøg for angst som personer

med mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 4.694 og 8.529 færre ambulante hospitalsbesøg

blandt henholdsvis mænd og kvinder, svarende til hver fjerde og hver femte af alle ambulante hospitalsbesøg på

grund af angst blandt henholdsvis mænd og kvinder. Den sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient,

således at andelen af ekstra ambulante hospitalsbesøg falder med stigende uddannelsesniveau.

199

Kapitel 13

Angst

Tabel 13.4.3 Angst, somatiske og psykiatriske ambulante hospitalsbesøg. Antal ambulante hospitalsbesøg og ekstra

ambulante hospitalsbesøg i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gen-

nemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012

Ekstra ambulante besøg

Ambulante besøg

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

6.046

9.081

3.023

18.150

11.611

18.144

10.741

40.496

2.999

1.695

–

4.694

5.024

3.505

–

8.529

49,6

18,7

–

25,9

43,3

19,3

–

21,1

13.5

Angst og skadestuebesøg

Der registreres årligt 16.687 psykiatriske skadestuebesøg med angst som aktionsdiagnose, og de fleste ses

blandt kvinder (tabel 13.5.1). For både mænd og kvinder er der flest besøg i aldersgruppen 16-24 år. Angst er

årsag til 17,0 % og 23,3 % af alle psykiatriske skadestuebesøg blandt henholdsvis mænd og kvinder. Angst

blandt børn er årsag til næsten halvdelen af alle psykiatriske skadestuebesøg for denne aldersgruppe (48,1 %).

Tabel 13.5.1 Angst, psykiatriske skadestuebesøg. Antal skadestuebesøg og andelen af alle skadestuebesøg fordelt efter

køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

00-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Antal skadestuebesøg

Mænd

Kvinder

I alt

205

1.658

1.617

1.645

1.212

610

235

7.279

439

2.630

1.901

1.756

1.322

731

408

169

9.408

644

4.288

3.518

3.401

2.534

1.341

643

240

16.687

Andel (%) af alle skadestuebesøg

Mænd

Kvinder

I alt

44,4

26,1

20,1

16,4

12,4

11,3

12,1

16,0

17,0

50,0

29,2

25,7

23,6

18,6

16,3

14,8

13,2

23,3

48,1

27,9

22,8

19,5

15,0

13,6

14,5

13,9

14,1

20,1

Der registreres årligt 947 somatiske skadestuebesøg med angst som aktionsdiagnose, og de fleste ses blandt

kvinder (tabel 13.5.2). For både mænd og kvinder ses flest besøg i aldersgruppen 16-24 år, med næsten lige så

mange op til og med aldersgruppen 45-54 år. Angst er årsag til en meget lille andel (0,1 %) af alle somatiske

skadestuebesøg både blandt mænd og blandt kvinder.

200

Kapitel 13

Angst

Tabel 13.5.2 Angst, somatiske skadestuebesøg. Antal skadestuebesøg og andelen af alle skadestuebesøg fordelt efter

køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Antal skadestuebesøg

Mænd Kvinder

I alt

386

109

104

561

190

161

181

170

120

947

Andel (%) af alle skadestuebesøg

Mænd

Kvinder

I alt

0,0

0,1

0,0

0,1

0,0

0,2

0,1

0,0

0,1

0,0

0,1

0,2

0,1

0,0

0,1

De fleste skadestuebesøg ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel 13.5.3).

Hvis hele befolkningen havde samme besøgsmønster for angst som personer med mellemlang/lang uddannelse,

ville der årligt have været 1.542 og 1.386 færre skadestuebesøg blandt henholdsvis mænd og kvinder, svarende

til 36,4 % og 27,4 % af alle skadestuebesøg på grund af angst blandt henholdsvis mænd og kvinder. Den sociale

ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra skadestuebesøg falder med stigen-

de uddannelsesniveau.

Tabel 13.5.3 Angst, somatiske og psykiatriske skadestuebesøg. Antal skadestuebesøg og ekstra skadestuebesøg i for-

hold til mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i alders-

gruppen 30-84 år for 2010-2012

Ekstra skadestuebesøg

Skadestuebesøg

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

1.680

1.963

594

4.237

1.839

2.070

1.153

5.062

1.041

501

–

1.542

958

428

–

1.386

62,0

25,5

–

36,4

52,1

20,7

–

27,4

13.6

Angst og primærsektor

For angst er forbruget i primærsektoren opgjort ved besøg hos alment praktiserende læge baseret på Syge-

sikringsregisteret. Besøg hos alment praktiserende læge er opgjort som et merforbrug i gruppen af personer med

angst sammenlignet med en gruppe af personer med samme køns- og aldersfordeling og ens sygelighed fraset

angst.

Personer med angst har årligt 776.495 flere besøg hos alment praktiserende læge end personer uden angst

(tabel 13.6.1). To ud af tre besøg ses blandt kvinder, og de fleste besøg ses i aldersgruppen 25-54 år. De flere

besøg hos alment praktiserende læge blandt personer med angst udgør 2,0 % af alle besøg hos alment praktise-

rende læge, hvilket dækker over 1,7 % af alle besøg hos alment praktiserende læge blandt mænd og 2,2 % af

alle besøg hos alment praktiserende læge blandt kvinder. Andelen af besøg hos alment praktiserende læge er

generelt større blandt kvinder end blandt mænd i alle aldersgrupper.

201

Kapitel 13

Angst

Tabel 13.6.1 Angst. Antal besøg hos alment praktiserende læge blandt personer med angst og andelen af alle besøg hos

alment praktiserende læge fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Mænd

3.381

21.535

45.746

62.288

59.028

39.668

17.696

5.277

1.522

256.141

Antal besøg

Kvinder

7.413

67.136

96.502

110.519

105.593

73.419

37.062

17.963

4.747

520.354

I alt

10.794

88.671

142.248

172.807

164.621

113.087

54.758

23.240

6.269

776.495

Andel (%) af alle besøg

Mænd

Kvinder

I alt

0,2

2,3

4,1

3,8

2,8

1,6

0,7

0,3

1,7

0,4

3,3

3,6

3,4

2,3

1,2

0,7

0,3

2,2

0,3

3,0

3,5

3,7

3,2

2,0

0,9

0,6

0,3

2,0

Personer med angst har årligt 115.352 flere besøg hos psykiater eller psykolog end personer uden angst (tabel

13.6.2). Antallet af besøg hos psykiater eller psykolog på grund af angst er dobbelt så højt blandt kvinder som

blandt mænd og højest i aldersgruppen 25-54 år for både mænd og kvinder. Besøg hos psykiater eller psykolog

blandt personer med angst udgør 13,0 % af alle besøg hos psykiater eller psykolog.

Tabel 13.6.2 Angst. Antal besøg hos psykiater eller psykolog og andelen af alle besøg fordelt efter køn og alder. Årligt

gennemsnit for 2010-2012

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Mænd

4.585

8.660

9.186

7.692

4.114

1.328

283

35.932

Antal besøg

Kvinder

145

10.550

18.965

19.713

15.513

9.574

3.638

1.151

171

79.420

I alt

188

15.135

27.625

28.899

23.205

13.688

4.966

1.434

212

115.352

Andel (%) af alle besøg

Mænd

Kvinder

I alt

0,2

10,7

14,0

15,0

14,8

12,1

10,4

8,1

5,1

12,5

1,1

12,2

13,8

14,4

14,2

13,5

12,0

12,2

5,8

13,3

0,6

11,7

13,8

14,6

14,4

13,1

11,6

11,1

5,7

13,0

De fleste besøg ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel 13.6.3). Hvis hele

befolkningen havde samme besøgsmønster på grund af angst som personer med mellemlang/lang uddannelse,

ville der årligt have været 60.239 og 98.816 færre besøg blandt henholdsvis mænd og kvinder, svarende til 35,1

% og 29,0 % af alle besøg på grund af angst blandt henholdsvis mænd og kvinder. Den sociale ulighed kende-

tegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra besøg falder med stigende uddannelsesniveau.

202

Kapitel 13

Angst

Tabel 13.6.3 Angst. Antal besøg hos alment praktiserende læge og ekstra besøg i forhold til mellemlang/lang uddannel-

se fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012

Ekstra besøg

Besøg

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd

Kvinder

Mænd

Kvinder

Mænd Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

66.435

81.437

23.743

171.615

130.591

138.722

70.925

340.238

38.576

21.663

–

60.239

66.005

32.811

–

98.816

58,1

26,6

–

35,1

50,5

23,7

–

29,0

13.7

Angst og førtidspensioner

Angst er årligt årsag til 1.935 nytilkendte førtidspensioner, og flest ses blandt kvinder (tabel 13.7.1). Størstedelen

af nytilkendte førtidspensioner på grund af angst er i aldersgruppen 35-54 år. Angst er årsag til 12,2 % af alle

nytilkendelser og årsag til 18,0 % af alle nytilkendelser blandt personer i aldersgruppen 35-44 år.

Det skal bemærkes, at reformen på førtidspensionsområdet fra 2013, hvis formål blandt andet er, at personer

under 40 år ikke skal førtidspensioneres, imidlertid har medført, at der i 2013 ses et kraftigt fald i det totale antal

nytilkendte førtidspensioner på mere end en halvering fra året før (1).

Tabel 13.7.1 Angst. Antal nytilkendte førtidspensioner på grund af angst og andelen af alle nytilkendte førtidspensioner

fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

I alt

Antal førtidspensioner

Mænd

Kvinder

I alt

252

317

158

803

344

441

245

1.132

162

596

758

403

1.935

Andel (%) af alle førtidspensioner

Mænd

Kvinder

I alt

1,2

8,8

17,6

13,4

7,0

10,6

1,3

12,0

18,2

15,7

10,7

13,6

1,2

10,4

18,0

14,7

8,9

12,2

De fleste nytilkendte førtidspensioner ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse

(tabel 13.7.2). Hvis hele befolkningen havde samme mønster for førtidspensionering på grund af angst som per-

soner med mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 180 og 185 færre nytilkendte førtidspensioner,

svarende til halvdelen og hver fjerde af alle nytilkendte førtidspensioner på grund af angst blandt henholdsvis

mænd og kvinder. Den sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra nytil-

kendte førtidspensioner falder med stigende uddannelsesniveau.

203

Kapitel 13

Angst

Tabel 13.7.2 Angst. Antal nytilkendte førtidspensioner og ekstra nytilkendte førtidspensioner i forhold til mellem-

lang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-64

år for 2010-2012

Ekstra førtidspensioner

Førtidspensioner

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

150

166

352

264

257

150

671

109

–

180

144

–

185

72,7

42,8

–

51,1

54,5

16,0

–

27,6

13.8

Angst og sygedage

Sygedage er opgjort som fraværsdage for den erhvervsaktive del af befolkningen på baggrund af Sygedagpenge-

registeret. Antallet af sygedage på grund af angst beregnes som et merforbrug af sygedage for gruppen af perso-

ner med angst sammenlignet med en gruppe af personer med samme køns- og aldersfordeling og ens sygelighed

fraset angst.

Erhvervsaktive personer med angst har årligt 1,9 mio. flere sygedage end erhvervsaktive personer uden angst

(tabel 13.8.1). Tre ud af fem af alle sygedage ses blandt kvinder, og flest sygedage ses i aldersgruppen 35-44 år.

Den største andel af sygedage på grund af angst ses blandt de 16-34-årige. Sygedagene blandt personer med

angst udgør 7,0 % af alle sygedage, hvilket dækker over 6,4 % af alle sygedage blandt mænd og 7,5 % af alle

sygedage blandt kvinder.

Tabel 13.8.1 Angst. Antal sygedage og andelen af alle sygedage fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-

2012

Alder

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

I alt

Antal sygedage

Mænd

Kvinder

47.076

169.221

234.257

192.842

71.467

714.863

91.464

314.692

369.448

294.232

113.088

1.182.924

I alt

138.540

483.913

603.705

487.074

184.555

Andel (%) af alle sygedage

Mænd

Kvinder

I alt

7,4

9,1

8,5

5,7

2,8

6,4

13,0

11,0

8,0

6,2

4,1

7,5

10,4

10,2

8,1

6,0

3,5

7,0

1.897.787

13.9

Angst og sundhedsøkonomi

Hvert år koster angst 948,7 mio. kr. i behandling og pleje, og af tabel 13.9.1 fremgår det, hvordan omkostningerne

fordeler sig på forskellige dele af sundhedsvæsenet og hjemmehjælp/praktisk hjælp. Omkostninger forbundet

med angst er størst blandt kvinder (62 % af de samlede omkostninger til angst). De største omkostninger ses i

aldersgruppen 16-44 år blandt både mænd og kvinder. Omkostninger til indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg

og skadestuebesøg på psykiatriske og somatiske afdelinger udgør henholdsvis 25 %, 21 % og 2 % af de samlede

omkostninger. Omkostninger til primærsektoren (besøg hos alment praktiserende læge, psykolog og psykiater)

udgør 12 % af de samlede omkostninger. Den største enkeltomkostning forbundet med angst er omkostninger til

receptpligtig medicin (28 %). Hjemmehjælp/praktisk hjælp udgør 11 % af alle omkostninger forbundet med angst.

204

Kapitel 13

Angst

Da der ikke eller kun sjældent registreres dødsfald, hvor angst er anført som den tilgrundliggende dødsårsag,

beregnes der ikke besparelser i det fremtidige sundhedskonsum grundet tidlig død, og nettoomkostningerne er

derfor lig de samlede omkostninger (tabel 13.9.2).

Tabel 13.9.1 Angst. Omkostninger til behandling og pleje fordelt efter køn, alder og omkostningstype. Årligt gennemsnit

for 2010-2012

Indlæggelser

Alder

Mænd

0-15

16-44

45-64

65-84

85-

I alt

Kvinder

0-15

16-44

45-64

65-84

85-

I alt

Total

9,6

81,2

36,9

12,1

1,4

141,2

240,5

3,7

59,8

30,2

5,1

0,5

99,3

Omkostninger (mio. 2012-kr.)

Ambulante

Skadestue-

Primær-

besøg

sektor

1,2

45,3

19,6

1,6

0,2

67,9

1,5

96,5

32,6

4,0

0,5

135,1

203,0

0,0

5,1

2,0

0,3

0,0

7,4

0,0

6,7

2,2

0,6

0,1

9,6

17,0

0,3

22,1

13,9

2,3

0,1

38,7

0,7

47,3

25,5

5,6

0,4

79,5

118,2

Medicin

Hjemme-

hjælp

∙

5,1

14,7

18,2

2,0

40,0

∙

7,5

25,2

32,8

3,0

68,5

108,5

9,6

56,8

30,9

5,8

0,3

103,4

12,7

79,7

51,4

12,6

1,3

157,7

261,1

Tabel 13.9.2 Angst. Omkostninger i alt, sparede fremtidige omkostninger og nettoomkostninger fordelt efter køn og

alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Omkostninger (mio. 2012-kr.)

Omkostninger i alt Sparede fremtidige omkostninger

Nettoomkostninger

Alder

grundet tidlig død

Mænd

0-15

16-44

45-64

65-84

85-

I alt

Kvinder

0-15

16-44

45-64

65-84

85-

I alt

Total

14,8

194,2

111,4

33,3

3,2

356,9

24,5

318,9

173,9

67,8

6,7

591,8

948,7

∙

14,8

194,2

111,4

33,3

3,2

356,9

0,0

24,5

318,9

173,9

67,8

6,7

591,8

948,7

205

Kapitel 13

Angst

13.10

Angst og produktionstab

Hvert år koster angst 8.606,6 mio. kr. på grund af tabt produktion (tabel 13.10.1). Angst er årsag til produktionstab

på 398,4 mio. kr. på grund af sygedage og 8.208,4 mio. kr. på grund af førtidspensioner, og dermed udgør om-

kostningerne til førtidspensioner langt størstedelen af det samlede produktionstab på grund af angst. Da der ikke

eller kun sjældent registreres dødsfald, hvor angst er anført som den tilgrundliggende dødsårsag, beregnes der

ikke besparelser i det fremtidige sundhedskonsum grundet tidlig død.

Tabel 13.10.1 Angst. Omkostninger ved tabt produktion fordelt efter køn og alder. Årligt

gennemsnit for 2010-2012

Alder

Mænd

16-44

45-65

I alt

Kvinder

16-44

45-65

I alt

Total

Sygedage

89,0

66,5

155,5

145,0

97,9

242,9

398,4

Omkostninger (mio. 2012-kr.)

Førtidspension

2.203,9

1.711,9

3.915,8

2.416,6

1.876,0

4.292,6

8.208,4

I alt

2.292,9

1.778,4

4.071,3

2.561,5

1.973,8

4.535,3

8.606,6

13.11

Kommentarer til resultater

Angst er en sygdom med en betydelig sygdomsbyrde i den danske befolkning og ligger højt for flere sygdoms-

byrdemål inkluderet i denne rapport.

Prævalensen af angst findes i denne rapport til at være omtrent 140.000 personer, og for både mænd og kvinder

stiger prævalensraten indtil 34-årsalderen, hvorefter der ses et fald. For incidensen ses højeste antal og rate

blandt både mænd og kvinder i aldersgruppen 16-24 år. I en rapport, der vurderer udviklingen i psykiske lidelser i

Danmark fra 2001-2011, findes en stigning i antallet af børn og voksne med angst, og det anslås, at prævalensen

er 6-15 % af befolkningen, svarende til 340.000-840.000 personer (2). Hertil angives livstidsrisikoen for at få angst

til 13-29 % (3).

Forskelle på estimater af prævalensen er en afspejling af definition og afgrænsning af sygdommen samt forskel-

lige anvendte metoder til belysning af prævalensen. Den anvendte metode i nærværende rapport undervurderer

formentlig udbredelsen af angst, da mange personer med angst ikke får behandling i den regionale psykiatri (4).

En stor del bliver behandlet i praksissektoren, og nogle forbliver ubehandlet og registreres ikke (2). Forekomsten

af angst er i denne rapport estimeret ud fra personer identificeret i Landspatientregisterets somatiske og psykiatri-

ske dele, det vil sige personer, der har været på skadestue, i ambulatorie eller indlagt på hospital. Således er det

kun muligt at medtage de personer, der har været i kontakt med hospitalsvæsenet og dermed formodentligt har et

sværere tilfælde af angst (5). Imidlertid vurderes antal incidente tilfælde med angst ud fra DAMD (Dansk Almen-

Medicinsk Database), som er data fra alment praktiserende læge, til årligt at være 4.700 voksne personer (2).

Antal incidente tilfælde findes i denne rapport til knap 17.000, og selvom børn er inkluderet i dette antal, synes

DAMD-tallet meget lavt i sammenligning hermed, især når prævalens og antal incidente tilfælde formodes under-

estimeret i nærværende rapport.

Dødelighed er ikke medtaget som et byrdemål for angst, idet der ikke er registreret dødsfald med angst som til-

grundliggende dødsårsag. Der er dog i flere undersøgelser fundet en øget selvmordsadfærd blandt personer med

angsttilstande (3).

206

Kapitel 13

Angst

Der er for angst langt flere tilfælde registreret i den psykiatriske del af Landspatientregisteret end i den somatiske

del. Ses der kun på de psykiatriske kontakter, repræsenterer angst hver ottende psykiatriske indlæggelse, hvert

ottende psykiatriske ambulante hospitalsbesøg samt hvert femte psykiatriske skadestuebesøg, og fylder derved

meget i den regionale psykiatri. Det er fundet, at der blandt ambulante hospitalsbesøg har været en stigning af

voksne med angst fra 2001-2011 (2).

Angst er en relativt hyppig årsag til besøg hos praktiserende læge med omtrent 780.000 besøg og hos psykia-

ter/psykolog med omtrent 120.000 besøg. Sammenlignet med de øvrige psykiske sygdomme medtaget i denne

rapport ligger angst højest rangeret med hensyn til besøg i primærsektoren, særligt kvinderne ligger højt. Pri-

mærsektoren varetager behandling af en stor del af patienter med lette til moderate angstlidelser. Imidlertid er der

er mistanke om underdiagnosticering af psykiske lidelser i almen praksis, da nogle patienter henvender sig med

somatiske symptomer, og de psykiske problemer således ikke erkendes (2).

Byrdemålet sundhedsøkonomi er særligt belastet af receptpligtig medicin, som udgør 28 % af de samlede om-

kostninger til behandling og pleje af angst på 950 mio. kr. Foruden den store omkostning forbundet med medicin

er indlæggelser og ambulante hospitalsbesøg ligeledes tunge økonomiske byrder, som udgør henholdsvis 25 %

og 21 % af de samlede omkostninger forbundet med angst. Omkostningerne er størst blandt de 16-44-årige for

både mænd og kvinder.

Psykisk sygdom er årsag til en stor del af nytilkendte førtidspensioner. Angst i sig selv er årsag til hver ottende,

hvoraf tre ud af fem er blandt kvinder. Da et formål med ændringen i førtidspensionslovgivningen i 2013 var, at

personer under 40 år ikke skal førtidspensioneres, er det sandsynligt, at det især er nytilkendelser på grund af

sygdomme med tidlig debut, heri inkluderet angst, der siden 2013 er faldet betydeligt i antal. Sygedage på grund

af angst er også hyppige, med knap 7 % af alle sygedage. På grund af fravær fra arbejdsmarkedet i form af eks-

tra sygedage og førtidspension medfører angst et produktionstab på 8.610 mio. kr. og ligger dermed klart højest

placeret i forhold til de øvrige sygdomme inkluderet i denne rapport. Angst er således en tung samfundsøkono-

misk byrde, især på grund af den forholdsvis tidlige debut, som i en del tilfælde fører til tidlig tilbagetrækning fra

arbejdsmarkedet.

Angst er mere udbredt blandt kvinder end blandt mænd, og der ses markante kønsforskelle i alle sygdomsbyrde-

mål for angst. Det er tidligere fundet, at angstprævalensen er dobbelt så høj for kvinder som for mænd, dette især

for panikangst, enkelfobi og posttraumatisk stress (3). I denne rapport findes en kønsfordeling i prævalensen på

5:3 for henholdsvis kvinder og mænd.

Social ulighed slår igennem på alle sygdomsbyrdemål, og der ses en tydelig social gradient i alle mål, således at

sygdomsbyrden er lavere med stigende uddannelsesniveau. Dette er i overensstemmelse med resultater fra Den

Nationale Sundhedsprofil 2010 (6). Da angst opstår forholdsvist tidligt i livet, er det i forbindelse med social ulig-

hed vigtigt at overveje muligheden for omvendt årsagssammenhæng. Det kan således være på grund af angst, at

det ikke er muligt at gennemføre en uddannelse og ikke omvendt. Dermed vil der ikke nødvendigvis være grund-

læggende forskellig tilbøjelighed til angst mellem de forskellige uddannelsesgrupper.

13.12

Metode

I denne rapport er angst defineret ud fra den 10. version af WHO’s klassifikation af sygdomme (ICD-10).

De spe-

cifikke koder fremgår af tabel 13.12.1.

Opgørelserne af incidens og prævalens er baseret på tilfælde identificeret i Landspatientregisterets somatiske og

psykiatriske dele i perioden 2000-2012 (se kapitel 3 og kapitel 4 for yderligere forklaring).

Opgørelserne af indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg og skadestuebesøg på grund af angst er baseret på

Landspatientregisterets somatiske og psykiatriske dele og er opgjort ved at udtrække alle kontakter med en akti-

onsdiagnose som angivet i tabel 13.12.1. Andelen af de samlede årlige indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg

og skadestuebesøg er ligeledes beregnet.

207

Kapitel 13

Angst

Tabel 13.12.1 Diagnoseklassifikation af angst

Sygdom

Fobiske angsttilstande

Andre angsttilstande

Obsessiv-kompulsiv tilstand

Reaktioner på svær belastning, tilpasningsreaktioner

Dissociative tilstande eller forstyrrelser (konversionstilstande)

ICD-10

F40

F41

F42

F43

F44

Ved opgørelsen af besøg hos alment praktiserende læge, psykolog og psykiater på grund af angst benyttes Sy-

gesikringsregisteret, hvor der ikke er knyttet diagnoser til den enkelte kontakt. Der er opgjort et merforbrug af

besøg hos alment praktiserende læge, psykolog og psykiater i gruppen af personer med angst sammenlignet

med en gruppe af personer, der ikke har angst, udvalgt således, at køns- og aldersfordelingerne og øvrige syge-

lighed er ens i de to grupper (se kapitel 3 og kapitel 4 for yderligere forklaring).

Til opgørelserne af arbejdsmarkedsfravær på grund af angst anvendes sygedage og førtidspensioner. Antallet af

sygedage på grund af angst opgøres ved hjælp af Sygedagpengeregisteret, der ikke angiver årsagen til syge-

fravær. Der er opgjort sygedage for personer med angst i forhold til personer uden angst. Der er kun talt sygeda-

ge for erhvervsaktive personer. Tildelingen af førtidspension på grund af angst er fundet i Ankestyrelsens førtids-

pensionsstatistik, idet den tilgrundliggende diagnose for tildelingen fremgår af registret.

Ved opgørelser af omkostninger til behandling i sundhedsvæsenet på grund af angst benyttes Landspatientregi-

sterets afregningsdata (DRG og DAGS)

–

igen både den somatiske og psykiatriske del

–

samt bruttohonorarer fra

Sygesikringsregisteret. Desuden benyttes registret over Ældredokumentation til opgørelse af omkostninger til

pleje, hvoraf hjemmehjælp/praktisk hjælp fremgår. Der er beregnet ekstra hjemmehjælp/praktisk hjælp for perso-

ner med angst sammenlignet med personer uden angst. Ekstra medicinudgifter inden for ATC-grupperne N03,

N05, N06 og C07 er opgjort på baggrund af Lægemiddelstatistikregisteret ved differencen i forbruget mellem

gruppen af personer med angst og en udvalgt gruppe af personer uden angst. Medicinudgifterne er udelukkende

udtrukket for personer over 16 år, da adgangen til Lægemiddelstatistikregisteret har været begrænset til denne

aldersgruppe. Der er dog beregnet medicinudgifter for børn med angst ved at benytte forekomsten i aldersgrup-

pen 0-15 år og estimatet for meromkostningen for de 16-24-årige.

Omkostninger til tabt produktion på grund af arbejdsmarkedsfravær i form af sygedage og førtidspension er be-

regnet med udgangspunkt i humankapitalmetoden og en 4 % diskonteringsrate. Der er benyttet køns- og alders-

specifikke lønniveauer, beskæftigelsesfrekvenser og overlevelsesrater.

208

Kapitel 13

Angst

13.13

Referencer

Beskæftigelsesministeriet. Kort overblik over førtidspensionsområdet efter reformen [04-05-2015].

www.bm.dk/da/Beskaeftigelsesomraadet/Flere%20i%20arbejde/Reform%20af%20foertidspension%20o

g%20fleksjob/Kort%20overblik%20fortidspensionsomraadet.aspx#.

Regeringens Udvalg om Psykiatri. Arbejdsgruppe 2. Indsatsen for mennesker med psykiske lidelser -

udvikling i diagnoser og behandling: Bilagsrapport 2. København: Ministeriet for Sundhed og

Forebyggelse, 2013.

Arbejdsgruppe nedsat af Sekretariatet for Referenceprogrammer

–

SfR. Referenceprogram for

angstlidelser hos voksne. København: Sundhedsstyrelsen, 2007.

Regeringens Udvalg om Psykiatri. En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med

psykiske lidelser. København: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 2013.

Mors O, Perto G, Mortensen P. The Danish Psychiatric Central Research Register. Scand J Public

Health. 2011;39(7 Suppl):54-7.

Koch MB, Davidsen M, Juel K. Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden

1987. København: Syddansk Universitet. Statens Institut for Folkesundhed, 2012.

209

210

Kapitel 14

Skizofreni

14 SKIZOFRENI



I Danmark er der årligt 3.500 nye tilfælde af skizofreni, og 43.000 personer lever med skizofreni, når

opgørelserne baseres på Landspatientregisteret.

Der registreres årligt 16.000 psykiatriske indlæggelser med skizofreni som aktionsdiagnose. Det svarer

til 32 % af alle psykiatriske indlæggelser.

Der registreres årligt 280.000 psykiatriske ambulante hospitalsbesøg med skizofreni som aktionsdiagno-

se. Det svarer til 30 % af alle psykiatriske ambulante hospitalsbesøg.

Der registreres årligt 17.000 psykiatriske skadestuebesøg med skizofreni som aktionsdiagnose. Det

svarer til 21 % af alle psykiatriske skadestuebesøg.

Personer med skizofreni har årligt 260.000 flere besøg hos alment praktiserende læge og 23.000 flere

besøg hos psykiater eller psykolog end personer uden skizofreni. Det svarer til 1 % af alle besøg hos

alment praktiserende læge og 3 % af alle besøg hos psykiater og psykolog.

Skizofreni er årligt årsag til 560 nytilkendte førtidspensioner blandt mænd og 340 blandt kvinder. Det

svarer til 6 % af alle nytilkendelser.

Erhvervsaktive personer med skizofreni har årligt 280.000 flere sygedage end erhvervsaktive personer

uden skizofreni. Det svarer til 1 % af alle sygedage.

Hvert år koster skizofreni 2.610 mio. kr. i behandling og pleje.

Hvert år koster skizofreni 5.650 mio. kr. på grund af tabt produktion.



14.1

Indledning

Skizofreni er en alvorlig og invaliderende psykisk sygdom, der er karakteriseret ved forvrænget virkelighedsop-

fattelse ofte i form af vrangforestillinger (oftest forestillinger om forfølgelse) og hallucinationer (ofte i form at hørel-

seshallucinationer) (1). Skizofreni er ikke blot én diagnose, men kan give sig til udtryk i flere former med sympto-

mer af forskellig sværhedsgrad. Ud over de forskellige former for skizofreni dækker betegnelsen skizofreni i den-

ne rapport endvidere over en række psykotiske tilstande, der ligner skizofreni, men som er mindre alvorlige (tabel

14.12.1).

Skizofreni debuterer ofte i ungdommen og kan i nogle tilfælde udløses af stofmisbrug, traumatiske oplevelser eller

stress. En stor del af forklaringen på, hvorfor skizofreni opstår, ligger i generne, men også psykiske, sociale og

miljømæssige påvirkninger har en betydning, såsom infektioner under graviditet og sociale belastninger. Færre

kvinder end mænd får skizofreni, den gennemsnitlige debutalder er højere hos kvinder, og forløbet er ofte mildere

hos kvinder (1, 2).

211

Kapitel 14

Skizofreni

14.2

Forekomst af skizofreni

I denne rapport er antallet af nye tilfælde (incidensen) opgjort som antallet af personer, der i løbet af et år er regi-

streret med skizofreni i Landspatientregisterets somatiske og psykiatriske dele, med mindre personen allerede var

registreret i den forudgående 10-årsperiode. Antallet af personer, der lever med skizofreni (prævalensen), er

opgjort som antallet af personer registreret i Landspatientregisterets somatiske og psykiatriske dele i en 10-

årsperiode før det pågældende år.

Der er årligt 3.509 incidente tilfælde af skizofreni, svarende til en incidensrate på 68 per 100.000 mænd og 58 per

100.000 kvinder (tabel 14.2.1). Det højeste antal incidente tilfælde af skizofreni, omtrent en tredjedel af alle tilfæl-

de, ses i aldersgruppen 16-24 år for både mænd og kvinder.

Tabel 14.2.1 Skizofreni. Incidens, rate per 100.000 og antal fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit

for 2010-2012

Incidens

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Rate per 100.000

Mænd

Kvinder

208

127

168

Mænd

625

412

295

226

115

1.879

Antal

Kvinder

108

482

259

192

180

134

111

1.630

I alt

171

1.107

671

487

406

249

183

139

3.509

I Danmark lever 22.904 mænd og 19.948 kvinder med skizofreni (tabel 14.2.2). Prævalensraten er højest i al-

dersgruppen 25-54 år blandt både mænd og kvinder. For de 16-54-årige er raten højest blandt mænd, mens raten

er højest blandt kvinder for de øvrige aldersgrupper.

Tabel 14.2.2 Skizofreni. Prævalens, rate per 100.000 og antal fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit

for 2010-2012

Prævalens

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Rate per 100.000

Mænd

Kvinder

111

646

1.433

1.411

1.286

882

464

289

357

820

139

604

964

905

1.019

903

686

619

738

703

Mænd

650

2.050

4.718

5.617

5.048

3.132

1.218

348

123

22.904

Antal

Kvinder

772

1.835

3.150

3.545

3.925

3.235

1.926

992

568

19.948

I alt

1.422

3.885

7.868

9.162

8.973

6.367

3.144

1.340

691

42.852

212

Kapitel 14

Skizofreni

De højeste antal incidente tilfælde ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel

14.2.3). Hvis hele befolkningen havde samme sygdomsmønster for skizofreni som personer med mellemlang/lang

uddannelse, ville der årligt have været 262 og 212 færre incidente tilfælde af skizofreni blandt henholdsvis mænd

og kvinder, svarende til 43,0 % og 34,9 % af alle incidente tilfælde på grund af skizofreni blandt henholdsvis

mænd og kvinder. Den sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra inci-

dente tilfælde falder med stigende uddannelsesniveau.

Tabel 14.2.3 Skizofreni. Incidente tilfælde og ekstra incidente tilfælde i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt

efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012

Ekstra incidente tilfælde

Incidente tilfælde

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

289

247

609

302

208

608

199

–

262

167

–

212

68,9

25,5

–

43,0

55,3

21,6

–

34,9

14.3

Skizofreni og indlæggelser

Der registreres årligt 307 somatiske indlæggelser og 16.306 psykiatriske indlæggelser med skizofreni som akti-

onsdiagnose, og de somatiske indlæggelser udgør dermed en meget lille del af de samlede indlæggelser på

grund af skizofreni. Blandt de psykiatriske indlæggelser ses de fleste blandt mænd (tabel 14.3.1). De fleste ind-

læggelser blandt mænd ses i aldersgruppen 25-54 år og blandt kvinder i aldersgruppen 16-54 år. Skizofreni er

årsag til 31,9 % af alle psykiatriske indlæggelser, 34,8 % af alle psykiatriske indlæggelser blandt mænd, 29,1 % af

alle psykiatriske indlæggelser blandt kvinder og 42,9 % af alle psykiatriske indlæggelser blandt mænd i alders-

gruppen 25-34 år.

Tabel 14.3.1 Skizofreni, psykiatriske indlæggelser. Antal indlæggelser og andelen af alle indlæggelser fordelt efter køn

og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Antal indlæggelser

Mænd

Kvinder

I alt

1.125

2.010

2.347

1.895

1.006

316

8.798

1.228

1.339

1.512

1.618

978

475

206

7.508

131

2.353

3.349

3.859

3.513

1.984

791

259

16.306

Andel (%) af alle indlæggelser

Mænd

Kvinder

I alt

10,9

35,4

42,9

39,4

34,3

30,9

20,8

8,0

4,8

34,8

14,9

28,1

31,8

32,1

35,3

31,9

21,4

14,7

9,3

29,1

13,5

31,2

37,6

36,2

34,7

31,4

21,1

12,5

8,3

31,9

De højeste antal indlæggelser ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel

14.3.2). Hvis hele befolkningen havde samme indlæggelsesmønster for skizofreni som personer med mellem-

lang/lang uddannelse, ville der årligt have været 3.898 og 2.679 færre indlæggelser blandt henholdsvis mænd og

kvinder, svarende til 66,3 % og 53,1 % af alle indlæggelser på grund af skizofreni blandt henholdsvis mænd og

kvinder. Den sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra indlæggelser

falder med stigende uddannelsesniveau.

213

Kapitel 14

Skizofreni

Tabel 14.3.2 Skizofreni, somatiske og psykiatriske indlæggelser. Antal indlæggelser og ekstra indlæggelser i forhold til

mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen

30-84 år for 2010-2012

Ekstra indlæggelser

Indlæggelser

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

3.472

1.973

433

5.878

2.679

1.723

647

5.049

3.000

898

–

3.898

1.961

718

–

2.679

86,4

45,5

–

66,3

73,2

41,7

–

53,1

14.4

Skizofreni og ambulante hospitalsbesøg

Der registreres årligt 380 somatiske ambulante hospitalsbesøg og 283.541 psykiatriske ambulante hospi-

talsbesøg med skizofreni som aktionsdiagnose, og de somatiske ambulante hospitalsbesøg udgør dermed en

meget lille del af de samlede ambulante hospitalsbesøg på grund af skizofreni. Blandt de psykiatriske ambulante

hospitalsbesøg ses de fleste blandt mænd (tabel 14.4.1). Skizofreni er årsag til 30,2 % af alle psykiatriske ambu-

lante hospitalsbesøg, 40,5 % af de psykiatriske ambulante hospitalsbesøg blandt mænd og 23,0 % af de psykia-

triske ambulante hospitalsbesøg blandt kvinder. Der ses flest psykiatriske ambulante hospitalsbesøg på grund af

skizofreni blandt mænd i aldersgruppen 25-54 år.

Tabel 14.4.1 Skizofreni, psykiatriske ambulante hospitalsbesøg. Antal ambulante hospitalsbesøg og andelen af alle

ambulante hospitalsbesøg fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Antal ambulante besøg

Mænd

Kvinder

I alt

985

23.229

38.751

37.421

33.074

16.978

5.558

821

100

156.917

1.438

22.750

26.325

26.091

24.862

16.137

6.682

1.763

576

126.624

2.423

45.979

65.076

63.512

57.936

33.115

12.240

2.584

676

283.541

Andel (%) af alle ambulante besøg

Mænd

Kvinder

I alt

2,0

40,9

50,7

48,5

50,0

49,1

37,2

9,3

2,8

40,5

3,7

19,8

20,9

25,2

33,1

39,3

29,5

10,1

5,4

23,0

2,7

26,8

32,2

35,2

41,0

43,7

32,5

9,8

4,8

30,2

De højeste antal ambulante hospitalsbesøg ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannel-

se (tabel 14.4.2). Hvis hele befolkningen havde samme mønster for ambulante hospitalsbesøg på grund af skizo-

freni som personer med mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 59.676 og 38.135 færre ambu-

lante hospitalsbesøg blandt henholdsvis mænd og kvinder, svarende til 60,6 % og 48,8 % af alle ambulante hos-

pitalsbesøg på grund af skizofreni blandt henholdsvis mænd og kvinder. Den sociale ulighed kendetegnes ved, at

der er en gradient, således at andelen af ekstra ambulante hospitalsbesøg falder med stigende uddannel-

sesniveau.

214

Kapitel 14

Skizofreni

Tabel 14.4.2 Skizofreni, somatiske og psykiatriske ambulante hospitalsbesøg. Antal ambulante hospitalsbesøg og ekstra

ambulante hospitalsbesøg i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gen-

nemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012

Ekstra ambulante besøg

Ambulante besøg

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

52.443

37.492

8.465

98.400

36.935

29.393

11.849

78.177

43.140

16.536

–

59.676

26.459

11.676

–

38.135

82,3

44,1

–

60,6

71,6

39,7

–

48,8

14.5

Skizofreni og skadestuebesøg

Der registreres årligt 266 somatiske skadestuebesøg og 17.267 psykiatriske skadestuebesøg med skizofreni som

aktionsdiagnose, og de somatiske skadestuebesøg udgør dermed en meget lille del af de samlede indlæggelser

på grund af skizofreni. De fleste psykiatriske skadestuebesøg på grund af skizofreni ses blandt mænd (tabel

14.5.1). Flere end ni ud af ti af besøgene er i aldersgruppen 16-64 år, og for både mænd og kvinder er der flest

besøg i aldersgruppen 35-44 år. Skizofreni er årsag til hvert femte af alle psykiatriske skadestuebesøg.

Tabel 14.5.1 Skizofreni, psykiatriske skadestuebesøg. Antal skadestuebesøg og andelen af alle skadestuebesøg fordelt

efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

00-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Antal skadestuebesøg

Mænd Kvinder

I alt

1.273

2.162

2.678

2.272

1.141

312

9.907

1.376

1.374

1.606

1.511

974

328

116

7.360

2.649

3.536

4.284

3.783

2.115

640

162

17.267

Andel (%) af alle skadestuebesøg

Mænd

Kvinder

I alt

3,0

20,0

26,8

26,7

23,2

21,1

16,1

7,8

5,6

23,2

4,1

15,3

18,6

21,6

21,3

21,7

13,1

10,2

9,9

18,2

3,7

17,2

22,9

24,5

22,4

21,4

14,4

9,4

8,6

20,8

De højeste antal skadestuebesøg ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel

14.5.2). Hvis hele befolkningen havde samme besøgsmønster for skizofreni som personer med mellemlang/lang

uddannelse, ville der årligt have været 4.134 og 2.195 færre skadestuebesøg blandt henholdsvis mænd og kvin-

der, svarende til62,4 % og 45,8 % af alle skadestuebesøg på grund af skizofreni blandt henholdsvis mænd og

kvinder. Den sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra skade-

stuebesøg falder med stigende uddannelsesniveau.

215

Kapitel 14

Skizofreni

Tabel 14.5.2 Skizofreni, somatiske og psykiatriske skadestuebesøg. Antal skadestuebesøg og ekstra skadestuebesøg i

forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i

aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012

Ekstra skadestuebesøg

Skadestuebesøg

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

3.864

2.212

554

6.630

2.266

1.772

754

4.792

3.279

855

–

4.134

1.553

642

–

2.195

84,9

38,7

–

62,4

68,5

36,2

–

45,8

14.6

Skizofreni og primærsektor

For skizofreni er forbruget i primærsektoren opgjort ved besøg hos alment praktiserende læge baseret på Syge-

sikringsregisteret. Besøg hos alment praktiserende læge er opgjort som et merforbrug i gruppen af personer med

skizofreni sammenlignet med en gruppe af personer med samme køns- og aldersfordeling og ens sygelighed

fraset skizofreni.

Personer med skizofreni har årligt 258.202 flere besøg hos alment praktiserende læge end personer uden skizo-

freni (tabel 14.6.1). Antallet af besøg er lidt højere blandt kvinder end blandt mænd, og de fleste besøg ses i al-

dersgruppen 35-64 år. De flere besøg hos alment praktiserende læge blandt personer med skizofreni udgør 0,7

% af alle besøg hos alment praktiserende læge.

Tabel 14.6.1 Skizofreni. Antal besøg hos alment praktiserende læge og andelen af alle besøg hos alment praktiserende

læge fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Mænd

291

8.323

18.645

28.155

31.046

22.189

8.179

1.863

496

119.187

Antal besøg

Kvinder

477

10.912

18.053

25.016

32.591

29.644

15.092

5.521

1.709

139.015

I alt

768

19.235

36.698

53.171

63.637

51.833

23.271

7.384

2.205

258.202

Andel (%) af alle besøg

Mænd

Kvinder

I alt

0,0

0,9

1,7

1,5

0,9

0,3

0,1

0,8

0,0

0,5

0,6

0,8

1,0

0,9

0,5

0,2

0,1

0,6

0,0

0,6

0,9

1,1

1,2

0,9

0,4

0,2

0,1

0,7

Personer med skizofreni har årligt 23.392 flere besøg hos psykiater eller psykolog end personer uden skizofreni

(tabel 14.6.2). Antallet af besøg er stort set ens blandt mænd og kvinder i aldersgruppen 25-64 år. De flere besøg

hos psykiater eller psykolog blandt personer med skizofreni udgør 2,6 % af alle besøg hos psykiater eller psyko-

log, 3,7 % af alle besøg hos psykiater eller psykolog blandt mænd og 2,1 % af alle besøg hos psykiater eller psy-

kolog blandt kvinder.

216

Kapitel 14

Skizofreni

Tabel 14.6.2 Skizofreni. Antal besøg hos psykiater eller psykolog og andelen af alle besøg fordelt efter køn og alder.

Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Mænd

1.224

2.181

2.851

2.170

1.457

561

112

10.607

Antal besøg

Kvinder

1.287

1.938

2.547

3.196

2.361

935

388

12.785

I alt

102

2.511

4.119

5.398

5.366

3.818

1.496

500

23.392

Andel (%) af alle besøg

Mænd

Kvinder

I alt

0,2

2,9

3,5

4,7

4,2

4,3

4,4

3,2

1,4

3,7

0,5

1,5

1,4

1,9

2,9

3,3

3,1

4,1

2,4

2,1

0,3

1,9

2,1

2,7

3,3

3,6

3,5

3,9

2,2

2,6

De fleste besøg ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel 14.6.3). Hvis hele

befolkningen havde samme besøgsmønster for skizofreni som personer med mellemlang/lang uddannelse, ville

der årligt have været 43.019 og 44.269 færre besøg blandt henholdsvis mænd og kvinder, svarende til 52,6 % og

44,1 % af alle besøg på grund af skizofreni blandt henholdsvis mænd og kvinder. Den sociale ulighed kendeteg-

nes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra besøg falder med stigende uddannelsesniveau.

Tabel 14.6.3 Skizofreni. Antal besøg hos alment praktiserende læge og ekstra besøg i forhold til mellemlang/lang uddan-

nelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012

Ekstra besøg

Besøg

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd

Kvinder

Mænd

Kvinder

Mænd Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

40.842

32.679

8.242

81.763

52.188

33.833

14.475

100.496

31.185

11.834

–

43.019

33.951

10.318

–

44.269

76,4

36,2

–

52,6

65,1

30,5

–

44,1

14.7

Skizofreni og førtidspensioner

Skizofreni er årligt årsag til 900 nytilkendte førtidspensioner, og to ud af tre af disse ses blandt mænd (tabel

14.7.1). Tre ud af fire af alle nytilkendte førtidspensioner på grund af skizofreni er i aldersgruppen 16-44 år. Skizo-

freni er årsag til 5,7 % af alle nytilkendelser og 18,4 % af alle nytilkendelser i aldersgruppen 25-34 år.

Det skal bemærkes, at reformen på førtidspensionsområdet fra 2013, hvis formål blandt andet er, at personer

under 40 år ikke skal førtidspensioneres, imidlertid har medført, at der i 2013 ses et kraftigt fald i det totale antal

nytilkendte førtidspensioner på mere end en halvering fra året før (3).

217

Kapitel 14

Skizofreni

Tabel 14.7.1 Skizofreni. Antal nytilkendte førtidspensioner på grund af skizofreni og andelen af alle nytilkendte førtids-

pensioner fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

I alt

Antal førtidspensioner

Mænd

Kvinder

I alt

193

150

560

340

154

286

244

158

900

Andel (%) af alle førtidspensioner

Mænd

Kvinder

I alt

11,9

25,4

10,5

4,0

1,3

7,4

11,2

11,7

5,0

2,2

1,2

4,1

11,6

18,4

7,4

3,1

1,3

5,7

De fleste nytilkendte førtidspensioner ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse

(tabel 14.7.2). Hvis hele befolkningen havde samme mønster for førtidspensionering på grund af skizofreni som

personer med mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 161 og 100 færre nytilkendte førtidspensi-

oner blandt henholdsvis mænd og kvinder, svarende til 55,5 % og 59,5 % af alle nytilkendte førtidspensioner på

grund af skizofreni blandt henholdsvis mænd og kvinder. Den sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gra-

dient, således at andelen af ekstra nytilkendte førtidspensioner falder med stigende uddannelsesniveau.

Tabel 14.7.2 Skizofreni. Antal nytilkendte førtidspensioner og ekstra nytilkendte førtidspensioner i forhold til mellem-

lang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-64

år for 2010-2012

Ekstra førtidspensioner

Førtidspensioner

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

143

118

290

168

114

–

161

–

100

79,7

39,8

–

55,5

78,8

60,8

–

59,5

14.8

Skizofreni og sygedage

Sygedage er opgjort som fraværsdage for den erhvervsaktive del af befolkningen på baggrund af Sygedagpenge-

registeret. Antallet af sygedage på grund af skizofreni beregnes som et merforbrug af sygedage for gruppen af

personer med skizofreni sammenlignet med en gruppe af personer med samme køns- og aldersfordeling og ens

sygelighed fraset skizofreni.

Erhvervsaktive personer med skizofreni har årligt 275.808 flere sygedage end erhvervsaktive personer uden

skizofreni (tabel 14.8.1). Størstedelen af sygedagene ses blandt mænd, og flest sygedage ses i aldersgruppen

25-44 år. Den største andel af sygedage på grund af skizofreni ses blandt de 16-24-årige. Sygedagene blandt

personer med skizofreni udgør 1,0 % af alle sygedage, hvilket dækker over 1,4 % af alle sygedage blandt mænd

og 0,8 % af alle sygedage blandt kvinder.

218

Kapitel 14

Skizofreni

Tabel 14.8.1 Skizofreni. Antal sygedage og andelen af alle sygedage fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for

2010-2012

Alder

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

I alt

Mænd

20.774

53.025

46.591

25.935

7.232

153.557

Antal sygedage

Kvinder

18.494

37.650

35.536

22.067

8.504

122.251

I alt

39.268

90.675

82.127

48.002

15.736

275.808

Andel (%) af alle sygedage

Mænd

Kvinder

I alt

3,3

2,9

1,7

0,8

0,3

1,4

2,6

1,3

0,8

0,5

0,3

0,8

2,9

1,9

1,1

0,6

0,3

1,0

14.9

Skizofreni og sundhedsøkonomi

Hvert år koster skizofreni 2.612,6 mio. kr. i behandling og pleje, og af tabel 14.9.1 fremgår det, hvordan omkost-

ningerne fordeler sig på forskellige dele af sundhedsvæsenet og hjemmehjælp/praktisk hjælp. Omkostninger

forbundet med skizofreni er lidt større blandt mænd end blandt kvinder. De største omkostninger ses i alders-

gruppen 16-44 år blandt både mænd og kvinder. Omkostninger til indlæggelser på psykiatriske og somatiske

afdelinger udgør de største omkostninger (60 % af alle omkostninger). Ambulante hospitalsbesøg og skadestue-

besøg på somatiske og psykiatriske afdelinger udgør henholdsvis 19 % og 2 % af alle omkostningerne. Omkost-

ninger til primærsektor (besøg hos alment praktiserende læge, psykolog og psykiater) udgør 1 % af alle omkost-

ninger. Omkostninger til receptpligtig medicin og hjemmehjælp/praktisk hjælp udgør henholdsvis 14 % og 5 % af

alle omkostninger forbundet med skizofreni.

Da der ikke eller kun sjældent registreres dødsfald, hvor skizofreni er anført som den tilgrundliggende dødsårsag,

beregnes der ikke besparelser i det fremtidige sundhedskonsum grundet tidlig død, og nettoomkostningerne er

derfor lig de samlede omkostninger (tabel 14.9.2).

Tabel 14.9.1 Skizofreni. Omkostninger til behandling og pleje fordelt efter køn, alder og omkostningstype. Årligt gen-

nemsnit for 2010-2012

Indlæggelser

Alder

Mænd

0-15

16-44

45-64

65-84

85-

I alt

Kvinder

0-15

16-44

45-64

65-84

85-

I alt

Total

0,3

362,5

219,1

62,1

5,0

649,0

1.569,2

0,2

626,1

264,3

28,9

0,7

920,2

Ambulante

besøg

3,8

169,4

85,6

10,9

0,2

269,9

5,1

128,7

69,7

14,7

1,0

219,2

489,1

Omkostninger (mio. 2012-kr.)

Skadestue-

Primær-

besøg

sektor

6,8

6,1

3,6

0,4

0,0

16,9

20,8

4,4

2,6

0,5

0,0

28,3

45,2

0,1

7,4

5,6

0,9

0,0

14,0

0,0

6,8

6,6

1,6

0,1

15,1

29,1

Medicin

Hjemme-

hjælp

∙

5,9

27,2

18,0

0,8

51,9

∙

3,9

27,9

37,6

-0,5

68,9

120,8

3,5

102,2

77,9

10,6

0,3

194,5

4,8

72,6

68,2

17,8

1,6

165,0

359,5

219

Kapitel 14

Skizofreni

Tabel 14.9.2 Skizofreni. Omkostninger i alt, sparede fremtidige omkostninger og nettoomkostninger fordelt efter køn og

alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Omkostninger (mio. 2012-kr.)

Omkostninger i alt Sparede fremtidige omkostninger

Nettoomkostninger

Alder

grundet tidlig død

Mænd

0-15

16-44

45-64

65-84

85-

I alt

Kvinder

0-15

16-44

45-64

65-84

85-

I alt

Total

14,3

917,1

464,2

69,7

2,0

1.467,3

30,9

578,9

394,1

134,2

7,2

1.145,3

2.612,6

∙

14,3

917,1

464,2

69,7

2,0

1.467,3

0,0

30,9

578,9

394,1

134,2

7,2

1.145,3

2.612,6

14.10

Skizofreni og produktionstab

Hvert år koster skizofreni 5.646,9 mio. kr. på grund af tabt produktion (tabel 14.10.1). Omkostningerne er langt

større blandt mænd end blandt kvinder og størst blandt den yngre aldersgruppe for begge køn. Skizofreni er år-

sag til produktionstab på 313,8 mio. kr. på grund af sygedage og 5.333,0 mio. kr. på grund af førtidspensioner, og

dermed udgør omkostningerne til førtidspensioner langt størstedelen af det samlede produktionstab på grund af

skizofreni.

Da der ikke eller kun sjældent registreres dødsfald, hvor skizofreni er anført som den tilgrundliggende dødsårsag,

beregnes der ikke besparelser i det fremtidige sundhedskonsum grundet tidlig død.

Tabel 14.10.1 Skizofreni. Omkostninger ved tabt produktion fordelt efter køn og alder.

Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

Mænd

16-44

45-65

I alt

Kvinder

16-44

45-65

I alt

Total

Omkostninger (mio. 2012-kr.)

Sygedage

Førtidspension

I alt

81,9

69,2

151,1

87,1

75,6

162,7

313,8

3.131,7

487,5

3.619,2

1.449,5

264,3

1.713,8

5.333,0

3.213,6

556,8

3.770,4

1.536,6

339,9

1.876,5

5.646,9

220

Kapitel 14

Skizofreni

14.11

Kommentarer til resultater

Skizofreni er en sygdom med en betydelig sygdomsbyrde i den danske befolkning og ligger højt for næsten alle

sygdomsbyrdemål inkluderet i denne rapport. Karakteristisk for skizofreni er, at det er de yngre og midaldrende

aldersgrupper, der er særligt belastet.

Skizofreni debuterer tidligt, og det ses, at både antallet af incidente tilfælde og incidensraten er klart størst i al-

dersgruppen 16-24 år blandt både mænd og kvinder. Herefter falder incidensraten indtil 75-årsalderen. Med de i

denne rapport anvendte metoder beregnes det, at omtrent 43.000 personer lever med skizofreni i Danmark. Fo-

rekomsten af skizofreni i Danmark er i en rapport fra regeringens udvalg om psykiatri estimeret til at være omtrent

0,5 % af befolkningen, svarende til 25-30.000 personer (4). Hertil estimeres livstidsrisikoen for at være i behand-

ling for skizofreni og relaterede lidelser til knap 4 % ud fra et dansk nationalt studie (5). Prævalensen i denne

rapport er en 10 års-prævalens og er derved mellem punkt- og livstidsprævalensen. Ud fra Dansk Al-

menMedicinsk Database (DAMD), som er data fra alment praktiserende læge, er antallet af incidente tilfælde af

skizofreni blandt voksne estimeret til årligt at være 2.800 (6). Antal incidente tilfælde findes i denne rapport til at

være 3.500, hvori også børn indgår.

Forskellene på estimater af prævalenser og incidenser er en afspejling af definition og afgrænsning af sygdom-

men samt den anvendte metode til bestemmelse af prævalensen. Således er inkluderet det bredest mulige spek-

trum af skizofrene lidelser. Størstedelen af skizofrenibehandling foregår i den regionale psykiatri, hvorfor præva-

lenser og incidenser af skizofreni i denne rapport er estimeret ved personer identificeret i Landspatientregisterets

somatiske og psykiatriske dele, som har været på skadestue, i ambulatorier eller indlagt på grund af skizofreni

(7). Således er ikke inkluderet personer, der har ubehandlet skizofreni eller kun behandles hos alment praktise-

rende læge eller praktiserende speciallæge. Ifølge Sundhedsstyrelsens referenceprogram for skizofreni drejer det

sig om 3.000-4.000 personer (8).

Dødelighed er ikke medtaget som et byrdemål for skizofreni, idet der er meget få dødsfald, hvor skizofreni er

anført som tilgrundliggende dødsårsag. Der er dog en markant overdødelighed blandt personer med skizofreni,

hovedsageligt på grund af hjertekarsygdom og selvmord. Således finder en dansk follow-up-undersøgelse abso-

lutte risikoestimater på 4-6 % for at begå selvmord efter første hospitalskontakt på grund af skizofreni og relate-

rede lidelser (9).

Der er for skizofreni langt flere tilfælde registreret i den psykiatriske del af Landspatientregisteret end i den soma-

tiske del. Ses der kun på de psykiatriske kontakter, repræsenterer skizofreni hver tredje psykiatriske indlæggelse,

hvert tredje psykiatriske ambulante hospitalsbesøg samt hvert femte psykiatriske skadestuebesøg, og skizofreni

fylder dermed meget i den regionale psykiatri. Hertil er skizofreni i sammenligning med de øvrige sygdomme i

denne rapport årsag til det næsthøjeste antal ambulante hospitalsbesøg og tredjehøjeste antal skadestuebesøg.

I en rapport, der vurderer udviklingen i psykiske lidelser i Danmark fra 2001-2011, findes antallet af indlagte voks-

ne med skizofreni over 18 år til at være mellem 4.500 og godt 4.800 og stigende gennem hele perioden. Hertil var

der 107 børn og unge indlagt med skizofreni i 2011 (6). I denne rapport findes godt 16.000 psykiatriske indlæg-

gelser, men heri indgår også genindlæggelser.

Blandt sygdommene i denne rapport har skizofreni de største sundhedsøkonomiske omkostninger. Omkostninger

til indlæggelser udgør 60 % af de samlede omkostninger til behandling og pleje af skizofreni på godt 2.610 mio.

kr., og skizofreni rangerer dermed anden højest på omkostninger til indlæggelser i forhold til de øvrige syg-

domme. Ud over de mange indlæggelser på grund af skizofreni skyldes de store omkostninger sandsynligvis

også forholdsvist mange sengedage på grund af lange indlæggelser. Skizofreni rangerer endvidere tredjehøjest

på omkostninger til receptpligtig medicin og højest på omkostninger til skadestuebesøg i forhold til de øvrige syg-

domme. De sundhedsøkonomiske omkostninger på grund af skizofreni er størst i aldersgruppen 16-44 år for både

mænd og kvinder.

Psykisk sygdom er årsag til en stor del af alle nytilkendte førtidspensioner. Skizofreni er i sig selv årsag til 6 % af

disse og er af de inkluderede sygdomme kun overgået af angst. Blandt mænd i alderen 25-34 år er skizofreni

årsag til mere end en ud af fire af alle nytilkendte førtidspensioner i denne aldersgruppe, og tre ud af fire nytil-

221

Kapitel 14

Skizofreni

kendte førtidspensioner på grund af skizofreni er blandt personer under 45 år. Til sammenligning er godt 60 % af

alle førtidspensioner i Danmark blandt personer ældre end 44 år. Da et formål med ændringen i førtidspensions-

lovgivningen i 2013 var, at personer under 40 år ikke skal førtidspensioneres, er det sandsynligt, at det især er

nytilkendelser på grund af sygdomme med tidlig debut, heri inkluderet skizofreni, der siden 2013 er faldet betyde-

ligt i antal. På grund af generel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, i særdeleshed i form af førtidspension, med-

fører skizofreni et produktionstab på knap 5.650 mio. kr. og ligger dermed højt placeret sammen med de øvrige

psykiske sygdomme inkluderet i denne rapport. Skizofreni er således en tung samfundsøkonomisk byrde, især på

grund af den forholdsvis tidlige debut, som i flere tilfælde fører til tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Overordnet set er mænd mere belastet på alle byrdemål for skizofreni med undtagelse af primærsektoren i form

af læge- og psykolog-/psykiaterbesøg på grund af skizofreni, hvor størstedelen af besøgene ses blandt kvinder.

Social ulighed slår voldsomt igennem på alle byrdemål for skizofreni med en markant social gradient, således at

byrdemålene falder med stigende uddannelsesniveau. En sammenhæng mellem forekomst af skizofreni og ud-

dannelsesniveau er også fundet i en rapport fra 2014 udgivet af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (10). De

høje forekomster blandt personer med kort uddannelse forklares delvist ved den tidlige debutalder for skizofreni,

som kan influere på gennemførelsen af en uddannelse (10). Der kan altså for sygdomme med tidlig debutalder

være tale om en omvendt årsagssammenhæng, hvor sygdommen har betydning for, om en uddannelse bliver

påbegyndt eller gennemført, hvor det for andre sygdomme vil være mere naturligt, at sammenhængen med ud-

dannelsesniveau eksempelvis skyldes, at en sundhedsadfærd, der er knyttet til et bestemt uddannelsesniveau,

influerer på udviklingen af sygdommen.

14.12

Metode

I denne rapport er skizofreni defineret

ud fra den 10. version af WHO’s klassifikation af sygdomme (ICD-10).

specifikke koder fremgår af tabel 14.12.1.

Tabel 14.12.1 Diagnoseklassifikation af skizofreni

Sygdom

Skizofreni

Skizotypisk sindslidelse

Paranoide kroniske psykoser

Akutte og forbigående psykoser

Induceret paranoid psykose

Skizoaffektive psykoser

Anden ikke-organisk psykose

Ikke-organisk psykose uden specifikation

ICD-10

F20

F21

F22

F23

F24

F25

F28

F29

Opgørelserne af incidens og prævalens for skizofreni er baseret på tilfælde identificeret i Landspatientregisterets

somatiske og psykiatriske dele i perioden 2000-2012 (se kapitel 3 og kapitel 4 for yderligere forklaring).

Opgørelserne af indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg og skadestuebesøg på grund af skizofreni er baseret

på Landspatientregisterets somatiske og psykiatriske dele og er opgjort ved at udtrække alle kontakter med en

aktionsdiagnose som angivet i tabel 14.12.1. Andelen af de samlede årlige indlæggelser, ambulante hospitalsbe-

søg og skadestuebesøg er ligeledes beregnet.

Ved opgørelsen af besøg hos alment praktiserende læge, psykolog og psykiater på grund af skizofreni benyttes

Sygesikringsstatistikregisteret, hvor der ikke er knyttet diagnoser til den enkelte kontakt. Der er opgjort et merfor-

brug af besøg hos alment praktiserende læge, psykolog og psykiater i gruppen af personer med skizofreni sam-

menlignet med en gruppe af personer, der ikke har skizofreni, udvalgt således, at køns- og aldersfordelingerne og

øvrige sygelighed også er ens i de to grupper (se kapitel 3 og kapitel 4 for yderligere forklaring).

222

Kapitel 14

Skizofreni

Til opgørelserne af arbejdsmarkedsfravær på grund af skizofreni anvendes sygedage, førtidspensioner og døds-

fald. Antallet af sygedage på grund af skizofreni opgøres ved hjælp af Sygedagpengeregisteret, der ikke angiver

årsagen til sygefravær. Der er opgjort sygedage for personer med skizofreni i forhold til personer uden skizofreni.

Der er kun talt sygedage for erhvervsaktive personer. Tildelingen af førtidspension på grund af skizofreni er fun-

det i Ankestyrelsens førtidspensionsstatistik, idet den tilgrundliggende diagnose for tildelingen fremgår af registret.

Ved opgørelserne af omkostninger til behandling i sundhedsvæsenet på grund af skizofreni benyttes Landspati-

entregisterets afregningsdata (DRG og DAGS)

–

igen både den somatiske og psykiatriske del

–

samt brutto-

honorarer fra Sygesikringsregisteret. Desuden benyttes registret over Ældredokumentation til opgørelse af om-

kostninger til pleje, hvoraf hjemmehjælp/praktisk hjælp fremgår. Der er beregnet ekstra hjemmehjælp/praktisk

hjælp for personer med skizofreni sammenlignet med personer uden skizofreni. Ekstra medicinudgifter inden for

ATC-gruppe N05 er opgjort på baggrund af Lægemiddelstatistikregisteret ved differencen i forbruget mellem

gruppen af personer med skizofreni og en udvalgt gruppe af personer uden skizofreni. Medicinudgifterne er ude-

lukkende udtrukket for personer over 16 år, da adgangen til Lægemiddelstatistikregisteret har været begrænset til

denne aldersgruppe. Der er dog beregnet medicinudgifter for børn med skizofreni ved at benytte forekomsten i

aldersgruppen 0-15 år og estimatet for meromkostningen for de 16-24-årige.

Omkostninger til tabt produktion på grund af arbejdsmarkedsfravær i form af sygedage og førtidspension er be-

regnet med udgangspunkt i humankapitalmetoden og en 4 % diskonteringsrate. Der er benyttet køns- og alders-

specifikke lønniveauer, beskæftigelsesfrekvenser og overlevelsesrater.

223

Kapitel 14

Skizofreni

14.13

Referencer

Laursen TM, Nordentoft M, Mortensen PB. Excess early mortality in schizophrenia. Annu Rev Clin

Psychol. 2014;10:425-48.

van der Werf M, Hanssen M, Kohler S, Verkaaik M, Verhey FR, van Winkel R, et al. Systematic review

and collaborative recalculation of 133,693 incident cases of schizophrenia. Psychol Med. 2014;44(1):9-

16.

Beskæftigelsesministeriet. Kort overblik over førtidspensionsområdet efter reformen [04-05-2015].

www.bm.dk/da/Beskaeftigelsesomraadet/Flere%20i%20arbejde/Reform%20af%20foertidspension%20o

g%20fleksjob/Kort%20overblik%20fortidspensionsomraadet.aspx#.

Regeringens Udvalg om Psykiatri. En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med

psykiske lidelser. København: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 2013.

Pedersen C, Mors O, Bertelsen A, LindumWaltoft B, Agerbo E, McGrath J, et al. A comprehensive

nationwide study of the incidence rate and lifetime risk for treated mental disorders. JAMA Psychiatry.

2014;71(5):573-81.

Regeringens Udvalg om Psykiatri. Arbejdsgruppe 2. Indsatsen for mennesker med psykiske lidelser -

udvikling i diagnoser og behandling: Bilagsrapport 2. København: Ministeriet for Sundhed og

Forebyggelse, 2013.

Mors O, Perto G, Mortensen P. The Danish Psychiatric Central Research Register. Scand J Public

Health. 2011;39(7 Suppl):54-7.

Harder S. Referenceprogram for skizofreni. København: Sundhedsstyrelsen, 2004.

Nordentoft M, Pedersen C, Mortensen P. Absolute risk of suicide following first hospital contact with

mental disorder. Schizophr Res. 2012;136:S73-S4.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Statens Serum Institut, Sundhedsstyrelsen. Ulighed i sundhed

–

kroniske og langvarige sygdomme. København: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 2014.

10.

224

Kapitel 15

Migræne

15 MIGRÆNE



I Danmark er der 640.000 personer med migræne, når opgørelserne baseres på Den Nationale Sund-

hedsprofil 2010.

Der registreres årligt 320 indlæggelser blandt mænd og 920 blandt kvinder med migræne som aktions-

diagnose.

Der registreres årligt 6.500 ambulante hospitalsbesøg med migræne som aktionsdiagnose.

Der registreres årligt 510 skadestuebesøg på grund af migræne med migræne som aktionsdiagnose.

Personer med migræne har årligt 1,7 mio. flere besøg hos alment praktiserende læge end personer

uden migræne. Det svarer til 5 % af alle besøg hos alment praktiserende læge.

Migræne er årligt årsag til 73 nytilkendte førtidspensioner.

Erhvervsaktive personer med migræne har årligt 3,8 mio. flere sygedage end erhvervsaktive personer

uden migræne. Det svarer til 14 % af alle sygedage.

Hvert år koster migræne 420 mio. kr. i behandling.

Hvert år koster migræne 1.210 mio. kr. på grund af tabt produktion.



15.1

Indledning

Migræne er en udbredt lidelse i befolkningen og er forbundet med betydelig nedsættelse af funktionsevne (1),

som kan medføre nedsat livskvalitet (2) og arbejdsfravær (3).

I denne rapport er der for nogle sygdomsbyrdemål inkluderet opgørelser af både migræne og hyppig hovedpine

baseret på selvrapporterede data fra Den Nationale Sundhedsprofil 2010, mens andre udelukkende er baseret på

tilfælde af registerbaserede migrænediagnoser.

Migræne adskiller sig fra almindelig spændingshovedpine ved at opstå i tilbagevendende anfald. Overordnet

opdeles migrænen efter, om den er med eller uden aura. Migræne uden aura er karakteriseret ved at vare fra 4 til

72 timer og er ledsaget af kvalme og/eller lyd- eller lysoverfølsomhed. Hovedpinen er kraftig, sædvanligvis ensidig

og pulserende. Migræne med aura er især synsforstyrrelser, men kan også give sig til kende ved føleforstyrrelser

eller talebesvær. Migræne uden aura er den almindeligste form og forekommer hos godt to ud af tre af de migræ-

neramte. Anfaldene er længere og forekommer hyppigere end ved migræne med aura (4, 5).

De første anfald starter ofte i barndom eller ungdom, hos piger ofte i puberteten (6). Risikofaktorer for migræne

inkluderer køn, alder, familiær disposition, høj arbejdsbelastning og hyppig spændingshovedpine (7, 8), mens

225

Kapitel 15

Migræne

risikofaktorer for spændingshovedpine omfatter dårligt selvvurderet helbred, manglende evne til at slappe af efter

arbejde og søvnunderskud (7).

15.2

Forekomst af migræne

Antallet af prævalente tilfælde af migræne er opgjort ved personer, der i Den Nationale Sundhedsprofil 2010 har

angivet, at de har eller har haft migræne eller hyppig hovedpine, og at de stadig har eftervirkninger. Baseret på

disse opgørelser er der i Danmark 200.844 mænd og 440.509 kvinder med migræne (tabel 15.2.1). For både

mænd og kvinder stiger raten indtil 55-årsalderen, hvorefter den falder. Det højeste antal personer med migræne

ses i aldersgruppen 35-54 år.

Tabel 15.2.1 Migræne. Prævalens, rate per 100.000 og antal fordelt efter køn og alder for år 2010

Prævalens

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Rate per 100.000

Mænd

Kvinder

∙

7.750

8.456

11.979

13.203

10.321

6.724

6.449

5.030

9.850

∙

21.618

23.421

28.108

26.671

18.492

12.530

10.261

8.253

21.549

Mænd

∙

22.930

26.953

46.376

48.057

34.238

14.853

6.239

1.198

200.844

Antal

Kvinder

∙

61.149

74.129

106.612

94.914

59.923

27.889

12.456

3.437

440.509

I alt

∙

84.079

101.082

152.988

142.971

94.161

42.742

18.695

4.635

641.353

Den højeste prævalens ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel 15.2.2). Hvis

hele befolkningen havde samme sygdomsmønster for migræne som personer med mellemlang/lang uddannelse,

ville der årligt have været 37.627 og 45.248 færre prævalente tilfælde blandt henholdsvis mænd og kvinder, sva-

rende til 28,6 % og 16,5 % af alle prævalente tilfælde på grund af migræne blandt henholdsvis mænd og kvinder.

Den sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af de ekstra prævalente tilfælde

falder med stigende uddannelsesniveau.

Tabel 15.2.2 Migræne. Prævalens og ekstra prævalens i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og

uddannelsesniveau blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for år 2010

Ekstra prævalens

Prævalens

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

38.362

71.063

22.165

131.590

75.977

126.917

71.373

274.267

17.684

19.943

–

37.627

23.486

21.762

–

45.248

46,1

28,1

–

28,6

30,9

17,1

–

16,5

226

Kapitel 15

Migræne

15.3

Migræne og indlæggelser

Der registreres årligt 323 indlæggelser blandt mænd og 920 blandt kvinder med migræne som aktionsdiagnose,

og langt størstedelen af indlæggelser ses blandt personer på 54 år eller derunder (tabel 15.3.1). Migræne er år-

sag til 0,1 % af alle somatiske indlæggelser.

Tabel 15.3.1 Migræne, somatiske indlæggelser. Antal indlæggelser og andelen af alle indlæggelser fordelt efter køn og

alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Antal indlæggelser

Mænd

Kvinder

I alt

∙

323

∙

139

225

174

920

∙

185

300

298

244

118

1.243

Andel (%) af alle indlæggelser

Mænd

Kvinder

I alt

∙

0,2

0,3

0,2

0,1

0,0

0,1

∙

0,4

0,5

0,4

0,3

0,1

0,0

0,2

∙

0,3

0,4

0,3

0,2

0,1

0,0

0,1

De fleste indlæggelser ses blandt personer med kort uddannelse (tabel 15.3.2). Hvis hele befolkningen havde

samme indlæggelsesmønster for migræne som personer med mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have

været 27 og 67 færre indlæggelser blandt henholdsvis mænd og kvinder, svarende til hver ottende af alle somati-

ske indlæggelser på grund af migræne. Den sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, således at

andelen af de ekstra indlæggelser falder med stigende uddannelsesniveau.

Tabel 15.3.2 Migræne, somatiske indlæggelser. Antal indlæggelser og ekstra indlæggelser i forhold til mellemlang/lang

uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for

2010-2012

Ekstra indlæggelser

Indlæggelser

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd

Kvinder

Mænd Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

122

221

160

267

173

600

–

17,9

13,9

–

12,2

24,4

10,5

–

11,2

15.4

Migræne og ambulante hospitalsbesøg

Der registreres årligt 6.495 ambulante hospitalsbesøg med migræne som aktionsdiagnose, og tre ud af fire er

blandt kvinder (tabel 15.4.1). Størstedelen af ambulante hospitalsbesøg ses blandt kvinder i aldersgruppen 25-54

år. Migræne er årsag til 0,1 % af alle somatiske ambulante hospitalsbesøg.

227

Kapitel 15

Migræne

Tabel 15.4.1 Migræne, somatiske ambulante hospitalsbesøg. Antal ambulante hospitalsbesøg og andelen af alle ambu-

lante hospitalsbesøg fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Antal ambulante besøg

Mænd

Kvinder

I alt

∙

145

215

293

308

168

1.231

∙

730

1.108

1.548

1.211

494

135

5.264

∙

875

1.323

1.841

1.519

662

216

6.495

Andel (%) af alle ambulante besøg

Mænd

Kvinder

I alt

∙

0,1

0,0

∙

0,2

0,1

0,0

0,1

∙

0,2

0,1

0,2

0,1

0,0

0,1

De fleste ambulante hospitalsbesøg ses blandt personer med kort uddannelse (tabel 15.4.2). Hvis hele befolknin-

gen havde samme mønster for ambulante hospitalsbesøg for migræne som personer med mellemlang/lang ud-

dannelse, ville der årligt have været 177 og 402 flere ambulante hospitalsbesøg på grund af migræne blandt

henholdsvis mænd og kvinder, svarende til 19,5 % og 11,1 % af alle somatiske besøg på grund af migræne

blandt henholdsvis mænd og kvinder. Den sociale ulighed er altså omvendt og kendetegnes ved, at der er en

gradient, idet andelen af ekstra ambulante hospitalsbesøg øges med stigende uddannelsesniveau.

Tabel 15.4.2 Migræne, somatiske ambulante hospitalsbesøg. Antal ambulante hospitalsbesøg og ekstra ambulante

hospitalsbesøg i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit

blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012

Ambulante besøg

Ekstra ambulante besøg

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

206

472

229

907

637

1.662

1.309

3.608

-70

-107

–

-177

-240

-162

–

-402

-34,0

-22,7

–

-19,5

-37,7

-9,7

–

-11,1

15.5

Migræne og skadestuebesøg

Der registreres årligt 508 skadestuebesøg med migræne som aktionsdiagnose, og højeste antal ses blandt kvin-

der (tabel 15.5.1). For både mænd og kvinder er der flest besøg i aldersgruppen 25-34 år, hvorefter antallet falder

med alderen. Migræne er årsag til en meget lille andel (0,1 %) af alle somatiske skadestuebesøg både blandt

mænd og kvinder.

228

Kapitel 15

Migræne

Tabel 15.5.1 Migræne, somatiske skadestuebesøg. Antal skadestuebesøg og andelen af alle skadestuebesøg fordelt

efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Antal skadestuebesøg

Mænd

Kvinder

I alt

∙

149

∙

359

∙

103

141

118

508

Andel (%) af alle skadestuebesøg

Mænd

Kvinder

I alt

∙

0,0

0,1

0,0

∙

0,1

0,2

0,1

0,0

0,1

∙

0,1

0,0

0,1

De højeste antal skadestuebesøg ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel

15.5.2). Hvis hele befolkningen havde samme besøgsmønster for migræne som personer med mellemlang/lang

uddannelse, ville der årligt have været 25 og 31 færre skadestuebesøg blandt henholdsvis mænd og kvinder,

svarende til 32,9 % og 17,5 % af alle somatiske skadestuebesøg på grund af migræne blandt henholdsvis mænd

og kvinder. Den sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, idet andelen af ekstra skadestuebesøg

falder med stigende uddannelsesniveau.

Tabel 15.5.2 Migræne, somatiske skadestuebesøg. Antal skadestuebesøg og ekstra skadestuebesøg i forhold til mellem-

lang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84

år for 2010-2012

Ekstra skadestuebesøg

Skadestuebesøg

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

177

–

52,2

31,7

–

32,9

31,3

19,5

–

17,5

15.6

Migræne og primærsektor

For migræne er forbruget i primærsektoren opgjort ved besøg hos alment praktiserende læge. Besøg hos alment

praktiserende læge er opgjort som et merforbrug i gruppen af personer med migræne sammenlignet med en

gruppe af personer med samme køns- og aldersfordeling og ens sygelighed fraset migræne.

Personer med migræne har årligt 1,7 mio. flere besøg hos alment praktiserende læge end personer uden mi-

græne (tabel 15.6.1). Langt størstedelen af besøgene ses blandt kvinder, og de fleste ses i aldersgruppen 45-54

år blandt mænd og i aldersgruppen 35-44 år blandt kvinder. De flere besøg hos alment praktiserende læge blandt

personer med migræne udgør 4,9 % af alle besøg hos alment praktiserende læge, svarende til 3,4 % af alle be-

søg hos alment praktiserende læge på grund af migræne blandt mænd og 5,9 % af alle besøg hos alment prakti-

serende læge på grund af migræne blandt kvinder. Andelen af besøg hos alment praktiserende læge på grund af

migræne er større blandt kvinder end blandt mænd i alle aldersgrupper.

229

Kapitel 15

Migræne

Tabel 15.6.1 Migræne. Antal besøg hos alment praktiserende læge og andelen af alle besøg hos alment praktiserende

læge fordelt efter køn og alder for år 2010

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Mænd

∙

24.103

43.157

89.392

118.581

98.950

51.578

14.923

6.251

446.935

Antal besøg

Kvinder

∙

115.432

194.592

287.582

275.687

201.957

117.873

50.523

9.785

1.253.431

I alt

∙

139.535

237.749

376.974

394.268

300.907

169.451

65.446

16.036

1.700.366

Andel (%) af alle besøg

Mænd

Kvinder

I alt

∙

2,7

3,8

5,4

5,7

3,8

2,0

0,9

1,1

3,4

5,7

6,6

9,1

8,9

6,2

3,8

2,1

0,7

5,9

4,8

5,9

7,8

7,6

5,1

3,0

1,6

0,8

4,9

De højeste antal besøg ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel 15.6.2). Hvis

hele befolkningen havde samme besøgsmønster på grund af migræne som personer med mellemlang/lang ud-

dannelse, ville der årligt have været 47.149 og 104.568 færre besøg blandt henholdsvis mænd og kvinder, sva-

rende til 42,5 % og 34,1 % af alle besøg på grund af migræne blandt henholdsvis mænd og kvinder. Den sociale

ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, idet andelen af ekstra besøg falder med stigende uddannelsesni-

veau.

Tabel 15.6.2 Migræne. Antal besøg hos alment praktiserende læge og ekstra besøg i forhold til mellemlang/lang uddan-

nelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for år 2010

Ekstra besøg

Besøg

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd

Kvinder

Mænd Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

36.040

61.360

13.535

110.935

101.761

144.827

59.911

306.499

20.445

48.464

26.704

56.104

–

47.149 104.568

56,7

43,5

–

42,5

47,6

38,7

–

34,1

15.7

Migræne og førtidspensioner

Migræne er årligt årsag til 73 nytilkendte førtidspensioner, og to tredjedele ses blandt kvinder (tabel 15.7.1). Antal-

let af nytilkendte førtidspensioner på grund af migræne stiger med alderen. Migræne er årsag til 0,5 % af alle

nytilkendelser.

230

Kapitel 15

Migræne

Tabel 15.7.1 Migræne. Antal nytilkendte førtidspensioner på grund af migræne og andelen af alle nytilkendte førtids-

pensioner fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

I alt

Antal førtidspensioner

Mænd

Kvinder

I alt

Andel (%) af alle førtidspensioner

Mænd

Kvinder

I alt

0,0

0,3

0,2

0,4

0,6

0,4

0,2

0,3

0,4

0,6

0,9

0,6

0,1

0,3

0,5

0,7

0,5

15.8

Migræne og sygedage

Sygedage er opgjort som fraværsdage for den erhvervsaktive del af befolkningen på baggrund af Sygedagpenge-

registeret. Antallet af sygedage på grund af migræne beregnes som et merforbrug af sygedage for gruppen af

personer med migræne sammenlignet med en gruppe af personer med samme køns- og aldersfordeling og ens

sygelighed fraset migræne.

Erhvervsaktive personer med migræne har årligt 3,8 mio. flere sygedage end erhvervsaktive personer uden mi-

græne (tabel 15.8.1). To ud af tre sygedage ses blandt kvinder og flest i aldersgruppen 35-54 år. Sygedagene

blandt personer med migræne udgør 13,5 % af alle sygedage, hvilket dækker over 10,2 % af alle sygedage

blandt mænd og 15,9 % af alle sygedage blandt kvinder.

Tabel 15.8.1 Migræne. Antal sygedage og andelen af alle sygedage fordelt efter køn og alder for år 2010

Alder

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

I alt

Antal sygedage

Mænd

Kvinder

65.551

214.417

278.090

448.847

182.928

1.189.833

130.145

609.381

850.513

808.810

190.755

2.589.604

I alt

Andel (%) af alle sygedage

Mænd

Kvinder

I alt

9,4

10,7

9,4

13,2

7,0

10,2

16,8

20,2

17,6

16,8

4,0

15,9

14,6

17,4

15,2

15,5

7,0

13,5

195.696

823.798

1.128.603

1.257.657

373.683

3.779.437

15.9

Migræne og sundhedsøkonomi

Hvert år koster migræne 419,2 mio. kr. i behandling, og af tabel 15.9.1 fremgår det, hvordan omkostningerne

fordeler sig på forskellige dele af sundhedsvæsenet. Omkostninger forbundet med migræne er størst blandt kvin-

der sammenlignet med mænd. Omkostningerne er størst i aldersgruppen 45-64 år for både mænd og kvinder.

Indlæggelser og ambulante hospitalsbesøg på grund af migræne udgør henholdsvis 5 % og 4 % af alle omkost-

ninger til behandling. Omkostninger til skadestuebesøg tegner sig for en meget lille del. Besøg hos alment prakti-

serende læge udgør 35 % af de samlede omkostninger, imens receptpligtig medicin tegner sig for størstedelen

(56 %) af de samlede omkostninger forbundet med migræne.

Da der ikke eller kun sjældent registreres dødsfald, hvor migræne er anført som den tilgrundliggende dødsårsag,

beregnes der ikke besparelser i det fremtidige sundhedskonsum grundet tidlig død, og nettoomkostningerne er

derfor lig de samlede omkostninger (tabel 15.9.2).

231

Kapitel 15

Migræne

Tabel 15.9.1 Migræne. Omkostninger til behandling fordelt efter køn, alder og omkostningstype. Årligt gennemsnit for

2010-2012*

Omkostninger (mio. 2012-kr.)

Alder

Mænd

0-15

16-44

45-64

65-84

85-

I alt

Kvinder

0-15

16-44

45-64

65-84

85-

I alt

Total

∙

9,8

4,3

1,1

0,1

15,3

20,7

∙

8,9

4,6

0,5

0,0

14,0

17,6

∙

0,2

0,1

0,0

0,3

0,4

∙

54,9

38,7

12,6

0,8

107,0

146,3

∙

45,0

84,5

25,2

2,7

157,4

234,0

∙

3,2

1,7

0,5

0,0

5,4

∙

2,0

1,3

0,3

0,0

3,6

∙

0,1

0,0

0,1

∙

15,3

19,0

4,7

0,3

39,3

∙

20,8

39,9

15,2

0,7

76,6

Indlæggelser

Ambulante besøg

Skadestuebesøg

Lægebesøg

Medicin

*Lægebesøg og medicin er opgjort for år 2010

Tabel 15.9.2 Migræne. Omkostninger i alt, sparede fremtidige omkostninger og nettoomkostninger fordelt efter køn og

alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Omkostninger (mio. 2012-kr.)

Omkostninger i alt Sparede fremtidige omkostninger

Nettoomkostninger

Alder

grundet tidlig død

Mænd

0-15

16-44

45-64

65-84

85-

I alt

Kvinder

0-15

16-44

45-64

65-84

85-

I alt

Total

∙

41,4

62,0

20,7

1,0

125,1

∙

118,8

132,1

39,5

3,7

294,1

419,2

∙

41,4

62,0

20,7

1,0

125,1

0,0

∙

118,8

132,1

39,5

3,7

294,1

419,2

15.10

Migræne og produktionstab

Hvert år koster migræne 1.213,8 mio. kr. på grund af tabt produktion (tabel 15.10.1). Omkostningerne er større

blandt kvinder end blandt mænd og størst i den ældste aldersgruppe, både blandt mænd og blandt kvinder. Mi-

græne er årsag til produktionstab på 997,3 mio. kr. på grund af sygedage og 216,6 mio. kr. på grund af førtids-

232

Kapitel 15

Migræne

pensioner, og dermed udgør omkostningerne til sygedage langt størstedelen af det samlede produktionstab på

grund af migræne.

Da der ikke eller kun sjældent registreres dødsfald, hvor migræne er anført som den tilgrundliggende dødsårsag,

beregnes der ikke besparelser i det fremtidige sundhedskonsum grundet tidlig død.

Tabel 15.10.1 Migræne. Omkostninger ved tabt produktion fordelt efter køn og alder.

Sygedage er opgjort for år 2010, mens førtidspension er årligt gennemsnit for 2010-

2012

Alder

Mænd

16-44

45-65

I alt

Kvinder

16-44

45-65

I alt

Total

Omkostninger (mio. 2012-kr.)

Sygedage

Førtidspension

142,7

168,0

310,7

412,3

274,2

686,5

997,3

31,7

55,3

87,0

48,7

80,9

129,6

216,6

I alt

174,4

223,3

397,7

461,0

355,1

816,1

1.213,8

15.11

Kommentarer til resultater

Migræne fylder især meget på sygdomsbyrdemålene forekomst, besøg hos alment praktiserende læge og syge-

dage set i sammenligning med de øvrige sygdomme i nærværende rapport.

Prævalensen af migræne i dette studie er opgjort ud fra selvrapporterede spørgeskemadata, og i opgørelsen

inkluderes alle, der angiver at have eller har haft migræne eller hyppig hovedpine og samtidig har eftervirkninger.

Tallene reflekterer således den gruppe, der aktuelt er plaget af migræne, hyppig hovedpine eller eftervirkninger i

et eller andet omfang. Der er store forskelle på, hvordan migræne defineres, og de fleste andre studier har bereg-

net en prævalens baseret på det seneste år eller en livstidsprævalens (9, 10), hvilket kan gøre sammenligning

vanskelig. I de vestlige lande er der fundet prævalenser i intervallet 4- 10 % for mænd og 11-25 % for kvinder

(10). Livstidsprævalenser i tre danske studier er fundet til at ligge i intervallet 24-32 % for kvinder og 5-17 % for

mænd (11-13), og selvrapporterede 1-årsprævalenser i et af studierne angives til 7 % for mænd og 17 % for kvin-

der (11).

Migræne er en meget hyppig årsag til besøg i primærsektoren. Det skyldes, at behandlingen først og fremmest

varetages af en alment praktiserende læge og kun sjældent på sygehus (4). De hyppige besøg hos alment prakti-

serende læger afspejles også i byrdemålet sundhedsøkonomi, hvor besøg hos alment praktiserende læge udgør

35 % af de samlede omkostninger til behandling af migræne på knap 420 mio. kr. De største omkostninger er

receptpligtig medicin, som udgør 56 % af de samlede omkostninger forbundet med migræne. Omkostningerne er

størst i aldersgruppen 45-64 år for både mænd og kvinder. Et dansk studie har fundet, at antallet af hovedpinere-

laterede konsultationer både hos praktiserende læger og speciallæger var steget i perioden 1989 til 2001. Det

samme gjaldt forbruget af receptpligtig medicin til behandling af hovedpine. Studiet fandt ingen ændring i sygefra-

vær relateret til hovedpine i perioden (3).

I alt 13,5 % af alle sygedage kan tilskrives migræne. Det betyder, at migræne er blandt de tre sygdomme, der er

årsag til flest sygedage. Det høje antal sygedage afspejler sig i produktionstabene, hvor sygedage i forhold til

førtidspension resulterer i langt de største omkostninger. I et review er det anslået, at personer med migræne

årligt har to til fire sygedage som følge af sygdommen, og dertil kommer, at sygdommen også kan være årsag til

en reduceret produktivitet på arbejdet (10).

233

Kapitel 15

Migræne

I nærværende rapport er der mere end dobbelt så mange kvinder som mænd, der angiver at have migræne eller

hyppig hovedpine. Denne kønsforskel er velkendt, men årsagen hertil er uklar. Det vides dog, at hormonelle for-

hold er af betydning (9, 14). En endnu mere udpræget kønsforskel gør sig gældende for indlæggelser, ambulante

hospitalsbesøg og skadestuebesøg, hvor opgørelserne er baseret på den registrerede diagnose. Også for de

øvrige sygdomsbyrdemål er kvinder mere belastet end mænd.

Social ulighed slår igennem på de fleste sygdomsbyrdemål for migræne, således at gruppen med mellem-

lang/lang uddannelse er mindst belastet. Der ses en social gradient, idet migræne fylder mere på byrdemålene jo

kortere uddannelse. Ambulante hospitalsbesøg er dog en undtagelse. Her ses omvendt social ulighed, idet grup-

pen med mellemlang/lang uddannelse har forholdsvist flere ambulante hospitalsbesøg end grupperne med

grundskoleuddannelse eller kort uddannelse. Den sociale ulighed er mest udtalt blandt mænd på alle byrdemål

med undtagelse af indlæggelser. I litteraturen er sammenhængen mellem socioøkonomiske faktorer og migræne

ikke entydig. Et dansk studie har fundet en sammenhæng mellem uddannelsesniveau og forekomst af migræne

(uden aura) (15), og en række studier har fundet en højere forekomst blandt grupper med lav indkomst. Der er

dog uklarhed omkring årsagssammenhængen. Det er sandsynligt, at migræne har betydning for, hvordan man

klarer sig uddannelses-, erhvervs- og indkomstmæssigt. Andre foreslåede forklaringer omhandler socioøkonomi-

ske forskelle i livsstil, adgang til sundhedsydelser og stress (9, 14, 15).

15.12

Metode

I denne rapport er migræne, alt efter hvilket sygdomsbyrdemål, der er tale om, defineret ud fra koder fra den 10.

version af WHO’s klassifikation af sygdomme (ICD-10)

eller ud fra et spørgsmål om migræne fra Den Nationale

Sundhedsprofil 2010. Koderne og spørgsmålet fremgår af tabel 15.12.1.

Tabel 15.12.1 Diagnoseklassifikation af migræne samt spørgsmål

angående migræne fra Den Nationale Sundhedsprofil 2010

Sygdom

Migræne

Spørgsmål

Har du migræne eller hyppig hovedpine?

ICD-10

G43

Opgørelserne af prævalens af migræne er baseret på personer, der i Den Nationale Sundhedsprofil 2010 har

svaret ”ja, det har jeg nu”, eller ”ja, det har jeg haft tidligere”, og samtidig har svaret,

at de stadig har eftervirknin-

ger til spørgsmålet om hvorvidt de har migræne eller hyppig hovedpine. Spørgsmålet er formuleret i tabel 15.12.1

(se kapitel 3 og kapitel 4 for yderligere forklaring).

Der er ikke registreret dødsfald på grund af migræne og derfor indeholder dette kapitel ikke opgørelser af døds-

fald, tab i middellevetid og tabte leveår.

Opgørelserne af indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg og skadestuebesøg på grund af migræne er baseret på

Landspatientregisterets somatiske del og er opgjort ved at udtrække alle kontakter med en aktionsdiagnose angi-

vet i tabel 15.12.1. Andelen af de samlede årlige indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg og skadestuebesøg er

ligeledes beregnet.

Ved opgørelsen af besøg hos alment praktiserende læge på grund af migræne benyttes Sygesikringsregisteret,

hvor der ikke er knyttet diagnoser til den enkelte kontakt. Der er opgjort et merforbrug af besøg hos alment prakti-

serende læge i gruppen af personer med migræne sammenlignet med en gruppe af personer, der ikke har mi-

græne, udvalgt således, at køns- og aldersfordelingerne og øvrige sygelighed er ens i de to grupper (se kapitel 3

og kapitel 4 for yderligere forklaring).

Til opgørelserne af fravær fra arbejdsmarkedet på grund af migræne anvendes sygedage og førtidspensioner.

Antallet af sygedage på grund af migræne opgøres ved hjælp af Sygedagpengeregisteret, der ikke angiver årsa-

234

Kapitel 15

Migræne

gen til sygefraværet. Der er opgjort sygedage for personer med migræne i forhold til personer uden migræne. Der

er kun talt sygedage for erhvervsaktive personer. Tildelingen af førtidspension på grund af migræne er fundet i

Ankestyrelsens førtidspensionsstatistik, idet den tilgrundliggende diagnose for tildelingen fremgår af registret. Det

har ikke været muligt at opgøre social ulighed i førtidspension for migræne, da antallet af nytilkendelser er for lavt.

Ved opgørelserne af omkostninger til behandling i sundhedsvæsenet på grund af migræne benyttes Landspati-

entregisterets afregningsdata (DRG og DAGS) samt bruttohonorarer fra Sygesikringsregisteret. Ekstra medicin-

udgifter inden for ATC-grupperne A03, A04, C07, M01, M03, N02, N03, N05 og N07 er opgjort på baggrund af

Lægemiddelstatistikregisteret ved differencen i forbruget mellem gruppen af personer med migræne og en ud-

valgt gruppe af personer uden migræne.

Omkostninger til tabt produktion på grund af arbejdsmarkedsfravær i form af sygedage og førtidspension er be-

regnet med udgangspunkt i humankapitalmetoden og en 4 % diskonteringsrate. Der er benyttet køns- og alders-

specifikke lønniveauer, beskæftigelsesfrekvenser og overlevelsesrater.

235

Kapitel 15

Migræne

15.13

Referencer

Vos T, Flaxman AD, Naghavi M, Lozano R, Michaud C, Ezzati M, et al. Years lived with disability (YLDs)

for 1160 sequelae of 289 diseases and injuries 1990-2010: a systematic analysis for the Global Burden

of Disease Study 2010. Lancet. 2012;380(9859):2163-96.

Stovner LJ, Zwart JA, Hagen K, Terwindt GM, Pascual J. Epidemiology of headache in Europe. Eur J

Neurol. 2006;13(4):333-45.

Lyngberg AC, Rasmussen BK, Jørgensen T, Jensen R. Secular changes in health care utilization and

work absence for migraine and tension-type headache: a population based study. Eur J Epidemiol.

2005;20(12):1007-14.

Jensen RH. Hovedpine. Ugeskr Læger. 2006;168(20).

Headache Classification Committee of the International Headache Society. The International

Classification of Headache Disorders, 3rd edition (beta version). Cephalalgia. 2013;33(9):629-808.

Modvig S. Migræne. Sundhedsguiden; 2006 [06-01-2015]. www.sundhedsguiden.dk/da/temaer/alle-

temaer/hovedpine-og-migraene/migraene/.

Jensen R, Stovner LJ. Epidemiology and comorbidity of headache. Lancet Neurol. 2008;7(4):354-61.

Merikangas KR. Contributions of epidemiology to our understanding of migraine. Headache.

2013;53(2):230-46.

Lipton RB, Stewart WF, Scher AI. Epidemiology and economic impact of migraine. Curr Med Res Opin.

2001;17 Suppl 1:s4-12.

Leonardi M, Steiner TJ, Scher AT, Lipton RB. The global burden of migraine: measuring disability in

headache disorders with WHO's Classification of Functioning, Disability and Health (ICF). J Headache

Pain. 2005;6(6):429-40.

Le H, Tfelt-Hansen P, Skytthe A, Kyvik KO, Olesen J. Increase in self-reported migraine prevalence in

the Danish adult population: a prospective longitudinal population-based study. BMJ Open. 2012;2(4).

Rasmussen BK, Olesen J. Migraine with aura and migraine without aura: an epidemiological study.

Cephalalgia. 1992;12(4):221-8; discussion 186.

Russell M, Rasmussen B, Thorvaldsen P, Olesen J. Prevalence and sex-ratio of the subtypes of

migraine. Int J Epidemiol. 1995;24(3):612-8.

Bigal ME, Lipton RB, Stewart WF. The epidemiology and impact of migraine. Curr Neurol Neurosci Rep.

2004;4(2):98-104.

Le H, Tfelt-Hansen P, Skytthe A, Kyvik KO, Olesen J. Association between migraine, lifestyle and

socioeconomic factors: a population-based cross-sectional study. J Headache Pain. 2011;12(2):157-72.

10.

11.

12.

13.

14.

15.

236

Kapitel 16

Iskæmisk hjertesygdom

16 ISKÆMISK HJERTESYGDOM



I Danmark er der årligt 21.000 nye tilfælde af iskæmisk hjertesygdom, og 100.000 mænd og 65.000

kvinder lever med iskæmisk hjertesygdom, når opgørelserne baseres på Landspatientregisteret og

Dødsårsagsregisteret.

Hvert år dør 4.700 personer på grund af iskæmisk hjertesygdom. Det svarer til 9 % af alle dødsfald.

Hvert år resulterer iskæmisk hjertesygdom i 11.000 og 3.000 tabte leveår for henholdsvis mænd og kvin-

der.

Iskæmisk hjertesygdom er årsag til et tab i befolkningens middellevetid på et år og en måned for mænd

og otte måneder for kvinder.

Der registreres årligt 19.000 indlæggelser blandt mænd og 10.000 blandt kvinder med iskæmisk hjerte-

sygdom som aktionsdiagnose. Det svarer til 4 % og 2 % af alle somatiske indlæggelser blandt henholds-

vis mænd og kvinder.

Der registreres årligt 88.000 ambulante hospitalsbesøg med iskæmisk hjertesygdom som aktionsdiagno-

se. Det svarer til 1 % af alle somatiske ambulante hospitalsbesøg.

Der registreres årligt 1.900 skadestuebesøg blandt mænd og 1.300 blandt kvinder med iskæmisk hjerte-

sygdom som aktionsdiagnose.

Personer med iskæmisk hjertesygdom har årligt 790.000 flere besøg hos alment praktiserende læge end

personer uden iskæmisk hjertesygdom. Det svarer til 2 % af alle besøg hos alment praktiserende læge.

Iskæmisk hjertesygdom er årligt årsag til 170 nytilkendte førtidspensioner.

Erhvervsaktive personer med iskæmisk hjertesygdom har årligt 520.000 flere sygedage end erhvervs-

aktive personer uden iskæmisk hjertesygdom. Det svarer til 2 % af alle sygedage.

Hvert år koster iskæmisk hjertesygdom 1.760 mio. kr. i behandling og pleje. Tidlig død på grund af is-

kæmisk hjertesygdom resulterer i en årlig besparelse af fremtidige omkostninger til behandling og pleje

på 1.830 mio. kr.

Hvert år koster iskæmisk hjertesygdom 1.870 mio. kr. på grund af tabt produktion.



16.1

Indledning

Iskæmisk hjertesygdom er den mest udbredte hjertekarsygdom og skyldes åreforkalkning i hjertets kranspulsårer

(1). Iskæmisk hjertesygdom er i denne rapport defineret bredt og omfatter akut myokardieinfarkt, blodprop i hjertet

237

Kapitel 16

Iskæmisk hjertesygdom

og angina pectoris (hjertekramper). De væsentligste risikofaktorer for iskæmisk hjertesygdom er rygning, fysisk

inaktivitet, usund kost, stort alkoholindtag, overvægt, forhøjet blodtryk og kolesterol samt diabetes. Alder, køn og

genetisk disposition er tillige vigtige men ikke-modificerbare risikofaktorer for iskæmisk hjertesygdom. Derudover

har også kort uddannelse, stress og depression betydning for udviklingen af iskæmisk hjertesygdom (1).

16.2

Forekomst af iskæmisk hjertesygdom

I denne rapport er antallet af nye tilfælde (incidensen) opgjort som antallet af personer, der i løbet af et år er regi-

streret med iskæmisk hjertesygdom i Landspatientregisteret eller Dødsårsagsregisteret, med mindre personen

allerede var registreret i den forudgående 10-årsperiode. Antallet af personer, der lever med iskæmisk hjertesyg-

dom (prævalensen), er opgjort som antallet af personer registreret i Landspatientregisteret i en 10-årsperiode før

det pågældende år.

Der er årligt 21.341 incidente tilfælde af iskæmisk hjertesygdom, svarende til en incidensrate på 585 per 100.000

mænd og 410 per 100.000 kvinder (tabel 16.2.1). De højeste antal incidente tilfælde af iskæmisk hjertesygdom

ses blandt personer på 55 år eller derover.

Tabel 16.2.1 Iskæmisk hjertesygdom. Incidens, rate per 100.000 og antal fordelt efter køn og alder. Årligt

gennemsnit for 2010-2012

Incidens

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Rate per 100.000

Mænd

Kvinder

∙

185

508

923

1.402

2.130

3.206

585

∙

105

293

509

782

1.319

2.394

410

Mænd

∙

132

722

1.950

3.018

3.324

2.153

937

12.281

Antal

Kvinder

∙

406

1.120

1.742

2.106

1.918

1.666

9.060

I alt

∙

214

1.128

3.070

4.760

5.430

4.071

2.603

21.341

I Danmark lever 103.620 mænd og 65.479 kvinder med iskæmisk hjertesygdom (tabel 16.2.2). Prævalensraten af

iskæmisk hjertesygdom stiger med alderen, dog med et lille fald blandt de ældste mænd.

238

Kapitel 16

Iskæmisk hjertesygdom

Tabel 16.2.2 Iskæmisk hjertesygdom. Prævalens, rate per 100.000 og antal fordelt efter køn og alder.

Årligt gennemsnit for 2010-2012

Prævalens

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Rate per 100.000

Mænd

Kvinder

∙

208

943

3.237

7.456

12.465

17.675

17.043

4.690

∙

116

500

1.765

3.839

6.543

9.966

10.681

2.868

Mænd

∙

144

685

3.755

12.707

26.465

32.700

21.290

5.874

103.620

Antal

Kvinder

∙

379

1.957

6.797

13.749

18.361

15.954

8.221

65.479

I alt

∙

205

1.064

5.712

19.504

40.214

51.061

37.244

14.095

169.099

De højeste antal incidente tilfælde ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel

16.2.3). Hvis hele befolkningen havde samme sygdomsmønster for iskæmisk hjertesygdom som personer med

mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 2.479 og 1.449 færre incidente tilfælde blandt henholds-

vis mænd og kvinder, svarende til 24,0 % og 21,3 % af alle incidente tilfælde på grund af iskæmisk hjertesygdom

blandt henholdsvis mænd og kvinder. Den sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, således at

andelen af ekstra incidente tilfælde falder med stigende uddannelsesniveau.

Tabel 16.2.3 Iskæmisk hjertesygdom. Incidente tilfælde og ekstra incidente tilfælde i forhold til mellemlang/lang ud-

dannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-

2012

Ekstra incidente tilfælde

Incidente tilfælde

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

3.634

5.169

1.529

10.332

3.276

2.429

1.102

6.807

1.232

1.247

–

2.479

1.056

393

–

1.449

33,9

24,1

–

24,0

32,2

16,2

–

21,3

16.3

Iskæmisk hjertesygdom og dødelighed

Iskæmisk hjertesygdom er årligt årsag til 4.681 dødsfald, lidt flere blandt mænd end blandt kvinder (tabel 16.3.1).

Antallet af dødsfald stiger med alderen, med et lille fald blandt de ældste mænd. Iskæmisk hjertesygdom er årsag

til 8,9 % af alle dødsfald. Jo højere alder, jo større andel udgør dødsfald på grund af iskæmisk hjertesygdom af

alle dødsfald.

239

Kapitel 16

Iskæmisk hjertesygdom

Tabel 16.3.1 Iskæmisk hjertesygdom. Antal dødsfald og andelen af alle dødsfald fordelt efter køn og alder. Årligt gen-

nemsnit for 2010-2012

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Antal dødsfald

Mænd

Kvinder

∙

113

291

568

822

727

2.553

∙

228

591

1.195

2.128

I alt

∙

139

371

796

1.413

1.922

4.681

Andel (%) af alle dødsfald

Mænd

Kvinder

I alt

∙

0,8

1,1

5,6

7,6

8,5

9,5

10,6

11,6

9,9

∙

1,9

1,1

2,2

2,8

3,6

5,4

7,9

10,5

8,0

∙

1,1

4,4

5,8

6,6

7,8

9,3

10,9

8,9

De højeste antal dødsfald ses blandt personer med grundskole eller kort uddannelse (tabel 16.3.2). Hvis hele

befolkningen havde samme mønster for dødsfald på grund af iskæmisk hjertesygdom som personer med mellem-

lang/lang uddannelse, ville der årligt have været 733 og 365 færre dødsfald blandt henholdsvis mænd og kvinder,

svarende til 41,8 % og 40,3 % af alle dødsfald på grund af iskæmisk hjertesygdom blandt henholdsvis mænd og

kvinder. Den sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra dødsfald falder

med stigende uddannelsesniveau.

Tabel 16.3.2 Iskæmisk hjertesygdom. Antal dødsfald og ekstra dødsfald i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt

efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012

Ekstra dødsfald

Dødsfald

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Uddannelsesniveau

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

Antal

Mænd Kvinder

809

775

171

1.755

604

234

906

Antal

Mænd Kvinder

420

313

–

733

293

–

365

Andel (%)

Mænd Kvinder

52,0

40,0

–

41,8

49,0

31,0

–

40,3

Iskæmisk hjertesygdom er årsag til et tab i befolkningens middellevetid på et år og en måned for mænd og otte

måneder for kvinder (tabel 16.3.3). Iskæmisk hjertesygdom er årligt årsag til 13.628 tabte leveår indtil alder 75 år i

hele befolkningen, og heraf ses et betydeligt større tab i leveår blandt mænd end blandt kvinder.

Tabel 16.3.3 Iskæmisk hjertesygdom. Hele befolkningens middellevetid og middellevetid uden iskæmisk hjertesygdom,

hele befolkningens tab i middellevetid samt antallet af tabte leveår indtil alder 75 år på grund af iskæmisk hjertesygdom

fordelt efter køn. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Hele befolkningen

Mænd

Kvinder

I alt

77,7

81,7

Middellevetid (år)

Befolkningen uden

iskæmisk hjertesygdom

82,6

82,4

Tabte leveår

Tab

1,1

0,7

10.613

3.015

13.628

Tabte leveår ses overvejende blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel 16.3.4).

Hvis hele befolkningen havde samme mønster for dødelighed af iskæmisk hjertesygdom som personer med mel-

240

Kapitel 16

Iskæmisk hjertesygdom

lemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 5.114 og 1.495 færre tabte leveår blandt henholdsvis mænd

og kvinder, svarende til halvdelen af alle dødsfald på grund af iskæmisk hjertesygdom. Den sociale ulighed ken-

detegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra tabte leveår falder med stigende uddannelses-

niveau.

Tabel 16.3.4 Iskæmisk hjertesygdom. Tabte leveår indtil alder 75 år og ekstra tabte leveår i forhold til mellemlang/lang

uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for

2010-2012

Ekstra tabte leveår

Tabte leveår

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

4.083

4.918

1.000

10.001

1.603

948

322

2.873

2.775

2.340

–

5.114

1.121

374

–

1.495

67,9

47,6

–

51,1

69,9

39,5

–

52,0

16.4

Iskæmisk hjertesygdom og indlæggelser

Der registreres årligt 19.176 indlæggelser blandt mænd og 10.092 blandt kvinder med iskæmisk hjertesygdom

som aktionsdiagnose (tabel 16.4.1). Antallet af indlæggelser stiger indtil 75-årsalderen. Tre ud af fire somatiske

indlæggelser på grund af iskæmisk hjertesygdom er blandt de 45-84-årige. Iskæmisk hjertesygdom er årsag til

3,2 % af alle somatiske indlæggelser, hvilket dækker over 4,4 % af alle somatiske indlæggelser blandt mænd og

2,1 % af alle somatiske indlæggelser blandt kvinder.

Tabel 16.4.1 Iskæmisk hjertesygdom, somatiske indlæggelser. Antal indlæggelser og andelen af alle indlæggelser fordelt

efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Antal indlæggelser

Mænd

Kvinder

I alt

∙

714

2.661

4.919

5.984

3.713

1.084

19.176

∙

335

1.057

1.922

2.711

2.608

1.410

10.092

∙

124

1.049

3.718

6.841

8.695

6.321

2.494

29.268

Andel (%) af alle indlæggelser

Mænd

Kvinder

I alt

∙

0,1

0,3

1,8

4,5

5,7

5,8

5,0

3,8

4,4

∙

0,0

0,1

0,6

1,7

2,6

3,1

3,4

2,9

2,1

∙

0,0

0,2

1,1

3,1

4,3

4,5

4,2

3,3

3,2

De højeste antal indlæggelser ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel

16.4.2). Hvis hele befolkningen havde samme indlæggelsesmønster for iskæmisk hjertesygdom som personer

med mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 4.837 og 2.234 færre indlæggelser blandt henholds-

vis mænd og kvinder, svarende til 29,2 % og 27,6 % af alle somatiske indlæggelser på grund af iskæmisk hjerte-

sygdom blandt henholdsvis mænd og kvinder. Den sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, såle-

des at andelen af ekstra indlæggelser falder med stigende uddannelsesniveau.

241

Kapitel 16

Iskæmisk hjertesygdom

Tabel 16.4.2 Iskæmisk hjertesygdom, somatiske indlæggelser. Antal indlæggelser og ekstra indlæggelser i forhold til

mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen

30-84 år for 2010-2012

Ekstra indlæggelser

Indlæggelser

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

6.185

8.190

2.197

16.572

4.289

2.698

1.097

8.084

2.439

2.398

–

4.837

1.670

564

–

2.234

39,4

29,3

–

29,2

38,9

20,9

–

27,6

16.5

Iskæmisk hjertesygdom og ambulante hospitalsbesøg

Der registreres årligt 88.311 ambulante hospitalsbesøg med iskæmisk hjertesygdom som aktionsdiagnose, og

flere end dobbelt så mange ses blandt mænd som blandt kvinder (tabel 16.5.1). Antallet af somatiske ambulante

hospitalsbesøg på grund af iskæmisk hjertesygdom stiger indtil 75-årsalderen. Iskæmisk hjertesygdom er årsag til

1,0 % af alle somatiske ambulante hospitalsbesøg, hvilket dækker over 1,7 % af alle somatiske ambulante hospi-

talsbesøg blandt mænd og 0,6 % af alle somatiske ambulante hospitalsbesøg blandt kvinder.

Tabel 16.5.1 Iskæmisk hjertesygdom, somatiske ambulante hospitalsbesøg. Antal ambulante hospitalsbesøg og andelen

af alle ambulante hospitalsbesøg fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Antal ambulante besøg

Mænd

Kvinder

I alt

∙

192

2.210

8.955

17.624

20.641

9.592

1.318

60.574

∙

153

1.061

3.846

7.025

8.416

5.982

1.241

27.737

∙

345

3.271

12.801

24.649

29.057

15.574

2.559

88.311

Andel (%) af alle ambulante besøg

Mænd

Kvinder

I alt

∙

0,0

0,1

0,6

1,7

2,3

1,9

1,2

1,7

∙

0,0

0,2

0,5

0,8

1,0

1,1

0,7

0,6

∙

0,0

0,3

1,0

1,5

1,6

1,5

0,9

1,0

De højeste antal ambulante hospitalsbesøg ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannel-

se (tabel 16.5.2). Hvis hele befolkningen havde samme mønster for ambulante hospitalsbesøg på grund af iskæ-

misk hjertesygdom som personer med mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 11.930 og 5.313

færre ambulante hospitalsbesøg blandt henholdsvis mænd og kvinder, svarende til hver femte af alle somatiske

ambulante hospitalsbesøg på grund af iskæmisk hjertesygdom. Der ses altså social ulighed i ambulante hospi-

talsbesøg på grund af iskæmisk hjertesygdom både blandt mænd og kvinder. Den sociale ulighed blandt kvinder

kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra ambulante hospitalsbesøg falder med sti-

gende uddannelsesniveau.

242

Kapitel 16

Iskæmisk hjertesygdom

Tabel 16.5.2 Iskæmisk hjertesygdom, somatiske ambulante hospitalsbesøg. Antal ambulante hospitalsbesøg og ekstra

ambulante hospitalsbesøg i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gen-

nemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012

Ambulante besøg

Ekstra ambulante besøg

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

18.142

28.433

8.071

54.646

11.877

9.010

3.893

24.780

4.721

7.209

–

11.930

3.645

1.668

–

5.313

26,0

25,4

–

21,8

30,7

18,5

–

21,4

16.6

Iskæmisk hjertesygdom og skadestuebesøg

Der registreres årligt 3.143 skadestuebesøg med iskæmisk hjertesygdom som aktionsdiagnose, og det højeste

antal ses blandt mænd (tabel 16.6.1). For både mænd og kvinder er antal af besøg stigende indtil 75-årsalderen,

hvorefter antallet er faldende. Iskæmisk hjertesygdom er årsag til en meget lille andel (0,5 %) af alle somatiske

skadestuebesøg.

Tabel 16.6.1 Iskæmisk hjertesygdom, somatiske skadestuebesøg. Antal skadestuebesøg og andelen af alle skadestuebe-

søg fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Antal skadestuebesøg

Mænd

Kvinder

I alt

∙

154

334

439

457

319

125

1.876

∙

192

248

267

264

189

1.267

∙

233

526

687

724

583

314

3.143

Andel (%) af alle skadestuebesøg

Mænd

Kvinder

I alt

∙

0,0

0,1

0,3

0,6

1,0

1,2

1,0

0,5

∙

0,0

0,1

0,2

0,4

0,6

0,7

0,8

0,4

∙

0,0

0,1

0,2

0,5

0,8

1,0

0,8

0,5

De højeste antal skadestuebesøg ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel

16.6.2). Hvis hele befolkningen havde samme besøgsmønster på grund af iskæmisk hjertesygdom som personer

med mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 301 og 77 færre skadestuebesøg blandt henholdsvis

mænd og kvinder, svarende til 19,7 % og 7,9 % af alle skadestuebesøg på grund af iskæmisk hjertesygdom

blandt henholdsvis mænd og kvinder. Den sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, således at

andelen af ekstra skadestuebesøg falder med stigende uddannelsesniveau.

243

Kapitel 16

Iskæmisk hjertesygdom

Tabel 16.6.2 Iskæmisk hjertesygdom, somatiske skadestuebesøg. Antal skadestuebesøg og ekstra skadestuebesøg i

forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i

aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012

Ekstra skadestuebesøg

Skadestuebesøg

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd

Kvinder

Mænd Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

557

736

232

1.525

419

367

185

971

176

125

–

301

–

31,6

17,0

–

19,7

11,5

7,9

–

7,9

16.7

Iskæmisk hjertesygdom og primærsektor

For iskæmisk hjertesygdom er forbruget i primærsektoren opgjort ved besøg hos alment praktiserende læge ba-

seret på Sygesikringsregisteret. Besøg hos alment praktiserende læge er opgjort som et merforbrug i gruppen af

personer med iskæmisk hjertesygdom sammenlignet med en gruppe af personer med samme køns- og alders-

fordeling og ens sygelighed fraset iskæmisk hjertesygdom.

Personer med iskæmisk hjertesygdom har årligt 790.497 flere besøg hos alment praktiserende læge end perso-

ner uden iskæmisk hjertesygdom (tabel 16.7.1). Størstedelen af besøg ses blandt mænd, og de højeste antal

besøg ses i aldersgruppen 55-84 år. De flere besøg hos alment praktiserende læge blandt personer med iskæ-

misk hjertesygdom udgør 2,3 % af alle besøg hos alment praktiserende læge, hvilket dækker over 3,3 % af alle

besøg hos alment praktiserende læge blandt mænd og 1,6 % af alle besøg hos alment praktiserende læge blandt

kvinder. Andelen af besøg hos alment praktiserende læge på grund af iskæmisk hjertesygdom er generelt større

blandt mænd i alle aldersgrupper.

Tabel 16.7.1 Iskæmisk hjertesygdom. Antal besøg hos alment praktiserende læge og andelen af alle besøg hos alment

praktiserende læge fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Antal besøg

Mænd

Kvinder

∙

510

3.125

19.237

59.589

112.973

137.597

87.580

22.497

443.108

409

2.498

13.750

42.553

76.430

95.308

77.661

38.780

347.389

I alt

∙

919

5.623

32.987

102.142

189.403

232.905

165.241

61.277

790.497

Andel (%) af alle besøg

Mænd

Kvinder

I alt

∙

0,1

0,3

1,2

2,9

4,4

5,2

5,1

3,8

3,3

0,0

0,1

0,4

1,4

2,4

3,0

3,2

2,8

1,6

0,0

0,1

0,7

2,0

3,3

4,0

3,1

2,3

De højeste antal besøg ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel 16.7.2). Hvis

hele befolkningen havde samme besøgsmønster for iskæmisk hjertesygdom som personer med mellemlang/lang

uddannelse, ville der årligt have været 117.097 og 90.340 færre besøg blandt henholdsvis mænd og kvinder,

svarende til hver tredje af alle besøg på grund af iskæmisk hjertesygdom blandt henholdsvis mænd og kvinder.

Den sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra besøg falder med sti-

gende uddannelsesniveau.

244

Kapitel 16

Iskæmisk hjertesygdom

Tabel 16.7.2 Iskæmisk hjertesygdom. Antal besøg hos alment praktiserende læge og ekstra besøg i forhold til mellem-

lang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84

år for 2010-2012

Ekstra besøg

Besøg

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd

Kvinder

Mænd Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

142.382

185.666

48.173

376.221

147.656

93.740

36.104

277.500

58.741

58.356

–

117.097

65.729

24.611

–

90.340

41,3

31,4

–

31,1

44,5

26,3

–

32,6

16.8

Iskæmisk hjertesygdom og førtidspensioner

Iskæmisk hjertesygdom er årligt årsag til 171 nytilkendte førtidspensioner (tabel 16.8.1). Antallet af mænd med

nytilkendte førtidspensioner på grund af iskæmisk hjertesygdom er mere end tre gange så højt som antallet af

kvinder. Antallet af nytilkendte førtidspensioner på grund af iskæmisk hjertesygdom stiger med alderen. Iskæmisk

hjertesygdom er årsag til 1,1 % af alle nytilkendelser og 2,2 % af alle nytilkendelser blandt personer i aldersgrup-

pen 55-64 år.

Tabel 16.8.1 Iskæmisk hjertesygdom. Antal nytilkendte førtidspensioner på grund af iskæmisk hjertesygdom og andelen

af alle nytilkendte førtidspensioner fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

I alt

Antal førtidspensioner

Mænd

Kvinder

I alt

131

101

171

Andel (%) af alle førtidspensioner

Mænd

Kvinder

I alt

0,0

0,1

0,5

1,8

3,6

1,7

0,0

0,1

0,3

0,5

0,9

0,5

0,0

0,1

0,4

1,1

2,2

1,1

De fleste nytilkendte førtidspensioner ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse

(tabel 16.8.2). Hvis hele befolkningen havde samme mønster for førtidspensionering på grund af iskæmisk hjerte-

sygdom som personer med mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 80 og 22 færre nytilkendte

førtidspensioner blandt henholdsvis mænd og kvinder, svarende til 73,4 % og 61,1 % af alle nytilkendte førtids-

pensioner på grund af iskæmisk hjertesygdom blandt henholdsvis mænd og kvinder. Den sociale ulighed kende-

tegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra nytilkendte førtidspensioner falder med stigende

uddannelsesniveau.

245

Kapitel 16

Iskæmisk hjertesygdom

Tabel 16.8.2 Iskæmisk hjertesygdom. Antal nytilkendte førtidspensioner og ekstra nytilkendte førtidspensioner i forhold

til mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgrup-

pen 30-64 år for 2010-2012

Ekstra førtidspensioner

Førtidspensioner

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

109

–

84,1

72,9

–

73,4

77,8

57,1

–

61,1

16.9

Iskæmisk hjertesygdom og sygedage

Sygedage er opgjort som fraværsdage for den erhvervsaktive del af befolkningen på baggrund af Sygedagpenge-

registeret. Antallet af sygedage på grund af iskæmisk hjertesygdom beregnes som et merforbrug af sygedage for

gruppen af personer med iskæmisk hjertesygdom sammenlignet med en gruppe af personer med samme køns-

og aldersfordeling og ens sygelighed fraset iskæmisk hjertesygdom.

Erhvervsaktive personer med iskæmisk hjertesygdom har årligt 518.645 flere sygedage end erhvervsaktive per-

soner uden iskæmisk hjertesygdom (tabel 16.9.1). To ud af tre sygedage ses blandt mænd, og antallet af syge-

dage stiger med alderen. De højeste antal sygedage ses i aldersgruppen 45-64 år. Sygedagene blandt personer

med iskæmisk hjertesygdom udgør 1,9 % af alle sygedage, hvilket dækker over 3,1 % af alle sygedage blandt

mænd og 1,1 % af alle sygedage blandt kvinder.

Tabel 16.9.1 Iskæmisk hjertesygdom. Antal sygedage blandt personer med iskæmisk hjertesygdom og andelen af alle

sygedage for alle erhvervsaktive fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

I alt

Mænd

755

8.577

52.526

137.476

147.670

347.004

Antal sygedage

Kvinder

791

6.541

29.816

70.382

64.111

171.641

I alt

Andel (%) af alle sygedage

Mænd

Kvinder

I alt

0,1

0,5

1,9

4,1

5,8

3,1

0,1

0,2

0,6

1,5

2,3

1,1

0,1

0,3

1,1

2,6

4,0

1,9

1.546

15.118

82.342

207.858

211.781

518.645

16.10

Iskæmisk hjertesygdom og sundhedsøkonomi

Hvert år koster iskæmisk hjertesygdom 1.762,9 mio. kr. i behandling og pleje, og af tabel 16.10.2 fremgår det,

hvordan omkostningerne fordeler sig på forskellige dele af sundhedsvæsenet og hjemmehjælp/praktisk hjælp.

Omkostninger forbundet med iskæmisk hjertesygdom er større blandt mænd end blandt kvinder og udgør 70 % af

de samlede omkostninger. Omkostningerne er størst i aldersgruppen 65-84 år både for mænd og kvinder. Ind-

læggelser udgør den største omkostning (80 % af de samlede omkostninger), ambulante behandling udgør 9 %,

og der er stort set ikke omkostninger forbundet med skadestuebesøg. Omkostninger til besøg hos alment prakti-

serende læge og receptpligtig medicin udgør henholdsvis 4 % og 12 % af alle omkostninger. Der er et lille nega-

tivt forbrug af hjemmehjælp/praktisk hjælp i gruppen af personer med iskæmisk hjertesygdom sammenlignet med

personer uden iskæmisk hjertesygdom.

246

Kapitel 16

Iskæmisk hjertesygdom

Tidlig død på grund af iskæmisk hjertesygdom medfører en besparelse af fremtidige omkostninger til behandling

og pleje på 1.833,1 mio. kr., hvilket betyder, at nettoomkostningerne forbundet med behandling og pleje af iskæ-

misk hjertesygdom er -70,0 mio. kr. årligt (tabel 16.10.2). Det største sparede sundhedskonsum ses i aldersgrup-

pen 65-84 år for både mænd og kvinder. Nettoomkostningerne er negative for mænd på 85 år eller derover og

blandt kvinder på 65 år eller derover.

Tabel 16.10.1 Iskæmisk hjertesygdom. Omkostninger til behandling og pleje fordelt efter køn, alder og omkostningsty-

pe. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Indlæggelser

Alder

Mænd

00-15

16-44

45-64

65-84

85-

I alt

Kvinder

00-15

16-44

45-64

65-84

85-

I alt

Total

∙

13,8

114,8

224,8

39,3

392,7

1.416,5

∙

34,9

419,6

535,5

33,8

1.023,8

Omkostninger (mio. 2012-kr.)

Ambulante

Skadestue-

Læge-

besøg

∙

5,4

47,4

50,3

2,2

105,3

∙

2,9

23,7

28,1

2,1

56,8

162,1

∙

0,0

0,2

0,1

0,0

0,3

∙

0,0

0,1

0,0

0,2

0,5

∙

2,2

16,3

21,5

2,1

42,1

∙

1,5

10,7

15,8

3,5

31,5

73,6

Medicin

Hjemme-

hjælp

∙

-1,1

-15,5

-45,7

-10,5

-72,8

∙

0,9

3,1

-16,9

-7,3

-20,2

-93,0

∙

3,6

53,8

64,5

5,0

126,9

∙

1,5

23,7

43,4

7,7

76,3

203,2

Tabel 16.10.2 Iskæmisk hjertesygdom. Omkostninger i alt, sparede fremtidige omkostninger og nettoomkostninger

fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Omkostninger (mio. 2012-kr.)

Omkostninger i alt Sparede fremtidige omkostninger

Nettoomkostninger

Alder

grundet tidlig død

Mænd

00-15

16-44

45-64

65-84

85-

I alt

Kvinder

00-15

16-44

45-64

65-84

85-

I alt

Total

∙

45,0

521,7

626,2

32,6

1.225,5

∙

20,7

176,1

295,4

45,2

537,4

1.762,9

∙

13,3

204,9

612,1

190,2

1.020,5

∙

3,7

58,3

406,3

344,3

812,6

1.833,1

∙

31,7

316,8

14,1

-157,6

205,0

∙

17,0

117,9

-110,9

-299,0

-275,0

-70,0

247

Kapitel 16

Iskæmisk hjertesygdom

16.11

Iskæmisk hjertesygdom og produktionstab

Hvert år koster iskæmisk hjertesygdom 1.869,0 mio. kr. på grund af tabt produktion (tabel 16.11.1). Omkostnin-

gerne er langt større blandt mænd og klart størst i den ældste aldersgruppe. Iskæmisk hjertesygdom er årsag til

produktionstab på 173,5 mio. kr. på grund af sygedage og 461,9 mio. kr. på grund af førtidspensioner, mens død

inden alder 66 år på grund af iskæmisk hjertesygdom hvert år koster 1.233,6 mio. kr. på grund af tabt produktion.

Langt størstedelen af det samlede produktionstab på grund af iskæmisk hjertesygdom skyldes altså tidlig død.

Produktionstabet modsvares af en besparelse i fremtidigt konsum som følge af personernes tidlige død. Dette

omfatter det gennemsnitlige privatforbrug og individuelle offentlige forbrug. De årlige besparelser i det fremtidige

konsum er beregnet til 3.509,9 mio. kr. for mænd og 2.306,8 mio. kr. for kvinder.

Tabel 16.11.1 Iskæmisk hjertesygdom. Omkostninger ved tabt produktion fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit

for 2010-2012

Alder

Mænd

16-44

45-65

I alt

Kvinder

16-44

45-65

I alt

Total

Sygedage

18,3

104,2

122,5

8,9

42,1

51,0

173,5

Omkostninger (mio. 2012-kr.)

Førtidspension

Tidlig død

50,3

314,4

364,7

31,8

65,4

97,2

461,9

205,1

837,8

1.042,9

40,7

150,0

190,7

1.233,6

I alt

273,7

1.256,4

1.530,1

81,4

257,5

338,9

1.869,0

16.12

Kommentarer til resultater

Iskæmisk hjertesygdom slår stærkt igennem på byrdemålene dødelighed, tabte leveår og indlæggelser. Således

er iskæmisk hjertesygdom årsag til hvert 11. dødsfald i befolkningen og er dermed den sygdom, der forårsager

flest dødsfald i Danmark blandt både mænd og kvinder. Blandt de inkluderede sygdomme i denne rapport giver

iskæmisk hjertesygdom desuden anledning til næstflest indlæggelser.

Et studie af udviklingen i dødelighed af forskellige sygdomme blandt de 40-70-årige i de nordiske lande viser, at

dødeligheden af iskæmisk hjertesygdom blandt danske mænd har været på omtrent samme niveau som for

mænd i de øvrige nordiske lande fra slut 1950’erne og frem til 2007, med undtagelse af Finland, der har ligget

højere. Blandt danske kvinder har dødeligheden af iskæmisk hjertesygdom ligget på omtrent samme niveau som

for kvinder i de øvrige nordiske lande

med undtagelse af Finland, der har ligget højere indtil slut 1980’erne

(2).

I opgørelserne af prævalens er det af betydning for resultatet, hvor langt tilbage i tiden sygdomsforekomst medta-

ges i beregningen. I denne rapport indgår udelukkende sygdomsforekomst, der er registreret inden for en 10-årig

periode. Prævalens af iskæmisk hjertesygdom er derfor lavere end i rapporten ”Hjertekarsygdomme i 2011”

(3),

hvor beregningerne tager udgangspunkt i en 20-årig periode.

Antallet af incidente tilfælde af iskæmisk hjertesygdom har været faldende i perioden 2000 til 2011, mens præva-

lensen har været stigende grundet den demografiske udvikling og faldende dødelighed (3, 4). Den aldersstandar-

diserede dødelighed af iskæmisk hjertesygdom har været faldende siden midt 1960’erne

(3, 5), men til trods for

dette fald er iskæmisk hjertesygdom stadig en af de væsentligste årsager til død i Danmark. Faldet i dødelighed

forklares dels ved forebyggelsesindsatser med positiv effekt på rygeophør, blodtryk og kolesteroltal i befolkningen

og dels ved bedre behandling af blodpropper, angina pectoris og hjerteinsufficiens samt den forebyggende medi-

cinske behandling efter en blodprop i hjertet (6).

248

Kapitel 16

Iskæmisk hjertesygdom

Byrdemålet sundhedsøkonomi er særligt belastet af indlæggelser, som udgør 80 % af de samlede omkostninger

til behandling og pleje af iskæmisk hjertesygdom på 1.760 mio. kr. Dermed er iskæmisk hjertesygdom i sammen-

ligning med de øvrige sygdomme i denne rapport den sygdom med tredje største omkostninger forbundet med

indlæggelser. Omkostningerne er størst for både mænd og kvinder i alderen 65-84 år, men også blandt de 45-64-

årige er de store. De samlede omkostninger overstiges af sparede fremtidige omkostninger grundet tidlig død,

hvorfor nettoomkostningerne bliver negative (-70 mio.kr.).

Hvert år koster iskæmisk hjertesygdom 1.870 mio. kr. på grund af tabt produktion, hvilket overstiges betydeligt af

årlige besparelser i det fremtidige konsum på 5.820 mio. kr. som følge af kortere levetid.

Der ses markante kønsforskelle i byrdemålene for iskæmisk hjertesygdom, således er samtlige byrdemål højest

for mænd. Den højere forekomst af iskæmisk hjertesygdom blandt mænd afspejler i stort omfang, at sygdommen

typisk debuterer 7 til 10 år senere blandt kvinder. Kvinders symptombillede er derudover anderledes end mænds.

Symptomerne er mindre karakteristiske, og sygdommen kan således være vanskeligere at diagnosticere (7).

Kønsforskellen i det totale antal dødsfald er ikke så udtalt som for antal incidente tilfælde og prævalens. Antallet

af dødsfald på grund af iskæmisk hjertesygdom blandt mænd under 75 år er dog næsten tre gange så højt som

blandt kvinder under 75 år, og dette afspejles i de næsten fire gange så mange tabte leveår på grund af iskæmisk

hjertesygdom før alder 75 år blandt mænd sammenlignet med kvinder. Med knap 11.000 tabte leveår før alder 75

år på grund af iskæmisk hjertesygdom blandt mænd ligger iskæmisk hjertesygdom for mænds vedkommende

næsten på niveau med lungekræft, som er den sygdom, der resulterer i det største antal tabte leveår. Det høje

antal tabte leveår på grund af iskæmisk hjertesygdom blandt mænd medfører, at produktionstabet på grund af

tidlig død er særligt høje for iskæmisk hjertesygdom.

Resultaterne i denne undersøgelse tegner derudover et klart billede af, at iskæmisk hjertesygdom især belaster

grupper med kort uddannelse. Der ses en tydelig social gradient for alle byrdemål, og en sociale ulighed er sær-

ligt markant for dødsfald, tabte leveår og førtidspensioner. Tidligere danske undersøgelser har også fundet bety-

delige forskelle i forekomst, indlæggelser og dødelighed i forhold til uddannelsesniveau (3, 5). Et dansk studie har

ligeledes fundet, at personer med kort uddannelse og lav indkomst har en højere dødelighed efter tilfælde af akut

myokardieinfakt, der er en undergruppe af iskæmisk hjertesygdom (8).

Rygning er en af de væsentligste risikofaktorer for iskæmisk hjertesygdom (9), og en del af den sociale ulighed i

forekomsten af iskæmisk hjertesygdom kan forklares af forskelle i rygning. Selvom hyppigheden af rygning er

faldende i Danmark og i den vestlige verden i øvrigt, sker dette fald ikke med samme hastighed i alle sociale

grupper. Både i Danmark og Norge er der evidens for, at den sociale gradient i rygning er blevet større siden

1980’erne

(10, 11). En nyere dansk undersøgelse har set på uddannelsesmæssige forskelle i flere kardiovasku-

lære risikofaktorer, herunder rygning, over en periode fra 1978 til 2006 og fandt ligeledes, at den sociale gradient

var blevet større, særligt blandt kvinder (12). Dette indikerer, at social ulighed fortsat vil være en væsentlig udfor-

dring i forhold til forebyggelse og behandling af iskæmisk hjertesygdom.

16.13

Metode

I denne rapport er iskæmisk hjertesygdom defineret ud fra koder fra den 10. version af WHO’s klassifikation af

sygdomme (ICD-10). Koderne fremgår af tabel 16.13.1.

Opgørelserne af incidens og prævalen af iskæmisk hjertesygdom er baseret på tilfælde identificeret i Landspati-

entregisteret og Dødsårsagsregisteret i 2000-2012 (se kapitel 3 og kapitel 4 for yderligere forklaring).

Opgørelserne af dødsfald, tab i middellevetid og tabte leveår på grund af iskæmisk hjertesygdom er baseret på

Dødsårsagsregisteret, og opgørelserne inkluderer alle dødsfald, hvor den tilgrundliggende dødsårsag er iskæ-

misk hjertesygdom.

249

Kapitel 16

Iskæmisk hjertesygdom

Tabel 16.13.1 Diagnoseklassifikation af iskæmisk hjertesygdom

Sygdom

Brystkrampe

Akut hjerteinfarkt

Tilbagevendende akut hjerteinfarkt

Visse akutte komplikationer i efterforløb af akut hjerteinfarkt

Andre former for akut iskæmisk hjertesygdom

Kronisk iskæmisk hjertesygdom

ICD-10

I20

I21

I22

I23

I24

I25

Opgørelserne af indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg og skadestuebesøg på grund af iskæmisk hjertesyg-

dom er baseret på Landspatientregisterets somatiske del og er opgjort ved at udtrække alle kontakter med en

aktionsdiagnose som angivet i tabel 16.13.1. Andelen af de samlede årlige indlæggelser, ambulante hospitalsbe-

søg og skadestuebesøg er ligeledes beregnet.

Ved opgørelsen af besøg hos alment praktiserende læge på grund af iskæmisk hjertesygdom benyttes Sygesik-

ringsstatistikregisteret, hvor der ikke er knyttet diagnoser til den enkelte kontakt. Der er derfor opgjort et merfor-

brug af besøg hos alment praktiserende læge i gruppen af personer med iskæmisk hjertesygdom sammenlignet

med en gruppe af personer, der ikke har iskæmisk hjertesygdom, udvalgt således, at køns- og aldersfordelinger-

ne og øvrige sygelighed også er ens i de to grupper (se kapitel 3 og kapitel 4 for yderligere forklaring).

Til opgørelserne af fravær fra arbejdsmarkedet på grund af iskæmisk hjertesygdom anvendes sygedage og før-

tidspensioner. Antallet af sygedage på grund af iskæmisk hjertesygdom opgøres ved hjælp af Sygedagpengere-

gisteret, der ikke angiver årsagen til sygefraværet. Der er opgjort sygedage for personer med iskæmisk hjerte-

sygdom i forhold til personer uden iskæmisk hjertesygdom. Der er kun talt sygedage for erhvervsaktive personer.

Tildelingen af førtidspension på grund af iskæmisk hjertesygdom er fundet i Ankestyrelsens førtidspensionsstati-

stik, idet den tilgrundliggende diagnose for tildelingen fremgår af registret.

Ved opgørelserne af omkostninger til behandling i sundhedsvæsenet på grund af iskæmisk hjertesygdom benyt-

tes Landspatientregisterets afregningsdata (DRG og DAGS) samt bruttohonorarer fra Sygesikringsregisteret.

Desuden benyttes registret over Ældredokumentation til opgørelse af omkostninger til pleje, hvoraf hjemme-

hjælp/praktisk hjælp fremgår. Der er beregnet ekstra hjemmehjælp/praktisk hjælp for personer med iskæmisk

hjertesygdom sammenlignet med personer uden iskæmisk hjertesygdom. Ekstra medicinudgifter inden for ATC-

grupperne B01, C01, C03 og C07-C10 er opgjort på baggrund af Lægemiddelstatistikregisteret ved differencen i

forbruget mellem gruppen af personer med iskæmisk hjertesygdom og en udvalgt gruppe af personer uden is-

kæmisk hjertesygdom.

Omkostninger til tabt produktion på grund af arbejdsmarkedsfravær i form af sygedage, førtidspension og døds-

fald er beregnet med udgangspunkt i humankapitalmetoden og en 4 % diskonteringsrate. Der er benyttet køns-

og aldersspecifikke lønniveauer, beskæftigelsesfrekvenser og overlevelsesrater.

250

Kapitel 16

Iskæmisk hjertesygdom

16.14

Referencer

Mendis S, Puska P, Norrving B. Global atlas on cardiovascular disease prevention and control. Geneva:

World Health Organization in collaboration with the World Heart Federation and the World Stroke

Organization, 2011.

Vollset SE. Risk and causes of death between 40 and 70 years of age in the Nordic countries 1951-

2010. Scand J Public Health. 2013;41:644-51.

Koch MB, Johnsen NF, Davidsen M, Juel K. Hjertekarsygdomme i 2011 - Incidens, prævalens og

dødelighed samt udviklingen siden 2002. København: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk

Universitet, 2014.

Koch MB, Davidsen M, Andersen LV, Juel K, Jensen GB. Increasing prevalence despite decreasing

incidence of ischaemic heart disease and myocardial infarction. A national register based perspective in

Denmark, 1980-2009. Eur J Prev Cardiol. 2015;22(2):189-95.

Videbæk J, Andersen LV, Bentzen J. Dansk hjertestatistik 2010. København: Hjerteforeningen i

samarbejde med Statens Institut for Folksundhed, Syddansk Universitet, 2011.

Hjerteforeningen. Fakta om hjertekarsygdom i Danmark. 2014 [10-11-2014].

www.hjerteforeningen.dk/hjertesygdomme/fakta/fakta_om_hjertekarsygdomme/.

Jensen J. Kønsforskelle ved iskæmisk hjertesygdom. Ugeskr Læger. 2007;169(25).

Rasmussen JN, Rasmussen S, Gislason GH, Buch P, Abildstrom SZ, Køber L, et al. Mortality after acute

myocardial infarction according to income and education. J Epidemiol Community Health.

2006;60(4):351-6.

Tolstrup JS, Hvidtfeldt UA, Flachs EM, Spiegelman D, Heitmann BL, Balter K, et al. Smoking and risk of

coronary heart disease in younger, middle-aged, and older adults. Am J Public Health. 2014;104(1):96-

102.

Ernstsen L, Strand BH, Nilsen SM, Espnes GA, Krokstad S. Trends in absolute and relative educational

inequalities in four modifiable ischaemic heart disease risk factors: repeated cross-sectional surveys

from the Nord-Trondelag Health Study (HUNT) 1984-2008. BMC Public Health. 2012;12:266.

Osler M, Gerdes LU, Davidsen M, Brønnum-Hansen H, Madsen M, Jørgensen T, et al. Socioeconomic

status and trends in risk factors for cardiovascular diseases in the Danish MONICA population, 1982-

1992. J Epidemiol Community Health. 2000;54(2):108-13.

Olsen GS, Holm AS, Jørgensen T, Borglykke A. Distribution of ideal cardiovascular health by

educational levels from 1978 to 2006: a time trend study from the capital region of Denmark. Eur J Prev

Cardiol. 2014;21(9):1145-52.

10.

11.

12.

251

252

Kapitel 17

Apopleksi

17 APOPLEKSI



I Danmark er der årligt 15.000 nye tilfælde af apopleksi, og 93.000 personer er i live efter et apopleksitil-

fælde, når opgørelserne baseres på Landspatientregisteret og Dødsårsagsregisteret.

Hvert år dør 3.600 personer på grund af apopleksi. Det svarer til 7 % af alle dødsfald.

Apopleksi resulterer hvert år i henholdsvis 5.000 og 3.600 tabte leveår for mænd og kvinder.

Apopleksi er årsag til et tab i befolkningens middellevetid på syv måneder for mænd og otte måneder for

kvinder.

Der registreres årligt 16.000 indlæggelser med apopleksi som aktionsdiagnose. Det svarer til 2 % af alle

somatiske indlæggelser.

Der registreres årligt 23.000 ambulante hospitalsbesøg med apopleksi som aktionsdiagnose.

Der registreres årligt 2.500 skadestuebesøg med apopleksi som aktionsdiagnose.

Personer med apopleksi har årligt 450.000 flere besøg hos alment praktiserende læge end personer

uden apopleksi.

Apopleksi er årligt årsag til 600 nytilkendte førtidspensioner. Det svarer til 4 % af alle nytilkendelser.

Erhvervsaktive personer med apopleksi har årligt 500.000 flere sygedage end erhvervsaktive personer

uden apopleksi. Det svarer til 2 % af alle sygedage.

Hvert år koster apopleksi 2.030 mio. kr. i behandling og pleje. Tidlig død på grund af apopleksi resulterer

i en årlig besparelse af fremtidige omkostninger til behandling og pleje på 1.390 mio. kr.

Hvert år koster apopleksi 2.630 mio. kr. på grund af tabt produktion.



17.1

Indledning

Apopleksi (slagtilfælde) er en fællesbetegnelse for blodprop i hjernen (infarkt) og hjerneblødning

Infarkt er klart

hyppigere (85-90 %) end hjerneblødning.

Symptomer på apopleksi og alvorligheden af disse afhænger af, hvilke områder af hjernen, der rammes. Typiske

symptomer er ensidige lammelser i arme og ben, hængende mundvig, synkebesvær, besvær ved sætningsdan-

nelse og taleforståelse, koordinations- og balanceproblemer samt hovedpine. Konsekvenser efter apopleksi kan

være halvsidig lammelse eller kraftnedsættelse og taleforstyrrelser. Hos nogle aftager symptomerne gradvist over

tid og andre undgår fuldstændig senfølger.

253

Kapitel 17

Apopleksi

Årsager til apopleksi afhænger i høj grad af en persons alder. Således ses apopleksi hyppigst hos ældre, da

blodårerne bliver mere forkalkede med alderen. Dette medfører, at forhøjet blodtryk og forkammerflimmer er de

langt vigtigste årsager til apopleksi hos ældre mennesker. Hos unge skyldes apopleksien imidlertid ofte en med-

født hjertekarlidelse og hos midaldrende er det især rygning, usund levevis og genetiske faktorer, der gør sig

gældende (1).

17.2

Forekomst af apopleksi

I denne rapport er antallet af nye tilfælde (incidensen) opgjort som antallet af personer, der i løbet af et år er regi-

streret med apopleksi i Landspatientregisteret eller Dødsårsagsregisteret, med mindre personen allerede var

registreret i en forudgående 10-årsperiode. Antallet af personer, der er i live efter et apopleksitilfælde (prævalen-

sen), er opgjort som antallet af personer registreret i Landspatientregisteret i en 10-årsperiode før det pågælden-

de år.

Der er årligt 15.160 incidente tilfælde af apopleksi, svarende til en incidensrate på 359 per 100.000 mænd og 333

per 100.000 kvinder (tabel 17.2.1). Incidensraten af apopleksi stiger med alderen, og højeste antal incidente til-

fælde ses blandt personer på 75 år eller derover

Tabel 17.2.1 Apopleksi. Incidens, rate per 100.000 og antal fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for

2010-2012

Incidens

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Rate per 100.000

Mænd

Kvinder

210

452

845

1.679

2.814

359

169

276

558

1.304

2.622

333

Mænd

107

303

820

1.548

2.152

1.864

872

7.720

Antal

Kvinder

115

304

651

963

1.548

1.960

1.842

7.440

I alt

111

222

607

1.471

2.511

3.700

3.824

2.714

15.160

I Danmark er der 93.266 personer, som er i live efter et apopleksitilfælde, og størstedelen ses blandt mænd (tabel

17.2.2). Prævalensraten af apopleksi stiger med alderen.

254

Kapitel 17

Apopleksi

Tabel 17.2.2 Apopleksi. Prævalens, rate per 100.000 og antal fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit

for 2010-2012

Prævalens

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Rate per 100.000

Mænd

Kvinder

181

442

1.240

3.058

5.797

9.680

12.383

2.235

222

508

1.143

2.002

3.668

7.074

10.123

1.922

Mænd

168

597

1.759

4.866

10.854

15.208

11.660

4.268

49.380

Antal

Kvinder

190

724

1.988

4.403

7.171

10.294

11.324

7.792

43.886

I alt

358

1.321

3.747

9.269

18.025

25.502

22.984

12.060

93.266

De højeste antal incidente tilfælde ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel

17.2.3). Hvis hele befolkningen havde samme sygdomsmønster for apopleksi som personer med mellemlang/lang

uddannelse, ville der årligt have været 1.277 og 972 færre incidente tilfælde blandt henholdsvis mænd og kvinder,

svarende til 20,1 % og 18,7 % af alle incidente tilfælde på grund af apopleksi blandt henholdsvis mænd og kvin-

der. Den sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra incidente tilfælde

falder med stigende uddannelsesniveau.

Tabel 17.2.3 Apopleksi. Incidente tilfælde og ekstra incidente tilfælde i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt

efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012

Ekstra incidente tilfælde

Incidente tilfælde

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

2.372

3.043

930

6.345

2.634

1.803

764

5.201

682

595

–

1.277

678

294

–

972

28,8

19,6

–

20,1

25,7

16,3

–

18,7

17.3

Apopleksi og dødelighed

Apopleksi er årligt årsag til 3.562 dødsfald (tabel 17.3.1). Flere kvinder end mænd dør af apopleksi, og antallet af

dødsfald stiger med alderen. Apopleksi er årsag til 6,8 % af alle dødsfald. Jo højere alder, jo større andel af alle

dødsfald udgør dødsfald på grund af apopleksi.

255

Kapitel 17

Apopleksi

Tabel 17.3.1 Apopleksi. Antal dødsfald og andelen af alle dødsfald fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-

2012

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Antal dødsfald

Mænd

Kvinder

130

319

561

487

1.560

201

603

1.061

2.002

I alt

215

520

1.164

1.548

3.562

Andel (%) af alle dødsfald

Mænd

Kvinder

I alt

0,0

0,8

1,6

2,1

3,2

3,8

5,3

7,2

7,8

6,0

0,0

1,9

2,3

5,1

3,7

3,8

4,8

8,1

9,4

7,5

0,0

1,1

1,8

3,1

3,4

3,8

5,1

7,6

8,8

6,8

De højeste antal dødsfald ses blandt personer med grundskole eller kort uddannelse (tabel 17.3.2). Hvis hele

befolkningen havde samme mønster for dødelighed for apopleksi som personer med mellemlang/lang uddannel-

se, ville der årligt have været 305 og 187 færre dødsfald blandt henholdsvis mænd og kvinder, svarende til 29,5

% og 20,4 % af alle dødsfald på grund af apopleksi blandt henholdsvis mænd og kvinder. Den sociale ulighed

kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra dødsfald falder med stigende uddannelses-

niveau.

Tabel 17.3.2 Apopleksi. Antal dødsfald og ekstra dødsfald i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og

uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012

Ekstra dødsfald

Dødsfald

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Uddannelsesniveau

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

Antal

Mænd Kvinder

484

431

118

1.033

589

236

915

Antal

Mænd Kvinder

193

112

–

305

165

–

187

Andel (%)

Mænd

Kvinder

40,0

26,0

–

29,5

28,0

9,0

–

20,4

Det estimeres, at middellevetiden i hele befolkningen er syv måneder kortere for mænd og otte måneder kortere

for kvinder på grund af dødsfald af apopleksi (tabel 17.3.3). Apopleksi er årligt årsag til i 8.559 tabte leveår indtil

alder 75 år i hele befolkningen, og størstedelen ses blandt mænd.

Tabel 17.3.3 Apopleksi. Hele befolkningens middellevetid og middellevetid uden apopleksi, hele befolkningens tab i

middellevetid samt antallet af tabte leveår indtil alder 75 år på grund af apopleksi fordelt efter køn. Årligt gennemsnit

for 2010-2012

Hele befolkningen

Mænd

Kvinder

I alt

77,7

81,7

Middellevetid (år)

Befolkningen uden

apopleksi

78,3

82,4

Tabte leveår

Tab

0,6

0,7

4.996

3.563

8.559

Tabte leveår på ses overvejende blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel 17.3.4).

Hvis hele befolkningen havde samme mønster for dødelighed af apopleksi som personer med mellemlang/lang

256

Kapitel 17

Apopleksi

uddannelse, ville der årligt have været 1.965 og 1.592 færre tabte leveår, svarende til 41,4 % og 46,9 % af alle

tabte leveår på grund af apopleksi blandt henholdsvis mænd og kvinder. Den sociale ulighed kendetegnes ved, at

der er en gradient, således at andelen af ekstra tabte leveår falder med stigende uddannelsesniveau.

Tabel 17.3.4 Apopleksi. Tabte leveår indtil alder 75 år og ekstra tabte leveår i forhold til mellemlang/lang uddannelse

fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012

Ekstra tabte leveår

Tabte leveår

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

1.881

2.293

572

4.745

1.631

1.297

467

3.394

1.140

825

–

1.965

1.065

527

–

1.592

60,6

36,0

–

41,4

65,3

40,7

–

46,9

17.4

Apopleksi og indlæggelser

Der registreres årligt 15.844 indlæggelser med apopleksi som aktionsdiagnose (tabel 17.4.1). Der er markant

flere indlæggelser på grund af apopleksi blandt mænd end blandt kvinder i aldersgruppen 55-74 år. Apopleksi

udgør 1,5 % af alle somatiske indlæggelser og 3,4 % af alle somatiske indlæggelser for personer over 85 år.

Tabel 17.4.1 Apopleksi, somatiske indlæggelser. Antal indlæggelser og andelen af alle indlæggelser fordelt efter køn og

alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Antal indlæggelser

Mænd

Kvinder

I alt

272

814

1.666

2.431

2.089

900

8.287

100

276

640

1.017

1.661

2.082

1.733

7.557

182

548

1.454

2.683

4.092

4.171

2.633

15.844

Andel (%) af alle indlæggelser

Mænd

Kvinder

I alt

0,0

0,1

0,3

0,7

1,4

1,9

2,3

2,8

3,2

1,6

0,0

0,1

0,2

0,5

1,0

1,4

1,9

2,7

3,6

1,4

0,0

0,1

0,3

0,6

1,2

1,7

2,1

2,8

3,4

1,5

De højeste antal indlæggelser ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel

17.4.2). Hvis hele befolkningen havde samme indlæggelsesmønster for apopleksi som personer med mellem-

lang/lang uddannelse, ville der årligt have været 1.603 og 1.173 færre indlæggelser blandt henholdsvis mænd og

kvinder, svarende til 23,0 % og 21,3 % af alle somatiske indlæggelser på grund af apopleksi blandt henholdsvis

mænd og kvinder. Den sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra ind-

læggelser falder med stigende uddannelsesniveau.

257

Kapitel 17

Apopleksi

Tabel 17.4.2 Apopleksi, somatiske indlæggelser. Antal indlæggelser og ekstra indlæggelser i forhold til mellemlang/lang

uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for

2010-2012

Ekstra indlæggelser

Indlæggelser

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

2.651

3.368

962

6.981

2.836

1.912

760

5.508

798

805

–

1.603

785

388

–

1.173

30,1

23,9

–

23,0

27,7

20,3

–

21,3

17.5

Apopleksi og ambulante hospitalsbesøg

Der registreres årligt 22.773 ambulante hospitalsbesøg med apopleksi som aktionsdiagnose, og det højeste antal

ses blandt mænd (tabel 17.5.1). De højeste antal ambulante hospitalsbesøg på grund af apopleksi ses i alders-

gruppen 55-84 år. Apopleksi udgør 0,3 % af alle somatiske ambulante hospitalsbesøg.

Tabel 17.5.1 Apopleksi, somatiske ambulante hospitalsbesøg. Antal ambulante hospitalsbesøg og andelen af alle ambu-

lante hospitalsbesøg fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Antal ambulante besøg

Mænd

Kvinder

I alt

199

781

2.012

3.404

3.591

2.219

592

12.897

122

321

758

1.536

1.840

2.301

2.090

908

9.876

221

520

1.539

3.548

5.244

5.892

4.309

1.500

22.773

Andel (%) af alle ambulante besøg

Mænd

Kvinder

I alt

0,0

0,1

0,2

0,4

0,5

0,3

0,0

0,1

0,2

0,3

0,4

0,5

0,2

0,0

0,1

0,3

0,4

0,5

0,3

De højeste antal ambulante hospitalsbesøg ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannel-

se (tabel 17.5.2). Hvis hele befolkningen havde samme mønster for ambulante hospitalsbesøg af apopleksi som

personer med mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 242 og 770 færre ambulante hospitalsbe-

søg blandt henholdsvis mænd og kvinder, svarende til 2,1 % og 9,3 % af alle somatiske ambulante hospitalsbe-

søg på grund af apopleksi blandt henholdsvis mænd og kvinder. Der ses altså en lille social ulighed i ambulante

hospitalsbesøg på grund af apopleksi blandt kvinder, men ingen nævneværdig social ulighed blandt mænd.

258

Kapitel 17

Apopleksi

Tabel 17.5.2 Apopleksi, somatiske ambulante hospitalsbesøg. Antal ambulante hospitalsbesøg og ekstra ambulante

hospitalsbesøg i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit

blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012

Ambulante besøg

Ekstra ambulante besøg

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

3.514

5.872

2.147

11.533

3.270

3.437

1.595

8.302

-3

245

–

242

231

539

–

770

-0,1

4,2

–

2,1

7,1

15,7

–

9,3

17.6

Apopleksi og skadestuebesøg

Der registreres årligt 2.498 skadestuebesøg med apopleksi som aktionsdiagnose, og antallet er stort set ens for

mænd og kvinder (tabel 17.6.1). For mænd er antal skadestuebesøg stigende indtil 75-årsalderen og for kvinder

indtil 85-årsalderen, hvorefter antallet er faldende. Apopleksi er årsag til en meget lille andel (0,3 %) af alle soma-

tiske skadestuebesøg både blandt mænd og blandt kvinder.

Tabel 17.6.1 Apopleksi, somatiske skadestuebesøg. Antal skadestuebesøg og andelen af alle skadestuebesøg fordelt

efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Antal skadestuebesøg

Mænd Kvinder

I alt

165

259

345

266

117

1.269

129

170

234

303

270

1.229

139

294

429

579

569

387

2.498

Andel (%) af alle skadestuebesøg

Mænd

Kvinder

I alt

0,0

0,1

0,3

0,6

0,9

1,0

0,3

0,0

0,1

0,2

0,3

0,4

0,6

0,9

1,1

0,3

0,0

0,1

0,3

0,5

0,8

1,0

0,3

De højeste antal skadestuebesøg ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel

17.6.2). Hvis hele befolkningen havde samme besøgsmønster for apopleksi som personer med mellemlang/lang

uddannelse, ville der årligt have været 140 og 114 færre skadestuebesøg blandt henholdsvis mænd og kvinder,

svarende til en ottendedel af alle somatiske skadestuebesøg på grund af apopleksi blandt mænd og blandt kvin-

der. Der ses altså social ulighed, som for mænd kendetegnes ved, at der er en social gradient, idet andelen af

ekstra indlæggelser falder med stigende uddannelsesniveau. For kvinder ses der ingen gradient, idet andelen af

ekstra besøg i de to grupper med kortest uddannelse næsten er ens.

259

Kapitel 17

Apopleksi

Tabel 17.6.2 Apopleksi, somatiske skadestuebesøg. Antal skadestuebesøg og ekstra skadestuebesøg i forhold til mel-

lemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-

84 år for 2010-2012

Ekstra skadestuebesøg

Skadestuebesøg

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

382

493

165

1.040

403

319

140

862

–

140

–

114

21,7

11,6

–

13,5

16,4

15,0

–

13,2

17.7

Apopleksi og primærsektor

For apopleksi er forbruget i primærsektoren opgjort ved besøg hos alment praktiserende læge baseret på Syge-

sikringsregisteret. Besøg hos alment praktiserende læge er opgjort som et merforbrug i gruppen af personer med

apopleksi sammenlignet med en gruppe af personer med samme køns- og aldersfordeling og ens sygelighed

fraset apopleksi.

Personer med apopleksi har årligt 448.637 flere besøg hos alment praktiserende læge end personer uden apo-

pleksi (tabel 17.7.1). Antallet af besøg er stort set ens for mænd og kvinder, og der ses flest besøg i aldersgrup-

pen 65-74 år. De flere besøg hos alment praktiserende læge blandt personer med apopleksi udgør 1,2 % af alle

besøg hos alment praktiserende læge, hvilket dækker over 1,5 % af alle besøg hos alment praktiserende læge

blandt mænd og 1,0 % af alle besøg hos alment praktiserende læge blandt kvinder. Andelen af besøg er større

blandt mænd i alle aldersgrupper.

Tabel 17.7.1 Apopleksi. Antal besøg hos alment praktiserende læge og andelen af alle besøg hos alment praktiserende

læge fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Antal besøg

Mænd

Kvinder

545

2.670

8.215

27.411

53.098

70.575

48.464

15.665

226.643

1.140

3.718

10.247

25.710

39.155

56.809

52.531

32.684

221.994

I alt

1.685

6.388

18.462

53.121

92.253

127.384

100.995

48.349

448.637

Andel (%) af alle besøg

Mænd

Kvinder

I alt

0,0

0,1

0,2

0,5

1,3

2,1

2,6

2,8

2,6

1,5

0,0

0,1

0,3

0,8

1,2

1,8

2,2

2,4

1,0

0,0

0,1

0,2

0,4

1,0

1,6

2,2

2,4

2,5

1,2

De højeste antal besøg ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel 17.7.2). Hvis

hele befolkningen havde samme besøgsmønster for apopleksi som personer med mellemlang/lang uddannelse,

ville der årligt have været 39.678 og 23.627 færre besøg blandt henholdsvis mænd og kvinder, svarende til 20,3

% og 13,7 % af alle besøg hos alment praktiserende læge på grund af apopleksi blandt henholdsvis mænd og

kvinder. Der ses altså en social ulighed, dog uden en nævneværdig gradient, idet andelen af ekstra besøg i de to

grupper med kortest uddannelse næsten er ens.

260

Kapitel 17

Apopleksi

Tabel 17.7.2 Apopleksi. Antal besøg hos alment praktiserende læge og ekstra besøg i forhold til mellemlang/lang ud-

dannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-

2012

Ekstra besøg

Besøg

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd

Kvinder

Mænd

Kvinder

Mænd Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

68.304

98.891

28.498

195.693

83.671

61.896

26.648

172.215

16.322

23.356

–

39.678

14.802

8.825

–

23.627

23,9

23,6

–

20,3

17,7

14,3

–

13,7

17.8

Apopleksi og førtidspensioner

Apopleksi er årligt årsag til 599 nytilkendte førtidspensioner, og tre ud af fem ses blandt mænd (tabel 17.8.1).

Antallet af nytilkendte førtidspensioner på grund af apopleksi stiger med alderen. Størstedelen af alle nytilkendte

førtidspensioner ses i aldersgruppen 55-64 år. Apopleksi er årsag til 3,8 % af alle nytilkendelser, hvilket dækker

over 4,6 % af alle nytilkendelser blandt mænd og 3,0 % af alle nytilkendelser blandt kvinder.

Tabel 17.8.1 Apopleksi. Antal nytilkendte førtidspensioner på grund af apopleksi og andelen af alle nytilkendte førtids-

pensioner fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

I alt

Antal førtidspensioner

Mænd

Kvinder

I alt

118

196

350

112

249

214

308

599

Andel (%) af alle førtidspensioner

Mænd

Kvinder

I alt

0,5

0,7

1,9

5,0

8,7

4,6

0,2

0,9

1,7

3,4

4,9

3,0

0,4

0,8

1,8

4,1

6,8

3,8

De fleste nytilkendte førtidspensioner ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse

(tabel 17.8.2). Hvis hele befolkningen havde samme mønster for førtidspensionering for apopleksi som personer

med mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 152 og 88 færre nytilkendte førtidspensioner blandt

henholdsvis mænd og kvinder, svarende til 47,6 % og 37,8 % af alle nytilkendte førtidspensioner på grund af

apopleksi blandt henholdsvis mænd og kvinder. Der ses endvidere en betydelig social gradient i antallet af nytil-

kendte førtidspensioner på grund af apopleksi for både mænd og kvinder, idet andelen af ekstra nytilkendte før-

tidspensioner falder med stigende uddannelsesniveau.

261

Kapitel 17

Apopleksi

Tabel 17.8.2 Apopleksi. Antal nytilkendte førtidspensioner og ekstra nytilkendte førtidspensioner i forhold til mellem-

lang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-64

år for 2010-2012

Ekstra førtidspensioner

Førtidspensioner

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

106

178

319

101

233

–

152

–

61,3

48,9

–

47,6

56,8

37,6

–

37,8

17.9

Apopleksi og sygedage

Sygedage er opgjort som fraværsdage for den erhvervsaktive del af befolkningen på baggrund af Sygedagpenge-

registeret. Antallet af sygedage på grund af apopleksi beregnes som et merforbrug af sygedage for gruppen af

personer med apopleksi sammenlignet med en gruppe af personer med samme køns- og aldersfordeling og ens

sygelighed fraset apopleksi.

Erhvervsaktive personer med apopleksi har årligt 501.412 flere sygedage end erhvervsaktive personer uden

apopleksi (tabel 17.9.1). Størstedelen af sygedagene ses blandt mænd. Der er flest sygedage blandt mænd i

aldersgruppen 55-64 år og blandt kvinder i aldersgruppen 45-54 år. Sygedagene blandt personer med apopleksi

udgør 1,9 % af alle sygedage, hvilket dækker over 2,5 % af alle sygedage blandt mænd og 1,4 % af alle sygeda-

ge blandt kvinder.

Tabel 17.9.1 Apopleksi. Antal sygedage og andelen af alle sygedage fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for

2010-2012

Alder

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

I alt

Mænd

1.961

11.702

39.146

105.510

123.166

281.485

Antal sygedage

Kvinder

1.881

16.605

45.387

90.255

65.799

219.927

I alt

3.842

28.307

84.533

Andel (%) af alle sygedage

Mænd

Kvinder

I alt

0,3

0,6

1,4

3,1

4,8

2,5

0,3

0,6

1,0

1,9

2,4

1,4

0,3

0,6

1,1

2,4

3,5

1,9

195.765

188.965

501.412

17.10

Apopleksi og sundhedsøkonomi

Hvert år koster apopleksi 2.032,0 mio. kr. i behandling og pleje, og af tabel 17.10.1 fremgår det, hvordan omkost-

ningerne fordeler sig på forskellige dele af sundhedsvæsnet og hjemmehjælp/praktisk hjælp. Omkostningerne er

størst i aldersgruppen 65-84 år og stort set ens for mænd og kvinder. Indlæggelser udgør 47 % af de samlede

omkostninger. Ambulante hospitalsbesøg udgør 3 % af de samlede omkostninger, mens der stort set ikke er

omkostninger forbundet med skadestuebesøg. Omkostninger til besøg hos alment praktiserende læge og recept-

pligtig medicin udgør henholdsvis 2 % og 4 % af de samlede omkostninger. De største omkostninger forbundet

med behandling og pleje af apopleksi er hjemmehjælp/praktisk hjælp, som udgør 44 % af alle omkostninger.

Tidlig død på grund af apopleksi medfører besparelse af fremtidige omkostninger til behandling og pleje på

1.394,7 mio. kr., hvilket betyder, at nettoomkostningerne forbundet med behandling og pleje af apopleksi er 637,3

mio. kr. årligt (tabel 17.10.2). Der er negative nettoomkostninger i den ældste aldersgruppe (85 år eller derover).

262

Kapitel 17

Apopleksi

Tabel 17.10.1 Apopleksi. Omkostninger til behandling og pleje fordelt efter køn, alder og omkostningstype. Årligt gen-

nemsnit for 2010-2012

Indlæggelser

Alder

Mænd

0-15

16-44

45-64

65-84

85-

I alt

Kvinder

0-15

16-44

45-64

65-84

85-

I alt

Total

0,0

34,0

123,2

221,7

91,7

470,6

960,8

0,0

27,0

162,7

254,0

46,5

490,2

Omkostninger (mio. 2012-kr.)

Ambulante

Skadestue-

Læge-

besøg

0,0

3,1

15,7

16,6

1,7

37,1

0,0

3,6

9,9

12,8

2,7

29,0

66,1

0,0

0,1

0,0

0,2

0,0

0,1

0,3

0,5

0,0

1,0

7,0

9,8

1,3

19,1

0,0

1,3

5,4

8,7

2,6

18,2

37,3

Medicin

Hjemme-

hjælp

∙

3,4

85,3

305,4

61,6

455,7

∙

4,1

60,6

260,6

107,4

432,7

888,4

∙

1,0

14,6

23,5

2,7

41,8

∙

1,2

10,6

20,0

4,9

36,7

78,6

Tabel 17.10.2 Apopleksi. Omkostninger i alt, sparede fremtidige omkostninger og nettoomkostninger fordelt efter køn

og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Omkostninger (mio. 2012-kr.)

Omkostninger i alt Sparede fremtidige omkostninger

Nettoomkostninger

Alder

grundet tidlig død

Mænd

00-15

16-44

45-64

65-84

85-

I alt

Kvinder

00-15

16-44

45-64

65-84

85-

I alt

Total

0,0

35,6

285,4

609,6

113,8

1.044,4

0,0

44,3

209,9

524,0

209,4

987,6

2.032,0

0,0

5,8

90,5

382,0

127,1

605,4

0,0

8,3

65,9

396,6

318,4

789,2

1.394,7

0,0

29,8

194,9

227,6

-13,3

439,0

0,0

36,0

143,9

127,4

-109,0

198,3

637,3

17.11

Apopleksi og produktionstab

Hvert år koster apopleksi 2.628,1 mio. kr. på grund af tabt produktion (tabel 17.11.1). Omkostningerne er større

blandt mænd, og klart størst i den ældste aldersgruppe. Apopleksi er årsag til produktionstab på 168,1 mio. kr. på

grund af sygedage og 1.709,8 mio. kr. på grund af førtidspensioner, mens død inden alder 66 år på grund af

263

Kapitel 17

Apopleksi

apopleksi hvert år koster 750,2 mio. kr. på grund af tabt produktion. Størstedelen af det samlede produktionstab

på grund af apopleksi skyldes altså førtidspensioner.

Produktionstabet modsvares af en besparelse i fremtidigt konsum som følge af personernes tidlige død. Dette

omfatter det gennemsnitlige privatforbrug og individuelle offentlige forbrug. De årlige besparelser i det fremtidige

konsum er beregnet til 4.283,5 mio. kr.

Tabel 17.11.1 Apopleksi. Omkostninger ved tabt produktion fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

Mænd

16-44

45-65

I alt

Kvinder

16-44

45-65

I alt

Total

Sygedage

16,2

84,0

100,2

17,0

50,9

67,9

168,1

Omkostninger (mio. 2012-kr.)

Førtidspension

Tidlig død

240,5

793,8

1.034,3

223,6

451,9

675,5

1.709,8

95,2

366,3

461,5

92,7

196,1

288,8

750,2

I alt

351,8

1.244,1

1.595,9

333,3

698,9

1.032,2

2.628,1

17.12

Kommentarer til resultater

Apopleksi slår særligt stærkt igennem på byrdemålene dødelighed, indlæggelser og førtidspensioner. Apopleksi

er årsag til knap 7 % af alle dødsfald og er således blandt de sygdomme i Danmark, der er årsag til flest dødsfald.

Derudover er det bemærkelsesværdigt, at sygdommen er årsag til knap 4 % af alle nytilkendte førtidspensioner.

Efter lænderygsmerter er apopleksi dermed den somatiske sygdom, der er årsag til flest førtidspensioner i denne

rapport.

Et studie af udviklingen i dødelighed af forskellige sygdomme blandt de 40-70-årige i de nordiske lande viser, at

dødeligheden af apopleksi i Danmark har været på omtrent samme niveau som de øvrige nordiske lande fra slut-

1950’erne

og frem til 2007-2008, dog med undtagelse af Finland, der har ligget højere indtil 1990’erne

(2). I Dan-

mark har dødeligheden været faldende i perioden 2002 til 2011. Dette kan dels tilskrives et mindre fald i antallet

af incidente tilfælde af apopleksi (3) men også en stigende overlevelse blandt dem, der har fået sygdommen (4).

Der har endvidere været et beskedent fald i indlæggelser for apopleksi i perioden 1997-2009 (5).

Beregningerne af incidente tilfælde og prævalens i denne rapport er baseret på både indlæggelser og ambulante

hospitalsbesøg på grund af apopleksi. Dette er årsagen til, at tallene for incidente tilfælde og prævalens er højere

i denne rapport end i rapporten ”hjertekarsygdomme i 2011”, hvor beregningen udelukkende tager udgangspunkt i

indlæggelser (3).

Byrdemålet sundhedsøkonomi er særligt belastet af indlæggelser, som udgør 47 % af de samlede omkostninger

til behandling og pleje af apopleksi på godt 2.030 mio. kr. Foruden de store omkostninger forbundet med indlæg-

gelser er hjemmehjælp/praktisk hjælp ligeledes en tung økonomisk byrde, som udgør 44 % af de samlede om-

kostninger forbundet med apopleksi. Dermed er apopleksi i sammenligning med de øvrige sygdomme i denne

rapport den sygdom med de største omkostninger forbundet med hjemmehjælp/praktisk hjælp. De samlede om-

kostninger til behandling og pleje modsvares af sparede fremtidige omkostninger grundet tidlig død på 1.390 mio.

kr.

Hvert år koster apopleksi 2.630 mio. kr. på grund af tabt produktion, hvoraf størstedelen udgøres af omkostninger

forbundet med førtidspensioner. Det samlede produktionstab overstiges af årlige besparelser i det fremtidige

konsum på 4.280 mio. kr. som følge af kortere levetid.

264

Kapitel 17

Apopleksi

Apopleksi er den hyppigste årsag til handicap opstået i voksenalderen. Blandt personer, der overlever apopleksi,

er en stor del af patienterne stadig hæmmet i deres daglige funktioner efter endt rehabilitering (6). Særligt voksne,

der rammes af apopleksi tidligt i livet, er i risiko for følgevirkninger, såsom hukommelses- og søvnproblemer,

angst og depression på lang sigt (7). Konsekvenserne for arbejdsevnen kan således være stor. Deraf følger det

store antal førtidspensioner. Et dansk studie har imidlertid vist, at sandsynligheden for at vende tilbage til ar-

bejdsmarkedet efter apopleksi er blevet betydeligt bedre i perioden 1996 til 2006 (8).

For stort set alle sygdomsbyrdemål for apopleksi er mænd mest belastet. Men i de ældste aldersgrupper er kvin-

derne mest belastet, idet sygdommen debuterer senere og oftere er mere alvorlig blandt kvinder (9), samtidig

med at kvinder lever længere end mænd, og apopleksisygeligheden stiger kraftigt med alderen. Produktionstabet

som følge af sygdommen er også størst blandt mænd, idet de oftere rammes i den arbejdsdygtige alder.

Resultaterne i denne undersøgelse tegner et klart billede af, at apopleksi især belaster grupper med kortere ud-

dannelse. Der ses en tydelig social gradient for alle byrdemål med undtagelse af ambulante hospitalsbesøg.

Særligt markant er andelen af tabte leveår og førtidspensioner i grupper med grundskole og kort uddannelse. Et

dansk studie har fundet, at der ikke er uddannelsesmæssig ulighed i overlevelen efter apopleksi, men derimod

indkomstmæssig ulighed. Uligheden sås dog primært i forhold til overlevelse ud over en måned efter apopleksi

(10). Mulige forklaringer kan være, at patienter med lav indkomst har højere komorbiditet, flere risikofaktorer for

død (10). Endvidere har et andet dansk studie fundet, at personer med lav socioøkonomisk status har mindre

sandsynlighed for at modtage den optimale behandling efter akut apopleksi end personer med høj socioøkono-

misk status (11).

17.13

Metode

I denne rapport er apopleksi defineret ud fra koder fra den 10. version af WHO’s klassifikation

af sygdomme (ICD-

10). Koderne fremgår af tabel 17.13.1.

Tabel 17.13.1 Diagnoseklassifikation af apopleksi

Sygdom

Blødning i hjernehinde

Hjerneblødning

Anden ikke-traumatisk intrakraniel blødning

Hjerneinfarkt

Slagtilfælde uden oplysning om blødning eller infarkt

Tillukning og forsnævring af hjernens tilførende kar uden hjerneinfarkt

ICD-10

I60

I61

I62

I63

I64

I65

Opgørelserne af incidente tilfælde af apopleksi er baseret på tilfælde identificeret i Landspatientregisteret og

Dødsårsagsregisteret i perioden 2000-2012 (se kapitel 3 og kapitel 4 for yderligere forklaring).

Opgørelserne af dødsfald, tab i middellevetid og tabte leveår på grund af apopleksi er baseret på Dødsårsagsre-

gisteret, og opgørelserne inkluderer alle dødsfald, hvor den tilgrundliggende dødsårsag er apopleksi.

Opgørelserne af indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg og skadestuebesøg på grund af apopleksi er baseret

på Landspatientregisterets somatiske del og er opgjort ved at udtrække alle kontakter med en aktionsdiagnose

som angivet i tabel 17.13.1. Andelen af de samlede årlige indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg og skade-

stuebesøg er ligeledes beregnet.

Ved opgørelsen af besøg hos alment praktiserende læge på grund af apopleksi benyttes Sygesikringsregisteret,

hvor der ikke er knyttet diagnoser til den enkelte kontakt. Der er opgjort et merforbrug af besøg hos alment prakti-

serende læge i gruppen af personer med apopleksi sammenlignet med en gruppe af personer, der ikke har apo-

265

Kapitel 17

Apopleksi

pleksi, udvalgt således, at køns- og aldersfordelingerne og øvrige sygelighed er ens i de to grupper (se kapitel 3

og kapitel 4 for yderligere forklaring).

Til opgørelserne af fravær fra arbejdsmarkedet på grund af apopleksi anvendes sygedage og førtidspensioner.

Antallet af sygedage på grund af apopleksi opgøres ved hjælp af Sygedagpengeregisteret, der ikke angiver årsa-

gen til sygefraværet. Der er opgjort sygedage for personer med apopleksi i forhold til personer uden apopleksi.

Der er kun talt sygedage for erhvervsaktive personer. Tildelingen af førtidspension på grund af apopleksi er fun-

det i Ankestyrelsens førtidspensionsstatistik, idet den tilgrundliggende diagnose for tildelingen fremgår af registret.

Ved opgørelserne af omkostninger til behandling i sundhedsvæsenet på grund af apopleksi benyttes Landspati-

entregisterets afregningsdata (DRG og DAGS) samt bruttohonorarer fra Sygesikringsregisteret. Desuden benyt-

tes registret over Ældredokumentation til opgørelse af omkostninger til pleje, hvoraf hjemmehjælp/praktisk hjælp

fremgår. Der er beregnet ekstra hjemmehjælp/praktisk hjælp for personer med apopleksi sammenlignet med

personer uden apopleksi. Ekstra medicinudgifter inden for ATC-grupperne B01, C02, C03, C07, C09 og C10 er

opgjort på baggrund af Lægemiddelstatistikregisteret ved differencen i forbruget mellem gruppen af personer med

apopleksi og en udvalgt gruppe af personer uden apopleksi. Medicinudgifterne er udelukkende udtrukket for per-

soner over 16 år, da adgangen til Lægemiddelstatistikregisteret har været begrænset til denne aldersgruppe. Der

er dog beregnet medicinudgifter for børn med apopleksi ved at benytte forekomsten i aldersgruppen 0-15 år og

estimatet for meromkostningerne for de 16-24-årige.

Omkostninger til tabt produktion på grund af arbejdsmarkedsfravær i form af sygedage, førtidspension og døds-

fald er beregnet med udgangspunkt i humankapitalmetoden og en 4 % diskonteringsrate. Der er benyttet køns-

og aldersspecifikke lønniveauer, beskæftigelsesfrekvenser og overlevelsesrater.

266

Kapitel 17

Apopleksi

17.14

Referencer

Schroeder TV, Schultze S, Hilsted J, Gøtzsche L. Basisbog i medicin og kirurgi. 5. udgave. København:

Munksgaard; 2013.

Vollset SE. Risk and causes of death between 40 and 70 years of age in the Nordic countries 1951-

2010. Scand J Public Health. 2013;41:644-51.

Koch MB, Johnsen NF, Davidsen M, Juel K. Hjertekarsygdomme i 2011 - Incidens, prævalens og

dødelighed samt udviklingen siden 2002. København: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk

Universitet, 2014.

Lackland DT, Roccella EJ, Deutsch AF, Fornage M, George MG, Howard G, et al. Factors influencing

the decline in stroke mortality: a statement from the American Heart Association/American Stroke

Association. Stroke. 2014;45(1):315-53.

Demant MN, Andersson C, Ahlehoff O, Charlot M, Olesen JB, Gjesing A, et al. Temporal trends in stroke

admissions in Denmark 1997-2009. BMC Neurol. 2013;13:156.

Jørgensen HS, Nakayama H, Raaschou HO, Vive-Larsen J, Støier M, Olsen TS. Outcome and time

course of recovery in stroke. Part I: Outcome. The Copenhagen Stroke Study. Arch Phys Med Rehabil.

1995;76(5):399-405.

Waje-Andreassen U, Thomassen L, Jusufovic M, Power KN, Eide GE, Vedeler CA, et al. Ischaemic

stroke at a young age is a serious event--final results of a population-based long-term follow-up in

Western Norway. Eur J Neurol. 2013;20(5):818-23.

Hannerz H, Mortensen OS, Poulsen OM, Humle F, Pedersen BH, Andersen LL. Time trend analysis of

return to work after stroke in Denmark 1996-2006. Int J Occup Med Environ Health. 2012;25(2):200-4.

Appelros P, Stegmayr B, Terent A. Sex differences in stroke epidemiology: a systematic review. Stroke.

2009;40(4):1082-90.

Andersen KK, Dalton SO, Steding-Jessen M, Olsen TS. Socioeconomic position and survival after stroke

in Denmark 2003 to 2012: nationwide hospital-based study. Stroke. 2014;45(12):3556-60.

Langagergaard V, Palnum KH, Mehnert F, Ingeman A, Krogh BR, Bartels P, et al. Socioeconomic

differences in quality of care and clinical outcome after stroke: a nationwide population-based study.

Stroke. 2011;42(10):2896-902.

10.

11.

267

268

Kapitel 18

KOL

18 KOL



I Danmark er der årligt 10.000 nye tilfælde af KOL, og 65.000 personer lever med KOL, når opgørelser-

ne baseres på Landspatientregisteret og Dødsårsagsregisteret

Hvert år dør 3.300 personer på grund af KOL. Det svarer til 6 % af alle dødsfald i Danmark.

Hvert år resulterer KOL i 8.300 tabte leveår.

KOL er årsag til et tab i befolkningens middellevetid på syv måneder for mænd og otte måneder for

kvinder.

Der registreres årligt 17.000 indlæggelser med KOL som aktionsdiagnose. Det svarer til 2 % af alle so-

matiske indlæggelser i Danmark.

Der registreres årligt 65.000 ambulante hospitalsbesøg med KOL som aktionsdiagnose.

Der registreres årligt 3.400 skadestuebesøg med KOL som aktionsdiagnose.

Personer med KOL har årligt 490.000 flere besøg hos alment praktiserende læge end personer uden

KOL.

KOL er årligt årsag til 270 nytilkendte førtidspensioner.

Erhvervsaktive personer med KOL har årligt 180.000 flere sygedage end erhvervsaktive personer uden

KOL.

Hvert år koster KOL 1.290 mio. kr. i behandling og pleje. Tidlig død på grund af KOL resulterer i en årlig

besparelse af fremtidige omkostninger til behandling og pleje på 1.440 mio. kr.

Hvert år koster KOL 1.200 mio. kr. på grund af tabt produktion.



18.1

Indledning

KOL (Kronisk obstruktiv lungesygdom) er en kronisk og potentielt livstruende sygdom, hvor luftvejene forsnævres

på grund af en kronisk inflammationstilstand. KOL er karakteriseret ved permanent og oftest tiltagende nedsæt-

telse af lungefunktionen og giver sig til udtryk ved åndedrætsbesvær, hoste og slim i luftvejene. KOL udvikler sig

langsomt og opdages som regel først i 40-60-årsalderen. De første symptomer viser sig typisk, når ca. halvdelen

af lungefunktionen er gået tabt (1-7). Personer med KOL vil opleve gode og dårlige dage, og på de dårlige dage

skal der mindre til at udløse et anfald med åndenød end normalt. Når en dårlig dag er usædvanlig slem, eller

fortsætter med flere dårlige dage i træk, er der tale om en forværring i sygdommen (eksacerbation i KOL). For-

værringer vil ofte medføre kontakt til læge, ambulatorium, skadestue eller indlæggelse (8). Man går ud fra, at ca.

269

Kapitel 18

KOL

200.000 danskere har moderat eller svær KOL defineret ud fra kliniske symptomer og lungefunktionsmåling (9),

og mindst 100.000 personer er i medicinsk behandling (10). KOL omfatter i denne rapport bronkitis (vedvarende

luftvejsirritation) samt udvidelse af lunger (emfysem) og bronkier.

I langt de fleste tilfælde (85-90 %) skyldes KOL tobaksrygning inklusive passiv rygning (11), men også indendørs

og udendørs luftforurening samt arbejdsmiljø med støv og kemikalier (røg, dampe og irritationsinducerende stof-

fer) har betydning for udviklingen af sygdommen (5). Det er estimeret, at mindst 25 % af alle rygere vil have ud-

viklet klinisk relevant KOL, og 30-40 % vil have udviklet én eller anden form for KOL efter 25 års rygning (12).

Aldrig-rygere har generelt en mildere form for KOL i sammenligning med rygere og ex-rygere. Aldrig-rygere med

KOL har endvidere en bedre overlevelse end rygere og ex-rygere med KOL (13).

Dødeligheden af KOL er højere i Danmark end i noget andet europæisk land, og dødeligheden i Danmark har

været stigende fra midt-1990’erne

og frem til slut-1990’erne. Herefter har der været et fald og en stagnering i

sygdommen frem til 2010 (14). I tillæg til den høje KOL-dødelighed er sygelighedsbyrden i form af et langt forløb

med nedsat funktionsevne og livskvalitet ligeledes betydelig.

18.2

Forekomst af KOL

I denne rapport er antallet af nye tilfælde (incidensen) opgjort som antallet af personer, der i løbet af et år er regi-

streret med KOL i Landspatientregisteret eller Dødsårsagsregisteret, med mindre personen allerede var registre-

ret i den forudgående 10-årsperiode. Antallet af personer, der lever med KOL (prævalensen), er opgjort som

antallet af personer registreret i Landspatientregisteret i en 10-årsperiode før det pågældende år. Dermed består

opgørelserne kun af de forholdsvist svære tilfælde af KOL. Mindre svære tilfælde, der eksempelvis udelukkende

foranlediger kontakt til primærsektoren, er således ikke medregnet.

Der er årligt 10.048 incidente tilfælde af KOL, svarende til en incidensrate på 223 per 100.000 mænd og 232 per

100.000 kvinder (tabel 18.2.1). Incidensraten af KOL stiger med alderen og er højest blandt mænd på 85 år eller

derover og blandt kvinder i aldersgruppen 75-84 år.

Tabel 18.2.1 KOL. Incidens, rate per 100.000 og antal fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for

2010-2012

Incidens

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Rate per 100.000

Mænd

Kvinder

∙

112

293

521

1.137

1.536

223

∙

127

276

502

973

889

232

Mænd

∙

154

441

1.016

1.360

1.308

509

4.847

Antal

Kvinder

∙

143

487

962

1.393

1.479

662

5.201

I alt

∙

297

928

1.978

2.753

2.787

1.171

10.048

I Danmark lever 64.733 personer med KOL, og størstedelen ses blandt kvinder (tabel 18.2.2). Prævalensraten af

KOL stiger indtil 85-årsalderen, og det højeste antal personer med KOL ses i aldersgruppen 65-74 år.

270

Kapitel 18

KOL

Tabel 18.2.2 KOL. Prævalens, rate per 100.000 og antal fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for

2010-2012

Prævalens

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Rate per 100.000

Mænd

Kvinder

∙

263

736

1.793

3.399

6.253

5.767

1.318

∙

108

289

880

2.093

3.769

5.932

3.978

1.560

Mænd

∙

312

1.048

2.889

6.364

8.917

7.532

1.988

29.126

Antal

Kvinder

∙

353

1.134

3.391

7.496

10.577

9.497

3.062

35.607

I alt

∙

173

665

2.182

6.280

13.860

19.494

17.029

5.050

64.733

De højeste antal incidente tilfælde ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel

18.2.3). Hvis hele befolkningen havde samme sygdomsmønster for KOL som personer med mellemlang/lang

uddannelse, ville der årligt have været 2.030 og 1.828 færre incidente tilfælde af KOL blandt henholdsvis mænd

og kvinder, svarende til halvdelen og to ud af fem af alle incidente tilfælde på grund af KOL blandt henholdsvis

mænd og kvinder. Den sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra inci-

dente tilfælde falder med stigende uddannelsesniveau.

Tabel 18.2.3 KOL. Incidente tilfælde og ekstra incidente tilfælde i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt efter

køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012

Ekstra incidente tilfælde

Incidente tilfælde

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

1.820

1.853

370

4.043

2.496

1.327

451

4.274

1.146

884

–

2.030

1.385

443

–

1.828

63,0

47,7

–

50,2

55,5

33,4

–

42,8

18.3

KOL og dødelighed

KOL er årligt årsag til 3.330 dødsfald (tabel 18.3.1). Flere kvinder end mænd og flest i aldersgruppen 75-84 år dør

af KOL. KOL er årsag til 6,4 % af alle dødsfald og årsag til 8,0 % og 10,6 % af alle dødsfald blandt henholdsvis

mænd og kvinder i aldersgruppen 75-84 år.

271

Kapitel 18

KOL

Tabel 18.3.1 KOL. Antal dødsfald og andelen af alle dødsfald fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Antal dødsfald

Mænd

Kvinder

∙

130

327

625

400

1.514

∙

136

367

792

497

1.816

I alt

∙

266

694

1.417

897

3.330

Andel (%) af alle dødsfald

Mænd

Kvinder

I alt

∙

0,0

0,5

0,4

2,0

3,8

5,5

8,0

6,4

5,9

∙

0,0

0,4

2,5

6,1

8,7

10,6

4,4

6,8

∙

0,0

0,4

2,2

4,7

6,8

9,3

5,1

6,4

Hvis hele befolkningen havde samme mønster for dødsfald på grund af KOL som personer med mellemlang/lang

uddannelse, ville der årligt have været 604 og 761 færre dødsfald blandt henholdsvis mænd og kvinder, svarende

til 56,1 % og 58,8 % af alle dødsfald på grund af KOL blandt henholdsvis mænd og kvinder. Den sociale ulighed

kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra dødsfald falder med stigende uddannelses-

niveau.

Tabel 18.3.2 KOL. Antal dødsfald og ekstra dødsfald i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og ud-

dannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i alderen 30-84 år for 2010-2012

Ekstra dødsfald

Dødsfald

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Uddannelsesniveau

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

Antal

Mænd Kvinder

577

425

1.077

914

315

1.295

Antal

Mænd Kvinder

382

222

–

604

606

155

–

761

Andel (%)

Mænd Kvinder

66,0

52,0

–

56,1

66,0

49,0

–

58,8

Det estimeres, at middellevetiden i befolkningen er syv måneder kortere for mænd og otte måneder kortere for

kvinder grundet dødsfald på grund af KOL (tabel 18.3.3). KOL er årligt årsag til i 8.338 tabte leveår i befolkningen,

fordelt ligeligt mellem mænd og kvinder.

Tabel 18.3.3 KOL. Befolkningens middellevetid og middellevetid uden KOL, befolkningens tab i middellevetid samt an-

tallet af tabte leveår på grund af KOL fordelt efter køn. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Hele befolkningen

Mænd

Kvinder

I alt

77,7

81,7

Middellevetid (år)

Befolkningen uden KOL

78,3

82,5

Tabte leveår

Tab

0,6

0,7

4.168

4.169

8.338

De højeste antal tabte leveår ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel

18.3.4). Hvis hele befolkningen havde samme mønster for dødelighed af KOL som personer med mellem-

lang/lang uddannelse, ville der årligt have været 2.775 og 2.966 færre tabte leveår blandt henholdsvis mænd og

kvinder, svarende til 70,7 % og 73,1 % af alle tabte leveår på grund af KOL blandt henholdsvis mænd og kvinder.

272

Kapitel 18

KOL

Den sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra tabte leveår falder med

stigende uddannelsesniveau.

Tabel 18.3.4 KOL. Tabte leveår og ekstra tabte leveår i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og

uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012

Ekstra tabte leveår

Tabte leveår

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

1.963

1.736

227

3.925

2.716

1.108

233

4.057

1.626

1.149

–

2.775

2.295

671

–

2.966

82,9

66,2

–

70,7

84,5

60,6

–

73,1

18.4

KOL og indlæggelser

Der registreres årligt 16.580 indlæggelser med KOL som aktionsdiagnose, hvoraf størstedelen ses blandt kvinder

(tabel 18.4.1). Det højeste antal indlæggelser på grund af KOL ses blandt personer på 45 år eller derover. KOL

årsag til 1,8 % af alle somatiske indlæggelser og 3,7 % af alle somatiske indlæggelser i aldersgruppen 75-84 år.

Tabel 18.4.1 KOL, somatiske indlæggelser. Antal indlæggelser og andelen af alle indlæggelser fordelt efter køn og alder.

Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Antal indlæggelser

Mænd

Kvinder

I alt

∙

101

483

1.221

2.290

2.486

738

7.345

∙

571

1.594

2.899

3.109

926

9.235

∙

200

1.054

2.815

5.189

5.595

1.664

16.580

Andel (%) af alle indlæggelser

Mænd

Kvinder

I alt

∙

0,0

0,1

0,3

0,8

1,4

2,2

3,4

2,6

1,7

∙

0,0

0,1

0,2

0,9

2,1

3,3

4,0

1,9

∙

0,0

0,1

0,2

0,9

1,8

2,7

3,7

2,2

1,8

De højeste antal indlæggelser ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel

18.4.2). Hvis hele befolkningen havde samme indlæggelsesmønster som personer med mellemlang/lang uddan-

nelse, ville der årligt have været 3.933 og 4.586 færre indlæggelser blandt henholdsvis mænd og kvinder, sva-

rende til 63,1 % og 57,2 % af alle somatiske indlæggelser på grund af KOL blandt henholdsvis mænd og kvinder.

Den sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra indlæggelser falder med

stigende uddannelsesniveau.

273

Kapitel 18

KOL

Tabel 18.4.2 KOL, somatiske indlæggelser. Antal indlæggelser og ekstra indlæggelser i forhold til mellemlang/lang ud-

dannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-

2012

Ekstra indlæggelser

Indlæggelser

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

3.368

2.469

396

6.233

5.422

2.053

537

8.012

2.529

1.404

–

3.933

3.691

895

–

4.586

75,1

56,9

–

63,1

68,1

43,6

–

57,2

18.5

KOL og ambulante hospitalsbesøg

Der registreres årligt 65.455 ambulante hospitalsbesøg med KOL som aktionsdiagnose, og højeste antal ses

blandt kvinder (tabel 18.5.1). Det største antal ambulante hospitalsbesøg på grund af KOL ses i aldersgruppen

65-74 år for både mænd og kvinder. KOL er årsag til 0,8 % af alle somatiske ambulante hospitalsbesøg.

Tabel 18.5.1 KOL, somatiske ambulante hospitalsbesøg. Antal ambulante hospitalsbesøg og andelen af alle ambulante

hospitalsbesøg fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Antal ambulante besøg

Mænd Kvinder

I alt

∙

127

535

2.192

6.109

10.476

7.486

1.199

28.179

∙

159

632

2.715

8.144

13.443

10.433

1.681

37.276

∙

124

286

1.167

4.907

14.253

23.919

17.919

2.880

65.455

Andel (%) af alle ambulante besøg

Mænd

Kvinder

I alt

∙

0,0

0,1

0,4

0,8

1,2

1,5

1,1

0,8

∙

0,0

0,1

0,4

0,9

1,5

2,0

1,0

0,8

∙

0,0

0,1

0,4

0,9

1,4

1,7

1,0

0,8

De højeste antal ambulante hospitalsbesøg ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannel-

se (tabel 18.5.2). Hvis hele befolkningen havde samme mønster for ambulante hospitalsbesøg på grund af KOL

som personer med mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 12.263 og 14.220 færre ambulante

hospitalsbesøg, svarende til 48,1 % og 41,3 % af alle somatiske ambulante hospitalsbesøg på grund af KOL

blandt henholdsvis mænd og kvinder. Den sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, således at

andelen af ekstra ambulante hospitalsbesøg falder med stigende uddannelsesniveau.

274

Kapitel 18

KOL

Tabel 18.5.2 KOL, somatiske ambulante hospitalsbesøg. Antal ambulante hospitalsbesøg og ekstra ambulante hospi-

talsbesøg i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt

personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012

Ambulante besøg

Ekstra ambulante besøg

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd

Kvinder

Mænd Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

11.149

11.976

2.392

25.517

19.646

11.191

3.579

34.416

6.630

5.633

–

12.263

10.305

3.915

–

14.220

59,5

47,0

–

48,1

52,5

35,0

–

41,3

18.6

KOL og skadestuebesøg

Der registreres årligt 3.372 skadestuebesøg med KOL som aktionsdiagnose, og højeste antal ses blandt kvinder

(tabel 18.6.1). For både mænd og kvinder er antal af besøg stigende indtil 75-årsalderen, hvorefter antallet falder.

KOL er årsag til en meget lille andel (0,5 %) af det samlede antal somatiske skadestuebesøg.

Tabel 18.6.1 KOL, somatiske skadestuebesøg. Antal skadestuebesøg og andelen af alle skadestuebesøg fordelt efter køn

og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Antal skadestuebesøg

Mænd

Kvinder

I alt

∙

116

315

534

482

116

1.598

∙

121

331

576

556

155

1.774

∙

237

646

1.110

1.038

271

3.372

Andel (%) af alle skadestuebesøg

Mænd

Kvinder

I alt

∙

0,0

0,2

0,7

1,4

1,9

1,0

0,4

∙

0,0

0,1

0,3

0,8

1,6

1,7

0,6

∙

0,0

0,2

0,8

1,5

1,8

0,7

0,5

De fleste skadestuebesøg ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel 18.6.2).

Hvis hele befolkningen havde samme besøgsmønster som personer med mellemlang/lang uddannelse, ville der

årligt have været 829 og 932 færre skadestuebesøg blandt henholdsvis mænd og kvinder, svarende til tre ud af

fem af alle somatiske skadestuebesøg på grund af KOL blandt henholdsvis mænd og kvinder. Den sociale ulig-

hed kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra skadestuebesøg falder med stigende

uddannelsesniveau.

275

Kapitel 18

KOL

Tabel 18.6.2 KOL, somatiske skadestuebesøg. Antal skadestuebesøg og ekstra skadestuebesøg i forhold til mellem-

lang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84

år for 2010-2012

Ekstra skadestuebesøg

Skadestuebesøg

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

708

563

1.366

1.006

439

1.544

520

309

–

829

703

229

–

932

73,4

54,9

–

60,7

69,9

52,2

–

60,4

18.7

KOL og primærsektor

For KOL er forbruget i primærsektoren opgjort ved besøg hos alment praktiserende læge baseret på Sygesik-

ringsregisteret. Besøg hos alment praktiserende læge er opgjort som et merforbrug i gruppen af personer med

KOL sammenlignet med en gruppe af personer med samme køns- og aldersfordeling og ens sygelighed fraset

KOL.

Personer med KOL har årligt 485.692 flere besøg hos alment praktiserende læge end personer uden KOL (tabel

18.7.1). Størstedelen af besøg ses blandt kvinder, og det højeste antal besøg ses i aldersgruppen 65-74 år. De

flere besøg hos alment praktiserende læge blandt personer med KOL udgør 1,4 % af alle besøg hos alment prak-

tiserende læge.

Tabel 18.7.1 KOL. Antal besøg hos alment praktiserende læge og andelen af alle besøg hos alment praktiserende læge

fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Antal besøg

Mænd

Kvinder

∙

187

858

5.628

18.309

42.521

64.045

55.006

14.944

201.498

∙

268

1.635

8.546

27.626

63.403

88.148

72.754

21.814

284.194

I alt

∙

455

2.493

14.174

45.935

105.924

152.193

127.760

36.758

485.692

Andel (%) af alle besøg

Mænd

Kvinder

I alt

∙

0,0

0,1

0,3

0,9

1,7

2,4

3,2

2,5

1,5

∙

0,0

0,1

0,3

0,9

2,0

2,8

3,0

1,6

1,3

∙

0,0

0,1

0,3

0,9

1,8

2,6

3,1

1,9

1,4

De højeste antal besøg hos alment praktiserende læge ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort

uddannelse (tabel 18.7.2). Hvis hele befolkningen havde samme besøgsmønster på grund af KOL som personer

med mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 83.499 og 112.781 færre besøg blandt henholdsvis

mænd og kvinder, svarende til 49,0 % og 46,6 % af alle besøg på grund af KOL blandt henholdsvis mænd og

kvinder. Den sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra besøg falder

med stigende uddannelsesniveau.

276

Kapitel 18

KOL

Tabel 18.7.2 KOL. Antal besøg hos alment praktiserende læge og ekstra besøg i forhold til mellemlang/lang uddannelse

fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012

Ekstra besøg

Besøg

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd

Kvinder

Mænd Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

79.892

75.220

15.443

170.555

147.311

71.953

22.523

241.787

49.542

86.635

33.957

26.146

–

83.499 112.781

62,0

45,1

–

49,0

58,8

36,3

–

46,6

18.8

KOL og førtidspensioner

KOL er årligt årsag til 273 nytilkendte førtidspensioner, og flest ses blandt mænd (tabel 18.8.1). Antallet af nytil-

kendte førtidspensioner på grund af KOL stiger med alderen. KOL er årsag til 1,7 % af alle nytilkendelser, hvilket

dækker over 2,1 % af alle nytilkendelser blandt mænd og 1,4 % af alle nytilkendelser blandt kvinder.

Tabel 18.8.1 KOL. Antal nytilkendte førtidspensioner på grund af KOL og andelen af alle nytilkendte førtidspensioner

fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

I alt

Antal førtidspensioner

Mænd

Kvinder

I alt

156

117

170

273

Andel (%) af alle førtidspensioner

Mænd

Kvinder

I alt

0,0

0,5

2,2

4,3

2,1

0,0

0,1

0,5

1,2

3,2

1,4

0,0

0,1

0,5

1,7

3,7

1,7

Størstedelen af de nytilkendte førtidspensioner ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddan-

nelse (tabel 18.8.2). Hvis hele befolkningen havde samme mønster for førtidspensionering på grund af KOL som

personer med mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 199 færre nytilkendte førtidspensioner på

grund af KOL, svarende til 90,0 % og 67,6 % af alle nytilkendte førtidspensioner på grund af KOL blandt hen-

holdsvis mænd og kvinder. Der ses altså social ulighed, men dog uden en nævneværdig gradient blandt mænd,

idet forskellen næsten alene skyldes relativt få førtidspensioner blandt mænd med mellemlang/lang uddannelse.

Der er en social gradient blandt kvinder, således at andelen af ekstra nytilkendte førtidspensioner falder med

stigende uddannelsesniveau.

277

Kapitel 18

KOL

Tabel 18.8.2 KOL. Antal nytilkendte førtidspensioner og ekstra nytilkendte førtidspensioner i forhold til mellem-

lang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-64

år for 2010-2012

Ekstra førtidspensioner

Førtidspensioner

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

140

108

–

126

–

95,9

87,5

–

90,0

81,8

65,1

–

67,6

18.9

KOL og sygedage

Sygedage er opgjort som fraværsdage for den erhvervsaktive del af befolkningen på baggrund af Sygedagpenge-

registeret. Antallet af sygedage på grund af KOL beregnes som et merforbrug af sygedage for gruppen af perso-

ner med KOL sammenlignet med en gruppe af personer med samme køns- og aldersfordeling og ens sygelighed

fraset KOL.

Erhvervsaktive personer med KOL har årligt 176.880 flere sygedage end erhvervsaktive personer uden KOL

(tabel 18.9.1). Antallet af sygedage er stort set ens blandt mænd og kvinder, og antallet stiger med alderen. De

højeste antal sygedage ses i aldersgruppen 55-64 år, både for mænd og kvinder. Sygedagene blandt personer

med KOL udgør 0,7 % af alle sygedage. Det negative antal sygedage blandt kvinder i aldersgruppen 16-24 år

antages at bero på statistisk usikkerhed.

Tabel 18.9.1 KOL. Antal sygedage og andelen af alle sygedage fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-

2012

Alder

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

I alt

Mænd

316

1.776

9.314

31.965

44.907

88.278

Antal sygedage

Kvinder

-94

2.974

12.200

35.183

38.339

88.602

I alt

222

4.750

21.514

67.148

83.246

Andel (%) af alle sygedage

Mænd

Kvinder

I alt

0,0

0,1

0,3

0,9

1,8

0,8

0,0

0,1

0,3

0,7

1,4

0,6

0,0

0,1

0,3

0,8

1,6

0,7

176.880

18.10

KOL og sundhedsøkonomi

Hvert år koster KOL 1.292,9 mio. kr. i behandling og pleje, og af tabel 18.10.1 fremgår det, hvordan omkostnin-

gerne fordeler sig på forskellige dele af sundhedsvæsenet og hjemmehjælp/praktisk hjælp. Omkostningerne er

størst blandt kvinder sammenlignet med mænd. De største omkostninger ses i aldersgruppen 65-84 år for både

mænd og kvinder. Indlæggelser udgør den største andel af de samlede omkostninger (38 %). Ambulante hospi-

talsbesøg udgør 11 % af omkostningerne, imens der stort set ikke er omkostninger forbundet med skadestuebe-

søg. Besøg hos alment praktiserende læge udgør 3 % af de samlede omkostninger til behandling og pleje. Re-

ceptpligtig medicin og hjemmehjælp/praktisk hjælp udgør en stor andel af de samlede omkostninger til behandling

og pleje af KOL, henholdsvis 26 % og 22 %.

278

Kapitel 18

KOL

Tidlig død på grund af KOL medfører besparelse af fremtidige omkostninger til behandling og pleje på 1.441,8

mio. kr. årligt (tabel 18.10.2). Nettoomkostningerne er negative for både mænd og kvinder. De samlede nettoom-

kostninger forbundet med behandling og pleje af KOL er -148,8 mio. kr. årligt. Det største sparede sundhedskon-

sum ses i aldersgruppen 65-84 år, og nettoomkostningerne er negative for personer på 65 år eller derover for

både mænd og kvinder.

Tabel 18.10.1 KOL. Omkostninger til behandling og pleje fordelt efter køn, alder og omkostningstype. Årligt gennemsnit

for 2010-2012

Indlæggelser

Alder

Mænd

00-15

16-44

45-64

65-84

85-

I alt

Kvinder

00-15

16-44

45-64

65-84

85-

I alt

Total

∙

3,0

58,8

182,1

26,3

270,2

486,8

∙

3,2

49,7

143,3

20,4

216,6

Omkostninger (mio. 2012-kr.)

Ambulante

Skadestue-

Læge-

besøg

∙

2,1

20,2

40,4

2,9

65,6

∙

2,3

24,9

50,4

3,8

81,4

147,0

∙

0,0

0,1

0,2

0,0

0,3

∙

0,0

0,1

0,2

0,0

0,3

0,6

∙

0,5

5,1

10,3

1,4

17,3

∙

0,9

7,1

12,6

1,8

22,4

39,7

Medicin

Hjemme-

hjælp

∙

1,2

13,5

58,6

15,1

88,4

∙

1,7

25,8

136,0

33,3

196,8

285,2

∙

3,0

38,8

92,0

10,6

144,4

∙

3,1

53,1

118,8

14,3

189,3

333,7

Tabel 18.10.2 KOL. Omkostninger i alt, sparede fremtidige omkostninger og nettoomkostninger fordelt efter køn og

alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Omkostninger (mio. 2012-kr.)

Omkostninger i alt Sparede fremtidige omkostninger

Nettoomkostninger

Alder

grundet tidlig død

Mænd

00-15

16-44

45-64

65-84

85-

I alt

Kvinder

00-15

16-44

45-64

65-84

85-

I alt

Total

∙

10,1

127,4

344,8

50,3

532,6

∙

10,9

169,8

500,1

79,6

760,4

1.292,9

∙

0,9

81,6

412,6

109,5

604,6

∙

0,3

89,0

583,1

164,8

837,2

1.441,8

∙

9,1

45,8

-67,8

-59,2

-72,1

∙

10,6

80,8

-83,0

-85,2

-76,8

-148,9

279

Kapitel 18

KOL

18.11

KOL og produktionstab

Hvert år koster KOL 1.199,5 mio. kr. på grund af tabt produktion (tabel 18.11.1). Omkostningerne er større blandt

mænd end blandt kvinder og klart størst i den ældste aldersgruppe. KOL er årsag til produktionstab på 44,3 mio.

kr. på grund af sygedage og 679,8 mio. kr. på grund af førtidspensioner, mens død inden alder 66 år på grund af

KOL hvert år koster 475,4 mio. kr. på grund af tabt produktion. Størstedelen af det samlede produktionstab på

grund af KOL skyldes altså førtidspensioner.

Produktionstabet modsvares af en besparelse i fremtidigt konsum som følge af personernes tidlige død. Dette

omfatter det gennemsnitlige privatforbrug og individuelle offentlige forbrug. De årlige besparelser i det fremtidige

konsum er beregnet til 4.504,2 mio. kr.

Tabel 18.11.1 KOL. Omkostninger ved tabt produktion fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

Mænd

16-44

45-65

I alt

Kvinder

16-44

45-65

I alt

Total

Sygedage

2,5

18,6

21,1

3,2

20,0

23,2

44,3

Omkostninger (mio. 2012-kr.)

Førtidspension

Tidlig død

49,3

379,8

429,1

54,2

196,5

250,7

679,8

15,8

280,6

296,4

3,3

175,7

179,0

475,4

I alt

67,7

679,0

746,7

60,7

392,1

452,8

1.199,5

18.12

Kommentarer til resultater

Sygdomsbyrden ved KOL er særlig markant på dødelighed, indlæggelser og sundhedsøkonomiske omkostninger.

Således er KOL årsag til godt 6 % af alle dødsfald i Danmark og næsten 2 % af alle indlæggelser. I forhold til

sundhedsøkonomien er især omkostninger til receptpligtig medicin og hjemmehjælp/praktisk hjælp store sam-

menlignet med de øvrige sygdomme i denne rapport.

Prævalens og incidens af KOL er i denne rapport estimeret ved personer, der har været registreret i Landspatient-

registeret og Dødsårsagsregisteret med en KOL-diagnose, og derved indgår kun de forholdsvist svære tilfælde af

KOL i opgørelserne. Opgørelser af prævalenser ved hjælp af spørgeskemadata i den generelle befolkning viser

en prævalenshyppighed, der er omtrent tre gange så høj som i denne rapport (15). Opgørelser af prævalenser

ved hjælp af lungefunktionsmåling (spirometri) i befolkningen giver ligeledes anledning til en væsentlig højere

prævalens (1, 9, 16), fordi man her i tillæg fanger de personer, der har en mere mild form for KOL, og som ikke

allerede er diagnosticeret med KOL. I det ene af disse studier fandt man, at kun 28 % af deltagerne, der blev

diagnosticeret med KOL, kunne findes med en KOL-diagnose i Landspatientregisteret.

Den markante sygdomsbyrde for KOL i form af dødsfald og tabte leveår er langt hen ad vejen en afspejling af

danskernes rygeadfærd, idet rygning er den betydeligste risikofaktor for KOL. Rygere har 10 gange så høj en

risiko for udvikling af KOL i forhold til aldrig-rygere (7).

Fra 1970’erne og frem til midt-1990’erne var rygepræva-

lensen blandt både danske mænd og kvinder den højeste sammenlignet med mænd og kvinder i de øvrige nordi-

ske lande. Rygeprævalensen faldt dog i denne periode, og faldet er fortsat frem til i dag. Således har rygepræva-

lensen blandt danske mænd siden midt-1990’erne ligget på stort set samme niveau som blandt finske og norske

mænd, mens rygeprævalensen blandt danske kvinder har ligget på samme niveau som blandt norske kvinder

(17). De seneste mange årtiers fald i rygeprævalensen i Danmark må formodes at påvirke sygdomsbyrden i en

positiv retning på sigt, idet helbredseffekten af rygning først kommer til fuldt udtryk med årtiers forsinkelse.

280

Kapitel 18

KOL

I det globale sygdomsbyrdestudie GBD 2010 præsenteres en aldersstandardiseret KOL-dødelighedsrate fra 2010

for Danmark på henholdsvis 60 og 67 per 100.000 for mænd og kvinder. Dødelighedsraten er væsentlig højere

end i Norge, Sverige og Finland for både danske mænd og kvinder, og for kvinder er raten den højeste blandt de

europæiske lande. Endvidere udgør dødsfald på grund af KOL en større andel af alle dødfald blandt danske kvin-

der sammenlignet med kvinder i de øvrige europæiske lande (14).

Der er forholdsvist mange indlæggelser og skadestuebesøg blandt personer med KOL, hvilket især skyldes de

periodevise forværringer (eksacerbationer), som personer med KOL oplever.

Et nyligt studie viser, at langt størstedelen (90 %) af de personer, der døde af KOL i 2010, havde kontakt med en

praktiserende læge i de sidste tre år før død. Næsten halvdelen havde syv eller flere kontakter i denne periode.

Kontakterne blev, i modsætning til kontakter for personer med lungekræft, ikke hyppigere, jo tættere de kom på

dødstidspunktet (18). Omtrent halvdelen af personer med KOL var visiteret til praktisk hjælp fra den kommunale

hjemmepleje i de sidste to år før død, mens en lidt mindre andel var visiteret til personlig pleje. Til sammenligning

var en langt mindre andel af personer med lungekræft visiteret til praktisk hjælp og personlig pleje (19).

KOL koster hvert år 1.240 mio. kr. i behandling og pleje, og omkostningerne forbundet med indlæggelser udgør

mere end en tredjedel af de samlede omkostninger til behandling og pleje af KOL. Endvidere er der store om-

kostninger forbundet med receptpligtig medicin og hjemmehjælp/praktisk hjælp, og KOL er dermed den sygdom,

der bidrager med de fjerdestørste omkostninger til hver af disse to poster. Tidlig død på grund af KOL resulterer i

en årlig besparelse af fremtidige omkostninger til behandling og pleje på 1.440 mio. kr. De årlige nettoomkostnin-

ger for KOL er således -150 mio. kr.

Hvert år koster KOL 1.200 mio. kr. på grund af tabt produktion, hvoraf størstedelen (57 %) skyldes førtidspensio-

ner. Produktionstabet modsvares af årlige besparelser i det fremtidige konsum på 4.500 mio. kr. som følge af

kortere levetid.

Der er ingen betydelige kønsforskelle i hyppigheden af incidente tilfælde af KOL, men flere kvinder end mænd

lever med og dør på grund af KOL. En nylig dansk publikation med opgørelser af blandt andet prævalens af KOL

viser, at der er en større andel af mænd end kvinder, der lever med KOL (20). Forklaringen på denne uoverens-

stemmelse må være, at populationen af personer med KOL er defineret anderledes (ved ICD-10 koden J44, ved

sygdomsspecifik medicin samt ved en mere snæver aldersgruppe) end i denne rapport. I nærværende rapport

ses der endvidere betydelig flere årlige indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg og besøg hos alment praktise-

rende læge blandt kvinder end blandt mænd. Derimod er der blandt mænd sammenlignet med kvinder flere årlige

nytilkendte førtidspensioner på grund af KOL samt højere produktionstab på grund af både sygedage, førtidspen-

sion og tidlig død. De større omkostninger for mænd på grund af tidlig død kan ikke forklares med en højere dø-

delighed af KOL, idet der er stort set lige mange dødfald blandt mænd og kvinder indtil alder 65 år, men derimod

kan forklaringen ligge i mænds gennemsnitlige højere lønninger i forhold til kvinder.

Der er markant social ulighed i alle byrdemål for KOL. I et review, der belyser sammenhængen mellem socioøko-

nomisk status i form af uddannelse eller beskæftigelse og KOL-prævalens, -dødelighed samt -indlæggelser, ses

der ligeledes en markant social ulighed (21). Den sociale ulighed kan langt hen ad vejen, men ikke fuldstændigt,

forklares ved den sociale gradient, der også ses for rygeadfærd (22). En ny dansk rapport viser social ulighed i

prævalensen af KOL, KOL-dødelighed og arbejdsmarkedstilknytning, således at en større andel af personer med

grundskole har KOL, har ringere arbejdsmarkedstilknytning og overdødelighed i forhold til andelen med en lang

uddannelse (20). I et dansk studie blandt personer med allerede udviklet KOL ses der også en sammenhæng

mellem uddannelseslængde og KOL-dødelighed, -indlæggelser og -eksacerbationer (midlertidig forværring af

KOL). Dog er sammenhængen mellem uddannelse ikke længere signifikant, når der kontrolleres for en lang ræk-

ke confoundere (alder, køn, rygestatus, kost, BMI, sygdomsgrad m.fl.). Som årsager til uligheden foreslås, for-

uden rygeadfærd, en kombination af dårligere efterlevelse af anbefalinger vedrørende medicinindtagelse, komor-

biditet, højere arbejdsløshed og mindre gode sociale relationer blandt de kortuddannede personer med KOL (23).

281

Kapitel 18

KOL

18.13

Metode

I denne rapport er KOL defineret ud fra koder fra den 10. version af WHO’s klassifikation af sygdomme (ICD-10).

Koderne fremgår af tabel 18.13.1.

Tabel 18.13.1 Diagnoseklassifikation af KOL

Sygdom

Bronkit uden specifikation

Simpel og mukopurulent kronisk bronkit

Kronisk bronkit uden specifikation

Udvidelse af lunger

Anden kronisk obstruktiv lungesygdom

Udvidelse af bronkier

ICD-10

J40

J41

J42

J43

J44

J47

Opgørelserne af incidens og prævalens af KOL er baseret på tilfælde identificeret i Landspatientregisteret og

Dødsårsagsregisteret i 2000-2012 (se kapitel 3 og kapitel 4 for yderligere forklaring).

Opgørelserne af dødsfald, tab i middellevetid og tabte leveår på grund af KOL er baseret på Dødsårsagsregiste-

ret, og opgørelserne inkluderer alle dødsfald, hvor den tilgrundliggende dødsårsag er KOL.

Opgørelserne af indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg og skadestuebesøg på grund af KOL er baseret på

Landspatientregisterets somatiske del og er opgjort ved at udtrække alle kontakter med en aktionsdiagnose som

angivet i tabel 18.13.1. Andelen af de samlede årlige indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg og skadestuebe-

søg er ligeledes beregnet.

Ved opgørelsen af besøg hos alment praktiserende læge på grund af KOL benyttes Sygesikringsregisteret, hvor

der ikke er knyttet diagnoser til den enkelte kontakt. Der er opgjort et merforbrug af besøg hos alment praktise-

rende læge i gruppen af personer med KOL sammenlignet med en gruppe af personer, der ikke har KOL, udvalgt

således, at køns- og aldersfordelingerne og øvrige sygelighed er ens i de to grupper (se kapitel 3 og kapitel 4 for

yderligere forklaring).

Til opgørelserne af fravær fra arbejdsmarkedet på grund af KOL anvendes sygedage og førtidspensioner. Antallet

af sygedage på grund af KOL opgøres ved hjælp af Sygedagpengeregisteret, der ikke angiver årsagen til syge-

fraværet. Der er opgjort sygedage for personer med KOL i forhold til personer uden KOL. Der er kun talt sygeda-

ge for erhvervsaktive personer. Tildelingen af førtidspension på grund af KOL er fundet i Ankestyrelsens førtids-

pensionsstatistik, idet den tilgrundliggende diagnose for tildelingen fremgår af registret.

Ved opgørelserne af omkostninger til behandling i sundhedsvæsenet på grund af KOL benyttes Landspatientregi-

sterets afregningsdata (DRG og DAGS) samt bruttohonorarer fra Sygesikringsregisteret. Desuden benyttes regi-

stret over Ældredokumentation til opgørelse af omkostninger til pleje, hvoraf hjemmehjælp/praktisk hjælp fremgår.

Der er beregnet ekstra hjemmehjælp/praktisk hjælp for personer med KOL sammenlignet med personer uden

KOL. Ekstra medicinudgifter inden for ATC-grupperne H02, J01, R03, R05 og B02 er opgjort på baggrund af

Lægemiddelstatistikregisteret ved differencen i forbruget mellem gruppen af personer med KOL og en udvalgt

gruppe af personer uden KOL.

Omkostninger til tabt produktion på grund af arbejdsmarkedsfravær i form af sygedage, førtidspension og døds-

fald er beregnet med udgangspunkt i humankapitalmetoden og en 4 % diskonteringsrate. Der er benyttet køns-

og aldersspecifikke lønniveauer, beskæftigelsesfrekvenser og overlevelsesrater.

282

Kapitel 18

KOL

18.14

Referencer

Fabricius P, Løkke A, Marott JL, Vestbo J, Lange P. Prevalence of COPD in Copenhagen. Respir Med.

2011;105(3):410-7.

Lange P. Kronisk obstruktiv lungesygdom. Ugeskr Læger. 2013;175(16):1105-8.

Mannino DM, Buist AS. Global burden of COPD: risk factors, prevalence, and future trends. Lancet.

2007;370(9589):765-73.

Nielsen HM, Rødsgaard PA, Weinreich UM. Chronic obstructive pulmonary disease as comorbidity in

patients admitted to a university hospital: a cross-sectional study. The Clinical Respiratory Journal.

2014;8(3):274-80.

World Health Organization. Chronic obstructive pulmonary disease (COPD). 2013 [20-11-2014].

www.who.int/mediacentre/factsheets/fs315/en/.

Viegi G, Pistelli F, Sherrill D, Maio S, Baldacci S, Carrozzi L. Definition, epidemiology and natural history

of COPD. Eur Respir J. 2007;30(5):993-1013.

Juel K, Døssing M. KOL i Danmark - Sygdommen der hver dag koster 10 danskere livet. København:

Statens Institut for Folkesundhed, 2003.

Frausing E. Hvad er KOL? Danmarks Lungeforening; 2012 [23-02-2015]. www.lunge.dk/forvaerringer-

ved-kol.

Lange P, Marott J, Dahl M, Ingebrigtsen T, Vestbo J, Nordestgaard B. Substantial need for early

diagnosis, rehabilitation and treatment of chronic obstructive pulmonary disease. Dan Med J. 2012;59(4).

Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. National årsrapport 2013. Aarhus: 2014.

Hendriksen C, Backer V, Carlsson DM, Jørgensen SJ. Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Ugeskr

Læger. 2005(167/3):269-72.

Løkke A, Lange P, Scharling H, Fabricius P, Vestbo J. Developing COPD: a 25 year follow up study of

the general population. Thorax. 2006;61(11):935-9.

Thomsen M, Nordestgaard BG, Vestbo J, Lange P. Characteristics and outcomes of chronic obstructive

pulmonary disease in never smokers in Denmark: a prospective population study. Lancet Respir Med.

2013;1(7):543-50.

Institute for Health Metrics and Evaluation (IHME). GBD Cause Patterns. 2013 [08-01-2015].

vizhub.healthdata.org/gbd-cause-patterns/.

Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Danskernes Sundhed

–

Tal fra Den Nationale Sundhedsprofil. 2014 [05-05-2015]. www.danskernessundhed.dk/.

Hansen JG, Pedersen L, Overvad K, Omland Ø, Jensen HK, Sørensen HT. The Prevalence of chronic

obstructive pulmonary disease among Danes aged 45-84 years: population-based study. COPD.

2008;5(6):347-52.

OECD Health Statistics. Non-Medical Determinants of Health. 2014 [25-02-2015]. www.oecd.org.

Husted MG, Kriegbaum M, Kirkegaard N, Lange P. The use of healthcare resources in the last 3 years of

life in patients with COPD and lung cancer in Denmark. A retrospective nationwide study. BMJ Support

Palliat Care. 2014.

Danmarks Lungeforening, Palliativt Videncenter. Palliativ indsats til KOL-patienter. København: 2013.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Statens Serum Institut, Sundhedsstyrelsen. Ulighed i sundhed

–

kroniske og langvarige sygdomme. København: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 2014.

Gershon AS, Dolmage TE, Stephenson A, Jackson B. Chronic Obstructive Pulmonary Disease and

SocioEconomic Status: a Systematic Review. COPD. 2012;9(3):216-26.

Huisman M, Kunst AE, Mackenbach JP. Educational inequalities in smoking among men and women

aged 16 years and older in 11 European countries. Tob Control. 2005;14(2):106-13.

Lange P, Marott JL, Vestbo J, Ingebrigtsen TS, Nordestgaard BG. Socioeconomic Status and Prognosis

of COPD in Denmark. COPD. 2014;11(4):431-7.

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

18.

19.

20.

21.

22.

23.

283

284

Kapitel 19

Nedre luftvejsinfektioner

19 NEDRE LUFTVEJSINFEKTIONER



Hvert år dør 1.900 personer på grund af nedre luftvejsinfektioner. Det svarer til 4 % af alle dødsfald.

Hvert år resulterer nedre luftvejsinfektioner i 1.800 og 970 tabte leveår for henholdsvis mænd og kvin-

der.

Nedre luftvejsinfektioner er årsag til et tab i befolkningens middellevetid på fire måneder.

Der registreres årligt 22.000 indlæggelser blandt mænd og 20.000 blandt kvinder med nedre luftvejsin-

fektioner som aktionsdiagnose.

Der registreres årligt 16.000 ambulante hospitalsbesøg med nedre luftvejsinfektioner som aktionsdiag-

nose.

Der registreres årligt 3.500 skadestuebesøg med nedre luftvejsinfektioner som aktionsdiagnose.

Hvert år koster nedre luftvejsinfektioner 1.820 mio. kr. i hospitalsbehandling. Tidlig død på grund af

nedre luftvejsinfektioner resulterer i en årlig besparelse af fremtidige omkostninger til hospitalsbehand-

ling på 340 mio. kr.

Hvert år koster nedre luftvejsinfektioner 280 mio. kr. på grund af tabt produktion.



19.1

Indledning

Nedre luftvejsinfektioner omfatter i denne rapport influenza med eller uden påvist influenzavirus, lungebetændelse

forårsaget af bakterier, vira eller andre mikroorganismer samt andre akutte infektioner i de nedre luftveje, såsom

akut bronkitis.

Influenza er en meget almindelig virusinfektion i luftvejene, der forekommer i tre former. Foruden den almindelige

sæsoninfluenza findes der verdensomspændende influenzaepidemier, der kan ramme uden for den forventede

influenzasæson, og fugleinfluenza, der i sjældne tilfælde smitter mennesker (1). Influenzavirus smitter enten via

direkte luftbåren smitte eller ved kontaktsmitte. Efter overført smitte med influenzavirus er inkubationstiden en til

tre dage, før der kommer symptomer med feber, kulderystelser, hovedpine, tør hoste og muskelømhed. I svære

tilfælde kan virus sprede sig fra de øvrige luftveje og bronkier til lungerne (2).

Lungebetændelse er en betændelsestilstand i lungevævet med symptomer i form af feber med hoste, opspyt,

åndenød og stingsmerter. Der skelnes ofte mellem den ikke-hospitalserhvervede og den hospitalserhvervede

lungebetændelse. Den ikke-hospitalserhvervede lungebetændelse er den hyppigste og er oftest forårsaget af

pneumokokbakterier (3).

Akut bronkitis er en hyppigt forekommende infektionssygdom i bronkierne, der ses i alle aldersgrupper. Sympto-

merne er let feber og hoste (4).

285

Kapitel 19

Nedre luftvejsinfektioner

Hos de fleste er hverken influenza eller lungebetændelse nogen alvorlig sygdom og går over af sig selv eller efter

kort behandlingstid. Hos personer med et svækket immunforsvar kan der imidlertid opstå problemer og i værste

fald død. De ældre er særligt udsatte, da de kan være mere modtagelige for infektioner og have sværere ved at

blive raske igen. Lungebetændelse er fundet at være den udskrivningsdiagnose, der er relateret til flest dødsfald

efter hospitalsindlæggelse (5), og komorbiditet og funktionsniveau er af betydning for prognosen (6).

Influenza forekommer som såkaldt sæsoninfluenza, oftest i vinter- og forårsmånederne fra december til marts.

Denne almindelige type influenza optræder i perioder af fire til otte ugers varighed, hvor antallet af indlæggelser

og dødsfald ofte stiger, primært blandt den ældste del af befolkningen og blandt risikogrupper med visse kroniske

sygdomme. Et par gange i løbet af en tiårig periode kan influenzaforekomsten være markant højere end forventet,

og der er således tale om en egentlig epidemi. Antallet af influenzatilfælde under en epidemi er varierende, men

op til 20 % af befolkningen kan rammes af sygdommen (2).

Det anslås, at omtrent 20.000 personer hvert år indlægges med lungebetændelse, og at antallet af personer, der

behandles hos alment praktiserende læge, er tre til fem gange højere (4). Det er fundet i en dansk undersøgelse,

at incidensen af indlæggelser med aktionsdiagnosen lungebetændelse steg med 44 % i perioden 1997-2011, og

det er især den ældste del af befolkningen, der indlægges med lungebetændelse (7).

Da der ikke foreligger nationale opgørelser over personer med nedre luftvejsinfektioner, er det ikke muligt at dan-

ne en population af personer med nedre luftvejsinfektioner ud fra de tilgængelige datakilder. Således foreligger

der for nedre luftvejsinfektioner ingen opgørelser af sygdomsforekomst, besøg hos alment praktiserende læge,

produktionstab på grund af sygedage samt omkostninger i primærsektoren, til hjemmehjælp/praktisk hjælp eller til

receptpligtig medicin i denne rapport.

19.2

Nedre luftvejsinfektioner og dødelighed

Nedre luftvejsinfektioner er årligt årsag til 1.903 dødsfald, flest blandt kvinder (tabel 19.2.1). Nedre luftvejsinfekti-

oner er årsag til 3,6 % af alle dødsfald og til 6,3 % af alle dødsfald i aldersgruppen 85 år eller derover.

Tabel 19.2.1 Nedre luftvejsinfektioner. Antal dødsfald og andelen af alle dødsfald fordelt efter køn og alder. Årligt gen-

nemsnit for 2010-2012

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Antal dødsfald

Mænd

Kvinder

105

274

420

872

234

688

1.031

I alt

175

508

1.108

1.903

Andel (%) af alle dødsfald

Mænd

Kvinder

I alt

1,3

1,6

1,1

1,2

1,0

1,3

1,8

3,5

6,7

3,4

0,7

1,9

2,3

1,4

0,6

1,1

1,7

3,1

6,1

3,9

1,0

1,7

1,4

1,3

0,9

1,3

1,7

3,3

6,3

3,6

Hvis hele befolkningen havde samme mønster for dødelighed for nedre luftvejsinfektioner som personer med

mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 210 færre dødsfald, svarende til en fjerdedel og knap en

tredjedel af alle dødsfald på grund af nedre luftvejsinfektioner blandt henholdsvis mænd og kvinder (tabel 19.2.2).

Den sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra dødsfald falder med

stigende uddannelsesniveau.

286

Kapitel 19

Nedre luftvejsinfektioner

Tabel 19.2.2 Nedre luftvejsinfektioner. Antal dødsfald og ekstra dødsfald i forhold til mellemlang/lang uddannelse

fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012

Ekstra dødsfald

Dødsfald

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Uddannelsesniveau

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

Antal

Mænd Kvinder

214

171

435

213

331

Antal

Mænd Kvinder

–

109

–

101

Andel (%)

Mænd Kvinder

35,0

20,0

–

25,1

36,0

26,0

–

30,5

Det estimeres, at middellevetiden i hele befolkningen er fire måneder kortere for både mænd og kvinder på grund

af nedre luftvejsinfektioner (tabel 19.2.3). Nedre luftvejsinfektioner er årligt årsag til 2.743 tabte leveår indtil alder

75 år i hele befolkningen. To tredjedele af disse ses blandt mænd.

Tabel 19.2.3 Nedre luftvejsinfektioner. Hele befolkningens middellevetid og middellevetid uden nedre luftvejsinfektio-

ner, hele befolkningens tab i middellevetid samt antallet af tabte leveår indtil alder 75 år på grund af nedre luftvejsinfek-

tioner fordelt efter køn. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Hele befolkningen

Mænd

Kvinder

I alt

77,7

81,7

Middellevetid (år)

Befolkning uden

nedre luftvejsinfektioner

(sygdom x)

78,0

82,0

Tabte leveår

Tab

0,3

1.773

970

2.743

Tabte leveår ses overvejende blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel 19.2.4).

Hvis hele befolkningen havde samme mønster for dødelighed af nedre luftvejsinfektioner som personer med

mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt være 1.072 og 499 færre tabte leveår blandt henholdsvis mænd og

kvinder, svarende til 64,3 % og 54,8 % blandt henholdsvis mænd og kvinder. Den sociale ulighed kendetegnes

ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra tabte leveår falder med stigende uddannelsesniveau.

Tabel 19.2.4 Nedre luftvejsinfektioner. Tabte leveår indtil alder 75 år og ekstra tabte leveår i forhold til mellemlang/lang

uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for

2010-2012

Ekstra tabte leveår

Tabte leveår

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

907

643

118

1.667

531

293

912

735

336

–

1.072

373

127

–

499

81,1

52,3

–

64,3

70,2

43,3

–

54,8

19.3

Nedre luftvejsinfektioner og indlæggelser

Der registreres årligt 41.970 indlæggelser med nedre luftvejsinfektioner som aktionsdiagnose, og højeste antal

ses blandt mænd (tabel 19.3.1). Det højeste antal indlæggelser ses blandt børn i alderen 0-15 år og blandt per-

soner på 55 år eller derover. Indlæggelser på grund af nedre luftvejsinfektioner udgør 4,0 % af alle somatiske

287

Kapitel 19

Nedre luftvejsinfektioner

indlæggelser. Blandt personer på 85 år og derover skyldes 7,9 % af alle somatiske indlæggelser nedre luftvejsin-

fektioner og blandt børn i alderen 0-15 år er det 6,9 %.

Tabel 19.3.1 Nedre luftvejsinfektioner, somatiske indlæggelser. Antal indlæggelser og andelen af alle indlæggelser for-

delt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Antal indlæggelser

Mænd

Kvinder

I alt

5.399

313

482

931

1.298

2.407

4.058

4.701

2.721

22.310

3.780

383

662

900

1.155

2.091

3.237

4.091

3.361

19.660

9.179

696

1.144

1.831

2.453

4.498

7.295

8.792

6.082

41.970

Andel (%) af alle indlæggelser

Mænd

Kvinder

I alt

7,4

1,4

1,9

2,4

2,2

2,8

3,9

6,4

9,6

4,4

6,3

1,1

1,4

1,7

1,9

2,8

3,6

5,3

7,0

3,6

6,9

1,2

1,6

2,0

2,8

3,8

5,8

7,9

4,0

De fleste indlæggelser ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel 19.3.2). Hvis

hele befolkningen havde samme indlæggelsesmønster for nedre luftvejsinfektioner som personer med mellem-

lang/lang uddannelse, ville der årligt have været 7.621 færre indlæggelser, svarende til omtrent en tredjedel af

alle somatiske indlæggelser på grund af nedre luftvejsinfektioner. Den sociale ulighed kendetegnes ved, at der er

en gradient, således at andelen af ekstra indlæggelser falder med stigende uddannelsesniveau.

Tabel 19.3.2 Nedre luftvejsinfektioner, somatiske indlæggelser. Antal indlæggelser og ekstra indlæggelser i forhold til

mellemlang/lang uddannelse fordelt på køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen

30-84 år for 2010-2012

Ekstra indlæggelser

Indlæggelser

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

5.593

5.760

1.567

12.920

6.109

3.611

1.532

11.252

2.599

1.642

–

4.241

2.626

754

–

3.380

46,5

28,5

–

32,8

43,0

20,9

–

30,0

19.4

Nedre luftvejsinfektioner og ambulante hospitalsbesøg

Der registreres årligt 16.094 ambulante hospitalsbesøg med nedre luftvejsinfektioner som aktionsdiagnose, og

antallet er stort set ens for mænd og kvinder (tabel 19.4.1). Størstedelen af de ambulante hospitalsbesøg ses

blandt børn i alderen 0-15 år og blandt voksne i aldersgruppen 55-84 år. Ambulante hospitalsbesøg på grund af

nedre luftvejsinfektioner udgør 0,2 % af alle somatiske ambulante hospitalsbesøg.

288

Kapitel 19

Nedre luftvejsinfektioner

Tabel 19.4.1 Nedre luftvejsinfektioner, somatiske ambulante hospitalsbesøg. Antal ambulante hospitalsbesøg og ande-

len af alle ambulante hospitalsbesøg fordelt på køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Antal ambulante besøg

Mænd

Kvinder

I alt

2.328

159

235

427

754

1.457

1.515

1.007

297

8.179

1.535

124

553

565

702

1.106

1.617

1.221

492

7.915

3.863

283

788

992

1.456

2.563

3.132

2.228

789

16.094

Andel (%) af alle ambulante besøg

Mænd

Kvinder

I alt

0,7

0,1

0,2

0,3

0,2

0,5

0,0

0,1

0,2

0,3

0,2

0,6

0,1

0,2

0,3

0,2

De højeste antal ambulante hospitalsbesøg ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannel-

se (tabel 19.4.2). Hvis hele befolkningen havde samme mønster for ambulante hospitalsbesøg på grund af nedre

luftvejsinfektioner som personer med mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 1.762 færre ambu-

lante hospitalsbesøg, svarende til omtrent hver sjette af alle somatiske ambulante hospitalsbesøg på grund af

nedre luftvejsinfektioner. Den sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra

ambulante hospitalsbesøg falder med stigende uddannelsesniveau.

Tabel 19.4.2 Nedre luftvejsinfektioner, somatiske ambulante hospitalsbesøg. Antal ambulante hospitalsbesøg og ekstra

ambulante hospitalsbesøg i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt på køn og uddannelsesniveau. Årligt gen-

nemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012

Ambulante besøg

Ekstra ambulante besøg

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

1.653

2.524

777

4.954

2.311

1.932

914

5.157

374

504

–

878

576

308

–

884

22,6

20,0

–

17,7

24,9

15,9

–

17,1

19.5

Nedre luftvejsinfektioner og skadestuebesøg

Der registreres årligt 3.490 skadestuebesøg med nedre luftvejsinfektioner som aktionsdiagnose, og højeste antal

ses blandt mænd (tabel 19.5.1). For både mænd og kvinder er antal af besøg stigende ind til 85-årsalderen. Ska-

destuebesøg på grund af nedre luftvejsinfektioner udgør en meget lille andel (0,4 %) af alle somatiske skadestue-

besøg både blandt mænd og blandt kvinder.

289

Kapitel 19

Nedre luftvejsinfektioner

Tabel 19.5.1 Nedre luftvejsinfektioner, somatiske skadestuebesøg. Antal skadestuebesøg og andelen af alle skadestue-

besøg fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Antal skadestuebesøg

Mænd

Kvinder

I alt

115

151

179

274

342

380

234

1.815

112

139

167

226

268

326

299

1.675

105

173

227

290

346

500

610

706

533

3.490

Andel (%) af alle skadestuebesøg

Mænd

Kvinder

I alt

0,1

0,2

0,3

0,6

0,9

1,5

1,9

0,4

0,1

0,3

0,4

0,6

0,7

1,0

1,2

0,4

0,1

0,2

0,3

0,4

0,6

0,8

1,2

1,4

0,4

De højeste antal skadestuebesøg ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel

19.5.2). Hvis hele befolkningen havde samme besøgsmønster på grund af nedre luftvejsinfektioner som personer

med mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 289 og 150 færre skadestuebesøg blandt henholds-

vis mænd og kvinder, svarende til omtrent hver fjerde og hver syvende af alle somatiske skadestuebesøg på

grund af nedre luftvejsinfektioner blandt henholdsvis mænd og kvinde. Den sociale ulighed kendetegnes ved, at

der er en gradient, således at andelen af ekstra skadestuebesøg falder med stigende uddannelsesniveau.

Tabel 19.5.2 Nedre luftvejsinfektioner, somatiske skadestuebesøg. Antal skadestuebesøg og ekstra skadestuebesøg i

forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt på køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i al-

dersgruppen 30-84 år for 2010-2012

Ekstra skadestuebesøg

Skadestuebesøg

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

520

532

177

1.229

488

366

191

1.045

216

–

289

120

–

150

41,5

13,7

–

23,5

24,6

8,2

–

14,4

19.6

Nedre luftvejsinfektioner og sundhedsøkonomi

Hvert år koster nedre luftvejsinfektioner 1.815,5 mio. kr. i hospitalsbehandling, og af tabel 19.6.1 fremgår det,

hvordan omkostningerne fordeler sig på forskellige dele af sundhedsvæsenet og hjemmehjælp/praktisk hjælp. De

største omkostninger ses i aldersgruppen 65-84 år for både mænd og kvinder. Næsten alle omkostninger skyldes

indlæggelser (98 %).

Tidlig død på grund af nedre luftvejsinfektioner medfører besparelse af fremtidige omkostninger til hospitalsbe-

handling på 338,1 mio. kr., hvilket betyder, at nettoomkostningerne forbundet med hospitalsbehandling af nedre

luftvejsinfektioner er 1.477,6 mio. kr. årligt (tabel 19.6.2).

290

Kapitel 19

Nedre luftvejsinfektioner

Tabel 19.6.1 Nedre luftvejsinfektioner. Omkostninger til hospitalsbehandling fordelt efter

køn, alder og omkostningstype. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Omkostninger (mio. 2012-kr.)

Alder

Mænd

0-15

16-44

45-64

65-84

85-

I alt

Kvinder

0-15

16-44

45-64

65-84

85-

I alt

Total

Indlæggelser

258,3

56,7

149,4

384,2

114,3

962,9

188,1

54,3

118,5

311,0

139,9

811,8

1.774,7

Ambulante besøg

4,3

2,1

5,7

6,7

0,6

19,4

2,7

3,0

5,2

8,1

1,2

20,2

39,6

Skadestuebesøg

0,0

0,2

0,1

0,0

0,5

0,0

0,2

0,1

0,0

0,4

0,9

Tabel 19.6.2 Nedre luftvejsinfektioner. Omkostninger i alt, sparede fremtidige omkostninger og nettoomkostninger

fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Omkostninger (mio. 2012-kr.)

Omkostninger i alt Sparede fremtidige omkostninger

Nettoomkostninger

Alder

grundet tidlig død

Mænd

00-15

16-44

45-64

65-84

85-

I alt

Kvinder

00-15

16-44

45-64

65-84

85-

I alt

Total

262,7

59,0

155,2

391,0

114,9

982,8

190,8

57,5

123,9

319,3

141,2

832,7

1.815,5

0,5

2,8

22,8

102,2

51,7

180,0

0,4

2,0

10,8

74,8

70,1

158,1

338,1

262,2

56,2

132,5

288,9

63,2

803,0

190,5

55,5

113,1

244,4

71,1

674,6

1.477,6

19.7

Nedre luftvejsinfektioner og produktionstab

Hvert år koster nedre luftvejsinfektioner 277,0 mio. kr. på grund af tabt produktion (tabel 19.7.1). Omkostningerne

er større blandt mænd end blandt kvinder, og størst i den ældste aldersgruppe, både blandt mænd og blandt

kvinder. Nedre luftvejsinfektioner er årsag til produktionstab på 277,0 mio. kr. på grund af dødsfald inden alder 66

år. Det samlede produktionstab skyldes udelukkende tidlig død, idet det ikke har været muligt at opgøre produkti-

291

Kapitel 19

Nedre luftvejsinfektioner

onstab på grund af sygedage grundet den manglende mulighed for at opgøre en population med nedre luftvejsin-

fektioner, og fordi nedre luftvejsinfektioner ikke er årsag til førtidspensionstilkendelser. Produktionstabet modsva-

res af en besparelse i fremtidigt konsum som følge af personernes tidlige død. Dette omfatter det gennemsnitlige

privatforbrug og individuelle offentlige forbrug. De årlige besparelser i det fremtidige konsum er beregnet til

1.903,8 mio. kr.

Tabel 19.7.1 Nedre luftvejsinfektioner. Omkostninger ved tabt

produktion fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-

2012

Alder

Mænd

16-44

45-65

I alt

Kvinder

16-44

45-65

I alt

Total

Omkostninger (mio. 2012-kr.)

Tidlig død

I alt

78,6

119,7

198,3

37,8

40,9

78,7

277,0

78,6

119,7

198,3

37,8

40,9

78,7

277,0

19.8

Kommentarer til resultater

Nedre luftvejsinfektioner, hovedsageligt i form af influenza og lungebetændelse, er den sygdomsgruppe, der er

årsag til flest indlæggelser blandt de 21 sygdomme i denne rapport. Desuden fylder nedre luftvejsinfektioner me-

get i forhold til de øvrige sygdomme på sygdomsbyrdemålene dødelighed, indlæggelser og sundhedsøkonomi. Til

trods for, at byrdemålene er opgjort som et årligt gennemsnit over tre år, er der risiko for at opgørelserne er enten

over- eller underestimerede, idet forekomsten af nedre luftvejsinfektioner blandt andet afhænger af, om der i op-

gørelsesperioden har været epidemier. Under epidemier ses stigninger i hospitalsindlæggelser og dødsfald.

Egentlige influenzaepidemier optræder to til tre gange i løbet af en periode på 10 år, mens infektion med Myco-

plasma pneumoniae, der kan give et bredt spektrum af øvre og nedre luftvejssymptomer, forekommer i epidemier

hvert fjerde til sjette år i Danmark (1, 8). De seneste influenzaepidemier i Danmark var i 2010/11 og 2012/13 (9),

og den seneste Mycoplasma pneumoniae epidemi strakte sig fra 2010 til 2012 (8). Disse epidemier er altså om-

fattet i opgørelserne i denne rapport.

Fra 2010 til 2012 har der årligt været knap 42.000 indlæggelser på grund af nedre luftvejsinfektioner, der især er

koncentreret i de yngste og de ældste aldersgrupper. Over halvdelen af det samlede antal indlæggelser er blandt

personer over 65 år. De mange indlæggelser afspejles også i sundhedsøkonomien, hvor omkostninger til indlæg-

gelser er den største i denne rapport. Et dansk studie har vist, at antallet af indlæggelser med aktionsdiagnosen

lungebetændelse steg i perioden 1997 til 2011, mest markant i perioden 2009 til 2011. Stigningen kan blandt

andet være relateret til influenzaepidemien i 2009 og den seneste epidemi af Mycoplasma lungebetændelse, der

strakte sig fra 2010 til 2012 (7).

Det er især blandt de ældste, at der ses dødsfald på grund af nedre luftvejsinfektioner. Det er fundet, at blandt

personer indlagt med aktions- eller bidiagnosen lungebetændelse i Danmark er der en 30 dages dødelighed på

13 % (7). Antallet af influenzatilfælde under en epidemi er varierende, men op til 20 % af befolkningen kan ram-

mes af sygdommen (2), og omtrent 1.000 danskere dør (10).

I denne undersøgelse er det ikke muligt at opgøre, hvor mange besøg i primærsektoren, der skyldes nedre luft-

vejsinfektioner. Der er imidlertid ikke tvivl om, at disse infektioner fylder ganske betragteligt i primærsektoren. Det

er ret vanskeligt at skelne mellem de forskellige typer af luftvejsinfektioner baseret på symptomer og uden udførli-

292

Kapitel 19

Nedre luftvejsinfektioner

ge diagnostiske tests i primærsektoren (11), men det er eksempelvis anslået, at 1-2 % af alle kontakter til alment

praktiserende læge vedrører lungebetændelse (12).

Influenza og lungebetændelse er årsag til et betydeligt fravær fra arbejde med deraf følgende omkostninger til

tabt produktion. Men det har i denne rapport ikke været muligt at opgøre antallet af sygedage på grund af nedre

luftvejsinfektioner, fordi det ikke har været muligt at danne en population af personer med nedre luftvejsinfektio-

ner. Derudover er sygemeldinger med varighed længere end 21 dage inkluderet i Sygedagpengeregisteret, hvor-

for det kortvarige sygefravær, som typisk gør sig gældende for nedre luftvejsinfektioner, ikke fanges. Produktions-

tabet på grund af nedre luftvejsinfektioner er mindre end for de fleste andre sygdomme i denne undersøgelse. Ud

over at det ikke har været muligt at opgøre sygedage for nedre luftvejsinfektioner, er en vigtig årsag til det for-

holdsvist lille produktionstab, at dødsfald som følge af nedre luftvejsinfektioner primært ses blandt de ældste, der

ikke er erhvervsaktive.

Opgørelserne af sundhedsøkonomi er ligeledes påvirket af, at det ikke har været muligt at opgøre omkostninger

til besøg hos alment praktiserende læge, som må formodes at være en betydelig omkostning forbundet med

nedre luftvejsinfektioner. Til trods for dette, ligger nedre luftvejsinfektioner højt placeret på det samlede sund-

hedsøkonomiske byrdemål i forhold til de øvrige sygdomme i denne rapport.

Der ses betydelige kønsforskelle i byrdemålene tabte leveår og produktionstab. Nedre luftvejsinfektioner er årsag

til næsten dobbelt så mange tabte leveår blandt mænd, og omkostninger ved tabt produktion på grund af dødsfald

inden alder 66 år er mere end dobbelt så stor blandt mænd. Ligeledes fylder byrdemålene dødsfald, indlæggelser

og økonomiske omkostninger mere blandt mænd end blandt kvinder, om end kønsforskellen ikke er så udtalt.

Nedre luftvejsinfektioner er årsag til flere dødsfald, tabte leveår, indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg og ska-

destuebesøg blandt personer med grundskole og kort uddannelse end blandt personer med en mellemlang eller

lang uddannelse. Den sociale ulighed kan delvist forklares ved, at flere væsentlige risikofaktorer for nedre luftvejs-

infektioner også rammer uddannelsesmæssigt skævt. Det gælder rygning, at bo tæt sammen samt svær over-

vægt (13).

19.9

Metode

I denne rapport er nedre luftvejsinfektioner defineret ud fra koder fra den 10. version af WHO’s klassifikation af

sygdomme (ICD-10). Koderne fremgår af tabel 19.9.1.

Det har ikke har været muligt at danne en population af personer med nedre luftvejsinfektioner ud fra de tilgænge-

lige datakilder, og der er derfor ingen opgørelser af forekomst i denne rapport. Det har af samme årsag heller ikke

været muligt at opgøre besøg hos alment praktiserende læge og sygedage.

Opgørelserne af dødsfald, tab i middellevetid og tabte leveår på grund af nedre luftvejsinfektioner er baseret på

Dødsårsagsregisteret, og opgørelserne inkluderer alle dødsfald, hvor den tilgrundliggende dødsårsag er nedre

luftvejsinfektioner.

Opgørelserne af indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg og skadestuebesøg på grund af nedre luftvejsinfektio-

ner er baseret på Landspatientregisterets somatiske del og er opgjort ved at udtrække alle kontakter med en

aktionsdiagnose angivet i tabel 19.9.1. Andelen af de samlede årlige indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg og

skadestuebesøg er ligeledes beregnet.

Diagnoseklassifikationskoderne for nedre luftvejsinfektioner fremgår ikke af diagnoselisten, der anvendes ved

tilkendelse af førtidspension. Der er således ingen tilkendelser af førtidspension med nedre luftvejsinfektion som

tilgrundliggende diagnose.

Ved opgørelserne af omkostninger til behandling i sundhedsvæsenet på grund af nedre luftvejsinfektioner benyt-

tes Landspatientregisterets afregningsdata (DRG og DAGS). Det er ikke muligt at opgøre omkostninger i primær-

sektoren, omkostninger til leveret hjemmehjælp/praktisk hjælp eller til receptpligtig medicin.

293

Kapitel 19

Nedre luftvejsinfektioner

Tabel 19.9.1 Diagnoseklassifikation af nedre luftvejsinfektioner

Sygdom

Fugleinfluenza

Influenza med påvist influenzavirus

Influenza uden påvist influenzavirus

Virus-lungebetændelse ikke klassificeret andetsteds

Pneumokok-lungebetændelse

Hæmofilus-lungebetændelse

Bakteriel lungebetændelse ikke klassificeret andetsteds

Lungebetændelse forårsaget af andet infektiøst agens og

ikke klassificeret andetsteds

Lungebetændelse ved sygdomme klassificeret andetsteds

Lungebetændelse, agens ikke specificeret

Akut bronkitis

Akut bronkiolitis

Akut infektion i nedre luftveje uden specifikation

ICD-10

J09

J10

J11

J12

J13

J14

J15

J16

J17

J18

J20

J21

J22

Omkostninger til tabt produktion på grund af arbejdsmarkedsfravær i form af dødsfald er beregnet med udgangs-

punkt i humankapitalmetoden og en 4 % diskonteringsrate. Der er benyttet køns- og aldersspecifikke lønniveauer,

beskæftigelsesfrekvenser og overlevelsesrater.

294

Kapitel 19

Nedre luftvejsinfektioner

19.10

Referencer

Statens Serum Institut. Tema om influenza. 2013 [22-05-2015].

www.ssi.dk/Aktuelt/Temaer/Saesonaktuelle%20temaer/Influenza.aspx.

Statens Serum Institut. Influenza. 2012 [22-05-2015].

www.ssi.dk/Service/Sygdomsleksikon/I/Influenza.aspx.

Torres A, Blasi F, Peetermans WE, Viegi G, Welte T. The aetiology and antibiotic management of

community-acquired pneumonia in adults in Europe: a literature review. Eur J Clin Microbiol Infect Dis.

2014;33(7):1065-79.

Schroeder TV, Schultze S, Hilsted J, Gøtzsche L. Basisbog i medicin og kirurgi. 5. udgave. København:

Munksgaard; 2013.

Christensen S, Jacobsen J, Bartels P, Nørgaard M. Hospital standardised mortality ratios based on data

from administrative registries. A pilot project. Ugeskr Læger. 2007;169(34):2767-72.

Laut K, Benfield T. Lungeinfektioner er hyppige hos ældre. Ugeskr Læger. 2013;175(47):2864-7.

Søgaard M, Nielsen RB, Schønheyder HC, Nørgaard M, Thomsen RW. Nationwide trends in pneumonia

hospitalization rates and mortality, Denmark 1997-2011. Respir Med. 2014;108(8):1214-22.

Statens Serum Institut. Tema om Mycoplasma pneumoniae. 2013 [27-05-2015].

www.ssi.dk/Aktuelt/Temaer/Saesonaktuelle%20temaer/Mycoplasma%20pneumoniae.aspx.

Statens Serum Institut. EPI-NYT. Influenzasæsonen 2014/2015. 2015 [08-06-2015].

www.ssi.dk/Aktuelt/Nyhedsbreve/EPI-NYT/2015/Uge%2024%20-%202015.aspx.

Sundhedsstyrelsen. Beskyt dig mod almindelig vinter-influenza. 2009 [12-01-2015].

sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2009/CFF/vinterinfluenza/sst_vinterinfluenza_poster_final.pdf.

Woodhead M, Blasi F, Ewig S, Garau J, Huchon G, Ieven M, et al. Guidelines for the management of

adult lower respiratory tract infections - full version. Clin Microbiol Infect. 2011;17 Suppl 6:E1-59.

Danmarks Lungeforening. Lungebetændelse -en overset folkesygdom. Lungenyt. 2011(5).

Thomsen RW, Riis A, Nørgaard M, Jacobsen J, Christensen S, McDonald CJ, et al. Rising incidence

and persistently high mortality of hospitalized pneumonia: a 10-year population-based study in Denmark.

J Intern Med. 2006;259(4):410-7.

10.

11.

12.

13.

295

296

Kapitel 20

Astma

20 ASTMA



I Danmark er der årligt 8.600 nye tilfælde af astma, og 110.000 personer lever med astma, når opgørel-

serne baseres på Landspatientregisteret.

Hvert år registreres 61 dødsfald på grund af astma.

Der registreres årligt 6.300 indlæggelser med astma som aktionsdiagnose, hvoraf langt størstedelen er

blandt børn.

Der registreres årligt 59.000 ambulante hospitalsbesøg med astma som aktionsdiagnose.

Der registreres årligt 1.400 skadestuebesøg med astma som aktionsdiagnose.

Personer med astma har årligt 250.000 flere besøg hos alment praktiserende læge end personer uden

astma.

Astma er årligt årsag til 21 nytilkendte førtidspensioner.

Erhvervsaktive personer med astma har årligt 230.000 flere sygedage end erhvervsaktive personer

uden astma.

Hvert år koster astma 520 mio. kr. i behandling og pleje. Tidlig død på grund af astma resulterer i en

årlig besparelse af fremtidige omkostninger til behandling og pleje på 20 mio. kr.

Hvert år koster astma 180 mio. kr. på grund af tabt produktion.



20.1

Indledning

Astma er den mest almindelige kroniske sygdom blandt børn og unge, men er også udbredt blandt voksne. Hos

unge og unge voksne er det hyppigt kvinder, som lider af astma, mens det hos børn og teenagere ofte er drenge.

Astma karakteriseres ved kronisk inflammation (betændelse) i luftvejene, der hverken skyldes virus eller bakterier.

Inflammationen medfører ophobning af inflammatoriske celler, ødem, fortykket luftvejsslimhinde, ophobning af

slim i hulrummet i luftvejene, og dermed varierende luftvejsobstruktion (forsnævring). Luftvejene bliver desuden

overfølsomme og reagerer på ydre påvirkninger, såsom kold luft, stærke lugte, virusinfektioner, pollen og dyrehår.

Denne såkaldte bronkiale hyperreaktivitet er et fænomen, som ses både ved den form for astma, der er allergisk

betinget, og den ikke-allergiske astma (1, 2). Symptomerne kommer ofte i anfald og omfatter primært hoste, ån-

denød, pibende vejrtrækning, trykken for brystet, opspyt og natlige opvågninger med symptomer (2). De fleste

personer med astma (80 %) kan desuden have symptomer ved anstrengelse (3).

Årsagerne til udvikling af astma er ikke klare og formentlig multifaktorielle, men genetisk disposition spiller ind. De

seneste mange års stigning i astmaforekomsten peger på, at også miljømæssige faktorer spiller ind. Udviklingen

297

Kapitel 20

Astma

af astma blandt børn og unge er associeret med moderens rygeadfærd i graviditeten og udsættelse for passiv

rygning efter fødslen. Også moderens kost, stress og brug af antibiotika under graviditeten samt, efter fødslen,

allergisk sensibilisering, nedsat lungefunktion og brug af antibiotika hos barnet, kan have betydning for udvikling

af astma blandt børn (4). Astma kan re-debutere hos voksne, som har haft astma som børn, men nye tilfælde

opstår også blandt voksne. Astma hos voksne opstår ofte ved/efter infektion samt i relation til vægtøgning, oftest

hos kvinder.

20.2

Forekomst af astma

I denne rapport er antallet af nye tilfælde (incidensen) opgjort som antallet af personer, der i løbet af et år er regi-

streret med astma i Landspatientregisteret eller Dødsårsagsregisteret, med mindre personen allerede var regi-

streret i den forudgående 10-årsperiode. Antallet af personer, der lever med astma (prævalensen), er opgjort som

antallet af personer registreret i Landspatientregisteret i en 10-årsperiode før det pågældende år. Dermed består

opgørelserne kun af de forholdsvist alvorlige tilfælde af astma. Mindre alvorlige tilfælde, men også de alvorligere

tilfælde, der udelukkende foranlediger kontakt til primærsektoren, er således ikke medregnet.

Der er årligt 8.622 incidente tilfælde af astma, svarende til en incidensrate på 149 per 100.000 mænd og 161 per

100.000 kvinder (tabel 20.2.1). Blandt personer i alderen 16 år og derover ses det højeste antal blandt kvinder,

mens den omvendte kønsforskel gør sig gældende for børn, hvor mere end halvdelen ses hos drenge. Antal

incidente tilfælde er højest blandt børn

Tabel 20.2.1 Astma. Incidens, rate per 100.000 og antal fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for

2010-2012

Incidens

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Rate per 100.000

Mænd

Kvinder

379

149

249

181

162

143

134

118

119

121

161

Mænd

2.213

290

265

347

361

306

218

103

4.130

Antal

Kvinder

1.389

518

545

512

414

337

192

4.492

I alt

3.602

808

783

892

873

720

555

295

8.622

I Danmark lever 110.090 personer med forholdsvis alvorlig astma (tabel 20.2.2). Prævalensraten for astma er

størst blandt børn og mindst i aldersgrupperne 16-24 år og 85 år og derover.

298

Kapitel 20

Astma

Tabel 20.2.2 Astma. Prævalens, rate per 100.000 og antal fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for

2010-2012

Prævalens

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Rate per 100.000

Mænd

Kvinder

5.903

594

1.051

1.127

1.099

1.027

1.049

1.044

693

2.559

3.652

925

1.716

1.650

1.619

1.496

1.442

1.307

781

2.345

Mænd

34.502

1.886

3.461

4.485

4.315

3.645

2.751

1.257

239

56.541

Antal

Kvinder

20.335

2.810

5.609

6.464

6.235

5.357

4.045

2.093

601

53.549

I alt

54.837

4.696

9.070

10.949

10.550

9.002

6.796

3.350

840

110.090

De højeste antal incidente tilfælde ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel

20.2.3). Hvis hele befolkningen havde samme sygdomsmønster for astma som personer med mellemlang/lang

uddannelse, ville der årligt have været 52 og 106 færre incidente tilfælde af astma blandt henholdsvis mænd og

kvinder, svarende til 4,3 % og 5,9 % af alle incidente tilfælde på grund af astma blandt henholdsvis mænd og

kvinder. Der ses altså en lille social ulighed, dog uden gradient, idet andelen af ekstra incidente tilfælde i de to

grupper med længest uddannelse næsten er ens.

Tabel 20.2.3 Astma. Incidente tilfælde og ekstra incidente tilfælde i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt efter

køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012

Ekstra incidente tilfælde

Incidente tilfælde

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

352

624

243

1.219

608

735

461

1.804

–

100

–

106

13,1

1,0

–

4,3

16,4

0,8

–

5,9

20.3

Astma og dødelighed

Der registreres årligt 61 dødsfald på grund af astma, og flere blandt kvinder end mænd (tabel 20.3.1). Astma er

årsag til 0,1 % af alle dødsfald.

299

Kapitel 20

Astma

Tabel 20.3.1 Astma. Antal dødsfald og andelen af alle dødsfald fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-

2012

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Antal dødsfald

Mænd

Kvinder

I alt

Andel (%) af alle dødsfald

Mænd

Kvinder

I alt

0,0

0,4

0,3

0,0

0,1

0,0

1,1

0,7

0,2

0,1

0,0

0,4

0,5

0,2

0,1

20.4

Astma og indlæggelser

Der registreres årligt 6.330 indlæggelser med astma som aktionsdiagnose, og det totale antal er stort set ens for

mænd og kvinder (tabel 20.4.1). Der er dog markant flere indlæggelser blandt drenge end blandt piger, og blandt

voksne er kønsforskellen omvendt. Over halvdelen af indlæggelserne på grund af astma ses blandt børn. Astma

er årsag til 0,6 % af alle somatiske indlæggelser og 2,8 % af alle somatiske indlæggelser blandt børn.

Tabel 20.4.1 Astma, somatiske indlæggelser. Antal indlæggelser og andelen af alle indlæggelser fordelt efter køn og

alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Antal indlæggelser

Mænd

Kvinder

I alt

2.370

121

134

156

163

109

3.194

1.351

316

288

353

345

208

152

3.136

3.721

437

422

509

508

317

231

136

6.330

Andel (%) af alle indlæggelser

Mænd

Kvinder

I alt

3,2

0,5

0,4

0,3

0,1

0,6

2,3

0,9

0,6

0,7

0,6

0,3

0,2

0,1

0,6

2,8

0,8

0,6

0,5

0,4

0,2

0,1

0,6

De fleste indlæggelser ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel 20.4.2). Hvis

hele befolkningen havde samme indlæggelsesmønster for astma som personer med mellemlang/lang uddannel-

se, ville der årligt have været 137 og 420 færre indlæggelser blandt henholdsvis mænd og kvinder, svarende til en

fjerdedel af alle indlæggelser på grund af astma blandt mænd og lidt over en tredjedel af alle indlæggelser på

grund af astma blandt kvinder. Den sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af

ekstra indlæggelser falder med stigende uddannelsesniveau.

300

Kapitel 20

Astma

Tabel 20.4.2 Astma, somatiske indlæggelser. Antal indlæggelser og ekstra indlæggelser i forhold til mellemlang/lang

uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for

2010-2012

Ekstra indlæggelser

Indlæggelser

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd Kvinder

Mænd

Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

200

255

539

483

453

207

1.143

–

137

278

142

–

420

46,5

17,3

–

25,4

57,6

31,3

–

36,7

20.5

Astma og ambulante hospitalsbesøg

Der registreres årligt 59.473 ambulante hospitalsbesøg med astma som aktionsdiagnose, og antallet er stort set

ens for mænd og kvinder (tabel 20.5.1). De fleste ambulante hospitalsbesøg på grund af astma ses blandt børn.

Astma er årsag til 0,7 % af alle somatiske ambulante hospitalsbesøg og 3,9 % af alle somatiske ambulante hospi-

talsbesøg blandt børn.

Tabel 20.5.1 Astma, somatiske ambulante hospitalsbesøg. Antal ambulante hospitalsbesøg og andelen af alle ambulan-

te hospitalsbesøg fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Antal ambulante besøg

Mænd

Kvinder

I alt

15.037

1.461

1.647

2.547

2.732

2.368

1.604

537

27.993

9.279

2.504

3.518

4.742

4.284

3.550

2.521

933

149

31.480

24.316

3.965

5.165

7.289

7.016

5.918

4.125

1.470

209

59.473

Andel (%) af alle ambulante besøg

Mænd

Kvinder

I alt

4,6

0,9

0,7

0,5

0,3

0,2

0,1

0,7

3,1

0,8

0,5

0,7

0,6

0,4

0,3

0,2

0,1

0,6

3,9

0,8

0,5

0,7

0,6

0,4

0,2

0,1

0,7

De fleste ambulante hospitalsbesøg ses blandt personer med kort uddannelse (tabel 20.5.2). Hvis hele befolknin-

gen havde samme mønster for ambulante hospitalsbesøg for astma som personer med mellemlang/lang uddan-

nelse, ville der årligt have været 3.318 flere besøg på grund af astma, svarende til 17,7 % og 9,4 % af alle besøg

på grund af astma blandt henholdsvis mænd og kvinder. Den sociale ulighed er altså omvendt og kendetegnes

blandt mænd ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra ambulante hospitalsbesøg øges med sti-

gende uddannelsesniveau.

301

Kapitel 20

Astma

Tabel 20.5.2 Astma, somatiske ambulante hospitalsbesøg. Antal ambulante hospitalsbesøg og ekstra ambulante hospi-

talsbesøg i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt

personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012

Ekstra ambulante besøg

Ambulante besøg

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

2.282

5.176

2.513

9.971

4.641

6.501

5.352

16.494

-705

-1.057

–

-1.762

-186

-1.370

–

-1.556

-30,9

-20,4

–

-17,7

-4,0

-21,1

–

-9,4

20.6

Astma og skadestuebesøg

Der registreres årligt 1.439 skadestuebesøg med astma som aktionsdiagnose, og højeste antal ses blandt kvinder

(tabel 20.6.1). For mænd er skadestuebesøg mest udbredt blandt børn under 16 år, hvorefter antallet af besøg er

faldende. For kvinder er besøgene mest udbredte i aldersgruppen 16-24 år og falder derefter. Astma er årsag til

en meget lille andel (0,2 %) af alle somatiske skadestuebesøg.

Tabel 20.6.1 Astma, somatiske skadestuebesøg. Antal skadestuebesøg og andelen af alle skadestuebesøg fordelt efter

køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Antal skadestuebesøg

Mænd

Kvinder

I alt

113

594

180

145

150

117

845

180

277

240

237

200

138

1.439

Andel (%) af alle skadestuebesøg

Mænd

Kvinder

I alt

0,1

0,2

0,1

0,2

0,1

0,3

0,2

0,1

0,0

0,2

0,1

0,2

0,1

0,2

De højeste antal skadestuebesøg ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel

20.6.2). Hvis befolkningen havde samme mønster for skadestuebesøg på grund af astma som personer med

mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 105 og 159 færre skadestuebesøg blandt henholdsvis

mænd og kvinder, svarende til omtrent to ud af fem af alle skadestuebesøg på grund af astma for både mænd og

kvinder. Den sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra skadestuebe-

søg falder med stigende uddannelsesniveau.

302

Kapitel 20

Astma

Tabel 20.6.2 Astma, somatiske skadestuebesøg. Antal skadestuebesøg og ekstra skadestuebesøg i forhold til mellem-

lang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84

år for 2010-2012

Ekstra skadestuebesøg

Skadestuebesøg

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

125

253

181

161

415

–

105

109

–

159

61,5

36,8

–

41,5

60,2

31,1

–

38,3

20.7

Astma og primærsektor

For astma er forbruget i primærsektoren opgjort ved besøg hos alment praktiserende læge baseret på Sygesik-

ringsregisteret. Besøg hos alment praktiserende læge er opgjort som et merforbrug i gruppen af personer med

astma sammenlignet med en gruppe af personer med samme køns- og aldersfordeling og ens sygelighed fraset

astma.

Personer med astma har årligt 245.995 flere besøg hos alment praktiserende læge end personer uden astma

(tabel 20.7.1). Der er mere end dobbelt så mange besøg blandt kvinder, og denne kønsforskel ses i alle alders-

grupper. De højeste antal besøg ses i aldersgruppen 35-54 år. De flere besøg hos alment praktiserende læge

blandt personer med astma udgør 0,6 % af alle besøg hos alment praktiserende læge.

Tabel 20.7.1 Astma. Antal besøg hos alment praktiserende læge og andelen af alle besøg hos alment praktiserende læge

fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Antal besøg

Mænd

Kvinder

-785

4.774

9.585

15.143

16.529

12.812

10.445

4.144

999

73.646

9.321

13.720

25.244

32.820

32.508

26.781

20.155

9.199

2.601

172.349

I alt

8.536

18.494

34.829

47.963

49.037

39.593

30.600

13.343

3.600

245.995

Andel (%) af alle besøg

Mænd

Kvinder

I alt

0,0

0,5

0,9

0,8

0,5

0,4

0,2

0,5

0,7

0,9

1,1

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,7

0,2

0,6

0,9

1,0

0,9

0,7

0,5

0,3

0,2

0,6

De fleste antal besøg ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel 20.7.2). Hvis

hele befolkningen havde samme besøgsmønster for astma som personer med mellemlang/lang uddannelse, ville

der årligt have været 14.003 og 22.774 færre besøg blandt henholdsvis mænd og kvinder, svarende til 24,4 % og

19,0 % af alle besøg på grund af astma blandt henholdsvis mænd og kvinder. Den sociale ulighed kendetegnes

ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra besøg falder med stigende uddannelsesniveau.

303

Kapitel 20

Astma

Tabel 20.7.2 Astma. Antal besøg hos alment praktiserende læge og ekstra besøg i forhold til mellemlang/lang uddannel-

se fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012

Ekstra besøg

Besøg

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd

Kvinder

Mænd Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

20.213

28.180

9.030

57.423

45.825

46.953

26.890

119.668

8.507

5.496

–

14.003

17.108

5.666

–

22.774

42,1

19,5

–

24,4

37,3

12,1

–

19,0

20.8

Astma og førtidspensioner

Astma er årligt årsag til 21 nytilkendte førtidspensioner, og to ud af tre ses blandt kvinder (tabel 20.8.1). Astma er

årsag til 0,1 % af alle nytilkendelser.

Tabel 20.8.1 Astma. Antal nytilkendte førtidspensioner på grund af astma og andelen af alle nytilkendte førtidspensio-

ner fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

I alt

Antal førtidspensioner

Mænd

Kvinder

I alt

Andel (%) af alle førtidspensioner

Mænd

Kvinder

I alt

0,0

0,1

0,0

0,2

0,3

0,2

0,0

0,1

0,2

0,1

20.1 Astma og sygedage

Sygedage er opgjort som fraværsdage for den erhvervsaktive del af befolkningen på baggrund af Sygedagpenge-

registeret. Antallet af sygedage på grund af astma beregnes som et merforbrug af sygedage for gruppen af per-

soner med astma sammenlignet med en gruppe af personer med samme køns- og aldersfordeling og ens syge-

lighed fraset astma.

Erhvervsaktive personer med astma har årligt 229.230 flere sygedage end erhvervsaktive personer uden astma

(tabel 20.1.1). To ud af tre sygedage ses blandt kvinder og flest ses i aldersgruppen 35-54 år. Sygedagene blandt

personer med astma udgør 0,9 % af alle sygedage.

304

Kapitel 20

Astma

Tabel 20.1.1 Astma. Antal sygedage og andelen af alle sygedage fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-

2012

Alder

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

I alt

Antal sygedage

Mænd

Kvinder

3.974

17.296

24.803

24.057

9.708

79.838

10.377

30.710

48.446

39.067

20.792

149.392

I alt

14.351

48.006

73.249

63.124

30.500

Andel (%) af alle sygedage

Mænd

Kvinder

I alt

0,6

0,9

0,7

0,4

0,7

1,5

1,1

1,0

0,8

0,9

1,1

1,0

0,8

0,6

0,9

229.230

20.9

Astma og sundhedsøkonomi

Hvert år koster astma 519,7 mio. kr. i behandling og pleje, og af tabel 20.9.1 fremgår det, hvordan omkostninger-

ne fordeler sig på forskellige dele af sundhedsvæsenet og hjemmehjælp/praktisk hjælp. Omkostningerne er størst

blandt børn. Indlæggelser og ambulante hospitalsbesøg udgør tilsammen 66 % af de samlede omkostninger

forbundet med behandling og pleje af astma, mens omkostninger til henholdsvis medicin og besøg hos alment

praktiserende læge udgør 28 % og 4 %.

Tidlig død på grund af astma medfører besparelse af fremtidige omkostninger til behandling og pleje på 24,8 mio.

kr., hvilket betyder, at nettoomkostningerne forbundet med behandling og pleje af astma er 495,0 mio. kr. årligt

(tabel 20.9.2).

Tabel 20.9.1 Astma. Omkostninger til behandling og pleje fordelt efter køn, alder og omkostningstype. Årligt gennem-

snit for 2010-2012

Indlæggelser

Alder

Mænd

0-15

16-44

45-64

65-84

85-

I alt

Kvinder

0-15

16-44

45-64

65-84

85-

I alt

Total

52,3

12,3

8,4

5,0

0,6

78,6

182,7

89,8

5,7

5,6

2,5

0,5

104,1

Ambulante

besøg

35,4

19,0

15,0

5,9

0,2

75,5

22,1

32,6

23,3

8,9

0,4

87,3

162,8

Omkostninger (mio. 2012-kr.)

Skadestue-

Læge-

besøg

0,1

0,2

0,1

0,0

0,4

0,0

0,3

0,1

0,0

0,4

0,8

-0,5

2,6

2,5

1,3

0,1

6,0

0,8

6,4

5,0

2,4

0,2

14,8

20,8

Medicin

Hjemme-

hjælp

∙

1,4

0,2

-1,4

-0,5

-0,3

∙

1,2

1,6

1,9

1,7

6,4

6,1

∙

15,6

25,6

16,8

1,0

59,0

∙

22,4

37,7

25,3

2,3

87,7

146,7

305

Kapitel 20

Astma

Tabel 20.9.2 Astma. Omkostninger i alt, sparede fremtidige omkostninger og nettoomkostninger fordelt efter køn og

alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Omkostninger (mio. 2012-kr.)

Omkostninger i alt Sparede fremtidige omkostninger Nettoomkostninger

Alder

grundet tidlig død

Mænd

00-15

16-44

45-64

65-84

85-

I alt

Kvinder

00-15

16-44

45-64

65-84

85-

I alt

Total

124,7

44,5

48,8

25,1

1,3

244,4

75,2

76,1

43,5

5,3

275,3

519,7

0,0

0,8

2,3

3,4

1,4

7,9

0,4

1,3

3,5

6,9

4,8

16,9

24,8

124,7

43,7

46,6

21,7

-0,1

236,6

74,8

73,9

72,6

36,6

0,5

258,4

495,0

20.10

Astma og produktionstab

Hvert år koster astma 177,4 mio. kr. på grund af tabt produktion (tabel 20.10.1). Omkostningerne er en anelse

større blandt kvinder, mens de stort set er ens blandt den ældre og yngre aldersgruppe. Førtidspension udgør

med 66,5 mio. kr. den største del af omkostninger ved produktionstabet efterfulgt af sygedage med 56,2 mio. kr.

og død inden alder 66 år med 55,7 mio. kr. Produktionstabet modsvares af en besparelse i fremtidigt konsum som

følge af personernes tidlige død. Dette omfatter det gennemsnitlige privatforbrug og individuelle offentlige forbrug.

De årlige besparelser i det fremtidige konsum er beregnet til 48,0 mio. kr.

Tabel 20.10.1 Astma. Omkostninger ved tabt produktion fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

Mænd

16-44

45-65

I alt

Kvinder

16-44

45-65

I alt

Total

Sygedage

9,9

9,2

19,1

19,0

18,1

37,1

56,2

Omkostninger (mio. 2012-kr.)

Førtidspension

Tidlig død

9,3

14,3

23,6

16,5

26,4

42,9

66,5

13,3

17,2

30,5

14,2

10,0

24,2

54,7

I alt

32,4

40,7

73,1

49,8

54,5

104,3

177,4

306

Kapitel 20

Astma

20.11

Kommentarer til resultater

Prævalens og incidens af astma er i denne rapport baseret på registeropgørelser fra Landspatientregisteret samt

Dødsårsagsregisteret, hvorfor de lettere astmatilfælde, der for eksempel kun kræver kontakt med alment praktise-

rende læge eller privat speciallæge, ikke er medregnet. I et

dansk studie er det fundet, at i løbet af et år er mindre

end hver tredje med svær astma i kontakt med en specialist i form af privat speciallæge eller hospitalsambulatori-

um. Der kan derfor være adskillige tilfælde af svær astma, der ikke tæller med i opgørelserne. De vil dog indgå,

hvis de i en 10-årsperiode har været enten indlagt, på skadestue eller på besøg i et hospitalsambulatorium på

grund af astma. I det omtalte danske studie blev forekomsten af astma blandt danskere i alderen 18-44 år identifi-

ceret ved hjælp af Lægemiddelstatistikregisteret i 2010 (5). Der blev identificeret flere end dobbelt så mange

personer med astma i aldersgruppen 16-44 år end i denne rapport. Astmaprævalens opgjort ved hjælp af spørge-

skema i Den Nationale Sundhedsprofil fra 2010 viser endvidere, at der er væsentlig flere personer med astma,

end når der opgøres via registerdata på medicin eller kontakt til sekundærsektoren. Således er andelen, der selv-

rapporteret angiver at have astma, 8 % (6). At prævalensen er yderst metodeafhængig understreges endvidere af

et dansk studie, der har sammenlignet opgørelser af astmaprævalens blandt 7-årige børn ved tre forskellige me-

toder og fandt en 7-årig prævalens på

7 % for astma registreret ved hospitalskontakter, 12 % for forældrerappor-

teret astma og 33 % ved receptdatabasen (7).

Totalt set er der ikke de store kønsforskelle i de forskellige byrdemål for astma, men betragtes børn og voksne

særskilt, ses markante kønsforskelle. Blandt børn under 16 år er incidens og prævalens betydelig højere blandt

drenge end blandt piger, og der er endvidere et større antal indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg, skadestue-

besøg, besøg hos alment praktiserende læge samt større omkostninger til behandling blandt drenge. Dette er

ikke nødvendigvis kun en afspejling af, at der er flere drenge end piger med astma, men kan også være udtryk for

forskellig brug af sundhedstjenester blandt drenge og piger. I en norsk rapport er det eksempelvis fundet, at dren-

ge med astma, allergi og eksem oftere end piger med samme sygdomme anvender de specialiserede somatiske

behandlingstilbud i form af sygehusindlæggelser og speciallæge (8). For alle sygdomsbyrdemål for astma er

voksne kvinder mest belastet.

At kønsforskellene i astma er stærkt aldersrelaterede kommer også til udtryk i sundhedsøkonomien, hvor det

store antal indlæggelser blandt drenge medfører, at indlæggelser udgør den største omkostning til behandling og

pleje blandt mænd, mens omkostninger til medicin og ambulante hospitalsbesøg udgør de største omkostninger

blandt kvinder. Omkostninger til astma er fundet at være korreleret med sygdommens sværhedsgrad og graden

af astmakontrol (9). Der er i 2015 etableret en landsdækkende kvalitetsdatabase i Danmark, der skal monitorere

og udvikle kvaliteten af astmabehandlingen, for på den måde at medvirke til bedre astmakontrol og dermed blandt

andet øget livskvalitet, mindre sygefravær samt mindre risiko for alvorlige bivirkninger af astma (10).

Konsekvenser af astma i forhold til arbejdsfravær fremgår i denne rapport af førtidspensioner og sygedage. Antal-

let af førtidspensioner på grund af astma er ikke er stort i forhold til de resterende sygdomme i nærværende rap-

port, hvilket afspejler, at astma sjældent er så alvorlig, at det giver anledning til varig tilbagetrækning fra arbejds-

markedet. Antallet af sygedage hører ikke blandt de højeste

–

dog heller ikke blandt de laveste

–

i forhold til de

øvrige sygdomme i denne rapport. Dette skal dog ses i forhold til, at sygemeldinger med varighed kortere end 21,

ikke er inkluderet i Sygedagpengeregisteret, hvorfor det kortsigtede sygefravær, som sandsynligvis i høj grad gør

sig gældende for astma og andre mindre alvorlige sygdomme, ikke er en del af opgørelserne. I omkostningerne til

tabt produktion gør samme metodeproblematik sig gældende. Omkostningerne afspejler altså ikke kortsigtet sy-

gefravær.

I denne rapport er fordelingen af sygdomsbyrden i befolkningen inddelt efter afsluttet uddannelsesforløb, hvorfor

der kun er præsenteret resultater af social ulighed for personer på 30 år eller derover. En eventuel social ulighed i

astma for børn og unge beregnes således ikke. Blandt voksne ses en mindre social ulighed i incidens, der giver

sig til udtryk ved relativt mange incidente tilfælde blandt personer med grundskoleuddannelse i forhold til personer

med en kort uddannelse eller længere. Der ses betydelig gradueret social ulighed i byrdemålene indlæggelser,

skadestuebesøg og besøg hos alment praktiserende læge, således at sygdomsbyrden falder med stigende ud-

dannelsesniveau. For besøg i ambulatorium ses der omvendt social ulighed, idet andelen af ekstra besøg øges

med stigende uddannelsesniveau. Blandt børn er der i danske og norske undersøgelser fundet sammenhæng

307

Kapitel 20

Astma

eller tendens til sammenhæng mellem forældrenes uddannelsesniveau og forekomsten af astma, således at børn

af forældre med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse havde en højere forekomst af astma i forhold til

børn af forældre med længerevarende uddannelse (8, 11-13). I et af disse studier fandt man også sammenhæng

mellem udsættelse for passiv rygning og astmaforekomst (12). I et nordisk studie konkluderes endvidere, at børn

med kronisk sygdom fra familier med højere social status bruger det specialiserede sundhedssystem i højere

grad end børn fra lavere sociale klasser (14).

20.12

Metode

I denne rapport er astma defineret ud fra koder fra den 10. version af WHO’s klassifikation af sygdomme (ICD-

10). Koderne fremgår af tabel 20.12.1.

Tabel 20.12.1 Diagnoseklassifikation af

Astma

Sygdom

Astma

Status astmaticus

ICD-10

J45

J46

Opgørelserne af incidente tilfælde af astma er baseret på tilfælde identificeret i Landspatientregisteret og Dødsår-

sagsregisteret i 2010-2012, og opgørelser af prævalens af astma er baseret på tilfælde identificeret i Landspati-

entregisteret i perioden 2000-2009 (se kapitel 3 og kapitel 4 for yderligere forklaring).

Opgørelserne af dødsfald på grund af astma er baseret på Dødsårsagsregisteret, og opgørelserne inkluderer alle

dødsfald, hvor den tilgrundliggende dødsårsag er astma.

Opgørelserne af indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg og skadestuebesøg på grund af astma er baseret på

Landspatientregisterets somatiske del og er opgjort ved at udtrække alle kontakter med en aktionsdiagnose angi-

vet i tabel 20.12.1. Andelen af de samlede årlige indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg og skadestuebesøg er

ligeledes beregnet.

Ved opgørelsen af besøg hos alment praktiserende læge på grund af astma benyttes Sygesikringsregisteret, hvor

der ikke er knyttet diagnoser til den enkelte kontakt. Derfor er det ikke muligt at opgøre forbruget direkte. Der er

derfor opgjort et merforbrug af besøg hos alment praktiserende læge i gruppen af personer med astma sammen-

lignet med en gruppe af personer, der ikke har astma, udvalgt således, at køns- og aldersfordelingerne og øvrige

sygelighed er ens i de to grupper (se kapitel 3 og kapitel 4 for yderligere forklaring).

Til opgørelserne af fravær fra arbejdsmarkedet på grund af astma anvendes sygedage og førtidspensioner. Antal-

let af sygedage på grund af astma opgøres ved hjælp af Sygedagpengeregisteret, der ikke angiver årsagen til

sygefraværet. Der er opgjort sygedage for personer med astma i forhold til personer uden astma. Der er kun talt

sygedage for erhvervsaktive personer. Tildelingen af førtidspension på grund af astma er fundet i Ankestyrelsens

førtidspensionsstatistik, idet den tilgrundliggende diagnose for tildelingen fremgår af registret. Det har ikke været

muligt at opgøre social ulighed i førtidspension for astma, da antallet af nytilkendelser er for lavt.

Ved opgørelserne af omkostninger til behandling i sundhedsvæsenet på grund af astma benyttes Landspatientre-

gisterets afregningsdata (DRG og DAGS) samt bruttohonorarer fra Sygesikringsregisteret. Desuden benyttes

registret over Ældredokumentation til opgørelse af omkostninger til pleje, hvoraf hjemmehjælp/praktisk hjælp

fremgår. Der er beregnet ekstra hjemmehjælp/praktisk hjælp for personer med astma sammenlignet med perso-

ner uden astma. Ekstra medicinudgifter inden for ATC-grupperne H02, R03, V01 og V07 er opgjort på baggrund

af Lægemiddelstatistikregisteret ved differencen i forbruget mellem gruppen af personer med astma og en udvalgt

gruppe af personer uden astma.

308

Kapitel 20

Astma

Omkostninger til tabt produktion på grund af arbejdsmarkedsfravær i form af sygedage, førtidspension og døds-

fald er beregnet med udgangspunkt i humankapitalmetoden og en 4 % diskonteringsrate. Der er benyttet køns-

og aldersspecifikke lønniveauer, beskæftigelsesfrekvenser og overlevelsesrater.

309

Kapitel 20

Astma

20.13

Referencer

Lægehåndbogen. Astma. 2012 [12-01-2015].

www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/lunger/tilstande-og-sygdomme/obstruktive-

lungesygdomme/astma/.

Backer V. Astma er en folkesygdom. Ugeskr Læger. 2011;173(35):2120-3.

Schroeder TV, Schultze S, Hilsted J, Gøtzsche L. Basisbog i medicin og kirurgi. 5. udgave. København:

Munksgaard; 2013.

Subbarao P, Mandhane PJ, Sears MR. Asthma: epidemiology, etiology and risk factors. CMAJ.

2009;181(9):E181-90.

von Bulow A, Kriegbaum M, Backer V, Porsbjerg C. The prevalence of severe asthma and low asthma

control among Danish adults. J Allergy Clin Immunol Pract. 2014;2(6):759-67.

Christensen A, Ekholm O, Davidsen M, Juel K. Sundhed og Sygelighed i Danmark 2010 & udviklingen

siden 1987. København: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, 2012.

Hansen S, Strøm M, Maslova E, Mortensen EL, Granström C, Olsen SF. A comparison of three methods

to measure asthma in epidemiologic studies: results from the Danish National Birth Cohort. PLoS One.

2012;7(5):e36328.

Holmboe O, van Roy B, Helgeland J, Clench-Aas J, Dahle KA. Sosiale ulikheter i helse og bruk av

helsetjenester blant barn i Akershus. Oslo: Nasjonalt kunnskapssenter for helsetjenesten, 2006.

Bahadori K, Doyle-Waters MM, Marra C, Lynd L, Alasaly K, Swiston J, et al. Economic burden of

asthma: a systematic review. BMC Pulm Med. 2009;9:24.

Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest. Databasen for Astma i Danmark.

2015 [07-07-2015]. www.kcks-vest.dk/kliniske-kvalitetsdatabaser/databasen-for-astma-i-danmark/.

Johansen A, Jespersen L, Davidsen M, Michelsen S, Morgen C, Helweg-Larsen K, et al. Danske børns

sundhed og sygelighed. København: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, 2009.

Hermann C, De Fine Olivarius N, Høst A, Begtrup K, Hollnagel H. Prevalence, severity and determinants

of asthma in Danish five-year-olds. Acta Paediatr. 2006;95(10):1182-90.

Hammer-Helmich L, Linneberg A, Thomsen SF, Glümer C. Association between parental socioeconomic

position and prevalence of asthma, atopic eczema and hay fever in children. Scand J Public Health.

2014;42(2):120-7.

Grøholt EK, Stigum H, Nordhagen R, Köhler L. Health service utilization in the Nordic countries in 1996:

Influence of socio-economic factors among children with and without chronic health conditions. Eur J

Public Health. 2003;13(1):30-7.

10.

11.

12.

13.

14.

310

Kapitel 21

Kronisk leversygdom

21 KRONISK LEVERSYGDOM



I Danmark er der årligt 2.000 nye tilfælde af kronisk leversygdom, og 9.500 personer lever med kronisk

leversygdom, når opgørelserne baseres på Landspatientregisteret og Dødsårsagsregisteret.

Hvert år dør 810 personer på grund af kronisk leversygdom.

Hvert år resulterer kronisk leversygdom i 7.600 og 3.500 tabte leveår for henholdsvis mænd og kvinder.

Kronisk leversygdom er årsag til et tab i befolkningens middellevetid på fire måneder for mænd og to

måneder for kvinder.

Der registreres årligt 2.000 indlæggelser blandt mænd og 1.100 blandt kvinder med kronisk leversygdom

som aktionsdiagnose.

Der registreres årligt 14.000 ambulante hospitalsbesøg med kronisk leversygdom som aktionsdiagnose.

Der registreres årligt 100 skadestuebesøg med kronisk leversygdom som aktionsdiagnose.

Personer med kronisk leversygdom har årligt 29.000 flere besøg hos alment praktiserende læge end

personer uden kronisk leversygdom.

Kronisk leversygdom er årligt årsag til 58 nytilkendte førtidspensioner.

Erhvervsaktive personer med kronisk leversygdom har årligt 58.000 flere sygedage end erhvervsaktive

personer uden kronisk leversygdom.

Hvert år koster kronisk leversygdom 200 mio. kr. i behandling og pleje. Tidlig død på grund af kronisk

leversygdom resulterer i en årlig besparelse af fremtidige omkostninger til behandling og pleje på 410

mio. kr.

Hvert år koster kronisk leversygdom 1.490 mio. kr. på grund af tabt produktion.



21.1

Indledning

Kronisk leversygdom inkluderer i denne rapport en række forskellige leversygdomme, hvoraf størstedelen opstår

som følge af et kronisk alkoholproblem, mens en mindre del ikke er forbundet med alkohol, men forårsaget af

forskellige former for virusbetinget leverbetændelse, autoimmune sygdomme og sjældne medfødte lidelser (tabel

21.13.1).

Alkoholisk leversygdom er en fællesbetegnelse for en række tilstande af forskellige sværhedsgrad (1). Ved alko-

holisk fedtlever, som mange med alkoholproblemer vil udvikle, er der ophobet fedt i leveren, som derved er for-

311

Kapitel 21

Kronisk leversygdom

størret. Selve fedtleveren giver ikke klare symptomer, og hvis alkoholindtaget stoppes, er tilstanden reversibel.

Hvis alkoholindtaget ikke stoppes, kan fedtlever progrediere til alkoholisk hepatitis og cirrose (skrumpelever).

Alkoholisk hepatitis er et akut syndrom med betændelsesinfiltration i leveren, hvor symptomer i form af gulsot,

kvalme, feber og mavesmerter pludselig opstår. En del patienter med alkoholisk hepatitis får den neuropsykiatri-

ske tilstand leverbetinget hjernepåvirkning (non-cirrotisk hepatisk encephalopati) bestående af personlighedsæn-

dringer, kognitive forstyrrelser og bevidsthedspåvirkning. Alkoholisk hepatitis kan være en let forbigående tilstand

med få symptomer, men også være en livstruende akut tilstand. I nogle tilfælde og især ved et fortsat alkoholfor-

brug kan tilstanden udvikle sig til fibrose (bindevævsdannelse i leveren) og dernæst cirrose, hvilket også kan ske

på trods af alkoholafholdenhed (1-3). Levercirrose kan udvikles med eller uden tidligere hepatitis og er slutstadiet

i en kronisk leversygdom. Cirrose opstår som følge af leverens forsøg på at reparere sig selv med øget dannelse

af bindevæv, som ændrer leverens normale arkitektur og derved hindrer blodgennemstrømning, og dette er igen

årsagen til mange af komplikationerne ved cirrose. Når dette stadie er nået, kan skaden ikke længere udbedres

og vil ved yderligere alkoholindtag kun forværres (3, 4).

Cirrose giver symptomer på et meget sent tidspunkt, hvor leverens funktion er betydeligt nedsat. Tilstanden er

ofte karakteriseret ved almensymptomer i form af træthed, nedsat muskelkraft og gentagne infektioner. Efterhån-

den opstår komplikationer til den ændrede cirkulation i form af udspilet mave på grund af væske i bughulen (asci-

tes), hævede ben (ødemer), karforandringer på huden og åreknuder (varicer) i spiserøret, som i værste tilfælde

kan give anledning til store maveblødninger. Desuden kan der udvikles hepatisk encefalopati og levercoma. Me-

dianlevetiden efter en diagnose er i Danmark 4-6 år afhængigt af sygdommens årsag, og denne ser ud til at være

stigende på grund af bedre behandlingsmuligheder for sygdommens komplikationer (3).

Alkohol er den vigtigste årsag til cirrose og andre leverskader, som i Danmark formodes at være årsag til 60 % af

tilfælde med levercirrose (5). Foruden mængden af alkohol kan drikkemønsteret være af betydning for udvikling af

alkoholisk leversygdom, og alkoholindtaget i den tidlige voksenalder er muligvis af mindre betydning end alkohol-

indtaget senere i livet (6). Typisk skal der et forbrug af størrelsesordenen 10 genstande dagligt i 10 år eller mere

til for at udvikle skrumpelever, om end med store individuelle variationer.

21.2

Forekomst af kronisk leversygdom

I denne rapport er antallet af nye tilfælde (incidensen) opgjort som antallet af personer, der i løbet af et år er regi-

streret med kronisk leversygdom i Landspatientregisteret eller Dødsårsagsregisteret, med mindre personen alle-

rede var registreret i den forudgående 10-årsperiode. Antallet af personer, der lever med kronisk leversygdom

(prævalensen), er opgjort som antallet af personer registreret i Landspatientregisteret i en 10-årsperiode før det

pågældende år. Kun tilfælde af kronisk leversygdom, der har foranlediget registrering i den sekundære sund-

hedssektor, indgår således i opgørelserne.

Der er årligt 1.957 incidente tilfælde af kronisk leversygdom, svarende til en incidensrate på 56 per 100.000

mænd og 32 per 100.000 kvinder (tabel 21.2.1). Det højeste antal incidente tilfælde af kronisk leversygdom ses i

aldersgruppen 55-64 år

312

Kapitel 21

Kronisk leversygdom

Tabel 21.2.1 Kronisk leversygdom. Incidens, rate per 100.000 og antal fordelt efter køn og alder. Årligt

gennemsnit for 2010-2012

Incidens

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Rate per 100.000

Mænd

Kvinder

∙

126

∙

Mænd

∙

306

443

266

1.225

Antal

Kvinder

∙

163

241

182

732

I alt

∙

145

469

684

448

129

1.957

I Danmark lever 5.042 mænd og 4.433 kvinder med kronisk leversygdom (tabel 21.2.2). Prævalensraten er højest

i aldersgruppen 55-74 år, og det højeste antal personer med kronisk leversygdom ses i samme aldersgruppe.

Tabel 21.2.2 Kronisk leversygdom. Prævalens, rate per 100.000 og antal fordelt efter køn og alder. Årligt

gennemsnit for 2010-2012

Prævalens

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Rate per 100.000

Mænd

Kvinder

∙

102

333

514

422

200

228

∙

223

414

420

243

102

194

Mænd

∙

408

1.308

1.823

1.107

240

5.042

Antal

Kvinder

∙

298

861

1.481

1.178

390

4.433

I alt

∙

192

706

2.169

3.304

2.285

630

100

9.475

De højeste antal incidente tilfælde ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel

21.2.3). Hvis hele befolkningen havde samme sygdomsmønster for kronisk leversygdom som personer med mel-

lemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 494 og 208 færre incidente tilfælde blandt henholdsvis mænd

og kvinder, svarende til 44,5 % og 32,4 % af alle incidente tilfælde på grund af kronisk leversygdom blandt hen-

holdsvis mænd og kvinder. Den sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af

ekstra incidente tilfælde falder med stigende uddannelsesniveau.

313

Kapitel 21

Kronisk leversygdom

Tabel 21.2.3 Kronisk leversygdom. Incidente tilfælde og ekstra incidente tilfælde i forhold til mellemlang/lang uddan-

nelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012

Ekstra incidente tilfælde

Incidente tilfælde

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

428

561

122

1.111

293

250

642

250

244

–

494

131

–

208

58,4

43,5

–

44,5

44,7

30,8

–

32,4

21.3

Kronisk leversygdom og dødelighed

Kronisk leversygdom er årligt årsag til 810 dødsfald (tabel 21.3.1). Flere mænd end kvinder dør af kronisk lever-

sygdom, og flest i aldersgruppen 55-64 år. Kronisk leversygdom er årsag til 1,5 % af alle dødsfald, og i alders-

gruppen 45-54 år er sygdommen årsag til 7,3 % af alle dødsfald i denne aldersgruppe.

Tabel 21.3.1 Kronisk leversygdom. Antal dødsfald og andelen af alle dødsfald fordelt efter køn og alder. Årligt gennem-

snit for 2010-2012

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Antal dødsfald

Mænd

Kvinder

∙

122

201

142

538

∙

272

I alt

∙

176

297

215

810

Andel (%) af alle dødsfald

Mænd

Kvinder

I alt

∙

0,0

1,6

4,4

8,2

5,9

2,4

0,5

0,1

2,1

∙

0,0

1,1

4,0

5,8

4,3

1,7

0,3

0,1

1,0

∙

0,0

1,4

4,3

7,3

5,3

2,1

0,4

0,1

1,5

De højeste antal dødsfald ses blandt personer med grundskole eller kort uddannelse (tabel 21.3.2). Hvis hele

befolkningen havde samme mønster for dødsfald for kronisk leversygdom som personer med mellemlang/lang

uddannelse, ville der årligt have været 243 og 91 færre dødsfald blandt henholdsvis mænd og kvinder, svarende

til 48,0 % og 36,7 % af alle dødsfald på grund af kronisk leversygdom. Den sociale ulighed kendetegnes ved, at

der er en gradient, således at andelen af ekstra dødsfald falder med stigende uddannelsesniveau.

314

Kapitel 21

Kronisk leversygdom

Tabel 21.3.2 Kronisk leversygdom. Antal dødsfald og ekstra dødsfald i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt

efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012

Ekstra dødsfald

Dødsfald

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Uddannelsesniveau

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

Antal

Mænd Kvinder

215

240

506

120

248

Antal

Mænd Kvinder

137

106

–

243

–

Andel (%)

Mænd Kvinder

64,0

44,0

–

48,0

47,0

37,0

–

36,7

Kronisk leversygdom er årsag til et tab i befolkningens middellevetid på fire måneder for mænd og to måneder for

kvinder (tabel 21.3.3). Kronisk leversygdom er årligt årsag til i alt 11.130 tabte leveår indtil alder 75 år i hele be-

folkningen, heraf ses et betydeligt større tab blandt mænd end blandt kvinder.

Tabel 21.3.3 Kronisk leversygdom. Hele befolkningens middellevetid og middellevetid uden kronisk leversygdom, hele

befolkningens tab i middellevetid samt antallet af tabte leveår indtil alder 75 år på grund af kronisk leversygdom fordelt

efter køn. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Hele befolkningen

Mænd

Kvinder

I alt

77,7

81,7

Middellevetid (år)

Befolkningen uden

kronisk leversygdom

78,0

81,9

Tabte leveår

Tab

0,3

0,2

7.638

3.493

11.130

Tabte leveår ses overvejende blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel 21.3.4).

Hvis hele befolkningen havde samme mønster for dødelighed af kronisk leversygdom som personer med mellem-

lang/lang uddannelse, ville der årligt have været 4.202 og 1.731 færre tabte leveår blandt henholdsvis mænd og

kvinder, svarende til 57,1 % og 51,5 % af alle tabte leveår på grund af kronisk leversygdom blandt henholdsvis

mænd og kvinder. Den sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra tabte

leveår falder med stigende uddannelsesniveau.

Tabel 21.3.4 Kronisk leversygdom. Tabte leveår indtil alder 75 år og ekstra tabte leveår i forhold til mellemlang/lang

uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for

2010-2012

Ekstra tabte leveår

Tabte leveår

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

3.360

3.330

668

7.358

1.670

1.258

433

3.362

2.533

1.669

–

4.202

1.158

573

–

1.731

75,4

50,1

–

57,1

69,4

45,5

–

51,5

21.4

Kronisk leversygdom og indlæggelser

Der registreres årligt 1.992 indlæggelser blandt mænd og 1.127 blandt kvinder med kronisk leversygdom som

aktionsdiagnose (tabel 21.4.1). Det højeste antal indlæggelser ses i aldersgruppen 55-64 år. Kronisk leversygdom

er årsag til 0,3 % af alle somatiske indlæggelser.

315

Kapitel 21

Kronisk leversygdom

Tabel 21.4.1 Kronisk leversygdom, somatiske indlæggelser. Antal indlæggelser og andelen af alle indlæggelser fordelt

efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Antal indlæggelser

Mænd

Kvinder

I alt

∙

128

546

771

418

1.992

∙

281

411

239

1.127

∙

209

827

1.182

657

163

3.119

Andel (%) af alle indlæggelser

Mænd

Kvinder

I alt

∙

0,1

0,3

0,9

0,4

0,1

0,0

0,5

∙

0,0

0,2

0,5

0,3

0,1

0,0

0,2

∙

0,0

0,2

0,7

0,3

0,1

0,0

0,3

De højeste antal indlæggelser ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel

21.4.2). Hvis hele befolkningen havde samme indlæggelsesmønster for kronisk leversygdom som personer med

mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 848 og 375 færre indlæggelser blandt henholdsvis mænd

og kvinder, svarende til 45,6 % og 36,8 % af alle indlæggelser på grund af kronisk leversygdom blandt henholds-

vis mænd og kvinder. Den sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra

indlæggelser falder med stigende uddannelsesniveau.

Tabel 21.4.2 Kronisk leversygdom, somatiske indlæggelser. Antal indlæggelser og ekstra indlæggelser i forhold til mel-

lemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-

84 år for 2010-2012

Ekstra indlæggelser

Indlæggelser

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

693

963

202

1.858

462

398

159

1.019

411

437

–

848

243

132

–

375

59,3

45,4

–

45,6

52,6

33,2

–

36,8

21.5

Kronisk leversygdom og ambulante hospitalsbesøg

Der registreres årligt 14.016 ambulante hospitalsbesøg med kronisk leversygdom som aktionsdiagnose, og antal-

let er stort ses ens for mænd og kvinder (tabel 21.5.1). De højeste antal ambulante hospitalsbesøg på grund af

kronisk leversygdom ses blandt personer i aldersgruppen 55-64 år. Kronisk leversygdom er årsag til 0,2 % af alle

somatiske ambulante hospitalsbesøg.

316

Kapitel 21

Kronisk leversygdom

Tabel 21.5.1 Kronisk leversygdom, somatiske ambulante hospitalsbesøg. Antal ambulante hospitalsbesøg og andelen af

alle ambulante hospitalsbesøg fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Antal ambulante besøg

Mænd

Kvinder

I alt

∙

113

111

456

1.678

2.622

1.610

308

6.912

∙

167

275

561

1.411

2.254

1.847

505

7.104

∙

280

386

1.017

3.089

4.876

3.457

813

14.016

Andel (%) af alle ambulante besøg

Mænd

Kvinder

I alt

∙

0,1

0,0

0,1

0,3

0,2

0,1

0,0

0,2

∙

0,1

0,0

0,1

0,2

0,3

0,2

0,1

0,0

0,1

∙

0,1

0,0

0,1

0,2

0,3

0,2

0,1

0,0

0,2

De højeste antal ambulante hospitalsbesøg ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannel-

se (tabel 21.5.2). Hvis hele befolkningen havde samme mønster for ambulante hospitalsbesøg på grund af kro-

nisk leversygdom som personer med mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 3.818 færre ambu-

lante hospitalsbesøg, svarende til tre ud af ti af alle somatiske ambulante hospitalsbesøg på grund af kronisk

leversygdom. Den sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra ambulan-

te hospitalsbesøg falder med stigende uddannelsesniveau.

Tabel 21.5.2 Kronisk leversygdom, somatiske ambulante hospitalsbesøg. Antal ambulante hospitalsbesøg og ekstra

ambulante hospitalsbesøg i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gen-

nemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012

Ambulante besøg

Ekstra ambulante besøg

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

2.123

3.380

890

6.393

2.593

2.682

1.098

6.373

871

1.072

–

1.943

1.032

843

–

1.875

41,0

31,7

–

30,4

39,8

31,4

–

29,4

21.6

Kronisk leversygdom og skadestuebesøg

Der registreres årligt 104 skadestuebesøg med kronisk leversygdom som aktionsdiagnose, og højeste antal ses

blandt mænd (tabel 21.6.1). For både mænd og kvinder sker de fleste skadestuebesøg i aldersgruppen 55-64 år.

Kronisk leversygdom er årsag til en meget lille andel af alle somatiske skadestuebesøg for både mænd og kvin-

der.

317

Kapitel 21

Kronisk leversygdom

Tabel 21.6.1 Kronisk leversygdom, somatiske skadestuebesøg. Antal skadestuebesøg og andelen af alle skadestuebesøg

fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Antal skadestuebesøg

Mænd Kvinder

I alt

∙

104

Andel (%) af alle skadestuebesøg

Mænd

Kvinder

I alt

∙

0,0

0,1

0,0

∙

0,0

∙

0,0

0,1

0,0

21.7

Kronisk leversygdom og primærsektor

For kronisk leversygdom er forbruget i primærsektoren opgjort ved besøg hos alment praktiserende læge baseret

på Sygesikringsregisteret. Besøg hos alment praktiserende læge er opgjort som et merforbrug i gruppen af per-

soner med kronisk leversygdom sammenlignet med en gruppe af personer med samme køns- og aldersfordeling

og ens sygelighed fraset kronisk leversygdom.

Personer med kronisk leversygdom har årligt 28.516 flere besøg hos alment praktiserende læge end personer

uden kronisk leversygdom (tabel 21.7.1). Størstedelen af besøg ses blandt mænd, og de højeste antal besøg ses

i aldersgruppen 45-64 år. Det negative antal besøg blandt kvinder i aldersgruppen 16-24 år skyldes sandsynligvis,

at der er få personer i denne aldersgruppe, hvorfor tallene er behæftet med en vis usikkerhed. De flere besøg hos

alment praktiserende læge blandt personer med kronisk leversygdom udgør 0,1 % af alle besøg hos alment prak-

tiserende læge.

Tabel 21.7.1 Kronisk leversygdom. Antal besøg hos alment praktiserende læge og andelen af alle besøg hos alment

praktiserende læge fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Mænd

∙

198

1.583

6.116

6.282

1.278

213

137

15.876

Antal besøg

Kvinder

∙

-63

146

918

2.976

5.783

2.105

563

212

12.640

I alt

∙

344

2.501

9.092

12.065

3.383

776

349

28.516

Andel (%) af alle besøg

Mænd

Kvinder

I alt

∙

0,0

0,1

0,3

0,2

0,0

0,1

∙

0,0

0,1

0,2

0,1

0,0

0,1

∙

0,0

0,1

0,2

0,1

0,0

0,1

De højeste antal besøg ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel 21.7.2). Hvis

hele befolkningen havde samme besøgsmønster på grund af kronisk leversygdom som personer med mellem-

lang/lang uddannelse, ville der årligt have været 7.818 færre besøg, svarende til tre ud af ti af alle besøg på grund

318

Kapitel 21

Kronisk leversygdom

af kronisk leversygdom. Den sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra

besøg falder med stigende uddannelsesniveau.

Tabel 21.7.2 Kronisk leversygdom. Antal besøg hos alment praktiserende læge og ekstra besøg i forhold til mellem-

lang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84

år for 2010-2012

Ekstra besøg

Besøg

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd

Kvinder

Mænd Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

4.408

7.667

2.105

14.180

5.137

4.131

2.125

11.393

1.905

2.276

–

4.181

2.940

697

–

3.637

43,2

29,7

–

29,5

57,2

16,9

–

31,9

21.8

Kronisk leversygdom og førtidspensioner

Kronisk leversygdom er årligt årsag til 58 nytilkendte førtidspensioner, og tre ud af fem ses blandt mænd (tabel

21.8.1). Ni ud af ti af alle nytilkendte førtidspensioner på grund af kronisk leversygdom er i aldersgruppen 45-64

år. Kronisk leversygdom er årsag til 0,4 % af alle nytilkendelser.

Tabel 21.8.1 Kronisk leversygdom. Antal nytilkendte førtidspensioner på grund af kronisk leversygdom og andelen af

alle nytilkendte førtidspensioner fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

I alt

Antal førtidspensioner

Mænd

Kvinder

I alt

Andel (%) af alle førtidspensioner

Mænd

Kvinder

I alt

0,0

0,2

0,8

0,7

0,5

0,2

0,0

0,1

0,4

0,3

0,1

0,0

0,2

0,5

0,4

De fleste nytilkendte førtidspensioner ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse

(tabel 21.8.2). Hvis hele befolkningen havde samme mønster for førtidspensionering på grund af kronisk lever-

sygdom som personer med mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 33 færre nytilkendte førtids-

pensioner på grund af kronisk leversygdom, svarende til 67,6 % og 58,8 % af alle nytilkendte førtidspensioner på

grund af kronisk leversygdom blandt henholdsvis mænd og kvinder. Den sociale ulighed er markant for både

mænd og kvinder, og er for mænd karakteriseret ved en tydelig gradient, således at andelen af ekstra nytilkendte

førtidspensioner falder med stigende uddannelsesniveau. Det skal dog bemærkes, at det totale antal førtidspen-

sioner ikke er stort, hvorfor tallene er behæftet med en vis usikkerhed.

319

Kapitel 21

Kronisk leversygdom

Tabel 21.8.2 Kronisk leversygdom. Antal nytilkendte førtidspensioner og ekstra nytilkendte førtidspensioner i forhold til

mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen

30-64 år for 2010-2012

Ekstra førtidspensioner

Førtidspensioner

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

–

75,0

70,0

–

67,6

75,0

57,1

–

58,8

21.9

Kronisk leversygdom og sygedage

Sygedage er opgjort som fraværsdage for den erhvervsaktive del af befolkningen på baggrund af Sygedagpenge-

registeret. Antallet af sygedage på grund af kronisk leversygdom beregnes som et merforbrug af sygedage for

gruppen af personer med kronisk leversygdom sammenlignet med en gruppe af personer med samme køns- og

aldersfordeling og ens sygelighed fraset kronisk leversygdom.

Erhvervsaktive personer med kronisk leversygdom har årligt 58.232 flere sygedage end erhvervsaktive personer

uden kronisk leversygdom (tabel 21.9.1). To ud af tre sygedage ses blandt mænd, og langt størstedelen af syge-

dagene ses i aldersgruppen 45-64 år. Sygedagene blandt personer med kronisk leversygdom udgør 0,2 % af alle

sygedage. Det negative antal sygedage blandt kvinder i aldersgruppen 25-34 år antages at bero på statistisk

usikkerhed.

Tabel 21.9.1 Kronisk leversygdom. Antal sygedage og andelen af alle sygedage fordelt efter køn og alder. Årligt gennem-

snit for 2010-2012

Alder

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

I alt

Mænd

226

352

5.412

16.206

16.224

38.420

Antal sygedage

Kvinder

128

-315

2.867

6.625

10.507

19.812

I alt

354

8.279

22.831

26.731

58.232

Andel (%) af alle sygedage

Mænd

Kvinder

I alt

0,0

0,2

0,5

0,6

0,3

0,0

0,1

0,4

0,1

0,0

0,1

0,3

0,5

0,2

21.10

Kronisk leversygdom og sundhedsøkonomi

Hvert år koster kronisk leversygdom 198,9 mio. kr. i behandling og pleje, og af tabel 21.10.1 fremgår det, hvordan

omkostningerne fordeler sig på forskellige dele af sundhedsvæsnet og hjemmehjælp/praktisk hjælp. Omkostnin-

gerne er størst blandt mænd sammenlignet med kvinder. De største omkostninger ses i aldersgruppen 45-64 år

for både mænd og kvinder. Indlæggelser udgør den største andel af de samlede omkostninger (76 %). Ambulante

hospitalsbesøg udgør 10 %, mens besøg hos alment praktiserende læge og hjemmehjælp/praktisk hjælp udgør

henholdsvis 1 % og 13 % af de samlede omkostninger til behandling og pleje af kronisk leversygdom. Der er stort

set ingen omkostninger i forbindelse med brug af receptpligtig medicin.

Tidlig død på grund af kronisk leversygdom medfører besparelse af fremtidige omkostninger til behandling og

pleje på 409,3 mio. kr., hvilket betyder, at nettoomkostningerne forbundet med behandling og pleje af kronisk

leversygdom er -210,4 mio. kr. årligt (tabel 21.10.2). Det største sparede sundhedskonsum ses blandt mænd og

320

Kapitel 21

Kronisk leversygdom

kvinder i aldersgruppen 45-64 år. Der er negative nettoomkostninger i alle aldersgrupper og blandt både mænd

og kvinder, med undtagelse af kvinder i aldersgruppen 16-44 år.

Tabel 21.10.1 Kronisk leversygdom. Omkostninger til behandling og pleje fordelt efter køn, alder og omkostningstype.

Årligt gennemsnit for 2010-2012

Indlæggelser

Alder

Mænd

00-15

16-44

45-64

65-84

85-

I alt

Kvinder

00-15

16-44

45-64

65-84

85-

I alt

Total

∙

5,4

34,9

13,1

0,4

53,8

150,3

∙

7,7

66,0

22,7

0,1

96,5

Ambulante

besøg

∙

1,0

6,3

2,9

0,0

10,2

∙

1,4

5,3

3,4

0,1

10,2

20,4

Omkostninger (mio. 2012-kr.)

Skadestue-

Læge-

besøg

∙

0,0

∙

0,0

∙

0,2

0,9

0,0

1,1

∙

0,1

0,5

0,1

0,0

0,7

1,8

Medicin

Hjemme-

hjælp

∙

0,4

10,5

4,8

0,2

15,9

∙

-0,2

5,5

5,0

-0,5

9,8

25,7

∙

0,1

0,0

-0,1

0,0

∙

0,2

0,3

0,0

0,5

Tabel 21.10.2 Kronisk leversygdom. Omkostninger i alt, sparede fremtidige omkostninger og nettoomkostninger fordelt

efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Omkostninger (mio. 2012-kr.)

Omkostninger i alt Sparede fremtidige omkostninger

Nettoomkostninger

Alder

grundet tidlig død

Mænd

00-15

16-44

45-64

65-84

85-

I alt

Kvinder

00-15

16-44

45-64

65-84

85-

I alt

Total

∙

9,4

83,7

30,3

0,3

123,7

∙

6,8

46,6

21,6

0,1

75,1

198,9

∙

11,1

162,5

88,7

1,8

264,1

∙

5,5

82,6

53,3

3,8

145,2

409,3

∙

-1,7

-78,8

-58,4

-1,4

-140,3

∙

1,3

-36,0

-31,7

-3,7

-70,1

-210,4

321

Kapitel 21

Kronisk leversygdom

21.11

Kronisk leversygdom og produktionstab

Hvert år koster kronisk leversygdom 1.486,5 mio. kr. på grund af tabt produktion (tabel 21.11.1). Omkostningerne

er langt større blandt mænd, og klart størst i den ældste aldersgruppe. Kronisk leversygdom er årsag til produkti-

onstab på 9,7 mio. kr. på grund af sygedage og 176,3 mio. kr. på grund af førtidspensioner, mens død inden alder

66 år på grund af kronisk leversygdom hvert år koster over 1.300,6 mio. kr. på grund af tabt produktion. Langt

størstedelen af det samlede produktionstab på grund af kronisk leversygdom skyldes altså tidlig død.

Produktionstabet modsvares af en besparelse i fremtidigt konsum som følge af personernes tidlige død. Dette

omfatter det gennemsnitlige privatforbrug og individuelle offentlige forbrug. De årlige besparelser i det fremtidige

konsum er beregnet til 1.224,5 mio. kr. for mænd og 641,5 mio. kr. for kvinder.

Tabel 21.11.1 Kronisk leversygdom. Omkostninger ved tabt produktion fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for

2010-2012

Alder

Mænd

16-44

45-65

I alt

Kvinder

16-44

45-65

I alt

Total

Sygedage

0,6

6,7

7,3

0,6

1,8

2,4

9,7

Omkostninger (mio. 2012-kr.)

Førtidspension

Tidlig død

16,2

104,2

120,4

12,9

43,0

55,9

176,3

171,1

803,1

974,2

57,6

268,8

326,4

1.300,6

I alt

187,9

914,0

1.101,9

71,0

313,6

384,6

1.486,5

21.12

Kommentarer til resultater

Kronisk leversygdom er en alvorlig sygdom. I betragtning af, at sygdommen ikke er blandt de hyppigst forekom-

mende af de 21 sygdomme i denne rapport, ligger sygdommen relativt højt på antal dødsfald og indlæggelser,

mens den fylder relativt lidt i primærsektoren.

Et dansk studie har fundet, at incidensen af alkoholisk leversygdom steg blandt kvinder og personer over 65 år,

mens det faldt blandt mænd og yngre aldersgrupper i perioden 2006-2011. Særligt højt var antallet af incidente

tilfælde blandt personer født i årene 1950-1959, altså de store årgange i efterkrigsårene (1). Dette billede finder vi

også i nærværende rapport, hvor både antal incidente tilfælde og prævalens af kronisk leversygdom er højest i

aldersgruppen 55-64 år. Det danske studie finder desuden en incidens for 2011, der er en smule lavere end i

denne rapport (1). Forskellen kan skyldes, at der i nærværende undersøgelse er inkluderet flere diagnoser. Præ-

valens estimeres samtidig en smule højere i det danske studie, hvilket kan skyldes, at sygdomstilfælde tilbage til

1977 er medtaget i beregningen, mens beregningen i nærværende rapport går tilbage til år 2000.

I det globale sygdomsbyrdestudie GBD 2010 er raten af dødeligheden på grund af levercirrose i Danmark betyde-

ligt højere end i Sverige og Norge (7). Dette skyldes i vidt omfang, at danskernes alkoholforbrug er højere end

det, der ses blandt vores svenske og norske naboer (8). I 15 europæiske lande er der tidligere fundet en klar

sammenhæng mellem alkoholforbrug per indbygger og død på grund af levercirrose (9).

Kronisk leversygdom er ikke en dominerende årsag til det samlede antal indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg

eller skadestuebesøg i denne rapport. Imidlertid er det vigtigt at have den anvendte metode in mente, da disse

opgørelser alene er baseret på aktionsdiagnoser, og således ikke bidiagnoser. Personer med kronisk leversyg-

dom, der indlægges med aktionsdiagnoser i form af eksempelvis ascites, lungebetændelse og variceblødning,

322

Kapitel 21

Kronisk leversygdom

som er hyppige komplikationer til kronisk leversygdom, eller som bliver registreret på skadestuen med eksempel-

vis akut maveblødning, infektioner, ødemer, ascites og beruselse, indgår altså ikke i opgørelserne.

Omkostninger til indlæggelser udgør langt størstedelen (76 %) af de samlede omkostninger til behandling og pleje

af kronisk leversygdom. De samlede omkostninger overstiges imidlertid af de fremtidlige sparede omkostninger

på grund af død, hvilket afspejler, at kronisk leversygdom er forbundet med en stor risiko for tidlig død. Denne

risiko er også årsag til, at størstedelen af det samlede produktionstab som følge af kronisk leversygdom kan til-

skrives tidlig død.

Der ses i denne rapport betydeligt flere incidente tilfælde af kronisk leversygdom blandt mænd. Også prævalen-

sen af kronisk leversygdom og antallet af indlæggelser er højere blandt mænd. En væsentlig årsag til dette er, at

flere mænd end kvinder i Danmark har et højt alkoholforbrug (over 14/21 genstande ugentligt for kvinder/mænd)

(10). Desuden kan forskelle i drikkemønster mellem mænd og kvinder tænkes at spille en rolle. Produktionstab på

grund af kronisk leversygdom er højere blandt mænd end blandt kvinder, hvilket skyldes flere førtidspensionerin-

ger og flere ekstra sygedage på grund af kronisk leversygdom blandt mænd end blandt kvinder.

Der ses en betydelig social ulighed både i incidens, dødelighed, indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg, skade-

stuebesøg, besøg hos alment praktiserende læge og førtidspensioner for begge køn, således at de med kortest

uddannelse har den største byrde. Mekanismerne bag den sociale ulighed i byrdemålene for kronisk leversygdom

er særdeles komplekse og rækker ud over, hvad der alene kan tilskrives sociale forskelle i kendte adfærdsmæs-

sige risikofaktorer. I mange vestlige lande er en lang uddannelse forbundet med et højt alkoholforbrug (11). I

Danmark ses der overordnet ingen markante sammenhænge mellem uddannelse og alkoholindtag i Den Nationa-

le Sundhedsprofil 2010, men i de yngste aldersgrupper er der flere med kort uddannelse, der overskrider Sund-

hedsstyrelsens højrisikogrænse for antal genstande per uge (12). Studier fra andre europæiske lande har samti-

dig peget på, at personer med kort uddannelse oftere har et lejlighedsvist højt indtag af alkohol (binge drinking)

(11, 13). Et svensk studie har endvidere fundet, at lav socioøkonomisk status i barndommen er associeret med

risiko for alkoholrelaterede lidelser senere i livet. (14) Disse sociale mønstre kan være med til at forklare, at kro-

nisk leversygdom i særlig grad ophobes blandt personer med grundskole og kort uddannelse.

21.13

Metode

I denne rapport er kronisk leversygdom defineret ud fra koder fra den 10. version af WHO’s klassifikation af syg-

domme (ICD-10). Koderne fremgår af tabel 21.13.1.

Tabel 21.13.1 Diagnoseklassifikation af kronisk leversygdom

Sygdom

Alkoholisk leversygdom

Kronisk leverbetændelse ikke klassificeret andetsteds

Bindevævsdannelse i lever og skrumpelever

ICD-10

K70

K73

K74

Opgørelserne af incidens og prævalens af kronisk leversygdom er baseret på tilfælde identificeret i Landspatient-

registeret og Dødsårsagsregisteret i perioden 2000-2012 (se kapitel 3 og kapitel 4 for yderligere forklaring).

Opgørelserne af dødsfald, tab i middellevetid og tabte leveår på grund af kronisk leversygdom er baseret på

Dødsårsagsregisteret, og opgørelserne inkluderer alle dødsfald, hvor den tilgrundliggende dødsårsag er kronisk

leversygdom.

Opgørelserne af indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg og skadestuebesøg på grund af kronisk leversygdom er

baseret på Landspatientregisterets somatiske del og er opgjort ved at udtrække alle kontakter med en aktionsdi-

agnose som angivet i tabel 21.13.1. Andelen af de samlede årlige indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg og

skadestuebesøg er ligeledes beregnet.

323

Kapitel 21

Kronisk leversygdom

Ved opgørelsen af besøg hos alment praktiserende læge på grund af kronisk leversygdom benyttes Sygesikrings-

registeret, hvor der ikke er knyttet diagnoser til den enkelte kontakt. Der er opgjort et merforbrug af besøg hos

alment praktiserende læge i gruppen af personer med kronisk leversygdom sammenlignet med en gruppe af

personer, der ikke har kronisk leversygdom, udvalgt således, at køns- og aldersfordelingerne og øvrige sygelig-

hed er ens i de to grupper (se kapitel 3 og kapitel 4 for yderligere forklaring).

Til opgørelserne af fravær fra arbejdsmarkedet på grund af kronisk leversygdom anvendes sygedage og førtids-

pensioner. Antallet af sygedage på grund af kronisk leversygdom opgøres ved hjælp af Sygedagpengeregisteret,

der ikke angiver årsagen til sygefraværet. Der er opgjort sygedage for personer med kronisk leversygdom i for-

hold til personer uden kronisk leversygdom. Der er kun talt sygedage for erhvervsaktive personer. Tildelingen af

førtidspension på grund af kronisk leversygdom er fundet i Ankestyrelsens førtidspensionsstatistik, idet den til-

grundliggende diagnose for tildelingen fremgår af registret.

Ved opgørelserne af omkostninger til behandling i sundhedsvæsenet på grund af kronisk leversygdom benyttes

Landspatientregisterets afregningsdata (DRG og DAGS) samt bruttohonorarer fra Sygesikringsregisteret. Desu-

den benyttes registret over Ældredokumentation til opgørelse af omkostninger til pleje, hvoraf hjemme-

hjælp/praktisk hjælp fremgår. Der er beregnet ekstra hjemmehjælp/praktisk hjælp for personer med kronisk lever-

sygdom sammenlignet med personer uden kronisk leversygdom. Ekstra medicinudgifter inden for ATC-grupperne

A06, C03, C07, C10, H02, J05, J06, L03, L04, N07 og R01 er opgjort på baggrund af Lægemiddelstatistikregiste-

ret ved differencen i forbruget mellem gruppen af personer med kronisk leversygdom og en udvalgt gruppe af

personer uden kronisk leversygdom.

Omkostninger til tabt produktion på grund af arbejdsmarkedsfravær i form af sygedage, førtidspension og døds-

fald er beregnet med udgangspunkt i humankapitalmetoden og en 4 % diskonteringsrate. Der er benyttet køns-

og aldersspecifikke lønniveauer, beskæftigelsesfrekvenser og overlevelsesrater.

324

Kapitel 21

Kronisk leversygdom

21.14

Referencer

Deleuran T, Vilstrup H, Becker U, Jepsen P. Epidemiology of Alcoholic Liver Disease in Denmark 2006-

2011: A Population-Based Study. Alcohol Alcohol. 2015.

An International Group. Alcoholic liver disease: Morphological manifestations. Lancet.

1981;317(8222):707-11.

Bendtsen F, Larsen FS, Ott P, Vilstrup H. Cirrhosis of the liver. Ugeskr Læger. 2014;176(4).

Pedersen C, Dansk Sygeplejeråd. Medicinske sygdomme: Sydomslære og sygepleje. København: Nyt

Nordisk Forlag; 2005.

Sørensen H, Thulstrup A, Mellemkjar L, Jepsen P, Christensen E, Olsen J, et al. Long-term survival and

cause-specific mortality in patients with cirrhosis of the liver: A nationwide cohort study in Denmark. J

Clin Epidemiol. 2003;56(1):88-93.

Askgaard G, Grønbæk M, Kjær MS, Tjønneland A, Tolstrup JS. Alcohol drinking pattern and risk of

alcoholic liver cirrhosis: A prospective cohort study. J Hepatol. 2015.

Institute for Health Metrics and Evaluation (IHME). GBD Cause Patterns. 2013 [08-01-2015].

vizhub.healthdata.org/gbd-cause-patterns/.

OECD Health Statistics. Non-Medical Determinants of Health. 2014 [25-02-2015]. www.oecd.org.

Ramstedt M. Per capita alcohol consumption and liver cirrhosis mortality in 14 European countries.

Addiction. 2001;96 Suppl 1:S19-33.

Hansen AB, Hvidtfeldt UA, Grønbæk M, Becker U, Nielsen AS, Tolstrup JS. The number of persons with

alcohol problems in the Danish population. Scand J Public Health. 2011;39(2):128-36.

Grittner U, Kuntsche S, Gmel G, Bloomfield K. Alcohol consumption and social inequality at the

individual and country levels–results from an international study. Eur J Public Health. 2013;23(2):332-9.

Sundhedsstyrelsen. Danskernes Sundhed

–

Den Nationale Sundhedsprofil 2013. København: 2014.

Fone DL, Farewell DM, White J, Lyons RA, Dunstan FD. Socioeconomic patterning of excess alcohol

consumption and binge drinking: a cross-sectional study of multilevel associations with neighbourhood

deprivation. BMJ Open. 2013;3(4).

Gauffin K, Hemmingsson T, Hjern A. The effect of childhood socioeconomic position on alcohol-related

disorders later in life: a Swedish national cohort study. J Epidemiol Community Health. 2013;67(11):932-

10.

11.

12.

13.

14.

325

326

Kapitel 22

Lænderygsmerter

22 LÆNDERYGSMERTER



I Danmark lever 880.000 personer med lænderygsmerter, når opgørelserne baseres på Den Nationale

Sundhedsprofil 2010.

Der registreres årligt 11.000 indlæggelser med lænderygsmerter som aktionsdiagnose. Det svarer til 1

% af alle somatiske indlæggelser.

Der registreres årligt 73.000 ambulante hospitalsbesøg med lænderygsmerter som aktionsdiagnose.

Der registreres årligt 4.200 skadestuebesøg med lænderygsmerter som aktionsdiagnose.

Personer med lænderygsmerter har årligt 3,3 mio. flere besøg hos alment praktiserende læge og 2,3

mio. flere besøg hos kiropraktor eller fysioterapeut end personer uden lænderygsmerter. Det svarer til

10 % af alle besøg hos alment praktiserende læge og 30 % af alle besøg hos kiropraktor eller fysiotera-

peut.

Lænderygsmerter er årligt årsag til 880 nytilkendte førtidspensioner. Det svarer til 6 % af alle nytilken-

delser.

Erhvervsaktive personer med lænderygsmerter har årligt 5,5 mio. flere sygedage end erhvervsaktive

personer uden lænderygsmerter. Det svarer til 20 % af alle sygedage.

Hvert år koster lænderygsmerter 1.820 mio. kr. i behandling.

Hvert år koster lænderygsmerter 4.840 mio. kr. på grund af tabt produktion.



22.1

Indledning

Lænderygsmerter er et meget udbredt fænomen, som de fleste danskere vil opleve i deres levetid (1). Smerterne

kan stamme fra mange strukturer i ryggen og har oftest flere årsager (2). Når en præcis diagnose kan stilles,

forklarer den endvidere ikke altid forløbet af tilstanden hos den enkelte. I dag opfattes smerter i ryg og lænd derfor

i et biopsykosocialt perspektiv, hvor smerten skal ses i sammenhæng med personens reaktion på smerten og

evne til at håndtere den, samt i omgivelsernes

–

herunder arbejdspladsens og sundhedsvæsenets

–

evne til at

tilpasse sig den enkeltes behov for modificeringer i hverdagen; støtte, rådgivning og behandling (3). Har man først

haft en episode af lænderygsmerter, vil de fleste opleve tilbagevendende smerter afbrudt af kortere eller længere

smertefrie intervaller. Således har over 75 % af patienter med nye episoder af lænderygsmerter oplevet tidligere

episoder (4). Samtidig har personer med lænderygsmerter også ofte smerter i andre dele af bevægeapparatet (5).

Lænderygsmerter kan således opfattes som en kronisk recidiverende tilstand, hvilket forklarer den høje forekomst

og de store afledte konsekvenser.

327

Kapitel 22

Lænderygsmerter

Der er stor heterogenitet i, hvordan lænderygsmerter opgøres i forskellige studier, både med hensyn til definition

af rygsmerterne, smertevarighed og længde af perioden, inden for hvilken smerterne opgøres. Dette vanskeliggør

identifikationen af risikofaktorer for lænderygsmerter, som typisk opdeles i individuelle, fysiske og psykosociale.

Tidligere lænderygsmerter er en stærk risikofaktor for nye episoder (4, 6). Sandsynligvis er vrid og bøj i kroppen,

helkropsvibration og visse typer (arbejdsrelateret) hårdt fysisk arbejde, såsom hårde løft, risikofaktorer for udvik-

ling af rygsmerter (7-9), mens det ikke lader til, at dét at bære og lettere løfteopgaver i arbejdsmæssig sammen-

hæng fører til rygsmerter (9). Evidensen for en eventuel sammenhæng mellem en stillesiddende livsstil, udsættel-

se for hård belastning af kroppen i forbindelse med sport/træning og lænderygsmerter er ikke klar (8, 10, 11).

Svær overvægt er endvidere fundet at være risikofaktor for udvikling af lænderygsmerter (12, 13). En række psy-

kosociale faktorer, såsom stress, angst og depression samt arbejdspladsrelaterede psykosociale faktorer i form af

jobutilfredshed, monotone arbejdsopgaver, dårlige arbejdsrelationer, mangel på social støtte, høje krav og stres

er associeret med lænderygsmerter. Årsagssammenhængen er dog uklar. Psykosociale faktorer er endvidere

associeret med ændringen fra akutte til kroniske lænderygsmerter (13).

22.2

Forekomst af lænderygsmerter

I denne rapport er antallet af personer, der lever med lænderygsmerter (prævalensen), opgjort ved personer, der i

Den Nationale Sundhedsprofil 2010 har angivet, at de har været meget generet af smerter eller ubehag i ryg eller

lænd de seneste 14 dage, eller at de har diskusprolaps eller andre rygsygdomme. Baseret på disse opgørelser

lever 392.985 mænd og 488.481 kvinder med lænderygsmerter i Danmark (tabel 22.2.1). For både mænd og

kvinder stiger prævalensraten med alderen, dog med et fald blandt mænd i alderen 65-74 år. Flest personer med

lænderygsmerter ses i aldersgruppen 45-64 år.

Tabel 22.2.1 Lænderygsmerter. Prævalens, rate per 100.000 og antal fordelt efter køn og alder for år 2010

Prævalens

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Rate per 100.000

Mænd

Kvinder

∙

9.736

12.463

17.813

24.023

25.365

22.810

25.367

27.518

19.176

∙

14.912

16.129

20.071

24.727

27.626

29.066

38.292

44.434

23.446

Mænd

∙

28.676

39.883

69.390

88.089

84.981

50.700

24.755

6.511

392.985

Antal

Kvinder

∙

42.325

51.353

76.688

89.052

91.806

67.094

49.659

20.504

488.481

I alt

∙

71.001

91.236

146.078

177.141

176.787

117.794

74.414

27.015

881.466

Den højeste prævalens ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel 22.2.2). Hvis

hele befolkningen havde samme sygdomsmønster for lænderygsmerter som personer med mellemlang/lang

uddannelse, ville der årligt have været 88.317 og 75.473 færre prævalente tilfælde blandt henholdsvis mænd og

kvinder, svarende til 30,6 % og 22,2 % af den samlede prævalens på grund af lænderygsmerter blandt henholds-

vis mænd og kvinder. Den sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra

prævalente tilfælde falder med stigende uddannelsesniveau.

328

Kapitel 22

Lænderygsmerter

Tabel 22.2.2 Lænderygsmerter. Prævalens og ekstra prævalens i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt efter

køn og uddannelsesniveau blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for år 2010

Ekstra prævalens

Prævalens

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

87.878 132.594

156.071 138.725

45.012

69.040

288.961 340.359

39.284

49.033

–

88.317

49.222

26.251

–

75.473

44,7

31,4

–

30,6

37,1

18,9

–

22,2

22.3

Lænderygsmerter og indlæggelser

Der registreres årligt 10.786 indlæggelser med lænderygsmerter som aktionsdiagnose, og antallet er stort set ens

for mænd og kvinder (tabel 22.3.1). To femtedele af alle indlæggelser ses i aldersgruppen 35-54 år. Lænderyg-

smerter udgør 1,2 % af alle somatiske indlæggelser og 2,5 % af alle somatiske indlæggelser blandt personer i

aldersgruppen 35-44 år.

Tabel 22.3.1 Lænderygsmerter, somatiske indlæggelser. Antal indlæggelser og andelen af alle indlæggelser fordelt efter

køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Antal indlæggelser

Mænd

Kvinder

I alt

∙

170

594

1.163

1.172

862

649

351

118

5.079

∙

212

625

1.145

1.159

871

774

590

331

5.707

∙

382

1.219

2.308

2.331

1.733

1.423

941

449

10.786

Andel (%) af alle indlæggelser

Mænd

Kvinder

I alt

∙

0,7

2,4

3,0

2,0

1,0

0,6

0,5

0,4

1,2

∙

0,6

1,3

2,1

1,9

1,2

0,9

0,8

0,7

1,2

∙

0,7

1,7

2,5

1,9

1,1

0,7

0,6

1,2

De højeste antal indlæggelser ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel

22.3.2). Hvis hele befolkningen havde samme indlæggelsesmønster for lænderygsmerter som personer med

mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 1.444 og 956 færre indlæggelser blandt henholdsvis

mænd og kvinder, svarende til en tredjedel og en femtedel af alle somatiske indlæggelser på grund af lænderyg-

smerter blandt henholdsvis mænd og kvinder. Den sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, såle-

des at andelen af ekstra indlæggelser falder med stigende uddannelsesniveau.

329

Kapitel 22

Lænderygsmerter

Tabel 22.3.2 Lænderygsmerter, somatiske indlæggelser. Antal indlæggelser og ekstra indlæggelser i forhold til mellem-

lang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84

år for 2010-2012

Ekstra indlæggelser

Indlæggelser

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

1.331

2.298

566

4.195

1.673

1.961

941

4.575

579

865

–

1.444

496

460

–

956

43,5

37,6

–

34,4

29,6

23,5

–

20,9

22.4

Lænderygsmerter og ambulante hospitalsbesøg

Der registreres årligt 73.276 ambulante hospitalsbesøg med lænderygsmerter som aktionsdiagnose, lidt flere

blandt kvinder (tabel 22.4.1). De fleste ambulante hospitalsbesøg ses i aldersgruppen 35-64 år. Lænderygsmerter

udgør 0,9 % af alle somatiske ambulante hospitalsbesøg.

Tabel 22.4.1 Lænderygsmerter, somatiske ambulante hospitalsbesøg. Antal ambulante hospitalsbesøg og andelen af

alle ambulante hospitalsbesøg fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Antal ambulante besøg

Mænd

Kvinder

I alt

∙

1.538

4.569

8.372

8.590

6.165

3.238

1.135

139

33.746

∙

1.915

5.231

9.566

9.611

6.613

4.362

1.870

362

39.530

∙

3.453

9.800

17.938

18.201

12.778

7.600

3.005

501

73.276

Andel (%) af alle ambulante besøg

Mænd

Kvinder

I alt

∙

0,9

2,0

2,3

1,6

0,8

0,4

0,2

0,1

0,9

∙

0,6

0,7

1,5

1,3

0,8

0,5

0,4

0,2

0,8

∙

0,7

1,0

1,7

1,4

0,8

0,4

0,3

0,2

0,9

De fleste ambulante hospitalsbesøg ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel

22.4.2). Hvis hele befolkningen havde samme mønster for ambulante hospitalsbesøg på grund af lænderygsmer-

ter som personer med mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 7.582 og 5.065 færre ambulante

hospitalsbesøg blandt henholdsvis mænd og kvinder, svarende til 27,7 % og 15,8 % af alle somatiske ambulante

hospitalsbesøg på grund af lænderygsmerter blandt henholdsvis mænd og kvinder. Der ses altså social ulighed,

dog uden en nævneværdig gradient, idet andelen af ekstra ambulante hospitalsbesøg i de to grupper med kortest

uddannelse næsten er ens.

330

Kapitel 22

Lænderygsmerter

Tabel 22.4.2 Lænderygsmerter, somatiske ambulante hospitalsbesøg. Antal ambulante hospitalsbesøg og ekstra ambu-

lante hospitalsbesøg i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit

blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012

Ambulante besøg

Ekstra ambulante besøg

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd

Kvinder

Mænd Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

7.593

15.544

4.190

27.327

9.514

14.943

7.680

32.137

2.519

5.063

–

7.582

1.828

3.237

–

5.065

33,2

32,6

–

27,7

19,2

21,7

–

15,8

22.5

Lænderygsmerter og skadestuebesøg

Der registreres årligt 4.177 skadestuebesøg med lænderygsmerter som aktionsdiagnose, lidt flere blandt mænd

(tabel 22.5.1). For både mænd og kvinder er antallet af besøg stigende indtil 45-årsalderen, hvorefter antallet er

faldende. Lænderygsmerter er årsag til en meget lille andel af alle somatiske skadestuebesøg for både mænd og

kvinder.

Tabel 22.5.1 Lænderygsmerter, somatiske skadestuebesøg. Antal skadestuebesøg og andelen af alle skadestuebesøg

fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Antal skadestuebesøg

Mænd

Kvinder

I alt

∙

263

450

503

423

245

163

100

2.185

∙

246

328

372

333

218

194

178

123

1.992

∙

509

778

875

756

463

357

278

161

4.177

Andel (%) af alle skadestuebesøg

Mænd

Kvinder

I alt

∙

0,3

0,7

0,9

0,8

0,5

0,4

0,3

0,6

∙

0,4

0,8

0,9

0,8

0,5

0,6

0,5

0,6

∙

0,4

0,8

0,9

0,8

0,5

0,4

0,6

De fleste skadestuebesøg ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel 22.5.2).

Hvis hele befolkningen havde samme besøgsmønster på grund af lænderygsmerter som personer med mellem-

lang/lang uddannelse, ville der årligt have været 367 og 199 færre skadestuebesøg blandt henholdsvis mænd og

kvinder, svarende til 27,0 % og 16,3 % af alle somatiske skadestuebesøg på grund af lænderygsmerter blandt

henholdsvis mænd og kvinder. Den sociale ulighed er kendetegnet ved en gradient blandt mænd, således at

andelen af ekstra skadestuebesøg falder med stigende uddannelsesniveau. Blandt kvinder ses der ingen nævne-

værdig gradient, idet andelen af ekstra skadestuebesøg i de to grupper med kortest uddannelse næsten er ens.

331

Kapitel 22

Lænderygsmerter

Tabel 22.5.2 Lænderygsmerter, somatiske skadestuebesøg. Antal skadestuebesøg og ekstra skadestuebesøg i forhold til

mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen

30-84 år for 2010-2012

Ekstra skadestuebesøg

Skadestuebesøg

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

467

680

211

1.358

425

526

269

1.220

209

158

–

367

105

–

199

44,8

23,2

–

27,0

22,1

20,0

–

16,3

22.6

Lænderygsmerter og primærsektor

For lænderygsmerter er forbruget i primærsektoren opgjort ved besøg hos alment praktiserende læge, kiropraktor

og fysioterapeut baseret på Sygesikringsregisteret. Besøg hos alment praktiserende læge er opgjort som et mer-

forbrug i gruppen af personer med lænderygsmerter sammenlignet med en gruppe af personer med samme

køns- og aldersfordeling og ens sygelighed fraset lænderygsmerter.

Personer med lænderygsmerter har årligt 3,3 mio. flere besøg hos alment praktiserende læge end personer uden

lænderygsmerter (tabel 22.6.1). Langt de fleste besøg ses blandt kvinder, og de fleste besøg ses blandt personer

i aldersgruppen 45-74 år. De flere besøg hos alment praktiserende læge blandt personer med lænderygsmerter

udgør 9,5 % af alle besøg hos alment praktiserende læge, hvilket dækker over 8,6 % af alle besøg hos alment

praktiserende læge blandt mænd og 10,0 % af alle besøg hos alment praktiserende læge blandt kvinder.

Tabel 22.6.1 Lænderygsmerter. Antal besøg hos alment praktiserende læge og andelen af alle besøg hos alment prakti-

serende læge fordelt efter køn og alder for år 2010

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Mænd

∙

29.594

73.576

146.830

271.137

267.211

196.693

115.047

35.759

1.135.847

Antal besøg

Kvinder

∙

96.357

165.440

280.814

387.729

417.753

393.919

307.913

97.908

2.147.833

I alt

∙

125.951

239.016

427.644

658.866

684.964

590.612

422.960

133.667

3.283.680

Andel (%) af alle besøg

Mænd

Kvinder

I alt

∙

3,3

6,5

8,8

13,1

10,3

7,7

6,9

6,3

8,6

∙

4,8

5,7

8,9

12,5

12,8

12,7

7,3

10,0

∙

4,3

5,9

8,9

12,8

11,7

10,5

10,4

7,0

9,5

Personer med lænderygsmerter har årligt 2,3 mio. flere besøg hos kiropraktor eller fysioterapeut end personer

uden lænderygsmerter (tabel 22.6.2). To tredjedele af de besøg ses blandt kvinder, og de fleste besøg ses i al-

dersgruppen 45-64 år. De flere besøg hos kiropraktor eller fysioterapeut blandt personer med lænderygsmerter

udgør 30,2 % af alle besøg hos kiropraktor eller fysioterapeut. Andelen af besøg hos kiropraktor eller fysiotera-

peut er generelt større blandt kvinder end blandt mænd.

332

Kapitel 22

Lænderygsmerter

Tabel 22.6.2 Lænderygsmerter. Antal besøg hos kiropraktor eller fysioterapeut og andelen af alle besøg fordelt efter

køn og alder for år 2010

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Mænd

∙

30.069

64.184

145.168

152.549

175.313

91.005

68.320

5.610

732.218

Antal besøg

Kvinder

∙

60.886

153.332

243.519

371.921

364.597

247.223

129.950

28.306

1.599.734

I alt

∙

90.955

217.516

388.687

524.470

539.910

338.228

198.270

33.916

2.331.952

Andel (%) af alle besøg

Mænd

Kvinder

I alt

∙

23,5

24,1

30,2

27,6

29,5

18,0

27,1

10,1

25,8

∙

30,2

33,7

31,0

37,4

34,5

29,6

31,2

21,0

32,8

∙

27,6

30,1

30,7

33,9

32,7

25,2

29,7

17,8

30,2

De højeste antal besøg ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel 22.6.3). Hvis

hele befolkningen havde samme besøgsmønster som personer med mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt

have været 121.151 og 103.400 færre besøg blandt henholdsvis mænd og kvinder, svarende til 39,7 % og 18,7 %

af alle besøg på grund af lænderygsmerter blandt henholdsvis mænd og kvinder. Den sociale ulighed kendeteg-

nes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra besøg falder med stigende uddannelsesniveau.

Tabel 22.6.3 Lænderygsmerter. Antal besøg hos alment praktiserende læge og ekstra besøg i forhold til mellem-

lang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for år 2010

Ekstra besøg

Besøg

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd

Kvinder

Mænd Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

117.747

150.430

37.173

305.350

241.868

207.226

104.512

553.606

65.741

72.931

55.410

30.469

–

121.151 103.400

55,8

36,8

–

39,7

30,2

14,7

–

18,7

22.7

Lænderygsmerter og førtidspensioner

Lænderygsmerter er årligt årsag til 883 nytilkendte førtidspensioner, antallet er stort set ens for mænd og kvinder

(tabel 22.7.1). Antallet af nytilkendte førtidspensioner på grund af lænderygsmerter er højest i aldersgruppen 45-

64 år. Lænderygsmerter er årsag til 5,5 % af alle nytilkendelser og 7,5 % af alle nytilkendelser i aldersgruppen 45-

54 år.

Det skal bemærkes, at reformen på førtidspensionsområdet fra 2013, hvis formål blandt andet er, at personer

under 40 år ikke skal førtidspensioneres, imidlertid har medført, at der i 2013 ses et kraftigt fald i det totale antal

nytilkendte førtidspensioner på mere end en halvering fra året før (14).

333

Kapitel 22

Lænderygsmerter

Tabel 22.7.1 Lænderygsmerter. Antal nytilkendte førtidspensioner på grund af lænderygsmerter og andelen af alle

nytilkendte førtidspensioner fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

I alt

Antal førtidspensioner

Mænd

Kvinder

I alt

198

146

463

100

188

113

420

196

386

259

883

Andel (%) af alle førtidspensioner

Mænd

Kvinder

I alt

0,1

2,9

6,7

8,4

6,5

6,1

0,0

2,4

5,3

6,7

4,9

5,0

0,1

2,6

5,9

7,5

5,7

5,5

De fleste nytilkendte førtidspensioner ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse

(tabel 22.7.2). Hvis hele befolkningen havde samme mønster for førtidspensionering på grund af lænderygsmer-

ter som personer med mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 521 færre nytilkendte førtidspensi-

oner på grund af lænderygsmerter, svarende til 84,9 % og 57,0 % af alle nytilkendte førtidspensioner på grund af

lænderygsmerter blandt henholdsvis mænd og kvinder. Der ses altså social ulighed, dog uden en nævneværdig

gradient, idet andelen af ekstra førtidspensioner i de to grupper med kortest uddannelse næsten er ens.

Tabel 22.7.2 Lænderygsmerter. Antal nytilkendte førtidspensioner og ekstra nytilkendte førtidspensioner i forhold til

mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen

30-64 år for 2010-2012

Ekstra førtidspensioner

Førtidspensioner

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

175

191

378

131

173

351

161

160

–

321

105

–

200

92,0

83,8

–

84,9

72,5

60,7

–

57,0

22.8

Lænderygsmerter og sygedage

Sygedage er opgjort som fraværsdage for den erhvervsaktive del af befolkningen på baggrund af Sygedagpenge-

registeret. Antallet af sygedage på grund af lænderygsmerter beregnes som et merforbrug af sygedage for grup-

pen af personer med lænderygsmerter sammenlignet med en gruppe af personer med samme køns- og alders-

fordeling og ens sygelighed fraset lænderygsmerter.

Erhvervsaktive personer med lænderygsmerter har årligt 5,5 mio. flere sygedage end erhvervsaktive personer

uden lænderygsmerter (tabel 22.8.1). Størstedelen af sygedage ses blandt kvinder, og flest sygedage ses i al-

dersgruppen 45-54 år. Sygedagene blandt personer med lænderygsmerter udgør 19,5 % af alle sygedage.

334

Kapitel 22

Lænderygsmerter

Tabel 22.8.1 Lænderygsmerter. Antal sygedage og andelen af alle sygedage fordelt efter køn og alder for år 2010

Alder

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

I alt

Antal sygedage

Mænd

Kvinder

48.827

369.307

674.762

775.013

408.387

2.276.296

123.032

605.874

868.771

1.081.083

497.938

3.176.698

I alt

171.859

975.181

Andel (%) af alle sygedage

Mænd

Kvinder

I alt

7,0

18,4

22,9

22,8

15,7

19,5

15,8

20,1

18,0

22,4

10,3

19,5

12,9

20,6

20,8

22,8

17,0

19,5

1.543.533

1.856.096

906.325

5.452.994

22.9

Lænderygsmerter og sundhedsøkonomi

Hvert år koster lænderygsmerter 1.816,6 mio. kr. i behandling, og af tabel 22.9.1 fremgår det, hvordan omkost-

ningerne fordeler sig på forskellige dele af sundhedsvæsenet. Omkostningerne er størst blandt kvinder (62 % af

de samlede omkostninger) sammenlignet med mænd. De største omkostninger ses i aldersgruppen 45-64 år for

både mænd og kvinder. Indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg og skadestuebesøg udgør tilsammen 34 % af

alle omkostningerne. De største omkostninger forbundet med behandling af lænderygsmerter er omkostningerne

til primærsektoren (besøg hos alment praktiserende læge, fysioterapeut og kiropraktor), der udgør 46 % af de

samlede omkostninger. Omkostninger til receptpligtig medicin udgør 20 %.

Da der ikke eller kun sjældent registreres dødsfald, hvor lænderygsmerter er anført som den tilgrundliggende

dødsårsag, beregnes der ikke besparelser i det fremtidige sundhedskonsum grundet tidlig død, og nettoomkost-

ningerne er derfor lig de samlede omkostninger (tabel 22.9.2).

Tabel 22.9.1 Lænderygsmerter. Omkostninger til behandling fordelt efter køn, alder og omkostningstype. Årligt gen-

nemsnit for 2010-2012*

Alder

Mænd

0-15

16-44

45-64

65-84

85-

I alt

Kvinder

0-15

16-44

45-64

65-84

85-

I alt

Total

Indlæggelser

∙

72,4

82,3

33,1

2,9

190,7

∙

73,2

89,8

46,9

9,4

219,3

410,0

Omkostninger (mio. 2012-kr.)

Ambulante besøg Skadestuebesøg Primærsektor

∙

42,7

42,8

11,6

0,4

97,5

∙

47,6

45,5

17,2

1,0

111,3

208,8

∙

0,9

0,5

0,2

0,0

1,6

∙

0,7

0,4

0,2

0,1

1,4

3,1

∙

82,3

126,7

62,0

3,6

274,6

∙

163,4

241,1

140,6

14,2

559,3

833,9

Medicin

∙

16,1

58,7

43,9

4,4

123,1

∙

23,9

102,9

90,4

20,6

237,8

360,9

*Primærsektor og medicin er opgjort for år 2010

335

Kapitel 22

Lænderygsmerter

Tabel 22.9.2 Lænderygsmerter. Omkostninger i alt, sparede fremtidige omkostninger og nettoomkostninger efter køn

og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Omkostninger (mio. 2012-kr.)

Omkostninger i alt Sparede fremtidige omkostninger

Nettoomkostninger

Alder

grundet tidlig død

Mænd

00-15

16-44

45-64

65-84

85-

I alt

Kvinder

00-15

16-44

45-64

65-84

85-

I alt

Total

∙

214,4

311,0

150,8

11,2

687,4

∙

308,8

479,7

295,4

45,3

1.129,2

1.816,6

∙

214,4

311,0

150,8

11,2

687,4

0,0

∙

308,8

479,7

295,4

45,3

1.129,2

1.816,6

22.10

Lænderygsmerter og produktionstab

Hvert år koster lænderygsmerter 4.836,2 mio. kr. på grund af tabt produktion (tabel 22.10.1). Omkostningerne er

større blandt mænd end blandt kvinder, og størst i den ældste aldersgruppe for begge køn. Lænderygsmerter er

årsag til produktionstab på 1.482,6 mio. kr. på grund af sygedage og 3.353,5 mio. kr. på grund af førtidspensio-

ner, og dermed udgør omkostningerne til førtidspensioner størstedelen af det samlede produktionstab på grund af

lænderygsmerter.

Da der ikke eller kun sjældent registreres dødsfald, hvor lænderygsmerter er anført som den tilgrundliggende

dødsårsag, beregnes der ikke besparelser i det fremtidige sundhedskonsum grundet tidlig død.

Tabel 22.10.1 Lænderygsmerter. Omkostninger ved tabt produktion fordelt efter køn

og alder. Sygedage er opgjort for år 2010, mens førtidspension er årligt gennemsnit

for 2010-2012

Alder

Mænd

16-44

45-65

I alt

Kvinder

16-44

45-65

I alt

Total

Omkostninger (mio. 2012-kr.)

Sygedage

Førtidspension

293,2

370,5

663,7

375,0

443,9

818,9

1.482,6

786,7

1.131,5

1.918,2

637,7

797,6

1.435,3

3.353,5

I alt

1.079,8

1.502,1

2.581,9

1.012,8

1.241,5

2.254,3

4.836,2

336

Kapitel 22

Lænderygsmerter

22.11

Kommentarer til resultater

Lænderygsmerter er en meget hyppigt forekommende lidelse og ligger højt placeret på stort set alle byrdemål.

Dog er det ikke en lidelse, der er forbundet med dødelighed. Den betydelige byrde forbundet med lænderygsmer-

ter ses også globalt, hvor lænderygsmerter er identificeret som den højest rangerende lidelse, når man ser på

byrden i form af år, der leves med nedsættelse af funktionsevne (15).

Sygdommens episodiske natur kan gøre det vanskeligt at opgøre prævalenser, hvorfor der også er store metodi-

ske forskelle i opgørelsen af prævalenser mellem forskellige undersøgelser (4). Baseret på en række internatio-

nale undersøgelser er prævalensen af aktivitetsbegrænsende lænderygsmerter inden for den seneste måned

estimeret til 23 % (16). Blandt ældre danskere i alderen 72 til 102 år er forekomsten af rygsmerter inden for den

seneste måned fundet at være 20 % blandt mænd og 30 % blandt kvinder (17). Vores opgørelser af prævalens

afviger således ikke væsentligt fra den øvrige litteratur, når metodiske forskelle tages i betragtning.

Lænderygsmerter er hyppigst forekommende blandt kvinder. Dette er velkendt fra både danske og internationale

undersøgelser (16-18). Der er uklarhed om årsagen hertil, men forskelle på mænd og kvinders tilbøjelighed til at

rapportere somatiske symptomer i befolkningsundersøgelser kan også spille en rolle (16). I denne rapport ses

denne kønsforskel på alle byrdemål med undtagelse af skadestuebesøg og førtidspensioner, hvor der ses en lille

overhyppighed blandt mænd.

Lænderygsmerter er årsag til næsten 10 % af alle besøg hos alment praktiserende læge og er dermed den syg-

dom, der er årsag til flest besøg hos alment praktiserende læge. Endvidere er lænderygsmerter årsag til 30 % af

alle besøg hos fysioterapeut/kiropraktor. At lænderygsmerter er en hyppig årsag til at opsøge behandling i den

primære sundhedssektor ses også i andre undersøgelser. I en population af ældre danskere i alderen 72-102 år

angav 16 % at have søgt behandling for rygsmerter inden for det seneste år

–

typisk i form af praktiserende læge

eller fysioterapi (17). De mange læge- og fysioterapeut/kiropraktorbesøg blandt personer med lænderygsmerter

afspejles i sundhedsøkonomien, hvor lænderygsmerter er den sygdom, der bidrager med de største omkostnin-

ger til primærsektoren. Lænderygsmerter er endvidere den sygdom med de næststørste omkostninger til recept-

pligtig medicin.

Sygedage på grund af lænderygsmerter udgør næsten 20 % af alle sygedage, og lænderygsmerter er dermed

den sygdom, der er årsag til flest sygedage. Lænderygsmerter er endvidere årsag til knap 6 % af alle nytilkendte

førtidspensioner og ligger dermed i toppen af årsager til førtidspension blandt de somatiske sygdomme. Da et

formål med ændringen i førtidspensionslovgivningen i 2013 var, at personer under 40 år ikke skal førtidspensio-

neres, er det sandsynligt, at det især er nytilkendelser på grund af sygdomme med tidlig debut, heri inkluderet

lænderygsmerter, der siden 2013 er faldet betydeligt i antal. Produktionstabet som følge af sygedage på grund af

lænderygsmerter er det største i sammenligning med de øvrige sygdomme i denne rapport. I lighed med nærvæ-

rende rapport har en svensk undersøgelse fundet, at de indirekte omkostninger, såsom eksempelvis sygedage og

førtidspensioner, overstiger omkostningerne til behandling og pleje (19).

Sammenhængen mellem lænderygsmerter og arbejdsmarkedstilknytning er kompleks. Både fysiske såvel som

sociale og psykologiske faktorer på arbejdspladen er forbundet med forekomst og prognose for lænderygsmerter

(20, 21). Det er vist, at tungt fysisk arbejde er associeret med lænderygsmerter (20, 22), og store krav på ar-

bejdspladsen og en lav grad af indflydelse er desuden væsentlige risikofaktorer for at udvikle lænderygsmerter

(23). En ud af fem ansatte med nakke-/skuldersmerter og lænderygsmerter har været langtidssygemeldte i løbet

af en to-årsperiode (24). Der er nogen evidens for, at interventioner kan reducere fravær fra arbejdsmarkedet i

relation til lænderygsmerter, men de kan være vanskelige at implementere i praksis (21).

Der ses flere indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg, skadestuebesøg, besøg i primærsektoren samt markant

flere førtidspensioner på grund af lænderygsmerter blandt personer med grundskole og kort uddannelse sam-

menlignet med personer med længere uddannelser. Det er vist i flere studier, at lænderygsmerter forekommer

hyppigere blandt personer med kort uddannelse, ligesom en kort uddannelse også er forbundet med en længere

varighed af sygdomsepisoder og en generelt dårligere prognose (13). Den uddannelsesmæssige gradient er

særligt tydelig for førtidspensioner, hvilket kan skyldes, at personer med grundskole eller kort uddannelse er sær-

337

Kapitel 22

Lænderygsmerter

ligt eksponeret for tungt fysisk arbejde, har en dårligere prognose generelt og dermed kan have sværere ved at

forblive på arbejdsmarkedet.

22.12

Metode

I denne rapport er lænderygsmerter, alt efter hvilket sygdomsbyrdemål, der er tale om, defineret ud fra koder fra

den 10. version af WHO’s klassifikation af sygdomme (ICD-10)

eller ud fra to spørgsmål om rygsmerter og ryg-

sygdom fra Den Nationale Sundhedsprofil 2010. Koderne og spørgsmålene fremgår af tabel 22.12.1.

Tabel 22.12.1 Diagnoseklassifikation af lænderygsmerter, samt spørgsmål angående lænderygsmerter fra Den Nationale

Sundhedsprofil 2010

Sygdom

Sygdomme i brusk mellem andre ryghvirvler end halsens

Sygdom i kors- og halebensregionen ikke klassificeret andetsteds

Andre specificerede ryglidelser

Ryglidelse uden specifikation

Pannikulitisi nakken eller ryggen

Sygdomme i lumbale og torakale båndskiver

Ischias

Lændesmerter med ischias

Lændesmerter

Torakale rygsmerter

Andre rygsmerter

Rygsmerter uden specifikation

Spørgsmål

Har du inden for de seneste 14 dage været meget generet af smerter eller ubehag i ryg eller lænd?

Har du diskusprolaps eller andre rygsygdomme?

ICD-10

M51

M53.3

M53.8

M53.9

M54.0

M54.1

M54.3

M54.4

M54.5

M54.6

M54.8

M54.9

Opgørelserne af prævalens af lænderygsmerter er baseret på personer, der i Den Nationale Sundhedsprofil 2010

har svaret ja til det første spørgsmål omkring smerter eller ubehag i ryg eller lænd eller har svaret ” ”ja, det har jeg

nu” eller ”ja, det har jeg haft tidligere” og samtidig har svaret, at de stadig har eftervirkninger, til spørgsmålet om

diskusprolaps eller andre rygsygdomme. Spørgsmålene fremgår af tabel 22.12.1 (se kapitel 3 og kapitel 4 for

yderligere forklaring).

Der er ingen dødsfald på grund af lænderygsmerter og derfor indeholder dette kapitel ikke opgørelser af dødsfald,

tab i middellevetid og tabte leveår.

Opgørelserne af indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg og skadestuebesøg på grund af lænderygsmerter er

baseret på Landspatientregisterets somatiske del og er opgjort ved at udtrække alle kontakter med en aktionsdi-

agnose som angivet i tabel 22.12.1. Andelen af de samlede årlige indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg og

skadestuebesøg er ligeledes beregnet.

Ved opgørelsen af besøg hos alment praktiserende læge, fysioterapeut og kiropraktor på grund af lænderygsmer-

ter benyttes Sygesikringsregisteret, hvor der ikke er knyttet diagnoser til den enkelte kontakt. Der er opgjort et

merforbrug af besøg hos alment praktiserende læge, fysioterapeut og kiropraktor i gruppen af personer med læn-

derygsmerter sammenlignet med en gruppe af personer, der ikke har lænderygsmerter, udvalgt således, at køns-

og aldersfordelingerne og øvrige sygelighed er ens i de to grupper (se kapitel 3 og kapitel 4 for yderligere forkla-

ring).

338

Kapitel 22

Lænderygsmerter

Til opgørelserne af fravær fra arbejdsmarkedet på grund af lænderygsmerter anvendes sygedage og førtidspen-

sioner. Antallet af sygedage på grund af lænderygsmerter opgøres ved hjælp af Sygedagpengeregisteret, der

ikke angiver årsagen til sygefraværet. Der er opgjort sygedage for personer med lænderygsmerter i forhold til

personer uden lænderygsmerter. Der er kun talt sygedage for erhvervsaktive personer. Tildelingen af førtidspen-

sion på grund af lænderygsmerter er fundet i Ankestyrelsens førtidspensionsstatistik, idet den tilgrundliggende

diagnose for tildelingen fremgår af registret.

Ved opgørelserne af omkostninger til behandling i sundhedsvæsenet på grund af lænderygsmerter benyttes

Landspatientregisterets afregningsdata (DRG og DAGS) samt bruttohonorarer fra Sygesikringsregisteret. Ekstra

medicinudgifter inden for ATC-grupperne B01, M01, N02, R05 og S01 er opgjort på baggrund af Lægemiddelsta-

tistikregisteret ved differencen i forbruget mellem gruppen af personer med lænderygsmerter og en udvalgt grup-

pe af personer uden lænderygsmerter.

Omkostninger til tabt produktion på grund af arbejdsmarkedsfravær i form af sygedage og førtidspension er be-

regnet med udgangspunkt i humankapitalmetoden og en 4 % diskonteringsrate. Der er benyttet køns- og alders-

specifikke lønniveauer, beskæftigelsesfrekvenser og overlevelsesrater.

339

Kapitel 22

Lænderygsmerter

22.13

Referencer

Christensen AI, Davidsen M, Ekholm O, Pedersen PV, Juel K. Danskernes Sundhed - Den Nationale

Sundhedsprofil 2013. København: 2014.

Bendix T, Manniche C. Back pain. Ugeskr Læger. 2006;168(20):1954-7.

Pincus T, Kent P, Bronfort G, Loisel P, Pransky G, Hartvigsen J. Twenty-five years with the

biopsychosocial model of low back pain-is it time to celebrate? A report from the twelfth international

forum for primary care research on low back pain. Spine (Phila Pa 1976). 2013;38(24):2118-23.

Dunn KM, Hestbaek L, Cassidy JD. Low back pain across the life course. Best Pract Res Clin

Rheumatol. 2013;27(5):591-600.

Hartvigsen J, Natvig B, Ferreira M. Is it all about a pain in the back? Best Pract Res Clin Rheumatol.

2013;27(5):613-23.

Janwantanakul P, Sitthipornvorakul E, Paksaichol A. Risk factors for the onset of nonspecific low back

pain in office workers: a systematic review of prospective cohort studies. J Manipulative Physiol Ther.

2012;35(7):568-77.

Coenen P, Kingma I, Boot CR, Twisk JW, Bongers PM, van Dieën JH. Cumulative low back load at work

as a risk factor of low back pain: a prospective cohort study. J Occup Rehabil. 2013;23(1):11-8.

Hoogendoorn WE, van Poppel MN, Bongers PM, Koes BW, Bouter LM. Physical load during work and

leisure time as risk factors for back pain. Scand J Work Environ Health. 1999;25(5):387-403.

Wai EK, Roffey DM, Bishop P, Kwon BK, Dagenais S. Causal assessment of occupational lifting and low

back pain: results of a systematic review. Spine J. 2010;10(6):554-66.

Bakker EW, Verhagen AP, van Trijffel E, Lucas C, Koes BW. Spinal mechanical load as a risk factor for

low back pain: a systematic review of prospective cohort studies. Spine (Phila Pa 1976).

2009;34(8):E281-93.

Chen SM, Liu MF, Cook J, Bass S, Lo SK. Sedentary lifestyle as a risk factor for low back pain: a

systematic review. Int Arch Occup Environ Health. 2009;82(7):797-806.

Heuch I, Heuch I, Hagen K, Zwart JA. Body mass index as a risk factor for developing chronic low back

pain: a follow-up in the Nord-Trondelag Health Study. Spine (Phila Pa 1976). 2013;38(2):133-9.

Hoy D, Brooks P, Blyth F, Buchbinder R. The Epidemiology of low back pain. Best Pract Res Clin

Rheumatol. 2010;24(6):769-81.

Beskæftigelsesministeriet. Kort overblik over førtidspensionsområdet efter reformen [04-05-2015].

www.bm.dk/da/Beskaeftigelsesomraadet/Flere%20i%20arbejde/Reform%20af%20foertidspension%20o

g%20fleksjob/Kort%20overblik%20fortidspensionsomraadet.aspx#.

Buchbinder R, Blyth FM, March LM, Brooks P, Woolf AD, Hoy DG. Placing the global burden of low back

pain in context. Best Pract Res Clin Rheumatol. 2013;27(5):575-89.

Hoy D, Bain C, Williams G, March L, Brooks P, Blyth F, et al. A systematic review of the global

prevalence of low back pain. Arthritis Rheum. 2012;64(6):2028-37.

Hartvigsen J, Frederiksen H, Christensen K. Back and neck pain in seniors-prevalence and impact. Eur

Spine J. 2006;15(6):802-6.

Manchikanti L, Singh V, Falco FJ, Benyamin RM, Hirsch JA. Epidemiology of low back pain in adults.

Neuromodulation. 2014;17 Suppl 2:3-10.

Ekman M, Johnell O, Lidgren L. The economic cost of low back pain in Sweden in 2001. Acta Orthop.

2005;76(2):275-84.

Andersen J, Kolstad H, Ebbehøj N, Bendix T. Back pain and the workplace. Ugeskr Læger.

2005;167(5):493-6.

Loisel P, Buchbinder R, Hazard R, Keller R, Scheel I, van Tulder M, et al. Prevention of work disability

due to musculoskeletal disorders: the challenge of implementing evidence. J Occup Rehabil.

2005;15(4):507-24.

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

18.

19.

20.

21.

340

Kapitel 22

Lænderygsmerter

22.

23.

24.

Oliveira VC, Ferreira ML, Refshauge KM, Maher CG, Griffin AR, Hopper JL, et al. Risk factors for low

back pain: insights from a novel case-control twin study. Spine J. 2015;15(1):50-7.

Sterud T, Tynes T. Work-related psychosocial and mechanical risk factors for low back pain: a 3-year

follow-up study of the general working population in Norway. Occup Environ Med. 2013;70(5):296-302.

Holtermann A, Hansen JV, Burr H, Søgaard K. Prognostic factors for long-term sickness absence among

employees with neck-shoulder and low-back pain. Scand J Work Environ Health. 2010;36(1):34-41.

341

342

Kapitel 23

Nakkesmerter

23 NAKKESMERTER



I Danmark lever 200.000 mænd og 370.000 kvinder med nakkesmerter, når opgørelserne baseres på

Den Nationale Sundhedsprofil 2010.

Der registreres årligt 1.500 indlæggelser med nakkesmerter som aktionsdiagnose.

Der registreres årligt 14.000 ambulante hospitalsbesøg med nakkesmerter som aktionsdiagnose.

Der registreres årligt 210 skadestuebesøg med nakkesmerter som aktionsdiagnose.

Personer med nakkesmerter har årligt 2,1 mio. flere besøg hos alment praktiserende læge og 1,8 mio.

flere besøg hos kiropraktor eller fysioterapeut end personer uden nakkesmerter. Det svarer til 6 % af al-

le besøg hos alment praktiserende læge og 23 % af alle besøg hos kiropraktor eller fysioterapeut.

Nakkesmerter er årligt årsag til 230 nytilkendte førtidspensioner.

Erhvervsaktive personer med nakkesmerter har årligt 4,5 mio. flere sygedage end erhvervsaktive per-

soner uden nakkesmerter. Det svarer til 16 % af alle sygedage.

Hvert år koster nakkesmerter 920 mio. kr. i behandling.

Hvert år koster nakkesmerter 2.030 mio. kr. på grund af tabt produktion.



23.1

Indledning

Nakkesmerter er et udbredt fænomen, som de fleste personer vil opleve på et tidspunkt i livet (1). Nakkesmerter

er karakteriseret ved en række uspecifikke gener og symptomer og kan medføre betydelig funktionsevnenedsæt-

telse for det enkelte individ med arbejdsmæssige konsekvenser og deraf afledte økonomiske omkostninger for

samfundet. Køn, alder og genetik er af betydning for udvikling af nakkesmerter. En række fysiske og psykosociale

arbejdsrelaterede faktorer, såsom stor arbejdsbyrde (mængde), stillesiddende arbejde, arbejdsstilling og gentag-

ne bevægelser, øger risikoen for nakkesmerter. Derudover er angst og depression risikofaktorer for nakkesmer-

ter. Nakkesmerter optræder ofte sammen med andre helbredsproblemer, såsom rygsmerter, hovedpine og gene-

relt dårligt selvvurderet helbred (2-4).

Langt de fleste studier finder en højere forekomst af nakkesmerter blandt kvinder sammenlignet med mænd uan-

set prævalensperiode, og forekomsten er stigende indtil omkring 50-årsalderen, hvorefter den stagnerer eller

falder i de ældre aldersgrupper (2, 5, 6).

I denne rapport er populationen med nakkesmerter defineret ved de personer, der i Den Nationale Sundhedsprofil

2010 har svaret, at de har været meget generet af smerter eller ubehag i skulder eller nakke inden for de seneste

14 dage. Dermed er individer med både kroniske og/eller periodiske og episodiske smerter inkluderet (7). Opgø-

343

Kapitel 23

Nakkesmerter

relserne af indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg og skadestuebesøg på grund af nakkesmerter er baseret på

Landspatientregisteret.

23.2

Forekomst af nakkesmerter

I denne rapport er antallet af personer, der lever med nakkesmerter (prævalensen) opgjort ved personer, der i

Den Nationale Sundhedsprofil 2010 har angivet, at de har eller har haft nakkesmerter. Baseret på disse opgørel-

ser lever 203.200 mænd og 369.578 kvinder med nakkesmerter i Danmark (tabel 23.2.1). Prævalensraten for

nakkesmerter er højest i aldersgruppen 45-64 år blandt både mænd og kvinder samt i aldersgruppen 85 år eller

derover blandt kvinder, mens det højeste antal personer, der lever med nakkesmerter, ses i aldersgruppen 45-54

år.

Tabel 23.2.1 Nakkesmerter. Prævalens, rate per 100.000 og antal fordelt efter køn og alder for år 2010

Prævalens

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Rate per 100.000

Mænd

Kvinder

∙

6.265

7.395

9.542

12.157

12.043

8.604

9.392

9.917

9.520

∙

14.912

14.344

17.395

20.337

18.579

14.486

15.714

20.594

16.930

Mænd

∙

18.900

24.175

38.043

46.099

42.429

20.541

10.302

2.711

203.200

Antal

Kvinder

∙

43.176

46.641

68.044

75.618

65.396

36.572

23.290

10.841

369.578

I alt

∙

62.076

70.816

106.087

121.717

107.825

57.113

33.592

13.552

572.778

Den højeste prævalens ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel 23.2.2). Hvis

hele befolkningen havde samme sygdomsmønster for nakkesmerter som personer med mellemlang/lang uddan-

nelse, ville der årligt have været 50.272 og 59.769 færre tilfælde af nakkesmerter blandt henholdsvis mænd og

kvinder, svarende til en tredjedel og en fjerdedel af alle prævalente tilfælde på grund af nakkesmerter blandt hen-

holdsvis mænd og kvinder. Den sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af

ekstra prævalente tilfælde falder med stigende uddannelsesniveau.

Tabel 23.2.2 Nakkesmerter. Prævalens og ekstra prævalens i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn

og uddannelsesniveau blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for år 2010

Ekstra prævalens

Prævalens

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd

Kvinder

Mænd Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

42.144

75.649

19.761

137.554

87.228

103.612

49.980

240.820

21.482

28.790

–

50.272

34.431

25.338

–

59.769

51,0

38,1

–

36,5

39,5

24,5

–

24,8

344

Kapitel 23

Nakkesmerter

23.3

Nakkesmerter og indlæggelser

Der registreres årligt 1.459 indlæggelser med nakkesmerter som aktionsdiagnose, og størstedelen ses i alders-

gruppen 35-64 år (tabel 23.3.1). Nakkesmerter udgør 0,2 % af alle somatiske indlæggelser.

Tabel 23.3.1 Nakkesmerter, somatiske indlæggelser. Antal indlæggelser og andelen af alle indlæggelser fordelt efter køn

og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Antal indlæggelser

Mænd

Kvinder

I alt

∙

158

244

161

691

∙

212

267

128

768

∙

370

511

289

128

1.459

Andel (%) af alle indlæggelser

Mænd

Kvinder

I alt

∙

0,0

0,1

0,4

0,2

0,1

0,0

0,2

∙

0,0

0,1

0,4

0,2

0,1

0,0

0,2

∙

0,0

0,1

0,4

0,2

0,1

0,0

0,2

De fleste indlæggelser ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel 23.3.2). Hvis

hele befolkningen havde samme indlæggelsesmønster for nakkesmerter som personer med mellemlang/lang

uddannelse, ville der årligt have været 202 og 168 færre indlæggelser blandt henholdsvis mænd og kvinder, sva-

rende til en tredjedel og en fjerdel af alle somatiske indlæggelser på grund af nakkesmerter blandt henholdsvis

mænd og kvinder. Der ses altså social ulighed, dog uden en gradient, idet andelen af ekstra indlæggelser i de to

grupper med kortest uddannelse næsten er ens.

Tabel 23.3.2 Nakkesmerter, somatiske indlæggelser. Antal indlæggelser og ekstra indlæggelser i forhold til mellem-

lang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84

år for 2010-2012

Ekstra indlæggelser

Indlæggelser

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

169

369

627

215

331

149

695

140

–

202

102

–

168

36,7

37,9

–

32,2

30,7

30,8

–

24,2

23.4

Nakkesmerter og ambulante hospitalsbesøg

Der registreres årligt 13.772 ambulante hospitalsbesøg med nakkesmerter som aktionsdiagnose, flest blandt

kvinder (tabel 23.4.1). Størstedelen af de ambulante hospitalsbesøg ses i aldersgruppen 35-64 år. Nakkesmerter

udgør 0,2 % af alle somatiske ambulante hospitalsbesøg.

345

Kapitel 23

Nakkesmerter

Tabel 23.4.1 Nakkesmerter, somatiske ambulante hospitalsbesøg. Antal ambulante hospitalsbesøg og andelen af alle

ambulante hospitalsbesøg fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Antal ambulante besøg

Mænd

Kvinder

I alt

∙

416

1.418

2.063

1.292

437

112

5.817

∙

199

680

2.357

2.735

1.280

540

135

7.955

∙

268

1.096

3.775

4.798

2.572

977

247

13.772

Andel (%) af alle ambulante besøg

Mænd

Kvinder

I alt

∙

0,0

0,2

0,4

0,2

0,0

0,2

∙

0,1

0,4

0,1

0,0

0,2

∙

0,1

0,4

0,2

0,1

0,0

0,2

De fleste ambulante hospitalsbesøg ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel

23.4.2). Hvis hele befolkningen havde samme mønster for ambulante hospitalsbesøg på grund af nakkesmerter

som personer med mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 1.602 og 1.085 færre ambulante hos-

pitalsbesøg blandt henholdsvis mænd og kvinder, svarende til 31,7 % og 15,9 % af alle somatiske ambulante

hospitalsbesøg på grund af nakkesmerter blandt henholdsvis mænd og kvinder. Der ses altså social ulighed, dog

uden en gradient, idet andelen af ekstra ambulante hospitalsbesøg i de to grupper med kortest uddannelse næ-

sten er ens.

Tabel 23.4.2 Nakkesmerter, somatiske ambulante hospitalsbesøg. Antal ambulante hospitalsbesøg og ekstra ambulante

hospitalsbesøg i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit

blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012

Ambulante besøg

Ekstra ambulante besøg

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

1.326

2.999

734

5.059

1.767

3.324

1.743

6.834

470

1.132

–

1.602

344

741

–

1.085

35,4

37,7

–

31,7

19,5

22,3

–

15,9

23.5

Nakkesmerter og skadestuebesøg

Der registreres årligt 211 skadestuebesøg med nakkesmerter som aktionsdiagnose, og de højeste antal ses

blandt kvinder (tabel 23.5.1). Nakkesmerter er årsag til en meget lille andel af alle somatiske skadestuebesøg for

både mænd og kvinder.

346

Kapitel 23

Nakkesmerter

Tabel 23.5.1 Nakkesmerter, somatiske skadestuebesøg. Antal skadestuebesøg og andelen af alle skadestuebesøg fordelt

efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Antal skadestuebesøg

Mænd

Kvinder

I alt

∙

115

∙

211

Andel (%) af alle skadestuebesøg

Mænd

Kvinder

I alt

∙

0,0

∙

0,0

0,1

0,0

∙

0,0

23.6

Nakkesmerter og primærsektor

For nakkesmerter er forbruget i primærsektoren opgjort ved besøg hos alment praktiserende læge, kiropraktor og

fysioterapeut baseret på Sygesikringsregisteret. Besøg i primærsektoren er opgjort som et merforbrug i gruppen

af personer med nakkesmerter sammenlignet med en gruppe af personer med samme køns- og aldersfordeling

og ens sygelighed fraset nakkesmerter.

Personer med nakkesmerter har årligt 2,1 mio. flere besøg hos alment praktiserende læge end personer uden

nakkesmerter (tabel 23.6.1). Langt de fleste besøg ses blandt kvinder, og de højeste antal besøg ses blandt per-

soner i aldersgruppen 45-64 år. De flere besøg hos alment praktiserende læge blandt personer med nakkesmer-

ter udgør 6,0 % af alle besøg hos alment praktiserende læge, hvilket dækker over 5,0 % af alle besøg blandt

mænd og 6,7 % af alle besøg blandt kvinder.

Tabel 23.6.1 Nakkesmerter. Antal besøg hos alment praktiserende læge og andelen af alle besøg hos alment praktise-

rende læge fordelt efter køn og alder for år 2010

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Mænd

∙

21.021

61.163

99.217

164.180

164.492

91.108

53.506

13.308

667.995

Antal besøg

Kvinder

∙

76.300

129.702

224.504

323.322

272.665

200.495

141.216

59.185

1.427.389

I alt

∙

97.321

190.865

323.721

487.502

437.157

291.603

194.722

72.493

2.095.384

Andel (%) af alle besøg

Mænd

Kvinder

I alt

∙

2,3

5,4

6,0

8,0

6,4

3,6

3,2

2,3

5,0

∙

3,8

4,4

7,1

10,4

8,4

6,5

5,8

4,4

6,7

∙

3,3

4,7

6,7

9,4

7,5

5,2

4,8

3,8

6,0

Personer med nakkesmerter har årligt 1,8 mio. flere besøg hos kiropraktor eller fysioterapeut end personer uden

nakkesmerter (tabel 23.6.2). Antallet af besøg er tre gange så højt blandt kvinder, og de højeste antal ekstra

besøg ses blandt personer i aldersgruppen 35-64 år. De flere besøg hos kiropraktor eller fysioterapeut blandt

personer med nakkesmerter udgør 23,0 % af alle besøg hos kiropraktor eller fysioterapeut, hvilket dækker over

15,4 % af alle besøg blandt mænd og 27,4 % af alle besøg blandt kvinder.

347

Kapitel 23

Nakkesmerter

Tabel 23.6.2 Nakkesmerter. Antal besøg hos kiropraktor eller fysioterapeut og andelen af alle besøg fordelt efter køn og

alder for år 2010

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Mænd

∙

7.343

36.739

105.253

61.992

107.845

78.252

34.066

6.660

438.150

Antal besøg

Kvinder

∙

61.827

132.419

237.580

300.158

293.293

185.801

92.458

33.290

1.336.826

I alt

∙

69.170

169.158

342.833

362.150

401.138

264.053

126.524

39.950

1.774.976

Andel (%) af alle besøg

Mænd

Kvinder

I alt

∙

5,7

13,8

21,9

11,2

18,2

15,4

13,5

12,0

15,4

∙

30,7

29,1

30,2

27,8

22,3

22,2

24,6

27,4

∙

21,0

23,4

27,1

23,4

24,3

19,7

18,9

21,0

23,0

De højeste antal besøg ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel 23.6.3). Hvis

hele befolkningen havde samme besøgsmønster på grund af nakkesmerter som personer med mellemlang/lang

uddannelse, ville der årligt have været 68.079 og 83.408 færre besøg blandt henholdsvis mænd og kvinder, sva-

rende til 39,7 % og 23,2 % af alle besøg på grund af nakkesmerter blandt henholdsvis mænd og kvinder. Den

sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra besøg hos alment praktise-

rende læge falder med stigende uddannelsesniveau.

Tabel 23.6.3 Nakkesmerter. Antal besøg hos alment praktiserende læge og ekstra besøg i forhold til mellemlang/lang

uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for år 2010

Ekstra besøg

Besøg

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd

Kvinder

Mænd Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

55.899

94.051

21.391

171.341

149.355

140.188

69.971

359.514

28.378

39.701

–

68.079

55.431

27.977

–

83.408

50,8

42,2

–

39,7

37,1

20,0

–

23,2

23.7

Nakkesmerter og førtidspensioner

Nakkesmerter er årligt årsag til 231 nytilkendte førtidspensioner, og flest ses blandt kvinder (tabel 23.7.1). Fore-

komsten af nytilkendte førtidspensioner på grund af nakkesmerter er højest i aldersgruppen 45-54 år. Nakkesmer-

ter er årsag til 1,5 % af alle nytilkendelser og 2,1 % af alle nytilkendelser i aldersgruppen 45-54 år.

Tabel 23.7.1 Nakkesmerter. Antal nytilkendte førtidspensioner på grund af nakkesmerter og andelen af alle nytilkendte

førtidspensioner fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

I alt

Antal førtidspensioner

Mænd

Kvinder

I alt

102

129

110

231

Andel (%) af alle førtidspensioner

Mænd

Kvinder

I alt

0,0

0,1

1,3

2,0

1,6

1,3

0,0

0,3

1,3

2,2

1,7

1,5

0,0

0,2

1,3

2,1

1,7

1,5

348

Kapitel 23

Nakkesmerter

De fleste nytilkendte førtidspensioner ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse

(tabel 23.7.2). Hvis hele befolkningen havde samme mønster for førtidspensionering på grund af nakkesmerter

som personer med mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 141 færre nytilkendte førtidspensioner

på grund af nakkesmerter, svarende til 87,8 % og 62,7 % af alle nytilkendte førtidspensioner på grund af nakke-

smerter blandt henholdsvis mænd og kvinder. Der ses altså social ulighed, dog uden en klar gradient, idet ande-

len af ekstra nytilkendte førtidspensioner i de to grupper med kortest uddannelse næsten er ens.

Tabel 23.7.2 Nakkesmerter. Antal nytilkendte førtidspensioner og ekstra nytilkendte førtidspensioner i forhold til mel-

lemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-

64 år for 2010-2012

Ekstra førtidspensioner

Førtidspensioner

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

110

–

94,1

87,0

–

87,8

75,0

66,7

–

62,7

23.8

Nakkesmerter og sygedage

Sygedage er opgjort som fraværsdage for den erhvervsaktive del af befolkningen på baggrund af Sygedagpenge-

registeret. Antallet af sygedage på grund af nakkesmerter beregnes som et merforbrug af sygedage for gruppen

af personer med nakkesmerter sammenlignet med en gruppe af personer med samme køns- og aldersfordeling

og ens sygelighed fraset nakkesmerter.

Erhvervsaktive personer med nakkesmerter har årligt 4,5 mio. flere sygedage end erhvervsaktive personer uden

nakkesmerter (tabel 23.8.1). Størstedelen af sygedagene ses blandt kvinder, og flest sygedage ses i aldersgrup-

pen 45-54 år. Sygedagene blandt personer med nakkesmerter udgør 16,1 % af alle sygedage.

Tabel 23.8.1 Nakkesmerter. Antal sygedage og andelen af alle sygedage fordelt efter køn og alder for år 2010

Alder

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

I alt

Mænd

54.000

305.781

434.203

609.071

384.013

1.787.068

Antal sygedage

Kvinder

83.459

492.797

722.906

1.006.764

388.643

2.694.569

I alt

137.459

798.578

Andel (%) af alle sygedage

Mænd

Kvinder

I alt

7,8

15,2

14,7

17,9

14,8

15,3

10,8

16,4

15,0

20,9

8,1

16,6

10,3

16,9

15,6

19,9

14,5

16,1

1.157.109

1.615.835

772.656

4.481.637

23.9

Nakkesmerter og sundhedsøkonomi

Hvert år koster nakkesmerter 917,0 mio. kr. i behandling, og af tabel 23.9.1 fremgår det, hvordan omkostningerne

fordeler sig på forskellige dele af sundhedsvæsenet. Omkostningerne er størst blandt kvinder (70 % af de samle-

de omkostninger) sammenlignet med mænd. De største omkostninger ses i aldersgruppen 45-64 år for både

mænd og kvinder. Indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg og skadestuebesøg udgør tilsammen 11 % af alle

omkostningerne. De største omkostninger forbundet med behandling af nakkesmerter er omkostningerne til pri-

mærsektoren (besøg hos alment praktiserende læge, fysioterapeut og kiropraktor), som udgør 69 % af de samle-

de omkostninger. Omkostningerne til receptpligtig medicin udgør 20 % af alle omkostninger.

349

Kapitel 23

Nakkesmerter

Da der ikke eller kun sjældent registreres dødsfald, hvor nakkesmerter er anført som den tilgrundliggende døds-

årsag, beregnes der ikke besparelser i det fremtidige sundhedskonsum grundet tidlig død, og nettoomkostninger-

ne er derfor lig de samlede omkostninger (tabel 23.9.2).

Tabel 23.9.1 Nakkesmerter. Omkostninger til behandling fordelt efter køn, alder og omkostningstype. Årligt gennemsnit

for 2010-2012*

Alder

Mænd

0-15

16-44

45-64

65-84

85-

I alt

Kvinder

0-15

16-44

45-64

65-84

85-

I alt

Total

Indlæggelser

∙

8,3

21,1

3,5

0,1

33,0

∙

11,5

19,9

3,7

0,3

35,4

68,4

Omkostninger (mio. 2012-kr.)

Ambulante besøg Skadestuebesøg Primærsektor

∙

5,6

9,7

1,5

0,0

16,8

∙

9,5

11,9

1,9

0,1

23,4

40,2

∙

0,0

∙

0,0

∙

56,3

72,2

38,2

2,7

169,4

∙

147,1

197,1

94,5

13,0

451,7

621,1

Medicin

∙

11,9

29,5

24,4

0,6

66,4

∙

18,2

49,0

44,5

9,1

120,8

187,1

*Primærsektor og medicin er opgjort for år 2010

Tabel 23.9.2 Nakkesmerter. Omkostninger i alt, sparede fremtidige omkostninger og nettoomkostninger fordelt efter

køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Omkostninger (mio. 2012-kr.)

Omkostninger i alt Sparede fremtidige omkostninger

Nettoomkostninger

Alder

grundet tidlig død

Mænd

00-15

16-44

45-64

65-84

85-

I alt

Kvinder

00-15

16-44

45-64

65-84

85-

I alt

Total

∙

82,2

132,4

67,6

3,5

285,7

∙

186,4

277,9

144,6

22,4

631,3

917,0

∙

82,2

132,4

67,6

3,5

285,7

0,0

∙

186,4

277,9

144,6

22,4

631,3

917,0

350

Kapitel 23

Nakkesmerter

23.10

Nakkesmerter og produktionstab

Hvert år koster nakkesmerter 2.027,5 mio. kr. på grund af tabt produktion (tabel 23.10.1). Omkostningerne er stort

set ens for mænd og kvinder, og størst i den ældste aldersgruppe for begge køn. Nakkesmerter er årsag til pro-

duktionstab på 1.211,7 mio. kr. på grund af sygedage og 815,8 mio. kr. på grund af førtidspensioner, og dermed

udgør omkostningerne til sygedage størstedelen af det samlede produktionstab på grund af nakkesmerter.

Da der ikke eller kun sjældent registreres dødsfald, hvor nakkesmerter er anført som den tilgrundliggende døds-

årsag, beregnes der ikke besparelser i det fremtidige sundhedskonsum grundet tidlig død.

Tabel 23.10.1 Nakkesmerter. Omkostninger ved tabt produktion fordelt efter køn og

alder. Sygedage er opgjort for år 2010, mens førtidspension er årligt gennemsnit for

2010-2012

Alder

Mænd

16-44

45-65

I alt

Kvinder

16-44

45-65

I alt

Total

Omkostninger (mio. 2012-kr.)

Sygedage

Førtidspension

207,5

329,7

537,2

310,0

364,5

674,5

1.211,7

122,1

278,7

400,8

140,4

274,6

415,0

815,8

I alt

329,6

608,4

938,0

450,4

639,1

1.089,5

2.027,5

23.11

Kommentarer til resultater

Nakkesmerter forekommer blandt voksne i alle aldersgrupper. I denne rapport findes, at 10 % af alle mænd og 17

% af alle kvinder har været meget generet af smerter eller ubehag i skulder eller nakke inden for de seneste 14

dage. Antallet af prævalente tilfælde stiger indtil 55-årsalderen blandt både mænd og kvinder, hvorefter den fal-

der. Det samme mønster er gældende for prævalensraten, dog med den undtagelse, at prævalensraten for kvin-

der falder indtil 85-årsalderen. Blandt kvinder på 85 år og derover ses den højeste prævalensrate. De fleste studi-

er finder, at prævalensen af nakkesmerter stiger frem til 35-49 årsalderen, hvorefter den falder (8). I den internati-

onale litteratur er der imidlertid stor forskel på, hvordan nakkesmerter defineres. Nakkesmerter kan være episodi-

ske eller langvarige, og ofte vil der være tilbagefald. Derfor vil det være af stor betydning, om der i en undersøgel-

se spørges ind til et helt livsforløb, det seneste år eller de seneste 14 dage, som det er tilfældet i nærværende

rapport.

Blandt ældre danskere i alderen 72 til 102 år er forekomsten af nakkesmerter inden for den seneste måned fundet

at være 19 % blandt mænd og 24 % blandt kvinder i 2003 (9). Andelen er væsentlig højere end fundet i nærvæ-

rende rapport, hvilket kan forklares ved, at der er betydelig forskel på spørgsmålene, der anvendes til belysning af

smerten i de to undersøgelser. Nærværende rapport udgøres af personer, der har været meget generet af nakke-

smerter i de seneste 14 dage, mens der i undersøgelsen fra 2003 er inkluderet alle intensiteter af nakkesmerter

inden for en måned. Medtages personer, der kun har været lidt generet af nakkesmerter, i vores population, fire-

dobles prævalensen. I et review af prævalensen af nakkesmerter rangerer forekomsten af nakkesmerter i løbet af

seneste måned fra 15 % til 41 %. Der er altså store variationer i forekomsten af nakkesmerter i forskellige studier

grundet anvendelse af forskellige opgørelsesperioder (for eksempel inden for den seneste uge, måned eller år)

for oplevelse af nakkesmerter, forskellige anatomiske lokalisationer (for eksempel inkluderende og ikke inklude-

rende skulderregionen), forskellige grader af smerte og forskellige populationer med varierende aldersgrupper.

Prævalensen af nakkesmerter er fundet at være højere i Skandinavien i forhold til det øvrige Europa (6).

351

Kapitel 23

Nakkesmerter

Det er i særlig grad på sygdomsbyrdemålene besøg hos primærsektor og sygedage, at nakkesmerter fylder rigtig

meget. I en undersøgelse blandt ældre danskere angav 11 % at have søgt behandling for nakkesmerter inden for

det seneste år

–

typisk i form af alment praktiserende læge eller fysioterapi (9). Et nyligt studie har endvidere vist,

at personer med selvrapporterede nakkesmerter eller lænderygsmerter er i øget risiko over en 20-årsperiode for

konsultation af praktiserende læge, fysioterapeut og kiropraktor samt for indlæggelse og ambulante hospitalsbe-

søg, når der sammenlignes med personer uden muskelskeletsmerter (10). De mange lægebesøg på grund af

nakkesmerter afspejles i sundhedsøkonomien, hvor nakkesmerter er den sygdom, der bidrager med de næststør-

ste omkostninger til lægebesøg kun overgået af lænderygsmerter.

Fordi nakkesmerter ses hyppigt i den erhvervsaktive alder, er der et betydeligt produktionstab som følge af syge-

dage og førtidspensioner. Særligt stort er produktionstabet som følge af sygedage og overgås i denne rapport kun

af lænderygsmerter. En undersøgelse fra Holland har vist, at mere end tre fjerdedele af de samfundsmæssige

omkostninger ved nakkesmerter kan tilskrives indirekte omkostninger i form af fravær fra arbejdsmarkedet (11). I

et amerikansk studie var den økonomiske byrde især relateret til behandling (12), men det skyldes sandsynligvis,

at kun klinisk diagnosticerede, og dermed de mest alvorlige, tilfælde var inkluderet.

For alle sygdomsbyrdemål for nakkesmerter er kvinder mest belastet. Flere andre undersøgelser har også vist, at

prævalensen af nakkesmerter er højest blandt kvinder (2, 8, 13). Der er desuden enkelte studier, der peger på, at

kvinder har en dårligere prognose ved nakkesmerter (14), hvilket også kan være en medvirkende årsag til, at

prævalensen af nakkesmerter er højest blandt kvinder, når der spørges ind til symptomer de seneste 14 dage.

Personer med grundskole og kort uddannelse rammes oftere af nakkesmerter end personer med længere uddan-

nelse, og denne skævhed går igen på alle de undersøgte sygdomsbyrdemål. Dette er i overensstemmelse med

en svensk undersøgelse, hvor nakkesmerter var hyppigere forekommende blandt personer med mindre end 9 års

uddannelse (15). Sammenhængen kan skyldes erhvervsmæssige eksponeringer forbundet med ufaglært arbejde,

såsom gentagne bevægelser og tunge løft (16). En række studier finder dog ingen sammenhæng mellem socio-

økonomiske faktorer og nakkesmerter (2, 3). Sammenhængen mellem socioøkonomiske faktorer og nakkesmer-

ter er således langtfra entydig, idet en del erhvervsmæssige risikofaktorer, såsom stillesiddende arbejde og store

krav på jobbet (17), også i høj grad ses blandt personer med en lang uddannelse.

I denne rapport er den uddannelsesmæssige gradient særligt markant for tildeling af førtidspension, hvor der

blandt mænd er 88 % flere førtidspensioner på grund af nakkesmerter blandt personer med grundskole og kort

uddannelse sammenlignet med personer med mellemlang/lang uddannelse. Det kan skyldes, at disse grupper i

deres erhverv generelt er mere fysisk belastet, hvorfor nakkesmerter i højere grad kan påvirke arbejdsevnen. Den

uddannelsesmæssige gradient er generelt mest markant for mænd, hvilket måske kan forklares af, at mænd med

kort uddannelse oftere har tunge løft og gentagne bevægelser i deres arbejde end kvinder med grundskole eller

kort uddannelse.

23.12

Metode

I denne rapport er nakkesmerter, alt efter hvilket sygdomsbyrdemål, der er tale om, defineret ud fra koder fra den

10. version af WHO’s klassifikation af sygdomme (ICD-10)

eller ud fra et spørgsmål om nakke- og skuldersmerter

fra Den Nationale Sundhedsprofil 2010. Koderne og spørgsmålet fremgår af tabel 23.12.1.

352

Kapitel 23

Nakkesmerter

Tabel 23.12.1 Diagnoseklassifikation af nakkesmerter samt spørgsmål angående nakkesmerter fra Den Nationale Sund-

hedsprofil 2010

Sygdom

Sygdomme i brusk mellem halsens ryghvirvler

Cervikokranialt syndrom

Cervikobrakialt syndrom

Instabilitet i rygsøjlen

Cervikale rygsmerter

Spørgsmål

Har du inden for de seneste 14 dage været meget generet af smerter eller

ubehag i skulder eller nakke?

ICD-10

M50

M53.0

M53.1

M53.2

M54.2

Opgørelserne af prævalens af nakkesmerter er baseret på personer, der i Den Nationale Sundhedsprofil 2010 har

svaret ja til spørgsmålet omkring smerter og ubehag i skulder eller nakke gengivet i tabel 23.12.1 (se kapitel 3 og

kapitel 4 for yderligere forklaring).

Der er ingen dødsfald på grund af nakkesmerter, og derfor indeholder dette kapitel ikke opgørelser af dødsfald,

tab i middellevetid og tabte leveår.

Opgørelserne af indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg og skadestuebesøg på grund af nakkesmerter er base-

ret på Landspatientregisterets somatiske del og er opgjort ved at udtrække alle kontakter med de aktionsdiagno-

ser, som er angivet i tabel 23.12.1. Andelen af de samlede årlige indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg og

skadestuebesøg er ligeledes beregnet.

Ved opgørelsen af besøg hos alment praktiserende læge, fysioterapeut og kiropraktor på grund af nakkesmerter

benyttes Sygesikringsregisteret, hvor der ikke er knyttet diagnoser til den enkelte kontakt. Der er opgjort merfor-

brug af besøg hos alment praktiserende læge, fysioterapeut og kiropraktor i gruppen af personer med nakkesmer-

ter sammenlignet med en gruppe af personer, der ikke har nakkesmerter, udvalgt således, at køns- og aldersfor-

delingerne og øvrige sygelighed er ens i de to grupper (se kapitel 3 og kapitel 4 for yderligere forklaring).

Til opgørelserne af fravær fra arbejdsmarkedet på grund af nakkesmerter anvendes sygedage og førtidspensio-

ner. Antallet af sygedage på grund af nakkesmerter opgøres ved hjælp af Sygedagpengeregisteret, der ikke angi-

ver årsagen til sygefraværet. Der er opgjort sygedage for personer med nakkesmerter i forhold til personer uden

nakkesmerter. Der er kun talt sygedage for erhvervsaktive personer. Tildelingen af førtidspension på grund af

nakkesmerter er fundet i Ankestyrelsens førtidspensionsstatistik, idet den tilgrundliggende diagnose for tildelingen

fremgår af registret.

Ved opgørelserne af omkostninger til behandling i sundhedsvæsenet på grund af nakkesmerter benyttes Lands-

patientregisterets afregningsdata (DRG og DAGS) samt bruttohonorarer fra Sygesikringsregisteret. Ekstra medi-

cinudgifter inden for ATC-grupperne B01, M01, N02, R05 og S01 er opgjort på baggrund af Lægemiddelstatistik-

registeret ved differencen i forbruget mellem gruppen af personer med nakkesmerter og en udvalgt gruppe af

personer uden nakkesmerter.

Omkostninger til tabt produktion på grund af arbejdsmarkedsfravær i form af sygedage og førtidspension er be-

regnet med udgangspunkt i humankapitalmetoden og en 4 % diskonteringsrate. Der er benyttet køns- og alders-

specifikke lønniveauer, beskæftigelsesfrekvenser og overlevelsesrater.

353

Kapitel 23

Nakkesmerter

23.13

Referencer

Haldeman S, Carroll L, Cassidy JD, Schubert J, Nygren Å. The Bone and Joint Decade 2000-2010 Task

Force on Neck Pain and Its Associated Disorders: executive summary. Spine (Phila Pa 1976). 2008;33(4

Suppl):S5-7.

Hogg-Johnson S, van der Velde G, Carroll LJ, Holm LW, Cassidy JD, Guzman J, et al. The burden and

determinants of neck pain in the general population: results of the Bone and Joint Decade 2000-2010

Task Force on Neck Pain and Its Associated Disorders. J Manipulative Physiol Ther. 2009;32(2

Suppl):S46-60.

Cote P, van der Velde G, Cassidy JD, Carroll LJ, Hogg-Johnson S, Holm LW, et al. The burden and

determinants of neck pain in workers: results of the Bone and Joint Decade 2000-2010 Task Force on

Neck Pain and Its Associated Disorders. J Manipulative Physiol Ther. 2009;32(2 Suppl):S70-86.

Andersen JH, Kærgaard A, Mikkelsen S, Jensen UF, Frost P, Bonde JP, et al. Risk factors in the onset

of neck/shoulder pain in a prospective study of workers in industrial and service companies. Occup

Environ Med. 2003;60(9):649-54.

Manchikanti L, Singh V, Datta S, Cohen SP, Hirsch JA. Comprehensive review of epidemiology, scope,

and impact of spinal pain. Pain physician. 2009;12(4):E35-70.

Fejer R, Kyvik KO, Hartvigsen J. The prevalence of neck pain in the world population: a systematic

critical review of the literature. Eur Spine J. 2006;15(6):834-48.

Sundhedsstyrelsen. Den nationale sundhedsprofil 2010

–

Hvordan har du det? København: 2011.

Hoy DG, Protani M, De R, Buchbinder R. The epidemiology of neck pain. Best Pract Res Clin

Rheumatol. 2010;24(6):783-92.

Hartvigsen J, Frederiksen H, Christensen K. Back and neck pain in seniors-prevalence and impact. Eur

Spine J. 2006;15(6):802-6.

Hartvigsen J, Davidsen M, Søgaard K, Roos E, Hestbaek L. Self-reported musculoskeletal pain predicts

long-term increase in general health care use: a population-based cohort study with 20-year follow-up.

Scand J Public Health. 2014;42(7):698-704.

Borghouts JA, Koes BW, Vondeling H, Bouter LM. Cost-of-illness of neck pain in The Netherlands in

1996. Pain. 1999;80(3):629-36.

Kleinman N, Patel AA, Benson C, Macario A, Kim M, Biondi DM. Economic burden of back and neck

pain: effect of a neuropathic component. Popul Health Manag. 2014;17(4):224-32.

McLean SM, May S, Klaber-Moffett J, Sharp DM, Gardiner E. Risk factors for the onset of non-specific

neck pain: a systematic review. J Epidemiol Community Health. 2010;64(7):565-72.

Carroll LJ, Hogg-Johnson S, van der Velde G, Haldeman S, Holm LW, Carragee EJ, et al. Course and

prognostic factors for neck pain in the general population: results of the Bone and Joint Decade 2000-

2010 Task Force on Neck Pain and Its Associated Disorders. J Manipulative Physiol Ther. 2009;32(2

Suppl):S87-96.

Östergren PO, Hanson BS, Balogh I, Ektor-Andersen J, Isacsson A, Örbaek P, et al. Incidence of

shoulder and neck pain in a working population: effect modification between mechanical and

psychosocial exposures at work? Results from a one year follow up of the Malmö shoulder and neck

study cohort. J Epidemiol Community Health. 2005;59(9):721-8.

Feveile H, Jensen C, Burr H. Risk factors for neck-shoulder and wrist-hand symptoms in a 5-year follow-

up study of 3,990 employees in Denmark. Int Arch Occup Environ Health. 2002;75(4):243-51.

Ariens GA, van Mechelen W, Bongers PM, Bouter LM, van der Wal G. Psychosocial risk factors for neck

pain: a systematic review. Am J Ind Med. 2001;39(2):180-93.

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

354

Kapitel 24

Artrose

24 ARTROSE



I Danmark lever 820.000 personer med artrose, når opgørelserne baseres på Den Nationale Sundheds-

profil 2010.

Der registreres årligt 8.800 indlæggelser blandt mænd og 12.000 blandt kvinder med artrose som akti-

onsdiagnose. Det svarer til 2 % og 3 % af alle somatiske indlæggelser blandt henholdsvis mænd og

kvinder.

Der registreres årligt 120.000 ambulante hospitalsbesøg med artrose som aktionsdiagnose. Det svarer

til 1 % af alle somatiske ambulante hospitalsbesøg.

Der registreres årligt 480 skadestuebesøg med artrose som aktionsdiagnose.

Personer med artrose har årligt 2,7 mio. flere besøg hos alment praktiserende læge og 1,3 mio. flere

besøg hos kiropraktor eller fysioterapeut end personer uden artrose. Det svarer til 8 % af alle besøg hos

alment praktiserende læge og 17 % af alle besøg hos kiropraktor eller fysioterapeut.

Artrose er årligt årsag til 210 nytilkendte førtidspensioner blandt mænd og 310 blandt kvinder. Det sva-

rer til 3 % af alle nytilkendelser.

Erhvervsaktive personer med artrose har årligt 3,3 mio. flere sygedage end erhvervsaktive personer

uden artrose. Det svarer til 12 % af alle sygedage.

Hvert år koster artrose 2.440 mio. kr. i behandling.

Hvert år koster artrose 2.170 mio. kr. på grund af tabt produktion.



24.1

Indledning

Artrose (slidgigt) er en kronisk, degenerativ ledsygdom karakteriseret ved nedbrydning af brusken på ledfladerne i

leddene. Artrose påvirker hele leddet og de omgivende strukturer, inklusive menisker, knogle og muskler og ud-

vikles langsomt over 10-15 år. Artrose i knæ og hofte er en tungtvejende årsag til funktionsevnenedsættelse (1),

og byrden ved artrose i knæ i form af antallet af år, der leves med funktionsevnenedsættelse, udgør i det globale

sygdomsbyrdestudie GBD 2010 langt størstedelen (83 %) af den samlede artrosebyrde (2).

Risikoen for udvikling af artrose er forhøjet ved overvægt, fysisk inaktivitet, tidligere skader i knogler eller led (for

eksempel brækket ben eller ledbåndsskade), muskelsvaghed og kraftig og vedvarende belastning af bestemte

led. Arvelige anlæg og køn spiller også en rolle (3-5). Prævalensen af artrose stiger med alderen, og i takt med en

stigende andel af ældre i befolkningen og en større andel overvægtige og fysisk inaktive forventes det, at en

større andel af befolkningen vil få artrose fremover (1).

355

Kapitel 24

Artrose

Artrose er den mest udbredte af de over 200 gigtsygdomme, der findes, og en af de mest udbredte kroniske syg-

domme i Danmark. Personer med artrose er meget forskelligt påvirket af sygdommen, nogle lever fint med

artrose og føler sig ikke syge, mens det hos andre giver voldsomme smerter og påvirker både funktionsevne,

bevægelighed, arbejdsevne og livskvalitet. Artrose kan ikke helbredes, men de medfølgende smerter kan lindres,

og det er muligt at forsinke forværring af sygdommen. Symptomerne på artrose kan være ledsmerter, ømme og

stive led samt knasen og skurren i leddene (3, 6).

24.2

Forekomst af artrose

I denne rapport er antallet af personer, der lever med artrose (prævalensen) opgjort ved personer, der i Den Nati-

onale Sundhedsprofil 2010 har angivet, at de har artrose eller har haft artrose, men stadig har eftervirkninger.

Baseret på disse opgørelser lever 325.701 mænd og 494.269 kvinder med artrose i Danmark (tabel 24.2.1). Præ-

valensraten for artrose stiger med alderen, og artrose ses hyppigst blandt personer på 85 år eller derover, hvor

raten er 42.360 per 100.000 hos mænd og 64.228 per 100.000 hos kvinder. Det højeste antal personer med

artrose findes i aldersgruppen 55-64 år.

Tabel 24.2.1 Artrose. Prævalens, rate per 100.000 og antal fordelt efter køn og alder for år 2010

Prævalens

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Rate per 100.000

Mænd

Kvinder

∙

1.030

2.921

7.824

17.332

28.223

33.533

38.146

42.360

15.792

∙

1.292

2.776

9.198

22.712

40.493

49.896

59.090

64.228

23.499

Mænd

∙

3.066

9.364

30.566

63.529

95.318

75.460

38.223

10.175

325.701

Antal

Kvinder

∙

3.687

8.863

35.228

81.816

136.237

117.768

79.935

30.735

494.269

I alt

∙

6.753

18.227

65.794

145.345

231.555

193.228

118.158

40.910

819.970

Den højeste prævalens ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel 24.2.2). Hvis

hele befolkningen havde samme sygdomsmønster for artrose som personer med mellemlang/lang uddannelse,

ville prævalensen af artrose årligt have været 79.149 og 42.528 færre prævalente tilfælde blandt henholdsvis

mænd og kvinder, svarende til 27,8 % og 10,0 % af alle prævalente tilfælde på grund af artrose blandt henholds-

vis mænd og kvinder. Den sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra

prævalente tilfælde falder med stigende uddannelsesniveau.

Tabel 24.2.2 Artrose. Prævalens og ekstra prævalens i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og ud-

dannelsesniveau blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for år 2010

Ekstra prævalens

Prævalens

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd

Kvinder

Mænd Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

90.631

150.843

43.474

284.948

172.641

168.023

86.312

426.976

35.424

43.725

–

79.149

29.595

12.933

–

42.528

39,1

29,0

–

27,8

17,1

7,7

–

10,0

356

Kapitel 24

Artrose

24.3

Artrose og indlæggelser

Der registreres årligt 8.780 indlæggelser blandt mænd og 11.950 blandt kvinder med artrose som aktionsdiagno-

se (tabel 24.3.1). Størstedelen af indlæggelser på grund af artrose ses blandt voksne på 45 år eller derover.

Artrose er årsag til 2,2 % af alle somatiske indlæggelser og 3,9 % af alle somatiske indlæggelser i aldersgruppen

65-74 år.

Tabel 24.3.1 Artrose, somatiske indlæggelser. Antal indlæggelser og andelen af alle indlæggelser fordelt efter køn og

alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Antal indlæggelser

Mænd

Kvinder

I alt

∙

354

1.068

2.261

3.187

1.577

223

8.780

∙

323

1.185

2.754

4.288

2.748

563

11.950

∙

150

677

2.253

5.015

7.475

4.325

786

20.730

Andel (%) af alle indlæggelser

Mænd

Kvinder

I alt

∙

0,1

0,3

0,9

1,8

2,6

3,1

2,1

0,8

2,0

∙

0,1

0,6

1,9

3,7

4,8

3,5

1,2

2,5

∙

0,1

0,2

0,7

1,9

3,1

3,9

2,9

1,0

2,2

De højeste antal indlæggelser ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel

24.3.2). Hvis hele befolkningen havde samme indlæggelsesmønster på grund af artrose som personer med mel-

lemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 1.808 og 235 færre indlæggelser blandt henholdsvis mænd

og kvinder, svarende til 22,0 % og 2,2 % af alle somatiske indlæggelser på grund af artrose blandt henholdsvis

mænd og kvinder. Der ses altså social ulighed blandt mænd, dog uden en nævneværdig gradient, idet andelen af

ekstra indlæggelser blandt mænd i de to grupper med kortest uddannelse næsten er ens. Der ses ingen nævne-

værdig social ulighed i indlæggelser blandt kvinder på grund af artrose.

Tabel 24.3.2 Artrose, somatiske indlæggelser. Antal indlæggelser og ekstra indlæggelser i forhold til mellemlang/lang

uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for

2010-2012

Ekstra indlæggelser

Indlæggelser

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

2.734

4.270

1.196

8.200

4.810

4.112

1.958

10.880

685

1.123

–

1.808

205

–

235

25,1

26,3

–

22,0

0,6

5,0

–

2,2

24.4

Artrose og ambulante hospitalsbesøg

Der registreres årligt 117.823 ambulante hospitalsbesøg med artrose som aktionsdiagnose, og flest ses blandt

kvinder (tabel 24.4.1). En ud af tre ambulante hospitalsbesøg ses i aldersgruppen 65-74 år. Artrose er årsag til

1,4 % af alle somatiske ambulante hospitalsbesøg.

357

Kapitel 24

Artrose

Tabel 24.4.1 Artrose, somatiske ambulante hospitalsbesøg. Antal ambulante hospitalsbesøg og andelen af alle ambulan-

te hospitalsbesøg fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Antal ambulante besøg

Mænd

Kvinder

I alt

∙

292

913

3.282

8.071

13.019

15.117

6.940

1.067

48.701

∙

363

713

3.212

9.864

17.968

22.034

12.403

2.565

69.122

∙

655

1.626

6.494

17.935

30.987

37.151

19.343

3.632

117.823

Andel (%) af alle ambulante besøg

Mænd

Kvinder

I alt

∙

0,2

0,4

0,9

1,5

1,7

1,4

0,9

1,4

∙

0,1

0,5

1,4

2,1

2,5

2,3

1,5

1,4

∙

0,1

0,2

0,6

1,4

1,9

2,1

1,9

1,3

1,4

De højeste antal ambulante hospitalsbesøg ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannel-

se (tabel 24.4.2). Hvis hele befolkningen havde samme mønster for ambulante hospitalsbesøg på grund af

artrose som personer med mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 8.536 og 248 færre ambulante

hospitalsbesøg blandt henholdsvis mænd og kvinder, svarende til 19,1 % og 0,4 % af alle somatiske ambulante

hospitalsbesøg på grund af artrose blandt henholdsvis mænd og kvinder. Der ses altså social ulighed blandt

mænd, dog uden en nævneværdig gradient, idet andelen af ekstra ambulante hospitalsbesøg ikke falder gradvist

med stigende uddannelse de to grupper med kortest uddannelse næsten er ens. Der ses ingen nævneværdig

social ulighed i ambulante hospitalsbesøg blandt kvinder.

Tabel 24.4.2 Artrose, somatiske ambulante hospitalsbesøg. Antal ambulante hospitalsbesøg og ekstra ambulante hospi-

talsbesøg i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt

personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012

Ambulante besøg

Ekstra ambulante besøg

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Uddannelsesniveau

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

Antal

Mænd Kvinder

13.468

24.358

6.939

44.765

25.174

24.998

12.531

62.703

Antal

Mænd Kvinder

2.334

6.202

–

8.536

-1.032

1.280

–

248

Andel (%)

Mænd Kvinder

17,3

25,5

–

19,1

-4,1

5,1

–

0,4

24.5

Artrose og skadestuebesøg

Artrose er årligt kun registreret med 481 skadestuebesøg (tabel 24.5.1).

358

Kapitel 24

Artrose

Tabel 24.5.1 Artrose, somatiske skadestuebesøg. Antal skadestuebesøg og andelen af alle skadestuebesøg fordelt efter

køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Antal skadestuebesøg

Mænd

Kvinder

I alt

∙

190

∙

291

∙

121

102

481

Andel (%) af alle skadestuebesøg

Mænd

Kvinder

I alt

∙

0,0

0,1

∙

0,0

0,1

0,2

0,1

∙

0,0

0,1

0,2

0,1

24.6

Artrose og primærsektor

For artrose er forbruget i primærsektoren opgjort ved besøg hos alment praktiserende læge, fysioterapeut og

kiropraktor baseret på Sygesikringsregisteret. Besøg hos alment praktiserende læge er opgjort som et merforbrug

i gruppen af personer med artrose sammenlignet med en gruppe af personer med samme køns- og aldersforde-

ling og ens sygelighed fraset artrose.

Personer med artrose har årligt 2,7 mio. flere besøg hos alment praktiserende læge end personer uden artrose

(tabel 24.6.1). Langt størstedelen af besøg ses blandt kvinder, og de højeste antal besøg ses blandt personer i

aldersgruppen 55-74 år. De flere besøg blandt personer med artrose udgør 7,9 % af alle besøg hos alment prak-

tiserende læge. Blandt kvinder i aldersgruppen 55-84 er et ud af syv besøg hos alment praktiserende læge på

grund af artrose.

Tabel 24.6.1 Artrose. Antal besøg hos alment praktiserende læge og andelen af alle besøg hos alment praktiserende

læge fordelt efter køn og alder for år 2010

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Mænd

∙

7.960

23.054

68.250

167.809

243.867

226.281

123.619

27.226

888.066

Antal besøg

Kvinder

∙

8.862

34.808

117.697

294.474

458.379

467.007

344.892

98.471

1.824.590

I alt

∙

16.822

57.862

185.947

462.283

702.246

693.288

468.511

125.697

2.712.656

Andel (%) af alle besøg

Mænd

Kvinder

I alt

∙

0,9

2,0

4,1

8,1

9,4

8,9

7,4

4,8

6,8

∙

0,4

1,2

3,7

9,5

14,1

15,1

14,3

7,4

8,6

∙

0,6

1,4

3,9

9,0

12,0

12,3

11,5

6,6

7,9

Personer med artrose har årligt 1,3 mio. flere besøg hos kiropraktor eller fysioterapeut end personer uden artrose

(tabel 24.6.2). Langt størstedelen af besøg ses blandt kvinder, og de højeste antal besøg ses blandt personer i

aldersgruppen 55-74 år. De flere besøg hos kiropraktor eller fysioterapeut blandt personer med artrose udgør

16,9 % af alle besøg hos kiropraktor eller fysioterapeut, 10,5 % af alle besøg hos kiropraktor eller fysioterapeut

359

Kapitel 24

Artrose

blandt mænd og 20,7 % af alle besøg hos kiropraktor eller fysioterapeut blandt kvinder. Andelen af besøg hos

kiropraktor eller fysioterapeut er generelt langt større blandt kvinder.

Tabel 24.6.2 Artrose. Antal besøg hos kiropraktor eller fysioterapeut og andelen af alle besøg fordelt efter køn og alder

for år 2010

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Mænd

∙

3.385

12.828

33.242

35.914

90.690

79.117

36.791

6.797

298.764

Antal besøg

Kvinder

∙

3.999

28.421

71.334

183.654

296.213

269.663

107.573

47.787

1.008.644

I alt

∙

7.384

41.249

104.576

219.568

386.903

348.780

144.364

54.584

1.307.408

Andel (%) af alle besøg

Mænd

Kvinder

I alt

∙

2,6

4,8

6,9

6,5

15,3

15,6

14,6

12,3

10,5

∙

2,0

6,2

9,1

18,5

28,0

32,3

25,9

35,4

20,7

∙

2,2

5,7

8,3

14,2

23,5

26,0

21,6

28,7

16,9

De højeste antal besøg hos alment praktiserende læge ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort

uddannelse (tabel 24.6.3). Hvis hele befolkningen havde samme besøgsmønster på grund af artrose som perso-

ner med mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 218.775 færre besøg, svarende til 43,0 % og

21,1 % af alle besøg på grund af artrose blandt henholdsvis mænd og kvinder. Den sociale ulighed blandt kvinder

kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra besøg falder med stigende uddannelsesni-

veau, mens der blandt mænd ikke ses en gradient i uligheden, idet andelen af ekstra besøg i de to grupper med

kortest uddannelse næsten er ens.

Tabel 24.6.3 Artrose. Antal besøg hos alment praktiserende læge og ekstra besøg i forhold til mellemlang/lang uddan-

nelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for år 2010

Ekstra besøg

Besøg

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd

Kvinder

Mænd Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

84.232

139.630

27.434

251.296

246.192

190.550

87.302

524.044

39.770

79.280

68.291

31.434

–

108.061 110.714

47,2

48,9

–

43,0

32,2

16,5

–

21,1

24.7

Artrose og førtidspensioner

Artrose er årligt årsag til 517 nytilkendte førtidspensioner, og tre ud af fem ses blandt kvinder (tabel 24.7.1). Antal-

let af nytilkendte førtidspensioner på grund af artrose stiger med alderen. Artrose er årsag til 3,2 % af alle nytil-

kendelser og 7,0 % af alle nytilkendelser blandt personer i aldersgruppen 55-64 år.

360

Kapitel 24

Artrose

Tabel 24.7.1 Artrose. Antal nytilkendte førtidspensioner på grund af artrose og andelen af alle nytilkendte førtidspensi-

oner fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

I alt

Antal førtidspensioner

Mænd

Kvinder

I alt

129

207

102

187

310

169

316

517

Andel (%) af alle førtidspensioner

Mænd

Kvinder

I alt

0,0

0,1

0,7

2,8

5,7

2,7

0,2

0,3

1,0

3,6

8,2

3,7

0,1

0,2

0,8

3,3

7,0

3,2

De fleste nytilkendte førtidspensioner ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse

(tabel 24.7.2). Hvis hele befolkningen havde samme mønster for førtidspensionering på grund af artrose som

personer med mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 148 og 165 færre nytilkendte førtidspensi-

oner blandt henholdsvis mænd og kvinder, svarende til 85,5 % og 67,1 % af alle nytilkendte førtidspensioner på

grund af artrose blandt henholdsvis mænd og kvinder. Den sociale ulighed blandt kvinder kendetegnes ved, at

der er en gradient, således at andelen af ekstra nytilkendte førtidspensioner falder med stigende uddannelsesni-

veau. Blandt mænd er der ingen nævneværdig gradient i uligheden, idet andelen af ekstra nytilkendte førtidspen-

sioner i de to grupper med kortest uddannelse næsten er ens.

Tabel 24.7.2 Artrose. Antal nytilkendte førtidspensioner og ekstra nytilkendte førtidspensioner i forhold til mellem-

lang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-64

år for 2010-2012

Ekstra førtidspensioner

Førtidspensioner

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

173

126

246

–

148

103

–

165

92,3

84,4

–

85,5

81,7

64,6

–

67,1

24.8

Artrose og sygedage

Sygedage er opgjort som fraværsdage for den erhvervsaktive del af befolkningen på baggrund af Sygedagpenge-

registeret. Antallet af sygedage på grund af artrose beregnes som et merforbrug af sygedage for gruppen af per-

soner med artrose sammenlignet med en gruppe af personer med samme køns- og aldersfordeling og ens syge-

lighed fraset artrose.

Erhvervsaktive personer med artrose har årligt 3,3 mio. flere sygedage end erhvervsaktive personer uden artrose

(tabel 24.8.1). Størstedelen af sygedage ses blandt kvinder, og fleste sygedage ses i aldersgruppen 45-54 år.

Sygedagene blandt personer med artrose udgør 12,0 % af alle sygedage.

361

Kapitel 24

Artrose

Tabel 24.8.1 Artrose. Antal sygedage blandt personer med artrose for alle erhvervsaktive og andelen af alle sygedage

fordelt efter køn og alder for år 2010

Alder

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

I alt

Antal sygedage

Mænd

Kvinder

22.183

87.361

321.541

642.689

463.473

1.537.247

30.830

75.320

486.108

681.809

535.248

1.809.315

I alt

53.013

162.681

807.649

Andel (%) af alle sygedage

Mænd

Kvinder

I alt

3,2

4,3

10,9

18,9

17,8

13,2

4,0

2,5

10,1

14,1

11,1

4,0

3,4

10,9

16,3

18,7

12,0

1.324.498

998.721

3.346.562

24.9

Artrose og sundhedsøkonomi

Hvert år koster artrose 2.438,0 mio. kr. i behandling, og af tabel 24.9.1 fremgår det, hvordan omkostningerne

fordeler sig på forskellige dele af sundhedsvæsenet. Omkostningerne er størst blandt kvinder (62 % af de samle-

de omkostninger) sammenlignet med mænd. De største omkostninger ses i aldersgruppen 65-84 år for både

mænd og kvinder. Indlæggelser udgør godt halvdelen af de samlede omkostninger. Ambulante hospitalsbesøg

udgør 13 % af de samlede omkostninger, mens der stort set ikke er omkostninger forbundet med skadestuebe-

søg. Omkostninger til primærsektor (besøg hos alment praktiserende læge, fysioterapeut og kiropraktor) udgør 22

% og receptpligtig medicin udgør 13 % af de samlede omkostninger til behandling af artrose.

Da der ikke eller kun sjældent registreres dødsfald, hvor artrose er anført som den tilgrundliggende dødsårsag,

beregnes der ikke besparelser i det fremtidige sundhedskonsum grundet tidlig død, og nettoomkostningerne er

derfor lig de samlede omkostninger (tabel 24.9.2).

Tabel 24.9.1 Artrose. Omkostninger til behandling fordelt efter køn, alder og omkostningstype. Årligt gennemsnit for

2010-2012*

Omkostninger (mio. 2012-kr.)

Alder

Mænd

0-15

16-44

45-64

65-84

85-

I alt

Kvinder

0-15

16-44

45-64

65-84

85-

I alt

Total

∙

16,8

224,8

451,8

33,5

726,9

1.260,9

∙

13,6

79,6

83,7

6,0

182,9

311,4

∙

0,0

0,1

0,0

0,2

0,4

∙

40,8

177,8

151,1

19,9

389,6

537,8

∙

11,3

85,7

109,4

12,3

218,7

327,5

∙

18,6

193,9

307,9

13,6

534,0

∙

15,0

58,8

52,3

2,4

128,5

∙

0,0

0,1

0,0

0,2

∙

21,0

67,7

56,3

3,2

148,2

∙

8,8

47,6

47,1

5,2

108,7

Indlæggelser

Ambulante besøg Skadestuebesøg Primærsektor

Medicin

*Primærsektor og medicin er opgjort for år 2010

362

Kapitel 24

Artrose

Tabel 24.9.2 Artrose. Omkostninger i alt, sparede fremtidige omkostninger og nettoomkostninger fordelt efter køn og

alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Omkostninger (mio. 2012-kr.)

Omkostninger i alt Sparede fremtidige omkostninger

Nettoomkostninger

Alder

grundet tidlig død

Mænd

00-15

16-44

45-64

65-84

85-

I alt

Kvinder

00-15

16-44

45-64

65-84

85-

I alt

Total

∙

63,4

368,1

463,7

24,5

919,7

∙

82,5

567,9

796,1

71,7

1.518,2

2.438,0

∙

63,4

368,1

463,7

24,5

919,7

0,0

∙

82,5

567,9

796,1

71,7

1.518,2

2.438,0

24.10

Artrose og produktionstab

Hvert år koster artrose 2.169,0 mio. kr. på grund af tabt produktion (tabel 24.10.1). Omkostningerne er større for

mænd i forhold til kvinder og er klart størst i den ældste aldersgruppe for begge køn. Artrose er årsag til produkti-

onstab på 939,2 mio. kr. på grund af sygedage og 1.229,7 mio. kr. på grund af førtidspensioner.

Da der ikke eller kun sjældent registreres dødsfald, hvor artrose er anført som den tilgrundliggende dødsårsag,

beregnes der ikke besparelser i det fremtidige sundhedskonsum grundet tidlig død.

Tabel 24.10.1 Artrose. Omkostninger ved tabt produktion fordelt efter køn og alder.

Sygedage er opgjort for år 2010, mens førtidspension er årligt gennemsnit for 2010-

2012

Alder

Mænd

16-44

45-65

I alt

Kvinder

16-44

45-65

I alt

Total

Omkostninger (mio. 2012-kr.)

Sygedage

Førtidspension

105,6

352,8

458,4

138,2

342,5

480,7

939,2

72,1

492,9

565,0

105,4

559,3

664,7

1.229,7

I alt

177,7

845,8

1.023,5

243,7

901,8

1.145,5

2.169,0

363

Kapitel 24

Artrose

24.11

Kommentarer til resultater

På grund af den høje artroseforekomst fylder artrose meget på langt de fleste byrdemål i denne rapport, specielt

på indlæggelser, primærsektoren, sygedage samt omkostninger til behandling og pleje. I lyset af, at svær over-

vægt og fysisk inaktivitet er et voksende folkesundhedsproblem i kombination med den stigende levealder, tyder

det på, at artrose vil blive mere udbredt (7, 8). Forekomsten af artrose varierer betydeligt alt efter opgørelsesme-

tode. Registeroplysninger fra sygehusvæsenet kan ikke alene bruges til at opgøre forekomst, idet sygdommen

langt fra altid giver anledning til indlæggelse eller ambulante hospitalsbesøg. I denne rapport er artrose i tillæg til

opgørelser fra Landspatientregisteret opgjort ud fra selvrapporterede spørgeskemadata fra Den Nationale Sund-

hedsprofil 2010. Det betyder, at den enkelte persons tolkning af symptomer, smertetærskel og oplevelse af be-

svær har betydning for, hvad der rapporteres. En undersøgelse har imidlertid vist, at der er ganske god overens-

stemmelse mellem selvrapporteret artrose og resultaterne af kliniske undersøgelser for sygdommen (9). I dag kan

diagnosen artrose stilles ud fra kliniske kriterier, og der stilles i Danmark ikke krav om billeddiagnostik for diagno-

sen knæartrose (10). Der vil dog formentlig være mange ikke-diagnosticerede tilfælde af artrose i befolkningen,

idet der er dårlig sammenhæng mellem symptomer og strukturelle forandringer, og i det at sygdommen udvikles

under lang tid og progredierer med forskellig grad og hastighed. Der er også stor forskel på, hvor mange gener

sygdommen giver. Et svensk befolkningsstudie viser, at blandt personer med symptomer og røntgenologiske

artroseforandringer i knæ var det kun halvdelen, der havde set en læge og fået diagnosen artrose (11).

I primærsektoren og på indlæggelser fylder artrose meget. Til knæartrose anbefales et behandlingsforløb, som

starter med patientuddannelse, superviseret træning hos fysioterapeut og vægttab, hvis der er brug for det. Den

forventede smertelindrende effekt er moderat og større end fra farmakologisk smertelindring. Ved behov skal

basisbehandlingen kompletteres med farmakologisk smertelindring, biomekanisk korrektion eller ganghjælpemid-

del (10). Ved sværere slidgigt kan operation blive aktuelt, hvilket vil indbefatte indlæggelse og efterfølgende am-

bulant kontrol eller genoptræning i sygehusregi. En rapport om de samfundsmæssige omkostninger ved artrose

viser, at det især er behandling i sundhedsvæsnet, der udgør en økonomisk byrde (12). Omkostninger til indlæg-

gelser udgør halvdelen af de samlede omkostninger til behandling af artrose fundet i nærværende rapport. Desu-

den afspejles de mange læge- og fysioterapeut/kiropraktorbesøg blandt personer med artrose i sundhedsøkono-

mien, hvor artrose er den sygdom, der bidrager med de tredjestørste omkostninger til primærsektoren.

For alle sygdomsbyrdemål for artrose er kvinder mest belastet. Det er kendt, at kvinder rammes oftere og mere

alvorligt end mænd. Både hormonelle forhold, lavere muskel- og knoglestyrke samt et mindre volumen af led-

brusk er mulige forklaringer på kønsforskellen (7).

På alle byrdemål er den sociale ulighed langt mere markant blandt mænd end blandt kvinder. For byrdemålene

prævalens, indlæggelser og ambulante hospitalsbesøg er den sociale ulighed meget lille eller stort set ikke-

eksisterende for kvinder, mens der for byrdemålene alment praktiserende læge og førtidspension er en betydelig

social ulighed blandt kvinder, om end stadig ikke så udtalt som blandt mænd. Den sociale ulighed kan til dels

forklares ved, at kortuddannede generelt har mere fysisk belastende arbejde, hvilket er forbundet med en højere

forekomst af slidgigt. Denne sammenhæng ser ud til at være mest markant for mænd (13). Det er især erhverv,

der involverer gentagne bevægelser, der udgør en risiko (8). Mænd i byggebranchen har eksempelvis en øget

risiko for artrose i knæene (14), mens landmænd har en øget risiko for artrose i hoften (15). En anden mekanisme

bag den sociale gradient kan være, at overvægt er en væsentlig risikofaktor for artrose, som også ses hyppigere i

grupper med kort uddannelse (16).

24.12

Metode

I denne rapport er artrose, alt efter hvilket sygdomsbyrdemål, der er tale om, defineret ud fra koder fra den 10.

version af WHO’s klassifikation

af sygdomme (ICD-10) eller ud fra et spørgsmål om artrose fra Den Nationale

Sundhedsprofil 2010. Koderne og spørgsmålet fremgår af tabel 24.12.1.

364

Kapitel 24

Artrose

Tabel 24.12.1 Diagnoseklassifikation af artrose samt spørgsmål angående artrose fra Den

Nationale Sundhedsprofil 2010

Sygdom

Slidgigt i flere led

Slidgigt i hofte

Slidgigt i knæ

Slidgigt i tomlens rodled

Andre former for slidgigt

Andre deformerende rygsygdomme

Slidgigt i rygsøjle

Andre sygdomme i rygsøjle

Sygdomme i rygsøjle ved sygdomme klassificeret andet steds

Spørgsmål

Har du slidgigt?

ICD-10

M15

M16

M17

M18

M19

M43

M47

M48

M49

Opgørelserne af prævalens af artrose er baseret på personer, der i Den Nationale Sundhedsprofil 2010 har svaret

”ja, det har jeg nu” eller ”ja, det har jeg haft tidligere” og samtidig har svaret, at de stadig har eftervirkninger, til

spørgsmålet om de har slidgigt. Spørgsmålet er formuleret i tabel 24.12.1 (se kapitel 3 og kapitel 4 for yderligere

forklaring).

Der er ingen dødsfald på grund af artrose, og derfor indeholder dette kapitel ikke opgørelser af dødsfald, tab i

middellevetid og tabte leveår.

Opgørelserne af indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg og skadestuebesøg på grund af artrose er baseret på

Landspatientregisterets somatiske del og er opgjort ved at udtrække alle kontakter med de aktionsdiagnoser, som

er angivet i tabel 24.12.1. Andelen af de samlede årlige indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg og skadestue-

besøg er ligeledes beregnet.

Ved opgørelsen af besøg hos alment praktiserende læge, fysioterapeut og kiropraktor på grund af artrose benyt-

tes Sygesikringsregisteret, hvor der ikke er knyttet diagnoser til den enkelte kontakt. Der er opgjort et merforbrug

af besøg hos alment praktiserende læge, fysioterapeut og kiropraktor i gruppen af personer med artrose sam-

menlignet med en gruppe af personer, der ikke har artrose, udvalgt således, at køns- og aldersfordelingerne og

øvrige sygelighed er ens i de to grupper (se kapitel 3 og kapitel 4 for yderligere forklaring).

Til opgørelserne af fravær fra arbejdsmarkedet på grund af artrose anvendes sygedage og førtidspensioner.

Antallet af sygedage på grund af artrose opgøres ved hjælp af Sygedagpengeregisteret, der ikke angiver årsagen

til sygefraværet. Der er opgjort sygedage for personer med artrose i forhold til personer uden artrose. Der er kun

talt sygedage for erhvervsaktive personer. Tildelingen af førtidspension på grund af artrose er fundet i Ankestyrel-

sens førtidspensionsstatistik, idet den tilgrundliggende diagnose for tildelingen fremgår af registret.

Ved opgørelserne af omkostninger til behandling i sundhedsvæsenet på grund af artrose benyttes Landspatient-

registerets afregningsdata (DRG og DAGS) samt bruttohonorarer fra Sygesikringsregisteret. Ekstra medicinudgif-

ter inden for ATC-grupperne B01, D07, H02, M01, M02, M09, N02, R05 og S01 er opgjort på baggrund af Læge-

middelstatistikregisteret ved differencen i forbruget mellem gruppen af personer med artrose og en udvalgt grup-

pe af personer uden artrose.

Omkostninger til tabt produktion på grund af arbejdsmarkedsfravær i form af sygedage, førtidspension og døds-

fald er beregnet med udgangspunkt i humankapitalmetoden og en 4 % diskonteringsrate. Der er benyttet køns-

og aldersspecifikke lønniveauer, beskæftigelsesfrekvenser og overlevelsesrater.

365

Kapitel 24

Artrose

24.13

Referencer

Cross M, Smith E, Hoy D, Nolte S, Ackerman I, Fransen M, et al. The global burden of hip and knee

osteoarthritis: estimates from the global burden of disease 2010 study. Ann Rheum Dis.

2014;73(7):1323-30.

Vos T, Flaxman AD, Naghavi M, Lozano R, Michaud C, Ezzati M, et al. Years lived with disability (YLDs)

for 1160 sequelae of 289 diseases and injuries 1990-2010: a systematic analysis for the Global Burden

of Disease Study 2010. Lancet. 2012;380(9859):2163-96.

Sundhedsstyrelsen. Slidgigt - fakta og forebyggelse. København: 2005.

Øiestad BE, Juhl CB, Eitzen I, Thorlund JB. Knee extensor muscle weakness is a risk factor for

development of knee osteoarthritis. A systematic review and meta-analysis. Osteoarthritis Cartilage.

2015;23(2):171-7.

Zhang Y, Jordan JM. Epidemiology of osteoarthritis. Clin Geriatr Med. 2010;26(3):355-69.

Gigtforeningen. Slidgigt. [02-12-2014]. www.gigtforeningen.dk/viden+om+gigt/diagnoser/slidgigt.

Johnson VL, Hunter DJ. The epidemiology of osteoarthritis. Best Pract Res Clin Rheumatol.

2014;28(1):5-15.

Neogi T, Zhang Y. Epidemiology of osteoarthritis. Rheum Dis Clin North Am. 2013;39(1):1-19.

March LM, Schwarz JM, Carfrae BH, Bagge E. Clinical validation of self-reported osteoarthritis.

Osteoarthritis Cartilage. 1998;6(2):87-93.

Sundhedsstyrelsen. Knæartrose - nationale kliniske retningslinjer og faglige visitationsretningslinjer.

København: 2012.

Englund M, Turkiewicz A. Artros allt vanligare folksjukdom. Lakartidningen. 2014;111(21):930-1.

Johnsen NFK, M. B.;Davidsen, M.;Juel, K. De samfundsmæssige omkostninger ved artrose: Statens

Institut for Folkesundhed; 2014.

Andersen S, Thygesen LC, Davidsen M, Helweg-Larsen K. Cumulative years in occupation and the risk

of hip or knee osteoarthritis in men and women: a register-based follow-up study. Occup Environ Med.

2012;69(5):325-30.

Jensen LK, Mikkelsen S, Loft IP, Eenberg W. Work-related knee disorders in floor layers and carpenters.

J Occup Environ Med. 2000;42(8):835-42.

Thelin A, Vingård E, Holmberg S. Osteoarthritis of the hip joint and farm work. Am J Ind Med.

2004;45(2):202-9.

Christensen A, Ekholm O, Davidsen M, Juel K. Sundhed og Sygelighed i Danmark 2010 & udviklingen

siden 1987. København: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, 2012.

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

366

Kapitel 25

Osteoporose

25 OSTEOPOROSE



I Danmark lever 130.000 personer med osteoporose, når opgørelserne baseres på Den Nationale

Sundhedsprofil 2010.

Personer med osteoporose har årligt 470.000 flere besøg hos alment praktiserende læge og 200.000

flere besøg hos kiropraktor eller fysioterapeut end personer uden osteoporose.

Osteoporose er årligt årsag til 40 nytilkendte førtidspensioner.

Erhvervsaktive personer med osteoporose har årligt 230.000 flere sygedage end erhvervsaktive perso-

ner uden osteoporose.

Hvert år er omkostningerne for osteoporose til primærsektor og medicin 120 mio. kr. Tidlig død på grund

af osteoporose resulterer i en årlig besparelse af fremtidige omkostninger til behandling på 20 mio. kr.

Hvert år koster osteoporose 140 mio. kr. på grund af tabt produktion.



25.1

Indledning

Osteoporose er en skeletsygdom karakteriseret ved nedsat knoglestyrke og deraf øget risiko for knoglebrud (1).

Der er ingen symptomer ved osteoporose, og sygdommen opdages derfor ofte først, når der opstår et brud, som

kan opstå ved selv mindre uheld eller fald. De hyppigste brud på grund af osteoporose er brud på hofte, ryg-

hvirvler, lårbenshals eller underarm. Kvinder over 50 år rammes oftest, men flere og flere mænd får også syg-

dommen (2), og omtrent hver anden kvinde og hver fjerde mand over 50 år vil opleve mindst et knoglebrud på

grund af osteoporose (3). Personer med lavt BMI, lavt kalcium- og D-vitaminindtag, stort alkoholforbrug, lavt fy-

sisk aktivitetsniveau, samt personer, der ryger eller er i behandling med binyrebarkhormon, er i øget risiko for at

få osteoporose. Ligeledes er kvinder med tidlig menopause i øget risiko for osteoporose (2). Genetiske faktorer er

desuden vigtige risikofaktorer og bestemmende for cirka 50 % af den individuelle variation i udviklingen af oste-

oporose (4).

Hoftefraktur er en kendt indikator for osteoporose, og i perioden 1997-2006 faldt forekomsten af hoftefraktur i

Danmark med cirka 20 % i lighed med udviklingen i andre nordeuropæiske lande. Denne udvikling forklares del-

vist med en stor stigning i brugen af osteoporosemedicin, men i højere grad formodes det at skyldes, at færre

ældre har et lavt BMI. Også forbedret D-vitamin-status, generelt forbedret helbred, færre rygere blandt ældre

samt kommunernes tilbud om forebyggende hjemmebesøg er medvirkende faktorer til det observerede fald (5).

Med det stigende antal ældre borgere i den danske befolkning, forventes der dog en stigning i antallet af knog-

lebrud i de kommende år, såfremt indsatsen omkring osteoporose forbliver uændret (2, 6)

367

Kapitel 25

Osteoporose

25.2

Forekomst af osteoporose

I denne rapport er antallet af personer, der lever med osteoporose (prævalensen) opgjort ved personer, der i Den

Nationale Sundhedsprofil 2010 har angivet, at de har eller har haft osteoporose. Baseret på disse opgørelser

lever 21.469 mænd og 111.061 kvinder med osteoporose i Danmark (tabel 25.2.1). Prævalensraten af osteopo-

rose stiger med alderen og flest tilfælde ses blandt personer på 85 år eller derover. Det højeste antal personer

med osteoporose ses i aldersgruppen 65-84 år.

Tabel 25.2.1 Osteoporose. Prævalens, rate per 100.000 og antal fordelt efter køn og alder for år 2010

Prævalens

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Rate per 100.000

Mænd

Kvinder

∙

237

296

405

921

1.370

2.350

3.979

5.009

1.047

∙

238

354

560

2.404

6.921

14.020

24.114

29.020

5.350

Mænd

∙

704

948

1.577

3.359

4.573

5.229

3.889

1.190

21.469

Antal

Kvinder

∙

678

1.129

2.146

8.621

22.710

32.144

30.808

12.825

111.061

I alt

∙

1.382

2.077

3.723

11.980

27.283

37.373

34.697

14.015

132.530

Den højeste prævalens ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel 25.2.2). Hvis

hele befolkningen havde samme sygdomsmønster for osteoporose som personer med mellemlang/lang uddan-

nelse, ville der årligt have været 4.464 og 6.408 færre prævalente tilfælde blandt henholdsvis mænd og kvinder,

svarende til 27,0 % og 7,1 % af alle prævalente tilfælde på grund af osteoporose blandt henholdsvis mænd og

kvinder. Den sociale ulighed blandt mænd kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra

prævalente tilfælde falder med stigende uddannelsesniveau. I den mindre ulighed blandt kvinder ses ingen uden

gradient, idet andelen af ekstra prævalente tilfælde i de to grupper med længest uddannelse næsten er ens.

Tabel 25.2.2 Osteoporose. Prævalens og ekstra prævalens i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og

uddannelsesniveau blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for år 2010

Ekstra prævalens

Prævalens

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

6.189

7.906

2.456

16.551

42.748

31.941

15.764

90.453

2.682

1.782

–

4.464

6.074

334

–

6.408

43,3

22,5

–

27,0

14,2

1,0

–

7,1

25.3

Osteoporose og dødelighed

Der er i 2010-2012 i gennemsnit årligt registreret 95 dødsfald med osteoporose som tilgrundliggende dødsårsag.

Ni ud af ti af disse dødsfald er blandt kvinder, og syv ud af ti er blandt personer på 85 år eller derover. Antallet af

dødsfald på grund af osteoporose er underestimeret, da dødsfald efter for eksempel en hoftefraktur ofte vil blive

registreret med frakturen som dødsårsag, selvom årsagen til frakturen er osteoporose. Ud fra dødsårsagsregiste-

ret er det ikke muligt at afgøre, hvor mange frakturer, der skyldes osteoporose.

368

Kapitel 25

Osteoporose

25.4

Osteoporose og primærsektor

For osteoporose er forbruget i primærsektoren opgjort ved besøg hos alment praktiserende læge, kiropraktor og

fysioterapeut baseret på Sygesikringsregisteret. Besøg i primærsektoren er opgjort som et merforbrug i gruppen

af personer med osteoporose sammenlignet med en gruppe af personer med samme køns- og aldersfordeling og

ens sygelighed fraset osteoporose.

Personer med osteoporose har årligt 466.756 flere besøg hos alment praktiserende læge end personer uden

osteoporose (tabel 25.4.1). Langt de fleste besøg ses blandt kvinder og flest i aldersgruppen 65-84 år. De flere

besøg hos alment praktiserende læge blandt personer med osteoporose udgør 1,4 % af alle besøg hos alment

praktiserende læge, hvilket dækker over 0,8 % af alle besøg hos alment praktiserende læge blandt mænd og 1,7

% af alle besøg hos alment praktiserende læge blandt kvinder.

Tabel 25.4.1 Osteoporose. Antal besøg hos alment praktiserende læge og andelen af alle besøg hos alment praktiseren-

de læge fordelt efter køn og alder for år 2010

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Antal besøg

Mænd

Kvinder

∙

1.475

1.653

3.356

25.732

19.696

15.229

24.668

12.605

104.414

∙

2.368

2.532

11.302

37.683

68.058

90.961

103.062

46.376

362.342

I alt

∙

3.843

4.185

14.658

63.415

87.754

106.190

127.730

58.981

466.756

Andel (%) af alle besøg

Mænd

Kvinder

I alt

∙

0,2

0,1

0,2

1,2

0,8

0,6

1,5

2,2

0,8

∙

0,1

0,4

1,2

2,1

2,9

4,3

3,5

1,7

∙

0,1

0,3

1,2

1,5

1,9

3,1

1,4

Personer med osteoporose har årligt 204.310 flere besøg hos kiropraktor eller fysioterapeut end personer uden

osteoporose, og langt flest besøg ses blandt kvinder (tabel 25.4.2). Antallet af besøg hos kiropraktor eller fysiote-

rapeut på grund af osteoporose er færre set i forhold til personer uden osteoporose i aldersgruppen 16-24 år

blandt både mænd og kvinder. Antallet af besøg er højest i aldersgruppen 75-84 år blandt mænd og i aldersgrup-

pen 65-74 år blandt kvinder. De flere besøg hos kiropraktor eller fysioterapeut blandt personer med osteoporose

udgør 2,6 % af alle besøg hos kiropraktor eller fysioterapeut, 0,9 % af alle besøg hos kiropraktor eller fysiotera-

peut blandt mænd og 3,7 % af alle besøg hos kiropraktor eller fysioterapeut blandt kvinder.

369

Kapitel 25

Osteoporose

Tabel 25.4.2 Osteoporose. Antal besøg hos kiropraktor eller fysioterapeut og andelen af alle besøg fordelt efter køn og

alder for år 2010

Alder

0-15

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85-

I alt

Mænd

∙

-516

1.853

2.121

5.913

8.325

-6.390

13.568

1.313

26.187

Antal besøg

Kvinder

∙

-839

5.000

13.244

24.759

47.926

59.015

17.955

11.063

178.123

I alt

∙

-1.355

6.853

15.365

30.672

56.251

52.625

31.523

12.376

204.310

Andel (%) af alle besøg

Mænd

Kvinder

I alt

∙

-0,4

0,7

0,4

1,1

1,4

-1,3

5,4

2,4

0,9

∙

-0,4

1,1

1,7

2,5

4,5

7,1

4,3

8,2

3,7

∙

-0,4

0,9

1,2

2,0

3,4

3,9

4,7

6,5

2,6

De højeste antal besøg ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel 25.4.3). Hvis

hele befolkningen havde samme besøgsmønster på grund af osteoporose som personer med mellemlang/lang

uddannelse, ville der årligt have været 12.412 og 1.404 færre besøg blandt henholdsvis mænd og kvinder, sva-

rende til 46,0 % og 1,5 % af alle besøg på grund af osteoporose blandt henholdsvis mænd og kvinder. Den mar-

kante sociale ulighed blandt mænd kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra besøg

falder med stigende uddannelsesniveau. Der ses ingen nævneværdig social ulighed i besøg hos alment praktise-

rende læge blandt kvinder.

Tabel 25.4.3 Osteoporose. Antal besøg hos alment praktiserende læge og ekstra besøg i forhold til mellemlang/lang

uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for år 2010

Ekstra besøg

Besøg

i forhold til mellemlang/lang uddannelse

Antal

Andel (%)

Uddannelsesniveau

Mænd

Kvinder

Mænd Kvinder

Grundskole

Kort uddannelse

Mellemlang/lang uddannelse

I alt

11.211

12.910

2.838

26.959

46.148

31.106

16.571

93.825

6.879

5.533

–

12.412

2.208

-804

–

1.404

61,4

42,9

–

46,0

4,8

-2,6

–

1,5

25.5

Osteoporose og førtidspensioner

Osteoporose er årligt årsag til 40 nytilkendte førtidspensioner, og tre ud af fire ses blandt kvinder (tabel 25.5.1).

Antallet af nytilkendte førtidspensioner på grund af osteoporose stiger med alderen. Osteoporose er årsag til 0,3

% af alle nytilkendelser.

370

Kapitel 25

Osteoporose

Tabel 25.5.1 Osteoporose. Antal nytilkendte førtidspensioner på grund af osteoporose og andelen af alle nytilkendte

førtidspensioner fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

I alt

Antal førtidspensioner

Mænd

Kvinder

I alt

Andel (%) af alle førtidspensioner

Mænd

Kvinder

I alt

0,0

0,1

0,0

0,2

0,3

0,1

0,0

0,1

0,2

0,9

0,3

0,0

0,1

0,0

0,2

0,6

0,3

25.6

Osteoporose og sygedage

Sygedage er opgjort som fraværsdage for den erhvervsaktive del af befolkningen på baggrund af Sygedagpenge-

registeret. Antallet af sygedage på grund af osteoporose beregnes som et merforbrug af sygedage for gruppen af

personer med osteoporose sammenlignet med en gruppe af personer med samme køns- og aldersfordeling og

ens sygelighed fraset osteoporose.

Erhvervsaktive personer med osteoporose har årligt 227.784 flere sygedage end erhvervsaktive personer uden

osteoporose (tabel 25.6.1). Størstedelen af sygedage ses blandt kvinder, og flest sygedage ses i aldersgruppen

45-54 år. Sygedagene blandt personer med osteoporose udgør 0,8 % af alle sygedage, hvilket dækker over 0,6

% af alle sygedage blandt mænd og 1,0 % af alle sygedage blandt kvinder. Det lidt usystematiske mønster i de

yngste aldersgrupper må betragtes som tilfældige udsving.

Tabel 25.6.1 Osteoporose. Antal sygedage blandt personer med osteoporose for alle erhvervsaktive og andelen af alle

sygedage fordelt efter køn og alder for år 2010

Alder

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

I alt

Antal sygedage

Mænd

Kvinder

22.084

875

21.688

20.605

65.252

7.010

2.958

48.099

65.648

38.817

162.532

I alt

7.010

25.042

48.974

87.336

59.422

Andel (%) af alle sygedage

Mænd

Kvinder

I alt

0,0

1,1

0,0

0,6

0,8

0,6

0,9

0,1

1,0

1,4

0,8

1,0

0,5

0,7

1,1

0,8

227.784

25.7

Osteoporose og sundhedsøkonomi

Hvert år koster osteoporose 124,3 mio. kr. i primærsektor og medicin. Det har ikke har været muligt at opgøre

antallet af indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg og skadestuebesøg, hvorfor omkostningerne til disse ikke er

opgjort. Af tabel 25.7.1 fremgår det, hvordan omkostningerne fordeler sig på primærsektor og medicin. Omkost-

ningerne er størst blandt kvinder (84 % af de samlede omkostninger) sammenlignet med mænd. De største om-

kostninger ses i aldersgruppen 45-64 år for mænd og i aldersgruppen 65-84 år for kvinder. Tidlig død på grund af

osteoporose medfører besparelse af fremtidige omkostninger til behandling på 17,3 mio. kr. (fremgår ikke af ta-

bellen).

371

Kapitel 25

Osteoporose

Tabel 25.7.1 Osteoporose. Omkostninger til primærsektor og medicin fordelt efter

køn og alder for år 2010

Omkostninger (mio. 2012-kr.)

Alder

Mænd

0-15

16-44

45-64

65-84

85-

I alt

Kvinder

0-15

16-44

45-64

65-84

85-

I alt

Total

∙

5,0

22,6

28,7

5,3

61,6

76,4

∙

-0,5

9,5

28,5

4,8

42,3

47,8

∙

4,5

32,1

57,3

10,1

104,0

124,3

∙

1,3

7,3

4,9

1,3

14,8

∙

0,3

1,6

3,3

0,3

5,5

∙

1,6

8,9

8,2

1,6

20,3

Primærsektor

Medicin

Omkostninger i alt

25.8

Osteoporose og produktionstab

Hvert år koster osteoporose 144,5 mio. kr. på grund af tabt produktion (tabel 25.8.1). Omkostningerne er større

blandt kvinder, og klart størst i den ældste aldersgruppe for begge køn. Osteoporose er årsag til produktionstab

på 55,1 mio. kr. på grund af sygedage og 87,8 mio. kr. på grund af førtidspensioner, mens død inden alder 66 år

på grund af osteoporose hvert år koster 1,7 mio. kr. på grund af tabt produktion. Størstedelen af det samlede pro-

duktionstab på grund af osteoporose skyldes altså førtidspensioner.

Produktionstabet modsvares af en besparelse i fremtidigt konsum som følge af personernes tidlige død. Dette

omfatter det gennemsnitlige privatforbrug og individuelle offentlige forbrug. De årlige besparelser i det fremtidige

konsum er beregnet til 74,6 mio. kr.

Tabel 25.8.1 Osteoporose. Omkostninger ved tabt produktion fordelt efter køn og alder. Sygedage er opgjort for år

2010, mens førtidspension er årligt gennemsnit for 2010-2012

Alder

Mænd

16-44

45-65

I alt

Kvinder

16-44

45-65

I alt

Total

Sygedage

11,4

18,7

30,1

11,9

13,1

25,0

55,1

Omkostninger (mio. 2012-kr.)

Førtidspension

Tidlig død

7,4

27,0

34,4

7,9

45,5

53,4

87,8

0,0

1,7

I alt

18,8

45,7

64,5

19,8

60,2

80,0

144,5

372

Kapitel 25

Osteoporose

25.9

Kommentarer til resultater

Det er særdeles vanskeligt at opgøre prævalensen af osteoporose. Baseret på selvrapporterede data fra Den

Nationale Sundhedsprofil 2010 anslås det i denne rapport, at knap 133.000 danskere har osteoporose. Der for-

modes at være et stort antal udiagnosticerede personer, som skønsmæssigt ligger på mindst samme antal som

den kendte forekomst af sygdommen. Sundhedsstyrelsen har tidligere anslået, at der i Danmark er 300.000 per-

soner med osteoporose (7). Endvidere peger en undersøgelse af knoglemineraltæthed i befolkningen på, at der

formentlig er en massiv underdiagnosticering af osteoporose i Danmark. Over 40 % af kvinder og knap 18 % af

mænd over 50 år anslås at have en knoglemineraltæthed, der gør, at de opfylder WHO´s diagnostiske kriterium

for osteoporose (8). En undersøgelse med DXA-scanning viste, at 10 % af alle mænd i alderen 60-74 år har oste-

oporose. En meget lille andel af disse mænd angav i et spørgeskema forud for scanningen at have osteoporose

(9).

Der er årligt 95 dødsfald registreret med osteoporose som dødsårsag. En betydelig del af ældre mennesker, som

indlægges med hoftebrud, dør inden for det første år på grund af komplikationer efter bruddet og dermed som en

indirekte følge af sygdommen (10). Tilfælde, hvor den tilgrundliggende årsag er registreret som fraktur og ikke

osteoporose, indgår ikke i opgørelsen af dødsfald på grund af osteoporose, hvorfor antallet er underestimeret.

Der er årligt 11.000 hoftebrud i Danmark, og det anslås, at 85 % af personerne, der oplever et hoftebrud, har

osteoporose (11). Personer, der indlægges eller kommer på skadestuen med et hoftebrud som følge af osteopo-

rose, vil sandsynligvis sjældent optræde med aktionsdiagnosen osteoporose, men derimod med hoftebrud, og det

er ikke muligt at spore i Landspatientregisteret, hvilke frakturer der er relateret til osteoporose, idet dette ikke altid

registreres. Således er det ikke muligt at lave retvisende opgørelser af indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg

samt skadestuebesøg på grund af osteoporose, hvorfor disse opgørelser er udeladt af denne rapport. Antallet af

nytilkendte førtidspensioner på grund af osteoporose antages derimod at være mere retvisende. Der ses dog i

gennemsnit årligt otte nytilkendte førtidspensioner på grund af hoftefraktur, som altså ikke er med i opgørelserne.

Fordelingen af frakturdiagnoser på køn og aldersgrupper er meget forskellig fra fordelingen af osteoporosediag-

noser (dobbelt så mange mænd som kvinder har en frakturdiagnose som årsag til førtidspension, og alderen for

førtidspension på grund af fraktur er lavere set i forhold til osteoporose). En mulig forklaring er, at mænd i højere

grad end kvinder har tungt fysisk arbejde og hyppigere får tilkendt pension, fordi det for den type arbejde kan

være vanskeligt at finde passende beskæftigelse, mens kvinder i højere grad kan omplaceres. En anden medvir-

kende forklaring kan være, at frakturerne kan være forårsaget af eksempelvis trafik- eller arbejdsulykker nærmere

end osteoporose, som i højere grad involverer mænd og yngre aldersgrupper.

Osteoporose udgør en betydelig økonomisk byrde i Danmark, men det har i denne rapport ud fra de anvendte

metoder ikke været muligt at opgøre omkostninger forbundet med indlæggelser, ambulante besøg, skadestue-

besøg og hjemmehjælp/praktisk hjælp. Det er fundet i et dansk studie, at særligt kommunerne har store udgifter til

hjemmepleje og rehabilitering på grund af osteoporose (12). Da Ældredokumentationen kun findes fra år 2011 og

frem, er det i denne rapport ikke muligt at opgøre omkostningerne til hjemmehjælp/praktisk hjælp for osteoporose,

idet der benyttes data fra Den Nationale Sundhedsprofil fra 2010. De sundhedsøkonomiske omkostninger for

osteoporose i denne rapport er dermed kun relateret til en lille del af behandlingsområdet i form af primærsektor

samt medicin, og de samlede omkostninger kan af denne årsag ikke sammenlignes med de øvrige sygdomme i

rapporten. Tidlig død på grund af osteoporose medfører besparelse af fremtidige omkostninger til behandling på

20 mio. kr.

Omkostninger til produktionstab på grund af osteoporose er små i forhold til de øvrige sygdomme, eftersom oste-

oporose særligt rammer efter den erhvervsaktive alder. Produktionstab på grund af tidlig død formodes dog, at

være underestimeret, idet der som tilgrundliggende dødsårsag udelukkende er anvendt osteoporose og ikke

frakturer, som i et vist omfang har osteoporose som årsag. Omvendt formodes det, at de fleste dødsfald grund af

osteoporoserelaterede frakurer finder sted i en sen alder, hvorfor bidraget til produktionstabet sandsynligvis ikke

ville have været stort

På alle byrdemål ses der en markant kønsforskel. Kvinder er særligt i risiko for at udvikle osteoporose af flere

årsager. Dels er kvinders maksimale knoglemasse mindre end mænds, og dels bevirker de hormonelle forandrin-

373

Kapitel 25

Osteoporose

ger i forbindelse med menopause, at der sker et tab af knoglemasse (7, 13). Imidlertid er osteoporose blandt

mænd et stigende problem (13). Kønsforskellen i førtidspensioner er knap så udtalt som i forekomsten af oste-

oporose, hvilket muligvis kan forklares med, at mænd i højere grad end kvinder har tungt fysisk arbejde, hvilket

kan bevirke, at en arbejdsmæssig omplacering af mænd er mere vanskelig end af kvinder.

Overordnet er de uddannelsesmæssige forskelle på byrdemålene relativt beskedne og ikke entydige. Der ses dog

en betragtelig social ulighed i prævalensen af osteoporose og i besøg hos alment praktiserende læge på grund af

osteoporose blandt mænd med en tydelig social gradient, således at andelen af prævalente tilfælde og andelen af

besøg hos alment praktiserende læge falder med stigende uddannelsesniveau. I en rapport fra Forebyggelses-

og Sundhedsministeriet er der ikke fundet social ulighed i prævalensen af osteoporose, hverken blandt mænd

eller blandt kvinder. I rapporten er prævalens opgjort via registre i modsætning til i nærværende rapport, der be-

nytter selvrapporterede data, hvilket betyder, at populationerne i de to rapporter er forskellige (14).

25.10

Metode

I denne rapport er osteoporose, alt efter hvilket sygdomsbyrdemål der er tale om, defineret ud fra koder fra den

10. version af WHO’s klassifikation af sygdomme (ICD-10)

eller ud fra et spørgsmål om osteoporose fra Den

Nationale Sundhedsprofil 2010. Koderne og spørgsmålet fremgår af tabel 25.10.1.

Tabel 25.10.1 Diagnoseklassifikation af osteoporose samt

spørgsmål angående osteoporose fra Den Nationale Sundhedsprofil

2010

Sygdom

Osteoporose med patologisk fraktur

Osteoporose uden patologisk fraktur

Spørgsmål

Har du knogleskørhed (osteoporose)?

ICD-10

M80

M81

Opgørelserne af prævalens af osteoporose er baseret på personer, der i Den Nationale Sundhedsprofil 2010 har

svaret ”ja, det har jeg nu” eller ”ja, det har jeg haft tidligere” og samtidig har svaret, at de stadig har eftervirknin-

ger, på spørgsmålet, om de har knogleskørhed (osteoporose). Spørgsmålet er formuleret i tabel 25.10.1 (se kapi-

tel 3 og kapitel 4 for yderligere forklaring).

Opgørelserne af dødsfald på grund af osteoporose er baseret på Dødsårsagsregisteret, og opgørelserne inklude-

rer alle dødsfald, hvor den tilgrundliggende dødsårsag er osteoporose (tabel 25.10.1).

Det har ikke har været muligt at opgøre antallet af indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg og skadestuebesøg,

idet aktionsdiagnosen ofte vil være eksempelvis hoftefraktur fremfor osteoporose.

Ved opgørelsen af besøg hos alment praktiserende læge, fysioterapeut og kiropraktor på grund af osteoporose

benyttes Sygesikringsregisteret, hvor der ikke er knyttet diagnoser til den enkelte kontakt. Der er opgjort et mer-

forbrug af besøg hos alment praktiserende læge, fysioterapeut og kiropraktor i gruppen af personer med osteopo-

rose sammenlignet med en gruppe af personer, der ikke har osteoporose, udvalgt således, at køns- og aldersfor-

delingerne og øvrige sygelighed er ens i de to grupper (se kapitel 3 og kapitel 4 for yderligere forklaring).

Til opgørelserne af fravær fra arbejdsmarkedet på grund af osteoporose anvendes sygedage og førtidspensioner.

Antallet af sygedage på grund af osteoporose opgøres ved hjælp af Sygedagpengeregisteret, der ikke angiver

årsagen til sygefraværet. Der er opgjort sygedage for personer med osteoporose i forhold til personer uden oste-

oporose. Der er kun talt sygedage for erhvervsaktive personer. Tildelingen af førtidspension på grund af osteopo-

rose er fundet i Ankestyrelsens førtidspensionsstatistik, idet den tilgrundliggende diagnose for tildelingen fremgår

af registret. Det har ikke været muligt at opgøre social ulighed i førtidspension for osteoporose, da antallet af

nytilkendelser er for lavt.

374

Kapitel 25

Osteoporose

Ved opgørelserne af omkostninger til primærsektor benyttes bruttohonorarer fra Sygesikringsregisteret. Ekstra

medicinudgifter inden for ATC-grupperne A11, A12, G03 og M05 er opgjort på baggrund af Lægemiddelstatistik-

registeret ved differencen i forbruget mellem gruppen af personer med osteoporose og en udvalgt gruppe af per-

soner uden osteoporose.

Omkostninger til tabt produktion på grund af arbejdsmarkedsfravær i form af sygedage, førtidspension og døds-

fald er beregnet med udgangspunkt i humankapitalmetoden og en 4 % diskonteringsrate. Der er benyttet køns-

og aldersspecifikke lønniveauer, beskæftigelsesfrekvenser og overlevelsesrater.

375

Kapitel 25

Osteoporose

25.11

Referencer

The National Institutes of Health Consensus Development Panel. Osteoporosis prevention, diagnosis,

and therapy. JAMA. 2001;285(6):785-95.

Hernlund E, Svedbom A, Ivergård M, Compston J, Cooper C, Stenmark J, et al. Osteoporosis in the

European Union: medical management, epidemiology and economic burden. Arch Osteoporos.

2013;8(1-2):136.

Kanis JA, Johnell O, Oden A, Sembo I, Redlund-Johnell I, Dawson A, et al. Long-term risk of

osteoporotic fracture in Malmö. Osteoporos Int. 2000;11(8):669-74.

Jørgensen H, Tofteng C, Abrahamsen B, Langdahl B. Heritability of osteoporosis. Ugeskr Læger.

2005;167(9):1012-7.

Abrahamsen B, Vestergaard P. Declining incidence of hip fractures and the extent of use of anti-

osteoporotic therapy in Denmark 1997–2006. Osteoporos Int. 2010;21(3):373-80.

Dansk Knoglemedicinsk Selskab. Vejledning til udredning og behandling af osteoporose. 2009.

Sundhedsstyrelsen. Knogleskørhed - Fakta og forebyggelse. København: 2005.

Vestergaard P, Rejnmark L, Mosekilde L. Osteoporosis is markedly underdiagnosed: a nationwide study

from Denmark. Osteoporos Int. 2005;16(2):134-41.

Frost M, Wraae K, Abrahamsen B, Høiberg M, Hagen C, Andersen M, et al. Osteoporosis and vertebral

fractures in men aged 60-74 years. Age Ageing. 2012;41(2):171-7.

Vestergaard P, Rejnmark L, Mosekilde L. Increased mortality in patients with a hip fracture-effect of pre-

morbid conditions and post-fracture complications. Osteoporos Int. 2007;18(12):1583-93.

Brixen K, Overgaard S, Gram J, Ryg J, Rothmann M, Gudex C, et al. Systematisk forebyggelse og

behandling af knogleskørhed hos patienter med hoftebrud

–

en medicinsk teknologivurdering.

København: Sundhedsstyrelsen, 2012, Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2012; 12(6).

Hansen L, Mathiesen AS, Vestergaard P, Ehlers LH, Petersen KD. A health economic analysis of

osteoporotic fractures: who carries the burden? Arch Osteoporos. 2013;8(1-2):126.

Abrahamsen B, Hyldstrup L, Brixen K. Osteoporose hos mænd

–

diagnose og behandling. Ugeskr

Læger. 2005;167(8):901-5.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Statens Serum Institut, Sundhedsstyrelsen. Ulighed i sundhed

–

kroniske og langvarige sygdomme. København: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 2014.

10.

11.

12.

13.

14.

376

Kapitel 26

DALYs

26 DALYs

26.1

Global Burden of Disease Study: Sygdomsbyrdeestimater for Danmark

Sygdomsbyrdeestimater for 187 lande fra 1990 til 2010 blev opgjort i the Global Burden of Disease Study 2010

(GBD 2010) (1). Det omfattende globale studie af sygdomsbyrden fordelt på både sygdomme og risikofaktorer

måler sygdomsbyrden ved hjælp af Disability-Adjusted Life Years (DALYs), der giver forskere og politiske beslut-

ningstagere mulighed for at sammenligne forskellige sygdomme samt befolkningers sundhedsmæssige forhold på

tværs af tid og geografi (1, 2).

Befolkningstallene for WHO’s medlemslande er de seneste fra UN Population Divi-

sion (3) og er inddelt i relevante epidemiologiske subregioner (Globalt, Vesteuropa, Østeuropa, Centraleuropa,

Asien, U- og I-lande etc.). Derudover laves der også opgørelser på nationalt og subnationalt niveau.

Baseret på tilgængelige data fra 2010 opfattes de nye estimater som de bedst mulige beregninger, GBD er kom-

met frem til, snarere end værende de officielle estimater fra et enkelt medlemsland (4). I beregningerne anvendes

standardklassifikationer af sygdomme (ICD-10-koder) samt nye metoder til at opnå tværnational sam-

menlignelighed, og resultaterne vil derfor ikke nødvendigvis svare til de officielle nationale estimater (4).

26.2

Disability-Adjusted Life Years (DALYs)

DALYs er en kombination af byrden ved for tidlig død og byrden ved den tid, der leves med sygdom inden død

(1). Opgørelsen af sygdomsbyrden på grund af dødelighed er baseret på de seneste tilgængelige nationale oplys-

ninger fordelt på årsager i 2010 (5). Sygdomsbyrden ved den tid, der er levet med sygdom, er beregnet ved ana-

lyser af incidens, prævalens, varighed og alvorlighedsgrad af sygdommen. DALYs er således summen af tabte

leveår på grund af for tidlig død (Years of Life Lost (YLL)) og tabte leveår på grund af tid levet med sygdom (Ye-

ars Lived with Disability (YLD)).

DALY = YLL + YLD

Én DALY svarer til et fuldt tabt år levet med perfekt helbred, hvor perfekt skal forstås som uden tegn på sygdom,

det vil sige desto flere DALYs desto større byrde. DALYs kan beregnes ud fra både specifikke sygdomme, ulykker

og risikofaktorer på regionalt, nationalt og globalt niveau (1).

Tabte leveår (YLL) er år tabt på grund af for tidlig død. YLL beregnes ud fra antallet af dødsfald ganget med rest-

levetiden i den alder, hvor døden indtræffer. I det seneste GBD-studie beregnes DALYs ud fra en forventet levetid

på 86 år for både mænd og kvinder (6).

Leveår tabt på grund af en given sygdom (YLD) beregnes ud fra prævalensen af sygdommen ganget med en

sygdomsspecifik vægt, der måler alvorligheden af sygdommen på en skala fra 0 (perfekt helbred) til 1 (død). Ved

beregningen af YLD er der taget højde for følgesygdomme (6).

For at opgøre DALYs er landene blevet inddelt i 21 regioner på baggrund af to kriterier: Epidemiologisk homo-

genitet og geografisk sammenhæng (6). DALYs er beregnet på 20 aldersgrupper og hvert køn for sig.

Eksempel på DALY-beregning: Hvis en person på 41 år mister synet, genererer det en sygdomsvægt på 0,6. Hvis

det antages, at personen lever resten af livet uden yderligere sygelighed og dør som 86-årig, vil det resultere i, at

blindhed hos den 41-årige giver et tab på 27 DALYs (YLL=0, YLD=27 (45*0,60), DALY=0+27). Blindhed hos en

41-årig vil være ækvivalent med et dødsfald for den 59-årige, som også vil generere et tab på 27 DALYs

(YLL=27, YLD=0, DALY=27+0).

Tabel 26.2.1 viser DALY-tabet for Danmark for 21 udvalgte sygdomme. De udgør omtrent 60 % af det samlede

DALY-tab af sygdomsbyrden i Danmark, når denne opgøres i GBD 2010 (7, 8). For både mænd og kvinder ses,

377

Kapitel 26

DALYs

at lænderygsmerter og iskæmisk hjertesygdom udgør størstedelen af sygdomsbyrden i Danmark i 2010. Da dø-

deligheden for lænderygsmerter er forsvindende i sammenligning med andre sygdomme, er det tiden levet med

funktionsevnenedsættelse i hverdagen, som udgør næsten hele DALY-byrden for denne sygdom. Iskæmisk hjer-

tesygdom har derimod både en relativt høj dødelighed og kan også være meget funktionsevnenedsættende. Det

samlede estimat for DALY-tabet for iskæmisk hjertesygdom er dermed en kombination af dødelighed og funkti-

onsevnenedsættelse. Metoden med at benytte DALY-tab som estimat for sygdomsbyrden har været med til at

sætte ikke-dødelige sygdomme på den internationale dagsorden, for eksempelvis misbrug, depression og nakke-

smerter (9, 10). Den tredje mest byrdefulde sygdom er KOL, men opdelt på køn er misbrug den tredje mest byr-

defulde sygdom for mænd, mens det for kvinder er depression. Det generelle billede er dog, at det er de samme

sygdomme, der er byrdefulde for både mænd og kvinder. I forhold til de sygdomme, der i øvrigt er inkluderet i

rapporten, er det værd at bemærke, at

1) osteoporose er en delmængde af GBD-gruppen "andre muskel- og skeletsygdomme”,

og derfor er DALY-tab

estimeret for ”andre muskel- og skeletsygdomme” højere, end det ville være for osteoporose alene.

2) i denne rapport er der lavet beregninger for kronisk leversygdom, hvorimod der i GBD kun er inkluderet cirrose,

og derfor er DALY-tab estimeret for cirrose lavere, end det ville være for kronisk leversygdom.

Tabel 26.2.2 og figur 26.2.1 viser den andel af den samlede sygdomsbyrde, som rapportens 21 udvalgte syg-

domme udgør i Danmark i sammenligning med det øvrige Norden (Sverige, Norge, Finland og Island) og Vesteu-

ropa. Det ses, at de 21 udvalgte sygdomme overordnet set dækker omkring 60 % af den samlede sygdomsbyrde

i alle tre regioner, men også at dækningen falder fra knap 61 % i Danmark til godt 56 % i Vesteuropa. Fordelingen

af den danske sygdomsbyrde minder overordnet set om både den øvrige nordiske og den vesteuropæiske, men

der er også enkelte forskelle.

Både lungekræft og KOL udgør en markant større del af den danske sygdomsbyrde (omkring 4,5 %) end både

den øvrige nordiske (omkring 2,7 %) og den vesteuropæiske (omkring 3-3,5 %). Ligeledes udgør misbrug en

væsentlig større del af den danske sygdomsbyrde (4 %) i sammenligning med den øvrige nordiske (3,6 %) og

den vesteuropæiske (1,3 %). De øvrige psykiske sygdomme (angst, depression, Alzheimers og anden demens-

sygdom og skizofreni) udgør omvendt alle en mindre del af den danske sygdomsbyrde (i alt 7,3 %) i sammenlig-

ning med den øvrige nordiske (i alt 10,6 %) og den vesteuropæiske (i alt 9,0 %). Derudover udgør sygdommene

diabetes, brystkræft og cirrose en relativt større del af den samlede sygdomsbyrde i Danmark sammenlignet med

Norden og Vesteuropa, hvorimod sygdommene nakkesmerter, artrose og andre muskel- og skeletsygdomme

udgør en relativt mindre byrde i Danmark i forhold til både Norden og Vesteuropa.

378

Kapitel 26

DALYs

Tabel 26.2.1 DALY-tab, Danmark 2010: Samlet DALY-tab og andelen af det samlede DALY-tab for 21 udvalgte sygdomme

fordelt efter køn

Begge køn

Mænd

Kvinder

Nr. Sygdom

1. Lænderygsmerter

2. Iskæmisk

hjertesygdom

3. KOL

4. Lungekræft

5. Apopleksi

6. Misbrug

7. Depression

8. Diabetes

9. Andre muskel- og

skeletsygdomme

10. Tyk- og

endetarmskræft

11. Nakkesmerter

12. Alzheimers og

anden

demenssygdom

13 Brystkræft

14. Cirrose

15. Angst

16. Nedre

luftvejsinfektioner

17. Migræne

18. Astma

19. Prostatakræft

20. Skizofreni

21. Artrose

I alt

Total

133.679

130.829

75.369

68.569

67.627

63.646

63.079

46.621

38.935

37.203

36.428

36.036

Andel (%)

8,4

8,2

4,8

4,3

4,0

2,9

2,5

2,3

Nr.

16.

14.

12.

13.

Total

69.546

79.928

36.200

39.302

33.068

49.181

23.682

27.472

12.608

20.615

15.514

14.249

Andel (%)

8,3

9,6

4,3

4,7

4,0

5,9

2,8

3,3

1,5

2,5

1,9

1,7

Nr.

13.

11.

12.

10.

Total

64.133

50.901

39.169

29.267

34.560

14.465

39.397

19.150

26.327

16.588

20.913

21.787

Andel (%)

8,5

6,8

5,2

3,9

4,6

1,9

5,2

2,5

3,5

2,2

2,8

2,9

27.399

23.634

21.483

20.351

18.643

17.908

17.432

11.376

9.393

965.638

1,7

1,5

1,4

1,3

1,2

1,1

0,7

0,6

60,9

∙

11.

17.

15.

18.

16.

10.

19.

20.

15.873

7.150

10.395

6.740

8.296

17.432

6.425

2.076

495.750

1,9

0,9

1,2

0,8

1,0

2,1

0,8

0,2

59,4

18.

14.

16.

15.

17.

∙

20.

19.

27.399

7.760

14.333

9.956

11.903

9.612

4.952

7.316

469.888

3,6

1,0

1,9

1,3

1,6

1,3

0,7

1,0

62,5

379

Kapitel 26

DALYs

Tabel 26.2.2 Andel af det samlede DALY-tab for 21 udvalgte sygdomme i Danmark, Norden og

Vesteuropas 22 medlemslande, GBD 2010

Danmark

Norden Vesteuropa

Lænderygsmerter

Iskæmisk hjertesygdom

KOL

Lungekræft

Apopleksi

Misbrug

Depression

Diabetes

Andre muskel- og skeletsygdomme

Tyk- og endetarmskræft

Nakkesmerter

Alzheimers og anden demenssygdom

Brystkræft

Cirrose

Angst

Nedre luftvejsinfektioner

Migræne

Astma

Prostatakræft

Skizofreni

Artrose

Ud af den samlede sygdomsbyrde

8,4

8,2

4,8

4,3

4,0

2,9

2,5

2,3

1,7

1,5

1,4

1,3

1,2

1,1

0,7

0,6

60,9

9,4

9,6

2,7

2,6

4,0

3,6

4,6

2,4

2,6

1,8

2,7

3,2

1,3

1,0

1,9

1,2

1,4

1,2

0,9

0,7

60,1

8,1

8,4

3,0

3,5

4,2

1,3

4,0

2,5

2,6

2,1

2,6

2,4

1,6

1,5

1,8

1,4

1,5

1,2

0,9

0,6

56,1

380

Kapitel 26

DALYs

Figur 26.2.1 Andel af det samlede DALY-tab for begge køn for rapportens 21 udvalgte sygdomme i GBD 2010. Danmark

sammenlignet med det øvrige Norden og Vesteuropa

Lænderygsmerter

Iskæmisk hjertesygdom

KOL

Lungekræft

Apopleksi

Misbrug

Depression

Diabetes

Andre muskel- og skeletsygdomme

Tyk- og endetarmskræft

Nakkesmerter

Alzheimers og anden demenssygdom

Brystkræft

Cirrose

Angst

Nedre luftvejsinfektioner

Migræne

Astma

Prostatakræft

Skizofreni

Artrose

Danmark

Norden

Vesteuropa

10%

Andel af samlet DALY-tab (%)

381

Kapitel 26

DALYs

26.3

Referencer

Institute of Health Metrics and Evaluation (IHME), University of Washington. The Global Burden of

Disease: Generating Evidence, Guiding Policy

–

European Union and European Free Trade Association

Regional Edition. Seattle, WA: 2013.

Devleesschauwer B, Havelaar AH, Maertens de Noordhout C, Haagsma JA, Praet N, Dorny P, et al.

DALY calculation in practice: a stepwise approach. Int J Public Health. 2014;59(3):571-4.

United Nations Department of Economic and Social Affairs/Population Division. World Population

Prospects: The 2012 Revision, Key Findings and Advance Tables. New York: United Nations; 2013.

World health Organization. WHO methods and data sources for global burden of disease estimates

2000-2011. Geneva: Department of Health Statistics and Information Systems, 2013.

Institute for Health Metrics and Evaluation (IHME), University of Washington. GBD 2013: Global Burden

of Diseases, Injuries, and Risk Factors. Protocol. Seattle, WA: 2013.

Murray CJ, Ezzati M, Flaxman AD, Lim S, Lozano R, Michaud C, et al. GBD 2010: design, definitions,

and metrics. Lancet. 2012;380(9859):2063-6.

Institute for Health Metrics and Evaluation (IHME). GBD 2010 Arrow Diagram. 2013 [01-04-2015].

vizhub.healthdata.org/irank/arrow.php.

Institute for Health Metrics and Evaluation (IHME). GBD Compare. 2013 [01-04-2015].

vizhub.healthdata.org/gbd-compare/.

Patten SB. The Global Burden of Disease 2010 update: keeping mental health in the spotlight.

Epidemiology and psychiatric sciences. 2014;23(3):255-7.

Murray CJL, Vos T, Lozano R, Naghavi M, Flaxman AD, Michaud C, et al. Disability-adjusted life years

(DALYs) for 291 diseases and injuries in 21 regions, 1990–2010: a systematic analysis for the Global

Burden of Disease Study 2010. Lancet. 2012;380(9859):2197-223.

10.

382

SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 814: MFU spm. om, hvad middellevetiden for danskerne ville være, hvis man løftede den dårligst uddannede fjerdedel, den fattigste fjerdedel og den fjerdedel af befolkningen, der lever kortest, op til samme sundhedstilstand som den resterende del af befolkningen, til sundheds- og ældreministeren SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 814: MFU spm. om, hvad middellevetiden for danskerne ville være, hvis man løftede den dårligst uddannede fjerdedel, den fattigste fjerdedel og den fjerdedel af befolkningen, der lever kortest, op til samme sundhedstilstand som den resterende del af befolkningen, til sundheds- og ældreministeren

sundhedsstyrelsen.dk

si-folkesundhed.dk