Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del
Offentligt
1661952_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 07-09-2016
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: SUMKKO
Sagsnr.: 1607963
Dok. nr.: 155909
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 15. august 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 806 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).
Spørgsmål nr. 806:
”Finder ministeren, at patienter med livstruende sygdomme, herunder kræftpatien-
ter i livsforlængende behandling, som afventer kontrolscanning, er omfattet af reg-
lerne for maksimale behandlingsfrister for patienter med livstruende sygdomme eller
de øvrige regler om hurtig udredning eller hurtig behandling i tilfælde af forsinkelser
grundet it-problemer?”
Svar:
I medfør af sundhedslovens § 88 om maksimale ventetider for behandling af livstru-
ende sygdomme er der med BEK nr. 584 af 28/04/2015 fastsat maksimale ventetider
ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme.
For så vidt angår kræft, omfatter reglerne (1) ventetid til påbegyndelse af udredning
ved mistanke om kræft, (2) ventetid til operation efter afsluttet udredning, (3) vente-
tid til medicinsk behandling, som er initialbehandling, (4) ventetid til strålebehand-
ling, som er initialbehandling og (5) ventetid til medicinsk behandling eller strålebe-
handling efter initialbehandling.
Idet det forudsættes, at spørgeren i sit eksempel med ”kræftpatienter i livsforlæn-
gende behandling, som afventer kontrolscanning” henviser til en scanning, der er
planlagt i forbindelse med en igangværende behandling, vil denne scanning således
som udgangspunkt ikke være omfattet af de fastsatte regler om maksimale venteti-
der.
Det skal her bemærkes, at der for stort set alle kræftformer er indført pakkeforløb,
som beskriver de nødvendige undersøgelser og behandlinger i hele patientforløbet
fra begrundet mistanke om kræftsygdom, gennem udredning, diagnose, behandling
og efterbehandling. Pakkeforløbene indeholder derudover også oplysninger om, hvor
lang tid der må gå med såkaldt fagligt begrundede forløbstider til undersøgelser eller
anden udredning for en standardpatient. På den måde er pakkeforløb grundlaget for
et veltilrettelagt, sammenhængende forløb uden unødig ventetid og med inddragelse
af patienten undervejs.
Bekendtgørelsen om maksimale ventetider ved behandling for kræft og visse hjerte-
sygdomme gør den enkelte region ansvarlig for at tilbyde sine patienter et behand-
lingstilbud indenfor de fastsatte frister enten på et af sine egne sygehuse, et andet
sygehus her i landet eller et sygehus i udlandet. Hvis det ikke er muligt at overholde
fristen, er regionen forpligtet til at henvende sig til Sundhedsstyrelsen, der så skal
forsøge at finde et tilbud til patienten i ind- eller udland inden for de fastsatte frister.
SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 806: Spm., om patienter med livstruende sygdomme, herunder kræftpatienter i livsforlængende behandling, som afventer kontrolscanning, er omfattet af reglerne for maksimale behandlingsfrister for patienter med livstruende sygdomme, til sundheds- og ældreministeren
For patienter med livstruende sygdomme, som ikke er omfattet af reglerne om mak-
simale ventetider for behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmisk hjertesyg-
dom, gælder reglerne om ret til hurtig udredning, jf. sundhedslovens § 82 b eller ret
til hurtig behandling, jf. sundhedslovens § 87.
Såfremt det ikke er muligt at udrede patienten inden for 1 måned, skal regionen ud-
arbejde en udredningsplan for det videre forløb, jf. sundhedslovens § 82 b, stk. 2.
Hvis regionen ikke kan tilbyde behandling inden for 2 måneder til en person, som er
henvist til behandling, og som er udredt, vil vedkommende være omfattet af det ud-
videde frie sygehusvalg. Vedkommende kan da vælge at blive behandlet på et af de
sygehuse, en af de klinikker mv. som Danske Regioner har indgået aftale med efter
reglerne om udvidet frit sygehusvalg, jf. sundhedslovens § 87, stk. 4. Ved alvorlig syg-
dom er fristen 1 måned.
Med virkning fra 1. oktober 2016 vil der for alle patienter være ret til udvidet frit sy-
gehusvalg til behandling, såfremt ventetiden overstiger 1 måned. Der vil ligeledes
være adgang til udvidet frit sygehusvalg til udredningsforløb, såfremt udredningen af
kapacitetsmæssige årsager ikke kan afsluttes inden for 1 måned.
Jeg forventer naturligvis, at regionerne lever op til deres ansvar for patientforløbene,
også i tilfælde af it-problemer.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Kirstine Korsager
Side 2