Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 8. september 2016
Enhed: Psykiatri og Lægemiddel-
politik
Sagsbeh.: DEPMSOT
Sagsnr.: 1607807
Dok. nr.: 163130
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 11. august 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 800 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 800:
”Mener ministeren, at det er rimeligt, at en behandling det koster ca. 530,- kr. at
producere, koster det offentlige sundhedsvæsen over 250.000,- kr. at tilbyde og der-
med får som konsekvens, at en stor gruppe patienter ikke tilbydes denne behandling,
og mener ministeren, at der i den forbindelse er en øvre grænse for, hvor høj en pro-
fitrate det offentlige sundhedsvæsen skal acceptere?”
Svar:
Indledningsvist vil jeg bemærke, at prisen på et lægemiddel ikke kun afspejler pro-
duktionsomkostninger. Ifølge undersøgelser vil en lægemiddelproducent ofte have
brugt et tocifret milliardbeløb på forskning og udvikling, før et givent lægemiddel kan
markedsføres.
Når det er sagt, så er det naturligvis vigtigt, at nye lægemidler vurderes grundigt og
systematisk, så det sikres, at vi ikke betaler for meget for lægemidler i forhold til den
effekt, de vurderes at have. Derfor er jeg også tilfreds med, at vi i foråret på tværs af
samtlige partier i Folketinget blev enige om 7 principper, der sætter ramme og ret-
ning for prioritering inden for sygehusmedicin. I nærværende sammenhæng er prin-
cip nr. 6 (’mere sundhed for pengene’) særligt relevant. Af det princip fremgår det
nemlig, at såfremt et nyt lægemiddel skal være standardbehandling, skal der være et
rimeligt forhold mellem prisen på det nye lægemiddel og den merværdi, som læge-
midlet vurderes at kunne tilbyde sammenlignet med eksisterende standardbehand-
ling.
Danske Regioner har tilkendegivet, at Medicinrådet, der forventes implementeret
primo 2017, i sit arbejde vil respektere de 7 prioriteringsprincipper for sygehusmedi-
cin, som Folketingets partier har givet deres tilslutning til.
I tillæg hertil indgik ministeriet i foråret sammen med Danske Regioner en historisk
god aftale med Lif, der indebærer, at listepriserne på sygehusmedicin sænkes med 10
pct. over 3 år løbende fra 1. april 2016 til 31. marts 2019.
Både fra statsligt og regionalt hold er der således fokus på, at ressourcerne til læge-
middelbehandling anvendes med omtanke.
Med venlig hilsen