Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 8. september 2016
Enhed: Psykiatri og Lægemiddel-
politik
Sagsbeh.: DEPMSOT
Sagsnr.: 1607807
Dok. nr.: 163128
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 11. august 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 799 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 799:
”Er ministeren enig i, at det vil være rimeligt og anstændigt at tilbyde de ca. 60-80
blødere, som i forbindelse med deres kontakt med sundhedsvæsenet er blevet påført
Hepatitis C, behandling, så de kan blive kureret uanset hvor fremskreden deres syg-
domstilstand er, jf. artiklen i Information d. 11. august 2016?”
Svar:
Vi har i det danske sundhedsvæsen det princip, at alle patienter skal behandles lige.
Det betyder, at det altovervejende udgangspunkt er, at vi ikke gør forskel på patien-
ter, og det synes jeg, vi skal holde fast i.
Desuden er det vigtigt i denne sammenhæng at være opmærksom på, at det som ud-
gangspunkt er regionerne, der har ansvaret for at organisere og tilrettelægge vareta-
gelsen af driftsopgaverne i sundhedsvæsenet. Med dette følger også ansvaret for at
prioritere og økonomistyre indenfor den økonomiske ramme samt at opretholde det
regionale serviceniveau, hvorunder behandling med medicin også hører.
Som det fremgår af artiklen, der henvises til i spørgsmålet, er det således også et fag-
udvalg under det regionale Råd for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS), som i
en behandlingsvejledning har defineret, hvornår patienter vurderes at skulle modta-
ge behandling for Hepatitis C. Patienter, der efter en lægefaglig vurdering lever op til
de regionale behandlingskriterier, tilbydes således i dag lægemiddelbehandling for
deres leversygdom.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Thomas le Fevre