Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 05-09-2016
Enhed: Primær Sundhed, Ældrepo-
litik og Jura
Sagsbeh.: DEPFRE
Sagsnr.: 1607824
Dok. nr.: 151674
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 10. august 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 793 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 793:
Mener ministeren, at tolkebistand til hørehandicappede er accessorisk, som det
fremgår af Den Nationale Tolkemyndigheds notat om sektoransvar af 5. februar 2016,
og finder ministeren det passende, at det er sygehuset/sundhedspersonalet, der skal
vurdere, om der er behov for tolkning, når en patient med hørehandicap skal til be-
handling/samtale på sygehuset? (Link til Den Nationale Tolkemyndigheds notat om
sektoransvar: http://dntm.dk/images/videncenter/sektor.pdf.)
Svar:
Jeg kan bekræfte, at tolkebistand til hørehandicappede er en accessorisk del af syge-
husbehandlingen, idet tolkebistanden er en forudsætning for, at hørehandicappede
kan modtage samme behandling i sundhedsvæsenet som andre patienter.
Tilsvarende pligt for regionerne til at yde vederlagsfri tolkebistand følger af sektoran-
svarlighedsprincippet, hvorefter myndigheder, som leverer ydelser og service til bor-
gere, samtidig har pligt til at sikre, at disse ydelser er tilgængelige for borgere med
funktionsnedsættelser.
Jeg kan desuden bekræftelse, at det er den behandlingsansvarlige sundhedsperson,
der skal vurderer, om en tolk er nødvendig. Dette skal ses i sammenhæng med, at
sundhedspersoner har pligt til at udvise omhu om samvittighedsfuldhed, herunder
pligten til at forstå og gøre sig forståelig og til at sikre sig et informeret samtykke fra
patienten.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Frederik Rechenback Enelund