Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 19-09-2016
Enhed: Psykiatri og Lægemiddel-
politik
Sagsbeh.: DEPSBRE
Sagsnr.: 1607917
Dok. nr.: 158486
Sundheds- og Ældreudvalget har den 10. august 2016 stillet følgende spørgsmål nr.
791 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 791:
”I satspuljen 2016-2019 blev telefonrådgivningstjenesten for selvmordstruede,
”Livslinien”, bevilliget 5 mio. kr. til at videreføre sin natåbning. Kan ministeren
afklare, hvad midlerne er blevet brugt til, og hvordan åbningstiden har ændret sig de
seneste par år?”
Svar:
Med satspuljeaftalen for 2016-2019 tilførte vi 2 mio. kr. i 2016 og 1 mio. kr. årligt i
perioden 2017-19 til Livsliniens natåbning, hvilket var et løft på 1 mio. kr. sammen-
holdt med, hvad den tidligere regering havde lagt op til at prioritere til Livslinien.
Mit ministerium kan oplyse, at bevillingen på i alt 5 mio. kr. anvendes med udgangs-
punkt i et på forhånd fastlagt og af Sundheds- og Ældreministeriet godkendt budget.
Midlerne anvendes til at understøtte den fortsatte natåbning af Livslinien bl.a. til af-
lønning af rådgivere, herunder rådgivningsfaglige medarbejdere, videreuddannelse
og supervision samt lokaleudgifter. Sundheds- og Ældreministeriet vil årligt indkalde
statusrapporteringer fra Livslinien, som ministeriet vil skulle godkende forud for de
årlige tilsagn om støtte.
Frem til januar 2014 havde Livsliniens telefonrådgivning i en længere årrække haft
åbent fra klokken 11.00 – 23.00, alle årets dage finansieret via Finansloven.
Den 1. januar 2014 udvidedes åbningstiden på Livsliniens telefonrådgivning til klok-
ken 03.00. Det skete alene for privat indsamlede midler som et forsøg i en afgrænset
projektperiode.
Livslinien har til brug for besvarelsen af dette spørgsmål oplyst ministeriet om, at
Livslinien i en kort periode i slutningen af 2015 har holdt åbent til klokken 07.00 på
basis af privat indsamlede midler. Livslinien har ikke fundet anledning til at orientere
ministeriet herom under forhandlingerne i efteråret, da den udvidede åbningstid var
finansieret af privat indsamlede midler. Livslinien har oplyst ministeriet om, at åb-
ningstiden til kl 07.00 var en udfordring i forhold til rekruttering af personale og sik-
ring af den nødvendige kvalitet i rådgivningen.
Livslinien har oplyst, at de i dag holder åbent frem til klokken 04.00 alle årets dage
frem til udgangen af 2019.