Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del
Offentligt
1658870_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Lovsekretariat
Dato: 12. oktober 2015
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: SUMKFH
Sagsnr.: 1506028
Dok. nr.: 1791982
Medlem af Folketinget Flemming Møller Mortensen (S) har den 6. oktober 2015 stil-
let følgende spørgsmål nr. S 18 til sundheds- og ældreministeren, som hermed besva-
res.
Spørgsmål S 18:
”Finder ministeren det acceptabelt, at der er en stor regional/kommunal ulighed i
Danmark, når det kommer til, hvor meget økonomisk hjælp en familie kan få i forbin-
delse med et barns kræftbehandling i udlandet?”
Svar:
Når et barn bliver alvorligt syg af kræft, skal vi selvfølgelig sørge for at stille den bedst
mulige behandling til rådighed. Og hvis ikke behandlingen kan tilbydes herhjemme,
skal barnet have tilbud for behandling i udlandet.
Med et tilbud om en behandling på et sygehus i udlandet følger retten til at få godt-
gjort udgifter til transport (befordring) i den forbindelse. Det gælder både for patien-
ten (barnet) og en evt. ledsager, som rejser med. En ledsager til en patient kan ud-
over befordringsgodtgørelse også få overnatningsgodtgørelse og time- og dagpenge.
Det er en forudsætning for, at der kan ydes økonomisk hjælp til et sygt barns familie -
– i form af befordringsgodtgørelse, overnatningsgodtgørelse og time- og dagpenge til
barnets ledsager(e) – at ledsagelsen af barnet (patienten) er ”nødvendig
på grund af
patientens alder eller helbredstilstand”.
Denne formulering giver regionerne mulighed for at vurdere hver sag på baggrund af
dens konkrete omstændigheder, dvs. den enkelte patients behov for ledsagelse til en
behandling. Det betyder fx, at der vil kunne ydes befordring til mere end én ledsager
– fx begge forældre til en mindreårig patient – hvis det efter en konkret vurdering
skønnes at være nødvendigt på grund af patientens (barnets) alder eller helbredstil-
stand.
Jeg synes, det er vigtigt, at vi holder fast i at have regler, som giver rum for at vurdere
den enkelte patients – det enkelte barns – konkrete behov for ledsagelse.
Jeg vil samtidig sige, at jeg går ud fra, at regionerne søger for, at der i hver sag er
mulighed for den nødvendige ledsagelse af syge børn, som skal behandles i udlandet,
og at der ydes den økonomiske støtte til barnets familie, der følger af reglerne.
For god ordens skyld gør jeg opmærksom på, at Sundheds- og Ældreministeriets reg-
ler om befordring og befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven ikke giver ret til
SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 774: Spm. om regionale forskelle i støtten til forældre med kræftramte børn, til sundheds- og ældreministeren
Side 2
andre former for økonomisk støtte til medrejsende familiemedlemmer (ledsagere)
end befordringsgodtgørelse, overnatningsgodtgørelse og time- og dagpenge.
Der er fx ikke hjemmel til at yde godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste. Men det vil
der efter omstændighederne være efter servicelovgivningen, som hører under social-
og indenrigsministeren.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Kirstine F. Hindsberger