Folketingets Sundheds- og Ældreudvalget
Peder Hvelplund
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
19. august 2016
Sundheds- og Ældreudvalget har i brev af 27. juli 2016 stillet følgende spørgsmål
nr. 765 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pe-
der Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 765:
J.nr. 16/
”Kan ministeren oplyse, hvor mange erklæringer til brug ved rehabiliteringsmøder
(LÆ265) kommunerne samlet set bestilte hos privatpraktiserende læger i 2015, og
hvor meget tid de privatpraktiserende læger samlet set har afsat til disse undersø-
gelser?”
Svar:
Den praktiserende læges vurdering i form af lægeattesten LÆ 265 skal som ud-
gangspunkt indhentes i alle sager, der skal behandles i rehabiliteringsteamet forud
for, at kommunen træffer afgørelse om ressourceforløb, jobafklaringsforløb, fleks-
job eller førtidspension.
Lægens vurdering indgår som en del af rehabiliteringsplanens forberedende del,
som borgerens sagsbehandler udarbejder sammen med borgeren til brug for sagens
behandling i rehabiliteringsteamet. Formålet er, at rehabiliteringsplanens forbere-
dende del også indeholder lægens vurdering af, hvordan helbredsforholdene påvir-
ker borgerens funktionsevne, og om der er særlige hensyn fx i form af skånebehov,
som kommunen skal være opmærksom på.
Der indsamles ikke data fra centralt hold for det faktiske antal rekvirerede lægeat-
tester (LÆ 265) og de praktiserende lægers tidsforbrug i forbindelse med udfyldel-
sen af attesterne.
Det fremgår af Deloittes rapport ”Evaluering af samarbejdet mellem kommuner og
regioner om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra de regionale sundhedsen-
heder” fra 2015, at det faktiske antal rekvirerede lægeattester (LÆ 265) ikke ken-
des, men er estimeret til 20.600 i 2014.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen