Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 26-08-2016
Enhed: Primær Sundhed, Ældrepo-
litik og Jura
Sagsbeh.: DEPFRE
Sagsnr.: 1607384
Dok. nr.: 147120
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 27. juli 2016 stillet følgende spørgs-
mål nr. 763 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares ende-
ligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 763:
”Ministeren bedes oplyse, hvordan sagsgangen er, og hvor lang den forventede sags-
behandlingstid er, hvis et ungt menneske, der får Ritalin mod sin ADHD, skal erhverve
sig kørerkort til traktor eller andet køretøj evt. i forbindelse med sin uddannelse? I
forlængelse heraf bedes ministeren oplyse, om der er særlige hensyn der skal tages i
forhold til at være fører af et køretøj, når man er medicineret med Ritalin?”
Svar:
Styrelsen for Patientsikkerhed træffer ikke afgørelse i sager om ansøgninger om kø-
rekort. Ansøgninger om kørekort indgives som udgangspunkt til borgerservice i
kommunen, som videresender sagen til Politiet, hvis f.eks. helbredsforhold giver an-
ledning til nærmere undersøgelse. Politiet kan i disse tilfælde forelægge sagen for
Styrelsen for Patientsikkerhed i overensstemmelse med retningslinjerne i bilag 1 i cir-
kulære nr. 9163 af 25. marts 2015 om kørekort, som er udstedt af Rigspolitiet efter
forhandling med Styrelsen for Patientsikkerhed. Politiet træffer herefter afgørelse i
sagen.
Styrelsen for Patientsikkerhed har oplyst, at styrelsen på landsplan i perioden fra 1.
januar 2016 til 30. april 2016 har modtaget og registreret 24.417 sager om kørekort.
Styrelsen for Patientsikkerhed har desuden oplyst følgende, som jeg kan henholde
mig til:
”Sager om unge med ADHD behandles i Styrelsen for Patientsikkerhed på samme måde
som andre kørekortssager. Såfremt doseringen af lægemidlet methylphenidat ligger
inden for de anbefalede niveauer i Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 9584 af 10. okto-
ber 2013 om vurdering af helbredskrav til førere af motorkøretøjer (højst 3 mg/kg/
døgn fordelt på 3-4 doser), og der i øvrigt ikke er forhold, der taler imod kørekort, an-
befales kørekort udstedt eller fornyet. I praksis er det meget sjældent, at der gives høje-
re doseringer end anbefalet. Næsten alle sager behandles derfor med samme sagsbe-
handlingstid som andre kørekortssager, dvs. omkring 77 % behandles inden for 14 dage
og over 97 % behandles inden for 30 dage. Efter endt sagsbehandling returneres sagen
til politiet. I nogle få sager kan der være behov for at indhente supplerende oplysnin-
ger, hvilket kan forsinke processen. Det drejer sig om sager, hvor der i første omgang er
indsendt ufuldstændige oplysninger.