Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 05-09-2016
Enhed: Primær Sundhed, Ældrepo-
litik og Jura
Sagsbeh.: DEPSIST
Sagsnr.: 1607343
Dok. nr.: 146819
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 21. juli 2016 stillet følgende spørgs-
mål nr. 758 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares ende-
ligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 758:
”Vil ministeren redegøre for, hvor mange patienterstatninger der er omgjort til
ugunst for patienten i de seneste 5 år, samt hvor mange der har skullet betale deres
erstatning tilbage, og agter ministeren at kulegrave området, tage initiativer på om-
rådet og/eller ændre systemet?”
Svar:
Jeg forstår spørgsmålet således, at der spørges om afgørelser truffet af Ankenævnet
for Patienterstatningen.
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet følgende udtalelse fra An-
kenævnet for Patienterstatningen, som jeg kan henholde mig til:
”Sekretariatet for Ankenævnet for Patienterstatningen kan indledningsvis oplyse, at
ankenævnets registreringssystem kun giver mulighed for at uddrage relevante stati-
stiske oplysninger til besvarelse af spørgsmålet fra 2013 og frem.
Ud fra de tilgængelige oplysninger om ankenævnets afgørelser i perioden fra 2013-
2015 kan følgende oplyses:
2013:
I 2013 traf Patientskadeankenævnet (nu Ankenævnet for Patienterstatningen) 2.224
afgørelser.
Heraf traf ankenævnet 70 afgørelser, som er registreret som værende ændret til
ugunst for patienten. I 54 af disse sager havde Patienterstatningen tilkendt en erstat-
ning, der ved ankenævnets afgørelse blev nedsat eller bortfaldt helt. I 16 sager havde
Patienterstatningen alene anerkendt et ansvarsgrundlag men ikke tilkendt et erstat-
ningsbeløb, og der var derfor reelt ikke tale om nedsættelse eller bortfald af et er-
statningsbeløb.
Af de 70 sager var 54 påklaget til ankenævnet af patienten, 14 af den erstatningsan-
svarlige part (region eller kommune mv.) og 2 af både patienten og den erstatnings-
ansvarlige part.
2014:
I 2014 traf Patientskadeankenævnet (nu Ankenævnet for Patienterstatningen) 2.836
afgørelser.