Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 20-09-2016
Enhed: Primær Sundhed, Ældrepo-
litik og Jura
Sagsbeh.: SUMEER
Sagsnr.: 1606961
Dok. nr.: 146622
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 28. juni 2016 stillet følgende spørgs-
mål nr. 740 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).
Spørgsmål nr. 740:
”Ministeren bedes redegøre for, hvor mange procent færre der ryger i New Zealand
sammenlignet med Danmark. Derudover bedes ministeren oplyse, hvor mange færre
danskere der ville ryge, hvor mange færre danskere der ville dø årligt som følge af
rygning, og hvor meget Danmark kunne spare i sundhedsudgifter, hvis andelen af ry-
gere i Danmark svarede til andelen af rygere i New Zealand?”
Svar:
Jeg har via den danske ambassade i Australien fået oplyst, at den generelle rygepræ-
valens i New Zealand i 2014/2015 var på 17 pct. af befolkningen, hvoraf 15 pct. røg
dagligt. Dette er et lille fald siden 2011/2012, hvor 18 pct. røg, heraf 16 pct. dagligt.
Til sammenligning var rygeprævalensen i Danmark i 2015 på 22 pct., hvoraf 17 pct.
røg dagligt.
Ifølge Danmarks Statistik boede der 5.699.220 personer i Danmark i 4. kvartal af
2015. Hvis der tages udgangspunkt i de henholdsvis 17 pct. som ryger i New Zealand
og de 22 pct. som ryger i Danmark, så svarer 17 pct. af den danske befolkning til
968.867 personer og 22 pct. af den danske befolkning svarer til 1.253.828 personer.
En meget forsimplet udregning baseret udelukkende på baggrund af procentsatserne,
vil således vise, at hvis andelen af rygere i Danmark udgjorde 17 pct. af befolkningen,
som i New Zealand, så ville 284.961 færre danskere ryge.
Hvis der, på samme måde, tages udgangspunkt i de henholdsvis 15 pct. som ryger
dagligt i New Zealand og de 17 pct. som ryger dagligt i Danmark, så svarer 15 pct. af
den danske befolkning til 854.883 personer og 17 pct. af den danske befolkning sva-
rer til 968.867 personer. En meget forsimplet udregning baseret udelukkende på
baggrund af procentsatserne, vil således vise, at hvis andelen af daglige rygere i
Danmark udgjorde 15 pct. af befolkningen, som i New Zealand, så ville 113.984 færre
danskere ryge dagligt.
Det er yderst vanskeligt udregne antal færre dødsfald årligt og sparede sundhedsud-
gifter. En række variable vil skulle medtages i en sådan udregning, bl.a. vil man skulle
se på rygeprævalensen i de to lande over en længere årrække samt være i besiddelse
af informationer omkring, hvorvidt der er tale om storrygere eller smårygere m.v. Det
er således den historiske udvikling mindst 20 år bagud i prævalensniveau og nedgang,
som er betydende for den byrde som ses nu.