Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Lovsekretariat
Dato: 19-09-2016
Enhed: Psykiatri og Lægemiddel-
politik
Sagsbeh.: DEPPESK
Sagsnr.: 1606994
Dok. nr.: 140241
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 28. juni 2016 stillet følgende spørgs-
mål nr. 739 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares ende-
ligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Yildiz Akdogan (S).
Spørgsmål nr. 739:
”Hvad gør regionerne i forhold til patienter med et højt forbrug af ydelser på de psy-
kiatriske skadestuer?”
Svar:
Til brug for besvarelsen har Sundheds- og Ældreministeriet indhentet bidrag fra Dan-
ske Regioner, der oplyser:
”Der findes ingen særlige procedurer for hyppigt henvendende bor-
gere på de psykiatriske akutmodtagelser. Den enkelte borger bliver
ved henvendelse vurderet og visiteret med fokus på borgerens situa-
tion og behov for eventuel behandling – dette afhænger ikke af bor-
gerens henvendelsesfrekvens. På baggrund af den samlede vurdering
af borgeren tages der stilling til, hvor og hvordan borgeren bedst til-
bydes hjælp.
Det er således ikke antallet af henvendelser der alene er bestem-
mende for en borgers behov. Der ligger derimod en samlet lægefaglig
vurdering til grund for behandling, henvisning og/eller handleplan for
den enkelte henvender. Der kan ligeledes være forskellige årsager til,
at en borger har mange henvendelser, og det er derfor individuelt,
hvorledes disse håndteres.
Borgere, der ikke indlægges, rådgives om, hvor de kan henvende sig.
Der kan være tilfælde, ved hyppige henvendere, hvor der kan vurde-
res et behov for inddragelse af kommunalt og ambulant regi, for at
yde borgeren optimal støtte.”
Jeg henholder mig til ovenstående bidrag.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Pernille Skafte