Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del
Offentligt
TALEPAPIR
Det talte ord gælder
Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AN om
social ulighed i sundhed d. 24. juni 2016
Jeg vil gerne sige tak for invitationen til samrådet her i dag.
Som Danmarks Radio har tydeliggjort i deres dokumentarserie
”En syg forskel”, så hersker der – på trods af vores lette og lige
adgang til sundhedsvæsenet – stadig social ulighed i sundhed i
Danmark.
Det er noget, som gør stort indtryk på mig som sundheds- og
ældreminister.
For det er selvfølgelig ikke rimeligt, at det skal være ens
postnummer, uddannelse eller pengepung, der skal have
betydning for, hvor hurtigt man kan få behandling, eller
hvor længe man kan forvente at leve.
Og det er heller ikke rimeligt, at visse grupper af danskere
kan forvente at leve et væsentligt kortere liv
sammenlignet med andre grupper.
Det er derfor vigtigt for mig at pointere, at det er noget, som vi i
regeringen ser meget alvorligt på.
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 723: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 24/6-16 om den sociale ulighed i sundhed i Danmark, til sundheds- og ældreministeren
Også selvom social ulighed i sundhed ikke er nogen ny
udfordring.
Derfor vil jeg i min tale fokusere på nogle af de ting, som
sundhedsvæsenet kan gøre for at mindske den ulighed i
sundhed, som vi blandt andet har set eksempler på i DR’s
dokumentarserie.
Jeg vil i den forbindelse lægge vægt på nogle af de tiltag, som
regeringen har igangsat, som forhåbentlig kan være med til at
mindske uligheden i sundhed.
Velvidende, at det er en udfordring, som ikke kan løses fra
den ene dag til den anden.
Og velvidende, at skiftende regeringer har kæmpet for at
nedbringe den sociale ulighed i sundhed.
***
Og jeg vil gerne starte med at slå fast, at vi er en regering, som
prioriterer sundhedsområdet højt.
Og at vi er en regering, der hver dag arbejder hårdt på at
forbedre det danske sundhedsvæsen, som er – og skal
være – alle danskeres sundhedsvæsen.
Side 2
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 723: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 24/6-16 om den sociale ulighed i sundhed i Danmark, til sundheds- og ældreministeren
Det kan man blandt andet se ved, at vi har løftet
sundhedsområdet med i alt 2,4 milliarder kr. ekstra i 2016.
Det er altså væsentligt flere penge, der er afsat til at
styrke sundheden i Danmark, end den tidligere regering
afsatte.
Og det er midler, som blandt andet skal bidrage til at
styrke sammenhængen i det danske sundhedsvæsen, så
ingen borgere eller patienter tabes på gulvet.
***
Når det handler om at mindske den sociale ulighed i sundhed, er
det især på tre punkter, at sundhedsvæsenet har en vigtig
opgave:
For det første skal sundhedsvæsenet opstille nogle
rammer, som kan være med til at understøtte, at alle
danskere – uanset indkomst og uddannelse – har
mulighed for at leve et sundt liv.
For det andet er det sundhedsvæsenets opgave at sikre,
at alle borgere og patienter oplever en behandling af høj
kvalitet, uanset hvor i landet, de bor.
Side 3
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 723: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 24/6-16 om den sociale ulighed i sundhed i Danmark, til sundheds- og ældreministeren
Og for det tredje er det vigtigt, at sundhedsvæsenet
tilbyder en individuel behandling, som er målrettet den
enkelte borger eller patient, uanset personlige eller
økonomiske ressourcer.
De tre punkter vil jeg gerne have lov at uddybe.
***
Når vi snakker om det første punkt på listen – nemlig rammerne
for det sunde liv – så drejer det sig blandt andet om, at
uligheden i sundhed i mange tilfælde begynder langt fra
sygehusene.
Det er altså ikke kun et spørgsmål om, hvordan vi
indretter vores sundhedsvæsen.
Det handler i høj grad også om vores livsstil og de vaner – både
sunde og usunde – som vi alle sammen tilegner os op gennem
livet, og som typisk bliver grundlagt, mens vi vokser op.
Sammen med de gener, som vi har arvet fra vores
forældre, har det betydning for vores risiko for at blive
syg.
Side 4
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 723: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 24/6-16 om den sociale ulighed i sundhed i Danmark, til sundheds- og ældreministeren
Betyder det så, at vi bare skal acceptere uligheden i sundhed –
nu hvor det handler om, hvordan folk lever deres liv?
Nej, selvfølgelig skal vi ikke det!
Naturligvis vil den enkelte altid have et personligt ansvar for sin
egen sundhed – det er klart.
Men som samfund har vi også et ansvar for at skabe ordentlige
rammer for os alle sammen.
Det gælder også på sundhedsområdet.
Vi har som samfund et medansvar for borgernes sundhed, og
samfundet kan på forskellige måder være med til at understøtte
det sunde liv.
Det handler eksempelvis om at tilbyde rygestopkurser til
de borgere, der ønsker at stoppe med at ryge.
Eller tilbud om vejledning i forhold til fysisk aktivitet, kost
eller mental sundhed.
Her gør kommunerne allerede et rigtig godt stykke arbejde
mange steder rundt omkring i landet.
Side 5
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 723: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 24/6-16 om den sociale ulighed i sundhed i Danmark, til sundheds- og ældreministeren
***
Når det så er sagt, så er der også rigtig mange forhold uden for
sundhedsvæsenet, som har betydning for menneskers
sundhedstilstand.
For selvom det især er i sundhedsvæsenet, vi møder
resultaterne af den sociale ulighed i sundhed, er det kun
en lille andel af årsagerne til social ulighed i sundhed, som
sundhedsvæsenet kan påvirke.
Derfor indebærer kampen mod ulighed i sundhed også en lang
række områder ud over sundhedsområdet.
Det handler blandt andet om vores daginstitutioner og
skoler, fordi meget tyder på, at den sociale ulighed i
sundhed etableres allerede i barndommen.
Derudover er uddannelses- og beskæftigelsessektoren en
vigtig medspiller, fordi beskæftigelse og tilknytning til
arbejdsmarkedet har stor betydning for menneskers
helbred og velbefindende.
Social- og boligpolitik er også relevant, fordi eksempelvis
boligforhold kan have effekter på sundheden.
Side 6
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 723: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 24/6-16 om den sociale ulighed i sundhed i Danmark, til sundheds- og ældreministeren
Det ved jeg, at social- og indenrigsministeren vil komme
nærmere ind på om lidt.
Ud over alle de her områder, så spiller civilsamfundet,
interesseorganisationerne og erhvervslivet naturligvis også en
vigtig rolle i forhold til at mindske den sociale ulighed i sundhed.
Det kræver altså en bred og flerstrenget indsats, hvis vi som
samfund skal gøre op med den sociale ulighed i sundhed.
Det er ikke en opgave, som sundhedsvæsenet kan løfte alene.
Og derfor er jeg også glad for at have social- og
indenrigsministeren ved min side her i dag
***
Der er dog naturligvis også steder, hvor vi i sundhedsvæsenet
kan gøre noget over for uligheden i sundhed.
Og det leder mig til det andet punkt på min liste.
Nemlig den sundhedsfaglige behandling og pleje, som
foregår ude i regionerne og kommunerne.
Side 7
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 723: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 24/6-16 om den sociale ulighed i sundhed i Danmark, til sundheds- og ældreministeren
For regeringen er det vigtigt, at kvaliteten af den behandling,
man får i sundhedsvæsenet, ikke er afhængig af ens
postnummer eller indkomst.
Alle skal have adgang til samme gode behandling af høj
kvalitet – uanset om man bor i Aalborg Øst eller Hasseris,
og om man tjener lidt eller meget.
Derfor har regeringen sammen med KL og Danske Regioner
lanceret 8 nationale mål, som sætter en retning for det danske
sundhedsvæsen.
Det handler blandt andet om at skabe bedre
sammenhængende patientforløb, at øge
patientinddragelsen og om at skabe flere sunde leveår for
alle danskere i hele landet.
Til de 8 nationale mål har vi defineret nogle indikatorer, som vi
kan måle på, og som kan give os en klar pejling på, hvordan det
går med at opfylde målene i forskellige dele af landet.
Målene skal altså være med til at sikre, at det danske
sundhedsvæsen leverer en indsats af høj kvalitet for alle
borgere og patienter – uanset postnummer, indkomst og
uddannelse.
Side 8
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 723: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 24/6-16 om den sociale ulighed i sundhed i Danmark, til sundheds- og ældreministeren
***
Men mål er selvfølgelig ikke nok i sig selv – handling er også
nødvendigt.
Derfor har regeringen blandt andet styrket patienters
rettigheder, så alle, der bliver henvist til et sygehus fra 1.
oktober i år, får en 30-dages udrednings- og behandlingsret.
Med de nye patientrettigheder sikrer vi netop, at det ikke
kun er de ressourcestærke, og dem med en stor
pengepung, der kan blive udredt og behandlet hurtigt på
et privathospital.
For med de nye regler får alle – uanset om de fejler en
psykisk eller en fysisk sygdom – ret til at komme på
privathospital, hvis det offentlige sygehusvæsen ikke kan
overholde fristerne på én måned.
o
Dét, mener jeg, er lighed i sundhed.
Regeringen har desuden nedsat et lægedækningsudvalg, som
skal være med til at sikre, at der er kvalificerede lægefaglige
kompetencer tilgængelige i hele landet.
Side 9
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 723: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 24/6-16 om den sociale ulighed i sundhed i Danmark, til sundheds- og ældreministeren
For den geografiske ulighed i sundhed er på mange måder
tæt forbundet med den sociale ulighed i sundhed.
Derudover har regeringen afsat 250 mio. kr. til en national
lungesatsning, som blandt andet skal føre til, at
lungesygdommen KOL bliver opdaget langt tidligere.
Tidlig opsporing er især vigtigt i forhold til socialt udsatte
borgere, som oftere er rygere og derfor er i særlig risiko
for at udvikle KOL.
Den nationale lungesatsning indebærer for eksempel
også, at KOL-patienter i hele landet skal have mulighed for
at få behandling med telemedicin.
o
Det betyder blandt andet, at KOL-patienter i
yderområder – hvor der måske er lidt længere til
lægen – får bedre mulighed for at blive behandlet
hjemmefra ved hjælp af telemedicin.
Med henblik på at styrke indsatsen over for ældre medicinske
patienter i sundhedsvæsenet, har regeringen afsat 1,2 mia. kr. til
en ny handlingsplan.
Side 10
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 723: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 24/6-16 om den sociale ulighed i sundhed i Danmark, til sundheds- og ældreministeren
Handlingsplanen skal være med til at sikre, at
sundhedsvæsenet tager hånd om især svage og sårbare
ældre borgere, og at patientens ønsker og behov er i
fokus.
Det skal ske ved, at vi styrker indsatsen over for
patienterne både før og efter en sygehusindlæggelse og
sikrer bedre sammenhæng mellem sygehus og kommune,
så vi kan forebygge unødvendige indlæggelser.
Og netop sammenhæng er også i fokus i Udvalget om det nære
og sammenhængende sundhedsvæsen.
Udvalget ser på, hvordan borgere og patienter med
tværgående forløb kan opnå et mere sammenhængende
og borgernært behandlingsforløb af høj kvalitet.
Her er især fokus på ældre medicinske patienter, borgere
med kroniske sygdomme og borgere med psykiske
lidelser, herunder også personer med både psykiske
lidelser og misbrugsproblemer.
o
Der er altså her også fokus på borgere, der er
særligt udsatte og som har brug for ekstra støtte i
sundhedsvæsenet.
Side 11
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 723: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 24/6-16 om den sociale ulighed i sundhed i Danmark, til sundheds- og ældreministeren
***
For som samfund har vi nemlig et ansvar for, at
sundhedsvæsenet er klar til at hjælpe den enkelte, hvis der
bliver brug for det.
Derfor skal vi politikere også sikre, at sundhedsvæsenet er
gearet til at kunne tage hånd om alle.
Og så kommer vi til det tredje punkt på min liste over
sundhedsvæsenets opgaver i forhold til ulighed i sundhed:
Det er nemlig min ambition, at vores sundhedsvæsen er
indrettet på en måde, som tager højde for vores
forskelligheder.
Hvis vi skal sikre lige muligheder for alle, skal vi blive langt bedre
til at behandle forskelligt.
Det handler blandt andet om, at sundhedsvæsenet i højere grad
skal møde borgerne i øjenhøjde og tage højde for de behov og
ressourcer, den enkelte har.
For udgangspunktet er, at alle patienter er forskellige.
Side 12
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 723: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 24/6-16 om den sociale ulighed i sundhed i Danmark, til sundheds- og ældreministeren
Og der er stor forskel på patienters ressourcer, og på hvor
gode de er til at tage hånd om sig selv og mestre deres
sygdom.
o
Nogle mennesker kan måske have svært at ved huske
at tage deres medicin i den rigtige dosis på de rigtige
tidspunkter eller huske at holde øje med deres
blodsukker.
Dét skal vi have øje for.
Vi skal i højere grad være bevidste om, at der er patienter, der
kan have brug for ekstra hjælp i sundhedsvæsenet.
Det er også tanken bag flere initiativer, hvor man tilbyder visse
patienter en mere aktiv støtte.
Regeringen har eksempelvis afsat midler til et program for
Aktiv Patientstøtte, hvor sårbare borgere med én eller
flere kroniske sygdomme får tilknyttet en sygeplejerske,
som kan følge og hjælpe borgeren i sygdomsforløbet.
Det kan hjælpe især udsatte borgere med at håndtere
deres sygdom, tage deres medicin og holde øje med
symptomer.
Side 13
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 723: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 24/6-16 om den sociale ulighed i sundhed i Danmark, til sundheds- og ældreministeren
Jeg håber, at det tiltag sammen med de øvrige initiativer, som
jeg har nævnt, kan være et skridt på vejen til at mindske den
sociale ulighed i sundhed i Danmark.
Og med de ord vil jeg nu gerne give ordet videre til social- og
indenrigsministeren.
***
Som både social- og indenrigsministeren og jeg som sundheds-
og ældreminister har gjort klart, så er social ulighed i sundhed
en udfordring, som vi ikke bare kan lade stå til over for.
Men som jeg også synes, vi begge har tydeliggjort, så er det
noget, regeringen har fokus på.
Både på social-, sundheds- og ældreområdet har vi i løbet
af det seneste år igangsat en række tiltag, som på den ene
eller anden måde adresserer udfordringen med ulighed i
sundhed.
Men det kræver en indsats på mange forskellige områder, hvis vi
skal mindske den sociale ulighed i sundhed.
Side 14
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 723: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 24/6-16 om den sociale ulighed i sundhed i Danmark, til sundheds- og ældreministeren
Det kræver en indsats både af os som regeringen, men
også af den enkelte borger og de læger, sygeplejersker og
andre sundhedspersoner, der møder borgerne – både i og
udenfor sundhedsvæsenet.
Og det som nævnt desværre ikke en udfordring, der kan løses
ved et snuptag.
Men det er en udfordring, som regeringen tager alvorligt.
Og vi har iværksat mange initiativer, som forhåbentlig kan
være en del af løsningen.
Mange tak for ordet.
Side 15