Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del
Offentligt
1652854_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Dato: 05-07-2016
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: DEPMKDP
Sagsnr.: 1606802
Dok. nr.: 130267
Sundheds- og Ældreudvalget har den 23. juni 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 720
(Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rasmus Horn Langhoff (S).
Spørgsmål nr. 720:
”Hvordan forholder ministeren sig til, at patienter med patienttransport til deres læ-
gesamtale, undersøgelse eller behandling ikke har mulighed for at medbringe en led-
sager såfremt de ønsker det, medmindre en pårørendes tilstedeværelse er påkrævet
ud fra en lægefaglig vurdering, hvor der ikke tages hensyn til aspekter som den gavn-
lige betydning en pårørende kan have for patients tryghed, forståelse af sygdomsfor-
løbet og dialog med sundhedsvæsnet?”
Svar:
Det er mit indtryk, at de fleste pårørende ønsker at bistå et familiemedlem, som er i
kontakt med sundhedsvæsenet, så meget som muligt – fx med at forstå, hvad lægen
siger, eller med at holde styr på patientens aftaler om behandling.
Sundhedslovgivningens befordringsregler gør det muligt at tilbyde den pårørende,
der ledsager en patient, befordring eller befordringsgodtgørelse. Det kan ske, hvis det
– pga. patientens alder eller helbredstilstand – efter en konkret vurdering vurderes at
være nødvendigt for at kunne befordre patienten på en forsvarlig måde. Men også,
hvis ledsagelsen vurderes at være er nødvendig i forbindelse med opholdet på be-
handlingsstedet.
Det er kommunerne og regionerne, der træffer afgørelse om, hvorvidt en ledsager til
en patient kan få befordring eller befordringsgodtgørelse.
Vurderingen af, om det i den konkrete situation er nødvendigt med ledsagelse, vil
kommuner og regioner som udgangspunkt kunne træffe administrativt. Der kan dog
være relevant at inddrage en sundhedsfaglig vurdering af, om ledsagelse er nødven-
dig. At eksempelvis en læge har foretaget en sådan vurdering, er imidlertid ikke en
betingelse for, at kommuner og regioner kan træffe en afgørelse om, at ledsagelse er
nødvendig.
Det er min klare forventning, at kommunerne og regionerne vurderer hver enkelt sag
om en ledsagers adgang til befordring m.v. på baggrund af dens konkrete omstæn-
digheder.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Mie Damgård Petersen