Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del
Offentligt
1657932_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Dato: 19-08-2016
Enhed: Psykiatri og Lægemiddel-
politik
Sagsbeh.: DEPSBRE
Sagsnr.: 1606719
Dok. nr.: 136008
Sundheds- og Ældreudvalget har den 21. juni 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 715
(Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares endeligt. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Yildiz Akdogan (S).
Spørgsmål nr. 715:
”Ministeren bedes kommentere Epinion-undersøgelsen fra 2015, foretaget for Vi-
denscenter om spiseforstyrrelser og selvskade (ViOSS), som bl.a. blev omtalt i Politi-
ken den 8. august 2015, undersøgelsen ”The prevalence and distribution of self-harm
among Danish high school students”, som blev omtalt i Jyllands-Posten den 18. au-
gust 2012, og Børnerådets undersøgelse ”Mere end hver femte i 9. klasse har skadet
sig selv”, offentliggjort den 25. maj 2016. Derudover bedes ministeren vurdere, om
man på baggrund af disse undersøgelser kan sige noget om udviklingen inden for
selvskade blandt børn og unge i Danmark.
Spørgsmålet bedes besvaret forud for afholdelse af samråd AT. ”
Svar:
Jeg har til besvarelsen af dette spørgsmål indhentet nedenstående bidrag fra Sund-
hedsstyrelsen, som jeg henholder mig til:
”Som beskrevet i Sundhedsstyrelsens bidrag til besvarelse af SUU alm. spørgsmål
461-467 og spørgsmål 629 kan selvskadende adfærd både være et udtryk for mistriv-
sel og/eller et symptom på en egentlig psykisk lidelse. Selvskadende adfærd kan være
mange forskellige ting, og kan være mere eller mindre alvorlig i intensitet.
De tre undersøgelser som der henvises til i spørgsmål 715 beskriver, at selvskadende
adfærd kan være et udtryk for dårlig trivsel, at det kan have en række forskellige år-
sager, at det forekommer med forskellig hyppighed hos piger og drenge og at det er
en forholdsvis udbredt adfærd hos unge personer mellem 14 og 30 år.
Børnerådets undersøgelse og Møhl et al.’s undersøgelse fra 2011 peger på mistrivsel,
som en væsentlig og vigtig årsag til selvskadende adfærd. Børnerådets undersøgelse
peger på, at årsagen til dårlig trivsel kan være mobning eller ensomhed med lavt
selvværd. Møhl’s undersøgelse peger på, at den unge kan opleve at møde store og
konfliktfyldte krav, som kan være sammenhængende med psykosocial smerte og at
dette samlet set giver anledning til selvskadende adfærd.
De tre undersøgelser peger alle på, at der findes forskellige årsager til selvskadende
adfærd. Den hyppigste årsag er for alle tre undersøgelser, at personen ikke kan holde
ud at have det dårligt og den selvskadende adfærd med eksempelvis at skæ-
re/kradse/slå/bide sig selv er en måde at lindre den psykiske smerte.
SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 715: Spm. om kommentar til Epinion-undersøgelsen fra 2015, foretaget for Videnscenter om spiseforstyrrelser og selvskade (ViOSS), undersøgelsen The prevalence and distribution of self-harm among Danish high school students og Børnerådets undersøgelse Mere end hver femte i 9. klasse har skadet sig selv, til sundheds- og ældreministeren
ViOSS undersøgelse viser, at den største andel af personer med selvskadende adfærd
findes hos unge personer mellem 18 og 30 år. De øvrige undersøgelser er foretaget i
en population af henholdsvis 9. klasser (Børnerådets undersøgelse) og gymnasieelver
(Møhl’s undersøgelse).
Børnerådets undersøgelse og Møhl’s undersøgelser peger på at drenge med selvska-
dende adfærd har en større hyppighed i antallet af forsøg på selvskade end piger med
selvskadende adfærd.
Endelig peger Børnerådet og ViOSS’s undersøgelser på, at det øger risikoen for selv-
skade såfremt den pågældende har kendskab til nogen i omgangskredsen som har
skadet sig.
Undersøgelserne beskriver som i Sundhedsstyrelsens bidrag til besvarelse af SUU
alm. spørgsmål 629, at indsatsen for at reducere forekomsten af selvskade bør have
fokus på indsatser til fremme af børn og unges mentale sundhed bredt, samt på ind-
satser til tidlig opsporing og behandling af børn og unge med egentlige psykiske lidel-
ser.
Samlet set beskriver undersøgelserne, at der bør være en opmærksomhed på at øge
den mentale sundhed hos børn og unge, fokus på tidlig opsporing af psykiske lidelser
hos den yngre del af befolkningen, hvor forekomsten af personer med selvskadende
adfærd er størst.
Sundhedsstyrelsen er i øjeblikket i gang med en undersøgelse af
metoder til at fremme mental sundhed blandt børn og unge og resultaterne vil blive
fremlagt på en konference om mental sundhed, som afholdes den 23. november
2016. Herudover har en lang række skoler implementeret indsatser til fremme af
mental sundhed, det drejer som blandt andet om skole-udviklingsprogrammet PALS
(Positiv Adfærd i Læring og Samspil), med støtte fra såvel Sundhedsstyrelsen og Soci-
alstyrelsen. Sundhedsstyrelsen har endvidere udmøntet en satspulje til fremme af
mental sundhed og forebyggelse af angst af depression hos unge på produktions- og
erhvervsskoler, hvor 11 kommuner i færd med at implementere sådanne indsatser
Erfaringerne herfra vil blive offentliggjort efter afslutning af projekterne i begyndel-
sen af 2017”.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Sarah Bang Refberg
Side 2