Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del
Offentligt
1653809_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 08-07-2016
Enhed: Psykiatri og Lægemiddel-
politik
Sagsbeh.: DEPPESK
Sagsnr.: 1606784
Dok. nr.: 129863
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 17. juni 2016 stillet følgende spørgs-
mål nr. 703 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares fore-
løbigt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 703:
”Vil ministeren arbejde for at få etableret en ny national psykiatrihandlingsplan, set i
lyset af de dybt tragiske hændelser som underprioriteringen på psykiatriområdet har
ført til, som f.eks. de 5 drab på 4 år på psykiatriske botilbud, samt senest den dybt
tragiske hændelse i Bindslev i Vendsyssel, beskrevet af TV2Nord og Nordjyske?”
Svar:
Regeringen mener, at det er nødvendigt at styrke indsatsen mod vold på kommunale
bosteder for mennesker med psykiske lidelser. De yderst tragiske hændelser og stig-
ningen i voldsepisoder og trusler om vold på bosteder er en problemstilling, som re-
geringen tager meget alvorlig. Social- og indenrigsministeren og jeg er enige om, at vi
i fællesskab skal finde en løsning på, hvordan vi bliver bedre til at forebygge vold på
bosteder.
Regeringen, Danske Regioner og KL har, som led i de netop indgåede økonomiaftaler,
forpligtet hinanden på i fællesskab at udarbejde konkrete tiltag, der kan styrke den
voldsforebyggende indsats. Forslagene fremlægges inden udgangen af august2016.
Desuden har social- og indenrigsministeren og jeg indkaldt ordførerne fra de politiske
partier til politiske drøftelser om problemstillingen med vold på bosteder, hvor spør-
geren som bekendt også deltog.
For regeringen er det vigtigt, at konkrete forslag fremlægges inden udgangen af au-
gust. Som led i økonomiaftalerne er regeringen desuden enige med Danske Regioner
og KL om, at der etableres en task force, der kan understøtte bostederne i deres
arbejde med at forebygge voldsepisoder.
Jeg kan desuden oplyse, at psykiatrihandlingsplanen fra 2014, som en lang række ak-
tører bakkede op om, herunder satspuljepartierne, fortsat er under implementering.
Blandt andet var Venstre sammen med alle andre partier på nær Enhedslisten med til
at sikre psykiatrien et markant økonomisk løft på 2,2 mia. kr. i perioden 2015-2018.
Midlerne går især til at sikre bedre fysiske rammer samt efteruddannelse og kompe-
tenceudvikling hos personalet, som er vigtige forudsætninger for en god psykiatrisk
behandling.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Pernille Skafte