Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 05-07-2016
Enhed: Psykiatri og Lægemiddel-
politik
Sagsbeh.: SUMLS
Sagsnr.: 1606715
Dok. nr.: 126881
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 17. juni 2016 stillet følgende spørgs-
mål nr. 701 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 701:
”Mener ministeren, at det er rimeligt, at personer ramt af depression eller angst
skal vente op til 12,5 uger på at få psykologhjælp?”
Svar:
Det er naturligvis hverken ønskeligt eller rimeligt med lange ventetider til psykolog-
behandling. Alle borgere har krav på rettidig og tilstrækkelig behandling af høj kvali-
tet i vores sundhedsvæsen.
Det er regionernes ansvar at administrere psykologordningen, herunder at sikre en
hensigtsmæssig fordeling af kapaciteten. Danske Regioner følger ventetiderne til til-
skudsordningen tæt sammen med Dansk Psykolog Forening. Danske Regioner tager
løbende, i forbindelse med udarbejdelse af deres praksisplaner, stilling til den geogra-
fiske fordeling af psykologer i regionen i forhold til antal borgere. Formålet hermed er
at sikre en tilstrækkelig dækning af psykologhjælp på tværs af regionen.
Jeg kan oplyse, at kredsen af satspuljepartier i efteråret 2015 besluttede at igangsæt-
te en række initiativer, der skal bidrage til at sikre og udvikle kvaliteten i psykolog-
ordningen. Der blev opnået enighed blandt partierne i kredsen om, at eventuelle æn-
dringer i adgangen til ordningen bør afvente initiativer med fokus på at sikre kvalitet
og styringsmuligheder. Initiativerne er bl.a. en ny vejledning, der skal understøtte læ-
gerne i deres henvisningspraksis samt et forarbejde til en klinisk kvalitetsdatabase på
området.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Lærke Steenberg Smith