Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del
Offentligt
1563159_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Dato: 30. oktober 2015
Enhed: Primær Sundhed, Ældrepo-
litik og Jura
Sagsbeh.: DEPASO
Sagsnr.: 1505226
Dok. nr.: 1804267
Folketingets Beskæftigelsesudvalg har den 20. august 2015 stillet følgende spørgsmål
nr. 16 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmål nr. 16:
”Der ønskes i forlængelse af samråd den 19. august 2015 om BEU alm. del samråds-
spørgsmål A-D en detaljeret redegørelse for de økonomiske og andre konsekvenser
for kommunerne, de ansatte og borgerne i forbindelse med konkurser i hjemmeple-
jen siden lovændringen pr. 1. april 2013, og for, hvor mange borgere, ansatte og
kommuner der har været berørt af konkurser i den nævnte periode. ”
Svar:
Hermed følger endeligt svar på den del af spørgsmålet, der vedrører de økonomiske
konsekvenser for kommunerne i forbindelse med konkurser i hjemmeplejen siden
1.april 2013.
KL har i september-oktober 2015, som opfølgning på en tidligere undersøgelse af
konkurser blandt private leverandører af hjemmepleje, undersøgt de økonomiske
konsekvenser af konkurserne for kommunerne. I den tidligere undersøgelse modtog
KL svar fra 80 ud af 98 kommuner. Af de 80 kommuner tilkendegav 30 kommuner at
have oplevet mindst én konkurs blandt deres private leverandører af hjemmepleje
og/eller hjemmesygepleje siden 1. april 2013.
KL har i den aktuelle undersøgelse spurgt kommunerne, som tilkendegav at have op-
levet en konkurs, hvilke omkostninger de har haft til konkurserne. Kommunerne er
blevet bedt om udelukkende at opgive deres ekstraordinære udgifter til konkursen.
Ud af de 30 kommuner har KL modtaget svar fra 27 kommuner. Kommunerne har i
deres svar opgivet forskellige ekstraordinære udgifter, herunder eksempelvis udgifter
til vikartimer, mer- og overarbejde, udskiftning af nøgler mv.
Undersøgelsen viser, at de 27 kommuners samlede ekstraordinære udgifter til kon-
kurser på hjemmehjælpsområdet siden april 2013 udgør 3.986.096 kr. Det skal be-
mærkes, at beløbet er behæftet med meget stor usikkerhed.
./.
KL’s undersøgelse er vedlagt som bilag.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Ann-Sofi Olsen