Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del
Offentligt
1652900_0001.png
2015-16
S 1248 endeligt svar
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Lovsekretariat
Dato: 23-06-2016
Enhed: Primær Sundhed, Ældrepo-
litik og Jura
Sagsbeh.: DEPJBJ
Sagsnr.: 1606646
Dok. nr.: 124499
Medlem af Folketinget Trine Torp (SF) har den 15. juni 2016 stillet følgende spørgs-
mål nr. S 1248 til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål S 1248:
”Finder ministeren det rimeligt, at en borger er nødt til at anlægge et civilt søgsmål,
hvis borgeren oplever, at det samlede niveau i genoptræning er lavere, end det, der
er foreskrevet i genoptræningsplanen?”
Svar:
Genoptræning er sundhedsfaglig behandling på lige fod med eksempelvis undersø-
gelse, diagnosticering, sygdomsbehandling m.v., jf. sundhedslovens § 5.
Der kan i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet
således klages til Styrelsen for Patientsikkerhed over sundhedspersoners faglige virk-
somhed i forbindelse med udførelsen af genoptræningen, herunder hvorvidt genop-
træningsydelsen lever op til normen for almindelig anerkendt faglig standard. Ligele-
des er det muligt at klage over sundhedspersoners faglige vurderinger vedrørende
borgerens genoptræningsbehov.
Det fremgår af § 5 i bekendtgørelse nr. 1088 af 6. oktober 2014 om genoptrænings-
planer og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus, at
kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge den sundhedsfaglige genoptræningsindsats i
sammenhæng med andre indsatser, der kan bidrage til borgerens samlede rehabilite-
ring i henhold til sundhedsloven samt anden lovgivning, eksempelvis på social-, be-
skæftigelses- og undervisningsområdet. Styrelsen for Patientsikkerhed kan ikke be-
handle klager over de dele af den samlede rehabiliteringsindsats, der ikke har sund-
hedsfaglig karakter, og jeg mener heller ikke, at dette ville være hensigtsmæssigt.
I tilfælde, hvor borgeren oplever ikke-sundhedsfaglige forhold under den samlede
rehabilitering som utilfredsstillende, vil borgeren efter omstændighederne kunne
henvende sig til andre klageinstanser (eksempelvis Ankestyrelsen), til Folketingets
ombudsmand, til det kommunale tilsyn under Statsforvaltningen eller endeligt an-
lægge civilt søgsmål ved domstolene.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Jens Bjerg Johansen