2015-16
S 1227 endeligt svar
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Lovsekretariat
Dato: 15-06-2016
Enhed: Primær Sundhed, Ældrepo-
litik og Jura
Sagsbeh.: DEPIVR
Sagsnr.: 1606339
Dok. nr.: 113940
Medlem af Folketinget Karin Nødgaard (DF) har den 7. juni 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. S 1227 til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål S 1227:
”Vil ministeren tilkendegive og begrunde regeringens holdning til, at der kan indføres
nationale retningslinjer for brug af GPS og sporings- og alarmsystemer som en del af
indsatsen i at forhindre demente i at forsvinde fra deres hjem?”
Svar:
Regeringen har sat indsatsen over for mennesker med demens øverst på den politi-
ske dagsorden. Med satspuljeaftalen for 2016 har vi – sammen med de øvrige sats-
puljepartier – afsat 470 mio. kr. over 4 år til brug for initiativer i en ny national de-
menshandlingsplan.
Som led i arbejdet med det politiske udspil til den nationale demenshandlingsplan
har jeg afholdt en række dialogmøder og kommunebesøg rundt omkring i landet,
hvor jeg har talt med både pleje- og omsorgspersonalet, med de demensramte selv
og deres pårørende for at høre, hvilke udfordringer de ser på demensområdet.
Sundheds- og Ældreministeriet har i maj 2016 offentliggjort en statusrapport på de-
mensområdet, og Sundhedsstyrelsen forventer at offentliggøre et fagligt oplæg her i
juni 2016 med anbefalinger til indsatsområder i den kommende nationale demens-
handlingsplan. Det faglige oplæg er baseret på bidrag fra eksperter og faglige organi-
sationer og selskaber på området og skal sammen med statusrapporten og de mange
inputs fra mine dialogmøder og besøg rundt om i landet danne grundlag for den
kommende nationale demenshandlingsplan.
Et af de mange fokusområder i den faglige debat om den kommende demenshand-
lingsplan har blandt andet omhandlet servicelovens regler for og kommunernes prak-
sis omkring brug af personlige alarm- og pejlesystemer, herunder GPS.
Det er min forventning, at vi i forbindelse med den nationale demenshandlingsplan
vil lægge op til, at der bliver set på magtanvendelsesreglerne efter serviceloven, her-
under også brug af personlige alarm- og pejlesystemer.
Lovgivningen om brug af personlige alarm- og pejlesystemer er beskrevet i servicelo-
vens § 125, som hører under Social- og Indenrigsministeriets ressort. Til brug for
svaret er indhentet nedenstående bidrag fra Social- og Indenrigsministeriet:
”Ankestyrelsen har i 2015 gennemført en undersøgelse af kommunernes håndtering
af magtanvendelsesreglerne overfor borgere med demens. Ankestyrelsens undersø-