Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato:13-06-2016
Enhed: Sundhedsøkonomi
Sagsbeh.: DEPSSHP
Sagsnr.: 1606251
Dok. nr.: 113853
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 6. juni 2016 stillet følgende spørgs-
mål nr. 681 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 681:
”Vil ministeren tage initiativ til at oprette en lettilgængelig oversigt f.eks. på
Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside, som løbende opdateres med samtlige
nye tilladelser, der bliver givet til udlevering af data til forskningsprojekter?”
Svar:
Ja, jeg vil gerne tage initiativ til, at Forskerservice under Sundhedsdatastyrelsen of-
fentliggør oversigter over til hvilke forskningsprojekter, der er videregivet dataudtræk
til at udføre statistiske eller videnskabelige undersøgelser af væsentlig samfunds-
mæssig betydning efter § 10, stk. 1 og 3, i lov om behandling af personoplysninger.
Initiativet vil blive drøftet og koordineret med ’Strategisk Alliance for Register og
Sundhedsdata’ (STARS*), der rådgiver Sundheds- og Ældreministeriet på området.
Gennemsigtighed om videregivelsen af helbredsoplysninger til forskning er afgørende
for den fortsatte tillid til, at data anvendes til lovlige formål af væsentlig samfunds-
mæssig betydning og med respekt for den fortrolighed, som danskerne har krav på
om deres personlige oplysninger.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Sandra Poulsen