SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 680: Spm. om ministeren deler holdningen, at vi skal være ærlige i vores rådgivning af patienter og patienters forældre og sige, at vi ikke har et videnskabeligt grundlag for, at der er en effekt af adhd-medicinering, eller er ministeren enig med overlæge Tine Houmann, formand for udvalget omkring adhd-medicinering hos Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin i, at man ikke skal tillægge den nye forskningsgennemgang af undersøgelser af adhd-medicinens effekt, en stor vægt, da forskernes krav til kvaliteten af undersøgelserne er for høje, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 01-07-2016

Enhed: Psykiatri og Lægemiddel-

politik

Sagsbeh.: DEPCRV

Sagsnr.: 1606413

Dok. nr.: 127873

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 6. juni 2016 stillet følgende spørgs-

mål nr. 680 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Julie Skovsby (S).

Spørgsmål nr. 680:

”Deler ministeren holdningen, at vi skal være ærlige i vores rådgivning af patienter og

patienters forældre og sige, at vi ikke har et videnskabeligt grundlag for, at der er en

effekt af adhd-medicinering, eller er ministeren enig med overlæge Tine Houmann,

formand for udvalget omkring adhd-medicinering hos Rådet for Anvendelse af Dyr

Sygehusmedicin i, at man ikke skal tillægge den nye forskningsgennemgang af under-

søgelser af adhd-medicinens effekt, omtalt i artiklen ’Ny kritik af adhd-rådgivning’ i

Politiken den 5. juni 2016, en stor vægt, da forskernes krav til kvaliteten af undersø-

gelserne er for høje?”

Svar:

Indledningsvis vil jer gerne slå fast, at sundhedspersoner altid skal være ærlige i råd-

givningen af forældre omkring det videnskabelige grundlag for effekten af lægemidler

anvendt til behandling. Alle patienter har i henhold til sundhedslovens § 16 ret til at

få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder

om risiko for komplikationer og bivirkninger. Tilsvarende gælder som udgangspunkt

for forældremyndighedsindehavere eller værger til mindreårige børn.

Jeg har herudover til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra

Lægemiddelstyrelsen og Sundhedsstyrelsen, hvortil jeg kan henholde mig.

Lægemiddelstyrelsen oplyser indledningsvis, at styrelsens udtalelse tager udgangs-

punkt i det forhold, at den i spørgsmålet omtalte artikel i Politiken 5. juni 2016 alene

omhandler methylphenidat og ikke en række andre lægemidler, som også er god-

kendt til ADHD hos børn, unge eller voksne.

Styrelsen oplyser videre, at artiklen henviser til en systematisk oversigtsartikel publi-

ceret af en gruppe danske læger og forskere dels i Journal of American Medicine i

2016, dels i Cochrane databasen

(http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1002/14651858.CD009885 .pub2/full).

Tillige oplyser Lægemiddelstyrelsen, at der er tale om den første systematiske gen-

nemgang af kontrollerede kliniske forsøg med methylphenidat. Forskerne har gen-

nemgået 185 tilgængelige artikler og har fundet metodologiske mangler i størstede-

len af dem i henhold til de kriterier, som benyttes af Cochrane. Det er af forskerne

nævnt som eksempel, at det i 105 af studierne var uklart, hvordan patienterne var

fordelt i undersøgelsesgrupper, og at det i 85 af undersøgelserne ikke var klart, om de

SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 680: Spm. om ministeren deler holdningen, at vi skal være ærlige i vores rådgivning af patienter og patienters forældre og sige, at vi ikke har et videnskabeligt grundlag for, at der er en effekt af adhd-medicinering, eller er ministeren enig med overlæge Tine Houmann, formand for udvalget omkring adhd-medicinering hos Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin i, at man ikke skal tillægge den nye forskningsgennemgang af undersøgelser af adhd-medicinens effekt, en stor vægt, da forskernes krav til kvaliteten af undersøgelserne er for høje, til sundheds- og ældreministeren

mennesker, der skulle vurdere behandlingseffekten, var oplyste eller holdt uvidende

om, hvilken medicin patienterne fik.

Det fremgår videre, at langt de fleste af forsøgene forløb over 2 måneder, og kun 3

forsøg havde en varighed på 6 måneder eller længere. Det betyder ifølge forskerne,

at effekten og sikkerheden af medicinen over længere tid er ringe underbygget i for-

søg. De konkluderer, at behandling med methylphenidat formentlig har en gunstig ef-

fekt på ADHD-symptomer vurderet ved barnets læger og dets livskvalitet vurderet

ved forældrene. På grund af de anvendte studiedesigns og studielængde i de bagved-

liggende studier vurderes det dog også, at størrelsen af denne effekt ikke nærmere

kan angives. I disse korttidsforsøg synes lægemidlet ifølge forskerne at være relativt

sikkert.

Hertil oplyser Lægemiddelstyrelsen, at lægemidler indeholdende methylphenidat har

været godkendt i Danmark i 60 år, oprindeligt til behandling af narkolepsi (såkaldt so-

vesyge) og lignende, men de blev i 2002 godkendt af styrelsen til behandling af ADHD

(oprindeligt DAMP).

Lægemiddelstyrelsen oplyser videre, at evidensen for methylphenidats virkning og

sikkerhed både for effekt og bivirkninger, herunder specielt for langtidsbivirkninger,

kunne være bedre belyst, men det er ikke noget ukendt fænomen, når man anvender

moderne kriterier på forsøg udført flere år tilbage med ældre lægemidler. Styrelsen

finder dog ikke, at Cochrane-analysen ændrer på forholdet mellem fordele og ulem-

per for methylphenidat i en sådan grad, at der skal ændres i markedsføringstilladel-

sen, ligesom styrelsen heller ikke opfatter, at dette er forskernes mål med oversigts-

artiklen.

Ligesom Lægemiddelstyrelsen forholder Sundhedsstyrelsens udtalelse sig alene til

behandling med methylphenidat.

Sundhedsstyrelsen oplyser, at miljøintervention i form af adfærdsorienteret behand-

ling med forældretræning, psykoedukation, støttende samtaler og kognitiv træning

med inddragelse af skole og institution generelt er førstevalgsbehandling af børn og

unge med ADHD (hyperkinetisk forstyrrelse).

Når det vurderes, at der herudover er indikation for medicinsk behandling, anbefales

Methylphenidat ifølge styrelsen som førstevalg, medmindre andre forhold taler imod

dette.

Sundhedsstyrelsen uddyber videre:

”En ADHD-diagnose alene er ikke et tilstrækkeligt grundlag for at starte af medicinsk

behandling. Det er vigtigt at udrede sværhedsgraden og associerede psykiske, ad-

færdsmæssige og indlæringsmæssige vanskeligheder. Udredningen af barnets van-

skeligheder skal indgå i en bredere sammenhæng med vurdering af den samlede si-

tuation, herunder familiens situation, for at sikre en samlet og sammenhængende

plan.

Medikamentel behandling kan udgøre en væsentlig del af behandlingen af børn og

unge med ADHD, hvor miljøintervention ikke i tilstrækkelig grad har afhjulpet gen-

nemgribende funktionshæmning i skole, fritid og hjemmemiljø.

Side 2

Den medikamentelle behandling skal altid kombineres med specialpædagogik, ad-

færdsorienteret behandling og andre relevante indsatser for at opnå tilstrækkelig be-

handlingseffekt.

Behandling med centralstimulerende lægemidler skal varetages af speciallæger i bør-

ne- og ungdomspsykiatri. Behandling med centralstimulerende lægemidler til børn

under 6 år skal varetages på en højt specialiseret børne- og ungdomspsykiatrisk afde-

ling. Der skal være kontinuerlig opfølgning af effekt og bivirkninger hos den enkelte

patient.”

Endelig oplyser styrelsen:

”Generelt forholder det sig ofte således, at nogle patienter vil opleve effekt af en gi-

ven behandling, mens det hos andre ikke er tilfældet. Således er det væsentligt med

en tæt opfølgning af børn og unge, der sættes i medicinsk behandling for ADHD for at

vurdere, om den ønskede effekt opnås samt at vurdere eventuelle bivirkninger.”

Med venlig hilsen

Sophie Løhde

Camilla Rosengaard Villumsen

Side 3