Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 16. december 2015
Enhed: Primær Sundhed, Ældrepo-
litik og Jura
Sagsbeh.: DEPSHM
Sagsnr.: 1507264
Dok. nr.: 1853323
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 10. november stillet følgende
spørgsmål nr. 65 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares
endeligt.
Spørgsmål nr. 65:
”Vil ministeren oplyse, hvor mange patienter der er blevet henvist af egen læge til
nærmere undersøgelse for osteoporose de seneste 3 år? Vil ministeren i forlængelse
heraf oplyse, hvor mange mennesker der er blevet undersøgt for osteoporose de se-
neste 3 år?”
Svar:
Til besvarelse af spørgsmålet har jeg indhentet bidrag fra Sundhedsdatastyrelsen,
som jeg henholder mig til.
”Sundhedsdatastyrelsen (SDS) kan oplyse, at det ikke er muligt præcist at identificere
patienter, som er blevet undersøgt for osteoporose på baggrund af de nationale
sundhedsregistre.
SDS har dog - for at belyse spørgsmålene nærmere - foretaget en opgørelse af patien-
ter, som på sygehuset har gennemgået en DXA-skanning (knogletæthedsmåling), der
er den centrale undersøgelse (guldstandarden) i diagnosticeringen af osteoporose. I
opgørelsen er frasorteret patienter, som ifølge de nationale sundhedsregistre allerede
er diagnosticeret med osteoporose, da DXA-skanningen også bruges til at følge syg-
domsudviklingen.
Desuden er opgjort, hvor patienter, som har gennemgået en DXA-skanning, er henvist
fra. Det skal imidlertid bemærkes, at det på baggrund af denne opgørelse, ikke er mu-
ligt sikkert at konkludere, hvor stor en andel, der er henvist fra egen læge. Det skyl-
des, at en række DXA-skanninger kan være foretaget midt i et forløb over flere syge-
husafdelinger. I disse tilfælde kan den oprindelige henvisning være fra egen læge,
men den henvisende instans på sygehuskontakten med DXA-skanningen vil være an-
den sygehusafdeling.
Kilden til opgørelserne er Landspatientregisteret og de reviderede (marts 2015) ud-
træksalgoritmer til brug for dannelsen af Register for Udvalgte Kroniske Sygdomme
og svære psykiske lidelser (RUKS).”
Sundhedsdatastyrelsens opgørelse fremgår af nedenstående tabel.