Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 29. juni 2016
Enhed: Primær Sundhed, Ældrepo-
litik og Jura
Sagsbeh.: DEPFRE
Sagsnr.: 1606179
Dok. nr.: 112060
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 1. juni 2016 stillet følgende spørgs-
mål nr. 649 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mattias Tesfaye (S).
Spørgsmål nr. 649:
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 26. maj 2016 fra Louise Riley vedr.
demente patienter og tvangsbehandling, jf. SUU alm. del - bilag 558.”
Svar:
Jeg tager den problemstilling, der rejses i henvendelsen meget alvorligt, og jeg er
fuldt opmærksom på at finde en løsning.
Som reglerne er i dag, er det ikke tilladt at behandle patienter uden patientens in-
formerede samtykke. I situationer, hvor en patient er ude af stand til at tage for-
nuftsbaseret stilling til et behandlingsbehov, kan den pågældende patient ikke sam-
tykke til en behandling. I disse situationer indtræder patientens nærmeste pårørende
eller værge i kompetencen til at samtykke til behandlingen på vegne af patienten. Så-
fremt patienten i ord eller handling modsætter sig behandlingen, er det imidlertid ik-
ke muligt at gennemføre behandlingen imod patientens vilje, uanset at der foreligger
et stedfortrædende samtykke fra eks. en pårørende.
Jeg er opmærksom på, at der som følge heraf kan opstå situationer, hvor patienter
med en varigt nedsat psykisk funktionsevne, f.eks. udviklingshæmmede og menne-
sker med demens, på grund af deres mentale tilstand afviser en behandling, som ud
fra en sundhedsfaglig vurdering bør gennemføres, og som patienten i en normal situ-
ation helt uden betænkeligheder eller uden større overvejelser ville have givet sam-
tykke til. Patienten kan således på grund af sin mentale tilstand bringe sig selv i en si-
tuation med unødvendige smerter og lidelser.
Mit ministerium har i en årrække set på muligheden for lovændringer på området. På
grund af de komplekse overvejelser og problemstillinger, der er forbundet med af-
vejningen af hensynet til omsorgspligten over for hensynet til patientens selvbe-
stemmelsesret, har ministeriet løbende drøftet problemstillingen med en række fag-
og patientorganisationer, som har bidraget med opmærksomhedspunkter og været
med til at sikre det fornødne faktuelle grundlag for ministeriets arbejde.
Jeg – og tidligere sundhedsministre – har derudover ved flere lejligheder drøftet pro-
blemstillingen med Folketingets medlemmer af Sundheds- og Ældreudvalget, § 71-
tilsynet og Udvalget vedr. Det Etiske Råd. Ved den seneste drøftelser, der fandt sted
den 31. marts 2016, var der enighed om behovet for lovgivningsmæssige tiltag.