SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 648: Spm. om, at af svaret på spørgsmål 479 fremgår det, at Statsforvaltningen ud fra de sager, der rent faktisk forelægges efter § 6a i lov om assisteret reproduktion, ikke har grundlag for at vurdere, i hvilket omfang der for lægerne kan være tvivl om, hvilke sager der skal forelægges, men vil ministeren undersøge dette nærmere, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 3. maj 2016

Enhed: Sygehuspolitik

Sagsbeh.: DEPRSS

Sagsnr.: 1604746

Dok. nr.: 77844

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 11. april 2016 stillet følgende

spørgsmål nr. 479 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).

Spørgsmål nr. 479:

”Ministeren bedes redegøre for, om ændringen af lov om kunstig befrugtning i 2010,

hvorefter lægen skal bede Statsforvaltningen om at træffe afgørelse ved afslag om

behandling med kunstig befrugtning, hvis lægen vurderer, at der er tvivl om evnen til

at drage omsorg for et kommende barn, har givet udfordringer i praksis og i så fald

hvilke udfordringer, der er tale om? ”

Svar:

Til brug for min besvarelse har ministeriet indhentet bidrag fra Social-og Indenrigsmi-

nisteriet f.s.v.a. Statsforvaltningens behandling af sager, jf. § 6a i lov om assisteret

reproduktion. Social- og Indenrigsministeriet oplyser følgende:

”Statsforvaltningen har ud fra de sager, der rent faktisk forelægges efter § 6a i lov om

assisteret reproduktion, ikke grundlag for at vurdere, i hvilket omfang der for lægerne

kan være tvivl om, hvilke sager der skal forelægges. I forhold til Statsforvaltningens

behandling af de sager, der indbringes, giver lægernes indbringelse af sagerne ikke

Statsforvaltningen anledning til generelle bemærkninger, ligesom sagernes behand-

ling generelt heller ikke vurderes at give anledning til særlige tvivl.

Statsforvaltningen har efterfølgende supplerende oplyst, at Statsforvaltningen traf i

alt 67 afgørelser efter § 6a i lov om assisteret reproduktion i 2014 og 76 afgørelser i

2015."

Ministeriet har endvidere indhentet bidrag fra Styrelsen for Patientsikkerhed f.s.v.a.

sundhedspersonens opgave, jf. § 6a i lov om assisteret reproduktion. Styrelsen for Pa-

tientsikkerhed oplyser følgende:

”Styrelsen for Patientsikkerhed kan oplyse, at styrelsen ikke har kendskab til, om det i

praksis har givet udfordringer, at lægen skal bede statsforvaltningen om at træffe af-

gørelse om forældreuegnethed, jf. § 6a, stk. 1, i lov om assisteret reproduktion.

Styrelsen for Patientsikkerhed skal henvise til Statsforvaltningen for en besvarelse af

spørgsmålet

Herudover kan Styrelsen for Patientsikkerhed oplyse, at Sundhedsvæsenets Discipli-

nærnævn har modtaget og behandlet tre klager (sagsnr. 13/242, 13/245 og 13/8027),

der kan være relevante i forhold til spørgsmålet. Alle tre sager handler om det sam-

me par, og klagerne omhandler behandling hos parrets praktiserende læger. Sund-

hedsvæsenets Disciplinærnævn traf afgørelse i sagerne i november 2014.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 648: Spm. om, at af svaret på spørgsmål 479 fremgår det, at Statsforvaltningen ud fra de sager, der rent faktisk forelægges efter § 6a i lov om assisteret reproduktion, ikke har grundlag for at vurdere, i hvilket omfang der for lægerne kan være tvivl om, hvilke sager der skal forelægges, men vil ministeren undersøge dette nærmere, til sundheds- og ældreministeren

Sagerne handler om forløbet hos den praktiserende læge forud for eller sideløbende

med behandling med assisteret reproduktion på et sygehus. Det er styrelsens opfat-

telse, at afgørelserne afspejler, at de praktiserende læger har haft svært ved at agere

inden for lovens og bekendtgørelsens retningslinjer, hvorefter henvendelse til Stats-

forvaltningen skal ske fra den sundhedsperson, der er ansvarlig for behandlingen og

ikke fra den læge, der foretager henvisning til assisteret reproduktion. De praktise-

rende læger har været i tvivl om deres reaktionsmuligheder, når de sad over for et

par, der bad om en henvisning til fertilitetsbehandling, men hvor lægerne var i tvivl

om parrets forældreegnethed.

Sagsnr. 13/242 og 13/245

Sagerne var stort set identiske, og de indeholdt en klage over henholdsvis behandlin-

gen af kvinden og manden. De klagede begge over, at de praktiserende læger ikke

ville anbefale, at parret fik børn, og at lægeklinikken på denne baggrund afviste at

sende en henvisning til fertilitetsbehandling.

Af afgørelserne fremgår det, at kvinden havde været i klinikken flere gange – manden

få gange– og man havde talt om parrets ønske om at blive forældre, herunder om

fertilitetsbehandling, men lægerne i klinikken var i tvivl om parrets forældreeg-

nethed.

Lægerne indhentede juridisk rådgivning fra Lægeforeningen. På baggrund af rådgiv-

ningen afviste lægeklinikken at skrive en henvisning til fertilitetsbehandling, medmin-

dre parret ville give samtykke til videregivelse af oplysninger til statsforvaltningen,

som så kunne vurdere sagen.

Herefter skiftede parret til en anden praktiserende læge.

I afgørelserne fra Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn lagde nævnet til grund, at ef-

ter § 1, stk. 2, i den dagældende bekendtgørelse nr. 1026 af den 31. oktober 2012 om

vurdering af forældreuegnethed i forbindelse med behandling med kunstig befrugt-

ning, så kan den sundhedsperson, der henviser til behandling med kunstig befrugt-

ning, efter samtykke ved henvisningen gøre opmærksom på, at der kan være tvivl om

kvindens eller parrets evner til at drage omsorg for et barn efter fødslen.

Disciplinærnævnet udtalte dog samtidig, at efter nævnets opfattelse, så er det efter

bekendtgørelsens § 2, stk. 1 og 2, alene den for fertilitetsbehandlingen ansvarlige

sundhedsperson, der, inden behandlingen iværksættes, kan foretage forældreevne-

vurderingen, og kan foranledige en undersøgelse i Statsforvaltningen af kvindens eller

parrets evne til at drage omsorg over for et barn efter fødslen.

Disciplinærnævnet fandt på den baggrund, at en praktiserende læge ikke kan afvise

at henvise til fertilitetsbehandling på baggrund af manglende samtykke til, at den

praktiserende læge på henvisningen oplyser om sin tvivl om parrets evne til at drage

omsorg for et barn efter fødslen.

En praktiserende læge kan således heller ikke afvise at henvise til fertilitetsbehand-

ling på baggrund af manglende samtykke til, at den praktiserende læge kan kontakte

Statsforvaltningen med henblik på en forældreevnevurdering.

I de konkrete sager fandt disciplinærnævnet dog ikke anledning til at udtale kritik af

de praktiserende læger, som i strid med bekendtgørelsen havde afvist at udfærdige

en henvisning til fertilitetsbehandling. Disciplinærnævnet begrundede dette med, at

lægerne vurderede, at der forelå en åbenlys tvivl om parrets forældreegnethed, og at

lægerne handlede i overensstemmelse med den juridiske rådgivning, de havde mod-

taget fra Lægeforeningen.

Side 2

Den ene af afgørelserne er offentliggjort i anonymiseret form på styrelsens hjemme-

side den 10. december 2014 med overskriften ”Praktiserende læge afviste at henvise

til fertilitetsbehandling” og nr. 144601.

Sagsnr. 13/8027

Sagen omhandlede behandlingen af kvinden hos den nye praktiserende læge, som

man skiftede til, efter at henvisning til fertilitetsbehandling var blevet afvist.

Der blev klaget over, at lægen trak en henvisning til fertilitetsbehandling tilbage, at

lægen overtrådte sin tavshedspligt ved at rette henvendelse til Statsforvaltningen, og

at lægen ikke udviste tilstrækkelig omhu og uhildethed ved sin erklæring til Statsfor-

valtningen.

Den praktiserende læge henviste parret til fertilitetsbehandling på sygehus tre dage

efter lægeskiftet. Knap to måneder senere skrev den praktiserende læge til sygehu-

set, at han var bekymret for kvindens evner til at opfostre et barn.

Efter yderligere en måned modtog den praktiserende læge journalen fra kvindens tid-

ligere praktiserende læge. Herefter kontaktede han Statsforvaltningen vedrørende

kvindens ønske om fertilitetsbehandling. Efter yderligere få dage kontaktede han sy-

gehuset og informerede om, at den tidligere henvisning var sendt på et mangelfuldt

grundlag. Begge disse kontakter var sket med parrets mundtlige samtykke.

I sin afgørelse konstaterede disciplinærnævnet, at henvisningen til fertilitetsbehand-

ling ikke var trukket tilbage. Endvidere fandt nævnet, at de oplysninger som indgik i

erklæringen til Statsforvaltningen var med til at danne et overblik over situationen,

således at Statsforvaltningen ville kunne træffe en mere helhedsorienteret vurdering

af parrets evner til at drage omsorg for et barn. Nævnet fandt dog grundlag for at ud-

tale kritik af, at man ikke havde indhentet et skriftligt samtykke til videregivelse af op-

lysningerne, jf. sundhedslovens § 44, stk. 1.”

Jeg kan henholde mig til oplysningerne fra Social- og Indenrigsministeriet og Styrelsen

for Patientsikkerhed.

Med venlig hilsen

Sophie Løhde

Rikke Skadhauge Seerup

Side 3