Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 21-06-2016
Enhed: Primær Sundhed,
Ældrepolitik og Jura
Sagsbeh.: DEPPKH
Sagsnr.: 1606046
Dok. nr.: 108741
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 26. maj 2016 stillet følgende spørgs-
mål nr. 631 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 631:
”Ministeren bedes kommentere artiklen »Cell Phone Radiation Boosts Cancer Rates
in Animals; $25 Million NTP Study Finds Brain Tumors, U.S. Government Expected To
Advise Public of Health Risk« bragt den 25. maj 2016 på hjemmesiden
http://microwavenews.com/news-center/ntp-cancer-results
samt oplyse, om mini-
steren mener, at de beskrevne forskningsresultater giver anledning til opfølgning i
Danmark?”
Svar:
Til besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet følgende bidrag fra Sundhedsstyrel-
sen, Strålebeskyttelse (SIS), som jeg kan henholde mig til:
”Den omtalte artikel baserer sig på offentliggørelse af udvalgte og foreløbige resulta-
ter fra en igangværende undersøgelse, der udføres under det amerikanske National
Toxicology Program (NTP). Undersøgelsen forventes afsluttet i 2017, og de samlede
resultater forventes offentliggjort 2017/18.
Sundhedsstyrelsen finder efter gennemgang af den omtalte artikel parallelt med
gennemgang af flere internationalt offentliggjorte kommentarer til de fremlagte del-
resultater ikke grund til at ændre Sundhedsstyrelsens nuværende anbefalinger vedrø-
rende mobiltelefoni, som er i overensstemmelse med internationale, europæiske og
særligt de nordiske landes anbefalinger til borgerne.
De opnåede resultater i dette dyreeksperimentelle studie er væsentlige, men des-
værre ikke entydige. Det vurderes bl.a., at antallet af involverede rotter er for lille, og
at flere af observationerne går i forskellige retninger.
Da den omtalte artikel baseres på udvalgte og foreløbige resultater vil Sundhedssty-
relsen afvente offentliggørelse af den samlede afsluttede undersøgelse i et videnska-
beligt peer-reviewed tidsskrift for en endelig vurdering. En af undersøgelsens større
udfordringer til sin tid vil være at dokumentere og forklare de konstaterede fund. Der
er ligeledes langt fra resultater opnået i et dyreeksperimentelt studie til tilsvarende
konklusioner for mennesker.
Sundhedsstyrelsen vurderer ikke, at de rapporterede foreløbige fund giver en signifi-
kant dokumentation for påstanden om, at de pågældende rotter har udviklet de rap-