Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 22-06-2016
Enhed: Psykiatri og Lægemiddel-
politik
Sagsbeh.: DEPSBRE
Sagsnr.: 1606003
Dok. nr.: 118971
Sundheds- og Ældreudvalget har den 26. maj 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 630
(Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Yildiz Akdogan (S).
Spørgsmål nr. 630:
”Hvad er ministerens holdning til Børnerådets forslag om, at selvskade skal være en
del af de praktiserende lægers henvisningsliste? Der henvises til Børnerådets udtalel-
ser på høringen om selvskade i Sundheds- og Ældreudvalget den 25. maj 2016. ”
Svar:
Jeg har til besvarelsen af dette spørgsmål indhentet nedenstående bidrag fra Sund-
hedsstyrelsen, som jeg henholder mig til:
”Som beskrevet i Sundhedsstyrelsens bidrag til svar på SUU alm. spørgsmål 629, så
kan selvskadende adfærd være et udtryk for mistrivsel og/eller et symptom på en
psykisk lidelse. Selvskadende adfærd er således ikke at betragte som en selvstændig
diagnose, men kan være et symptom eller en reaktion ved visse psykiske lidelser fx
depression eller personlighedsforstyrrelser eksempelvis emotionel ustabil person-
lighedsstruktur, borderline type. Selvskadende adfærd kan være mange forskellige
ting, og kan være mere eller mindre alvorlig i intensitet.
For at reducere selvskadende adfærd bør der generelt være fokus at fremme den
mentale sundhed hos børn og unge og, hvor relevant, at behandle den psykiske lidel-
se. Desuden bør der for alle psykiatriske problemstillinger hos børn og unge være fo-
kus på indsatser i forhold til tidlig opsporing og behandling. Den konkrete indsats vil
afhænge af årsagen til og graden af selvskadende adfærd.
Børn og unge i skolealderen med trivselsproblemer vil typisk blive opsporet af lærer-
ne, sundhedsplejerskerne, eller ved at forældrene henvender sig til almen praksis el-
ler klasselæreren. Er trivselsproblemerne af sådan en grad, at barnets funktionsevne
er nedsat vil barnet kunne udredes hos Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), der
ved behov kan være indgangsport til henvisning til børne- og ungdomspsykiatrien.
Med den nuværende tilskudsordning til psykologbehandling er det muligt for den
praktiserende læge at henvise til psykologbehandling med tilskud, hvis personen op-
fylder de persongrupper som er bekrevet i Bekendtgørelse nr. 413 af den 4. maj 2016
om tilskud til psykologbehandling.
Der eksisterer en række kommunale tilbud, hvor børn og unge med mistrivsel efter
serviceloven kan hjælpes. Således har kommunerne en række muligheder for at be-