Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del
Offentligt
1648637_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 2. maj 2016
Enhed: Psykiatri og Lægemiddel-
politik
Sagsbeh.: DEPSBRE
Sagsnr.: 1604662
Dok. nr.: 77514
Sundheds- og Ældreudvalget har den 5. april 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 461
(Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Carolina Magdalene Maier (ALT).
Spørgsmål nr. 461:
”På baggrund af udsendelsen ’Cutting – de oversete sår’, der blev sendt på
DR2 tirsdag d. 5. april, bedes ministeren redegøre for, hvorvidt regeringen vil
tage initiativ til at sætte flere behandlingstilbud i værk, som sikrer at selvskadende
unge hjælpes tidligere, herunder om man vil overveje decentral behandling
udenfor psykiatrien, sådan som det anbefales i udsendelsen? ”
Svar:
Jeg har til besvarelsen af dette spørgsmål indhentet nedenstående bidrag fra Sund-
hedsstyrelsen der viser, at der på nuværende tidspunkt er flere decentrale tilbud
udenfor psykiatrien til målgruppen. Jeg henholder mig til Sundhedsstyrelsens bidrag:
”Selvskade er en adfærd eller symptom, og er ikke en selvstændig diagnose. Selvska-
de ses både i sammenhæng med egentlige psykiske lidelser, men mange som skader
sig selv opfylder ikke kriterierne for en diagnose på en specifik psykisk lidelse. Border-
line Personality Disorder (BPD) er den eneste psykiske lidelse, som har selvskadende
adfærd som en del af den diagnostiske beskrivelse. Det er dog kun et mindretal af
personer, der skader sig selv, som opfylder de diagnostiske kriterier for BPD.
Dertil kommer, at selvskade kan forekomme i forskellig sværhedsgrad. Derfor vil der
være brug for forskellige typer af behandling på forskellige niveauer, afhængig af om
der er en grundlæggende psykisk lidelse eller ej, og hvor svær den selvskadende ad-
færd er.
Sundhedsstyrelsen kan oplyse, at den hyppigst anvende behandlingsform til selvska-
de er dialektisk adfærdsterapi (DAT). Nogle privatpraktiserende psykologer, praktise-
rende læger og psykologer i PPR regi (pædagogisk Psykologisk Rådgivning), vil have
kompetencerne til at varetage denne behandling. Endvidere kan familieorienteret
behandling være gavnligt for nogle unge og deres familier, hvilket typisk vil foregå i
kommunalt regi.
For nogle vil forløb med rådgivning og støtte i almen praksis, i regi af PPR eller hos
privatpraktiserende psykolog være tilstrækkeligt til at afhjælpe adfærden. For andre
vil det kræve egentlig psykiatrisk behandling for den underliggende lidelse, hvor
adressering af den selvskadende adfærd er en del af den samlede behandlingsind-
sats.
SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 629: Spm. om ministerens holdning til forslaget om at udarbejde en national handlingsplan for selvskade, til sundheds- og ældreministeren
Et ungt menneske med en selvskadende adfærd vil kunne henvende sig til sin prakti-
serende læge. I nogle tilfælde vil den første kontakt dog være med en læge på soma-
tisk afdeling eller psykiatrisk skadestue pga. den selvskadende adfærd.
Hvis der er behov for udredning eller behandling i den regionale psykiatri kan der
henvises hertil enten i et ambulant forløb eller under indlæggelse.
Hvis det vurderes, at der ikke er tale om egentlig psykisk lidelse kan patienten mod-
tage hjælp og rådgivning hos PPR, privatpraktiserende psykolog eller hos praktiseren-
de læge.
Valget af tilbud vil bero på et skøn af problematikkens sværhedsgrad, adgangen til
privatpraktiserende psykologer med relevante kompetencer i lokalområdet, praktise-
rende læges egne kompetencer til at varetage støtte og rådgivning og tilbuddene i
det lokale PPR.
Således vil det variere hvilke decentrale behandlingstilbud, der findes i det enkelte
lokalområde”.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Sarah Bang Refberg
Side 2