Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 15-06-2016
Enhed: Sundhedsøkonomi
Sagsbeh.: DEPKLM
Sagsnr.: 1605960
Dok. nr.: 113920
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 20. maj 2016 stillet følgende spørgs-
mål nr. 609 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).
Spørgsmål nr. 609:
”Ministeren bedes redegøre for, hvor mange unødvendige indlæggelser af ældre
medicinske patienter, der fandt sted i første halvår af 2015.”
Svar:
Til brug for besvarelsen er det valgt at afgrænse unødvendige indlæggelser til:
akutte medicinske kortidsindlæggelser (ikke-planlagte og øjeblikkelige ind-
læggelser på medicinske afdelinger, hvor patienten udskrives samme dag el-
ler dagen efter indlæggelse).
forebyggelige indlæggelser (indlæggelser, der ofte er mulige at forebygge
herunder bl.a. indlæggelser som følge af dehydrering, blærebetændelse,
brud, ernæringsbetinget blodmangel og tryksår).
akutte somatiske genindlæggelser inden for 30 dage (akut somatisk indlæg-
gelse senest 30 dage efter seneste udskrivning).
Opgørelser som disse anvendes bl.a. I Sundheds- og Ældreministeriets publikation
”Indblik i Sundhedsvæsenet” (http://www.sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Indblik-i-
sundhedsvaesenets-resultater-maj-2016.aspx)
samt i regi af de nationale mål til at
belyse de uhensigtsmæssige indlæggelser på sygehuse, som i betydelig grad kan und-
gås ved den rette forebyggelse. Det skal dog bemærkes, at ikke alle indlæggelser in-
deholdt i disse indikatorer er uhensigtsmæssige og kan forebygges. Samtidig er disse
indikatorer ikke udtømmende for uhensigtsmæssige indlæggelser, dvs. der kan fore-
komme uhensigtsmæssige indlæggelser, som ikke medtages i indikatorerne.
I tabel 1 fremgår antallet af akutte medicinske kortidsindlæggelser, forebyggelige ind-
læggelser og akutte somatiske genindlæggelser af ældre medicinske patienter i første
halvår af 2015.
Tabel 1
Antal akutte medicinske kortidsindlæggelser, forebyggelige indlæggelser og akutte somatiske genind-
læggelser af ældre medicinske patienter (65+ år), første halvår 2015.
Første halvår, 2015
Akutte medicinske kortidsindlæggelser
Forebyggelige indlæggelser
Akutte somatiske genindlæggelser
Anm.: Afrundet til nærmeste 100.
Kilde: DRG-grupperet Landspatientregister, Sundhedsdatastyrelsen.
30.000
18.700
12.400