Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del
Offentligt
1650577_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 28-06-2016
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: DEPMDI
Sagsnr.: 1605805
Dok. nr.: 112641
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 20. maj 2016 stillet følgende spørgs-
mål nr. 606 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 606:
”Deler ministeren den opfattelse, at såkaldt ”kaskade-screening” vil være et effektivt
instrument til at øge den nationale opsporing af personer med arveligt forhøjet kole-
sterol (familiær hyperkolesterolæmi (FH)) mhp. at nedbringe for tidlig død blandt
denne gruppe af kroniske patienter i Danmark?”
Svar:
Til brug for min besvarelse har ministeriet indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen,
som oplyser følgende:
”Første trin ved udredning af arvelig hjertesygdom er at fastslå om den først
diagnosticerede i familien har en hjertesygdom med formodet arvelighed.
Næste trin er at afklare, om patienten har slægtninge, og i givet fald at tilby-
de et sygdomsspecifikt klinisk udredningsprogram, der kan afklare om der er
tegn på den pågældende sygdom. Hvis disse slægtninge findes klinisk eller
genetisk afficerede udvides familieudredningen med ’førsteleds slægtninges
førsteleds slægtninge’. Dette betegnes ’kaskade-screening’.
Sundhedsstyrelsen kan konstatere at Dansk Cardiologisk Selskab i sin vejled-
ning om arvelige hjertesygdomme fra 2013, allerede anbefaler denne type
udredning, herunder også kaskadescreening, af FH. Formålet med udrednin-
gen er at identificere og tilbyde forebyggende behandling til slægtninge med
FH. Behandlingen forventes at forsinke eller forebygge udviklingen af hjerte-
kar-sygdom.
Sundhedsstyrelsen finder det væsentligt at retningslinjen for Dansk Cardio-
logisk Selskab implementeres, herunder kaskade-screening målrettet slægt-
ninge til patienter med FH. Denne opsporingsmetode anbefales også i inter-
nationale vejledninger på området.”
Jeg kan henholde mig til ovenstående.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Mathias Ørberg Dinesen