Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del
Offentligt
1650587_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 28-06-2016
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: DEPMDI
Sagsnr.: 1605805
Dok. nr.: 112627
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 20. maj 2016 stillet følgende spørgs-
mål nr. 602 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 602:
”Hvordan vil ministeren komme den store ulighed i sundhed til livs, som følge af at vi
som samfund behandler bl.a. type 1-diabetespatienter (ca. 32.000 danskere), der ty-
pisk opstår i barndoms- og ungdomsårene, men som samfund stort set intet foreta-
ger os i forhold til at opspore og behandle de op mod 28.000 danske patienter, der
uheldigvis er født med arveligt forhøjet kolesterol (familiær hyperkolesterolæmi
(FH))?”
Svar:
Til brug for min besvarelse har ministeriet indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen,
som oplyser følgende:
”Sundhedsstyrelsen har tidligere i år givet bidrag til besvarelse af spørgsmål
vedrørende familiær hyperkolesterolæmi, og styrelsen vil indledningsvis
henvise til svar på SUU alm del spørgsmål 145 og 146 dateret d. 18/1 2016,
og SUU alm del spørgsmål 496 dateret 9/5 2016. I disse bidrag beskrives
specialeplanen for kardiologi, Dansk Cardiologisk Selskabs holdningspapir,
samt vejledning om arvelige hjertesygdomme
Af de tidligere svar fremgår det desuden, at den anslåede forekomst af hete-
rozygot1 FH er ca. 0,2 % (1:500) i de fleste befolkninger, herunder også den
danske. I Danmark er der således anslået at være ca. 10.000 personer med
heterozygot FH. Nyere undersøgelser har dog påpeget, at mutationen måske
forekommer mere hyppigt. Personer med to syge gener (homozygote) fore-
kommer meget sjældent, anslået med ca. 1 pr. million.
Dansk Cardiologisk Selskab har som også beskrevet i tidligere bidrag fokus
på området. Det er oplyst til Sundhedsstyrelsen at der er i de faglige miljøer
er fokus på både udredning og behandling af FH, bl.a.er FH en integreret del
af undervisningen både præ- og postgraduat ved uddannelse af læger, lige-
som det indgår i undervisningen af praktiserende læger.
Sundhedsstyrelsen bemærker at type-1 diabetes og FH sammenlignes i
spørgsmålet. I den forbindelse skal der gøres opmærksom på, at der er tale
om to ret forskellige tilstande hvor både den måde sygdommen viser sig på
og behandlingen er meget forskellig.”
SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 602: Spm. om, hvordan ministeren vil komme den store ulighed i sundhed til livs, som følge af at vi som samfund behandler bl.a. type 1-diabetespatienter (ca. 32.000 danskere), der typisk opstår i barndoms- og ungdomsårene, men som samfund stort set intet foretager os i forhold til at opspore og behandle de op mod 28.000 danske patienter, der uheldigvis er født med arveligt forhøjet kolesterol, til sundheds- og ældreministeren
Jeg kan henholde mig til ovenstående.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Mathias Ørberg Dinesen
Side 2