Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del
Offentligt
Sundheds- og Ældreministeriet
TALEPAPIR
Det talte ord gælder
Tirsdag den 17. maj 2016 – Sundheds- og Ældreudvalget
Samrådstale AD
Jeg vil gerne sige tak for indkaldelsen til dette samråd om en
sundhedsmæssig forsvarlig og værdig behandling af vores ældre
borgere i hjemmeplejen og på plejecentrene.
Jeg stiller gerne op og redegør for regeringens politik på et
område, som vi prioriterer meget højt.
***
Som jeg også gav udtryk for i den omtalte artikel i Berlingske
Tidende fra 10. april, så er det tankevækkende, at flere
sygeplejersker oplever, at mange ældre kunne have undgået
sygehusindlæggelser, hvis de havde fået en bedre pleje og
behandling i kommunerne.
Det viser, hvor vigtigt det er, at det sundhedspersonale, som er
tæt på de svage ældre i hverdagen, har de rette faglige
kompetencer.
SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 600: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 17/5-16 om behandling af ældre, til sundheds- og ældreministeren
1640921_0002.png
Det bekymrer mig selvfølgelig også, at cirka en tredjedel af de
adspurgte læger på sygehusene, der indgår i Lægeforeningens
undersøgelse, svarer, at de ofte beholder en indlagt patient
ekstra tid på afdelingen, fordi de oplever, at der ikke er den
nødvendige kvalitet i plejen- og rehabiliteringen i kommunerne.
Det peger netop på de udfordringer, som regeringen og jeg som
sundheds- og ældreminister har haft fokus på fra første dag, vi
tiltrådte:
At alt for mange ældre havner unødvendigt i en
sygehusseng.
Og at kvaliteten af plejen og behandlingen til de svageste
ældre i kommunerne skal løftes.
Udfordringer, som vi har sat os som mål at gøre noget ved.
Derfor har vi også lavet et helt nyt ministerium, hvor vi har
samlet sundheds- og ældreområdet under et tag.
Det giver os nogle gode rammer for arbejdet med at sikre en høj
kvalitet og mere sammenhæng i plejen og behandlingen af
svage ældre.
Og vi ér trukket i arbejdstøjet.
Side 2
SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 600: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 17/5-16 om behandling af ældre, til sundheds- og ældreministeren
***
Regeringen har sammen med partierne bag finanslovaftalen for
2016 løftet sundheds- og ældreområdet med i alt 3,4 mia. kr. i
år.
Vi har blandt andet afsat en ekstra milliard kr. hvert år fra 2016
og frem til kommunerne til en mere værdig ældrepleje.
Det har vi gjort, fordi vi er meget optaget af, at svage
ældre får en værdig pleje og omsorg, så de kan fortsætte
med at leve det liv, de ønsker med størst mulig livskvalitet
og selvbestemmelse.
o
Kommunerne kan for eksempel bruge
værdighedsmilliarden til at ansætte mere personale
i ældreplejen og til kompetenceudvikling.
Med værdighedsmilliarden understøtte vi de nye
værdighedspolitikker, som kommunerne er i fuld gang
med at udarbejde.
Værdighedspolitikkerne skal gøre det synligt for både
medarbejdere, de ældre selv og deres pårørende, hvilke
overordnede værdier og prioriteringer som er styrende på
ældreområdet i den enkelte kommune.
Side 3
SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 600: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 17/5-16 om behandling af ældre, til sundheds- og ældreministeren
***
Ud over værdighedsmilliarden har vi sammen med partierne bag
satspuljen afsat i alt 470 mio. kr. over fire år til en
demenshandlingsplan, der skal gøre Danmark til et
demensvenligt land og sikre, at både de mennesker, som er
ramt af en demenssygdom, og deres pårørende får et bedre liv.
Derfor har jeg også det sidste halve år været i dialog med
både de demente selv, deres pårørende, de faglige
medarbejdere samt eksperterne på demensområdet.
o
Og i sidste uge afholdt statsministeren og jeg et
Marienborgmøde om demens.
Samtidig har vi fået lavet en statusrapport på, hvordan
det ser ud på demensområdet lige nu.
o
Og jeg ser frem til at modtage Sundhedsstyrelsens
faglige oplæg til demenshandlingsplanen.
Vi tager nu viden, erfaringer og inputs fra praksis, borgere og
pårørende med ind i arbejdet med den nationale
demenshandlingsplan.
Jeg forventer at være klar med handlingsplanen her i
efteråret.
Side 4
SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 600: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 17/5-16 om behandling af ældre, til sundheds- og ældreministeren
***
Arbejdet med demenshandlingsplanen skal ses i sammenhæng
med de øvrige initiativer, vi har igangsat, der skal forbedre
indsatsen og behandlingen af svage ældre patienter
Med Finansloven for 2016 har vi afsat 1,2 mia. kr. de næste fire
år til en ny handlingsplan for den ældre medicinske patient, og
herefter 300 mio. kr. varigt.
Handlingsplanen skal styrke indsatserne over for de ældre
medicinske patienter både før, under og efter en
sygehusindlæggelse.
Og den skal sikre, at der skabes bedre vilkår og mere
sammenhængende forløb for patienterne.
Den første del af handlingsplanen, som omfatter en
akutpakke til 415 mio. kr., der skal nedbringe
overbelægningen på sygehusene, ér allerede forhandlet
på plads.
o
Og jeg er netop gået i gang med at forhandle med
partierne bag finansloven om 805 mio. kr. til den
øvrige del af handlingsplanen.
Side 5
SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 600: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 17/5-16 om behandling af ældre, til sundheds- og ældreministeren
Penge, som jeg forventer, især skal styrke
indsatserne uden for sygehusene.
***
Derudover har vi sammen med satspuljepartierne sat 100 mio.
kr. af til en ordning med faste læger på plejecentrene, der skal
rulles ud de næste fire år.
Ordningen skal være med til at forbedre den sundhedsfaglige
behandling af beboerne og dermed forebygge
sygehusindlæggelser.
Og vi ved, at det virker.
Et pilotprojekt har vist, at faste læger reducerer antallet af
forebyggelige indlæggelser, genindlæggelser og
kortidsindlæggelser for beboerne på plejecentre.
Vi har også – igen sammen med satspuljepartierne – prioriteret
29 mio. kr. til at videreføre og udvikle opfølgende hjemmebesøg,
hvor sårbare ældre får besøg efter udskrivelse fra sygehus.
Endelig har vi sammen med KL og Danske Regioner igangsat et
arbejde med at få lavet en plan for det nære og
sammenhængende sundhedsvæsen.
Side 6
SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 600: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 17/5-16 om behandling af ældre, til sundheds- og ældreministeren
Planen skal være med til at sikre, at sygehusene, de
praktiserende læger og kommunerne bliver bedre til at
samarbejde og koordinere deres indsatser til gavn for de
ældre.
Vi skal med andre ord lave en plan for, hvordan vi får bundet
sundhedsvæsenet bedre sammen.
Og vi skal finde løsninger på, hvordan vi indretter de nære
sundhedstilbud bedst muligt, så de løser de udfordringer,
vi kender:
o
De demografiske udfordringer
o
Flere mennesker med kronisk sygdom
o
Og forskelle i kvaliteten i indsatsen landet over.
***
Regeringen har altså samlet set taget en lang række initiativer,
som skal løfte indsatsen på ældreområdet og sikre, at de
svageste ældre får en bedre pleje og behandling.
Side 7
SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 600: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 17/5-16 om behandling af ældre, til sundheds- og ældreministeren
Så til spørgsmålet om, hvad jeg vil gøre for at sikre en værdig og
sundhedsmæssig forsvarlig behandling af vore ældre
medborgere, kan jeg opsummerende svare:
At regeringen er i fuld gang
Vi har investeret massivt i sundheds- og ældreområdet og
har i 2016 løftet det med 3,4 mia. kr.
I forhold til spørgsmålet om at sikre det nødvendige personale,
og at personalet har de rette kompetencer, så vil jeg gerne
starte med at understrege, at det jo er en kommunal opgave at
tilrettelægge og prioritere den kommunale pleje og behandling
sådan, at det lokale behov kan imødekommes.
Det er således kommunalbestyrelsen, som har ansvaret for at
sikre:
at der er den rigtige normering
og at sygeplejen udføres af autoriserede sygeplejersker og
andre personalegrupper med de nødvendige
uddannelsesmæssige kvalifikationer.
Side 8
SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 600: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 17/5-16 om behandling af ældre, til sundheds- og ældreministeren
Kommunerne skal også løbende sørge for
efteruddannelse til det sundhedsfaglige og socialfaglige
personale.
***
Det er et ansvar, som kommunerne skal løfte i en tid, hvor
sundhedsområdet i kommunerne er under udvikling, og hvor
kommunerne løfter stadig flere og mere komplekse
sundhedsopgaver.
Det betyder, at kommuner, sygehuse og de praktiserende læger
skal samarbejde mere og bedre om at sikre patienterne et
sammenhængende og koordineret forløb.
Og det stiller nye krav til de sundhedsfaglige tilbud i
kommunerne for de svageste ældre.
Samtidig med, at det sundhedsfaglige personale skal være
klædt ordentligt på til at håndtere nye opgaver.
***
Det er som sagt kommunerne, der har ansvaret for, at de behov
for pleje og behandling, der opstår lokalt, kan imødekommes.
Side 9
SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 600: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 17/5-16 om behandling af ældre, til sundheds- og ældreministeren
Men regeringen er meget optaget af at sikre gode rammer, som
kan understøtte en høj kvalitet i kommunernes pleje og
behandling af de svageste ælde.
Derfor har vi også prioriteret området højt senest i
forbindelse med forhandlingerne om finansloven for
2016.
Og netop kompetenceudvikling indgår som et tværgående fokus
i de store initiativer, som regeringen har sat i gang på sundheds-
og ældreområdet.
Regeringen og satspuljepartierne er for eksempel enige
om, at kompetenceudvikling af personalet skal indgå i den
nationale handlingsplan for demens, så personalet har de
rette forudsætninger for at forstå - og håndtere de
særlige behov, som ældre med demens har.
Kompetenceudvikling indgår også som et centralt tema i
udvalgsarbejdet om det nære og sammenhængende
sundhedsvæsen, hvor både KL og Danske Regioner indgår.
Og det gælder også i arbejdet med handlingsplanen for
den ældre medicinske patient.
Side 10
SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 600: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 17/5-16 om behandling af ældre, til sundheds- og ældreministeren
Som I nok ved, modtog jeg i sidste måned et fagligt oplæg til
handlingsplanen fra Sundhedsstyrelsen, og jeg synes, at der var
nogle gode takter.
Jeg hæfter mig blandt andet ved, at Sundhedsstyrelsen
anbefaler, at kompetencerne i den kommunale
hjemmesygepleje skal styrkes.
både i forhold til faglige kompetencer for udvalgte
faggrupper, og ved et generelt løft af tværfaglige
kompetencer.
og ved at de ansatte i hjemmesygeplejen får en styrket
adgang til relevant rådgivning fra sygehusene.
Som sagt har jeg netop taget hul på forhandlingerne om
handlingsplanen for den ældre medicinske patient.
Jeg forventer, at vi vil se på et kompetenceløft af
personalet i hjemmesygeplejen i den forbindelse.
***
Også udrulningen af ordningen med de faste læger tilknyttet
plejecentrene vil medvirke til at styrke de sundhedsfaglige
kompetencer for personalet på centrene.
Side 11
SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 600: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 17/5-16 om behandling af ældre, til sundheds- og ældreministeren
For ud over, at beboerne på centrene, vil blive tilbudt at være
tilmeldt og modtage behandling af en læge, der er fast tilknyttet
til plejecentret, ligger der i ordningen, at lægen skal rådgive og
vejlede personlet om generelle sundhedsfaglige spørgsmål, som
er vigtige for den ældres sundhed.
Det kan for eksempel være rådgivning om
medicinhåndtering.
Vi ved fra pilotprojektet, at både læger og plejepersonalet
vurderer, at samarbejdet har medført en reduktion i
forbruget af overflødig eller unødvendig medicin.
***
Afslutningsvis vil jeg gerne opsummere, at jeg naturligvis er
meget optaget af, at de sundhedsfaglige medarbejdere i
kommunerne, som arbejder med de svage ældre, har de rette
kompetencer.
Og regeringen har allerede igangsat en lang række ambitiøse
initiativer, som samlet set skal sikre en mere værdig pleje og høj
kvalitet i den sundhedsmæssige behandling af svage ældre.
Tak for ordet
Side 12