Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del
Offentligt
1645186_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 13-06-2016
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: SUMMPH
Sagsnr.: 1605713
Dok. nr.: 96920
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 13. maj 2016 stillet følgende spørgs-
mål nr. 584 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 584:
”Ministeren bedes oplyse, hvordan regionen vil sikre fødende i fremtiden, og
hvilke planer der konkret ligger, når formanden for Sundhedsudvalget i regionen ud-
taler, at de må sørge for større kapacitet på Odense Universitets Hospital fremover.
Der henvises til artiklen ”Gravide flyttes tværs over Lillebælt midt i fødslen” fra DR
Fyn den 9. maj 2016.”
Svar:
Til brug for min besvarelse har ministeriet indhentet bidrag fra Region Syddanmark,
som oplyser følgende:
”OUH Odense Universitetshospital har i perioder haft meget travlt på fødegangen
grundet et ekstremt højt fødselstal. Sidst denne situation opstod, var i juli, august,
september og oktober 2015, hvor det månedlige fødselstal var så højt, at det frem-
skrevet ville betyde, at Odense årligt skulle have ca. 6.000 fødsler. OUH Odense har
imidlertid reelt ca. 4.500 fødsler om året, hvilket indikerer, at der var tale om en peri-
ode med et antal fødsler udover det sædvanlige.
I travle perioder træder der en fast procedure i gang, hvor alt disponibelt personale
indkaldes. Er dette ikke tilstrækkeligt, foretages der en faglig vurdering forud for om-
visitering af en fødende, hvor både den vagthavende læge i Odense og den koordine-
rende jordemoder vurderer, om den fødende er egnet til at blive omvisiteret. Omvisi-
teringen finder sted pr. telefon i forbindelse med, at den fødende kontakter fødegan-
gen, og sker således ikke, når den fødende er mødt frem.
For at imødekomme fremtidig travlhed på fødegangene, vil der blive ansat mere di-
sponibelt personale for de midler til fødeområdet, som Sundheds- og Ældreministeri-
et nu har udmøntet. Region Syddanmark modtager i 2016 i alt kr. 10.745.000, hvoraf
de 4.355.000 går til OUH Odense Universitetshospital.”
. / .
Jeg kan henholde mig til bidraget fra Region Syddanmark. Jeg kan i øvrigt henvise til
min besvarelse af spørgsmål nr. 532 (Alm. del), hvor regionerne i deres bidrag til svar
også specifikt kommer ind på forholdene på OUH.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Marie Louise Bloch Rostrup-Nielsen