Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del
Offentligt
1648606_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 22-06-2016
Enhed: Sundhedsøkonomi
Sagsbeh.: SUMPMJ
Sagsnr.: 1606007
Dok. nr.: 106381
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 12. maj 2016 stillet følgende spørgs-
mål nr. 581 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 581:
”Vil ministeren redegøre for, om Sundhedsstyrelsen følger op på, eller har planer om
at følge op på, at telemedicin virker dårligere end forventet, så man
kan rådgive kommuner og regioner om, hvilke telemedicinske løsninger som ikke bør
bruges? Der henvises til artiklen "Telemedicin virker langt dårligere
end forventet", der blev bragt på politiken.dk den 10. maj 2016.”
Svar:
Den seneste opgørelse over antallet af telemedicinske projekter i Danmark viser, at
der på tværs af regioner og kommuner i øjeblikket er igangsat 231 forskellige projek-
ter, jf.
det telemedicinske landkort
på den fællesoffentlige organisation MedComs
hjemmeside (telemedicin.medcom.dk). Sundhedsstyrelsen rådgiver i den forbindelse
ikke regioner og kommuner om igangsættelsen af nye telemedicinske initiativer.
I de tilfælde, hvor der i forlængelse af lokale afprøvninger indgås aftale mellem sta-
ten, kommuner og regioner om national udbredelse af en telemedicinsk løsning, fx
national udbredelse af telemedicin for borgere med KOL, jf.
økonomiaftalerne for
2016,
kan Sundhedsstyrelsen bidrage med sundhedsfaglig vejledning om, hvordan
det lokalt kan sikres, at gevinster og resultater opnået i lokale afprøvninger også kan
nås i de øvrige dele af landet. Dette kan både være økonomiske gevinster, bedre og
mere effektiv patientbehandling og patientoplevede gevinster, fx i form af øget tryg-
hed i hverdagen og bedre forståelse af egen sygdom.
I den forbindelse har Sundhedsstyrelsen bl.a. indarbejdet brugen af telemedicin i en
national klinisk retningslinje for sårbehandling, ligesom der i forbindelse med aftalen
om national udbredelse af telemedicin til borgere med KOL er afsat midler til, at
Sundhedsstyrelsen fastsætter vejledende sundhedsfaglige retningslinjer for brugen af
telemedicin for denne patientgruppe.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Peter Munch Jensen