Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del
Offentligt
1645244_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 13-06-2016
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: DEPKNI
Sagsnr.: 1605307
Dok. nr.: 111166
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 29. april 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 559 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 559:
”Vil ministeren redegøre for reglerne om, hvad en sundhedsperson skal informere
patienten om forud for et indgreb med botox i blæren?”
Svar:
Til brug for min besvarelse har ministeriet indhentet bidrag fra Styrelsen for
Patientsikkerhed, som oplyser følgende:
”Det fremgår af sundhedslovens §§ 15, stk. 1 og 3 og sundhedsloven § 16, stk. 1, at
ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede
samtykke, medmindre andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til
sundhedslovens §§ 17-19, og at en patient inden en behandling sættes i gang, derfor
har ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne,
herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger. informationspligten foreligger
uafhængigt af, om patienten beder om information eller ej.
Det fremgår videre af sundhedsloven § 16, stk. 3, at informationen skal gives på en
hensynsfuld måde og være tilpasset modtagerens individuelle forudsætninger med
hensyn til alder, modenhed, erfaring m.v.
Det fremgår desuden af sundhedsloven § 16, stk. 4, at informationen skal omfatte
oplysninger om relevante forebyggelses-, behandlings- og plejemuligheder, herunder
oplysninger om andre lægefagligt forsvarlige behandlingsmuligheder, samt
oplysninger om konsekvenserne af, at der ingen behandling iværksættes.
Informationen skal tillige omfatte oplysninger om mulige konsekvenser for
behandlingsmuligheder, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger, hvis
patienten frabeder sig videregivelse eller indhentning af helbredsoplysninger m.v.
Informationen skal være mere omfattende, når behandlingen medfører nærliggende
risiko for alvorlige komplikationer og bivirkninger.
Samtykkekravet understreger patientens grundlæggende selvbestemmelsesret og
skal således være baseret på fyldestgørende information.
Det fremgår af punkt 3.2 i vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information
og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv., at fyldestgørende
information er betinget af god kommunikation mellem patient og sundhedsperson.
Informationen skal indeholde tilstrækkelig oplysning om sygdomstilstand,
behandlingsmuligheder, risici og bivirkninger mv., så patienten med mening kan tage
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 559: Spm. om redegørelse for reglerne om, hvad en sundhedsperson skal informere patienten om forud for et indgreb med botox i blæren, til sundheds- og ældreministeren
stilling til behandlingsspørgsmålet. Oplysningerne og omfanget heraf skal hvile på
den til enhver tid gældende, gode faglige norm på området.
I forbindelse med informationen skal sundhedspersonen tage udgangspunkt i, at
patienten ikke har nogen forudsætninger, og vurdere, hvad der er væsentligt og
relevant for patienten at vide. Herudover er sundhedspersonen naturligvis forpligtet
til at svare på spørgsmål og give yderligere information.
Der er tale om minimumskrav til informationen. Den enkelte patients særlige
situation kan bevirke, at yderligere information er nødvendig.
Med hensyn til risiko for komplikationer og bivirkninger fremgår det af vejledningens
pkt. 3.3, at det er ikke muligt entydigt at fastsætte, i hvilket omfang
sundhedspersonen har pligt til at informere om mulige komplikationer mv. i
forbindelse med undersøgelse og behandling. Det må vurderes i forhold til
sygdommens alvor, og til hvad man forventer at opnå ved den påtænkte
undersøgelse/behandling.
Som udgangspunkt skal sundhedspersonen vurdere, om der er tale om:
1) alvorlige og ofte forekommende komplikationer mv.
2) alvorlige og sjældent forekommende
3) bagatelagtige og ofte forekommende eller
4) bagatelagtige og sjældent forekommende.
På grundlag af en sundhedsfaglig vurdering skal der i tilfælde 1) altid informeres. I
tilfælde 2) og 3) skal der ofte informeres og i tilfælde 4) er det som udgangspunkt
ikke påkrævet at informere.
De nævnte tilfælde indeholder en række mellemstadier, hvor det vil være overladt til
det sundhedsfaglige skøn, i hvilken udstrækning og hvor grundigt, der bør informeres
om risici for komplikationer og bivirkninger i forbindelse med en given behandling.”
Jeg kan henholde mig til oplysningerne fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Kasper Østergaard Nielsen
Side 2