Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del
Offentligt
1645218_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 13-06-2016
Enhed: Primær Sundhed, Ældrepo-
litik og Jura
Sagsbeh.: DEPCGM
Sagsnr.: 1605403
Dok. nr.: 97512
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 29. april 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 553 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares
endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 553:
”Ministeren bedes redegøre for, hvilke rettigheder man har som patient, blandt an-
det med hensyn til dækning af udgifter til fx transport og tabt arbejdsfortjeneste og
til selv at ansætte nødvendig hjælp, såfremt man som patient eller pårørende i Regi-
on Sjælland og Region Hovedstaden udsættes for ufrivillig indlæggelse i Respirations-
center Øst, fordi de to regioner af egen drift har valgt at indgå aftale om levering af
hjælp med et privat firma, der viser sig ikke at kunne levere den nødvendige hjælp?”
Svar:
Jeg kan oplyse, at det følger af § 11 i bekendtgørelse nr. 959 af 29. august 2014 om
befordring og befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven, at en patient har ret til
befordring eller befordringsgodtgørelse til og fra behandling på sygehus, hvis patien-
ten er pensionist eller afstanden til eller fra sygehuset, hvor behandlingen finder sted,
overstiger 50 km.
En patient har desuden ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til og fra be-
handling på sygehus, hvis patientens tilstand udelukker befordring med offentlige
transportmidler og patienten i forbindelse med sygehusbehandling indkaldes til vide-
re ambulant behandling eller hjemsendes af sygehuset på weekendophold eller lig-
nende.
Det skal dog bemærkes, at en patient efter bekendtgørelsens § 10 altid vil være be-
rettiget til befordring med ambulance eller særligt indrettet sygekøretøj til og fra sy-
gehusbehandling, hvis patientens tilstand gør det nødvendigt.
Endvidere følger det af § 23 i bekendtgørelsen, at en ledsager til en patient, der mod-
tager befordring eller befordringsgodtgørelse, også har ret til befordring eller befor-
dringsgodtgørelse, når ledsagelsen af patienten er nødvendig på grund af patientens
alder eller helbredstilstand. En ledsager med ret til befordring eller befordringsgodt-
gørelse, har ved rejser, der nødvendiggør, at ledsageren overnatter uden for hjem-
met, også ret til overnatning eller overnatningsgodtgørelse (hoteldispositionsbeløb)
og time- og dagpenge efter laveste sats i Finansministeriets cirkulære om time- og
dagpenge m.v. Reglerne om befordring og befordringsgodtgørelse efter sundhedslo-
ven giver ikke ledsageren ret til hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste.
Som det fremgår af min besvarelse af 8. oktober 2015 af spørgsmål 211 (Alm. del),
hører reglerne om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste under Social- og
Indenrigsministeriet. Af besvarelsen fremgår det, at en kommune efter servicelovens
§ 42 kan yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 553: Spm. om, hvilke rettigheder man har som patient, blandt andet med hensyn til dækning af udgifter til f.eks. transport og tabt arbejdsfortjeneste og til selv at ansætte nødvendig hjælp, såfremt man som patient eller pårørende i Region Sjælland og Region Hovedstaden udsættes for ufrivillig indlæggelse i Respirationscenter Øst, fordi de to regioner af egen drift har valgt at indgå aftale om levering af hjælp med et privat firma, der viser sig ikke at kunne levere den nødvendige hjælp, til sundheds- og ældreministeren
forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat funktionsevne eller ind-
gribende kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig
konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er
mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer det.
For så vidt angår spørgsmålet om, hvilke rettigheder man som patient har til selv at
ansætte hjælpere til respirationsbehandling, fremgår det ikke af spørgsmålet, hvor-
vidt respirationshjælpen ydes som led i en fælles hjælperordning. Såfremt dette imid-
lertid måtte være tilfældet, rummer sundhedslovens § 88 a mulighed for, at perso-
nen, der har hjælpere til respirationsbehandling i hjemmet efter sundhedslovens
§ 79, stk. 1, selv kan ansætte sine hjælpere.
Det fremgår således af sundhedslovens § 88 a, stk. 1, at personer, som har hjælpere
til respirationsbehandling i hjemmet efter sundhedslovens § 79, stk. 1, og hjælpere
efter § 95, stk. 1 eller 2, eller § 96 i serviceloven, har mulighed for at vælge, at ar-
bejdsgiveransvaret for respirationshjælperne skal varetages af den forening eller pri-
vate virksomhed, som borgeren har valgt som arbejdsgiver for hjælperne efter ser-
vicelovens §§ 95 eller 96.
Det fremgår desuden af sundhedslovens § 88 a, stk. 2, at personer, som modtager re-
spirationsbehandling i hjemmet efter sundhedslovens § 79, stk. 1, og som selv er ar-
bejdsgiver for hjælpere som nævnt i § 95, stk. 1 eller 2, eller § 96 i serviceloven, kan
vælge selv at være arbejdsgiver for hjælpere til respirationsbehandling.
Regioner og kommuner bør sikre, at borgere, som har mulighed for selv at vælge ar-
bejdsgiver for hjælperordninger, får tilstrækkelig rådgivning og information om disse
valgmuligheder, fx gennem informationer på relevante hjemmesider og ved oprettel-
se af kontaktpunkter for borgere i region og/eller kommune.
Borgere, som får respirationsbehandling i hjemmet efter sundhedsloven og hjælp ef-
ter servicelovens § 42, § 44 eller § 83, § 84, stk. 1, §§ 85, 97 eller 118 har ikke samme
ret til selv at vælge arbejdsgiver for hjælperne. Regionen kan dog i disse tilfælde afta-
le med kommunerne i regionen, at en person, som yder hjælp til borgeren i medfør af
de nævnte bestemmelser i serviceloven, også kan varetage respirationsbehandlingen
i hjemmet, jf. sundhedslovens § 88 b. Det kan således aftales, at personer, der fx yder
hjemmehjælp, tillige vil kunne yde hjælp til respirationsbehandling efter konkret de-
legation fra lægen på respirationscentret. Også i disse tilfælde gælder det, at det er
de ansvarlige læger på de højt specialiserede respirationscentre, der har det sund-
hedsfaglige ansvar for den respirationsbehandling, der ydes i borgerens eget hjem.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Charlotte Göthilda Magnéli
Side 2