SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 551: Spm. om, hvordan udviklingen af antallet af behandlingsdomme har været siden 2001, til justitsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Sundheds- og Ældreudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

24. maj 2016

Straffuldbyrdelseskontoret

Mia Schumacher

2016-0032/37-0013

1950303

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 551 (Alm. del), som Folketin-

gets Sundheds- og Ældreudvalg har stillet til justitsministeren den 29. april

2016. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Yildiz Akdogan (S).

Søren Pind

Ane Røddik Christensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 551: Spm. om, hvordan udviklingen af antallet af behandlingsdomme har været siden 2001, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 551 (Alm. del) fra Folketingets Sundheds- og Ældreud-

valg:

”Ministeren bedes oplyse, hvordan udviklingen af antallet af

behandlingsdomme har været siden 2001, og herunder vurdere,

hvad baggrunden er for denne udvikling, og vil ministeren der-

udover oplyse, hvor mange behandlingsdømte personer, der

henholdsvis er indlagt i psykiatrien, bor hjemme eller bor på et

socialpædagogisk tilbud, og hvordan denne fordeling har ud-

viklet sig årligt siden 2001?”

Svar:

Efter straffelovens § 68 kan en person, der på grund af bl.a. sindssyg-

dom eller mental retardering frifindes for straf efter § 16, i stedet idømmes

foranstaltninger, der findes formålstjenlige for at forebygge yderligere

lovovertrædelser. Såfremt mindre indgribende foranstaltninger som tilsyn,

bestemmelser vedrørende opholdssted eller arbejde, afvænningsbehand-

ling, psykiatrisk behandling mv. ikke findes tilstrækkelige, kan det be-

stemmes, at den pågældende skal anbringes i hospital for sindslidende, i

institution for personer med vidtgående psykiske handicap eller under til-

syn med mulighed for administrativ anbringelse eller i egnet hjem eller in-

stitution til særlig pleje eller forsorg.

Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der ønskes en besva-

relse af spørgsmålet i henhold til foranstaltningsdomme og foranstalt-

ningsdømte personer.

Udviklingen i antallet af foranstaltningsdomme siden 2001 fremgår af

nedenstående tabel:

SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 551: Spm. om, hvordan udviklingen af antallet af behandlingsdomme har været siden 2001, til justitsministeren

Domsår (for endelige dom)

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014

Tilsyn/ambulant behandling

uden mulighed for

indlæg./anbr.

Tilsyn/ambulant behandling

med mulighed for

indlæg./anbr.

Behandling med mulighed

for indlæggelse

Anbringelse i

hopital/institutiton

Institution m. mulighed for

midlt. anbr. i sikret afd

Anbringelse i sikret

afdeling/institution

Andet

I alt

446

146

156

197

224

265

305

244

255

322

375

432

450

438

453 4262

175

362

257

460

274

528

291

579

341

685

361

749

278

591

362

680

261

664

400

857

388

924

347

885

339

868

367 4441

466

901 9733

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af, hvad baggrunden for

udviklingen i antallet af foranstaltningsdomme er, indhentet en udtalelse

fra sundheds- og ældreministeren, der har oplyst følgende:

”Jeg skal indledningsvist oplyse, at en retspsykiatrisk patient

med en psykiatrisk foranstaltningsdom er en person med psy-

kiske lidelser, der på baggrund af den kriminalitet, den pågæl-

dende har begået er dømt til behandling eller anbringelse på

psykiatrisk afdeling. Der findes grundlæggende tre typer af

psykiatriske foranstaltningsdomme: 1) dom til ambulant be-

handling, 2) dom til indlæggelse og 3) dom til anbringelse på

en sikret institution. Formålet med en foranstaltningsdom er

gennem behandling at forebygge, at personen på grund af sin

psykiske lidelse begår ny kriminalitet.

For så vidt angår spørgsmålet om, baggrunden for udviklingen

i antallet af foranstaltningsdomme blev der i januar 2015 ned-

sat en ekspertgruppe, som netop skulle søge at kortlægge årsa-

gerne til stigningen i antallet af retspsykiatriske patienter. Ar-

bejdet mundede ud i rapporten ”Kortlægning af retspsykiatri-

en: Mulige årsager til udviklingen i antallet af retspsykiatriske

patienter samt viden om indsatser for denne gruppe”. Rappor-

ten blev offentliggjort i december 2015.

Konklusionen på rapporten er, at der ikke er enkelte klare år-

sager til stigningen. Derimod fremgår det af rapporten, at der

er tale om flere forskellige faktorer, som hver især kan med-

virke til at forklare stigningen.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 551: Spm. om, hvordan udviklingen af antallet af behandlingsdomme har været siden 2001, til justitsministeren

Stigningen i antallet af foranstaltningsdomme kan primært for-

klares med en stigning i antallet af foranstaltningsdomme for

mindre personfarlige hændelser, hvilket primært vil sige sim-

pel vold eller vold og trusler mod offentligt ansatte.

En anden forklaring kan ifølge ekspertgruppen være, at øget

brug af mentalundersøgelser fører til flere foranstaltnings-

domme frem for straf og dermed en stigning i antallet af rets-

psykiatriske patienter.

En tredje forklaring kan være, at der i 2000 blev indført fast-

sættelse af længstetid for foranstaltningsdomme, der angår

mindre personfarlig kriminalitet. Ekspertgruppen vurderer, at

det før indførelsen af længstetid i højere grad var praksis at gi-

ve tiltalefrafald, hvis en retspsykiatrisk patient begik kriminali-

tet, mens den pågældende var underkastet en foranstaltning.

For så vidt angår anden del af spørgsmålet om hvor mange be-

handlingsdømte personer, der er indlagt i psykiatrien, vedlæg-

ges til udvalgets orientering tal fra Landspatientregistret.

Sundheds‐ og Ældreministeriet ligger ikke inde med tal over,

hvor mange behandlingsdømte, der bor hjemme eller på et so-

cialpædagogisk tilbud.”

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet endvidere

indhentet en udtalelse fra Social- og Indenrigsministeriet, der har oplyst

følgende:

”Til brug for besvarelsen er der for hvert år i perioden 2001-

2014 set på personer, som har modtaget en foranstaltningsdom

i løbet af de fem foregående år.

Blandt disse personer skønnes det, at ca. 22 pct. har været ind-

lagt i psykiatrien i 2014, ca. 10 pct. har haft ophold på et botil-

bud, og ca. 5 pct. både har været indlagt i psykiatrien og haft

ophold på et botilbud i løbet af 2014, jf. tabel 1.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 551: Spm. om, hvordan udviklingen af antallet af behandlingsdomme har været siden 2001, til justitsministeren

Tabel 1

Personer med en foranstaltningsdom inden for de 5 foregående år, der har været indlagt i psykiatrien og haft

ophold på botilbud efter serviceloven mv., 2001-2014

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

Kun indlagt i psykiatrien

Kun ophold på botilbud

Indlæggelse og ophold

Uden indlæggelse/ophold

Indlagt i psykiatrien

2014

--------------------------------------------------- Andel, pct. ---------------------------------------------------

22,3

10,1

5,4

62,2

31,6

40,0 38,8 38,5 39,5 38,2 38,1 37,1 37,4 37,1 36,4 37,6 37,7 33,6

Anm.: Opgørelsen omfatter personer på 18 år eller derover i året. Foranstaltningsdomme er opgjort på

baggrund af Danmarks Statistiks Kriminalstatistik. Personer indlagt i psykiatrien omfatter personer, der i

løbet af året er re-gistreret med mindst én indlæggelse. Botilbud omfatter midlertidigt ophold efter

servicelovens § 107 og længe-revarende ophold efter servicelovens §§ 108 og 192 samt § 105 i lov om

almene boliger samt lov om fripleje-boliger. Hertil kommer socialpædagogisk støtte efter servicelovens §

85, der gives i forbindelse med et botil-bud. Tal for 2014 er opgjort på baggrund af De Kommunale

Serviceindikatorer, hvor der på nuværende tids-punkt indgår 32 kommuner. De viste andele er beregnet

på baggrund af oplysninger om personer i disse kommuner.

Note: 1 Opgørelsen kan foretages for alle år. Da opgørelsen er baseret på data for alle kommuner afviger tallet

for 2014 fra summen af ”Kun indlagt i psykiatrien” og ”Indlæggelse og ophold” i de ovenstående rækker

(som baserer sig på oplysninger fra 32 kommuner).

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Skønnet er baseret på De Kommunale Serviceindikatorer, hvor

der på nuværende tidspunkt er indberetninger fra 32 kommuner

dækkende perioden 4. kvartal 2013 til 3. kvartal 2015. Således

er 2014 det første, fulde kalenderår, hvor der foreligger oplys-

ninger om personer, der har modtaget botilbud efter servicelo-

ven mv.

For de resterende ca. 62 pct. af gruppen, der hverken har været

indlagt på en psykiatrisk afdeling eller har modtaget et botil-

bud efter serviceloven mv., kan det som udgangspunkt lægges

til grund, at de har boet hjemme i hele det pågældende år. Nog-

le personer i gruppen kan dog have været berørt af hjemløshed,

herunder gjort brug af forsorgshjem og herberger (efter ser-

vicelovens §§ 110), i løbet af året.

For perioden 2001-2013 er det kun muligt at opgøre andelen,

der har været indlagt i psykiatrien. Det er i størrelsesordenen

30-40 pct. af personerne i gruppen, der er indlagt i psykiatrien

på et tidspunkt i løbet af det pågældende år, som det fremgår af

tabellen.”