Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del
Offentligt
1639627_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 27-05-2016
Enhed: Psykiatri og Lægemiddel-
politik
Sagsbeh.: DEPMAS
Sagsnr.: 1605499
Dok. nr.: 94858
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 29. april 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 541 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Yildiz Akdogan (S).
Spørgsmål nr. 541:
”Vil ministeren redegøre for, hvor lang tid der i gennemsnit går fra det tidspunkt,
hvor den relevante kommune af regionen bliver oplyst om, at en patient
vil blive udskrevet fra en psykiatrisk afdeling, til udskrivelsestidspunktet?”
Svar:
Ministeriet har indhentet bidrag fra Danske Regioner til besvarelse af spørgsmålet.
Danske Regioner oplyser følgende:
”Helt overordnet er det vanskeligt at definere tidsintervallet mellem besked om ud-
skrivning og selve udskrivningen. Dette skyldes, at der i mere komplekse tilfælde er
mange kommunale aktører, der bør inddrages (botilbud, socialpsykiatri, misbrugsbe-
handling, jobcenter m.m.). For at håndtere denne kompleksitet afholdes der normalt
en forudgående udskrivningskonference med de relevante parter. Tidsintervallet af-
hænger derfor af den konkrete situation.
Indlæggelsesforløbene i psykiatrien varierer generelt meget, hvilket bevirker, at peri-
oden fra, at psykiatrien melder til den pågældende kommune om det planlagte ud-
skrivningstidspunkt til selve udskrivningstidspunktet, ligeledes varierer. Endvidere
vælger en stor del patienter at lade sig udskrive tidligere end planlagt, hvilket kompli-
cerer varslingen til den relevante kommune. For en stor gruppe patienter afhænger
det ligeledes af, om patienten skal hjem til uændret indsats, eller om der skal ske en
kommunal visitation eller revisitation. I det første tilfælde kan patienterne blive ud-
skrevet med meget kort varsel – inden for et døgn. I det andet tilfælde vil det blandt
andet være afhængig af omfanget af det kommunale tilbud, da det eksempelvis kan
tage måneder at finde et botilbud, som kan modtage borgere med meget komplekse
problematikker.
Regionerne har ikke mulighed for at trække data på, hvornår den relevante kommune
bliver informeret om det planlagte udskrivelsestidspunkt, da dette kun bliver regi-
streret i den pågældende patients journal. Derfor er det ikke muligt at sige noget fak-
tuelt om den gennemsnitlige tid fra orienteringen til den faktiske udskrivelse. En
rundspørge indikerer dog, at der typisk er tale om 1 til 3 uger fra, at regionen melder
kommunen udskrivningsdatoen, til at patienten planmæssigt udskrives.
Overgangen til den relevante kommune efter udskrivelse har dog generelt et stort fo-
kus i regionerne, da dette er vigtigt for at sikre den færdigbehandlede borger den re-
levante kommunale støtte umiddelbart efter udskrivningen. Derfor er der allerede i
begyndelsen af patientens indlæggelse et fokus på at sikre, at de rigtige aktører, her-
SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 541: Spm. om, hvor lang tid der i gennemsnit går fra det tidspunkt, hvor den relevante kommune af regionen bliver oplyst om, at en patient vil blive udskrevet fra en psykiatrisk afdeling, til udskrivelsestidspunktet, til sundheds- og ældreministeren
under kommune og praktiserende læge, er inddraget og bidrager fra start. Dette er
med henblik på at forberede en god modtagelse af patienten efter udskrivelse og for
at sikre flow i forløbet både før, under og efter indlæggelse. De enkelte regioner har
digitale kommunikationsredskaber, hvor information om færdigbehandling og ud-
skrivning sendes fra sygehus til kommune. Det indebærer, at der senest 48 timer ef-
ter indlæggelsen elektronisk sendes en plejeforløbsplan til kommunen, som blandt
andet skitserer det forventede tidspunkt for udskrivelse. Planen fungerer dermed
som et planlægningsværktøj for kommunen i forbindelse med udskrivelsen og denne
plan opdateres løbende.”
Jeg henholder mig til ovenstående svar.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Maja Sørensen
Side 2