Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del
Offentligt
1637201_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 24. maj 2016
Enhed: Sundhedsøkonomi
Sagsbeh.: DEPJABN
Sagsnr.: 1605315
Dok. nr.: 96537
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 26. april stillet følgende spørgsmål nr.
533 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Jonas Dahl (SF).
Spørgsmål nr. 533:
”I relation til de højere bøder ministeren har foreslået over for kommunerne for ikke
at hjemtage færdigbehandlede patienter, bedes ministeren oplyse, om regionerne får
pengene, eller de går i statskassen.”
Svar:
I forslaget til nye færdigbehandlingstakster lægges der op til en model, hvor kommu-
nernes betaling går til henholdsvis regionerne og kommunerne.
Regionerne vil fortsat modtage det takstniveau for en færdigbehandlingsdag, som de
allerede får i dag. Det vil sige, at regionerne ikke oplever ændringer ved en forhøjelse
af færdigbehandlingstaksten.
Differencen mellem det nye og det tidligere takstniveau vil gå tilbage til kommuner-
ne. Den forøgede andel af færdigbehandlingstaksten opkrævet blandt kommunerne
vil blive omfordelt efter indbyggertallet mellem kommunerne inden for de enkelte
regioner. For kommunerne under ét inden for de enkelte regioner er der således fuld
sammenhæng mellem merbetalingen og tilbageførelsen. Det vil fx betyde, at den
øgede betaling fra kommunerne i Region Hovedstaden efterfølgende vil blive fordelt
til alle kommunerne i regionen i forhold til indbyggertallet.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Jørgen Abildgaard