SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 531: Spm. om det er lovligt, at kommunerne får sponsoreret et sundhedshus af virksomheder eller private, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 30-06-2016

Enhed: Primær Sundhed, Ældrepo-

litik og Jura

Sagsbeh.: DEPSHM

Sagsnr.: 1605230

Dok. nr.: 127217

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 26. april stillet følgende spørgsmål nr.

531 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares endeligt.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra May-Britt Kattrup (LA).

Spørgsmål nr. 531:

”Vil ministeren oplyse, om det er lovligt, at kommunerne får sponsoreret et sund-

hedshus af virksomheder eller private, og om der i givet fald er nogle regler for, at

sundhedshuset kan kaldes sponsorens navn, at virksomhedens logo må fremgå

el.lign.?”

Svar:

Der er ikke i sundhedslovgivningen bestemmelser vedrørende kommunernes opret-

telse af sundhedshuse/centre, som skal udgøre rammerne for levering af kommunale

sundhedsydelser. Det er således op til den enkelte kommune at beslutte, hvordan

kommunen vil løse opgaverne, herunder om kommunen som udgangspunkt for leve-

rance af kommunale sundhedsydelser, fx sundhedspleje, jf. sundhedslovens kap. 36,

hjemmesygepleje, jf. sundhedslovens § 138 og genoptræning, jf. sundhedslovens §

140, vil oprette et sundhedshus og/eller -center.

Det skal desuden bemærkes, at det fremgår af sundhedslovens § 205 b, at kommu-

nalbestyrelsen kan tilvejebringe og udleje lokaler og udstyr m.v. til brug for virksom-

hed, der udføres af sundhedspersoner efter overenskomst, og til brug for udførelse af

regionale, ambulante sygehusydelser.

Til brug for besvarelsen har jeg i øvrigt indhentet bidrag fra Social- og Indenrigsmini-

steriet, som jeg henholder mig til:

”Social- og Indenrigsministeriet kan generelt oplyse, at kommuner som offentlige

myndigheder kan modtage gaver til brug for varetagelse af kommunale opgaver, lige-

som kommunen i den forbindelse må informere om, hvem kommunen har modtaget

gaven fra. Det er imidlertid en betingelse for modtagelsen af en sådan gave, at even-

tuelle modydelser fra kommunen er sagligt begrundet.

For så vidt angår kommuners adgang til at anvende fast ejendom og løsøre til brug

for reklamering for andre, har kommuner hjemmel hertil i lov om kommuners og regi-

oners anvendelse af fast ejendom og løsøre til brug for reklamering for andre (lov nr.

490 af 7. juni 2006). Ifølge lovens § 2 er det en forudsætning, at reklameringen er i

overensstemmelse med markedsføringsloven og anden lovgivning. Ifølge lovens § 3 er

det endvidere en betingelse, at kommunen opkræver markedspris for ydelsen.

Anvendelse af fast ejendom eller løsøre til reklamering omfatter ifølge lovbemærk-

ningerne også reklamering i form af navnerettigheder for eksempel til et kommunalt

idrætsanlæg.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 531: Spm. om det er lovligt, at kommunerne får sponsoreret et sundhedshus af virksomheder eller private, til sundheds- og ældreministeren

Loven omfatter endvidere tilfælde, hvor kommuner og regioner i forbindelse med af-

talen om reklamering modtager fast ejendom eller løsøre mod, at disse anvendes til

reklamering for andre.

En kommune kan således med hjemmel i loven som led i en gensidigt bebyrdende af-

tale modtage fast ejendom, mod at kommunen reklamerer for aftaleparten, herunder

i form af navnerettigheder til den modtagne bygning. Det er imidlertid en betingelse,

at ydelse (den faste ejendom) og modydelse (reklameringen) står i et passende for-

hold til hinanden, da kommunen efter lovens § 3 skal opkræve markedspris for rekla-

meringen, og da kommunens modtagelse af en eventuel gave fra kommunens aftale-

part i form af overpris for reklameringen vil skulle vurderes efter principperne for

kommuners modtagelse af gaver, jf. ovenfor.

Hvorvidt en kommunes reklamering og/eller modtagelse af gaver er eller vil være i

overensstemmelse med lovgivningen, beror på en konkret vurdering, som henhører

under Statsforvaltningen.

Tilsynet med kommunerne varetages således af Statsforvaltningen med Social- og In-

denrigsministeriet som overordnet tilsynsmyndighed.

Statsforvaltningens tilsyn er et retligt tilsyn. Det betyder, at Statsforvaltningen fører

tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentli-

ge myndigheder, herunder kommunale forskrifter, der er udstedt i medfør af denne

lovgivning.

Statsforvaltningen kan ikke tage stilling til, om kommunernes dispositioner er rimelige

eller hensigtsmæssige eller til spørgsmål om skønsudøvelsen, så længe skønnet ud-

øves inden for de rammer, der er fastsat i lovgivningen.

Statsforvaltningen kan afgive vejledende udtalelser om lovligheden af en kommunal

disposition eller undladelse, herunder efter anmodning fra en kommune.

Det tilkommer således Statsforvaltningen i en konkret sag at tage stilling til spørgsmål

om, hvorvidt en kommunes dispositioner er eller vil være lovlige.”

Med venlig hilsen

Sophie Løhde

Sandra Husted Manata

Side 2