Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 4. december 2015
Enhed: Primær Sundhed, Ældrepo-
litik og Jura
Sagsbeh.: SUMMSB
Sagsnr.: 1506900
Dok. nr.: 1818134
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 6. november 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 53 (alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).
Spørgsmål nr. 53:
”Vil ministeren oplyse, hvordan Nordisk Ministerråd stiller sig i forhold til at fastholde
eller udvikle det fælles nordiske samarbejde om informationsudveksling, indtil EU’s
anerkendelsesdirektiv er fuldt ud implementeret? Er de andre nordiske lande indfor-
stået med formelt at fortsætte den nordiske overenskomst efter januar 2016, og i gi-
vet fald hvor længe, eller er det alene et ønske fra dansk side? Hvis samarbejdet om-
vendt ikke fortsætter efter januar 2016, hvordan stiller det så derefter den nordiske
udveksling af oplysninger om sundhedspersoner? Hvornår agter ministeren at drøfte
en fortsættelse med sine nordiske kolleger, og hvilken fremadrettet model for en
nordisk informationsudveksling vil ministeren lægge op til?”
Svar:
Som jeg gav udtryk for på samrådet i Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg den 3.
november 2015, mener jeg, at vi, selv om udveksling af oplysninger om rettigheds-
indskrænkninger i forhold til sundhedspersoner fremover skal ske på baggrund af reg-
lerne i EU's anerkendelsesdirektiv, fortsat skal have et konstruktivt samarbejde de
nordiske tilsynsmyndigheder imellem.
Jeg mener også, at der er grund til at se på, om det nordiske samarbejde kan udbyg-
ges i forhold til det, der er pligt til nu, og som i en vis udstrækning allerede sker i
praksis.
I Danmark orienterer vi for eksempel om skærpet tilsyn og faglige påbud. Og Norge
og Sverige giver for eksempel oplysninger om advarsler og prøvetid. Vi bør efter min
opfattelse se på, om vi for eksempel med fordel kan udveksle oplysninger om verse-
rende tilsynssager eller i højere grad udveksle oplysninger om afgørelser i patientkla-
gesystemet.
Et sådan udbygget samarbejde kræver selvsagt, at de andre norske lande er indstillet
på at være med til at undersøge, om det er den vej, vi skal gå.
Men fra dansk side vil jeg arbejde for, at spørgsmålet om udveksling af oplysninger
mellem de nordiske lande – udover de oplysninger, som vi er forpligtet til at udveksle
efter advarselsordningen i anerkendelsesdirektivet – bliver taget op i Nordisk Mini-
sterråd for Social- og Helsepolitik.
Det er relevant at se på, hvilke oplysninger, der kan udveksles, og om udvekslingen
kan systematiseres.