Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Dato: 18-05-2016
Enhed: Primær Sundhed, Ældrepo-
litik og Jura
Sagsbeh.: DEPCHS
Sagsnr.: 1605469
Dok. nr.: 90023
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 20. april 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 513 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karin Nødgaard (DF).
Spørgsmål nr. 513:
”Vil ministeren redegøre for gældende lovgivning med relevans for pårørende til
hjemmeboende demente, som har brug for aflastning, hjælp eller anden støtte i dag-
ligdagen såvel i som udenfor hjemmet?”.
Svar:
Mange pårørende, ikke mindst til borgere med demens, yder en stor og uvurderlig
indsats i plejen og omsorgen for deres nærmeste. Det kan være en stor belastning
både praktisk og følelsesmæssigt for den enkelte at være pårørende til en alvorlig syg
eller dement person. Derfor er det vigtigt at give både hjælp, støtte, rådgivning og af-
lastning, så den pårørende fortsat har overskud til at tage sig af den demensramte og
samtidig kunne tage vare på sig selv.
Det følger af servicelovens § 84, at kommunerne har pligt til at tilbyde afløsning eller
aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person
med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, fx som følge af en demenssygdom. Af-
løsning gives i hjemmet, mens aflastning gives udenfor hjemmet. Tilbud om afløsning
og aflastning skal gives efter en konkret og individuel vurdering af den enkeltes be-
hov.
Det fremgår af lovbemærkningerne til bestemmelsen, at aflastning udover praktisk
hjælp blandt andet også kan omfatte pleje og omsorg, socialpædagogisk hjælp, per-
sonlig ledsagelse, befordring og kost m.v. Aflastning kan gives fx i form af dag- eller
aktivitetstilbud, hvor den demensramte tilbydes at komme ud blandt andre og del-
tage i forskellige aktiviteter. Formålet kan dels være at give den demensramte en
meningsfuld hverdag og dermed bedre livskvalitet, og dels at give den pårørende et
pusterum.
Herudover har kommunerne en forpligtelse til at yde den nødvendige hjælp, omsorg
og pleje efter serviceloven til borgere, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke kan klare sig selv. Det kan for ek-
sempel være personlig pleje, hjælp til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet eller
madservice. Kommunerne er endvidere efter sundhedsloven ansvarlige for at tilbyde
vederlagsfri hjemmesygepleje efter lægehenvisning til personer med ophold i kom-
munen.
Derudover har kommunerne en generel rådgivnings- og vejledningsforpligtelse efter
både serviceloven og sundhedslovgivningen i forhold til fx at informere om kommu-