Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del
Offentligt
1624965_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 25. april 2016
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: DEPMDI
Sagsnr.: 1604887
Dok. nr.: 74498
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 18. april 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 491 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 491:
”Hvordan vil ministeren reducere den udbredte selvmedicinering, der finder sted
blandt transkønnede?”
Svar:
Til brug for min besvarelse har ministeriet indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen. I
bidraget oplyser Sundhedsstyrelsen følgende:
”Statens Institut for Folkesundhed udsendte i august 2015 en rapport om
’Helbred og trivsel blandt lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner’. Rap-
porten belyste brugen af selvmedicinering blandt transpersoner. Undersøgel-
sen blev gennemført ved udsendelse af invitationer til at besvare spørgeske-
ma gennem foreninger og organisationer, der henvender sig til transpersoner,
og det er derfor usikkert, om undersøgelsen er repræsentativ som national
stikprøve. Blandt 149 transpersoner, der besvarede spørgeskemaet, havde 18
% medicineret sig selv uden at konsultere en læge, eksempelvis ved køb af
hormonpræparater på internettet eller i udlandet. Rapporten peger på mang-
lende viden om årsager til selvmedicinering, men anfører samtidig en udbredt
utilfredshed med mødet med sundhedsvæsenet og de behandlingstilbud, der
opleves.
Selvmedicinering med kønsmodficerende hormonbehandling har potentielle
skadevirkninger og irreversible effekter, hvorfor Sundhedsstyrelsen finder det
bekymrende, at mange transpersoner finder anledning til at selvmedicinere.
Den væsentligste indsats for at imødegå selvmedicinering må dels være en
øget informationsindsats til transpersoner omkring etablerede behandlingstil-
bud, dels at sikre hurtig adgang og høj kvalitet i udrednings- og behandlings-
tilbud, samtidig med at tilbuddene tager udgangspunkt i transpersonens situa-
tion og foretages med en åben, rummelig, værdig og respektfuld tilgang med
inddragelse af transpersonens synspunkter og ønsker.
Sundhedsstyrelsen har været i løbende dialog med Region Hovedstaden, der
ved Sexologisk Klinik og ved Rigshospitalet har etableret et offentligt behand-
lingstilbud til transkønnede fra hele landet. I 2014 sendte Sundhedsstyrelsen
en opfordring til Region Hovedstaden mhp. at sikre, at transpersoner i hor-
monbehandling kunne få en hurtig vurdering og et relevant behandlingstilbud.
Samtidig præciserede Sundhedsstyrelsen i vejledningen, der blev udsendt i
december 2014, at man for transpersoner, der allerede ved henvisningen
gennem nogen tid har været i køns-hormonbehandling, i starten af udred-
ningsforløbet skal vurdere, om denne behandling umiddelbart skal fortsættes,
SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 494: Spm. om der er overvejelser om at ændre procedurerne, så transkønnede ikke behøver at skulle via Sexologisk Klinik for at få adgang til hormonbehandling lokalt, til sundheds- og ældreministeren
ændres eller ophøre. Det blev desuden præciseret at ophør af kønshormon-
behandling som hovedregel kun skal ske, når behandlingen vurderes at væres
kontraindiceret på baggrund af psykiatriske, somatiske eller sociale forhold.
Sundhedsstyrelsen er aktuelt i dialog med Region Hovedstaden om en fælles
informationsindsats omkring de etablerede behandlingstilbud, samtidig med
at Sundhedsstyrelsen og regionen har fokus på behovet for forbedring af de
eksisterende behandlingstilbud, udvidet kapacitet og mere differentierede
behandlingstilbud på tværs af landet.”
Jeg kan henholde mig til ovenstående.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Mathias Ørberg Dinesen
Side 2