Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 13. maj 2016
Enhed: Primær Sundhed, Ældrepo-
litik og Jura
Sagsbeh.: DEPIVR
Sagsnr.: 1605298
Dok. nr.: 84516
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 15. april 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 487 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karin Nødgaard (DF).
Spørgsmål nr. 487:
”Vil ministeren redegøre for gældende lovgivning om brug af særlige døråbnere på
plejecentre for demente, herunder komme med eksempler på lovlig anvendelse af
særlige døråbnere på plejecentre for demente? ”
Svar:
Udgangspunktet ved plejen af mennesker med demens, herunder borgere, som er
dørsøgende, er, at magtanvendelse er undtagelsen og aldrig må erstatte omsorg, ple-
je og socialpædagogisk bistand. I forhold til borgere, der er dørsøgende, har persona-
let for eksempel mulighed for at gå i dialog med borgeren eller ledsage borgeren.
Lovgivningen om brug af særlige døråbnere er beskrevet i servicelovens kapitel 24 om
magtanvendelse, som hører under Social- og Indenrigsministeriets ressort, hvorfra
der er indhentet nedenstående bidrag til besvarelse af spørgsmålet:
”Det fremgår af servicelovens § 125 stk. 3, at der i visse tilfælde kan anvendes særlige
døråbnere, når der er nærliggende risiko for, at en eller flere borgere ved at forlade
bo- eller dagtilbuddet udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade,
og forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet for at afværge denne ri-
siko.
Derudover er det en betingelse, at lovens øvrige muligheder forgæves har været an-
vendt. Mindre indgribende foranstaltninger i form af fx alarm- og pejlesystemer skal
derfor først forgæves have været afprøvet, inden der sættes ind med den mere ind-
gribende foranstaltning i form af særlige døråbnere.
Særlige døråbnere kan fx være dobbelte dørgreb, dobbelttryk for døråbning og lig-
nende, der vanskeliggør, at visse borgere med betydelig og varigt nedsat funktions-
evne går ud og udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade. Foran-
staltningen må ikke have karakter af en egentlig aflåsningsmekanisme, men må alene
virke forsinkende i forhold til den pågældendes frie færden, så personalets opmærk-
somhed henledes på, at den pågældende går ud.