Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 9. maj 2016
Enhed: Primær Sundhed, Ældrepo-
litik og Jura
Sagsbeh.: DEPMAKI
Sagsnr.: 1604872
Dok. nr.: 83898
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 15. april 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 486 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 486:
”Vil ministeren kommentere artiklerne om offentliggørelsesordningen, der blev
bragt i ”Sygeplejersken” den 29. februar 2016?”
Svar:
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet bidrag fra Styrelsen for Pati-
entsikkerhed, der har oplyst følgende:
”Styrelsen for Patientsikkerhed kan oplyse, at artiklerne i Sygeplejersken handler om
en sag, hvor tre sygeplejersker oprindeligt fik kritik for deres faglige virke. Efterføl-
gende kom der nye og væsentlig nye oplysninger, hvilket medførte, at Disciplinær-
nævnet ændrede sin afgørelse til ikke at give kritik.
Herudover henviser artiklerne til et interview med en amerikansk professor om hans
syn på den danske ordning med at offentliggøre visse afgørelser, hvor Disciplinær-
nævnet har fundet grundlag for at udtale kritik af en sundhedspersons faglige virke.
Styrelsen for Patientsikkerhed kan oplyse følgende om den konkrete klagesag:
Den 7. september 2011 modtog Patientombuddet en klage over, at en patient ikke
have modtaget en tilstrækkelig behandling på Herlev Hospital i august 2011.
Den 18. november 2014 har disciplinærnævnet blandt andet kritiseret tre sygeplejer-
sker for deres mangelfulde behandling af patienten. Videre besluttede nævnet at ind-
skærpe overfor sygeplejerskerne, at de skulle udvise større omhu i deres fremtidige
virke.
Disciplinærnævnets afgørelse blev i medfør af reglerne om offentliggørelse af afgø-
relser m.v. i klagesager på sundhedsområdet, klage- og erstatningslovens § 17 og § 3,
stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 1445 af 15. december 2010, offentliggjort på
www.sundhed.dk og www.pob.dk med angivelse af titel, navn og autorisationsID, for
så vidt angik disse 3 sygeplejersker.
På baggrund af henvendelse fra Dansk Sygeplejeråd blev sagen genoptaget.
Den 23. juni 2015 blev der truffet en ny afgørelse i sagen, for så vidt angår den ene
sygeplejerske. På baggrund af de nye oplysninger blev der ikke fundet grundlag for at
kritisere hendes faglige virke. Umiddelbart forud herfor blev det besluttet at fjerne
offentliggørelsen af afgørelsen af sygeplejersken fra nettet. Disciplinærnævnet lagde
ved behandlingen af genoptagelsessagen vægt på, at nævnet ved den oprindelige