SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 482: Spm. om, at med henvisning til artiklen Svensk skandalepsykiater fik lov til at arbejde i Danmark, der blev bragt i MetroXpress den 11. april 2016 bedes ministeren redegøre for, hvorfor man ikke søgte oplysninger på psykiateren før ansættelse, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 2. juni 2016

Enhed: Primær Sundhed, Ældrepo-

litik og Jura

Sagsbeh.: DEPMHE

Sagsnr.: 1604829

Dok. nr.: 82849

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 13. april 2016 stillet følgende

spørgsmål nr. 482 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).

Spørgsmål nr. 482:

”Med henvisning til artiklen ”Svensk skandalepsykiater fik lov til at arbejde i Dan-

mark”, der blev bragt i MetroXpress den 11. april 2016 bedes ministeren redegøre

for, hvorfor man ikke søgte oplysninger på psykiateren før ansættelse, hvad man har

lært af sagen og hvordan ministeren med det nye tilsyn vil forhindre, at noget lignen-

de opstår i fremtiden?”

Svar:

Til brug for besvarelse af spørgsmålet har jeg indhentet bidrag fra Styrelsen for Pati-

entsikkerhed, der har oplyst følgende:

”I en artikel i MetroXpress fra mandag den 11. april 2016 fremgik det, at Landstinget i

Uppsala i 2013 afgjorde, at psykiater Lars Harald Ola Gefvert ikke måtte have direkte

patientkontakt i de private virksomheder, som han drev.

Psykiateren fik dansk autorisation i december 2013 og der blev i forbindelse med ud-

stedelsen af den danske autorisation i december 2013 anmodet om en ”Good Stan-

ding” fra de svenske tilsynsmyndigheder.

Den 3. december 2013 modtog styrelsen denne ”Good Standing”, hvoraf det fremgik,

at lægen ikke havde nogen indskrænkninger i sin autorisation. Styrelsen udstedte her-

efter i henhold til Den Nordiske Overenskomst (Arjeplog-aftalen) den 4. december

2013 danske autorisation til psykiateren.

På baggrund af en indberetning fra januar 2015 vedrørende psykiateren anmodede

Styrelsen for Patientsikkerhed i juni 2015 Socialstyrelsen i Sverige om oplysninger ved-

rørende psykiaterens svenske autorisation. De svenske myndigheder oplyste, at psykia-

teren ingen indskrænkninger havde.

I forbindelse med artiklen i MetroXpress har styrelsen igen anmodet de svenske myn-

digheder om oplysninger vedrørende psykiaterens svenske autorisation. Den 13. april

2016 modtog styrelsen oplysninger om, at psykiateren den 30. marts 2016 var blevet

idømt 3 års prövotid i Sverige. Styrelsen har modtaget baggrunden for denne sanktion

og kan oplyse, at Socialstyrelsens Hälso- och sjukvårdens ansvarsnämnd har truffet af-

gørelse om 3 års prøvetid for psykiateren på grund af mangelfuld journalføring, man-

gelfuld medicinhåndtering samt mangelfuld håndtering af tvangsforanstaltninger ved

behandling af psykiatriske patienter.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 482: Spm. om, at med henvisning til artiklen Svensk skandalepsykiater fik lov til at arbejde i Danmark, der blev bragt i MetroXpress den 11. april 2016 bedes ministeren redegøre for, hvorfor man ikke søgte oplysninger på psykiateren før ansættelse, til sundheds- og ældreministeren

Det er ikke lykkedes styrelsen at modtage oplysninger om baggrunden for afgørelsen

fra Landstinget i Uppsala.

For at undgå lignende sager forekommer, skal styrelsen pege på vigtigheden af et styr-

ket nordisk samarbejde eksempelvis om udveksling af oplysninger vedrørende risiko-

personer.

Det kan oplyses, at Nordisk Helsegruppe møde hvert halve år og drøfter mulighederne

for et tættere samarbejde.”

Jeg kan henholde mig til det af Styrelsen for Patientsikkerhed oplyste, og jeg kan kon-

statere, at styrelsen flere gange har været i kontakt med de centrale svenske sund-

hedsmyndigheder.

Da Styrelsen for Patientsikkerhed således i 2013 udstedte autorisation til psykiateren,

var styrelsen fra den svenske tilsynsmyndighed oplyst om, lægen ikke havde ind-

skrænkninger i sin autorisation, og der blev ikke oplyst om den afgørelse, der var truf-

fet af Landstinget. I 2013 havde den svenske tilsynsmyndighed endnu ikke truffet af-

gørelse om prøvetid.

Spørgsmålet giver mig i øvrigt anledning til i forlængelse af mit svar af 20. oktober

2015 på spørgsmål 147 (SUU alm. del) at bemærke, danske myndigheder på sund-

hedsområdet skal forholde sig til tilfælde, hvor dansk autoriserede sundhedsperso-

ner, der udfører eller har udført faglig virksomhed i udlandet, har været til fare for

patientsikkerheden på grund af faglige mangler eller manglende egnethed.

Regionerne skal således være opmærksomme på at indhente fornødne referencer i

forbindelse med ansættelse af bl.a. læger, der har arbejdet i et andet nordisk land.

Jeg har noteret mig, at det fremgår af artiklen i MetroXpress, at Region Nordjylland

over for det rekrutteringsfirma, som de anvender, har indskærpet, at folks referencer

skal være nyere og komme fra personer, der er tæt på personen selv.

Styrelsen for Patientsikkerhed har oplyst overfor ministeriet, at en dansk region ikke

selv ved indhentning af oplysninger på internettet kunne konstatere, om der f.eks. af

den svenske tilsynsmyndighed er truffet afgørelse om prøvetid i forhold til en konkret

svensk sundhedsperson. Sverige har ikke et offentligt tilgængeligt register.

Derimod er det eksempelvis i Norge og Finland muligt, at finde oplysninger om auto-

riserede sundhedspersoner, som har fået en indskrænkning i deres autorisation, eller

som har fået frataget denne helt.

En dansk region vil endvidere kunne søge at indhente oplysninger om konkrete sund-

hedspersoner fra de svenske eller danske tilsynsmyndigheder, som kan videregive op-

lysninger inden for persondatalovgivningens rammer.

Endvidere er det helt centralt, at Styrelsen for Patientsikkerhed reagerer på de infor-

mationer, den modtager som tilsynsmyndighed, således at den kan sikre danske pati-

enter mod sundhedspersoner, der kan være til fare.

De danske myndigheder er i denne sammenhæng i meget vid udstrækning afhængige

af de informationer, som de får fra myndigheder m.v. i andre lande, herunder de

nordiske lande.

Side 2

Det er derfor væsentligt, at der mellem de nationale sundhedsmyndigheder er en au-

tomatisk udveksling af relevante oplysninger om sundhedspersoner, der kan være til

fare for patientsikkerheden.

I medfør af Arjeplog-aftalen skal de nordiske lande udveksle oplysninger om autorise-

rede sundhedspersoners ordinationsindskrænkninger og autorisationsfratagelser,

herunder også frivillige.

I medfør af EU-regler og via det europæiske Internal Market Information System (IMI)

udveksles der mellem EU/EØS-landene oplysninger om varig eller midlertidig frata-

gelse eller indskrænkning i sundhedspersoners autorisationer.

Det kan imidlertid også være relevant, at Styrelsen for Patientsikkerhed til brug for

sin tilsynsvirksomhed bliver gjort bekendt med andre oplysninger end dem, der skal

udveksles efter Arjeplog og IMI. Det kan f.eks. være oplysninger om påbud eller lig-

nende, som ikke har karakter af autorisationsfratagelser- eller indskrænkninger.

Der udveksles allerede i dag oplysninger mellem de nordisk lande, som landende

hverken i medføre af Arjeplog eller IMI er forpligtede til. Der er vigtigt, at de nordiske

lande fortsat arbejder på at sikre udveksling af relevante oplysninger om tilsynsforan-

staltninger og lignende i forhold til sundhedspersoner med henblik på varetagelse af

patientsikkerheden.

Af samme årsag besluttede EK-S under Nordisk Ministerråd i november 2015 at ned-

sætte en arbejdsgruppe under Nordisk Helsegruppe med deltagere fra alle de nordi-

ske lande. Arbejdsgruppen har til formål at analysere, hvilke tilsynsoplysninger det

kan være hensigtsmæssigt at udveksle mellem de nordiske lande – også udover de

oplysninger, som landene er forpligtet til at udveksle efter IMI-advarselsordningen og

Arjeplog-aftalen. Formålet er dels at sikre, at det nordiske samarbejde gavner pati-

entsikkerheden ved at udveksle væsentlige tilsynsoplysninger, dels at sikre, at der ik-

ke opstår unødigt bureaukrati i processen.

Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser, at gruppens arbejde er mundet ud i et udkast

til en række anbefalinger for udveksling af yderligere tilsynsoplysninger mellem de

nordiske lande, herunder f.eks. afgørelser om prøvetid i Sverige. Anbefalingerne be-

rører også muligheden for i højere grad at udveksle oplysninger mellem de nordiske

lande om retssager om sundhedspersoners faglige virke.

Nordisk Ministerråd har netop på sit seneste møde den 27. april 2016 – på Danmarks

foranledning – besluttet, at der skal arbejdes videre med anbefalingerne fra Nordisk

Helsegruppe, og at de skal udmunde i et fælles nordisk grundlag for området. Erfarin-

ger fra den foreliggende sag vil indgå i dette videre arbejde. Det forventes, at grup-

pens anbefalinger vil blive forelagt Nordisk Ministerråd til vedtagelse på rådets næste

møde i april 2017.

Afslutningsvist skal jeg bemærke, at det er vigtigt, at Styrelsen for Patientsikkerhed

som led i tilsyn får de rette redskaber at bringe i anvendelse overfor sundhedsperso-

ner, når styrelsen bliver bekendt med, at en sundhedsperson har fået frataget eller

indskrænket sin autorisation i udlandet. Derfor har jeg bl.a. med L 184 foreslået, at

Styrelsen for Patientsikkerhed fratager eller indskrænker en sundhedspersons autori-

sation her i landet, hvis den pågældende sundhedspersons udenlandske autorisation

Side 3

vedrørende samme erhverv bliver frataget eller indskrænket administrativt eller ved

dom i udlandet.

Med venlig hilsen

Sophie Løhde

Mette Touborg Heydenreich

Side 4