Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del
Offentligt
1630588_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 10. maj 2016
Enhed: Primær Sundhed, Ældrepo-
litik og Jura
Sagsbeh.: DEPSSK
Sagsnr.: 1604802
Dok. nr.: 85632
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 13. april 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 481 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karin Nødgaard (DF).
Spørgsmål nr. 481:
”Vil ministeren oplyse, hvad det i gennemsnit koster en borger at flytte på plejehjem i
landets kommuner? Vil ministeren desuden redegøre for, hvilke regler der glæder
ved beregningen af, hvad det koster en borger at flytte på plejehjem”
Svar:
Det kan oplyses, at der i 2016 var i alt 45.005 plejehjemspladser i Danmark fordelt på
40.068 plejeboliger fortrinsvis til ældre og 4.937 plejehjemspladser efter servicelo-
vens § 192. Med ældreboliglovens vedtagelse i 1987 (den nuværende almenboliglov)
opføres der ikke længere nye plejehjem efter servicelovens § 192. I stedet opføres
boligerne som almene plejeboliger efter almenboligloven. Visitationsreglerne for al-
mene plejeboliger og plejehjem er helt ens, og beboerne får den samme slags hjælp,
uanset om de bor i en almen plejebolig eller på et plejehjem.
Reglerne vedrørende fastsættelse af husleje på plejehjem efter § 192 i serviceloven
fastsættes af Sundheds- og Ældreministeriet. Reglerne om betaling for bolig i pleje-
hjem er søgt tilrettet, så beboerne på plejehjem er lige så gunstigt stillet, som hvis de
boede til leje i en plejebolig og modtog boligydelse.
Der kan ikke opkræves indskud ved indflytning på plejehjem efter § 192 i servicelo-
ven. Huslejen på plejehjem udledes af boligens omkostninger og beboerens ind-
komst. Beboerne kan dog ikke betale mere end boligens omkostninger.
Den del af betalingen for en plejehjemsplads efter § 192 i serviceloven, der er af-
hængig af plejehjemsboligens omkostninger, fastsættes på grundlag af de budgette-
rede driftsudgifter til bygningerne. Hertil lægges 10 pct. af den seneste offentlige
ejendomsvurdering. Reglerne vedrørende indkomst indebærer, at beboeren i 2016
maksimalt kan betale 10 pct. af sin indkomst indtil 194.200 kr. Fra 194.200 kr. betales
20 pct. af indkomsten.
Kommunerne kan nedsætte betalingen for en plejehjemsplads efter § 192 i servicelo-
ven i de tilfælde, hvor 10 pct. af den offentlige ejendomsvurdering overstiger de fak-
tiske boligudgifter. Desuden har kommunen i særlige tilfælde mulighed for at ned-
sætte betalingen under hensyn til beboerens økonomiske situation.
Reglerne vedrørende almene boliger reguleres af Udlændinge-, Integrations- og Bo-
ligministeriet. Jeg kan henholde mig til det af Udlændinge-, Integrations- og Boligmi-
nisteriet oplyste om beboernes omkostninger ved indflytning i plejeboliger:
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 481: Spm. om, hvad det i gennemsnit koster en borger at flytte på plejehjem i landets kommuner, til sundheds- og ældreministeren
”Ved indflytning i almene plejeboliger skal den nye lejer betale et beboerindskud.
Dette udgør som udgangspunkt 2 pct. af byggeriets anskaffelsessum. Det gennem-
snitlige beboerindskud for en plejebolig kan opgøres på grundlag af data om boliger-
nes anskaffelsessummer fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets informa-
tions- og forvaltningssystem BOSSINF-STB.
Siden 1996, hvor plejeboligreformen blev indført, er der givet tilsagn til byggeri af
knap 58.000 almene ældre- og plejeboliger (”almindelige" ældreboliger og plejeboli-
ger adskiller sig fra hinanden ved, at der til plejeboligerne er tilknyttet et serviceare-
al). Disse boliger har i gennemsnit en anskaffelsessum på 1,175 mio. kr. Det svarer til
et gennemsnitligt beboerindskud på 23.500 kr.
Huslejen for almene plejeboliger fastsættes efter balancelejeprincippet. Det vil sige,
at den samlede leje for en afdelings boliger og lokaler skal være fastsat således, at
den giver afdelingen mulighed for at afholde de udgifter, der er forbundet med drif-
ten, herunder til henlæggelser og dækning af de lovbestemte kapitaludgifter. Lejen
for en afdelings boliger fastsættes efter deres indbyrdes brugsværdi.
Landsbyggefonden offentliggør årligt en huslejestatistik vedrørende den almene bo-
ligsektor på Landsbyggefondens hjemmeside www.lbf.dk.
I den seneste opgørelse ”Huslejestatistik 2016” er vist den månedlige husleje for al-
mene ældreboliger pr. 1. januar 2016. Opgørelsen viser, at den gennemsnitlige må-
nedlige husleje inkl. forbrug for en almen ældrebolig i hele landet udgør 5.842 kr.
Huslejen er her opgjort som medianhuslejen for en ældrebolig med et boligareal, der
ligger i intervallet 60-75 m².
Opgørelsen er fordelt på kommuner og viser – foruden medianhuslejen – niveauerne
for lave og høje huslejer defineret som hhv. 10 % fraktilen (lav husleje) og 90 % frakti-
len (høj husleje). Det bemærkes, at statistikken er udarbejdet på grundlag af data fra
Landsbyggefondens Huslejeregister, som bygger på de almene boligorganisationers
indberetninger af huslejen for landets almene boliger. Statistikken omfatter således
ikke almene ældreboliger ejet af kommuner eller selvejende institutioner.
Statistikken opdeler herudover ikke de almene ældreboliger med og uden tilknyttet
serviceareal.
Der er imidlertid ingen forskel på reglerne om beboerindskud og lejefastsættelse for
”almindelige” ældreboliger og for plejeboliger. Udgifter til etablering og drift af ser-
vicearealer indgår således ikke i beregningen af de beløb, som lejerne skal betale. Det
vurderes på den baggrund, at beboerindskud og huslejer i plejeboliger ligger på no-
genlunde samme niveau som i ældreboliger.”
Reglerne vedrørende boligstøtte reguleres af Beskæftigelsesministeriet. Jeg kan hen-
holde mig til det af Beskæftigelsesministeriet oplyste om boligstøtte til plejeboligbe-
boere:
”Det kan oplyses, at boligstøtteloven indeholder regler om boligydelse, boligsikring
og lån til beboerindskud. Boligydelse ydes til folkepensionister samt førtidspensioni-
ster på den gamle ordning (førtidspension der er tilkendt efter regler gældende før
den 1. januar 2003). Boligsikring ydes til ikke-pensionister og førtidspensionister, der
Side 2
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 481: Spm. om, hvad det i gennemsnit koster en borger at flytte på plejehjem i landets kommuner, til sundheds- og ældreministeren
har fået tilkendt førtidspensionen efter regler gældende fra 1. januar 2003 (førtids-
pensionsreform).
Boligydelse og boligsikring beregnes efter objektive beregningsregler på grundlag af
boligudgiftens størrelse, husstandens indkomst, boligens areal og husstandens sam-
mensætning.
Boligydelsesordningen omfatter i princippet alle former for boliger, uanset om pensi-
onisten bor i lejebolig, ejerbolig og andelsbolig. Dog kan der ikke udbetales boligstøt-
te til pensionister, der bor på plejehjem eller beskyttede boliger efter lov om social
service. ”
Endvidere kan det oplyses, at beboerne betaler for el, varme og vand svarende til be-
boerens faktiske udgifter beregnet i forhold til forbrugsregnskabet. Hvis ejendommen
er forsynet med eget fællesantenneanlæg, eller har ejendommen programforsyning
udefra, betaler beboeren særskilt sin andel af ejendommens fællesudgifter hertil.
Hvis der er adgang til individuelt valg af programudbud, betaler beboeren for de pro-
grammer eller elektroniske kommunikationstjenester, beboeren har adgang til. Be-
boerne skal også betale medielicens, hvis beboeren har licenspligtige apparater i
hjemmet.
Der kan være betaling for enkelte ydelser efter serviceloven. Der kan ikke opkræves
betaling for personaleomkostninger til personlig og praktisk hjælp med undtagelse af
madservice. For fuld forplejning kan beboerne i 2016 maksimalt betale 3.473 kr. pr.
måned.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Søren Svane Kristensen
Side 3